Ung til Ung Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Transkript

1 Viden om og inspiration til arbejdet med unge flygtninge Ung til Ung Dansk Flygtningehjælp Ungdom

2 indhold om ung-til-ung -arbejdet 4 hvem er de unge flygtninge? 6 Unge flygtninges muligheder, behov og udfordringer 6 hvad kan vi bidrage med som frivillige? 11 samværet i en ung-til-ung -gruppe 13 om aktiviteterne 17 organisering af arbejdet 19 frivillig i dfunk 22

3 intro Inspirationshæftet her er til dig, der gerne vil gøre en indsats for unge fl ygtninge, der er nye i Danmark. Her har vi samlet den viden, du og din Ung-til-ung-gruppe skal bruge for at kunne gøre et godt stykke arbejde i jeres lokalområde. Her finder du både baggrundsviden, praktiske informationer, inspiration og gode råd, der kan sikre, at jeres arbejde bliver til størst mulig glæde for alle. Husk at som medlem af DFUNK har du også mulighed for at komme på kursus om arbejdet med unge flygtninge, hvor du kan møde andre frivillige og lære af deres erfaring. På vores hjemmeside kan du finde fl ere gode idéer og gode råd til de konkrete aktiviteter, og du er altid velkommen til selv at sende os gode idéer eller spørgsmål, vi kan skrive om på hjemmesiden. Vi håber det alt i alt betyder, at du føler dig godt klædt på til den vigtige indsats, du er en del af. Tusind tak for din indsats for unge flygtninge det er virkelig noget, der kan have en stor betydning - og god fornøjelse med aktiviteterne! 3

4 Hvad er ung-til-ung? Ung-til-ung-indsatsen er en helt central del af DFUNKs arbejde for at forbedre vilkårene for unge flygtninge i Danmark. Som frivillig i en Ung-til-ung-gruppe kan du være med til at give unge flygtninge en mulighed for at lære andre unge at kende - noget der ellers ofte kan være vanskeligt. Du kan bidrage til, at de møder deres lokalsamfund på en positiv måde, give dem mulighed for at øve deres dansk, og introducere dem til deres muligheder i Danmark. Samtidig får du selv et indblik i, hvordan det er at være ung andre steder i verden, og du lærer nogle nye mennesker at kende, som du måske ellers ikke ville have mødt. Det er ikke nemt at skulle starte en ny tilværelse i et nyt land, og mange unge fl ygtninge har brug for en ekstra hånd, for at kunne få et socialt netværk og komme godt fra start - det gælder ikke mindst de uledsagede mindreårige flygtninge, som er kommet til landet alene, og står uden forældre eller anden familie. Med vores Ung-til-ung-aktiviteter kan vi gøre en reel forskel, der giver disse fl ygtninge nye muligheder, nye færdigheder og mod på deres fremtid i Danmark. Formålet med Ung-til-ung-arbejdet er først og fremmest at give unge fl ygtninge en mulighed for bare at være unge sammen med andre unge. Vi mødes om helt almindelige fritidsaktiviteter som f.eks. madlavning og fællespisning, udflugter, idræt eller spille- og filmaftener. 4

5 Undervejs kan de frivillige hjælpe med forskellige ting og nogle gange opstår der langvarige venskaber. Men først og fremmest handler det om at skabe et socialt fællesskab i gruppen, der kan give unge flygtninge gode oplevelser og mod på deres nye tilværelse i Danmark. 5

6 hvem er de unge flygtninge? Når vi taler om unge flygtninge som er målgruppen for vores arbejde, omfatter det tre grupper: Uledsagede mindreårige flygtninge, dvs. flygtninge i aldersgruppen år, som er flygtet uden forældre eller anden familie. Mange af de flygtninge, der deltager i vores aktiviteter, er oprindeligt kommet til landet som uledsagede mindreårige, men er i mellemtiden blevet over 18 år. Unge enlige flygtninge, dvs. flygtninge, der også er flygtet uden forældre eller anden familie, men som var over 18 år, da de søgte asyl i Danmark. Sent ankomne flygtninge, dvs. unge flygtninge, der har familie i Danmark, men som er kommet så sent hertil, at de har en ekstra udfordring med at opbygge et socialt netværk med andre unge. På grund af de usikre forhold i deres hjemlande har en forholdsvis stor andel af de unge fl ygtninge i de seneste år fået asyl, og de er nu i gang med at etablere en ny tilværelse med alt, hvad det indebærer. De bliver boligplaceret i forskellige danske kommuner, hvor de er forpligtet til at blive boende, så længe de er i gang med det 3-årige integrationsprogram, som alle fl ygtninge starter på i Danmark. 6

7 Statistik om unge flygtninge i Danmark Det er vanskeligt at få konkrete tal på, hvor mange unge flygtninge, der i disse år får asyl i Danmark. De seneste tal, som Udlændingestyrelsen har kunnet oplyse, dækker perioden De viser, at sammenlagt 3685 flygtninge i aldersgruppen fik asyl i Danmark i løbet af de seks år, heraf 935 i Men den kurve er steget markant siden da i og med det langt større antal asylansøgere i 2014 og 15. I 2015 var det samlede antal asylmodtagere således over , mens det i 2013 var knapt Antager vi, at andelen af unge er omtrent den samme, må vi altså regne med, at der bare i 2015 er givet asyl til omkring 2500 flygtninge i aldersgruppen De unge flygtninge kommer især fra Syrien, men også fra lande som Eritrea, Afghanistan, Iran, Irak, Somalia og Congo. I årene , hvor der for alvor begyndte at komme mange uledsagede mindreårige flygtninge til Danmark, var det især fra Afghanistan. Disse unge er stadig en vigtig del af vores målgruppe. Men siden krigen brød ud i Syrien, fylder især unge flygtninge fra Syrien af gode grunde meget i statistikken. Uanset om de er under 18 - og dermed officielt betegnes som uledsagede mindreårige - eller over 18, så er der rigtig mange af de unge flygtninge, der kommer til landet uden familie eller andre omsorgspersoner. Langt hovedparten er drenge/ unge mænd, men der er også en del piger/unge kvinder, der tager flugten alene til Danmark. Kilde: Udlændingestyrelsen 7

8 hvad er de unge flygtninges? udfordringer og muligheder De unge fl ygtninge står i en meget sårbar situation. Uden familie eller andet netværk skal de opbygge et helt nyt liv i et fremmed land. Mange bærer på traumer fra tiden før, eller fra selve flugten, og på en stor sorg over at have været nødt til at sige farvel til familien. For at de skal komme godt i gang med sproget, etablere sociale kontakter, og senere også komme videre med uddannelse og arbejde, har de brug for omsorg, vejledning og udstrakte hænder, både fra kommunens side, og fra andre mennesker i deres lokalmiljø. Derfor kan frivilliges aktiviteter være en meget vigtig hjælp. Som ung fl ygtning har man en række behov: tryghed, praktisk hjælp, fremtidsperspektiver og socialt netværk. Nogle af behovene er det kommunens opgave at dække. Kommunen er ansvarlig for at de unge 8

9 Dengang jeg kom her til huset, var jeg alene i Højbjerg. Der var kun mig i hele huset. Fire værelser og en stue. Og det var vinter. Jeg gik ikke i skole, så hvad skulle jeg lave? [ ] Det var meget kedeligt. Så jeg var stresset. Jeg sad inde i huset. Hvad skulle jeg spise? Du bliver bare helt træt. [ ] Og så startede DFUNK, og jeg snakkede sammen med dem, og så blev jeg meget bedre. (Bilal, 18 år, tidligere beboer på bosted). fl ygtninge får et sted at bo, sprogundervisning og vejledning til at komme i gang med uddannelse eller arbejde. Men det sociale netværk kan kommunen som regel ikke hjælpe med. Hvis man er under 18, er kommunen ansvarlig for at yde en form for pædagogisk støtte enten i familiepleje, på et bosted eller ved en kommunal støtteperson. Men så snart man er over 18, bortfalder denne støtte, og mange bliver placeret alene i en lejlighed uden kontakt til andre end sprogskolen og jobcentret. Mange unge fl ygtninge siger, at det de først og fremmest savner, er kontakt til andre danske unge. Alt for ofte bliver sagsbehandleren og læreren på sprogskolen de eneste danskere i deres omgangskreds. Nogle har måske en frivillig kontaktperson, typisk et ældre menneske, der kan hjælpe med en masse ting og kompensere lidt for manglen på familie. Men at komme i kontakt med andre unge er ofte meget vanskeligere. Langt de fl este unge flygtninge har en stor motivation for at lære danske unge at kende og komme i gang med et ungdomsliv i Danmark. Men når man ikke før har været en del af skolesystemet, foreningslivet og alle de andre sammenhænge, hvor danske unge opbygger deres netværk, er det svært at blive en del af fællesskaberne. Selv hvis man får mulighed for at starte i f.eks. den lokale idrætsklub, er det ikke det samme som at man bliver inviteret indenfor i fællesskabet. 9

10 I undersøgelsen Ung uledsaget flygtning, En ny hverdag En ny virkelighed fra 2010 fortæller en række unge flygtninge om deres oplevelse af social isolation. En ung uledsaget pige fra Congo fortæller, at hun oplever, at hendes liv i Danmark er et slags parallel-liv, hvor hun går i skole og til fritidsaktiviteter, men aldrig rigtigt kommer i kontakt med de unge danskere. Hun går til dans to gange om ugen, men ingen af de andre unge på holdet virker interesserede i at få kontakt til hende. En anden ung uledsaget flygtning fortæller om, hvordan han, selvom han ikke selv drikker alkohol, nogle gange går ned, og står foran diskoteker, for at komme i kontakt med danskere, fordi de er mere imødekommende, når de har drukket. Det er klart at den danske ungdomskultur også kan virke meget fremmedartet, når man kommer fra en helt anden del af verden. Der er mange uskrevne regler og måder at socialisere på, som nyankommne fl ygtninge først nu skal til at lære. Et medvirkende problem er også økonomien. Som ny flygtning lever man på en meget lav ydelse fra det offentlige, der giver meget begrænsede muligheder for f.eks. at deltage i foreningslivet, rejse rundt i landet og gå i biografen eller i byen. Hvis ikke der er nogle billige og let tilgængelige muligheder i lokalområdet, kan den tid, der ikke går med sprogskolen, let blive tilbragt i isolation eller sammen med en lille gruppe af andre fl ygtninge. Derfor er det så vigtigt, at andre unge i de kommuner, hvor nye unge flygtninge bliver boligplaceret, sørger for at tage godt imod dem, og skabe nogle muligheder for at blive del af et socialt fællesskab. 10

11 hvad kan vi? bidrage med som frivillige Den første tid i et nyt land betyder meget. Det gælder om hurtigt at blive en del af nogle sociale sammenhænge, hvor man kan lære sproget og omgangsformerne. Trygge rammer, hvor der er plads til at man gør tingene forkert, og hvor man stille og roligt kan blive fortrolig med de muligheder og forventninger, der er. Som fl ygtning er man vant til at være den, der modtager hjælp, men så snart man har opnået den beskyttelse, man kom til landet for at få, har man lige så stort behov for at være den der giver og deltager aktivt i fællesskaberne. Her kan sociale rammer som dem, vi tilbyder i Ung-tilung-grupperne, være lige det, der gør den store forskel. Som ung frivillig kan du ikke bare give unge flygtninge i din kommune et socialt netværk og en mere spændende fritid. Du kan også være en brobygger til andre dele af lokalsamfundet og bidrage til, at de nye 11

12 Vi føler, at når vi kommer her, så bliver vi meget glade. Det er spændende og dejligt for os. Nogle ting, de har laver her, den gruppe, kan vi måske aldrg glemme, fordi det er nogle ting, der er mærkelige, meget sjove, meget spændende for os (Amir, 25 år, deltager i ung-til-ung). medborgere får et indtryk af deres nye samfund, der giver dem lyst til at engagere sig. Du kan skabe rammer, hvor flygtningene kan sætte alle de ting i spil, som de kan bidrage med, og øve sig i at indgå aktivt i sociale sammenhænge, der er meget anderledes end dem, de er vokset op med. Alt det, de har brug for at øve sig på, for at de siden hen, med held, kan tage en uddannelse og indgå på en arbejdsplads. Som frivillige kan vi vise unge flygtninge, at vi er mange, der byder dem velkommen til landet. Og selve det at føle sig velkommen er helt afgørende, når det gælder om at finde tiltroen til, at man har en fremtid i et nyt land. Det betyder meget for mig, at jeg er med i DFUNK nu, fordi jeg kan godt se at dem, der har kontakt med mig, de tjener de tager ikke penge for at komme og hygge med dig. De kommer som frivillige det betyder meget for mig. Jeg er rigtig glad. Hassan, 23, deltager i Ung-til-Ung 12

13 Hvad kan Samværet? i en ung-til-ung -gruppe Tanken med Ung-til-ung grupper er at skabe et frirum, hvor flygtninge og frivillige så vidt muligt kan mødes på lige fod. Det er naturligt nok, at initiativet først og fremmest kommer fra de frivillige, men vi vil gerne invitere til at de fl ygtninge, der deltager, med tiden tager mere og mere ejerskab over aktiviteterne. Derfor er det vigtigt, at I som er frivillige, er opmærksomme på, hvordan deltagerne kan tages med i planlægningen af aktiviteterne og blive inviteret til at tage medansvar. For nogle handler det måske bare om at deltage på en lidt mere aktiv måde og formulere sine ønsker til, hvad gruppen skal lave. For andre vil det med tiden blive relevant at blive frivillig på linje med de andre frivillige dvs. at deltage i planlægningsmøder og tage konkret ansvar for aktiviteterne. Mange unge flygtninge, der har været i landet et stykke tid og har fundet fodfæste, vil gerne gøre en indsats for at hjælpe nye på vej. Hvis gruppen er god til at få 13

14 dem med som frivillige, kan det styrke deres arbejde meget, bl.a. fordi de kan fungere som brobyggere, der måske kan de nye flygtninges sprog og kan gøre det trygt for dem at deltage. Det er lidt som familie. For eksempel nu, hvor jeg træner, jeg laver mange ting, og når jeg kommer hjem, så kan jeg fortælle det til min familie: Hvad skal jeg senere, og hvad jeg har lavet før. Jeg fortæller bare i DFUNK, [ ] så vi snakker, de fortæller til mig, hvad de skal, og jeg fortæller, hvad jeg skal, bare ligesom en normal familie. (Bilal, 18 år, tidligere beboer på bosted). Der kan opstå fl ere typer af relationer imellem de frivillige og deltagere. For nogle frivillige er Ung-til-Ung-gruppen frivilligt arbejde, som ikke skal blive for privat. For andre udvikler det sig mere til venskaber, der er en naturlig del af deres sociale liv. DFUNK har ikke faste regler for, hvordan samværet skal foregå. Men vi bakker op om det, hvis vores frivillige mener, der er brug for at markere nogle grænser i samværet med deltagerne. Hvis ikke det giver sig selv, er det noget I kan tage op i frivilliggruppen og i fællesskab tage stilling til. 14

15 Hvis de frivillige i gruppen mener, at der er brug for at markere nogle grænser eller opstille regler for, hvordan samværet i gruppen foregår, er det vigtigt, at det bliver kommunikeret klart til de flygtninge, der deltager. Det er meget sjældent, at der har været problemer med, at de frivilliges grænser er blevet overskredet. Men hvis nogen alligevel får ubehagelige oplevelser i forbindelse med Ung-til-ung-arbejdet, er det vigtigt at vide, at man altid kan kontakte sekretariatet og få hjælp til at håndtere det. Vi har også en supervisor tilknyttet, som man kan få en samtale med. Ung-til-ung-arbejdet handler om at skabe positive oplevelser, der hvor fl ygtningene er nu, ikke om at behandle alle de svære oplevelser, de har været igennem. Men de fleste unge flygtninge er selvfølgelig meget præget af deres historie. Hvis det bliver relevant at tale om deres fortid, er det vigtigt, at I lader dem selv sætte tempoet og ikke presser på med nysgerrige spørgsmål. 15

16 Spørg hellere til deres oplevelser af deres situation nu og her, hvordan det er at skulle bygge en tilværelse op i Danmark, eller til positive ting vedrørende deres hjemland, end om det, de har oplevet under deres fl ugt. På dfunk.dk kan du finde redskaber og gode idéer til, hvordan man kan få en god snak i gang. Hvis der i samtalen med flygtningene viser sig behov for juridisk rådgivning, psykologhjælp eller anden hjælp, som du ikke selv er kompetent til at give, er det vigtigt at du kan henvise til rette sted. Du kan f.eks. henvise til Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning, hvor man kan få gratis hjælp af uddannede socialrådgivere, jurister og psykologer. 16

17 Hvilke aktiviteter? kan man lave i Ung-til ung Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hver gang man skal lave aktiviteter med unge flygtninge. Der er en række aktiviteter, som vi ved fungerer godt. Dem har vi samlet på vores hjemmeside dfunk.dk, hvor man altid kan gå ind og finde en god idé. Der kommer hele tiden fl ere til listen, og du og dine medfrivillige er altid velkommen til at sende os idéer til aktiviteter, som I har gode erfaringer med og gerne vil dele med andre grupper. Det er sjovest for alle, hvis man veksler imellem forskellige typer af aktiviteter. Det kan være alt fra fællesspisning og almindelig hygge til kanoture eller udflugter til stranden, på museum eller til fodboldkamp på stadion. Det kan være rundbold i parken, bowling, skøjtetur eller gameboy-aften, eller det kan være at en af deltagerne holder foredrag og serverer afghansk mad. Man kan også tage udgangspunkt i årets forskellige traditioner og holde juleklip, påskefrokost eller Eid-fest. Eller måske kan man bare gå et tur og snakke. På dfunk.dk kan du finde konkrete ideer, og tips og tricks til jeres aktiviteter. Nogle aktiviteter er nemmere at arrangere, andre kræver mere arbejde. Nogle er gratis og andre koster penge. Nogle gange sætter tiden eller økonomien grænser, men heldigvis er der masser af nemme og billige ting, man kan lave. Det vigtigste er, at I tager udgangspunkt i, hvad I har lyst til, og hvilke ressourcer I har i gruppen. Måske er der én der kender en kajakinstruktør, der gerne vil give jer en oplevelse. Måske er der én der er god til afrikansk dans, som gerne vil arrangere en danseaften. Måske er der én der interesserer sig for politik og vil Først bliver du genert, fordi du ved ikke, hvad skal du sige, men det de griner ikke over, hvad du siger, når du snakker dansk. De fortæller dig den rigtige måde, og så bliver du ikke genert bagefter. Så bliver det normalt. Du snakker og har det sjovt. Det er godt. (Dawit, 18 år, DFUNK bosted). 17

18 arrangere en udfl ugt til Christiansborg. Eller måske er det én, der bare har set en god fi lm, som det kunne være hyggeligt at se sammen. Det er også altid en god idé, at se på mulighederne i jeres kommune f.eks. lokale idrætsforeninger, som I kan tage på besøg i. Som frivillige kan I være brobyggere til resten af samfundet, og åbne døre til andre netværk og fritidsaktiviteter. Hvis I laver en brainstorm på, hvilke kontakter, I selv har, kommer der helt sikkert noget frem, som kan bruges. Hvis I mangler penge til aktiviteterne, kan det ofte også betale sig at spørge det lokale erhvervsliv om sponsorater. Mange virksomheder vil gerne gøre en god gerning. 18

19 Hvordan organiseres? arbejdet Det er de frivillige, der har ansvaret for det der foregår i Ung-til-unggruppen. Derfor taler vi også om frivilliggruppen, altså gruppen af dem, der er frivillige. At være frivillig betyder, at man er med til at arrangere aktiviteterne. Hvis man bare kommer til aktiviteterne, er man ikke frivillig i gruppen, men deltager. Der kan også være deltagere, der ikke har fl ygtningebaggrund, ligesom der ofte vil være flygtninge, der er frivillige. Det er vigtigt at frivilliggruppen med jævne mellemrum mødes uden at alle de andre deltagere er med, både for at planlægge aktiviteterne, men også for at kunne reflektere over arbejdet og hvad der eventuelt skal gøre anderledes. Frivilligmøderne kan oplagt ligge med 1-2 måneders mellemrum. På møderne planlægger man f.eks. de tre næste aktiviteter og fordeler opgaverne imellem sig. Herefter arbejder de frivillige i par eller små grupper videre med at arrangere de enkelte aktiviteter. Nogle gange kræver det ikke mere end at sende en invitation ud ( Vi tager i skoven på næste søndag vi mødes på stationen kl osv. ) og måske købe lidt ind til arrangementet. Andre gange kræver det mere forberedelse, hvis der skal findes lokaler, laves aftaler med nogen, der skal hjælpe, eller udvikles nye idéer. Det gælder om at bruge de idéer og interesser, I har i gruppen, så dem, der skal arrangere, synes det er sjovt. Ung-til-ung-gruppen vil som regel have én eller flere samarbejdspartnere. Det kan f.eks. være sprogskolelærere, kommunale medarbejdere, personale på bosteder, eller fra Dansk Flygtningehjælps eller Røde Kors lokale frivilliggrupper. Som regel spiller samarbejdspartnerne en vigtig rolle i forhold til at skabe kontakt til flygtninge i kommunen. 19

20 Derfor er det vigtigt, at I holder en god kontakt til dem, og kommunikerer ud til dem når I har nye aktiviteter. I det hele taget er kommunikationen til de fl ygtninge, I gerne vil have til at deltage, en helt afgørende ting. Ofte kræver det at man tænker alle muligheder igennem (Facebook, SMS, kontaktpersoner, besøg på sprogskolen osv.). Hellere gøre lidt ekstra, så I ikke laver gode aktiviteter, som der ikke kommer nogen til, fordi kommunikationen mislykkes. Den interne kommunikation i frivilliggruppen foregår som regel på Facebook og mail. Arbejdet i en Ung-til-ung-gruppe er gruppebaseret. Det vil sige, at alle, der er frivillige i gruppen, er med til at bestemme, hvad gruppen laver, og at alle skal tage medansvar for at planlægge og afholde aktiviteter. Det sker typisk på planlægningsmøderne. Men samtidig er der nogle særlige ansvarsposter, som det er vigtigt at nogen påtager sig. Vi anbefaler, at I fordeler det overordnede organisatoriske ansvar på tre personer: 20

21 Koordinatoren Koordinatorens opgaver er: At sørge for, at gruppen mødes jævnligt for at gøre status og planlægge kommende aktiviteter At sikre, at kommunikationen i gruppen fungerer, og at der er klare aftaler om, hvem der gør hvad At holde øje med at kontakten til flygtningene fungerer godt At være kontaktperson til DFUNK sekretariatet og gruppens samarbejdspartnere Den frivilligansvarlige Den frivilligansvarliges opgaver er: At introducere nye frivillige til arbejdet i Ung-til-Ung gruppen At introducere nye frivillige til DFUNK herunder sørge for, at de melder sig ind At følge op på, om nye frivillige trives i gruppen At holde styr på hvem der er med, og hvem der ikke er med i gruppen Den økonomiansvarlige Den økonomiansvarliges opgaver er: At tage imod kvitteringer, når folk har lagt ud, og sende dem til sekretariatet- hvis ikke folk selv sender ind. At holde styr på hvor mange penge gruppen har til rådighed Evt. at søge lokale midler til arbejdet 21

22 Hvad vil det sige? at være frivillig i DFunk Alle Ung-til-ung-grupper har en kontaktperson på DFUNK-sekretariatet, som løbende er forbindelse med gruppens koordinator. Vi er altid til rådighed med gode råd og idéer, både når det gælder de konkrete aktiviteter og organiseringen af arbejdet. Vi kan også hjælpe med at rekruttere flere frivillige og skabe nye samarbejdsrelationer i lokalområdet, hvis I har brug for det. Som medlem af DFUNK har du også en række muligheder for at få støtte og inspiration til dit arbejde. Med jævne mellemrum tilbyder vi gratis kurser for frivillige, både kurser der specifikt handler om arbejdet med unge fl ygtninge, og kurser om andre emner som ledelse af frivillige, fl ygtningepolitiske emner mm. Kurserne er ikke bare en mulighed for at blive dygtigere og få faglige perspektiver på dit frivillige arbejde, det er også en lejlighed til at møde frivillige fra andre grupper, dele dine erfaringer og lade dig inspirere af de andre. Som DFUNK-medlem kan du også frit deltage i Dansk Flygtningehjælps mange kurser for frivillige. Andre medlemsfordele er, at du er dækket af vores arbejds- og skadesforsikring i forbindelse med det frivillige arbejde, og at du hver måned modtager vores nyhedsbrev, hvor du kan følge med i, hvad der foregår i organisationen. Til gengæld forventer vi, at du som frivillig melder dig ind i DFUNK, dvs. at du betaler det årlige kontingent på 100 kr. 22

23 Antallet af medlemmer er meget vigtig for DFUNKs økonomi. Derfor lægger vi stor vægt på, at frivillige, der har besluttet sig for at være en del af organisationen, husker at melde sig ind. Det kan man enten gøre på vores hjemmeside eller ved at sende en SMS med teksten DFUNK til På den måde er du med til at sikre, at vi også i fremtiden har råd til at organisere masser af frivilligt arbejde til fordel for unge fl ygtninge. 23

24 Kontaktinformation DFUNK C/O Global Platform Fælledvej 12C 2200 København N Telefon: Mail: mail@dfunk.dk dansk flygtningehjælp ungdom 24