ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
|
|
- Thor Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1
2 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A % MNA 17-23,5 52 % MNA<17 Dias 2
3 Lidt baggrund - sarkopeni Dias 3
4 Lidt baggrund Den ældre medicinske pt. = Høj alder + en/flere faktorer: Svær sygdom Komorbiditet Nedsat funktionsniveau Begrænset egenomsorgskapacitet Polyfarmaci Behov for hjemmepleje m.m. Hver femte genindlægges akut (SST 2010) Dias 4
5 Lidt baggrund Keys A. JADA ,5 år Effect of semi-starvation Keys et al Kcal/day Percent of initial value Body weight Grip strength Fitness score Albumin Week Dias 5
6 Lidt baggrund Keys A. JADA ,5 år Effect of semi-starvation Keys et al Kcal/day Percent of initial value Depression score Easy exhaustion Forgetfulness Week Dias 6
7 Lidt baggrund Beattie AH. et al. Gut ,4 år Dias 7
8 Lidt baggrund - Anbefalinger Resolution ResAP(2003)3 Proper nutrition is a human right Patients in need of nutritional support should receive such treatment before admission (where possible), at the earliest opportunity during hospital stay and after discharge. Medical and nursing admission, discharge and outpatient records should contain information about each patient s nutritional status, and physical and mental condition in relation to food intake Dias 8
9 Lidt baggrund - Anbefalinger Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen Dias 9
10 Lidt baggrund - Anbefalinger Ernæringsrådet. Ingerslev J. et al Ernæringstilskuddene skal gives i lang tid, afhængig af vægttabets størrelse. 2-4 kg vægttab: 2-3 måneders næringstilskud. 4-6 kg vægttab: 4-6 måneders næringstilskud. Over 6 kg vægttab: et halvt til et års næringstilskud Dias 10
11 Har vi nogen evidens? Ved besøg i hjemmet hos en gruppe ældre kiggede forskerne i køleskabet. Det viste sig, at gruppen med tomt køleskab havde væsentlig større risiko for at blive genindlagt på hospitalet i den efterfølgende måned (Boumendjel N. et al. Lancet 2000). Dias 11
12 Har vi nogen evidens? Systematiske review, ESPEN guidelines Milne AC., et al. Protein and energy supplementation in elderly people at risk from malnutrition (Review). Cochrane Library 2009 Ingen specifik konklusion vedr. rehabilitering Avenell A., & Handoll HHG. Nutritional supplementation for hip fracture aftercare in older patients (Review). Cochrane Library 2010 Ingen specifik konklusion vedr. rehabilitering Volkert D., et al. ESPEN guidelines on enteral nutrition: Geriatrics. Clin Nutr 2006 Ingen specifik konklusion vedr. rehabilitering Dias 12
13 Har vi nogen evidens? Kondrup J. et al. Nutritional risk screening (NRS2002). Clin Nutr 2003 Dias 13
14 Har vi nogen evidens? Enkeltstudier (RCT) medicinske pt. Ref. Deltagere Intervention Varighed McMurdo M. et al. JAGS 2009 N= ET? Skummetnælk (0,8MJ/12 g P) vs. ions (2,5MJ/40 g P 16 uger med start efter udskrivelse Price R. et al. Gerontology 2005 N= ET? ions (2,5MJ/24 g P) vs. ingenting 8 uger med start efter udskrivelse 12 uger followup Woo J. et al. A&A 1994 N= ET? ions (2,1 MJ/17 g P) vs. ingenting 4 uger med start efter udskrivelse 12 uger followup Edington J. et al. Clin Nutr 2004 N= ET? ions (2,4-4,2 MJ/? P) vs. ingenting 8 uger med start efter udskrivelse 24 uger followup Dias 14
15 Har vi nogen evidens? Enkeltstudier (RCT) kirurgiske pt. (hoftefraktur og lign.) Ref. Deltagere Intervention Varighed Miller M. et al. Clin Rehab 2006; NCP 2005 N= ET? ions vs. EX vs. ONS+EX vs. Kontrol ( ml/d, 0,63 MJ/6 g P pr. 100 ml) 6 uger med start delvis efter udskrivelse 12 uger followup Neumann M. et al. Nutrition 2004 N= ET? ions-hp (1MJ/15 g P/brik) vs. ions (1 MJ/9 g P/brik) =2 brikker/d 4 uger under rehabiliteringsophold 2 uger followup Dias 15
16 Har vi nogen evidens? Enkeltstudier (RCT), medicinske og kirurgiske pt. Kan en ernæringsindsats forbedre energi- og proteinindtaget hos ældre pt. efter udskrivelsen? Ja Energiindtaget er øget i 3 af de 4 studier hvor det er undersøgt. Alle 4 studier har været gennemført blandt medicinske pt. Effekten på proteinindtaget er undersøgt i 2 studier og har vist øget indtag i begge (et studie blandt medicinske pt. og et studie blandt kirurgiske pt.) Dias 16
17 Har vi nogen evidens? Enkeltstudier (RCT), medicinske og kirurgiske pt. Kan en ernæringsindsats forbedre ernæringstilstanden hos ældre pt. efter udskrivelsen? Nej Der er ikke forskel på ændringerne i vægt og BMI i de 5 studier hvor det er undersøgt Dias 17
18 Har vi nogen evidens? Enkeltstudier (RCT), medicinske og kirurgiske pt. Kan en ernæringsindsats forbedre funktionsevnen hos ældre pt. efter udskrivelsen? Ja og Nej Håndgribestyrken er øget i 3 af de 3 studier hvor det er undersøgt. Alle 3 studier er gennemført blandt medicinske pt. Der er ikke forskel på lårmuskelstyrken i det ene studie, hvor det er undersøgt blandt kirurgiske pt. ADL er øget i 1 af de 2 studier, hvor det er undersøgt. Begge studier er blandt medicinske pt. Evnen til at rejse-sætte-sig og mobiliteten er øget i det ene studie, hvor det er undersøgt, blandt medicinske pt. Der er ikke forskel på effekten på mobiliteten i 2 af de 2 studier hvor det er undersøgt, blandt kirurgiske pt. Dias 18
19 Har vi nogen evidens? Enkeltstudier (RCT), medicinske og kirurgiske pt. Kan en ernæringsindsats forbedre rehabiliteringsforløbet hos ældre pt. efter udskrivelsen? Nej To studier blandt medicinske pt. har undersøgt effekten på genindlæggelser i et studie er der fundet at kontrolgruppen er billigere. Der er ikke forskel på genindlæggelseshyppigheden i det ene studie blandt kirurgiske pt., hvor det er undersøgt I tre studier (2 blandt medicinske pt. og 1 blandt kirurgiske pt.) er der ikke forskel på sundhedsydelser Dias 19
20 Har vi nogen evidens? Enkeltstudier (RCT), medicinske og kirurgiske pt. Kan en ernæringsindsats forbedre livskvaliteten hos ældre pt. efter udskrivelsen? Ja måske? I 2 af 3 studier hvor det er undersøgt blandt medicinske pt., ser det ud til at livskvaliteten er øget (på visse områder). I det ene studie blandt kirurgiske pt. hvor det er undersøgt, er der ikke forskel. Dias 20
21 Har vi nogen evidens? Enkeltstudier (RCT), medicinske og kirurgiske pt. Kan en ernæringsindsats forbedre overlevelsen hos ældre pt. efter udskrivelsen? Nej Der er ikke forskel på overlevelsen i 2 af 2 studier der har undersøgt det. Begge studier er blandt medicinske pt. Dias 21
22 Problemer Har vi nogen evidens? Enkeltstudier (RCT), medicinske og kirurgiske pt. Drop out har været høj (op til 44 %) i 3 af 4 studier blandt de medicinske pt. Genindlæggelseshyppigheden har været høj (op til 56 %) i 3 af 4 studier blandt de medicinske pt. Dias 22
23 Har vi nogen evidens? Enkeltstudier (RCT), medicinske og kirurgiske pt. Miller MD. et al. Clin Rehab 2006 Dias 23
24 Har vi nogen evidens? Enkeltstudier (RCT), medicinske og kirurgiske pt. Dias 24
25 Har vi nogen evidens? Den ældre medicinske pt. = Høj alder + en/flere faktorer: Svær sygdom Komorbiditet Nedsat funktionsniveau Begrænset egenomsorgskapacitet Polyfarmaci Behov for hjemmepleje m.m. Hver femte genindlægges akut (SST 2010) Dias 25
26 Hvad er erfaringerne? Ålborg, Frederiksberg Dias 26
27 ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Ernæring er ikke nok Dias 27
28 Hvad er erfaringerne? Rytter L. et al. Scand J Prim Health Care 2010; SST 2007 OpBS (opfølgende hjemmebesøg til ældre (78+ år) efter udskrivelse fra sygehus) RCT N=331 3 opfølgende besøg Ved besøg 1 blev den ældres medicinske behandling gennemgået Henholdsvis tre og otte uger efter udskrivelsen modtog den ældre tilbud om besøg af eller konsultation hos egen læge med henblik på opfølgning. 40 % vs. 52% (gen) indlæggelser (p=0,03) Bedre medicin compliance Ingen effekt på funktionsevne og velbefindende. ET? Dias 28
29 Opfølgende hjemmebesøg med ernæring (dec ) Dias 29
30 ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Dias 30
Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;
Læs mereUnderernæring et alvorligt problem for værdigheden
Underernæring et alvorligt problem for værdigheden Anne Marie Beck Docent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Birthe Stenbæk Hansen Ernæringsfaglig chefkonsulent Frederiksberg Kommune Det Sundhedsfaglige
Læs mereVelkommen i Session 2
Velkommen i Session 2 Hør og smag på fremtidens ældremad nyt syn på madservice Lokale: C Navn og kode til trådløst internet : comwell Madservice en god historie Anne Marie Beck, Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereErnæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk
Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk 2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS.
Læs mereKonsekvenser: Hvorfor genindlæggelser? Genindlæggelse på hospital er der en sammenhæng med ernæringstilstand?
Genindlæggelse på hospital er der et problem Genindlæggelse på hospital er der en sammenhæng med ernæringstilstand? Mette Holst Forskningsleder for Klinisk Ernæring, MKS, PhD Center for Ernæring og Tarmsygdomme
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereTværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan
Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mere... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Læs mereEffekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereFra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA
Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Evigt aktuelt + demografipres Særlig økonomiske udfordring Ældrepleje
Læs mereÆldre i fremtidens sundhedsvæsen
Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereErnæring gruppearbejde 1
Ernæring gruppearbejde 1 Deltagere: Sara, Lisa, John, Karin og Birte Hvordan identificere I risikoen for Næstved: ernæringsproblemer? Ernæringsscreening indenfor 24 timer. Alle betragtes som risikopatienter
Læs mereLivskvalitet & funktionsevne
Livskvalitet & funktionsevne - fra mad til rehabilitering Fuldmægtig Julie Møller Kontoret for ældre og demens En måltidsrejse En tidsrejse 2001: Bedre mad til ældre 2006: Anbefalinger for udvikling af
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereErnæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder
Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereRegeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?
Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana
Læs mereForebyggelige indlæggelser
Forebyggelige indlæggelser PKO træf 19 april 2012 Lars Rytter Praksiskonsulentordningen (PKO) Indhold HVAD VED VI? HVAD VED VI? Fokus på den ældre patient National handlingsplan for den ældre medicinske
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.
Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne
Læs mereCarsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,
Læs mereSMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen
1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde
Læs mereDer mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer
cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer
Læs merev. Gitte Nørgaard Kom godt hjem -udskrivelse af de svageste ældre
Kom godt hjem - udskrivelse af de svageste ældre v. Gitte Nørgaard Projektets rammer Vestklyngen: 6 kommuner, Hospitalsenheden Vest og klyngens praktiserende læger 3 år (2017 2019) Støttet med 3,7 mio
Læs mereErnæring og træning - Den lille underernærede Lungepatient - Den meget overvægtige og immobile lungepatient.
Ernæring og træning - Den lille underernærede Lungepatient - Den meget overvægtige og immobile lungepatient. Mette Hansen, Lektor Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Sektion for idræt Training
Læs mereProjekt Udvikling af et redskab til ernæringsvurdering og behandling af ældre
Projekt Udvikling af et redskab til ernæringsvurdering og behandling af ældre Projekt Udvikling af et redskab til ernæringsvurdering og behandling af ældre Udarbejdet for Servicestyrelsen af: projektmedarbejder
Læs mereGeriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions
Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Danske kræftforskningsdage 2019 Cecilia Lund, Geriatrisk sektion Cecilia Margareta Lund 1 Conflicts of interests Foredrag og undervisning
Læs mereErnæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017
Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereHvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?
Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus
Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus Den ældre medicinske patient 27 maj 2009 Lars Rytter Praksiskoordinator Glostrup Hospital Formand faglig udvalg heneja1 Dias nummer 1 heneja1
Læs merePuljeopslag: Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab
Dato 06-03-2018 Sagsnr. 7-3210-1012 ceaa ceaa@sst.dk Puljeopslag: Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab Regeringen og satspuljepartierne
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereHvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereDen ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange
Læs mereMotivationssamtalen i en klinisk kontekst
Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,
Læs mereUdfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk
Det tværsektorielle samarbejde Koncerndirektør Anne Jastrup, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs mereOm risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige.
Genindlæggelser: Jeg ville jo helst undgå det, men. Om risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige. Oplæg ved Tværfagligt Forum for Sammenhængende Patientforløb Fredag, den 19. maj, 2017
Læs mereVærktøjer til systematisk identifikation af ernæringstilstand (underernæring)
Værktøjer til systematisk identifikation af ernæringstilstand (underernæring) Ved Seniorforsker Anne Marie Beck, Enheden for Forskning i Ernæring (EFFECT), Herlev Hospital med assistance af Projektkoordinator,
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereSundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre
Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereIdentification of patients at risk
Identification of patients at risk Identification Biological Ageing = 100 km/h Chronological Ageing = 50 km/h 1 Identification of at risk patients Cross sectorial Diabetes Type 2 Hart disease Dementia
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereKoordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte
Læs mereKan sundhedsfremme betale sig? Hvordan kommuner og regioner kan tænke sundhedsøkonomi med ind i indsatser målrettet aktivt medborgerskab
Kan sundhedsfremme betale sig? Hvordan kommuner og regioner kan tænke sundhedsøkonomi med ind i indsatser målrettet aktivt medborgerskab Jakob Kjellberg, Professor, Projektchef Skal sundhedsfremmende indsatser
Læs mereJørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet
Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereNational Klinisk Retningslinje for
National Klinisk Retningslinje for Trænings- og ernæringsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Aino Leegaard Andersen, Cand. Scient klinisk ernæring Status Retningslinjen er endnu ikke
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereEffekt af opfølgende ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelse - En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af opfølgende ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelse - En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt forskningsprojekt gennemført i samarbejde
Læs mereUMMMM det er godt (Undersøgelse af betydningen af Mere Mad i Munden og i Maven for et Godt forløb for ældre medicinske patienter et tværfagligt og
UMMMM det er godt (Undersøgelse af betydningen af Mere Mad i Munden og i Maven for et Godt forløb for ældre medicinske patienter et tværfagligt og tværsektorielt forskningsprojekt) Rapport Januar 2015
Læs mereAlkohol og ældre Ulrik Becker
Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereTemadag om forebyggelse på ældreområdet. Nicoline Lykkegaard Leisner, Fuldmægtig, Sundhedsstyrelsen Aalborg, 28. september 2017
Temadag om forebyggelse på ældreområdet Nicoline Lykkegaard Leisner, Fuldmægtig, Sundhedsstyrelsen Aalborg, 28. september 2017 Velkommen Formålet med temadagen At bringe ledere og medarbejdere sammen på
Læs mereErnæringsscreening af hjemmeboende +75 årige som får forebyggende hjemmebesøg
Ernæringsscreening af hjemmeboende +75 årige som får forebyggende hjemmebesøg Evalueringsrapport November 2015 Projektleder: Klinisk Diætist, Birgitte Linnet Haurum 1 Indhold Resume:...3 Baggrund...4 Målgruppen...4
Læs mereØGC- gruppen 6.11.2014 Ingeniørforeningens mødecenter
ØGC- gruppen 6.11.2014 Ingeniørforeningens mødecenter Evidens: Ernæring hos kræftpatienter Målrettet indsats? Jens Kondrup Overlæge dr med, Ernæringsenheden, Rigshospitalet Interessekonflikter: honorarer
Læs mereRegion Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.
Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver
Læs merePROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)
PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereErnæring i forbindelse med træning. Mette Hansen, Lektor Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Sektion for idræt
Ernæring i forbindelse med træning Mette Hansen, Lektor Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Sektion for idræt Training and Nutrition in a performance and health perspective Department of Public
Læs mereFremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?
Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereHOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.
HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79
Læs mereSlide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereUNDERERNÆRING. Det skjulte samfundsproblem
UNDERERNÆRING Det skjulte samfundsproblem 1 Februar 2014 Publikationen Underernæring det skjulte samfundsproblem er udarbejdet i et samarbejde mellem Arla og Kost- og Ernæringsforbundet i 2014. Overlæge,
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for ernæring til patienter indlagt med KOL i exacerbation Arbejdsgruppe Hovedforfatter: Pernille Maria Wodskou, cand.scient.san., sygeplejerske. Projektleder, lungemedicinske
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring Årsmøde Fredag 27. maj Hvorfor rykker det ikke?
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Årsmøde Fredag 27. maj 2011 Hvorfor rykker det ikke? Jens Kondrup Department of Human Nutrition Rigshospitalet Low intake Stressmetabolism Decreased requirements - +
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereSyg og sulten en kedelig cocktail
Syg og sulten en kedelig cocktail Årsmøde Norsk Selskab for klinisk ernæring Mette Holst Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, MKS, Phd stud Center for Ernæring og Tarmsygdomme, Medicinsk Gastroenterologisk
Læs mereNational klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor
Fokuserede spørgsmål (PICOs) National klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor Indhold PICO 1 Bør ældre med
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereErnæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G
Ernæringsdag OUH Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G Ernæring på geriatrisk afdeling på OUH 90 % af vores patienter får 3 point i NRS 2002 90 % har et utilstrækkeligt indtag af energiog/eller protein
Læs mereKIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er
Læs mereProjektbeskrivelse for projektet: Ernæringsindsats i rehabiliteringsforløb
Projektmodel for Projektbeskrivelse for projektet: Ernæringsindsats i rehabiliteringsforløb 1. Projektets baggrund er ved at opbygge en rehabiliteringsafdeling, hvor formålet er at opbygge borgernes funktionsniveau
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mere