Bilag til Vidunderlivet

Transkript

1 Bilag til Vidunderlivet 1. Artikel: Så mange deler unge kvinder seng med 2. Mail fra Projektleder bag Vidunderlivet, Caroline Winkel 3. Artikel: Kampagne om forebyggelse af livmoderhalskræft 4. Transskribering af fokusgruppe 5. Data: Barrierer for screening for livmoderhalskræft 6. Artikel: Screening for livmoderhalskræft 7. Artikel: Modtagerne har magten 8. De 9 Principper 9. Geomatic forside 10. Mosaic forside 11. Mosaic 2007 Klassifikation Danmark 12. Artikel: Sundhedskampagner trænger ikke ind hos danskerne 13. The Elaboration Likelihood Model 14. Mail fra overlæge Iben Holten 15. Mail fra praktiserende læge Jan Nielsen 16. Mail fra fuldmægtig i Region Midtjylland, Kristian Mikkelsen 17. Invitationsbrev og pjece fra Region Midtjylland 18. Artikel: Kampagner der virker skrækkeligt godt 19. Links fra projektet (cd-rom) 20. Outdoorversion Outdoorversion Outdoorversion Vidunderlivet velkomstside og forside 24. Rapport: Skræk som virkemiddel i sundhedsfremmende kampagner

2 Bilag 1: Artikel: Så mange deler unge kvinder seng med Så mange deler unge kvinder seng med Den seksuelle løssluppenhed i de vilde 1960ere var vand i forhold til nutidens unge kvinders sengevaner, viser ny undersøgelse. Af Tine Damgård Tirsdag den 16. marts 2010, 17:56 Unge kvinder i dag er næsten tre gange så seksuelt aktive som kvinderne i frisindets blomstringstid, 1960erne. Det viser en ny undersøgelse bestilt af Lloyds Pharmacy, hvor mere end 3000 engelske kvinder er blevet udspurgt om deres sexvaner, skriver Reuters. Læs også: Unge dropper sikker sex Ifølge undersøgelsen havde kvinderne i 00'erne (mellem 2000 og 2009) i gennemsnit haft 5,65 forskellige sexpartnere, da de var fyldt 24. Næsten hver tiende af de adspurgte svarede desuden, at de havde været i seng med mere end 10 forskellige partnere. I 1960erne havde kvinderne i begyndelsen af tyverne til gengæld kun et gennemsnit på 1,67 partnere, og i 1970erne lå tallet på 3,72 seksualpartnere for de 24-årige kvinder. Ikke bedre seksuel sundhed Undersøgelsen viste også, at selvom kvinderne har fået et mere aktivt sexliv, er den seksuelle sundhed ikke forbedret. På trods af bedre screeningsmuligheder er antallet af livmoderhalskræfttilfælde blandt kvinder under 25 år nemlig ikke faldet. Hos ældre kvinder er antallet faldet væsentligt gennem de seneste 10 år, men det samme har altså ikke gjort sig gældende for de unge kvinder. Læs også: Reality-stjerners sex og fester danner forbilleder Ifølge Lloyds Pharmacy kan det skyldes det forhøjede antal sexpartnere.

3 Bilag 1: Artikel: Så mange deler unge kvinder seng med - Human Papilloma Virus (HPV) er meget almindeligt, specielt hos yngre mennesker, siger Clare Kerr, chef for Lloyds Pharmacy's afdeling for seksuelt helbred til Reuters, og advarer om, at det seksuelt overførte HPV-virus er ét af de væsentligste årsager til udvikling af livmoderhalskræft. Læs også: Unge jagter den perfekte krop Læs også UNDERSØGELSE: Her fortæller 800 unge om deres første sexoplevelse

4 Bilag 2: Mail fra projektleder bag Vidunderlivet, Caroline Winkel

5 Bilag 2: Mail fra projektleder bag Vidunderlivet, Caroline Winkel

6 Bilag 3: Artikel: Kampagne om forebyggelse af livmoderhalskræft Kampagne om forebyggelse af livmoderhalskræft Den 1. september 2008 iværksætter Kræftens Bekæmpelse en kampagne om forebyggelse af livmoderhalskræft blandt yngre kvinder. Kampagnens omdrejningspunkter er HPV-vaccinen og screening for livmoderhalskræft. Kræftens Bekæmpelse har taget initiativ til kampagnen, fordi unge kvinder generelt savner viden om human papillomavirus (HPV) og forebyggelse af livmoderhalskræft. 200 ambassadører for forebyggelse af livmoderhalskræft Kampagnen indledes med en uddannelsesdag den 1. september 2008, hvor 200 særligt udvalgte 18-årige kvinder uddannes i at formidle viden om HPV og livmoderhalskræft. Kvinderne er håndplukkede på gymnasier og erhvervsskoler i hele landet, og valgt fordi de af skolerne er vurderet som stærke og positive rollemodeller med et omfattende netværk. På uddannelsesdagen får ambassadørerne en populær gennemgang af opdateret, evidensbaseret viden om HPV, livmoderhalskræft, screening og vaccination. Derudover præsenteres de for en række eksempler på, hvordan de kan videreformidle denne viden i deres netværk. Hvorfor en kampagne og hvorfor lige nu? Fra 1. januar 2009 bliver alle piger født i 1996 tilbudt en gratis HPV-vaccine. Tilbuddet bliver suppleret med et to-årigt catch-up-program for piger født i 1993, 94 og 95. Denne gruppe kan blive vaccineret gratis fra 1. oktober 2008 til udgangen af Men der er også brug for information til piger over 15 år. Og det er afgørende at sikre, at pigerne forstår, at det stadig er vigtigt at deltage i screening, når de fylder 23. De årlige opgørelser over deltagerprocenterne i screeningsprogrammerne afslører nemlig en kedelig tendens: Deltagelsen blandt de yngste er forholdsvis lav. En medvirkende årsag er, at mange unge kvinder ikke opfatter emnet som personligt relevant. Kampagnens hovedbudskaber De fem hovedbudskaber tager sig således ud: Livmoderhalskræft rammer også unge kvinder Livmoderhalskræft skyldes en virus, der kaldes HPV HPV er en seksuelt overført virus, der rammer op til 80 pct. Livmoderhalskræft er en kræftsygdom, der kan forebygges Livmoderhalskræft kan forebygges ved hjælp af vaccine og deltagelse i screening Kampagnen vil med overvejende sandsynlighed generere en del spørgsmål til de praktiserende læger. En del vil muligvis også referere til den aktuelle kampagne. Dette vil vi naturligvis gerne forberede jer på. Yderligere information om HPV og livmoderhalskræft finder du på eller i Sundhedsstyrelsens MTV med titlen Reduktion af risikoen for

7 Bilag 3: Artikel: Kampagne om forebyggelse af livmoderhalskræft livmoderhalskræft ved vaccination mod humant papillomvirus (HPV) - en medicinsk teknologivurdeling, Hvis I har yderligere spørgsmål er velkomne til at kontakte cand. comm. Mette Marie Espersen på tlf eller mailadressen [email protected] Jens M. Rubak, Regionspraksiskoordinator

8 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe 00:05:26 Anne: Det kunne jeg godt gøre. Randi: Det kunne du godt gøre? Anne: Ja, det kunne jeg godt gøre, men jeg er også vokset op med at øh altså, den læge jeg havde i Silkeborg, hvor jeg kommer fra, han sagde oss at man sku tjekkes hvert halve til hvert hele år, ha et underlivstjek og sår n noget efter man var begyndt at vær øh seksuelt aktiv. Så det har jeg egentlig været vant til altid, så jeg har egentlig, jeg tror jeg er en af dem der går mere til læge bare oss for rutinetjek end så mange andre Moderator: Nuøh.. Nu du nævner underlivsundersøgelse, så leder det mig frem til næste spørgsmål Anne: Ja Moderator: om hvad I egentlig ved om livmoderhalskræft? Najda: Hm Moderator: Og om det I ved.. synes I det nok? (pause) Nadja: Nej Stine: Nej.. Nadja: ved det farligt (latter) Randi: Jeg tror at det noget der først er kommet fokus på øhm her de senere par år. Det i hvert fald mit indtryk, jeg har ikk hørt så meget om det da jeg var yngre øhhh for eksempel har jeg aldrig nogensinde hørt om det inden jeg var blevet seksuelt aktiv øhh og det er jo faktisk i virkeligheden efter at man skal vær eller lige på det tidspunkt man skal vær mest opmærksom over det, og hvorøh hvor for eksempel en vaccine ville.. ville ha størst virkning Såøh.. hvad ved jeg om det? Jeg ved at det er en virus (Stine begynder at tale i munden på hende) 1

9 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Stine: Men er der ikk er det ikk fundet ud af nu, at det er lige meget? (Alle begynder på at svare i munden på hinanden) Nadja: Neej Stine: Det sys jeg der var en der sagde, at øh det, at de har fundet ud af nu at det faktisk lige meget om man Nadja: Det ikk lige meget, det kan hjælpe eller det kan være at det hjælper alligevel, men det er ikke lige meget så vidt jeg ved. 00:06.50 Anne: Altså jeg har egentlig ret stor tvivl omkring hvordan det virker og ikk virker, fordi at det jeg sår n umiddelbart hørt det var at havde man været i seng med mere end tre, så kunne man godt drop det fordi at så var øh smitten i kroppen. Altså det er noget man får en eller anden øh nogle celleforandringer og nogle bakterier og noget, som gør, at man kan få livmoderhalskræft, og der er relativt mange, der har bakterierne - men som måske ikke udvikler det her livmoderhalskræft og hvis man har bakterierne inden det der stor sandsynlighed for, hvi man har været sammen med flere end tre. Sår n har jeg i hvert fald fået det at vide [ ] 00:12:00 Stine: Så kan man godt overveje det. Randi: Ja, fordi at man kan bruge de der - femtenhundrede kroner på så mange andre ting, tænker jeg altså, som pige, hvor man måske går ud og køber et eller andet kæmpe dyrt tøj eller sår n noget. Over to måneder så kan man sår n opveje det lidt fordi at det oss selv for en studerende er en pris, hvor man måske godt kan være med. Anne: Det oss fordi altså Nadja: Det reklamerer de da overhovedet heller ikk for Anne: Næh 2

10 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Nadja: det da oss dårligt [lille latter] Anne: Men de der tretusindfemhundrede kroner, det jo næsten oss en ferie, altså hvis man sår n skal gøre det op i penge ik oss altså så det jo, det mange penge synes jeg. Nadja: Det er vel bare det at folk tænker at man ikke selv får det fordi hvis man tænkte man fik det, hvis altså hvis der kørte nogle - det ved jeg ikke - nogle skræmmekampagner eller et eller andet hvis de kunne overbevise en om at det også kunne ske for en selv så gik 9 ud af 10 vel ud og fik den. Det er vel problemet at man ikke regner med at få den. 00:13.38 Moderator: Men.. I vil vel og.. øh Vil I oss men at brystkræft, at det, det føler I er mere hvad skal man sig Nadja: Ramt af Moderator: Jah, mere frem eller øh føler I jer mere øhh Nadja: Udsat for Moderator: Hvad skal man sig øh Randi: Informeret om Moderator: ja Randi: eller hvad? Randi: Næh Anne: Det gør jeg Randi: Altså alle de der forskellige kræftformer er Moderator: Eller eksponeret for det. Stine: Ja. Ja det gør jeg Randi: Helt klart 3

11 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Moderator: Det virker mere virkeligt? Stine: Ja. 00:13.59 Anne: Altså alt det der støt brysterne og sår n noget. Altså det det man hele tiden hører om og i skolen øøh altså oppe på handelshøjskolen til en kursusdag kom der også en og fortalte om at Jysk var med i et eller andet samarbejde med støt brysterne hvor de så malede deres logo lyserødt og sår n noget altså det hører man. Jeg hører nærmest aldrig om det her. Nadja: Kun på det sidste. Stine: Jamen brystkræft er oss bare meget mere fremme i det hele taget i medierne og i serier og i. Hvad hedder det TV-avisen og der er mange, jeg kan da husk mange ting jeg har set hvor man ser at de får den der screening der [lille latter] og øøh hvor man, hvor de har snakket om det. I forhold til livmoderhalskræft. Nadja: Jeg tror altså oss lidt at man kan forholde sig til at ens bryst måske forsvinder. Altså ikk at, at det andet ikk er farlig men altså, det sår n nogen celler inden i kroppen man ikk aner hvad der sker med og man kan ikk engang se det altså man, jeg tror alligevel oss man er sår n lidt forfængelig omkring brystkræft oss. Ikk at det er det der sår n er det drivende fordi man, det er jo selvfølgelig det at det en døds - bringende sygdom Randi: Der er nok oss en øh en, en berøringsangst for det andet med hensyn til livmoderhalskræften fordi at den netop har med øh med sex at gøre og sår n noget, så der bare en tendens til at det skal man ikk snak så meget om. Anne: mm Moderator: Men øh 00:15.09 Anne: s.. Det, det jeg kender sår n til livmoderhalskræft altså det er - fra det brev og så lige da det kom altså lig da det sår n toppede med man hørte om det, men ellers så 4

12 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe det mest sår n tvivls- øh -spørgsmål, når man sår n diskuterer med veninder hvis det sår n emnet lige kommer op nu har jeg flere sygeplejerskeveninder og sår n noget hvis emnet det lige kommer op jamen.. hvornår er det egentlig altså det her med hvornår kan det betale sig at få den og sår n selvom man har været sammen med flere end tre og selvom man er over 23 og sår n de der spørgsmål, som man egentlig ikke får svar på så der egentlig meget tvivl omkring det, hvor at jeg sår n føler et større forståelse for brystkræft på en eller anden måde altså.. jeg føler.. ja, jeg føler mig nok bare mere eksponeret og har en bedre ide om det. 00:15:57 Moderator: Menøhh -- nu har i snakket meget om hpv-vaccinen. Øhm men hvordan forholder i jer så til at danske kvinder får gratis tilbud om at blive screenet for livmoderhalskræft som jo - i og for sig er lige så forebyggende som en hpv-vaccine. Og som man skal fortsætte med i lang tid af livet anbefalet af kræftens bekæmpelse. [stille] Nadja: Det vidste jeg ikke Anne: Nej, det vidste jeg heller ikke. Menøh men det synes jeg da er fint at man kan få [rømmer sig] gratis screening og man så kan holde styr på det på den måde i stedet for. Nadja: Men hvordan kan man holde styr på det? Så er der jo ikke noget der går ind og forebygger Anne: (i munden på andre): man kan jo se de der celleforandringer.., Randi: og så kan du fjerne det område hvis det bare altså hvis de.. på nogen måde i tvivl så laver de det der keglesnit, ikk? Og fjerne de der øh celler som, som de er nervøse for og så på den måde er det forebyggende fordi at de sår n hele tiden kan følge med i hvad der sker. Stine: Men det vel ikk det samme som at få vaccinen, hvis vaccinen Moderator: Nej nej vaccinen 5

13 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Stine: går ind og gør at man ikk får det Moderator: Vaccinen i sig selv er ikk hundrede procent sikker Stine: Nej Moderator: Den sikrer ikk man ikk får livmoderhalskræft. Den er forebyggende Stine: Nej nej, men det er bare Ja Moderator: på to virusser som kan give livmoderhalskræft. Stine: Okay. Moderator: Selvom folk har fået vaccinen Anne: Ud af hvor mange? Moderator: Så skal eh så det stadig anbefalet man tager til screening Stine: Ja. Moderator: for at forebygge det helt. Anne: Men ud af hvor mange.. typer er der? Altså når du siger at der er to forskellige den forebygger for, hvor mange typer er der? Randi: Der rigtig mange Moderator: Mener der rigtig mange virusser, det er HPV16 og 18, som er de mest forekommende virusser. Anne: Og det er dem den forebygger? Moderator: Ja, det dem den forebygger. Men. Stadig. Vaccinen er ikk blevet testet på lang sigt, så man kan ikk Vaccinen er ikk sikker. Den er forebyggende. Nadja: Men jeg synes oss man bliver sår n lidt kritisk når der var det der for nylig med brystkræft at at så fandt man ud af egentlig.. hvad var det? At de har screenet nogen og de har ikk screenet noget 6

14 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Stine: De der screeninger, at det ikk ja Nadja: og det havde ikk gjort nogen forskel. Så tænker man oss sår n lidt, altså, det ved jeg ikk, det er sår n lidt når det i opstartsfasen og når man ikk har nogen garanti, og der så netop kommer en sag frem hvor det faktisk overhovedet ikk har hjulpet at de blevet testet, tror det var på Fyn eller sår n noget, var det ikk det? 00:20.21 Moderator: Men altså hvordan nu har I oss sagt lidt om det, men hvordan forholder I jer selv til og blive undersøgt for.. celleforandringer i livmoderen hos jeres egen læge? Randi: Jeg har ikk fået det gjort endnu. Selvom det næsten er et år siden, jeg modtog brevet øh jeg har haft øh flere øh læger eller hvad hedder det tidsp tider ved lægen for og få det foretaget, men øhm man må ikk bløde når man får det gjort og jeg har ikk sår n rigtig kunne kontrollere hvordan det har fungeret det der såh Det har passet med at de gange jeg har været der har hun ikk kunne tage den og så fået et ordentlig resultat ud a den så øhm Det bare blevet sår n udskudt og udskudt og udskudt, og jeg tror at det bliver sår n et eller andet med at ej, jeg føler mig lidt sløj, jeg tror at jeg ska til lægen, kan vi ikk oss lige gøre det andet nu når jeg er her. Øhhm Ja sår n bliver det Moderator: mm Randi: det er jeg fuldstændig overbevist om. Anne: Altså jeg har egentlig haft det rimeligt meget på sinde og jeg har oss skulle have haft det gjort, men jeg havde netop øh blærebetændelse og så sagde min læge, det ville blive meget smertefuldt hvis det var at jeg fik lavet den test nu, så han synes jeg sku vente og, så skulle jeg netop egentlig til gynækolog fordi jeg har haft så meget blærebetændelse, så sku der gøres noget yderligere ved det. Øhm og så fik jeg en tid, men de så længe det ikk var mere presserende, så fik jeg en tid i februar og det her det var jo altså tilbage i november øh august eller sår n et eller andet, altså lang tid før, skulle vente sår n fire måneder eller sår n noget for og få en tid og da jeg så fik en tid øh i februar, vi nærmede os, så blev den aflyst fordi at lægen var syg. Nåh, men så har der bare ikk rigtig sket noget siden altså så har jeg ikk, så har jeg ikk lige fået 7

15 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe taget mig sammen til at gå til lægen og få det lavet alligevel. Han sagde nemlig at han synes lige så godt gynækologen kunne gør det hvis jeg skulle derned med blærebetændelse alligevel. Moderator: Mm Anne: såh det oss bare det der med at det sår n er blevet udskudt og jeg tror oss bare næste gang jeg kommer til lægen så tror jeg oss jeg får den lavet, såh 00:22:17 Stine: Øh ved mig der er det oss bare fordi jeg har da tit tænkt over, at nu skulle det oss være og især når nogle veninder siger ej har du ikk fået det gjort endnu og helt ærligt og ved du godt og.. så tænker jeg oss ej, så s nu må jeg også hellere men.. på en eller anden måde så sker der bare så mange ting og man tænker eeej, det kan oss godt vent og så har jeg har jo fået den der vaccine det har nok oss gjort at jeg tænker lidt aarh men så er jeg jo ikke ligeså - meget i farezonen som alle andre og så kan jeg nok godt vente lidt længere tid og Det jo nok oss fordi det jo ikk.. Jeg tror ikk der er nogen der sån nyder at ligge på den der briks med spredte ben og så kommer man nok nemt til at tænk sår n arh men det så venter man lige lidt eller så er der lige ting der er vigtigere og så Moderator: Så for dig vil det være selve undersøgelsen der sår n Stine: jah og så oss Moderator: til en vis grad Stine: Ja og så.. ja måsk ja, nok lidt og så er det nok ogs bare det der med man skal tage sig sammen til det. Det jo Det er jo ikk så svært men alligevel så.. så gør man det bare ikk lig [ ] 00:25:06 Randi: Men det undrer mig lidt at sår n for eksempel øh hos min læge at at øh hver gang at jeg har haft en seksuel partner så jeg altid blevet bare sår n blevet tjekket for 8

16 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe at.. at nu havde jeg ikk fået et eller andet snavs. At hun så ikk har foreslået mig, at nu hvor jeg ligger der, om vi så ikk sku tage sår n en. [de andre erklærer sig enige] Stine: Det forstår jeg heller ikk, at det ikk er Randi: det synes jeg.. det synes jeg at det ku lige så godt være noget de bragte på banen et eller andet sted, når man er igennem de der.. altså når du har benene i bøjlerne at de så øh.. at de så måske valgte at sige jamen øh har du hørt om det her og jeg ved ikk om du kan huske at du har fået sår n et brev engang.. øh.. Jeg kan se i din journal du har ikk fået det foretaget endnu, sku vi ikk lige gøre det oss? Nadja: Jah Anne: Jeg har faktisk kørt og tænkt på det da jeg skulle herop. Sår n lige tænkt igennem Nåh hvad er emnet og hvorfor har jeg egentlig ikk lige fået taget mig sammen og fået det gjort og den det umiddelbart oss sår n kom til mig det var at jamen egentlig så synes jeg det var lidt sjovt at lægerne ikk gør mere for det- altså at det måske lidt ligger der fordi at min læge han var da også hurtig til at sige arh men det kommer til at gøre ondt på dig. Bare vent til du kommer til gynækologen i stedet for sår n at gøre det nar jeg nu var der for det... 00:30.57 Anne: Så oss lige, jeg sys nemlig jeg har oss sår n jeg sys der meget autoritet over Kræftens Bekæmpelse og jeg kender oss mange, der er døde af kræft og sår n noget, så det, det da klart en af de sygdomme, som påvirker en allermest, som man er allermest opmærksom på, og jeg vil da sig at de øh gør et øh godt stykke arbejde, Kræftens Bekæmpelse, men jeg har oss sår n lidt en forestilling om at øh, at det sår n ofte netop er familier til dem der dør af kræft, som går ind og laver et stort stykke - stykke støttearbejde og sår n. Ikk at det skidt men det bare sår n en ting jeg sår n oss er lidt opmærksom på, når der kommer noget fra dem, så tænker jeg oss sår n at det oss familierne til nogen af dem der er blevet ramt. 00:37:20 9

17 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Stine: [ ] man må ikk ryge nogen offentlige steder, og alt det der med barer og sår n noget, det har virkelig gjort, at mange de har tænkt nårh, nu det nu jeg skal prøve Nadja: Så det lidt kedeligt og stå ude på gaden Stine: ja, jeg gider ikk stå alene udenfor og ryge så nu det nu jeg skal prøve og stoppe hvis det er Moderator: Så eh så, hvis man lavede en bare, hvor man ikk måtte komme ind hvis ikk man var blevet screenet [latter] Stine: SÅ - kunne det være det virkede, ja. Nadja: Nej, men hvis man gik ind og regulerede Anne: Som når man loggede ind på øh alkoholhjemmesider er du over atten år ja eller nej. Er du blevet screenet ellers ingen adgang. Stine: Ja.. Nadja: nej, men bare det man regulerer på en eller anden måde det jo ligesom det der pointen, altså så man regulerer i lovgivningen, så jeg ved ikk, man kan vel ikk tvinge nogen til at få den, det ved jeg ikk, men netop det med at gå ind og og gøre det meget mere tydeligt at det noget man, altså, vil ha fra den danske, det danske samfund, altså for at man går ind og laver et eller andet netop måske lægerne bare virkelig tager fat i folk og sår n noget Randi: Men det oss svært med den her, fordi at det ikk sår n noget der sår n.. socialt, den har ikk det samme sociale aspekt, som der der blandt andet de der, øh, kampagner for alkohol og unge altså der hvor, jeg kan ikk huske, det der sår n sms, der sår n kommer frem, hvor der så står du var en rigtig idiot fordi Moderator: Facebook.. Randi: de havde ja øh eller der hvor de bliver sure på en til en fest, det tror jeg der mange unge mennesker, der alligevel tænker over, at den situation vil de måske ikk helst ikk ende i. Øh, hvorimod at øh, der jo ikk nogen, der ser skævt til mig fordi at jeg ikk har fået en screening, hvis det er sår n fordi højst sandsynlig ved de 10

18 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe det slet ikk jo, fordi at jeg ikk går og reklamerer med det, det jo ikk noget man kan se for det jo ikk ens smøger eller, man sidder og bæller i... Anne: Men altså nu nu det andet det sår n socialt, hvor det her det jo egentlig er altså netop seksuelt overført, altså Jeg ved ikk om man på en eller anden måde kunne sætte noget op der, eller om det bare ville virke helt vildt kikset, hvis man sår n gjorde det til en seksuel ting i folks bevidsthed, altså at man sår n Nadja: altså man kunne da godt sætte, man kunne da godt sætte fokus på altså det med ubeskyttet sex fordi at ubeskyttet sex, det er da et tabu på en eller anden måde, altså, hvis det er at det ikk er en kæreste man har haft i lang tid og man er blevet tjekket og sår n noget og det da noget folk er opmærksomme på men jeg vidst for eksempel ikk at man fik det på den måde. Altså jeg vidste ikk at det havde noget at gøre med.. med ubeskyttet, det kan man måske sige sig selv, men der har bare været meget mere fokus på at, sygdom og sår n noget, jeg vidste ikk at - at det, at hvis den anden ikk havde en sygdom, at det så kunne gøre det. Anne: Men jeg tror måske oss det fordi det sår n noget der godt ku gøre, slå en kampagne ihjel, jeg tror det er lidt risky at bevæge sig ud på det der med ubeskyttet sex, fordi at mm-så det sår n noget kondomreklamer og HIV og Aids-reklamer og sår n noget man egentlig umiddelbart forbinder med det og jeg ved ikk om man sår n ville Randi: Kondomreklame eller s- den måde ubeskyttet sex er måske heller ikk helt så relevant i den her sammenhæng fordi at det ikk umiddelbart noget der påvirker mændene altså det svært når det kun er den ene part, så bliver det pigerne der skal stå og dunke dem oven i hovedet og sige nu ska vi oss bruge kondom fordi ellers så kan jeg få en en HPV-virus, altså Nadja: Men altså nu havde vi en kampagne her i social marketing, der hed kun med kondom, den har I sikkert oss set i fjernsynet, det ved jeg ikk om.. den der hvor at øh, ja at man, når man tager kondomet på så lukker man alle de andre tidligere sexpartnere ud af.. den synes jeg sgu egentlig er meget sjov. Altså.. Det det synes jeg egentlig var en god måde at lave den på, fordi det rigtig, man skal ikk begynde at sidde og forklare over, at så kan du få den sygdom og den sygdom men det bare.. Det 11

19 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe lige det punkt jeg kan forestille mig at folk de ville lytte til det. Altså det med ubeskyttet sex altså det noget man kan forholde sig til. [ ] 00:40.54 Nadja: Hvis man så bare ku få fokus på det på den måde, altså fordi man bliver ligesom nødt til at råbe op på en eller anden måde, og det kan godt være at det så er nogle andre ting, der skal komme bagefter og at.. det så egentlig ikk er det vigtigste man får får ud til at starte med, jeg tror bare det vigtigt at starte et sted med at råbe folk op og hvis det det, der kan råbe dem op Randi: Jeg tror man skal starte med information om hvad det her egentlig handler om og så måske få slået noget af alt det der tvivl til jorden som vi alle sammen har givet udtryk for der er. Og så bagefter, så kan man måske komme med TV-rek øh kampagner, som øh enten bruger humor eller som øh også er stadigvæk informative om, hvad det er for noget, det her det handler om og hvor vigtigt det kan være for dig at få det her tjekket en gang imellem. Måske spille på det der med at det gør ikk ondt altså det ikke det ikk noget som.. altså, det gør først ondt den dag det for sent eller sår n et eller andet i den stil Stine: Nu kan jeg ikk husk hørt der ikk sådan en lille pjece med, da man fik det der brev egentlig, hvor man kunne læse om det? Anne: Jo. Jo, men jeg synes ikk den gav... Altså jeg har stadigvæk haft tvivlsspørgsmål efter at have læst den, så jeg ved ikk om det fordi at der Nadja: altså jeg har ikk gidet og læse den [snak i munden. Tilkendegivelser af, at de fleste ikke har læst den] Randi: Det så lang tid siden, så jeg kan ikk huske om jeg læste den, men jeg kan ikk huske hvad der stod i den, hvis det var [latter] 00:42:03 Nadja: Det var bare det du sagde igen, Randi, med at så får man brevet og så tænker man, det læser jeg senere og så har det ligget ovre i min bunke med det jeg sår n ska kigge på øh tre uger eller sår n noget 12

20 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Anne: Altså jeg læste det hele igennem og var meget opsat på at skulle ned og have den der undersøgelse netop ikk, og så havde jeg så blærebetændelse, øhm, men altså jeg vil igen understrege at jeg tror altså det meget i høj grad oss er lægen, der skal øh der skal simpelthen skal gøre, arbejdes noget med, fordi at, altså selvfølgelig så skal man sørge for at folk har fokus på det, men i hvert fald for mit eget vedkommende og mine veninder, der er det da et samtaleemne, der alligevel relativt hyppigt dukker op, det her med livmoderhalskræft og sår n noget egentlig altså.. Så jeg jeg tror, jeg tror øh, jeg har i hvert fald fokus nok på det, det ikk der skulle til for mit vedkommende, der er det simpelthen bare en læge der tager fat i i en altså det der man måske skal køre. Randi: Prøv at forestille jer, hvis lægen fik et beløb, hver gang de lavede en screening af enten bryster eller underlivet på en kvinde, ikk, så skulle de sgu nok komme i gang med det der så skal de nok banke i bordet og sige hey, du skal lig herind under maskinen [latter] Moderator: Men øh Nu snakkede I om det brev der I alle sammen modtaget. Hvordan hvordan reagerede I da, da I først modtog brevet, I var lidt inde på det før, men altså hvad hvad gik der sår n igennem hovedet på jer? Randi: Jeg vidste godt jeg ville få det, så jeg gik bare og ventede på den droppede ind af postkassen, og så ville jeg så, hvad der stod i den, og der stod jo så bare at jeg skulle henvende mig til min læge for at få foretaget den her undersøgelse. At nu øh, nu tilbød de den og så så var der den der pjece med. Det sår n jeg husker det. Moderator: Så ingen af jer var overraskede over at i modtog den? [alle siger nej i munden på hinanden] Stine: øh nej jeg var ikk overrasket over det, menøh, men det var oss bare det der med at så, ja, så fik man øh kigget lige på det og tænkt nårh ja, så skal jeg selv henvende mig, men så må jeg lig gøre det på et tidspunkt. [ ] 00:

21 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Moderator: Har I hørt om undersøgelsen fra nogen i jeres omgangskreds? Jeres veninder eller andre positive/negative ting? Stine: faktisk positive ting hvilket oss har gjort, at jeg virkelig har tænkt ej, det er simpelthen oss for dårligt, at du ikke har fået det gjort Altså de veninder jeg har, der sådan har snakket om det, de har sagt, at det gør ik ondt, og det er ret hurtigt, og det er ik noget, de sådan har tænkt videre over, at det var en træls oplevelse. Altså så det er især det der med, at de har sagt, at det ik gør ondt, altså det jeg har en veninde, der rent faktisk fik at vide, at hun havde celleforandringer, og hun skulle til flere undersøgelser og sådan noget, og der fik hun vist en undersøgelse, som der så ikke lige var så rar. Men det første dér, det har ik været sår n, det har ikke været slemt for nogen, øhm Nadja (00:47.48): Altså vi hørte sådan en historie, Anne og jeg, om en som havde fået de her celleforandringer og fik at vide at hun bare skulle til tjek øhh oppe på Skejby, og der var ikke noget, og lægen beroligede, og det var bare sådan, det skulle man bare. Og så gik der..hvad en uge eller sådan noget, og så får hun en kuvert ind ad døren, hun bare lige tager med ud på toilettet og sidder lige og tisser og åbner den, og så er det bare alle mulige brochurer om, hvordan man lever med kræft. Og det er jo så ret uheldigt, fordi så begynder hun jo bare at tænke ting og sager, og det der med bare at få et brev ind, og det var jo slet ikke noget altså, og det blev jo højst sandsynligt ikke kræft, men altså det er bare, ja, forhåbentlig bare en smutter. Stine: Ja, der tænker man allerede, at man har kræft. Anne: Jeg håber ikke, det er standard procedure, for så får man da i hvert fald skræmt folk langt væk, hvis det er, at man smider brochurer om at leve med kræft ind ad døren, fordi man har celleforandringer.. 00:48.20 Nadja: Specielt når lægen ikke har taget diskussionen med én, men netop har fået at vide, at der er ikke noget, bare rolig. 14

22 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Det synes jeg oss måske er øhh også at gøre det endnu mere misvisende, når man hører sådan noget dér, altså fordi det virker næsten som om, at når du har celleforandringer, så har du kræft. Altså 00:48.48 Randi: Men jeg har en veninde, som lige har fået foretaget sådan et keglesnit og hun og hun fortalte, at det havde været helt afgørende for hende, at hun havde fået lavet en screening, fordi at hun havde mange celleforandringer, og hun havde selvfølgelig også været til forskellige undersøgelser i bestemte tidsrum for at se, hvordan det udviklede sig. Så der var det sådan ret galopperende og om det havde udviklet sig til kræft, det ved jeg ikke, men altså det det var der ret stor sandsynlighed for, at det ville, så de fjernede de der celler. Så tænker man i hvert fald lige en ekstra gang over, hvor åndssvagt det er, at man ik bare lige får ringet den ekstra gang til lægen og så får det tjekket, fordi det godt kan betyde noget. 00:50.15 Randi: Men når man ved, altså det ved man vel med alle kræftformer, hvor hurtigt det kan gå, så er det måske også noget, man skal spille på i en kampagne, ik, det der med at ja, spil på tiden, altså hvor hurtigt det kan gå, og også det der med, at det er bare at få det overstået. Så har du god samvittighed, og det gør altså ikke ondt. 00:50.35 Anne: Og her har de rent faktisk en chance, altså for altså her har man, altså lige præcis med denne her kræftsygdom, har man mulighed for at blive tjekket allerede inden, det er kræft, så man simpelthen kan foregribe det, inden man får kræftsygdommen, fordi at alle kender jo godt til, hvor vigtigt det er at blive tjekket, øhh, og ligeså snart man kunne være i tvivl om et eller andet der kunne være kræft det afgørende er, om der bliver grebet hurtigt ind eller ej ik oss, altså det ved alle jo. Der kunne man jo godt ske, altså der har man muligheden for at sige for at forgribe situationen. 00:52.35 Randi: det er oss derfor tabuet ligger for mig, altså hvis man nu får at vide, at man har kræft, for hvad er det så lige, man stiller op altså, der er de konsekvenser man skal 15

23 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe have fjernet ens underliv, og hvis man så får det, altså så kan man heller ikke få børn, og så begynder det lige pludselig at galoppere derudaf. Altså der er måske ikke kun det der med, at man skal forholde sig til, at det her kan være meget alvorligt og man kan dø af det, det er også alle de der ting, der kommer inden, det er jo helt uoverskueligt, så det er bare sådan at, ja man kan leve i en lykkelig uvidenhed og så 00:55.10 Randi: Hvis man er i gang med at forklare om, hvad livmoderhalskræft er, er det nok oss så kunne man, så er det vigtigt, tror jeg, at understrege at celleforandringer ikke er ensbetydende med, at du er syg. Sådan at det også er en helt naturlig proces, der foregår inde i kroppen, at celler forandrer sig og ikke nødvendigvis medfører, at du bliver syg. 00:55.55 Nadja: Men jeg tror, at hvis man nu lavede en kampagne eller sådan et eller andet, hvor man spillede på, det kan godt være, det er sådan lidt barskt, men jeg tror, jeg ville blive overbevist over, hvis der var et eller andet hvor man viste et livsforløb, hvor man kunne blive gift og alle de der ting, man gerne vil og så lavede en eller anden afslutning med, hvor man gik ind til lægen og så vælg livet eller sådan et eller andet. Man skal selvfølgelig oss passe på, at det netop ikke bliver det med at øh.. det med celleforandringer bare er kræft, men jeg tror bare, at jeg har behov for at få smækket i hovedet måske, hvor meget det kan gøre, hvis man får det i stedet for bare lige at blive tjekket og så ja. Altså, det kan jo kun blive bedre, selvom man jo så har det, så kan man i det mindste blive behandlet. For jeg tror ikke lige, at jeg tænker så meget over, hvad man kan gå glip af ved bare ikke lige at gide og 00:56.50 Stine: Og også noget med hvor nemt det egentlig er, altså, det er jo virkelig nemt, og man har så god samvittighed bagefter, at man ved, at nu har jeg fået det gjort, og nu er der bare styr på, om der er noget galt med mig. Altså, jeg tror da, ja 00:

24 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Anne: Altså, jeg ved ikke hvor lidt eller hvor meget, man ville kunne mærke, altså om det er smertefuldt at få livmoderhalskræft, og også i tidlige stadier og sådan noget, det ved jeg ikk, hvordan det er. Men jeg tænker, at det er jo én af dem, som altså er lidt skjult inde i kroppen ikk oss, hvor man kan sige, at hvis man har en knude i brystet, så er det da tit, at man sådan lige kan mærke det og sår n tænker hov!, der er et eller andet her, jeg ikke lige er vant til at mærke. Skulle jeg ikke lige tage til lægen og få tjekket, hvad det er? Altså, der her er en af de skjulte slags kræft, som man ikke bare lige kan se eller mærke. 00:59.05 Anne: Men når man så sammenligner med sådan noget som klamydia, så ligger der også noget hos lægen. Min læge han tjekker da for klamydia hver gang jeg kommer og siger, at jeg tror, jeg har blærebetændelse nærmest, altså. Det tjekker de jo konstant. 00:59.55 Randi: Jeg tror, at man skal fokusere på det med at huske folk om det, altså, hvis du modtager det der brev, og du ikk har fået det foretaget inden tre uger, så ender du måske ligesom mig, hvor der måske er gået et år inden du kommer nogle steder, eller mere endnu. Så hvis man sår n bliver mindet om det i fjernsynet med er du fyldt? Eller er du pige, og er du fyldt 23 år og har du været hos lægen og få tjekket din livmoder? Altså såå øh så vil jeg, nå ja, det skal jeg sgu også lige altså så bliver jeg husket om det igen, ikk Hvis man så ser det en gang om ugen, samtidig med at man er blevet informeret om det grundigt, hvad det er, det ja Stine: Man glemmer det bare så hurtigt igen efter det brev dér, og det kom bare lige sår n, og så tænker man ja, det skal jeg da oss og så tænker man ikke mere over det. Og så hører man ikke mere om det. Randi: Hvis lægen så er med os ik. Hvis de ligesom oss bliver lidt pålagt, at de skal huske folk på det. Oss fordi at, hvis man ender med at have enten livmoderhalskræft, jamen så kommer det også til at koste vores samfund væsentlig mere, end hvis det er sådan, at de skal bruge kampagne på det, kan man sige. 17

25 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Moderator: Men altså, når I nu snakker kampagne, hvilke mediekanaler og virkemidler tror I nu snakkede du (Randi) om fjernsyn hvilke virkemidler og mediekanaler tror I, der vil ramme jeres målgruppe bedst kvinder i 20 erne, der ikke har været af sted? 01:01:28 Anne: Jamen altså, man kan som sagt både vælge en tv-reklame, fordi der kan man bedre sår n fortælle historien og sår n noget hvor at et trykt medie, der ku egentlig, så kan jeg godt se det for mig på sår n nogle billboards, hvor at der så kommer nogle af de der punchlines, som man ikke bliver informeret om, så ikke de der nogle gange ser vi de der billboards, hvor at, det er virkelig til hvis man har misset bussen, ik oss, for så skal man bare stå og læse en halv stil. Sådan skal det ik være, men man ku jo fyre nogle nogle af de vigtigste punchlines op, som folk skal informeres om på sådan nogle øh, hvad hedder de nu busstoppesteder? Moderator: Outdoor? Anne: Ja, outdoor Randi: Så en bus, hvor der står: husk at få tjekket din livmoder, der sår n kører forbi [latter] sådan flere steder. 01:02:05 Anne: Nej, jeg tænkte på busstoppestederne oss Randi: Jaja Nadja: Men jeg tror stadig, at der måske skulle en tv-kampagne til, som altså støtter op om måske fordi at, jeg tror netop, at man har brug for at få fortalt historierne og ik bare og det kommer igen og igen og igen. Randi: Oss i radioen synes jeg tit, det virker godt, fordi at øh, det lige netop ik har det der visuelle, fordi der nogle gange er ting, der forstyrrer mig, og jeg ser ting i reklamerne, så der er nogle gange lidt for mange virkemidler. Jeg kan godt li radioreklamer. 18

26 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Stine: Jeg har det lidt omvendt med radio, for så hører jeg musik, og så kommer radioreklamerne, og så tænker jeg argh, pis! Så skal jeg høre på alle de radioreklamer så slår jeg altid sår n lidt fra, og så laver jeg alt muligt andet. 01:02:46 Anne: Jeg synes oss, det er noget larm Stine: Men det er så oss fordi, at der er så utrolig mange dårlige radioreklamer, og så er jeg bange for, at det ville falde ind mellem alt det dårlige, og så går den sådan lidt men jeg tror faktisk oss, at outdoor vil være altså tv-reklamer det er jo nok bare altid godt, men koster oss utrolig mange penge. Øhh, og jeg tænker, hvis man kan lave en trykt reklame, der virkelig bare fungerer, så kan outdoor virkelig oss bare være fantastisk. Altså, bare se Cult den har eddermame bare ramt målgruppen, fordi de har lavet nogen, der vækker opmærksomhed, og folk ser dem. Og så har snakker folk om det, og de er jo kun og de har jo udelukkende brugt outdoor. Anne: Altså, nu er der også mange af de der 23-årige, som der sår n er øhh som er studerende eller sår n det er vi jo i hvert fald. Så jeg kunne godt stå nede ved bussen og skulle ind til byen og stå og vente på busstoppestedet, sår n at jeg alligevel står af inde ved foran Bruuns Galleri, så ku jeg da godt lige, altså der ligger min læge, så ku jeg da godt lige gå op og booke den næste tid til at få det gjort. Altså, hvis jeg stod der og gloede ind i det der skilt, og jeg alligevel skulle forbi, altså så kunne det da godt være, at man lige fik det gjort. Så jeg tænker oss, at sår n nogle busstoppesteder ku være meget fine. 01:05:10 Nadja: Men jeg tror, egentlig ik kun at man skal nå lige præcis dem, der kan blive ramt men mere sår n omgangskredsen. Jeg tror, det er dem, der tæller, altså dem der sår n betyder noget for én, og at man får det at vide fra dem, at man er sår n lidt dum Stine: Hvis nu alle mine veninder sagde til mig ej, nu skal du fandeme oss få det gjort og er det ikke lige lidt for dårligt, at du ikk har fået det? Så ville jeg oss tænke jo, helt ærligt det er det virkelig, og nu skal jeg oss tage mig sammen til det Men hvordan skal man så ramme alle dem? Altså, det er jo nemt nok at sige, at man 19

27 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe skal omgrænse omgangskredsen, men det er jo oss én selv, man rammer, for man er jo omgangskreds for andre Nadja: Men der er bare så mange af os, der nemlig ikke har fået den, og så kan man jo synes, at det er for dårligt, men ens veninder har heller ikke gjort det, og så er man sår n dårlige sammen. 01:09:00 Nadja: Man kan oss bare spille på, at man er glad for sin veninde, for på en eller anden måde, så er det bare nemmere at være glad for sin veninde end for sig selv. 01:09.35 Nadja: Men hvis den bliver rettet direkte mod mig, så det ved jeg ikke, så tror jeg, at det er mere okay, jeg ikke tager, tager hvad hedder det? gør noget ved det, fordi så går det kun udover mig selv, hvorimod hvis jeg skulle gøre noget for min veninde, så er det sådan lidt tarveligt, at man ikke gør det, fordi at det er jo noget, man gør for en anden, og så går det udover en anden person og i og med, at man sådan finder ud af, hvor vigtigt det er for andre, ku det oss være, man fandt ud af, at man selv skulle gøre noget. Anne: Men jeg tror, at man ved sådan en reklame skulle eksponeres temmelig meget for det, fordi at så jeg tror ik, at jeg ville se en reklame, og så vil jeg gå ud til alle mine veninder og spørge har du nu fået den her undersøgelse? Det tror jeg ikke, at jeg ville gøre. Jeg tror, jeg ville gøre det, hvis jeg sad og så tv sammen med en veninde og så reklamen, eller hvis vi gik forbi busstoppestedet sammen eller sår n et eller andet. Altså, jeg tror alligevel, man skal eksponeres for det altså man skal konfronteres med det, når man er sammen med sine veninder, tror jeg. 01:10:45 Randi: Det er ikke nødvendigt at lave en kampagne, som opfordrer veninder til at støtte hinanden, for det gør man helt naturligt. Jeg tror bare, det er meget mere vigtigt at lave en kampagne, som skaber noget debat altså, og som forklarer om det her og måske, hvis der sku være nogen tabuer, så hamre dem i jorden og så sige, at altså, det her er ligesom at gå til lægen og få tjekket, om du har mellemørebetændelse 20

28 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Stine: Jeg tror oss, det er rigtig vigtigt, det der med oplysning. Man skal bare formå at lave det på en måde, så det blir enten gennem noget humor eller jeg ved ikke rigtig, hvordan man skal men sår n at den ik falder i alle de der tobaks- og alkoholreklamer med at det er så alvorligt det hele. Så bliver man sår n lidt ja ja 01:11:55 Anne: Altså, der skal jo være et eller andet, der fanger én, for ellers går informationen heller ikke ordentlig ind, tror jeg ik. Stine: Men det er i hvert fald vigtigt at få oplyst ordentligt om det her, for nu kan vi jo se, at vi sidder fire her, der ikke har styr på, hvordan det egentlig lige helt præcis hænger sammen, og hvad er risikoen Nadja: Og ikke ved at man kan få det gratis, så jeg troede bare, at det var vaccinen, jeg vidste ikke, at man blev ja, jeg ved ik Anne: Altså, det helt generelle billede er da oss, at nogen af dem der både har fået vaccinen og som er blevet screenet af mine veninder måske heller ikke kan gi mig den helt øh, korrekte forklaring på, hvordan tingene hænger sammen, så altså jeg tror da helt sikker, at der mangler noget information, altså der mangler noget klarhed omkring Moderator: Kunne det informationsbehov blive dækket ved en hjemmeside? 01:13:14 Randi: Jamen jeg ved ik, jeg synes, at hjemmesider er hvis jeg har nogle spørgsmål om noget, fx som omhandler sexsygdomme eller et eller andet, hvad ved jeg skedesvamp eller sår n noget så vil jeg meget hellere konsultere internettet end jeg vil konsultere mine veninder eller måske spørger jeg min mor, fordi jeg har et godt forhold til hende, men det er jo heller ikke alle, der har det så vil jeg da gå ind og google måske skedesvamp eller et eller andet og så se, hvad kommer der frem, og kan jeg få nogle informationer her, og det kan da være, der også er nogen, der vil gøre det med livmoderhalskræft. Og hvis man så har en hjemmeside, som er linket sammen med den kampagne, man ser i fjernsynet, så tror jeg bare, at det vil virke fint altså, hvorfor ik? 21

29 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe Anne: Altså, selvom jeg har gået med den her tvivl i lang tid, så har jeg ikke været inde og tjekke, så jeg tror ikke, det er en måde for mig Randi: Nej, men hvis man laver en kampagne, så hav da også noget på nettet 01:14:59 Nadja: Men selvom jeg aldrig ville gå ind og kigge på den, så vil det stadig betyde, eller højst sandsynligt ikke ville, så vil det stadig betyde meget for mig, at den var der. For det ville virke meget mere seriøst, og jeg ville vide, at jeg kunne gå ind og få oplysninger, hvis jeg ville, så jeg synes, den skal være der. Hvor meget man så bruger den eller ikke bruger den, det er jo sår n hvad det nu er. Stine: Det er oss bare, at når man er 23, så er man oss bare lige i den aldersgruppe, der nok bliver bombarderet allermest med reklamer, og hvis det ikke er et eller andet, man husker, altså så ryger det bare ind i alt det der nå ja, det er oss bare jeg tror virkelig, det er vigtigt med et eller andet helt anderledes. 01:16:19 Randi: Jeg tror bare, det er vigtigst at huske os på det, for vi ved godt, at det er noget der omhandler os og at vi burde, så hvis vi én gang er blevet informeret om, hvilke nogle konsekvenser det har så tror jeg det vigtigste er, at du husker os på det. Så hvis der er ordet livmoderscreening, altså så så tror jeg, at det kører, men det jeg ved heller ikke så meget om, hvordan reklamer fungerer. Nadja: Men det skal også vare konsekvent så, når man både når man ser den mange gange at så der også bliver taget fat i lægerne altså, det skal ske alle steder. Det skal ikke være sår n halvhjertet, hvor man laver én ting, og så kører den lige en uge og sår n noget, og så er det det. 01:20:55 Nadja: Men det ku oss være, man sku gøre mere opmærksom på de folk, der så har fået den nu nu kan jeg ikke huske, hvem der sagde men så ved man, mine veninder ved nærmest ik engang, hvad det er, de har fået lavet, så måske hvis hvis de så. Hvis der faktisk er nogen, der kommer ind og får den og bliver tjekket, så kunne de måske lige imens de bliver tjekket få at vide, at det er sår n og sår n, og man 22

30 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe kan jo godt bruge de personer til at få ens besked videre til dem, der ik har fået den, fordi hvis de faktisk ku sidde og forklare mig jamen, det er sår n og sår n og det gør det og det og så videre, så man faktisk ku få sådan mere info af dem, hvilket oss gør det ret troværdigt, fordi det er ens veninder. Så tror jeg oss, det vil hjælpe. 01:21:31 Randi: Oss bare fordi ordet screening måske bare heller ikke er altså, hvad ligger der i det ord? De kunne godt have fundet noget, der var meget mere dansk. 01:23:09 Anne: Jamen, man kan jo oss sige, at det er mere relevant, eller i hvert fald mere presserende i ens bevidsthed, når det er, at man er blevet 25, fordi så er der flere i hvert fald, som begynder at tænke i børn og sår n noget, oss fordi man tænker mere på sin sundhed i underlivet og sår n noget i den forstand, og at man oss er klar over, at man nærmer sig de 30 ik oss, hvor at man sår n det begynder at blive mere normalt, at man kan blive syg, altså med sår n nogle livstruende ting. Det er jo relativt sjældent, at helt unge mennesker bliver syge af kræft og livstruende sygdomme. Den tror jeg, at den stiger med alderen. 01:23:53 Randi: Det er oss fordi, vi er så unge og friske, at vi slet ik kan forestille os det. Stine: Altså, nu er jeg utrolig dårlig til at komme til lægen i det hele taget, altså jeg kan ikke huske sidste gang, jeg var til læge. Selv når jeg er syg, så tager jeg ik til læge, fordi det er nok bare jeg skal ik spilde lægens tid. 01:25:20 Nadja: Det er oss hvis der ik er noget galt, så har man oss lært, at man ik skal gå til læge. Stine: Når vi så har haft det oppe at vende, så er det oss hurtigt sår n blevet nå, så snakker vi om noget andet, fordi der er faktisk ik rigtig nogen, der ved, hvad vi skal sige omkring det, fordi vi ik ved særlig meget om det. Og hvis vi nu vidste eller at der var nogen, der vidste sår n altså det er sår n og sår n, og hvis du ik gør det, så 23

31 Bilag 4: Transskribering af fokusgruppe kan der ske dét og dét Fordi vi bare har en snak om det ja, vi burde oss få det for vi ved jo godt, at det nok er godt. Men det kommer ik rigtig videre end det. 24

32 UGESKR LÆGER 167/ NOVEMBER VIDENSKAB OG PRAKSIS ORIGINAL MEDDELELSE 4. Lahousen M, Haas J, Pickel H et al. Chemotherapy versus radiotherapy versus observation for high-risk cervical carcinoma after radical hysterectomy: a randomized, prospective, multicenter trial. Gynecol Oncol 1999;73: Sedlis A, Bundy BN, Rotman MZ et al. A randomized trial of pelvic radiation therapy versus no further therapy in selected patients with stage IB carcinoma of the cervix after radical hysterectomy and pelvic lymphadenectomy: a gynecologic oncology group study. Gynecol Oncol 1999;73: Petterson F. Annual report on the results of treatment in gynaecologic cancer (FIGO). Int J Gynecol Obstet 1991;21:1: Tay EH, Yeap ML, Ho TH. A 5-year review of FIGO stage IB cervical cancer in an Asian population. Singapore Med J 1997;38: Peters WA, Liu PY, Barrett RJ et al. Concurrent chemotherapy and pelvic radiation therapy compared with pelvic radiation therapy alone as adjuvant therapy after radical surgery in high-risk early-stage cancer of the cervix. J Clin Oncol 2000;18: Lin HH, Cheng WF, Chan KW et al. Risk factors for recurrence in patients with stage IB, IIA, and IIB cervical carcinoma after radical hysterectomy and postoperative pelvic irradiation. Obstet Gynecol 1996;88: Takeda N, Sakuragi N, Takeda M et al. Multivariate analysis of histopathologic prognostic factors for invasive cervical cancer treated with radical hysterectomy and systematic retroperitoneal lymphadenectomy. Acta Obstet Gynecol Scand 2002;81: Lynge E, Madsen M, Engholm G. Effect of organized screening on incidence and mortality of cervical cancer in Denmark. Cancer Res 1989;49: Madsen M, Lynge E. Dødelighed af cervix cancer i Danmark Ugeskr Læger 1987;149: Kjær SK, Storm HH. Survival of Danish cancer patients APMIS 1993;33: Duyn A, Van Eijkeren M, Kenter G et al. Recurrent cervical cancer: detection and prognosis. Acta Obstet Gynecol Scand 2002;81: Andersen ES, Nielsen K, Pedersen B. Combination laser conization as treatment of microinvasive carcinoma of the uterine cervix. Eur J Gynaecol Oncol 1998;19: Van der Velden J, Samlal R, Schilthuis MS et al. A limited role for adjuvant radiotherapy after the Wertheim/Okabayashi radical hysterectomy for cervical cancer confined to the cervix. Gynecol Oncol 1999;75: Lidegaard Ø, Hammerum MS. Landspatientregisteret til kvalitetssikring i det gynækologiske speciale. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Rasmussen KL, Neumann G, Ljungström B et al. The influence of body mass index on the prevalence of complications after hysterectomy. Acta Obstet Gynecol Scand 2004;83: Lajer H, Thranov IR, Skovgaard LT et al. Late urologic morbidity in 177 consecutive patients after radiotherapy for cervical carcinoma: a longitudinal study. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2002;54: Barrierer for screening for livmoderhalskræft ORIGINAL Cand.comm. MEDDELELSE Mette Marie Espersen & overlæge Iben W. Holten Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Resume Introduktion: Cirka 25% af kvinderne i Danmark deltager ikke i screening for livmoderhalskræft. Formålet med denne undersøgelse er at få et kvalitativt indblik i årsager til, at kvinder ikke lader sig undersøge. Materiale og metoder: Undersøgelsen er baseret på otte fokusgruppeinterview med i alt 48 kvinder i alderen år. Resultater: Undersøgelsen viser, at der er flere årsager til, at den enkelte kvinde ikke er blevet undersøgt for livmoderhalskræft, og at barriererne gensidigt kan forstærke hinanden. Analysen afdækkede syv overordnede barrierer: 1) mangelfuld og forkert viden om screening og livmoderhalskræft, 2) manglende oplevelse af at undersøgelsen er personligt relevant, 3) den gynækologiske undersøgelse, 4) frygten for at få en kræftdiagnose, 5) kvindernes forhold til det at gå til læge, 6) praktiske omstændigheder, som gør deltagelse besværlig og 7) kvindernes syn på screening. Kvinderne talte ikke om screening for livmoderhalskræft med personer i deres nære netværk. Den praktiserende læge viste sig at være en central person, der har indflydelse på flere af barriererne. Konklusion: Undersøgelsen peger på, at ikkedeltagelse ikke nødvendigvis er udtryk for, at kvinderne har truffet et velinformeret valg. Men da der er flere grunde til den enkelte kvindes ikkedeltagelse, er der ikke alene tale om et informationsproblem. Vil man øge deltagerprocenten markant, må man bestræbe sig på at afhjælpe flest mulige barrierer. Hvert år får ca. 430 kvinder i Danmark konstateret livmoderhalskræft, ca. 190 dør af sygdommen [1]. Da deltagerprocenten i screeningsprojekter er en af de vigtigste faktorer for at nedbringe incidensen, er det vigtigt at få viden om, hvorfor kvinder ikke deltager. Undersøgelsens formål var at identificere barrierer og vurdere, om uafklarede eller positivt indstillede kvinder kan hjælpes til at tage stilling og føre beslutningen ud i livet. Intentionen var ikke at påvirke kvinder, der på et velinformeret grundlag havde besluttet ikke at lade sig undersøge. Materiale og metoder For at få dybere indsigt i, hvordan kvinderne selv forklarede deres ikkedeltagelse, benyttede vi fokusgruppeinterview. Med denne type interview kan man gå bag om årsagerne og give valide begrundelser for, hvorfor kvinderne ikke er blevet undersøgt. Metodevalget giver informanterne mulighed for at spejle sig i andres erfaringer og forklaringer, ligesom de kan kommentere disse ud fra en kontekstuel forforståelse, man som forsker ikke har [2]. For at få en dyberegående indsigt opererer man i kvalitative undersøgelser med et talmæssigt lille materiale, og metoden muliggør derfor ikke, at man kan konkludere på resultaternes omfang. Til det formål må kvantitative metoder inddrages. Vi interviewede 48 kvinder i alderen år. Vi valgte de unge, fordi kvinder, der har deltaget en gang, ofte fortsætter med at deltage [3]. Undersøgelsen fandt sted på Sjælland i februar-marts Informanterne blev rekrutteret via avisannoncer i Frederiksborg, Roskilde og Københavns Amt. Vi opfordrede kvinder på år, der ikke var blevet undersøgt for livmoderhalskræft de sidste fire år, til at fortælle hvorfor.

33 4372 UGESKR LÆGER 167/ NOVEMBER 2005 VIDENSKAB OG PRAKSIS ORIGINAL MEDDELELSE Tabel 1. Profil af respondenterne. Uddannelsesniveau Studerende a Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Arbejdsløs Førtidspensionist Ukendt b København + Frederiksberg Storkøbenhavn Jylland + Fyn a) Lang videregående uddannelse: 6. Mellemlang videregående uddannelse: 3. Ukendt: 4. b) En chefkoordinator, en administrativ medarbejder og en ukendt. Vi fik flest henvendelser fra København og Frederiksberg. For at undersøge, om barrierer for deltagelse så anderledes ud andre steder, afholdt vi i oktober og november 2003 to fokusgrupper i Jylland. I alt 119 kvinder responderede på annoncerne. De blev kontaktet telefonisk og spurgt om alder, beskæftigelse og bopæl. Vi bad dem også om kort at fortælle, hvorfor de ikke var blevet undersøgt, og bekræfte at de havde fået, men ikke reageret på amtets invitation. Otteogfyrre kvinder opfyldte udvælgelseskriterierne, dvs. at de var år og havde modtaget, men undladt at reagere på invitationen. De øvrige kvinder kunne ikke deltage på de fastlagte datoer eller begrundede deres ikkedeltagelse med en manglende invitation. Der blev holdt otte fokusgrupper a to timers varighed med 4-7 kvinder i hver. Informanterne fordelte sig bredt på uddannelsesniveau dog med en mindre overvægt af faglærte og ufaglærte (Tabel 1). Alle fik et gavekort på 200 kr. til et stormagasin. Fokusgrupperne blev sammensat på tværs af kvindernes begrundelser for ikkedeltagelse for at give størst mulig variation i diskussionerne. For at undersøge, om barriererne var aldersbetingede, blev de sjællandske kvinder opdelt afhængigt af, om de var i tyverne eller trediverne. En moderator styrede diskussionen, og en sekundant stillede uddybende spørgsmål. Et interview fandt sted i en lægepraksis, de øvrige blev afholdt hos Kræftens Bekæmpelse. Kvinderne blev oplyst om projektets formål og interviewets forløb. Interviewene blev foretaget ud fra en semistruktureret, emneinddelt spørgeguide med udgangspunkt i spørgsmålene: Hvorfor deltager nogle kvinder i alderen år ikke i screening for livmoderhalskræft? Kan og bør barriererne afhjælpes og hvordan? Har formelle og uformelle netværk betydning for ikkedeltagelse? Først diskuterede informanterne årsager til deres ikkedeltagelse og mulige løsninger. Bagefter fulgte spørgsmål om netværk, opfattelse af sundhed og sygdom, forholdet til egen n læge, oplevelse af egen risiko samt viden om screening for livmoderhalskræft. Disse forhold kan ifølge andre undersøgelser have indflydelse på til- eller fravalg af screening [4]. Interviewene blev optaget og transskriberet ordret. Analysen tager udgangspunkt i Steinar Kvales tre fortolkningsniveauer [5]: 1) selvforståelse: dvs. en omformuleret sammenfatning af informanternes udsagn ud fra egne synspunkter, sådan som forskeren har forstået dem, 2) kritisk common senseforståelse: hvor en bredere forståelsesramme inddrages, dvs. forskeren forholder sig kritisk til udsagnene og fokuserer på indholdet og personen, der har udtalt sig, og 3) teoretisk forståelse: Everett M. Rogers diffusionsteori er teoretisk ramme for fortolkningen. Teorien omhandler den proces, en gruppe gennemgår, fra den bliver bekendt med en innovation, til den bestemmer sig for, om den vil tage det nye til sig [6]. Analysen er foretaget af en af forfatterne og diskuteret med sekundanterne. Resultater Vi fandt, at der ofte er flere årsager til, at kvinder ikke bliver undersøgt, og at barriererne gensidigt kan forstærke hinanden. Analysen afdækkede syv overordnede barrierer: 1) mangelfuld og forkert viden, 2) manglende oplevelse af personlig relevans (vidensbarrierer), 3) den gynækologiske undersøgelse, 4) frygten for at få en kræftdiagnose, 5) hvordan man har det med det at gå til lægen, 6) praktiske omstændigheder (handlingsbarrierer) og 7) kvindernes syn på screening (holdningsbarrierer). Analysen viste, at barriererne hverken var relateret til alder eller bopæl. Begrænset viden om screening og livmoderhalskræft betyder, at flere af kvinderne har taget stilling på baggrund af mangelfuld eller forkert viden: De mener f.eks., at de er for unge til at være i risikogruppen eller føler sig raske og overbeviste om, at deres krop fortæller dem, hvis der er noget galt. De forstår ikke, at undersøgelsen er forebyggende. Mange sætter lighedstegn mellem celleforandringer og kræft og mener, at formålet alene er at konstatere kræft. De ved eller forstår ikke, at formålet primært er at finde celleforandringer, før de udvikler sig. De fleste af kvinderne er generelt for screening og vil f.eks. gerne undersøges for brystkræft, alligevel oplever de ikke screening for livmoderhalskræft som værende personligt relevant. Det skyldes til dels begrænset og forkert viden, men også, at de sjældent hører om sygdommen. Nogle kvinder misforstår invitationerne eller synes, at de i for høj grad signalerer frivillighed. Samtidig undrer nogle sig over, at det ikke får konsekvenser, når de ikke reagerer. Begge dele bekræfter kvinderne i, at undersøgelsen ikke er vigtig. Flere har aldrig tænkt over deres risiko for at få livmoderhalskræft. Nogle ser på kræft i familien og mener, at få eller mange tilfælde hhv. mindsker eller øger deres risiko. Sidstnævnte betyder dog ikke nødvendigvis, at kvinden vælger at blive undersøgt.

34 UGESKR LÆGER 167/ NOVEMBER VIDENSKAB OG PRAKSIS ORIGINAL MEDDELELSE Generelt er kvinderne usikre på årsagerne til livmoderhalskræft, men nævner arvelighed, hormoner, miljø, livsstil og psykisk velbefindende. Enkelte mener, at alder og antal børn påvirker risikoen. Kun få har hørt om humant papillomvirus. Halvdelen af kvinderne ser den gynækologiske undersøgelse (GU) som en barriere. Flere finder den ubehagelig, fordi de er blufærdige. Nogle fortæller om smertefulde undersøgelser, eller at lægen ikke tog tilstrækkeligt hensyn. Derfor bestiller de ikke tid. Nogle kvinder vil ikke undersøges af egen læge. De mener, at en GU skal foretages af en gynækolog, eller går jævnligt til læge i andre sammenhænge og har svært ved også at lade ham foretage en GU. Både et ringe og et godt kendskab til egen læge kan være en barriere. For nogle er en GU helt uoverkommelig, mens andre kan overkomme den, hvis de har en god grund. Frygten for at få en kræftdiagnose er med til at afholde flere fra at blive undersøgt, og den forstærkes af mediernes historier om kræftramte samt af familiemedlemmers og venners erfaringer. Kvindernes forhold til at gå til lægen spiller også en rolle. I en travl hverdag er der ikke tid til at være syg, så de opsøger ikke selv en mulig diagnose ved at reagere på invitationen. Det ligger nogle kvinder fjernt at gå til lægen, mens andre oplever, at lægen har for travlt, og de vil derfor kun tage hans tid, hvis det er absolut nødvendigt. Flere samler sammen, og ofte har undersøgelsen lav prioritet den når man, hvis der er tid. Og det er der, ifølge kvinderne, sjældent. Praktiske omstændigheder som f.eks. besvær med at tage fri fra arbejde medvirker til, at nogle kvinder ikke bliver undersøgt. De vil gerne have fleksible undersøgelsestidspunkter og mulighed for at blive undersøgt, når de er hos lægen i andre sammenhænge. Flere problematiserer tidsbestillingen, fordi det er svært at komme igennem på telefonen. Derfor ønsker nogle at blive kontaktet af lægesekretæren. Andre foretrækker en tid i invitationen, mens hovedparten ønsker at kunne bestille tid på nettet. Synet på screening er en barriere for otte kvinder. Enkelte taler om risikoen for falsk-positive svar andre om, at screening medfører et uhensigtsmæssigt fokus på sygdom. Overvejelserne var dog baseret på begrænset og forkert viden om screening og livmoderhalskræft, ligesom kvinderne også havde andre barrierer. Kvinderne taler kun lidt med familie og venner (uformelle netværk) om screening for livmoderhalskræft. Den praktiserende læge (formelle netværk) er derimod en central person med indflydelse på både videns- og handlingsbarrierer. De fleste af kvinderne siger, at lægen gerne må, eller ligefrem bør, spille en større rolle ved f.eks. at tage emnet op. Lægen kan motivere til stillingtagen, videregive viden og korrigere forkerte antagelser. Flere understreger dog, at man aldrig må føle sig presset til at deltage. Ca. en femtedel af kvinderne var blevet undersøgt for celleforandringer for mere end fire år siden. For en enkelt kvinde skyldtes afbrydelsen primært, at hun var bange for, at prøveresultatet ville påvirke en forestående adoption. De øvrige forklarede deres afbrudte deltagelse med dårlige erfaringer med GU og lægen, at de ikke kunne blive undersøgt af en gynækolog, et for personligt forhold til egen læge, et lægeskift og ønsket om at se den nye læge an, eller at en normal prøve betød, at det ikke føltes nødvendigt at blive undersøgt igen foreløbig. Kvindernes ikkedeltagelse er altså et ad hoc-fænomen. De tager stilling fra gang til gang, og vi kan ikke vide, om de rent faktisk vil deltage fremover. Det afhænger af evt. akut opståede situationer og de individuelle videns-, handlings- og holdningsbarrierer. Diskussion Formålet med undersøgelsen var at få indsigt i, hvorfor kvinder, der er uafklarede eller positive over for screening, ikke er blevet undersøgt. Annoncerne appellerede til mange typer kvinder. Men da de selv har tilmeldt sig, er der formentlig sket en vis udvælgelse, som er svær at vurdere konsekvensen af. Annoncen taler ikke til kvinder, der ikke ønsker at fortælle om årsagen til deres ikkedeltagelse. Denne selektionsbias skal tages med i betragtning, når resultaterne vurderes. Da der er flest storbykvinder i de sjællandske fokusgrupper, kan resultaterne være udtryk for et storbyfænomen. Det er dog næppe tilfældet, da de jyske fokusgrupper ikke afdækkede nye barrierer. Nogle barrierer kan dog være mere udbredte i provinsen, mens andre i højere grad gør sig gældende i storbyer. Vi ved heller ikke, hvor udbredte de enkelte barrierer er. Begge forhold vil blive efterprøvet i en spørgeskemaundersøgelse. En del andre undersøgelser har fokus på ikkedeltagelse [4, 7-16], kun få af dem er danske [4, 13-14]. Da organisatoriske og kulturelle forhold varierer, kan erfaringer fra andre lande ikke uden videre overføres til Danmark. De fleste tidligere undersøgelser er baseret på spørgeskemaer, som alene kan bruges til at konstatere, hvordan det forholder sig, men ikke hvorfor det forholder sig sådan [7, 9, 11, 13-14, 16]. Flere af undersøgelserne er case-kontrol-studier, hvori man ser på forskelle mellem deltagere og ikkedeltagere [7, 9, 11, 13, 16]. Men kompleksiteten i årsagerne til ikkedeltagelse peger på, at en sådan sammenligning kan være mindre relevant. Dels er der ofte flere grunde til, at en kvinde ikke er blevet undersøgt, dels kan to modsatrettede forhold begge føre til ikkedeltagelse. Vores undersøgelse viser f.eks., at både et godt og et beskedent eller manglende kendskab til egen læge kan være årsag til ikkedeltagelse. I en dansk undersøgelse konstateres det, at ikkedeltagerne generelt er imod screening [14]. Dette fund stemmer ikke overens med vores. Vi kan konstatere, at der både findes uafklarede og positivt indstillede ikkedeltagere, som af forskellige årsager ikke er blevet undersøgt. Vi har fundet tre typer barrierer. Handlingsbarriererne kræver forskellige løsninger. Nogle er af organisatorisk art,

35 4374 UGESKR LÆGER 167/ NOVEMBER 2005 VIDENSKAB OG PRAKSIS ORIGINAL MEDDELELSE mens andre er knyttet til den praktiserende læge. Flere findes også i andre undersøgelser [4, 7-8, 11-12, 15]. Vidensbarriererne viser, at ikkedeltagelse ikke nødvendigvis er udtryk for, at kvinderne har truffet et velinformeret valg. For at kunne tage kvalificeret stilling har de brug for viden, som kan give bedre forståelse af selve undersøgelsen og dens relevans. I flere undersøgelser har man trods forskellige design fundet, at øget viden er et vigtigt redskab til at øge deltagerprocenten [10]. Vidensbarriererne skal afhjælpes, fordi de kan forstærke andre barrierer. Frygten for at få en kræftdiagnose viste sig f.eks. at hænge sammen med manglende viden om, at undersøgelsen er forebyggende. Også kvinder, der var i tvivl om deres holdning, baserede overvejelserne på mangelfuld og forkert viden. Holdningsbarriererne er derfor heller ikke udtryk for, at kvinderne har truffet et velinformeret valg. Da den samme kvinde ofte har flere barrierer, skal der både sættes ind over for videns- og handlingsbarrierer. Resultaterne af denne undersøgelse viser, at der findes ikkedeltagere, som ønsker at deltage, men ikke bliver undersøgt, fordi andre barrierer er stærkere end relevansen. Vores resultater viser, at invitationer og anden skriftlig information kan forbedres, men dog ikke kan gøre det alene. Den praktiserende læge er en nøgleperson, der kan informere og motivere kvinderne til at foretage et informeret valg. Lægens centrale rolle påpeges også i tidligere undersøgelser [7, 12, 13, 16]. Den praktiserende læge kan afhjælpe flere af barriererne, og almenpraksis bør derfor være inddraget i arbejdet med at øge deltagerprocenten. cervical cancer: a population-based study in Sweden. Prevent Med 2001;32: Eaker S, Adami H-O, Granath F et al. A large population-based randomised controlled trial to increase attendance at screening for cervical cancer. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2004;13: Eaker S, Adami H-O, Sparén P. Attitudes to screening for cervical cancer: a population-based study in Sweden. Cancer Causes Control 2001;12: Kant AC, Palm BTHM, Wentink E et al. General practitioner based screening for cervical cancer: higher participation of women with a higher risk? J Med Screen 1997;4: Larsen LPS, Olesen F. Karakteristik af»ikkedeltagere«i organiseret screeningsundersøgelse mod livmoderhalskræft. Ugeskr Læger 1996;158: Nielsen M-B. Screening for cervix cancer karakteristik af deltagere og ikkedeltagere [Master of Pub Health]. Århus: Aarhus Universitet, 1999: Nathoo V. Investigation of non-responders at a cervical cancer screening clinic in Manchester. BMJ 1988;296: Nicoll PM, Narayan KV, Paterson JG. Cervical cancer screening: Women s knowledge, attitudes and preferences. Health Bull 1991;49: SummaryMette Marie Espersen og Iben Holten:Barriers in screening for cervical cancerugeskr Læger 2005;167:####-####Introduction: Approximately 25 percent of Danish women do not participate in the national cervical cancer screening programme. This study aims to identify and describe the barriers to participation. Materials and methods: Eight focus groups were held with 48 women aged Results: There is usually more than one reason for an individual woman s non-participation. The various barriers are often mutually reinforced. The study reveals seven general barriers: Insufficient and incorrect knowledge about screening and cervical cancer Lack of understanding of why screening is relevant to the individual woman The gynaecological examination Fear of having cancer Attitude towards seeing one's general practitioner Practical circumstances that make participation difficult Attitude towards screening In general, women do not discuss cervical cancer screening with people close to them, but general practitioners seem to have a great potential to help them overcome the barriers. Discussion: This study indicates that non-participation does not necessarily mean that the individual woman has made an informed choice. But since the individual woman often has more than one barrier towards screening, it is not an issue of information and knowledge alone. In order to increase compliance, efforts must be made to resolve as many of the seven barriers as possible. Korrespondance: Iben W. Holten, Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, DK-2100 København Ø. [email protected] Antaget: 12. april 2005 Interessekonflikter: Ingen angivet Taksigelser: Tak til cand.comm. Caroline Winkel og antropolog, mag.art. Ann-Britt Kvernrød for konstruktiv sparring og feedback i alle undersøgelsens faser samt assistance ved afholdelse af fokusgrupper. Litteratur 1. Sundhedsstyrelsen. Cancer Incidens i Danmark Sundhedsstatistik. København: Sundhedsstyrelsen, Halkier B. Fokusgrupper. Roskilde: Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag 2002; Jepson R, Clegg A, Forbes C et al. The determinants of screening uptake and interventions for increasing uptake: a systematic review. Health Tech Assess 2000;4: Jeppesen U. Stor risiko eller lille chance. Faktorer, der har betydning, når kvinder vælger mellem deltagelse og ikke-deltagelse i den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft [ph.d.-afhandl]. Århus: Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 2000: Kvale S. InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag, 1997: Rogers E. Diffusions of innovations. New York, The Free Press, 1995: Bergmann JB, Sigurdsson JA, Sigurdsson K. What attendance rate can be achieved for Pap smear screening? Scand J Prim Health Care 1996;14: Campbell H, MacDonald S, McKiernan M. Promotion of cervical screening uptake by health visitor follow-up of women who repeatedly failed to attend. J Pub Health Med 1996;18: Eaker S, Adami H-O, Sparén P. Reasons women do not attend screening for

36 Bilag 6: Artikel: Screening for livmoderhalskræft Screenig for livmoderhalskræft Den manglende deltagelse i screeninger for livmoderhalskræft skyldes ofte barrierer, som man kan gøre noget ved. Kvinder ønsker ofte mere viden om sygdommen og selve undersøgelsen. Af Mette Marie Espersen, cand.comm. og Iben Holten, overlæge, dr.med. begge ved Kræftens Bekæmpelses afdeling for forebyggelse og dokumentation. Hvert eneste år er der 400 nye tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. Hovedårsagen er, at hver fjerde kvinde ikke reagerer på tilbuddet om at blive undersøgt for celleforandringer. For at finde ud af, om ikke-deltagelsen er resultatet af et informeret valg, eller om der er tale om grunde, som kan og bør afhjælpes, gennemførte Kræftens Bekæmpelse en kvalitativ undersøgelse med 48 ikkedeltagende kvinder. Vi ville høre, hvordan kvinderne selv forklarede og forstod deres ikke-deltagelse. Det viste sig, at hovedparten havde barrierer, der kan gøres noget ved. Der er med andre ord potentiale i at arbejde for at øge deltagerprocenten, så færre kvinder får en kræftsygdom, de med stor sandsynlighed kunne have undgået. Men deltagerprocenten kan ikke øges uden de praktiserende lægers hjælp. Syv årsager til ikke at deltage Der er syv overordnede grunde til, at kvinderne i interviewundersøgelsen ikke er blevet undersøgt: 1. Manglende og ukorrekt viden om screening, celleforandringer og livmoderhalskræft: Flere følte sig fx raske og overbeviste om, at deres krop nok skulle fortælle dem, hvis der var noget galt. Nogle mente, at de var for unge til at være i risikogruppen, eller at det først var relevant at blive undersøgt, når man havde fået børn. Flere gav udtryk for, at de ikke vidste nok, og derfor havde svært ved at forholde sig til tilbuddet. 2. Manglende personlig relevans: Undersøgelsen virkede ikke personligt relevant - dels fordi flere kvinder ikke følte sig som en del af målgruppen, men også fordi deltagelse i screening virker "for frivilligt". Nogle undrede sig fx over, at det ikke får konsekvenser, at de ikke reagerer på invitationen. 3. Frygt for at få en kræftdiagnose: Nogle kvinder undlod at blive undersøgt for ikke at få rokket ved troen på, at de er raske. Deltager de i screening for

37 Bilag 6: Artikel: Screening for livmoderhalskræft livmoderhalskræft, risikerer de, ifølge kvinderne selv, at få en kræftdiagnose - og dermed havne i en situation, de frygter. 4. Den gynækologiske undersøgelse (GU): Mange kvinder fandt det ubehageligt og/eller grænseoverskridende at få lavet en GU. Flere refererede til tidligere oplevelser, hvor undersøgelsen havde gjort ondt, eller hvor lægen ikke tog tilstrækkeligt hensyn i situationen. 5. Forholdet til at gå til læge: Flere oplevede, at lægekonsultationer ofte er prægede af mangel på tid. At skulle bruge sin egen og lægens tid, når man ikke føler sig syg, lå nogle af kvinderne fjernt. 6. Praktiske omstændigheder, som gør deltagelse besværlig: Problemer med at komme igennem på telefonen til lægen eller få en tid uden for arbejdstid gjorde det besværligt for flere af kvinderne at tage imod tilbuddet. 7. Holdning til screening: En lille gruppe kvinder overvejede berettigelsen af screeningstilbuddet, fordi de mente, at det kan give et uhensigtsmæssigt fokus på sygdom og risiko for falsk-positive svar. Ulemperne holdt de op imod fordelene ved screening og illustrerede problematikken omkring den begrænsede viden. Mere information til kvinderne Udgangspunktet for undersøgelsen var, at et informeret valg om ikke at deltage skal respekteres. Men hovedparten af kvinderne viste sig at være positive over for screening for kræftsygdomme. De havde bare svært ved at se relevansen af screening for livmoderhals-kræft og ville fx hellere undersøges for brystkræft. Livmoderhalskræft er med andre ord ikke en kræftsygdom, som bekymrer kvinderne. Og kun de færreste havde forstået, at det er en sygdom, der kan forbygges. Den mangelfulde og forkerte viden blandt ikke-deltagerne er bekymrende og central. Dels fordi ikke-deltagelse gerne skulle være resultatet af et informeret valg. Dels fordi vidensniveauet påvirker andre barrierer. Eksempelvis forstærkes frygten for at få en kræftdiagnose af den manglende forståelse af undersøgelsens forebyggende sigte. Og den manglende relevans forstærkes, hvis man mener, at celleforandringer altid giver symptomer, som man selv ville kunne mærke. Der ligger derfor en vigtig opgave i at få formidlet essensen og betydningen af screening for livmoderhalskræft. I dag er det amternes ansvar, at de skriftlige invitationer og andet informationsmateriale er udformet med udgangspunkt i modtagerne og deres informationsbehov. Flere amter arbejder på at revidere deres invitations- og rykkerbreve på baggrund af interviewundersøgelsen. Men den skriftlige henvendelsesform skal helst suppleres med information via andre kanaler. De praktiserende læger er i den unikke situation, at de i mange tilfælde har direkte

38 Bilag 6: Artikel: Screening for livmoderhalskræft kontakt med de kvinder, der ikke benytter sig af screeningstilbuddet. Det giver dem mulighed for at spørge ind til årsagerne - og handle på dem. I dialogen med kvinden vil lægen kunne tilbyde den viden, hun mangler og rette op på misforståelser - på en anden måde end det skriftlige materiale kan. Flere af kvinderne i undersøgelsen efterspurgte selv, at deres læge spiller en mere aktiv rolle. Ingen ville tage det ilde op, hvis lægen spørger til deres ikke-deltagelse, så længe et nej bliver respekteret. Flere mente ligefrem, at lægens interesse ville sende et signal om, at undersøgelsen er vigtig. Den gynækologiske undersøgelse Mere viden er afgørende, men vil ikke kunne gøre det alene. Der var i reglen flere grunde til, at den samme kvinde ikke var blevet undersøgt, og der vil derfor også skulle sættes ind på flere områder, hvis deltagerprocenten skal øges. De praktiserende læger kan være med til at rette op på den manglende viden og motivere kvinderne til at træffe et informeret valg. Men lægerne er samtidig centrale, fordi det er dem, der udfører de gynækologiske undersøgelser, som er en markant barriere for deltagelse. Det vil altid føles intimt at få undersøgt sit underliv, men ifølge kvinderne kan lægen være med til at mindske ubehaget. Først og fremmest ved at være opmærksom på, at en GU sjældent betragtes som en rutine-undersøgelse af kvinden. En dårlig oplevelse er svær at lægge bag sig - kvinderne glemmer den ikke, selvom den ligger flere år tilbage. For nogle er det en barriere at skulle have lavet en GU hos deres egen læge - enten fordi kontakten mellem læge og patient ikke er optimal, eller fordi de mener, at en GU skal foretages af en gynækolog. Det kan også skyldes, at de jævnligt ser deres læge af andre årsager og derfor ikke synes om, at samme læge skal undersøge dem et så intimt sted. I de situationer vil kvinderne gerne kunne undersøges af en anden. Uanset om man bliver undersøgt af sin egen læge eller en anden i samme praksis, vil kvinderne gerne have, at der bruges tid på at etablere kontakt, før de skal undersøges. Nogle vil gerne have forklaret, hvad der sker undervejs, mens andre blot vil have det hurtigt - men nænsomt - overstået. Det væsentlige er, at lægen tager sig tid til at finde ud af, hvilke rammer den enkelte kvinde ønsker sig. Vigtig baggrundsviden, som ikke-deltagere mangler: Hvorfor er der tale om forebyggelse og ikke blot tidlig opsporing af livmoderhalskræft? Hvorfor er regelmæssig deltagelse nødvendig? Hvorfor screener man for livmoderhalskræft og ikke for andre kræftsygdomme?

39 Bilag 6: Artikel: Screening for livmoderhalskræft Hvorfor er der ikke samme fokus på livmoderhalskræft som på fx brystkræft? Hvorfor er celleforandringer ikke det samme som livmoderhalskræft? Ikke-deltageres informationsbehov Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver undersøgt? Hvilke svar kan undersøgelsen give? Hvorfor skal også unge kvinder undersøges? Hvorfor skal jeg deltage regelmæssigt hvert tredje år? Hvordan foregår undersøgelsen? Hvordan får jeg svar? Hvorfor får man celleforandringer og livmoderhalskræft? Hvor mange får celleforandringer og livmoderhalskræft? Hvad sker der, hvis jeg har celleforandringer? Hvor mange bliver helbredt? Kan jeg få børn, hvis jeg får konstateret celleforandringer? Er det ligeså farligt, som jeg forestiller mig? (Stilles af kvinder som er bange for at få kræft).

40 Bilag 7: Artikel: Modtagerne har magten Modtagerne har magten 12. november 2009 Af direktør Anne Tortzen, Center for Borgerdialog og AtZ Kommunikation. Kommunikation i netværkssamfundet foregår på modtagernes præmisser. Som kommunikatører må vi indstille os på, at vi ikke kan bevare den fulde kontrol med budskaberne. Det gælder om at engagere og involvere modtagerne blandt andet gennem sociale medier. Men autenticitet og dialog ansigt til ansigt tæller også i fremtidens PR Mere om kom-dag'o9 På kommunikationsdagen gav Per Rystrøm, Operate og Astrid Haug, Københavns Kommune, deres bud på fremtidens PR. Først udfordringerne. Per Rystrøm ridsede tre aktuelle udfordringer op: 1. Der er kommet mere støj på linjen. Modtagerne bliver bombarderet med budskaber og begynder at lukke af. Det slider på massekommunikationen 2. Modtagernes tillid til virksomheder og institutioner er for nedadgående. Alle afsendere mister troværdighed i disse år 3. Teknologien eksploderer der er kommet masser af nye kanaler, som giver modtagerne mulighed for at zappe væk Hvad gør vi? Udfordringen er på én gang at engagere modtagerne og inddrage dem som medproducenter, samtidig med at vi forsøger at bibeholde kontrollen og sikre, at vores brands og budskaber kommer igennem. Tendenser Per Rystrøm pegede på ti tendenser i fremtidens PR,og Astrid Haug, forfatter til bogen Lyt til elefanterne, gav en række eksempler på danske og udenlandske virksomheder, der går nye veje med digitale sociale medier fra blogs til Twitter og Facebook. Kanaler med brugergenereret indhold er en trend Danske Banks kampagne om

41 Bilag 7: Artikel: Modtagerne har magten finanskrisen er et eksempel. Det samme er som er en brugerdrevet online guide til København. Brug af virale kampagner f.eks. via Facebook er på vej frem - 1,5 mio klip bliver delt på Facebook hver dag. Og undersøgelser viser, at modtagerne stoler mere på andre brugeres anbefalinger end på reklamer. Ikke mange danske virksomheder har succes med virksomhedsblogs, men ifølge Astrid Haug er Post Danmark et godt eksempel på en god blog, der giver virksomheden en mulighed for at komme i dialog med brugerne. Andre eksempler er virksomheden Dell, der involverer brugerne digitalt via en 'ideastorm' på hjemmesiden ideastorm.com og giver feedback på idéerne. Og Margrethe Vestager (twitter.com/vestager) har sin egen helt specielle stil på Twitter, hvor hun følges af flere hundrede danskere. Der er masser af muligheder, men det afgørende er som med al anden kommunikation at gøre sig klart, hvem man vil nå med hvilket budskab, før man sætter skuden i vandet. Astrid Haug fremhæver, at hverdagen er hot på nettet så især hverdags- og fritidsprodukter har gode muligheder i de sociale medier. Fysiske møder og autenticitet Men de digitale sociale medier gør det ikke alene. De kan nemlig ikke i sig selv flytte holdninger og adfærd hos modtagerne, men de kan bruges til at støtte op om tiltag i den fysiske verden. Så inddragelse og dialog med borgere og brugere forstået som fysiske møder mellem mennesker - vil også blive et vigtigt og voksende område især i kommunerne, forudser Per Rystrøm. Samtidig ser han en stigende efterspørgsel efter autenticitet - efter det ucensurerede budskab. Han ser eksempler på, at virksomheder skaber deres egne kanaler for at få budskaber direkte ud det gælder f.eks. Jyske Bank TV. Samtidig ses en tendens til, at medarbejderne gerne vil høre budskaber direkte fra topledelsen.

42 Bilag 7: Artikel: Modtagerne har magten Endelig nævner Per Rystrøm CSR kommunikation og alliancer som en trend, der bliver vigtig. Et eksempel er Danske Banks litteraturpris, der skaffer omtale samtidig med, at banken støtter dansk kulturliv. CSR kan også foldes ud i alliancer her er Novozymes alliance med WWF om bæredygtighedsspillet Rethink Tomorrow et eksempel: Troværdighed møder gennemslagskraft. Og hvor står vi så lige nu? Som en af tilhørerne bemærkede, er der ikke mange danske eksempler på vellykket web 2.0 kommunikation. Udfordringerne mærker vi alle sammen og løsningerne prøver vi os gradvis frem med. Kommunikationsdagen gav et lille skub i den rigtige retning. +magten

43 Bilag 8: De 9 principper

44 Bilag 9: Geomatic forside

45 Bilag 10: Mosaic forside Faglighed eller frækhed, farverighed og fremskuende innovation. Geomatic sætter sine fingeraftryk på håndteringen af markedsdata, ikke mindst med mosaictm og bizmarktm. Om vi arbejder med forbrugere og borgere eller virksomheder og organisationer, beskriver vi mønstre og segmenter effektivt og lødigt. Vi udleverer ingen, men dækker alle! Download og læs mere i mosaictm2007 Klassifikation Danmark her. Mosaic 2007 Klassifikation Danmark Citysingle, Kosmopolit eller Murermestervilla? Ved du, hvor dine kunder køber ind, hvilke blade de læser, eller hvilket parti de stemmer på? Læser de Se og Hør, spiser de økologisk eller spiller de lotto? Er dine kunder kosmopolitter, cityhybrider eller kulturnauter? Med mosaic bliver du klogere på dine kunder, dit marked og dit afsætningspotentiale. Mosaic 2007 Klassifikation Danmark inddeler den danske befolkning i 8 forskellige grupper og 32 typer, som beskriver segmenter af konsumenter og deres forbrugsmønstre. Det gør det let for dig, for du skal blot finde de typer, der passer på din kundeprofil. Så kan mosaic hurtigt finde de områder, hvor der er flest af de relevante adresser i klynger af 150, 100, 50, 20 eller endda 5 husstande. Mosaic er udelukkende bygget på tilgængelig statistik, og aldrig på personhenførbare oplysninger af nogen som helst art. Geomatic bruger mosaic klassifikationen som grundlag for enhver analyse på konsumentmarkedet. Derudover tilbyder Geomatic at tilpasse mængden og vægtningen af data præcis til dit behov. Ikke alle har brug for det samme inden for den finansielle sektor er det eksempelvis relevant at vægte forbrugsadfærd tungere end politisk tilhørsforhold; hvorimod afstanden til børnehaver kan være af den primære interesse, når det gælder offentlig planlægning. Mosaic universet omfatter derfor forskellige varianter af mosaicklassifikationen, som Geomatic målretter og løbende videreudvikler. Vil du finde din egen adresse? Følg dette link og find dig selv. På basis af en adresse (det behøver ikke at være din egen) giver vi dig den overordnede beskrivelse af dit nabolag - udtrykt som mosaic type.

46 Bilag 10: Mosaic forside Vil du se det på kort? Vil du se Danmark fra oven, kan du prøve vores kortløsning af her. Vi tilbyder på vores andet website, et lille kig. Find det oppe øverst i billedet ( Mosaic nordic I mosaic nordic beskrives forbrugertyper over hele Norden. Med de samme 36 typer er mosaic nordic en uovertruffen platform til at finde kundegrupper overalt i de nordiske lande. Nok er andelen af laplandsjægere ikke ligeligt fordelt, men kosmopolitter og hårdtarbejdende børnefamilier findes i alle lande. Vi viser dig hvor. Find mosaic nordic-håndbogen under downloads. ydelser og produkter produkter og services mosaic

47 Bilag 11: Mosaic 2007 Klassifikation Danmark Mosaic 2007 Klassifikation Danmark Mosaic 2007 Klassifikation Danmark er udgivet af Geomatic aps Center for geoinformatik Nybrogade København K [email protected] Udarbejdet i samarbejde med Danmarks Statistik, TNS Gallup og Experian. mosaictm2007 Klassifikation Danmark er arvtageren fra conzoom 2005 Klassifikation Danmark. ISSN Design Mollerup Designlab A/S Trykning Salogruppen Indledning, 5 Befolkningen er i dine hænder, 5 Hvad kan mosaictm?, 5 Hvordan læser du den danske befolkning?, 6 Hvordan læser du det enkelte diagram?, 8 Kortmateriale, 8 Tak, 8 Om Geomatic center for geoinformatik, 9 Grupper, 11 Gruppe A Boligejere med overskud, 13 Gruppe B Komfort og hygge, 21 Gruppe C Livet på gården, 29 Gruppe D Velhavere, 37 Gruppe E Fællesskab, 45 Gruppe F Storbyliv, 53 Gruppe G Seniorer, 61 Gruppe H Unge på vej, 69

48 Bilag 11: Mosaic 2007 Klassifikation Danmark Typer, 75 Type A1 Overskud i hverdagen, 79 Type A2 Aktiv børnefamilie, 89 Type A3 Det grå guld, 99 Type A4 Nybygger, 109 Type A5 Kulturnaut, 119 Type B1 Dannevang, 129 Type B2 Plads i reden, 139 Type B3 Murermestervilla, 149 Type B4 Par i rækkehus, 159 Type C1 Landbruger, 169 Type C2 Landboliv, 179 Type C3 Lejeland, 189 Type D1 Formue og formåen, 199 Type D2 Kosmopolit, 209 Type D3 På karrierestigen, 219 Type E1 Bingo og bytes, 229 Type E2 Cityhybrid, 239 Type E3 Singlerække, 249 Type E4 Multikulturel, 259 Type E5 Forstadsrække, 269 Type F1 Ung andel, 279 Type F2 Karrierestarter, 289 Type F3 Byens puls, 299 Type F4 Citysingle, 309 Type F5 Forstadssingle, 319 Type G1 Kædedans, 329 Type G2 I sommerhuset, 339 Type G3 Aktiv senior, 349 Type G4 Plejehjem, 359 Type G5 Social sikkerhed, 369 Type H1 Kollegium, 379 Type H2 Første stop, 389

49 Bilag 11: Mosaic 2007 Klassifikation Danmark Bilag, 397 Kend mosaictmuniverset, 400 Læsning af bjælkediagram, 406 Metode, 407 mosaictm statistik på kvadratnet, 408 Fordele ved kvadratnettilgangen, 409 Tilgængelig statistik, 410 Diskretionering af følsomme data, 411 Ingen kan genkendes, 411 mosaictm i Danmark grupper og typer på kort, 413 P:39-43 Gruppe D: Velhavere Som navnet antyder, dækker Gruppe D Velhavere over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palæerne, men man har ikke mindst på grund af de senere års økonomiske vækst og ejendoms- prisernes himmelflugt opnået store gevinster. Man har sit på det tørre og bor i store huse landet over. Velhavere har deres primære forekomst i byer, større eller mindre, i oplandene til de største byer eller endda helt ud mod de mindre provins- byer. Det som kendetegner Velhaver-områderne, er at de generelt anses for at være attraktive, og husene her ofte omtales som liebhaveri og lystejendomme. Velhavere er beskæftiget bredt men under alle omstændigheder i beskæf- tigelse. Beskæftiget kan de også kaldes i fritiden hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels går de gerne ud om aftenen, dels udøver de i høj grad forskellige sports- og fritidsaktiviteter. En større andel af Velhavere har sommerhus. Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe danskere; selv siger

50 Bilag 11: Mosaic 2007 Klassifikation Danmark Velhavere at penge ikke må være en målestok for hvordan man klarer sig i forhold til andre. Kommunikér med Velhavere Velhavere er velorienterede fra både aviser og tidsskrifter, og de kan for- modes at udgøre en krævende og kompetent målgruppe. Krævende fordi den forventer lødighed, ærlighed og måske effektivitet; kompetent fordi der er købekraft og økonomisk formåen. P: Gruppe F: Storbyliv Storbyliv findes i mange varianter. Gruppe F Storbyliv spænder fra unge nyetablerede familier og husstande i og omkring de største danske byer, over etablerede familier godt i gang med job og familie, og til ældre husstande med voksne enlige eller singler i leje- eller andelsboliger. Med medlemmerne af Storbyliv er det tydeligt at byen drager; om et tog eller en bus så skal bringe én derhen, er mindre afgørende. Kommunikér med Storbyliv På tværs af typerne i Storbyliv er der træk som går igen: Man går gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet både i indkøb og i det offentlige sektors forvaltning af danske værdier. Udsagn som går igen for alle typerne i Storbyliv er at Danmark skal være mere åben over for omverden! At der gøres alt for lidt for flygtninge i Danmark, og at vores traditionelle værdier nok skal bestå. Storbyliv har generelt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt i dag, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljøet.

51 Bilag 11: Mosaic 2007 Klassifikation Danmark I kommunikationen med Storbyliv er det vigtigt at se gruppen som bred og dækkende over forskellige nuancer i krav og adfærd. Generelt er gruppen dog disponeret for budskaber i Outdoor-annoncering, i offentlige transportmidler og i en række magasiner. P Gruppe H: Unge på vej Gruppe H Unge på vej er ung og dynamisk. Her mødes unge fra hele landet på kollegier og lignende i og omkring universitetsbyer og andre større provinsbyer. Gruppen råder ikke over store personlige formuer, men man gør noget ved det tager en uddannelse og har planer for fremtiden. Når de unge på vej ikke lige læser eller arbejder ved siden af, er der gang i de sociale netværk. Kommunikér med Unge på vej Én ting er sikkert: Det er særlig vigtigt at ramme de Unge på vej på deres egne præmisser. Her læser man ikke de faste klummer, og pengene bruges på helt andre magasiner end Ugejournalen eller Land & Liv. Selv Euroman, Eurowoman og de andre i serien har ikke mange abonnenter her. For de unge på vej er der andre kanaler som vil være brugbare, ikke mindst hvis vi kender til mødesteder (virtuelle) og rutiner. I mange henseender ligner de to H-typer udtalt hinanden; dog er den politiske profil og de to typers læsevaner samt indstilling til (køb af) økologi og større linjer i tilværelsen ofte forskellig. P: F1: Ung Andel Demografi Ung andel er i 20 erne eller 30 erne, og endnu har man ikke stiftet familie eller fået

52 Bilag 11: Mosaic 2007 Klassifikation Danmark børn. Mange er under uddannelse; nogle er på bachelorniveauet på en lang videregående og stopper dér, andre fortsætter og tager selve kandidat- uddannelsen fuldt ud. Formuen er endnu ikke stor. 33% er beskæftiget på grundniveau. Til husstandene i Ung andel udbetales også en del kontanthjælp. Boligen er typisk en andelslejlighed på mellem 40 og 70 m2 og ligger i en ejendom opført i eller før 1930 erne. Geografi Ung andel findes udelukkende omkring de større universitetsbyer, men i særdeleshed i Storkøbenhavn. Eksempler er Sundbyerne på Amager, Lyngby og Vesterbro. Adfærd og holdninger Ung andel læser gerne de landsdækkende aviser såsom Berlingske, Politiken, men også Information og Børsen, Urban, metroxpress og Weekendavisen. Arbejdsmarkedspolitik interesserer Ung andel, men derimod ikke egns- eller lokalspørgsmål. Man læser gerne om populærvidenskab o.l. i aviser eller magasiner, om mode og skønhed, kultur, bøger, film og musik, men ikke bil og motor. Det kommer til udtryk igennem magasiner som Euroman, Euro- woman, Woman, Filmguide, GAFFA, Månedsmagasinet IN, Tjeck, Chili og Ud & Se. Mens de mere hobbybetonede magasiner altså ikke taler til Ung andel, dvs. Vmax, Bil Køb & Salg, Dansk Golf, Ældre Sagen, Bådmagasinet eller Dyrevennen. Musikinteressen er der og er bred nok til også at dække jazz. Musik hører man både hjemme og ude, og i det hele taget går Ung andel gerne til koncerter og andre arrangementer. Interesserne plejes, og man køber de rigtige ting, også selv om budgettet måske ikke lige er til det. Offentlige transportmidler bruges ofte og gerne. I ferier er de foretrukne rejseformer med rygsæk til udlandet, til storbyerne og med aktiviteter og input som væsentlig del. Ung andel er naturligvis helt hjemmevant med internettet brugt både privat og i erhverv eller på studiet; man chatter og handler over nettet uden problemer. Disse nye hjælpemidler og den ny teknologi kommer ikke til at betyde, at de traditionelle værdier vil forsvinde, mener Ung andel. Den politiske profil hælder mod Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti eller Enhedslisten.

53 Bilag 11: Mosaic 2007 Klassifikation Danmark P: F2: Karrierestarter Demografi Karrierestarter er en ung type som tæller studerende og yngre kandidat- årgange. De som læser, befinder sig på vej mod en mellemlang eller lang videregående uddannelse; de som arbejder, er typisk kommet godt fra start og er i nogen grad beskæftiget på højt niveau. Karrierestarters bolig er typisk en lejelejlighed på m2 i et flerfamilie- hus eller en etageejendom af ældre dato. Geografi Karrierestarter findes jævnt fordelt over de større byer i Danmark og ikke kun universitetsbyerne. Især ligger de tæt i det centrale Aalborg, i Odense og selvfølgelig København med forstæder, men også Kolding er et godt eksempel. Adfærd og holdninger Karrierestarter læser primært de større landsdækkende aviser og i langt mindre grad regionale eller lokale aviser. I byerne læses også Urban og metroxpress. Både fagblade DJØFbladet, Ingeniøren og Folkeskolen er gode eksempler og magasiner for unge læses hyppigt: Euroman, Eurowoman, Woman, Costume, Sirene, Bazar, Tidens Kvinder og Månedsmagasinet IN. Men også Filmguide, Chili, Premiere, GAFFA, FHM, M! og Tjeck er populære, i udtalt modsætning til Land & Liv (tidl. Dansk Landbrug), Vmax, Bil Køb & Salg, Dansk Golf, Bådmagasinet eller Dyrevennen. Hverken havebrug, biler eller motor har fat i Karrierestarter; til gengæld er kosmetik, hudpleje og person- lig stil og trivsel yndede emner. Karrierestarter går gerne ud, til koncerter, i biografen eller i det hele taget i byen. Specielt er Karrierestarter begejstret for shows eller stand-up, endda målt i forhold til de øvrige typer i Gruppe F Storbyliv. I ferien ynder Karrierestarter at tage med rygsæk til udlandet, at se storbyer- ne og sørge for at holde en aktiv ferie. For Karrierestarter er anvendelsen af ny teknologi ikke noget problem, og man har ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt i dag. Der bør bruges flere penge på kunst og kultur, mener Karrierestarter, en åbenhed som rækker til det

54 Bilag 11: Mosaic 2007 Klassifikation Danmark synspunkt, at Danmark ikke skal være sig selv nok, men skal være mere åben over for omverden. Der gøres alt for lidt for flygtninge i Danmark. Karrierestarter lod sidst stemmen gå til Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Kristendemokraterne eller Enhedslisten og gør det formentlig igen ved næste valg. P: H1: Kollegium Demografi Type H1 Kollegium er selvsagt en ung gruppe som tæller de ældste teenagere (som er flyttet hjemmefra) og unge i 20 erne. Indkomstniveauet er lavt, og man har ikke endnu opbygget en formue. Meget taler for at den vil komme i hvert fald er langt de fleste i gang med at uddanne sig på en eller anden form for adgangsgivende eller videregående uddannelse. I mange tilfælde suppleres uddannelsen med et studenterjob. Type H1 Kollegium omfatter de større kollegier med ejendomme opført i erne. Geografi Kollegium er koncentreret i og omkring universitetsbyerne, dvs. København, Odense, Aalborg, Århus og Esbjerg. Topscorerne blandt landets kommuner er i øvrigt: Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Sønderborg, Hvidovre, Albertslund og Esbjerg. Adfærd og holdninger På Kollegium er langt størstedelen optaget af politik (67%) og EU-forhold, dog ikke skatte- eller egns- og lokalforhold. Af aviser er det de lands- dækkende, og navnlig Politiken og Information, der har et godt tag i disse unge. Men også Urban, de øvrige gratisaviser og Weekendavisen læses. Kollegium ser ikke så meget tv som resten af befolkningen, men hører en del musik. Ingeniøren er lige som en del andre fagligt betonede tidsskrifter populært, sammen med Euroman, Chili og Tjeck mens Haven, Gør det Selv eller Lederne forbigås. Og sådan er det hele vejen igennem... Lokale nyheder optager ikke Kollegium i nævneværdig grad; til gengæld er rejser,

55 Bilag 11: Mosaic 2007 Klassifikation Danmark populærvidenskab og mode, vin og skønhed foretrukne emner, når aviser og magasiner læses. Med mode forstås den personlige mode, og altså ikke modestrømninger inden for boligindretning og havebrug. Derfor bruger disse unge også gerne lidt ekstra på de rigtige mærkevarer, men derudover på økologiske dagligvarer. For Kollegium er de offentlige transportmidler oplagte at supplere cyklen med. Derudover er Kollegium meget aktiv hvad angår sport både individuelle discipliner og holdsport. 36% går til koncert to gange om året, og flertallet mener at de offentlige udgifter til kunst og kultur skal øges. At penge er den målestok som skal bruges til at bedømme andre, er der ikke mange som går rigtigt ind for. Ferier tilbringer Kollegium gerne på campingferie i Danmark eller med ryg- sæk i udlandet aktivt er det under alle omstændigheder. Hos Kollegium overvejer man at stemme på Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten eller Socialdemokraterne. Også Kristendemokraterne er med, men sjældent Venstre eller Dansk Folkeparti. P: H2: Første stop Demografi Ligesom Kollegium er type H2 Første stop en gruppe unge som er flyttet hjemmefra og som bor for sig selv for første gang. Første stop er kollegier, værelser eller ungdomslejligheder af en overskuelig størrelse. Indkomstniveauet er endnu lavt, og man har ikke selv fået opbygget en formue. De fleste er undervejs i en uddannelse, hvad enten det er en adgangsgivende eller en videregående. I mange tilfælde suppleres uddannelsen med et studenterjob. Ejendommen som Første stop bor i er typisk opført i, eller i det mindste renoveret i, 1990 erne. Byggematerialet er ofte beton. Geografi De unge i Første stop findes i flok i de større byer og i omegne til metro- polerne, dvs. i provinsbyer med højere læreanstalter eller universiteter. På Sjælland er det, ud

56 Bilag 11: Mosaic 2007 Klassifikation Danmark over København og omegn, navnlig Slagelse og Roskilde, Fyn har Odense og Svendborg, og i Jylland samles de unge, ud over i Aalborg og Århus, også i Holstebro og Kolding. Bornholmerne har Rønne og Nexø. Ud over de største universitetsbyer er Første stop især udbredt i følgende kommuner: Albertslund, Roskilde, Herning, Vejle, Holstebro, Svendborg, Esbjerg, Vejle og Kolding. Adfærd og holdninger Hos Første stop er man generelt optaget af unges forhold, men ikke i samme grad som Kollegium optaget af politik. Af aviser læses de store landsdækken- de, ikke mindst Politiken og Information. For Første stop optager tv ikke så meget tid som musik. En række tidsskrifter og magasiner er populære, ikke blot dem for de unge, men også dem som dækker rejser, populærvidenskab, mode og skønhed. Derfor bruger disse unge også gerne lidt ekstra på de rigtige mærkevarer, men derudover på økologiske dagligvarer. De offentlige transportmidler suppleres med cyklen. Ud over at cykle er Første stop meget aktiv hvad angår sport og fritid. Af sportsdiscipliner udøves både individuelle og holdsport. I ferier foretrækker Første stop ture med rygsæk til storbyer i søgen efter kulturelle input; aktivt er det under alle omstændigheder. Første stop overvejer at stemme på Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten eller Socialdemokraterne, men også Kristen- demokraterne og Det Konservative Folkeparti får stemmer. Venstre, Dansk Folkeparti eller Kristendemokraterne er til gengæld ikke populære modtagere. For at se statistikker for grupper og typer se: ftp:// /geomatic_web/070319_mosaic2007_grupper.pdf for grupper og ftp:// /geomatic_web/070319_mosaic2007_typer.pdf for typer (findes også på bilaget med links (cd-rom)

57 Bilag 12: Artikel: Sundhedskampagner trænger ikke ind hos danskerne Sundhedskampagner trænger ikke ind hos danskerne Der pøses store summer i reklamekampagner for sundhed. Men ofte rammer man slet ikke målgruppen, og ingen ændrer adfærd. Eksperter efterlyser flere konkrete tilbud og færre glittede brochurer. Af Lars Fogt, [email protected] L ørdag den 22. maj 2004, 03:30»Prøv at nævne tre sundhedskampagner fra den sidste tid...«det er nærmest umuligt, selv om det vælter ind med dem i brevsprækken, gennem OBS-udsendelser i fjernsynet og på jobbet: Kvit smøgerne, smør madpakker til børnene og sid rigtigt i kontorstolen! Der er så mange kampagner, at de suser ind af øjnene og ud af ørene.»mange er alt for dårlige,«mener projektleder Morten Strunge Meyer fra Kræftens Bekæmpelse, der selv i mange år har lavet kampagner om sundhed.»der er desværre næsten ingen kampagner, som kan dokumentere en adfærdsændring. Og hvorfor så overhovedet lave kampagnerne,«spørger Morten Strunge Meyer. Han ønsker ikke færre kampagner, men at de skal være mere gennemtænkte.»det er jo nytteløst, hvis man ikke når dem, som har problemet. Man udgiver bare en brochure med information, som måske gør læserne klogere, men det er sjældent folks mangel på viden, der er afgørende for deres adfærd. Kampagnerne skal hellere sørge for, at det sunde valg blive let tilgængeligt og attraktivt,«siger han. Og så glemmer man reklameknebet: Budskabet skal være enkelt. Selv en ekspert i sundhedsreklamer, som Morten Strunge Meyer kan kun pege på få kampagner, som reelt fik folk til at ændre adfærd. Få kampagner rammer plet

58 Bilag 12: Artikel: Sundhedskampagner trænger ikke ind hos danskerne En af de få gode handlede om, at man skulle lægge sin baby til at sove på ryggen for at undgå vuggedød.»den fik antallet af ofre for vuggedød til at falde kraftigt. Ingen forældre ønsker jo at miste sit barn,«siger han. Desuden var han selv med til lave»6 om dagen«-kampagnen. Med et enkelt budskab om seks stykker frugt og grønt hver dag, og med frugtgrossisterne med på vognen, fik han sat folks frugtforbrug mærkbart op. I forbindelse med kampagnen lavede firmaer nemlig frugtordninger i skoler og på arbejdspladser. Og det var en succes. Kultursociolog og freelancekonsulent Eva Thune Jacobsen mener, det er afgørende, at kampagner følges op med konkrete tilbud. Eksempelvis kan ældre tilbydes ture i naturen eller danseundervisning, hvis man vil have dem til at tabe sig. Tilbudene skal være tilgængelige, billige og rare for brugerne. Hun lavede i 1995 en afhandling om sundhedskampagner, som viste, at mange kampagner for sundhed ikke får folk til at ændre levevis. Der er ingen samlet opgørelse over, hvor mange penge, der bliver brugt på offentlige kampagner, men alene Sundhedsstyrrelsen bruger omkring 12 millioner kroner om året på sine sundhedskampagner. Penge ud af vinduet»det undrer mig, hvorfor man bliver ved med at poste penge i kampagner. Når sandheden er, at mange af reklamerne ikke virker, når de står alene. Argumentet fra ministerierne er, at de penge, de bruger på kampagner er peanuts i forhold til, hvad den dårlige levevis koster samfundet. Men det ændrer ikke på, at kampagner alene ikke får folk til at ændre adfærd,«siger Eva Thune Jacobsen. Præcis det argument for sundhedskampagner kommer fra fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen Morten Wiberg, der står bag styrelsens årlige kampagne mod alkohol. En kampagne som sidste år stod i seks mio. kr.

59 Bilag 12: Artikel: Sundhedskampagner trænger ikke ind hos danskerne»men alkoholskader koster alene otte-ni mia. kr. om året,«siger han. Han er langt fra enig i kritikken mod kampagnerne. Hele 55 pct. af forældrene til teenagere havde således ifølge en rundspørge Sundhedsstyrelsen fik lavet talt med dem om alkohol efter kampagnen.»al forskning viser, at når man først har startet en debat, så ændrer folk også adfærd. Vi har i flere år lavet kampagner rettet mod unge, og allerede nu drikker især de årige mindre,«siger han.

60 Bilag 13: The Elaboration Likelihood Model nication/elaboration_likelihood_model.doc/elaboration_likelihood_model-1.png

61 Bilag 14: Mail fra overlæge Iben Holten

62 Bilag 14: Mail fra overlæge Iben Holten

63 Bilag 14: Mail fra overlæge Iben Holten

64 Bilag 15: Mail fra praktiserende læge, Jan Nielsen

65 Bilag 15: Mail fra praktiserende læge, Jan Nielsen

66 Bilag 15: Mail fra praktiserende læge, Jan Nielsen

67 Bilag 16: Mail fra fuldmægtig i Region Midtjylland, Kristian Mikkelsen

68 Bilag 16: Mail fra fuldmægtig i Region Midtjylland, Kristian Mikkelsen

69

70

71

72 Bilag 18: Artikel: Kampagner der virker skrækkeligt godt KAMPAGNER DER VIRKER SKRÆKKELIGT GODT Forfatter: Jeanette Marie Grøn Nielsen Rådet for større færdselssikkerheds kampagner har gennem tiderne skabt debat fordi man siden rådets fødsel i 1935 har brugt skræk som virkemiddel for at skabe adfærdsændringer. Rådet for Større Færdselssikkerhed har på flere måder brudt nye veje inden for ikke-kommerciel kommunikation blandt andet via måden hvorpå man har skabt opmærksomhed og motivation. De er umiddelbart en af de mest professionelle ikke-kommercielle sendere herhjemme, vurderer lic.merc. Preben Sepstrup. Cykelikyy, Kubik Kurt, den mærkelige 10=44-kampagne ( Du rammer hårdere end du tror ), Beslut dig før det første glas, Farten dræber du kender dem sikkert alle sammen. Siden 1935 har dansk færdselspropaganda spillet en fremtrædende rolle langs vejene, på tv, over kaffebordet, før biograffilmen og i skolerne. Hvis man nogle gange kan diskutere en kampagnes adfærds-regulerende effekt, er der sjældent tvivl om den kommunikative del. Det vidner rådets store andel af priser om. Som kommunikationsstrategi I dag arbejder Rådet for Større Færdselssikkerhed bevidst med skræk som kommunikationsstrategi. Det er de seneste års barske kampagner tydeligt bevis på. Alt tyder på at skræk som virkemiddel har en potentiel stor virkning når formålet er den gode sag. Men det er kun en kommunikationsstrategi som rådet vil benytte når budskabet er en konkret og ukompliceret handlingsanvisning. - Skræk virker kun hvis det handler om noget målgruppen nemt kan gøre noget ved som for eksempel at spænde selen. Det tager kun et par sekunder, og det kan alle gøre. Vi har set hvor svært det er at bruge skræk som virkemiddel eksempelvis i sundhedskampagner. Folk kan ikke skræmmes til at undgå cancer, for det er så kompleks en problemstilling, siger René la Cour Sell, direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed. Han tilføjer: - Generelt har danskerne en aversion imod skræk og løftede pegefingre. Medmindre det drejer sig om simple anvisninger som at spænde selen. I sådan et tilfælde er det ofte det eneste der duer at sætte folk en skræk i livet.

73 Bilag 18: Artikel: Kampagner der virker skrækkeligt godt Verdens bedste kampagnefilm I kampagnen Husk selen for øget selebrug der fandt sted i , gik man endnu et skridt ud ad den barske line som kritikere kalder følelsesporno. Et tv-spot viste med blodige, fiktive nærbilleder hvor galt det går i en ulykkessituation når selen ikke er spændt. Erfaringerne viser at det er noget folk reagerer på. Med forargelse, med vrede eller med holdningsændring. Efter at rådet har benyttet både humor, ironi og fakta, er skræk som virkemiddel en ny og meget direkte kommunikationsstrategi. Men det er en tråd man har samlet op fra tidligere. Vejen til den aktuelle kommunikationsstrategi med brug af skræk er gået over 70 års informations- og kampagneaktiviteter på et af kommunikations-feltets nicheområder: adfærdsændrende kommunikation. Opskriften på succes inden for adfærdsændrende kommunikation lyder blandt andet: konkrete handlingsanvisninger, stærk lokal indsats, opfølgende politikontrol, målrettet kommunikation og stadige evalueringer af indsatserne. Massekommunikationen står langt fra alene. Et andet nyt eksempel på at vi skal forskrækkes til at se på vores egen adfærd som bilister, så man i 2004 (også vist 2005 og 2006) hvor tre trafikspots instrueret af Susanne Bier løb over skærmen. Her så vi blandt andet Paw Henriksen og Thure Lindhardt som unge bilister der henholdsvis havde drukket for meget og kørt for stærkt, og som blev skyld i en god vens død. De dokumen-tariske spot fokuserer på de kaotiske minutter lige efter en ulykke hvor kaos, chok og fortvivlelse råder. Kampagnen er et resultat af et stort analysearbejde idet den er baseret på rapporten Livet begynder ved 150 km/t og en grundig målgruppe- og kommunikationsanalyse. Dead Man Walking En af de seneste kampagner der har fået stor opmærksomhed, og som efterlod seeren med en skræk i livet og gåsehud på armene, var det 40 sekunder lange spot Dead Man Walking. Vi følger Kasper på vej hen ad fortovet. Vi ser han går lidt besværet indtil kameraet dykker ned og viser os at et lig hænger ved hans ene fod, og en voiceover fortæller at Kasper var engang skyld i en trafikulykke men han slap heldigvis billigt sådan da. Hvis man altså synes at det er billigt sluppet at skulle leve med sin bedste ven på samvittigheden resten af livet. Spottet blev fjernet fra TV2 s reklameblok fordi man mente at budskabet om skyld og brugen af liget som metafor var for barsk. Det kunne dog fortsat ses i biograferne og på TV3. Radio- og TV-

74 Bilag 18: Artikel: Kampagner der virker skrækkeligt godt Nævnet endte med at godkende filmen og dens skrappe virkemidler for at få unge til at køre mere forsvarligt. Spottet fik en Arnoldstatuette i 2004, og i 2006 vandt den prisen som verdens bedste kampagnefilm om trafiksikkerhed. Vær bange meget bange Allerede i 1930 erne da færdselssikkerhed endnu var en håndfuld private græsrødders hjertesag, stod det klart at det ikke var den afdæmpede offentlige tone man ville bruge til at skabe opmærksomhed omkring de vilde vest-tilstande der herskede i datidens trafik. Dødsflag blev sat op ved ulykkessteder. Plakater med dundertale og lemlæstelse skulle holde trafikanterne på rette spor. Tonen var belærende og bedrevidende. Og man gik ikke af vejen for at vise skrækeksempler. De tidlige propagandaslogans var måske fængende, men imidlertid sjældent konkret handlingsanvisende. Det lykkedes dog også at henlede folks opmærksomhed på det nye emne, færdselssikkerhed, på mere fredelige måder. En event for bedre synlighed for cyklister i 1935 skabte stor opmærksomhed og folkelig opbakning. I nattens mulm og mørke blev folks sorte cykelskærme malet hvide på Rådhuspladsen. De hvide skærme bredte sig, og da rådet samtidig gik fra at være ildsjæles private projekt til en forening, udgjorde det snart hvad man kunne kalde Rådets første landsdækkende kampagne. Propagandachefen Der skete et skifte i kommunikationsformen da den moderne færdselskommunikations fader, Ulrik Duurloo, tiltrådte som propagandachef. Med Ulrik Duurloo gik man væk fra den abstrakte irettesættelse til at give konkrete vejledninger på korrekt opførsel i trafikken. Forudsætningen for en adfærdsændring. Mangeårig direktør for rådet, formidler og tegner Ulrik Duurloo, var i 32 år synonym med færdselskampagner der ikke alene fokuserede på sikkerhed, men også tre andre S er: smilet, sensationen og slogans. Det er hul i ho det at køre uden styrthjelm, Man har ikke set sig for før man har set sig tilbage, Er deres dæk ringe? rækken af kække ordspil var tilsyneladende endeløs, og det samme syntes Duurloos talent for dem. Det gav genlyd i verdenspressen da rådet i 1960 illustrerede effekten af at køre ind i mur med 80 km/t ved at kaste en bil ned fra 25 meters højde. Det var dramatisk og virkningsfuldt - lige efter Duurloos kampagnebog.

75 Bilag 18: Artikel: Kampagner der virker skrækkeligt godt Afskrækkelse virker Mængden af budskaber og informationer i det offentlige rum blev ikke mindre i tiden frem. Rådets arbejde for at blive hørt blev derfor ved med at være en udfordring. Som en offentlig institution fik man i 1985 opmærksomhed på Kurt ka li kubik - kampagnen. Her gik man ud med et budskab der med sort humor og ironi i en helt ny stil opfordrede til det stik modsatte af alle hidtidige udmeldinger: Kør stærkt det er dødsmart. De sjove og flot producerede reklamefilm i biograferne hvor Kurt der kan lide at køre stærkt, ender i en rullestol, gik rent ind hos målgruppen, de unge mænd. Kommunikationsmæssigt var succesen hjemme. Om den skabte adfærdsændring, var straks meget sværere at måle. Det er til gengæld muligt at udtale sig om adfærdsændringen på selekampagnen Husk Selen. Kampagnen fik 20 procent af dem der ellers ikke kørte med sele, til at spænde den. Det er indtil videre den størst registrerede adfærdsændring efter en kampagneindsats. Hvad der er beviset på at skrækkampagner kan virke afskrækkeligt godt. Vil du vide mere Film De tre Susanne B ier -film kan ses på Dead Man Walking kan ses på 7&type=10&MagasinId=208&articleId=2648

76 Bilag 19: Links fra projektet (cd-rom) Links anvendt i projektet Analyse af Vidunderlivet Den nye forbruger Diskussion af sundhedskampagners virkning Den gode kampagne Løsningsdiskussion Outdoor

77 Bilag 19: Links fra projektet (cd-rom) Hjemmesiden Handlingsplan Bilag: Kræftens Bekæmpelse ne+har+magten ftp:// /geomatic_web/070319_mosaic2007_grupper.pdf ftp:// /geomatic_web/070319_mosaic2007_typer.pdf

78 Bilag 20: Outdoorversion 1 Én undersøgelse hvert 3. år kan forebygge livmoderhalskræft

79 Bilag 21: Outdoorversion 2 Celleforandringer kan ikke mærkes men opdages!

80 Bilag 22: Outdoorversion 3 Livmoderhalskræft rammer også unge kvinder!

81 Bilag 23: Vidunderlivet velkomstside og forside