jeg har en vej, jeg snakker med mennesker
|
|
- Frode Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 jeg har en vej, jeg snakker med mennesker Hvilken betydning har ungdomsorganisationernes sociale aktiviteter for unge flygtninge, der kommer til Danmark? Hvordan skaber man ligeværdige relationer imellem unge flygtninge og lokale unge frivillige? Og hvordan hjælper frivillige bedst unge flygtninge i gang med de- res nye tilværelse i Danmark? Antropologi- studerende Anna Frohn Pedersen har undersøgt Ung- til- ung- indsatsen i Dansk Flygtningehjælp Ungdom og dens værdi for de nye unge dan- skere. Af Anna Frohn Pedersen, MA i Visuel Antropologi DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom har siden 2009 arbejdet med at skabe lokale ung- til- ung- grupper, hvor unge flygtninge kan møde andre unge og deltage i forskellige fritidsakti- viteter, herunder udflugter, spil, idræt, madlavning og meget mere. Med støtte fra TrygFon- den har DFUNK inden for de seneste to år kunnet etablere en række nye tiltag i Midtjylland, der betyder, at mere end 450 unge flygtninge i syv midtjyske kommuner i dag deltager i DFUNKs ung- til- ung- aktiviteter. I foråret 2016 fik jeg til opgave at undersøge aktiviteternes betydning for deltagerne. Det gjorde jeg igennem tolv meget udbytterige interviews med i alt sytten deltagere og to frivillige fra seks midtjyske ung- til- ung grupper beliggende i Århus, Herning, Silkeborg og Vi- borg. Denne artikel er skrevet på baggrund af den evalueringsrapport, der kom ud af under- søgelsen, og stiller skarpt på undersøgelsens vigtigste opdagelser og de udviklingsperspekti- ver, de peger på. Alle interviewdeltagere er anonymiserede, og de præsenterede navne er således pseudonymer. Deltagerne i undersøgelsen fortæller generelt om det store personlige udbytte, det giver dem at kunne mødes med de unge frivillige og dermed opbygge et social netværk, øve deres sprog og få hjælp til stort og småt. Mange taler om DFUNKs aktiviteter som et lyspunkt i hverdagen og en åbning af nye muligheder i ellers relativt isoleret fritidsliv. De ser det som et frirum, hvor de kan glemme bekymringen og de svære oplevelser, men også et læringsrum, hvor de kan få viden og udvikle nye færdigheder. Som Kalif fra Viborg siger: Da jeg startede i DFUNK, jeg kunne ikke lide at sidde med danskere, fordi det var svært for mig med sproget og min fortid, jeg havde rigtig store problemer. Men når jeg snakker med dem, jeg starter glemme. Så jeg starter med at sige til mig selv: Du må ikke tænke fortid. Bare tænk ligesom de tænker. Sig hej, hej, hej, snak med dem, bagefter, gå hjem. Sådan. Det bliver ligesom jeg kunne nye ting i mit liv. 1
2 I det følgende vil jeg stille skarpt på et par af de egenskaber, der ifølge deltagerne gør ung- til- ung- aktiviteterne så værdifulde. Plads til at lave fejl Et tema, der går igen på tværs af deltagerne, er beskrivelsen af ung- til- ung- gruppen som et frirum med plads til afprøve sig selv. Bl.a. omtaler flere ung- til- ung- grupperne som et sted, hvor de trygt kan øve sig i at tale dansk Først bliver du genert, fordi du ved ikke, hvad skal du sige, men det... de griner ikke over, hvad du siger, når du snakker dansk. De fortæller dig den rigtige måde, og så bliver du ikke genert bagefter. Så bliver det normalt. Du snakker og har det sjovt. Det er godt (Dawit). Flere deltagere oplever, at de andre unge i ung- til- ung- gruppen ikke dømmer dem for deres fejltrin, men derimod hjælper dem på vej til at blive bedre til dansk. Ung- til- ung- gruppen ska- ber et forum, hvor de kan overkomme deres nervøsitet ved at skulle interagere med danskere: Før jeg gik dertil, så det var meget skræmmende, og jeg ved ikke, hvad jeg skal der, så jeg tænker så meget, men da jeg blev der, det var meget spændende (Amir). Flere af deltagerne oplever, at det at overkomme deres generthed og nervøsitet er noget, de også kan bruge uden for ung- til- ung- gruppens rammer: Ja. Først vi var lidt generte over at snakke med danskere, når man går på gaden, men nu har vi mødtes med danskere, og vi snakker sammen, det er okay nu. Når jeg ser en dame eller en kvinde eller en pige på gaden, jeg spørger spørgsmål, det er okay. Hvis jeg kender ikke adressen eller andre ting, hvis jeg skal spørge om bus eller andre ting, jeg skal bare sige hej, må jeg spørge om noget? (Yusuf). Ligesom Yusuf beskriver Edhem, hvordan han som frivillig i projektet Ung- i- Danmark bliver udfordret og får mulighed for at overkomme, hvad han før oplevede som svære ting: Første gang var det lidt svært, fordi man skal tænke på, hvordan man vil tackle det, hvis det er svært. For eksempel at man får en mikrofon, og man skal fortælle om et arrangement, så det er lidt svært, fordi man bliver nervøs tredive personer, det er måske lidt svært. Men lige nu, det er normalt. Vi skal også lære mange svære ting (Edhem). At turde tale dansk og turde påtage sig nye udfordringer giver ligeledes deltagerne nogle kom- petencer, som de kan bruge i et arbejds- og uddannelsesmæssigt henseende. Edhem beskriver blandt andet det at blive god til dansk som en nøgle til at kunne få et arbejde eller en uddan- nelse, mens andre italesætter de kompetencer, netværk og erfaringer de tilegner sig i gruppen (især hvis de selv bliver frivillige), som afgørende for deres jobmuligheder i Danmark. En ny familie betydningen af at blive set Dengang jeg kom her til huset, jeg var kun alene i Højbjerg. Der var kun mig alene i hele huset. Fire værelser og en stue. Der var kun mig. Og så det var vinter, og så der var kun mig. Det var meget kedeligt. Så jeg var stresset. Jeg sidder inde i huset. Hvad skal jeg spise, også? Fordi du bliver bare helt træt. Der var kun mig, følte jeg (Bilal, beboer på bosted). 2
3 Som Bilal fortæller, kan det være en yderst ensom tilværelse, der møder én, når man kommer alene til Danmark. Bilals oplevelse er langt fra enestående. Langt de fleste af de interviewede er kommet som uledsagede flygtninge og har derfor oplevet at være meget alene i Danmark. Det at komme med i en ung- til- ung gruppe har for mange været en måde, hvorpå de har kun- net slippe ensomheden og få et socialt netværk i Danmark: Vi har en gruppe nu, og vi snakker næsten altid, vi snakker sammen. Den gruppe bliver venner for os eller ligesom brødre eller søskende. (Amir). Ligesom Amir, bruger omkring halvdelen af de interviewede deltagere ord som fami- lie, bror eller søster, når de skal beskrive deres relation til deltagerne og de andre frivillige i ung- til- ung- grupperne. Ordet familie bliver ofte defineret som en social gruppe, der er juri- disk eller biologisk beslægtet. Hvor den danske brug af ordet familie normalt henviser til en mindre gruppe, kommer mange af deltagerne fra kulturer, hvor et større antal personer defi- neres som familie. Til trods for at deltagerne og de frivillige i ung- til- ung- grupperne ikke er beslægtede, sammenligner deltagerne ofte relationerne i Ung- til- Ung- gruppen med familiære relationer. For flere af deltagerne bliver relationen til de frivillige karakteriseret som familie- lignende, fordi de regelmæssigt snakker sammen, og fordi de frivillige har lyst til at mødes med deltagerne, lære dem at kende, og som Hassan udtrykker det: at se dig glad. Ifølge Has- san er gruppen som en slags familie pga. den særlige interaktion, han oplever, er tilstede mellem deltagerne og de frivillige: De har respekt for hinanden dem der i DFUNK. De elsker hinanden for eksempel. De er som familie, de laver alt for hinanden (Hassan). Bilal og Dawit beskriver, hvordan ung- til- ung gruppen opfylder deres behov for at dele hverdagsøjeblikke med andre mennesker, samt blive set og lyttet til. Hvor de i Danmark mang- ler deres familie til at spørge ind til og interessere sig for deres hverdag, oplever de, at relati- onerne i ung- til- ung gruppen får en lignende funktion: Hvis jeg kommer hjem, så kan jeg fortælle det til min familie nogle gange, hvad jeg har gjort. Hvad skal jeg gøre senere, og hvad jeg har gjort før. Jeg fortæller bare DFUNK. De kommer hjem, og så vi snakker, hvad... de fortæller til mig, hvad skal de gøre, og jeg fortæller hvad skal jeg gøre, bare ligesom en normal familie (Bilal). Dawit forklarer, at det at blive set og hørt betyder meget for ens velbefindende i Danmark: Man får det bedre når man snakker med nogen og de forstår (Dawit). Derudover forklarer Kalif vigtigheden af at dele sin historie med netop danskere. Han oplever, at det er en måde, hvorpå danskere og flygtninge kan lære at forstå og respektere hinanden på tværs af kulturelle forskelle. Samtidigt har det at have mennesker at kunne tale med givet Kalif en følelse af, at han ikke er fortabt at der er en fremtid forude og en retning for ham: Det er ligesom om, jeg sejler i havet, og jeg ved ikke, hvor jeg skal hen for eksempel, i mit hav. Det er sådan. Det er ligesom om, at når jeg sidder derhjemme, så sidder jeg midt i havet om natten. Det er mørkt, jeg kan ikke se noget. Så jeg ved ikke, hvor jeg skal hen. Når jeg sidder her (I DFUNK), der er det ligesom om, at jeg er i mit hav, jeg ved, hvor jeg skal hen, jeg har en vej, jeg snakker med mennesker (Kalif). Særligt Bilal, Dawit og Zarif, der alle er tilknyttet en ung- til- ung gruppe på deres bosted, oplever, at de bliver set og hørt gennem deres nære relationer til de frivillige. Beboernes op- levelse af de særligt tætte bånd med de frivillige antyder, at der sker noget med relationerne i ung- til- ung gruppen, når sammenkomsterne foregår i drengenes eget hjem, hvor de er på hjemmebane, og kan give noget igen ved blandt andet at stå for fællesspisningen. De nære relationer på bostederne indikerer, at er potentiale i at etablere flere ung- til- ung grupper på 3
4 bostederne, da det især er disse rammer, der muliggør de relationer, hvor deltagerne oplever, de bliver set og hørt. En ligeværdig relation Flere af deltagerne understreger vigtigheden af, at relationerne i ung- til- ung- grupperne har det, man kan kalde en ligeværdig karakter. To af dem, der peger på dette er Bilal og Dawit, der beskriver, hvordan de i Ung- til- Ung- gruppen føler sig som mere end blot flygtning : Bilal: Du føler sådan, at der ikke er forskellige mennesker, du er flygtning eller... du føler ikke sådan der. Du føler bare, det er normalt. For eksempel når vi går her i mad- mekka, alle de snakker, og de spiller, og de spiller sammen. De går ikke... Dawit: Hver for sig. Det bliver gentagne gange fremhævet af flere af deltagerne, hvad det betyder for dem, at de selv får mulighed for at give noget tilbage til fællesskabet. Amir fremhæver, at den relation, han har til de andre deltagere og frivillige i ung- til- ung- gruppen, er en relation, der går begge veje det er ikke kun en gruppe, hvor han kommer og får hjælp, men en gruppe, hvor han føler, de kan hjælpe hinanden gennem de venskaber, de har etableret: Faktisk de hjælper os nu, men måske i fremtiden, vi kan hjælpe selvfølgelig (Amir). I lighed med Amir, beskriver omkring en tredjedel af de interviewede deltagere, hvordan de gennem ung- til- ung- gruppen er blevet motiverede til fremover selv at lave frivilligt arbejde i DFUNK eller organisationer i Danmark: Bilal: I min fremtid, jeg tænker at blive som DFUNK. I min fremtid jeg skal hjælpe dem der er nye, fordi Dawit: Fordi du ved, hvordan de føler. Bilal: Ja, at komme her og så hvordan DFUNK har hjulpet mig. Det er mig, der skal hjælpe. Mens mange af deltagerne italesætter en motivation for at blive frivillig, udtrykker de, der allerede er frivillige, en stolthed og glæde over nu at kunne hjælpe andre. At blive set og an- erkendt som mere end en person, der skal hjælpes - som en ligeværdig medspiller - har gene- relt stor betydning for de unge flygtninges selvværd og velbefindende i Danmark. Samtidigt fortæller de, at det netop er ved at være frivillig, de kan skabe sig de kompetencer og erfarin- ger, som de oplever, at arbejdsmarkedet efterspørger. Konklusion: Et netværk af aktiviteter Generelt har undersøgelsen vist, at ung- til- ung- grupperne i de midtjyske byer åbner op for, at unge med flygtningebaggrund kan få et bedre selvværd og en fornyet motivation, samt ople- velser, kompetencer og netværk, hvormed de kan skabe sig en bedre tilværelse i Danmark. Dog viser undersøgelsen også, at det specielt er i det større netværk af aktivitetstilbud i Århus, at deltagerne oplever, de kan strukturere en hverdag omkring aktiviteterne og danne sig nære relationer med de andre deltagere og frivillige. Når deltagerne i Århus ung- til- ung- grupper taler om deres oplevelser i grupperne, flyder deres fortællinger ofte over i også at inkludere andre DFUNK- tilbud som Ung- i- Danmark projektet, DFUNK Lab, og Mad- mekka. Mange delta- gere og frivillige engagerer sig således i flere grupper på samme tid, og som Edhem og Yusuf 4
5 beskriver, er der mulighed for, at de kan være deltagere i en gruppe og frivillige i en anden. DFUNK- projekterne i Århus danner derved et netværk af grupper, hvor deltagere og frivillige mødes på tværs og danner venskaber gennem de forskellige ugentlige aktiviteter. Den forskel som de midtjyske ung- til- ung- grupper allerede gør for unge med flygtnin- gebaggrund indikerer, at der også i de mellemstore byer er et potentiale for at kunne skabe flere og mere forskelligartede tilbud til unge flygtninge. På den måde vil de også bygge en hverdag op omkring DFUNK- aktiviteterne. Det skal hertil siges, at flere af ung- til- ung- grup- perne i de midtjyske byer allerede nu lader sig inspirere af DFUNK- arrangementerne i Århus, og nye projekttiltag er så småt ved at spire i byer som Herning og Silkeborg. 5
jeg har en vej, jeg snakker med mennesker
jeg har en vej, jeg snakker med mennesker En undersøgelse af DFUNKs ung- til- ung- indsats i Midtjylland Ved Anna Frohn Pedersen, MA i Visuel Antropologi 1 Indhold Indledning Oplevelsen i sig selv Når
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereBenedicte Clausen
2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereCitater fra borgere:
Citater fra borgere: Jeg har fået hjælp til at blive en bedre mor, at finde mig selv og vide, hvem, jeg er Kunne min søn tale, ville han nok sige, at han er glad for, at mor er i Familiehuset Det er et
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mere0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011
Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereEt aktivt. ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv
Et aktivt ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv Forord Formålet med Brønderslev Kommunes nye ældrepolitik er at sætte retningen for arbejdet på Ældreområdet, som vil give trækkraft for udvikling
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mere-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest
NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereDe pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Pilen/Kvisten
De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLivet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereUng til Ung Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Viden om og inspiration til arbejdet med unge flygtninge Ung til Ung Dansk Flygtningehjælp Ungdom indhold om ung-til-ung -arbejdet 4 hvem er de unge flygtninge? 6 Unge flygtninges muligheder, behov og
Læs mereInterview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at
Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereHer ser I hvor mange elever (antal og omregnet i procent), der har sat kryds ved de enkelte svarmuligheder ved hvert spørgsmål.
Resultatudtrækket er foretaget 24. oktober 2012 Følgende egne emner indgår i resultatvisningen: Udbytte af efterskoleopholdet Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Den Danske Husflidsefterskole
Læs mereLivet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereIndholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.
Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling
Læs mereGENERELT. Idéen bag Boblberg. Om Boblberg. Boblberg skaber sundhedsfremmende rammer
GENERELT Idéen bag Boblberg Boblberg er udviklet i samarbejde med tre kommuner, 2.500 borgere fra hele landet og et stort udsnit af organisationer, som har berøring med kultur, fritid, sundhed og det frivillige.
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereInterviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?
Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,
Læs mereURK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereOnline spørgeskema fra dec Feedback fra forældre i 10. kl
Online spørgeskema fra dec. 2018 Feedback fra forældre i 10. kl. 2018-2019 Spørgsmål 1: I hvor høj grad har du oplevet en positiv udvikling i dit barns skolegang siden starten af dette skoleår? Hvilke
Læs mereSelvevaluering. Værdigrundlaget. Metode. Hvilken betydning har Rudehøj Efterskoles
2012 Rudehøj Efterskole Selvevaluering Rudehøj Efterskole Hvilken betydning har Rudehøj Efterskoles Metode værdigrundlag for elevernes valg af skolen, og hvordan opleves værdierne omsat i undervisningen
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereimod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening?
Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening? imod nye Tag godt Det er nok det med, at de fleste af os i bestyrelsen er gode til lige at gå hen og lige sige hej, hvis
Læs mereSammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik
Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder
Læs mereSom bedste ven kan jeg gøre en forskel både lige nu og på længere sigt
Som bedste ven kan jeg gøre en forskel både lige nu og på længere sigt I samarbejde med: Da jeg fik kontakt til ham, troede jeg, at jeg skulle være den givende. Men det gik snart op for mig, at jeg fik
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereFokusgruppeinterviews med unge uledsagede flygtninge
Fokusgruppeinterviews med unge uledsagede flygtninge Metoden: Der er afholdt 4 fokusgruppeinterviews med unge uledsagede indvandrere. Dog var målgruppen udvidet, idet enkelte deltagere boede med familie
Læs mereCENTER FOR BØRN UNGE OG FAMILIER UNGEENHEDEN
CENTER FOR BØRN UNGE OG FAMILIER UNGEENHEDEN ORGANISATIONS DIAGRAM CBUF Administration Ungeenheden Christian I Overvad Leder Center for Børn Unge og Familier Mikkel Hastrup Centerleder Integration og Specialteam
Læs mereBAGGRUND. Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark!
BAGGRUND Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark! I Danmark arbejder vi for, at skabe nye rammer og metoder
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereAlle helgen I 2015 Strellev
For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de
Læs mereET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud
Et skridt ad gangen 1 ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Hver dag arbejder de danske kommuner for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Det er her
Læs mereBilag 6. Interview med Emil
Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - GRÆSHØJVEJ Perspektiver og anbefalinger til Græshøjvej et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - GRÆSHØJVEJ Perspektiver og anbefalinger til Græshøjvej et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereEvaluering af DFUNKs Ung-til-Ung-indsats Hvem er de unge flygtninge, som deltager? Hvad synes de om aktiviteterne? Hvad får de ud af at være med?
Evaluering af DFUNKs Ung-til-Ung-indsats Hvem er de unge flygtninge, som deltager? Hvad synes de om aktiviteterne? Hvad får de ud af at være med? Januar 217 Projektet er støttet af: INDHOLD INDLEDNING...
Læs mereKIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People. Child and Adolescent Version 8 to 18 Years Danish (DK)
KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People Child and Adolescent Version 8 to 18 Years Danish (DK) Dato.... Hej, Har du det godt? Hvordan har du det? Det kunne vi godt tænke os, at
Læs mereEn god start i Danmark med en frivillig ven
En god start i Danmark med en frivillig ven rødekors.dk/ vennerviservej Udgivet af: Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø www.rodekors.dk Forsidefoto: Johnny Wichmann Layout: Rumfang a part of IDna
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereProjektbeskrivelse Open Water 2015
Projektbeskrivelse Open Water 2015 Rita Wohlfeld Hornbæk (51 91 98 97) rita.wohlfeld.hornbaek@randers.dk Side 1 Hvem er SAM Foreningen SAM Foreningen tilbyder Sociale Aktiviteter og Motion for socialt
Læs mereForældre evaluering 2015
Forældre evaluering 2015 Hvordan har det været at have sin daglige gang i Børnehaven Toftebo. En glæde at se hvor glad ens barn er hver eneste dag i Toftebo. Alle voksne kender ens barn, det gør forældrene
Læs mereFrivillig støtte til småbørnsfamilier
Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereMænds Mødesteder i naturen. Projektbeskrivelse
Mænds Mødesteder i naturen Projektbeskrivelse Forum for Mænds Sundhed, September 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 4 NATUROPLEVELSESPAKKERNE... 4 PROJEKTETS MÅL... 5 FORMIDLING
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereAt have det godt. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk At have det godt. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Hvordan har de det?
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk At have det godt Her kan du lære danske ord, som beskriver, hvordan du selv og andre har det. Du kan også få viden
Læs mereSkriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder.
Sundhedsdansk At have det godt Her kan du lære danske ord, som beskriver, hvordan du selv og andre har det. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for, at du og andre får det godt. NYE ORD Hvordan har
Læs mereRESUMÉ af evaluering af Værket i Man ser det jo ikke uden på folk
RESUMÉ af evaluering af Værket i 2016 Man ser det jo ikke uden på folk Christine E. Swane, Andreas Nikolajsen Fonden Ensomme Gamles Værn, København, 2017 Udarbejdet for Mary Fonden, Røde Kors og VELUX
Læs mereBilag 8. Interview med Simon
Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mereTitel: Stjernestunder 2018 Sagsnummer: A Mødet med naturen et middel til at styrke trivsel og netværk blandt småbørnsfamilier
Mødet med naturen et middel til at styrke trivsel og netværk blandt småbørnsfamilier 1.Beskrivelse af Stjernestunder Bagrund: I vores dagligdag kan vi se, at der er et stort behov for, at børnefamilier,
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereEvaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.
Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:
Læs mereNu bliver det seriøst!
1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har
Læs mereGid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs merePolitikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv
Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv v/ Margrethe Kusk Pedersen, Centerchef, Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune Dagens program 1. Ældreområdet i Helsingør
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereSPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL
SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,
Læs mereSUFO ÅRSKURSUS Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for livetgrupper
SUFO ÅRSKURSUS 2017 Andreas Nikolajsen, psykolog i fonden Ensomme Gamles Værn Lone Rømer, sundhedskonsulent i Roskilde Kommune. Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs merePædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne
Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb
Als Research APS marts 2014 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Notatets baggrund og formål Dansk Flygtningehjælp har i perioden oktober 2010 til december 2012
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs mereKVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre
KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i
Læs mereVil du være med til at gøre små smil større?
Vil du være med til at gøre små smil større? Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad der sker. Vi skaber rammerne for venskaber mellem børn med et spinkelt familienetværk og ressourcestærke,
Læs mere