FORÆLDRENES SKOLEVALG

Transkript

1 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre, der satser på et højt karakterniveau for deres børn, kan man derfor på en række hjemmesider bl.a. Undervisningsministeriets finde oplysninger om gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven fra folkeskolens 9. klasse for hver enkelt skole i hele landet. Denne analyse viser imidlertid, at kun en lille del af de forskelle, der er i karakterer, kan henføres til det pædagogiske niveau for skolen som helhed. Det afgørende for, om den enkelte får en høj eller lav karakter, er i højere grad: - den individuelle indsats fra elev, familie, lærer, - de sociale, uddannelsesmæssige, etniske m.fl. baggrundsforhold i familien. Eksempelvis er der en forskel i gennemsnitskarakter mellem børn af akademikere og børn af ufaglærte på ca. 1,4 karakterpoint. Og derfor har skoler med mange akademikerbørn alt andet lige et højere karaktergennemsnit end andre skoler. Renser man karakterforskellene for disse forhold, viser det sig, at 3/4 af alle kommunale skoler har et karaktergennemsnit, som ligger i et interval på +/- 0,15 point af det gennemsnit, man kan forvente ud fra den sociale sammensætning af skolens elever. Set med forældrenes øjne betyder dette, at skolevalget som hovedregel kun spiller en mindre rolle for barnets senere karaktergennemsnit. Desuden må forældrene have for øje, at det ikke er sikkert, at en skole, der har et højt karaktergennemsnit, faktisk er god til at sikre eleverne gode karakterer. Hvis eleverne har meget gunstige forudsætninger med i bagagen hjemmefra, kan en nærmere analyse i mange tilfælde vise, at skolen trods det høje gennemsnit ikke har udnyttet disse elevforudsætninger særlig godt. C:\Documents and Settings\Annette\Dokumenter\arbejde\skolekarakter.doc

2 2 I en senere analyse sættes der mere fokus på skolernes og kommunernes effektivitet med henblik på at sikre høje karakterer. Her vil man også kunne finde en samlet redegørelse for den anvendte metode. FORÆLDRENES SKOLEVALG Hvad bestemmer børnenes karakterer? Undersøgelsen søger at kortlægge hvilke faktorer, der har betydning for, hvor godt eleverne klarer sig ved afgangsprøven efter 9. klasse. Der er indhentet data for alle de elever, som afsluttede 9. klasse i 2002, 2003 eller 2004, i alt ca elever. Man må regne med, at karaktergennemsnittet (ud over rene tilfældigheder, f.eks. hvilken tekst, man kommer op i) afhænger af: 1) individuelle forhold hos barnet/familien 2) den enkelte lærers pædagogiske indsats 3) familiens sociale, uddannelsesmæssige, etniske m.v. baggrund 4) skolens pædagogiske indsats Betydningen af de to første af disse faktorer kan indkredses ved hjælp af registerdata. Det sker ved, at man først undersøger hvilken betydning, de sociale, uddannelsesmæssige, etniske m.v. forhold har for karaktergennemsnittet. Hvis man herefter ser på et karaktergennemsnit for skolen som helhed og renser tallene for betydningen af disse baggrundsfaktorer, får man et mål for, hvor god skolen som helhed er til at sikre gode karakterer. 1 Og den øvrige del af variationen må henføres til de individuelle forhold hos lærere, familie og barn samt til tilfældighedernes spil. De karakterer, som anvendes til analysen, er følgende: - Danskgennemsnit, som er beregnet som gennemsnittet af følgende fire karakterer: Skriftlig dansk årskarakter, skriftlig dansk prøvekarakter, mundtlig dansk årskarakter, mundtlig dansk prøvekarakter. - Matematikgennemsnit, som er beregnet som gennemsnittet af følgende fire karakterer: Skriftlig matematik årskarakter, skriftlig matematik prøvekarakter, mundtlig matematik årskarakter, mundtlig matematik prøvekarakter. 1 Under forudsætning af, at skolen har en vis størrelse. Hvis det er meget små skoler, kan tilfældigheder og enkeltpræstationer blandt elever og lærere slå forholdsvis stærkt igennem.

3 3 Analysens første trin er herefter at se på hvilken betydning, en række baggrundsforhold hver for sig har for karaktergennemsnittene. Tabel 1 viser, hvordan forskellene mellem drenge og piger er i forhold til karaktergennemsnit. Tabel 1. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på køn Matematik Dansk Antal elever Drenge 8,09 7, Piger 8,04 8, I alt 8,07 8, Det ses, at karaktergennemsnittet i dansk er klart højere for piger end for drenge, mens der ikke er den store forskel mellem kønnene, hvis vi ser på matematikkaraktererne. Eftersom der ikke er nogen større forskel på kønsfordelingen skolerne imellem, er kønsfordelingen heller ikke af betydning for forældrenes skolevalg eller for bedømmelse af skolernes effektivitet. Kønsfordelingen indgår derfor kun i begrænset omfang i analysen i det følgende. Tabel 2 viser, hvad sammenhængen er mellem karaktergennemsnit og familieforhold. 2 Tabel 2. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på familieforhold Familieforhold Matematik Dansk Antal elever Bor hos far og mor 8,24 8, Bor hos to voksne, ikke far og mor 7,87 8, Bor hos enlig far eller mor 7,85 8, Bor ikke hjemme 7,53 7, I alt 8,12 8, Det fremgår, at børn, der har samme adresse som både mor og far, alt andet lige opnår højere karaktergennemsnit end børn fra brudte familier. Derimod er der ikke den store forskel på, om et barn bor alene med sin mor eller 2 I Tabellen er børnene fordelt efter, om de 1. januar 2005 havde samme adresse som deres mor og/eller far. Det gælder også unge, der var fyldt 18 år den 1. januar 2005, hvilket kan gælde nogle af de elever, som tog afgangsprøve i Afgrænsningen af husstande er derfor ikke helt den samme som f.eks. C-familie begrebet, hvor en 18-årig udgør en selvstændig husstand.

4 4 far, eller om der er en samlever. Dette tyder på, at forklaringen på, at børn fra brudte familier har lavere karaktergennemsnit, snarere skal søges i socialpsykologiske forhold end i, at familien evt. har få ressourcer økonomisk eller tidsmæssigt. Tabel 3 viser, hvad sammenhængen er mellem karaktergennemsnit og etnisk baggrund. Tabel 3. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på elevens etniske baggrund Oprindelsesland Matematik Dansk Antal elever Danmark 8,12 8, Norden 7,81 8, EU mv 7,96 7, Tidligere Sovjet/Østeuropa 7,48 7, Tyrkiet 7,04 7, Arabiske verden 7,2 7, Afrika syd for Sahara 6,7 7, USA/Canada 8,23 8,12 37 Resten af Amerika 7,45 7, Pakistan 7,33 7, Asien i øvrigt 7,9 7, Oceanien 7,48 8,03 10 Uoplyst 7,28 7, I alt 8,07 8, Det ses, at elever med etnisk baggrund i 3. verden gennemgående har lavere karaktergennemsnit end børn med dansk etnisk baggrund. Det gælder navnlig børn med etnisk baggrund i Tyrkiet, Den arabiske Verden og Afrika. Tabel 4 viser sammenhængen mellem elevens karaktergennemsnit og forældrenes erhvervsmæssige uddannelsesniveau. I tabellen placeres børnene ind efter den af forældrene, der har det højeste uddannelsesniveau.

5 5 Tabel 4. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på forældrenes uddannelsesbaggrund Højeste erhvervsuddannelse blandt forældrene Matematik Dansk Antal elever Ingen oplyst erhvervsuddannelse 7,45 7, Erhvervsfaglig uddannelse 7,86 7, Kortere videregående 8,24 8, Mellemlang videregående 8,44 8, Bachelor 8,66 8, Lang videregående 8,89 8, Forsker 9,3 9, I alt 8,07 8, Det ses, at forældrenes uddannelsesmæssige baggrund slår stærkt igennem på børnenes karaktergennemsnit. Hvis en af forældrene har en lang videregående uddannelse, ligger gennemsnitskarakteren således knap 1,4 point højere, end hvis ingen af forældrene har en erhvervsuddannelse. Tabel 5 viser sammenhængen mellem familiens indkomstniveau og børnenes karaktergennemsnit. I tabellen er familiens indkomstniveau beregnet som ækvivalensindkomst med de traditionelle OECD-vægte ud fra den disponible indkomst (dvs. indkomst efter skat). 3 Unge over 18 år, som har fælles adresse med en eller begge forældre, regnes med til husstanden. Tabel 5. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på husstandens ækvivalensindkomst Husstandens ækvivalensindkomst Matematik Dansk Antal elever Under ,71 7, ,59 7, ,01 8, ,35 8, ,68 8, Over ,79 8, I alt 8,07 8, Beregningen af ækvivalensindkomst bygger på studier udført af OECD af stordriftsfordelen ved at have en husholdning på mere end 1 person. Vægtene er således: Første voksen=1 personækvivalent. Anden voksen=0,7 personækvivalent. Børn=0,5 personækvivalent. En familie med far, mor og 1 barn udgør således 2,2 personækvivalenter. Hvis husstanden har en disponibel indkomst på kr., svarer det til en ækvivalensindkomst på /2,2 = kr.

6 6 Det ses, at børn fra økonomisk velstående hjem alt andet lige har højere karakterer end børn fra mindre velstående hjem. Tilsvarende viser tabel 6 sammenhængen mellem boligform og børnenes karaktergennemsnit. Tabel 6. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på boligform Boligform Matematik Dansk Antal elever Stuehus 8,21 8, Parcelhus 8,2 8, Rækkehus m,v, 8,04 8, Ejerlejlighed 7,98 8, Andre lejligheder i etagebeboelse 7,62 7, Andet 7,87 8, I alt 8,07 8, Tabellen viser, at elever, som bor i lejede lejligheder, alt andet lige har lavere karaktergennemsnit end andre elever. Endelig viser tabel 7, hvad sammenhængen er mellem familiens modtagelse af sociale ydelser og karaktergennemsnit. Tabel 7. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på familiens modtagelse af sociale ydelser Matematik Dansk Antal elever Familien modtager mere end halvdelen af sine indtægter fra kontanthjælp, pension eller dagpenge 7,26 7, Familien modtager pct. af sine indtægter fra kontanthjælp, pension eller dagpenge 7,54 7, Familien har modtaget kontanthjælp i øvrigt 7,79 7, Familien har ikke modtaget kontanthjælp m.v. 8,17 8, I alt 8,07 8, Det ses, at jo større en andel af familiens indkomst, der kommer fra sociale ydelser, jo lavere karaktergennemsnit har børnene alt andet lige. Det er klart, at de forskellige baggrundsfaktorer er indbyrdes forbundne. Når man f.eks. konstaterer, at elever fra de etniske minoriteter gennemsnitlig scorer lavere end elever med dansk etnisk baggrund, vil man ofte stille spørgsmålet: Hvor meget af denne forskel er udtryk for de kulturelle forskelle og sproglige barrierer, og hvor meget hænger sammen med, at børn

7 7 fra etniske minoriteter ofte har forældre med lav uddannelsesbaggrund. Derfor må de forskellige faktorer kombineres, så man f.eks. kan se om forskellene, de etniske grupper imellem, også gør sig gældende, hvis man tager højde for forældrenes uddannelsesniveau. Tabel 8 viser, at de etniske forskelle spiller en selvstændig rolle. Hvis en af forældrene til en dreng med dansk etnisk baggrund har en erhvervsfaglig uddannelse, er drengens karaktergennemsnit således 7,88. Hvis forældrene har samme uddannelse, men drengen kommer fra de etniske minoriteter, er karakteren i gennemsnit 7,42. I tabellen er oprindelseslandene opdelt efter en kulturel vurdering. Tyrkiet er således henført til 3. Verden. Drenge Piger Drenge og piger Tabel 8. Gennemsnitskarakterer i matematik ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på køn, etnisk baggrund og forældrenes uddannelsesniveau Højeste erhvervsuddannelse blandt forældrene Ingen oplyst erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kortere videregående Mellemlang videregående Bachelor Gennemsnitlig matematikkarakter Lang videregående Forsker I alt Danmark 7,54 7,88 8,28 8,49 8,67 9 9,37 8,14 Europa/Vesten 7,34 7,47 7,95 8,08 8,43 8,02 8,33 7,66 3. Verden 7,17 7,42 7,62 7,65 8,22 7,69 8,38 7,34 I alt 7,46 7,86 8,24 8,47 8,66 8,93 9,36 8,09 Danmark 7,46 7,88 8,31 8,45 8,68 8,91 9,23 8,1 Europa/Vesten 7,28 7,54 7,78 7,89 8,38 8,36 9,13 7,66 3. Verden 7,15 7,29 7,45 7,64 7,75 7,6 9,13 7,28 I alt 7,4 7,85 8,24 8,42 8,66 8,85 9,23 8,04 Danmark 7,5 7,88 8,3 8,47 8,67 8,96 9,3 8,12 Europa/Vesten 7,31 7,5 7,86 7,99 8,41 8,19 8,65 7,66 3. Verden 7,16 7,35 7,53 7,64 7,98 7,65 9 7,31 I alt 7,43 7,86 8,24 8,44 8,66 8,89 9,3 8,07 Antal elever Tabel 9 viser de tilsvarende gennemsnitskarakterer i dansk. Her findes de samme sammenhænge som for matematik.

8 8 Drenge Piger Drenge og piger Tabel 9. Gennemsnitskarakterer i dansk ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på køn, etnisk baggrund og forældrenes uddannelsesniveau Højeste erhvervsuddannelse blandt forældrene Ingen oplyst erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kortere videregående Mellemlang videregående Bachelor Gennemsnitlig matematikkarakter Lang videregående Forsker I alt Danmark 7,38 7,62 7,98 8,28 8,35 8,75 8,96 7,9 Europa/Vesten 7,16 7,36 7,55 7,82 8,7 7,84 7,75 7,48 3. Verden 6,92 7,18 7,29 7,38 8,64 7,39 7,88 7,08 I alt 7,28 7,6 7,93 8,25 8,36 8,68 8,95 7,85 Danmark 8,02 8,34 8,73 8,95 9,09 9,35 9,53 8,58 Europa/Vesten 7,71 7,98 8,15 8,38 8,32 8,48 9,75 8,06 3. Verden 7,45 7,68 7,8 7,92 9 7,93 9 7,61 I alt 7,9 8,31 8,66 8,91 9,08 9,28 9,52 8,51 Danmark 7,71 7,98 8,35 8,61 8,71 9,05 9,23 8,24 Europa/Vesten 7,44 7,67 7,85 8,09 8,56 8,15 8,55 7,77 3. Verden 7,19 7,44 7,56 7,66 8,8 7,67 8,81 7,35 I alt 7,6 7,96 8,3 8,58 8,71 8,97 9,22 8,18 Antal elever Den statistiske analyse viser, at forældrenes uddannelsesniveau er langt den stærkest virkende enkeltfaktor, når det gælder om at forklare forskelle i elevernes skolekarakterer. Hvis vi udtager to tilfældige elever, A og B, og elev A har et højere karaktergennemsnit end B, er der 49 pct. sandsynlighed for, at A s forældre har en højere uddannelse end B s forældre. Der er 28 pct. chance for, at A og B har forældre med samme uddannelsesniveau, men kun 23 pct. chance for, at B s forældre har højere uddannelse end A s forældre. Sandsynligheden for, at A s forældre har den højeste uddannelse, er således dobbelt så stor som sandsynligheden for, at det forholder sig omvendt. Den næststærkest virkende faktor er elevens køn, hvorefter kommer velstandsniveauet i familien.

9 9 Som nævnt diskuterer man i forbindelse med skolekarakterer ofte, hvilken betydning man kan tillægge de forskellige typer af forklaringsvariable: 1) individuelle forhold hos barnet/familien 2) den enkelte lærers pædagogiske indsats 3) familiens sociale, uddannelsesmæssige, etniske m.v. baggrund 4) skolens pædagogiske indsats Med henblik på at foretage denne sondring er der først gennemført en beregning af hvilket karaktergennemsnit, man alt i alt kan forvente ud fra de socioøkonomiske baggrundsforhold. Ved beregningen er der taget udgangspunkt i en gennemsnitskarakter, som er middeltallet mellem dansk- og matematikkarakteren. Figur 1 viser, hvordan den samlede gennemsnitskarakter fordeler sig. Figur 1. Fordeling af skolekarakterer på elevniveau Antal elever ,5 Karaktergennemsnit 10 11,5 Det ses, at der er en betydelig spredning i gennemsnitskaraktererne. 16,5 pct. af eleverne har således et gennemsnit på mindre end 7. 23,2 pct. af eleverne har et gennemsnit på 9 eller mere (heraf 3,9 pct. med et gennemsnit på 10 eller mere).

10 10 Opstilling af en model for et forventet karakterniveau Tabel 10 giver en oversigt over, hvor stort karaktergennemsnittet er ved forskellige kombinationer af uddannelsesniveau, indkomst, familieforhold, modtagelse af kontanthjælp og etnisk baggrund. 4 Tabel 10. Karaktergennemsnit blandt elever fordelt efter forældrenes uddannelsesniveau, familieforhold, disponibel indkomst, modtagelse af kontanthjælp og etnisk baggrund Kommer mindst 25 pct. af familiens bruttoindkomst fra kontanthjælp/pension/dagpenge? Nej Ja Højeste erhvervsmæssige uddannelse blandt forældrene Bor eleven hos begge forældre Har husstanden en disponibel ækvivalensindkomst på mere end kr. Har eleven etnisk baggrund I 3. verden? Nej Ja Nej Ja Karaktergennemsnit Nej 7,5 7,06 7,31 7,02 Nej Ja 7,92 7,57 7,45 8,06 Nej 7,76 7,32 7,33 7,21 Ingen oplyst uddannelse Ja Ja 8,06 7,45 7,74 8,31 Nej 7,76 7,33 7,48 7,15 Nej Ja 7,98 7,56 7,64 Erhvervsfaglig uddannelse Nej 7,99 7,63 7,66 7,34 Ja Ja 8,18 7,78 7,79 7,93 Nej 8,15 7,6 8,05 7,25 Nej Ja 8,35 9,06 8,08 Nej 8,35 7,9 7,91 7,37 Kort videregående Ja Ja 8,45 8,32 8,68 8,18 Nej 8,31 7,57 8 7,6 Nej Ja 8,52 7,88 8,14 7,75 Mellemlang videregående Nej 8,58 7,87 8,13 7,39 Ja Ja 8,71 8,56 8,48 9,63 Nej 8,57 8,69 8,4 8,13 Nej Ja 8,61 7,38 9,13 Nej 8,65 8,25 8,84 8,95 Bachelor Ja Ja 8,83 8,81 8,38 Nej 8,79 7,44 8,4 7,5 Nej Ja 8,92 8,5 8,7 8,13 Nej 8,95 7,85 8,39 7,48 Lang videregående Ja Ja 9,08 8,99 8,75 8,46 Nej 9,15 8,92 9,66 6,75 Nej Ja 9,21 Nej 9,29 9,38 9,69 9,88 Forsker Ja Ja 9,28 8,95 10,13 4 Elevens køn er ikke taget med. Formålet med analysen er især, at man senere kan sammenligne kommuner og skoler m.h.t., hvor godt elevernes faktiske karakterer ligger i forhold til de forventede karakterer. Man må imidlertid antage, at der kun er ubetydelige forskelle i kønsfordelingen kommuner imellem (og i forhold til langt de fleste skoler). Derfor vil denne parameter ikke være relevant at inddrage.

11 11 Hvis vi nu kalder det karaktergennemsnit, som fremgår af Tabel 10, for det forventede karaktergennemsnit, kan vi sammenligne dette med det faktiske karaktergennemsnit. Figur 2 viser, hvor store afvigelserne er på individniveau Figur 2. Hvor meget afviger den enkelte elevs karakter fra "det forventede" 7000 Antal elever ,5-1 -0,5 0 0,5 1 1,5 Afvigelse fra "det forventede" 2 Det ses, at de sociale baggrundsforhold langt fra bestemmer den enkeltes karakterniveau på en deterministisk måde. Barnets, familiens og lærerens individuelle indsats spiller også en rolle. 17,7 pct. af eleverne scorer mindst 1 karakterpoint lavere, end man skulle forvente ud fra de sociale baggrundsforhold. 15 pct. scorer mindst 1 point højere. Forskelle skolerne imellem Ud fra faktisk og forventet karaktergennemsnit for hver elev kan man for den enkelte skole beregne, hvor stort det gennemsnitlige forventede og faktiske karaktergennemsnit er for skolen som helhed. En naturlig antagelse må da være, at hvis karaktergennemsnittet for en skole som helhed ligger over dét, man skulle forvente ud fra den sociale sammensætning så må dette overvejende henføres til skolens særlige indsats (eller mangel på samme, hvis skolen ligger lavere end det forventede ). Den øvrige del af variationen må henføres til elevernes/familiens særlige indsats og evner (eller til held ved eksamensbordet) eller til den enkelte lærens indsats.

12 12 Figur 3 viser, hvordan de kommunale folkeskoler fordeler sig med hensyn til karaktergennemsnit, hvis vi ser på skoler, hvor mindst 100 elever har taget 9. klasses afgang de sidste tre år. Figur 3. Skoler fordelt på gennemsnitskarakter Antal elever eller mindre eller mere Gennemsnitskarakter Omkring halvdelen af eleverne går i skoler, hvor karaktergennemsnittet er op til Halvdelen går i skoler, hvor karaktergennemsnittet er højere. I den lavere ende ligger 21 pct. på skoler med et karaktergennemsnit på 7.95 eller mindre. 18 pct. af eleverne går i skoler med mere end 8.35 i karaktergennemsnit. Ser man imidlertid på, hvor meget karaktergennemsnittet afviger fra det gennemsnit, man må forvente ud fra den sociale sammensætning, viser figur 4, at forskellene skolerne imellem er mindre.

13 Figur 4. Hvor meget afviger skolens karaktergennemsnit fra "det forventede" Antal elever Afvigelse fra "det forventede" 43 pct. af eleverne går på skoler med en gennemsnitskarakterer i intervallet +/- 0,05 point i forhold til det karaktergennemsnit, man kunne forvente ud fra den sociale sammensætning. 61 pct. går på skoler, der befinder sig i intervallet +/- 0,1 point i forhold til det forventede. 76 pct. går i skoler, der placerer sig i intervallet +/- 0,15 karakterpoint, og 87 i intervallet +/- 0,2 karakterpoint Vender vi nu tilbage til spørgsmålet om skolernes karaktergennemsnit og forældrenes valg, kan problemstillingen illustreres med tabel 11, som viser karaktergennemsnit m.v. for kommunale folkeskoler i Odense kommune, hvor mindst 100 elever har taget afgangsprøve fra 9. klasse de sidste tre år. 5 Når der afrundes til nærmeste multiplum af 0,05.

14 14 I tabellen er skolerne ordnet efter karaktergennemsnit. Desuden er for hver enkelt skole beregnet: 1) andel af børn, der kommer fra ressourcestærke hjem. Dette er nærmere defineret som børn fra hjem, hvor en af forældrene har en mellemlang videregående uddannelse eller højere, og hvor barnet bor sammen med begge forældre, 2) gennemsnitskarakteren for elever fra disse hjem, 3) andel af børn, der kommer fra ressourcesvage hjem. Dette er afgrænset som børn, der opfylder mindst to af følgende tre kriterier: a. ingen af de voksne har en erhvervsmæssig uddannelse b. mindst 25 pct. af familiens indkomst hidrører fra kontanthjælp, offentlig pension eller dagpenge c. barnet bor ikke hos både mor og far. 4) gennemsnitskarakteren for børn fra de svage hjem. Tabel 11. Gennemsnitskarakterer for elever fra forskellige sociale grupper m.v. i kommunale folkeskoler i Odense Simpelt karaktergennemsnit Afvigelse fra, hvad man skulle forvente ud fra den sociale sammensætning Karaktergennemsnit for børn fra ressourcestærke hjem Pct. børn fra ressourcestærke hjem Karaktergennemsnit for børn fra ressourcesvage hjem Pct. børn fra ressourcesvage hjem 1 8,64 0,01 8,92 48,7 8,69 5,22 2 8,54 0,13 8,81 39,74 7,90 15,38 3 8,52 0,25 8,79 29,23 7,75 5,38 4 8,38 0,18 9,3 24,46 7,16 12,23 5 8,35 0,08 8,98 30,09 7,82 10,62 6 8,27 0,06 8,97 28,72 7,19 9,57 7 8,24 0,00 8,88 37,96 7,53 13,87 8 8,20 0,17 8,75 19,25 7,51 21,74 9 8,19 0,19 8,98 19,35 7,50 25, ,16 0,00 8,92 22,52 7,55 14, ,15 0,26 8,83 14,85 7,76 30, ,14-0,07 8, ,20 14, ,13 0,03 8,79 22,12 7,38 10, ,13 0,11 9,24 16,36 7,38 17, ,13 0,01 8,67 23,73 7,49 18, ,11-0,04 8,86 23,97 7,22 9, ,11 0,15 8,67 14,67 7,59 22, ,08 0,02 9,17 19,57 6,99 11, ,85-0,23 8,48 18,1 6,90 9, ,83-0,16 8,66 18,45 7,14 19, ,49-0,13 8,58 4,8 7,17 44,00

15 15 Går man tallene igennem, ser man, at en høj gennemsnitskarakter ikke er nogen garanti for, at skolen som helhed scorer bedre, end man skulle forvente ud fra den sociale sammensætning. Dette viser sig også, hvis man f.eks. ser på, hvor børn fra ressourcestærke hjem får de bedste karakterer. I det hele taget er der generelt ikke den voldsomme forskel på, hvordan elitens børn klarer sig, når bortses fra de tre skoler, der har det laveste karaktergennemsnit. Ser vi derimod på børn fra ressourcesvage hjem, er det påfaldende, at den skole, hvor børn fra svage hjem klarer sig bedst, samtidig er den skole, hvor der er færrest af disse børn. Omvendt er der en koncentration af børn fra svage hjem i flere af de skoler, hvor de klarer sig dårligt. Dette peger i retning af, at ikke blot enkeltbørnenes sociale baggrund, men også den samlede sociale baggrund for skolen som helhed, spiller en rolle. Denne problemstilling vil blive nærmere belyst i en senere analyse, hvor kammeratskabseffekten fra den sociale sammensætning er inddraget i en bedømmelse af skolernes effektivitet med hensyn til at sikre gode karakterer.