De internationale læseundersøgelser. Seniorforsker Jan Mejding, 2011

Transkript

1 De internationale læseundersøgelser Seniorforsker Jan Mejding, 2011

2 Jan Mejding Forudsætninger: 1971 Læreruddannet m. musik og engelsk som linjefag 1983 Cand. Pæd. Psych Licentiat på Danmarks Pædagogiske Institut 1988 Dansk leder af IEAs internationale læseundersøgelse 1998 Med i det danske PISA konsortium med læsning og testudvikling som hovedområde. Deltaget i PISA 2000, 2003, 2006 og nu også PISA Dansk nationalkoordinator 2004 Medlem af PIRLS internationale ekspertgruppe 2007 Med i den nordisk testudviklergruppe for PISA 2009

3 Hvor har vi viden fra? IEA PIRLS ( ) PISA PISA longitudinal 2004 PISA Etnisk

4 IEA Progress in International Reading Literacy Study

5 Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse Iværksat af IEA Undersøgelse med 5 års mellemrum ( )

6 Deltagere i Danmark 4001 elever på afslutningen af fjerde skoleår - fordelt på 145 skoler og 209 klasser 137 skoleledere 216 dansklærere 3754 forældre

7 5 skønlitterære tekster 5 informerende tekster Læsetesten Ca. 12 spørgsmål til hver tekst Halvdelen multiple choice Halvdelen åbne spørgsmål

8 De fire forståelsesprocesser at fokusere på og genfinde informationer og centrale ideer udtrykt direkte i teksten at drage enkle følgeslutninger ud fra det læste at fortolke og integrere centrale ideer og informationer præsenteret i teksten at undersøge og vurdere indholdet, sproget og de tekstlige elementer

9

10

11

12

13

14 Læseprøve SL40 anvendes på 4. klassetrin

15

16

17 Eksempel 1 At drage enkle følgeslutninger

18 Eksempel 1 At drage enkle følgeslutninger

19 Eksempel 1 At drage enkle følgeslutninger

20 Eksempel 1 Hvad ønskede lerklumpen? I Danmark svarer 87% af eleverne korrekt på spørgsmålet.

21 Eksempel 2 At fortolke og integrere informationer

22 Eksempel 2 At fortolke og integrere informationer

23 PIRLS 2006 resultater Danske elevers placering internationalt Danske elevers placering på kompetenceniveauer

24

25

26 PIRLS kompetenceniveauer Niveau 1 Lavt niveau 400 Niveau 2 Mellemhøjt niveau 475 Niveau 3 Højt niveau 550 Niveau 4 Meget højt niveau 625

27 Niveau 1 lavt niveau 400 point Skønlitterære tekster Eleven kan: genkende en detalje, der står udtrykt direkte i teksten finde frem til en specifik del af historien og drage en følgeslutning, som teksten tydeligt leder hen imod Informerende tekster Eleven kan: finde og gengive informationer, der står udtrykt direkte og er let tilgængelige, fx i begyndelsen af teksten eller i et klart afgrænset afsnit begynde at drage enkle følgeslutninger, som teksten tydeligt leder hen imod

28 Niveau 4 meget højt niveau 625 point Skønlitterære tekster Eleven kan: samordne centrale ideer på tværs af teksten med henblik på at give en fortolkning af en persons karaktertræk, intentioner og følelser fuldt ud underbygget med reference til teksten fortolke sproglige virkemidler, som fx metaforer begynde at undersøge og vurdere en fortællings struktur Informerende tekster Eleven kan: identificere og fortolke komplekse informationer fra forskellige dele af teksten og fuldt ud underbygge disse med reference til teksten forstå funktionen af strukturerende elementer samordne informationer på tværs af en tekst for at bestemme rækkefølgen af handlingselementer og underbygge egne synspunkter

29 Procentandel af elever på hvert kompetenceniveau i den samlede læsescore < Niveau 1 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 100% 80% 10,5 10,4 11,2 7,9 60% 42,0 42,7 40,6 38,4 3,4 1,6 25,8 20,4 7,0 34,0 40% 20% 35,2 34,2 33,3 38,9 43,0 44,5 35,0 0% 20% 10,5 11,0 11,4 12,7 1,8 1,7 3,5 2,0 21,0 6,8 25,3 8,2 18,0 6,0 40% Sverige Island 5. kl Danmark Norge 5. kl Island 4. kl Norge 4. kl. Int. Gns.

30 Forhold i elevernes hjem med positiv betydning for læsekompetencen De nordiske lande har den største procentdel af elever fra hjem med stærke uddannelsesmæssige ressourcer (fx bøger i hjemmet, forældres uddannelse) I Norden hører elevernes forældre til de mest positivt indstillede over for læsning i verden

31 Hvor godt beherskede eleverne skriftsproglige forudsætninger da de begyndte i 1. klasse?

32 Hvor godt beherskede eleverne skriftsproglige forudsætninger da de begyndte i 1. klasse? 25 % af de danske elever beherskede ifølge forældrene Ikke så godt eller Slet ikke begyndende skriftsproglige forudsætninger ved start i 1. kl. Gennemsnitligt betyder springet fra Meget godt til Slet ikke 65 points forskel på læsescoren

33 Læseudvikling siden 1991

34 Læseudvikling siden 1991

35 Læseudvikling siden 1991

36 Læseudvikling siden 1991

37 Læseudvikling siden 1991

38 Læseudvikling siden 1991

39 Konklusion PIRLS Der er tale om en signifikant fremgang siden 1991 og 2000 løftet med ca. et klassetrin Fremgangen er også sket på 3. klassetrin Danske elever i 3. og 4. klasse er nu helt på højde med deres nordiske brødre og søstre Ca. 11% har en læsekompetence på et meget højt niveau Ca. 15% af eleverne i danske 4. klasser har kun den mest nødvendige læsekompetence Ca. 25% af 4.klasseeleverne læser på 3. klasseniveau Piger er stadigvæk bedre læsere end drenge

40 Programme for International Student Assessment

41 Danmarks resultater OECD-gennemsnit Matematik Læsning Naturfag

42 Top 5 lande i læsning 2009 Shanghai-Kina 556 Korea 539 Finland 536 Hong Kong-Kina 533 Singapore 526

43 Advarsel. Hvor mange af de 200 skoleledere har læst PISA-rapporterne???

44 PISA/kreative fag modsætning eller inspiration?

45 modsætning eller inspiration?

46 PISA/kreative fag modsætning eller inspiration? Der står intet i PISA-undersøgelserne om, at man skal nedprioritere de kreative fag Der er ingen evidens i PISA-undersøgelserne for, at man bliver bedre fagligt af at begynde den formelle undervisning som 6-årig Der er intet belæg for i PISA-undersøgelserne, at flere timer naturligt medfører en højere faglighed Der intet belæg i PISA-undersøgelserne for, at man bliver bedre fagligt af at blive testet ofte

47 PISA/kreative fag modsætning eller inspiration? Der er evidens for i PISA-undersøgelserne, at lande, som har et højt fagligt fokus i deres læreruddannelser, klarer sig bedre fagligt Der er evidens for i PISA-undersøgelserne, at elever, som er glade og motiverede for at gå i skole, klarer sig bedre fagligt Der er evidens for i PISA-undersøgelserne, at mellem 16-18% af de elever, som forlader folkeskolen, ikke læser godt nok til uden problemer at gennemføre en ungdomsuddannelse

48 PISA/kreative fag modsætning eller inspiration! PISA bygger på en klart defineret beskrivelse af, hvilke færdigheder inden for fagområderne, som det anses for vigtigt for fremtidens unge at mestre, når de forlader grundskolen PISA har vist, at forskningsresultater kan føre til ændringer af indstillingen til fagene og deres indhold PISA har gjort det legalt at kæmpe for faglighed i undervisningen

49 Læsning er hovedområde Hvad er nyt i PISA 2009? 1. Nye tekster og læseopgaver med flere lette tekster og læseopgaver, så vi får mere præcise oplysninger om den svage elevgruppes læsefærdigheder 2. En udvidet læseskala (fra 5 til 7 niveauer) 3. 2 nationale test til afdækning af elevernes basale færdigheder: a. Ordgenkendelse b. Ordkendskab 4. Øget fokus på elevernes læseengagement (spørgeskemadata) 5. Øget fokus på elevernes bevidsthed om læsestrategier (spørgeskemadata)

50 Hvad undersøges: 2000 / / / 2015 Læsning Matematik Naturfag Matematik Naturfag Læsning Naturfag Læsning Matematik Læsning på skærm + danske test Problemløsning IT-kendskab

51 Hvordan undersøges Specialudviklede test omfattende ca. 6½ times samlet testmateriale fordelt på 13 testhæfter. Hver elev besvarer 1 hæfte på 2 timer. Elevspørgeskema om elevbaggrund og holdninger ¾ time Spørgeskema til skolelederen Spørgeskema til forældrene (14 lande i 2009) Supplerende tilgængelig uddannelsesstatistik indhentes

52 PISA: Hvad er læsekompetence? PISAs defintion : at være i besiddelse af en funktionel læsekompetence vil sige, at man forstår, kan anvende, reflektere over og engagere sig i indholdet af skrevne tekster, så man kan opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og kan deltage aktivt i samfundslivet. (Rammebeskrivelsen 2009).

53

54 Læsningens delaspekter

55 Hvilke faktorer bestemmer niveauet af læseforståelse? Afkodning af de enkelte ord Ordkendskab Forhåndsviden Viden om tekstgenrer Verbal korttidshukommelse Metakognitive strategier IQ

56 Syv færdighedsniveauer Finde information Reflektere og vurdere Eleven kan foretage enkle sammenkædninger mellem information i teksten og almindelig hverdagsviden. 1a >335 point >262 point 1b Eleven kan finde en klart formuleret information i en enkel tekst. Kan danne enkle sammenhænge mellem nære informationer i teksten

57 Syv færdighedsniveauer Finde information Reflektere og vurdere point 3 Eleven kan lokalisere og i nogle tilfælde genkende sammenhænge mellem flere forskellige informationer, som hver for sig kan være baseret på flere kriterier. Eleven skal kunne se bort fra fremtrædende konkurrerende information. Eleven kan trække forbindelser eller foretage sammenligninger, give forklaringer eller vurdere særlige forhold ved en tekst. Eleven kan demonstrere en detaljeret forståelse af teksten i relation til almindelig hverdagsviden eller trække på mindre kendt viden.

58 Syv færdighedsniveauer Finde information Reflektere og vurdere >625 point 5 Eleven kan lokalisere og eventuelt ordne eller kombinere flere forskellige informationer, der kan være gemt forskellige steder i teksten endog uden for selve grund(brød)teksten. Eleven kan slutte hvilke af informationerne i teksten, som er væsentlige, og kunne skelne mellem grader af sandsynlig og/eller omfattende konkurrerende information. Eleven kan tage kritisk stilling og opstille hypoteser om et ukendt emne på baggrund af teksten ud fra en særlig viden. Eleven kan håndtere begreber og synspunkter, der er i modsætning til det forventelige og kan opstille kategorier til brug for en vurdering af tekstens udformning i forhold til en tænkt målgruppe. 6 >708 point

59 Udvikling af testen En rammebeskrivelse udvikles af internationale eksperter Alle lande kan bidrage med testforslag Landenes forslag videreudvikles af det internationale konsortium

60 Udvikling af testen fortsat Testen undersøges for kulturel bias: - af de deltagende lande - af internationale ekspertpaneler Testen oversættes fra to sprog: engelsk og fransk - oversættelsen tjekkes af internationalt bureau Alle opgaver afprøves i en pilotafprøvning og opgaver som ikke fungerer på tværs af lande fjernes.

61

62 Udvikling af testen fortsat Den endelige test sammensættes af de bedst fungerende opgaver på baggrund af en vurdering af: - hvordan de afspejler rammebeskrivelsen - så der er en række af forskellige svartyper - hvordan de afspejler sværhedsgrader

63 Eksempel på bad item fit Probability (X=1) Forventet Observeret Ability

64 Item statistik (eksempel på MC item) Item item:1 (R055Q01) Cases for this item 125 Discrimination 0.40 Item Threshold(s): Weighted MNSQ 1.01 Item Delta(s): Label Score Count % of tot Pt Bis t (p) WLEAvg:1 WLE SD: NA NA (.000) NA NA (.050) (.001) (.296) (.000) NA NA (.000) NA NA NA NA (.000) NA NA (.829) (.011) ==============================================================================

65 Item statistik (eksempel på partial credit item) Item item:6 (R067Q04) Cases for this item 117 Discrimination 0.54 Item Threshold(s): Weighted MNSQ 1.04 Item Delta(s): Label Score Count % of tot Pt Bis t (p) WLEAvg:1 WLE SD: (.011) (.094) (.000) NA NA (.000) NA NA NA NA (.000) NA NA NA NA (.000) NA NA NA NA (.000) NA NA NA NA (.000) NA NA (.000) ==============================================================================

66 Kontrol af items for bias - lande

67 Kontrol af items for bias dreng/pige Oversættelsen af dette item og dets scoringguides skal tjekkes!

68 Analysering af testkonstruktionen Uni-dimensional scaling af læsetesten for at kunne analysere Distribution af eleverne Distribution af items Distribution af landegennemsnit Test sværhedsgraden skal passe til elevdygtigheden på tværs af landene

69 Students Items Countries XX 240 XX 79 X XX 121 XXX XXXX 225 XXXX XXXX XXXXXXX XXXXXXX XXXXXXX XXXXXXXX XXXXXXXXX XXXXXXXXX XXXXXXXXXX XXXXXXXX XXXXXXX XXXXXXX XXXXXXXX XXXXXXXX XXXXXXXXXX XXXXXXXX XXXXXXX XXXX XXXXX XXXXX XXX XXX XX XX X X X 11 X ==========================================================

70 National dodgy item report

71 Alder kontra klasse Eleverne er udvalgt efter deres alder: de årige og ikke efter antal år i skolen svarende til slutningen af den obligatoriske undervisning for langt de fleste lande i undersøgelsen. Antal: Ca fra hvert deltagende land

72

73 FORMÅL: Forstå og fortolke: Hvad er hovedbudskabet i disse tekster Niveau 2: 421 point. International rigtigheds% = 76,3

74

75

76 0 1 0 FORMÅL: Finde information: Vælge mellem flere mulige argumenter Niveau : 3 : Udgik af beregningerne pga mgl differentiering.

77 0 1

78 1 1 FORMÅL: Reflektere og vurdere: finde støtte for egne synspunkter Niveau 2: 471 point. International rigtigheds% = 67,1

79

80 1

81 0

82 FORMÅL: Reflektere og vurdere: analysere form Niveau 4: 581 point. International rigtigheds% = 44,7 1

83 Hvad kan man bruge det til? Se på beskrivelsen af kompetencerne fra Rammebeskrivelsen og overveje, om det er vigtige kompetencer og hvis det er, hvad kan vi så gøre for at styrke disse kompetencer? Hvordan er spredningen i resultaterne? Er de acceptable for det vi vil med skolen?

84

85 PISA 2009 Niveauer i læsning

86 OECD-gns 19,6% 9,5%

87 De tre læsefærdighedsområder 2009

88 Udviklingstendenser

89 Læserelaterede informationer i elevspørgeskemaet 1. Elevernes læseengagement a. Læselyst b. Læsning i fritiden Tid brugt på at læse (omfang) Læsematerialer (bredde) 2. Elevernes bevidsthed om læsestrategier: a. Forståelses- og hukommelsesstrategier b. Opsummeringsstrategier 3. Læserprofiler

90 1. Elevernes læselyst Elevernes læselyst afdækkes ved hjælp af en række udsagn om læsning. Eksempler på udsagn: Jeg læser kun, hvis jeg er nødt til det Læsning er en af mine yndlingsinteresser Jeg synes, at det er spild af tid at læse Jeg bliver glad, hvis jeg får en bog forærende Eleverne markerer, hvor enige de er i hvert udsagn: Meget uenig Uenig Enig Meget enig

91 80 Andelen af elever der holder af/ikke holder af at læse i fritiden % Holder ikke af Holder af Danmark Finland Island Norge Sverige PISA gns.

92 Elevernes læsning i fritiden - omfang Eleverne har oplyst omfanget af deres læsning ved at afkrydse en af fem svarmuligheder: Jeg læser ikke for min egen fornøjelses skyld 30 minutter eller mindre om dagen Mere end 30 minutter, men mindre end 60 minutter om dagen 1 til 2 timer om dagen Mere end 2 timer om dagen.

93

94 Udvikling i daglig læsning

95 Læselyst

96 Læsning i fritiden og læseniveau

97 Karakteristika ved PISA s 6 læserprofiler

98 Læserprofiler og læsefærdigheder Profil 1 Profil 2 Profil 3 Profil 4 Profil 5 Profil Danmark Island Norge Sverige

99 Læsescore og forventet uddannelsesniveau percentilafgrænsning Lang videregående Kort el. mellemlang Gymnasial Erhvervsfaglig 9-10 klasse

100 Læsefærdigheder og hjemmebaggrund Elevernes hjemmebaggrund spiller en betydelig rolle for deres læsefærdigheder PISA opsummerer information om hver elevs hjemmebaggrund i et indeks for økonomisk, social og kulturel status - ESCS ESCS-indekset: Forældrenes uddannelse Forældrenes erhvervsstilling Familiens velstand Kulturelle ressourcer i hjemmet Uddannelsesressourcer i hjemmet Antal bøger

101 Elevens hjemmebaggrund Betydningen af hjemmebaggrund varierer meget blandt de deltagende lande Andel af variationen i elevernes læsescore, som forklares af elevernes socio-økonomiske baggrund (målt ved ESCS indekset) Ændring Danmark 14,5 % - Norge 8,6 % - Sverige 13,5 % Finland 7,7 % - Island 6,2 % - Tyskland 17,9 % USA 16,9 % OECD-gennemsnit 14,4 % -

102 Skolens elevsammensætning Nordiske resultater: Skolens elevsammensætning har mindre betydning for elevernes læseresultater end i de øvrige lande, men der er forskelle. Elever med svag socio-økonomiske hjemmebaggrund* Forskel i læsescore på forskellige skoler ift. forventet pga. elevens egen baggrund Skoler, hvor eleverne har fortrinsvis svage socioøkonomiske baggrunde Skoler, hvor eleverne har gennemsnits socioøkonomisk baggrunde Skoler, hvor eleverne har fortrinsvis stærke socioøkonomiske baggrunde Danmark Finland Tyskland * Tilhører den laveste ESCS-fjerdedel

103 Succesfulde skolesystemer PISA definerer succesfulde skolesystemer ud fra 2 kriterier: (1) Eleverne opnår gode faglige færdigheder (2) Mulighederne for at opnå gode faglige færdigheder er ikke særlig afhængig af elevernes hjemmebaggrund PISA 2009 finder, at flere succesfulde skolesystemer deler nogle fællestræk: Lav grad af elevdifferentiering på skoler og i klasser Høj grad af skoleindflydelse på læseplaner Begrænsede muligheder for forældrenes skolevalg til deres børn Høje udgifter per elev med særlig fokus på lærerlønninger

104 Sammenfatning PISA PISA er ikke blot resultater men også en måde at forholde sig til læseundervisning på. Fordi PISA gentages kan man få en fornemmelse for udviklingstendenser. Læseresultatet i 2009, 2006 og 2003 er ikke signifikant forskellige fra år 2000 Der er stadigvæk for mange uden tilstrækkelige læsefærdigheder De danske piger klarer sig relativt ikke så godt som pigerne andre steder Der er stor afsmitning fra hjemmets holdning til og anvendelse af bøger Læsestandpunktet er med til at definere elevernes fremtidsplaner

105 Hvad kan vi gøre?

106 PIRLS Tidlig fokus på læsning Forældreinvolvering Bedre støtte til de 15% svageste 25% er ca. et år bagud i læseforståelse Løfte bunden og samtid hæve toppen En indsats kan lykkes

107 PISA PISA-L PISA-E Fokus på de 15-18% Fokus på de to-sprogede Selvværd Relevante tilbud Ungdomsuddannelser gearet til udfordringen

108 Sammenfatning Det er ikke let Der er ikke nogen vidunderkur men mange veje til målet Det kræver nytænkning i systemet Det kræver opbakning fra forældre og samfund Det kræver fortsat monitorering og forskning Men det kan lykkes det viser data