Det er da helt normalt...

Transkript

1 SSP Furesø Arbejde med normer og trivsel gennem social pejling Det er da helt normalt... Temadag om sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne 11, 3520 Farum

2 Indhold Indledning... 3 Baggrund for arbejdet... 4 SSP arbejdet i Furesø kommune... 4 Den udvidede model... 6 Risikoadfærd... 8 Sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling... 9 Afledte normer Grundlag Lærervejledning for temadagen Ramme Formål Pædagogisk fokus Forløbet: Læreren som proceskonsulent Arbejde Klasserapporten og 9. klasserapporten Spørgeskemaundersøgelserne Elevmateriale Organisering Temadagen - forslag Efter temadagen Forældremødet - forslag Bilag 1 - Spørgeskema 6. årgang - digital adfærd og trivsel Bilag 2 - Spørgeskema 6. årgang - alkohol adfærd Bilag 3 - Spørgeskema 9. årgang - alkohol adfærd samt digital adfærd og trivsel Bilag 4 - Invitation til forældremøde Bilag 5 - Arbejdsseddel - Digitale normer og trivsel Bilag 6 - Arbejdsseddel - Alkohol Side 2 af 36

3 Indledning Det er helt normalt... - sådan har de fleste forældre, lærere og pædagoger nok hørt fra unge mennesker. Børn og unge har mange gange en opfattelse af, at andre får lov til meget mere, end de selv gør. Når det gælder unges opfattelse af andre unges adfærd, er billedet det samme. De tror f.eks., at andre unge drikker meget mere end tilfældet er, og de har overdrevne forestillinger om, hvad der er normalt. Troen smitter af på deres adfærd. Der er tale om sociale overdrivelser. SSP Furesø har udarbejdet et materiale på baggrund af resultaterne fra bl.a. Ringstedforsøget 1 og AarhusEksperimentet 2. Undersøgelsen indeholder et forebyggende forsøg i en række klasser, og forsøgene har dokumenteret, at det er muligt at mindske unges risikoadfærd ved at bearbejde deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser på en temadag. Materialet er en videreførelse af undervisningsmaterialet Alle de andre gør det fra Det Kriminalpræventive Råd fra Alle de andre gør det er blevet evalueret i Evalueringsrapporten kommer med flere anbefalinger, som er forsøgt tænkt ind i dette materiale 3. Undervisningsmaterialet her har til formål at bearbejde børn og unges overdrevne forestillinger om andres adfærd og normer. På den måde søger dette materiale at forebygge risikoadfærd hos børn og unge. Dette ved hjælp af social pejling. Materialet har en indledende del, hvor du kan læse om baggrunden for arbejdet og SSP-arbejdet i Furesø Kommune. Her kan du også læse mere om sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling. I det andet afsnit finder du lærervejledningen til selve temadagen. Sidst finder du de nødvendige bilag. Find desuden bilag, spørgeskemaundersøgelser, m.m. her. Har du behov for mere information, eller har du kommentarer, kan du kontakte SSP-konsulent Charlie Lywood eller SSP-kontaktlærer Thomas Aistrup. God fornøjelse SSP Furesø Side 3 af 36

4 Baggrund for arbejdet SSP arbejdet i Furesø kommune SSP arbejdet på skolerne i Furesø Kommune er baseret på Furesø Kommunes SSP-strategi. Strategien er en vidensbaseret indsats og anbefaler forbyggende arbejde i skolerne, primært i klasse. Læs mere om Furesø Kommunes SSP-strategi her. SSP-samarbejde i Furesø Kommune er organisatorisk placeret under Center for Dagtilbud og Skole. SSP er et samarbejde mellem Skolen, Socialforvaltningen og Politiet (samt forældre og fritidsområdet) og handler om at forebygge risiko adfærd (herunder kriminalitet). Til at koordinere dette samarbejde er der ansat en SSP konsulent. SSP-konsulenten skal fungere som videns formidler, koordinator og konsulent. SSP-konsulenten skal være synlig og løbende bidrage med viden, vejledning og indfaldsvinkler til de voksne, der har direkte kontakt med børn og forældre. SSP-konsulenten skal indgå i samarbejde med og vejlede politiet, SSP-arbejdet drejer sig grundlæggende om børn og unges trivsel. Elevernes trivsel i deres skolegang og børne- /ungdomsliv er en grundsten i SSP-arbejdet. socialrådgivningen og de øvrige interessenter om virksomme midler i forebyggelsesarbejdet. Børns trivsel er det afgørende element i at forebygge risikoadfærd (herunder kriminalitet). Det fremgår af den forskning der eksisterer om årsager til børns risikoadfærd. Denne forskning angiver også hvor og hvordan der skal sættes ind. Trivsel og dermed forebyggelse af risikoadfærd hænger uløseligt sammen med eksistensen af: - Forældres mulighed for at give en tryg og følelsesmæssigt relevant opvækst 4 - Skolers evne til at skabe trivsel i klasserne, så elever ikke udstødes eller mistrives i klasser domineret af negative sociale processer 5. 4 Flemming Balvig, Den Ungdom!, Det kriminalpræventive Råd, 2006: De unges forhold til og i deres familier er et af de forhold, der udviser en klar og konsistent sammenhæng med, hvor kriminelle de unge er. s. 43 samt s Side 4 af 36

5 Hvis disse to betingelser ikke er til stede, kan risikoadfærd udvikles. Særlige udsatte er de børn hvor trivsel hverken opleves i familien eller på skolen. SSP arbejdet drejer sig altså grundlæggende om børn og unges trivsel, og tryghed i de fælleskaber de er en del af. Elevernes trivsel i deres skolegang, familieliv og fritidsliv er en grundsten, ikke blot for deres sociale og personlige udvikling, men også deres faglige udvikling. På den måde kan SSP arbejdet ses som en naturlig del af skolens og FFO ens arbejde med elevernes personlige, sociale, relationelle og faglige udvikling. Dette fokus på trivsel skal ses i forhold til at forebygge risikoadfærd og kriminalitet samt beslægtede problemstillinger. SSP Furesø arbejder med en vidensbaseret indsats med fokus på forebyggelse af risikoadfærd. En holdbar forebyggelseskultur bygger på opdateret og relevant viden hos SSP-netværket, lærere, pædagoger, ledelsesniveauet og det politiske beslutningsniveau. SSP samarbejdet koordineres af SSP-konsulent Charlie Lywood, og inddrager eksterne og interne interessenter i et tværfagligt samarbejde for at finde holdbare løsninger. Centralt for SSP-arbejdet i Furesø Kommune er trivslen blandt børn og unge i kommunen. Børn og unges trivsel og tryghed i skolen, fritids- og ungdomsklubber, samt i det miljø de færdes i, er en af de vigtigste faktorer i forhold til at forebygge risikoadfærd og kriminalitet. I Furesø Kommune er SSP-indsatsen bygget op omkring SSP-konsulenten. Konsulenten fungerer bl.a. som koordinator for SSP-netværket. SSP-netværket består af SSP-konsulenten, SSPkontaktlærerne, de SSP-ansvarlige i klubber og FFO er, samt div. samarbejdspartnere. Netværket koordineres af SSP-konsulent Charlie Lywood. Netværkets arbejde består bl.a. i at implementere kommunens SSP-strategi på skoler og i klubber/ffo er samt at samarbejde på tværs af skoler og 5 Balvig op cit, s For mobningens betydning for trivsel se Due, Holstein og Jørgensen, Mobning har alvorlige konsekvenser samt Sundhed på vippen, Hans Reitzels Forlag, 2001, s Side 5 af 36

6 klubber om børn og forældre med behov for støtte eller vejledning. SSP-netværket skal være i dialog med de børn og unge, de møder og arbejder med. SSP-netværket fungerer ikke som myndighedspersoner. SSP-samarbejdet inddrager eksterne og interne interessenter i et tværfagligt samarbejde for at finde holdbare løsninger når der er udfordringer for det enkelte barn, grupper af børn, familierne, lokalområdet, med videre. En af de største udfordringer for SSP-netværket er de overdrevne forestillinger om risikoadfærd og kriminalitet, der hersker blandt både børn, forældre og også professionelle. Overdrevne forestillinger er ofte skabt af medierne og lokale enkeltsager. Disse overdrevne forestillinger har tit en negativ effekt. For de professionelle omkring børn og unge får disse overdrevne forestillinger ofte affødt hovsaløsninger, eller endnu værre: indsatser der har den modsatte effekt af det tilsigtede f.eks. skræmmekampagner. SSP Furesø arbejder med social pejling. Ideen bag social pejling er at gøre børn og unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden. Den udvidede model Som det er nævnt indledningsvis, er målet med dette materiale, at styrke trivslen og trygheden i de fællesskaber børn og unge er en del af. Dette fokus på trivsel skal ses i forhold til at forebygge risikoadfærd og kriminalitet samt beslægtede problemstillinger. I Furesø har man udarbejdet en sammenhængende indsats 6 på baggrund af professor Flemming Balvigs og Lektor Lars Holmbergs Udvidede model for social pejling 7. Modellen baserer sig på Balvig og Holmbergs arbejde med social pejling. Modellen indeholder flere elementer, som tilsammen øger trivslen og mindsker risikoadfærd, hvilket skaber en inklusion i samfundet for individet. 6 Styrk Fællesskabet 7 Modellen er fra Flamingoeffekten. Med undertitlen: Sociale overdrivelser og social pejling. Flemming Balvig & Lars Holmberg (Djøf Forlag: 2014). Side 6 af 36

7 De to centrale mål i modellen er at skabe klare normer og øge den sociale kapital i fællesskabet. Klare normer i et fællesskab skal forstås således, at individerne i fælleskabet har en realistisk opfattelse af holdninger, regler, kultur i fælleskabet samt flertallets adfærd. Kort sagt kan man sige, at det handler om at have en klar og realistisk fornemmelse af normalen. Den udvidede model for social pejling af Flemming Balvig og Lars Holmberg Social kapital er et udtryk for de sociale relationer der er i et fællesskab. Det kan være de relationer, der er mellem eleverne, mellem eleverne og deres lærere, mellem lærerne og samarbejde med forældrene og forældrene i mellem. Samlet danner disse relationer fællesskabets sociale kapital. Der indgår parametre som tryghed, hjælperelationer og individets opfattelse af om hvorvidt de andre i fællesskabet kan lide dem. Vigtigt for den sociale kapital er også gensidighed, hvor individet har oplevelsen af at kunne modtage hjælp samt at kunne yde hjælp. Således at individerne i fællesskabet oplever en form for afhængighed af hinanden. For at opnå klare normer og en stærk social kapital arbejdes der med modellens fem elementer. Elementerne kan man arbejde med enkeltvis og formelt, men vil nok ofte indirekte hænge sammen når der arbejdes med opgaver og problemstillinger. Dette materiale har fokus på social pejling, både som metode og som begreb. Side 7 af 36

8 Risikoadfærd Begrebet risikoadfærd bruges generelt som betegnelse for adfærd, der potentielt kan have negative sundhedsmæssige og/eller sociale konsekvenser. Professor Flemming Balvig anlægger en bred tilgang, hvor betegnelsen både dækker over sundhedsadfærd som unges brug af tobak, alkohol, illegale rusmidler og videre medtages et mere socialt aspekt - nemlig vold, hærværk og anden kriminel adfærd. Med udgangspunkt i denne type aktiviteter definerer Balvig risikoadfærd således: Risikoadfærd er adfærd, der indebærer en ikke ubetydelig risiko for, at man skader sig selv eller andre. Skaderne kan være af psykisk, fysisk eller social karakter. Det kan være tale om skader, som indtræffer her-og-nu, eller som først viser sig på længere sigt. Tegn på risikoadfærd kan være rygning, brug af alkohol, tidlig seksuel debut, at mobbe, mistrivsel i skolen, brug af hash, gadeorienteret livsstil, m.m. Risikoadfærd kan have en vigtig funktion som markør for tilknytningen til forskellige fællesskaber. En gadeorienteret livstil, hashrygning eller anden risikoadfærd, kan markere tilhørsforholdet til et Generelt er det således at børn og unge, der udviser én type risikoadfærd, har en større risiko for at udvise andre typer af risikoadfærd - og en øget risiko for mistrivsel og at blive kriminelle. bestemt fællesskab. Risikoadfærden kan være med til at definere gruppens identitet både udadtil og indadtil. For nogle unge vil det altså være sådan, at en vis grad af risikoadfærd kan være en naturlig del af de unges identitetsdannelsen. De fleste unge vil afprøve forskellige former for risikoadfærd, og dette sker i en orientering mod fællesskabet, som i ungdomsårene har en altafgørende betydning for de unges handlinger og prioriteringer. Det afgørende er naturligvis, hvilken dybde af risikoadfærdstyper der tages i brug af den enkelte unge, samt hvilken udvikling det medfører. Selvom risikoadfærd derfor kan ses som et alment fænomen hos unge, viser der sig et ret entydigt mønster i tyngden af risikoadfærd hos den enkelte unge, idet unge der har en høj grad af risikoadfærd på én indikator, ofte vil have høj grad af risikoadfærd på andre indikatorer. Der er således en klar sammenhæng mellem de forskellige former for risikoadfærd. Det ses f.eks. ved, at Side 8 af 36

9 andelen af dagligrygere blandt årige unge, som har overtrådt straffeloven udgør 36 %, hvor andelen af dagligrygere blandt ikke-kriminelle i samme aldersgruppe udgør 7 % (Balvig 2006) 8. SFIundersøgelsen Unges trivsel viser en sammenhæng mellem de forskellige indikatorer for risikoadfærd. Det gælder både samspillet mellem de sociale og de sundhedsmæssige indikatorer hver for sig og samspillet mellem disse. Generelt er det således, at børn og unge der udviser én type risikoadfærd, har en større risiko for at udvise andre typer af risikoadfærd - og en øget risiko for at begå kriminalitet. Til gengæld er der færre og færre børn og unge, der udviser alvorlig risikoadfærd. Det store flertal af børn og unge udviser meget lidt risikoadfærd. Sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling Det er i de senere år blevet tydeligt, at når mennesker foretager risikoadfærd, så skyldes det ikke bare manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse, aggressiv personlighed eller andre individuelle faktorer. Risikoadfærd er i høj grad et socialt fænomen: Mennesker er tilbøjelige til at lade hånt om deres personlige viden, værdier og holdninger, Især børn og unge har behov for at føle sig anerkendt og ønsket i den nære gruppe. I den mission pejler de efter andre børn eller unge. hvis de føler, at de afviger fra dem, andre mennesker har. Denne forståelse bygger på en grundlæggende socialpsykologisk mekanisme om, at mennesker forsøger at leve op til de forventninger de føler rettet mod sig fra andre. Antagelsen er, at denne mekanisme særligt gør sig gældende hos de unge, idet ankerkendelse, social status og tilknytning til en gruppe i ungdomsårene har en væsentlig betydning. Den enkelte søger ofte at leve op til de forventninger, han eller hun føler rettet mod sig fra andre, der betyder noget for ham eller hende, for på denne måde at opnå anerkendelse, respekt, kærlighed og tryghed. Dette er i sig selv en helt naturlig Side 9 af 36

10 menneskelig reaktion, lige så naturlig som at mennesker fx forsøger at stille deres sult og slukke deres tørst. Unges forestillinger om andre unges adfærd og holdninger er ofte forbundet med overdrivelser. Når flertallet af en gruppe er underlagt disse sociale overdrivelser, taler man om flertalsmisforståelser. Der er for så vidt ikke noget i vejen med at unge forsøger at leve op til de forventninger de føler rettet mod sig. Det problematiske ligger dog i at forventningerne ofte bygger på fejlagtige og overdrevne opfattelser om andre. Det betyder, at individerne vil tilpasse deres adfærd ud fra en fejlagtig opfattelse af andres holdninger til eksempelvis alkohol, mobning, sengetider, m.m. Individerne handler således ud fra hvad de tror andre mener, er det rigtige at gøre i en given social kontekst og hvordan de tror de fleste andre opfører sig. Konsekvensen kan derfor blive, at individerne tager del i en mere risikobetonet adfærd, og at de fejlagtige opfattelser kan medføre et større fiktivt pres på at opføre sig i en mere risikobetonet retning. Problemet er, at forestillinger om andres forventninger har en tendens endog ofte en meget kraftig tendens til at være forvrængede, præget af sociale overdrivelser og af flertals-misforståelser. Generelt tror børn og unge (og voksne), at risikoadfærd som mobning, narkotikamisbrug, kriminalitet m.m. er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. For mange mennesker gælder det, at de tror, at andre er meget mere risikovillige, end både de selv og de andre faktisk er og de søger at leve op til det, de tror, er den accepterede og normale adfærd. Konsekvensen heraf bliver, at vi som mennesker lever en for os selv og andre mere risikabel dagligdag og tilværelse, end tilfældet ville være, hvis vi var bedre til at pejle efter andres forventninger og holdninger. For børn og unge - og mennesker generelt - gælder det, at man agere ud fra sin opfattelse af det normale i det fællesskab man søger at være en del af. Risikoadfærd udspringer i overvejende grad af børn og unges forestillinger om andres adfærd og normer. Ofte er det børn og unges overdrevne og misforståede forestillinger om normalen, der fører til risikoadfærd. Side 10 af 36

11 Især børn og unge har behov for at føle sig anerkendt og ønsket i den nære gruppe. I den mission pejler de efter andre børn eller unge. De gør sig forestillinger om, hvordan andre tænker, mener og handler, og forestiller sig ofte, at de andre udøver mere risikoadfærd (ryger, drikker alkohol, har tidligere seksuel debut m.v.), end de faktisk gør. Her er der tale om sociale overdrivelser. Flertalsmisforståelser opstår, når børn og unge tror, at det er de fleste af dem, de sammenligner sig med, der mener eller gør bestemte ting, mens det i virkeligheden er de færreste. Ideen bag social pejling er at gøre børn og unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden. På den måde kan social pejling bruges til at forebygge risikoadfærd. Social pejling har meget tilfælles med den retning inden for forebyggelse, som på engelsk kaldes Social Norms Approach. Særligt i USA har denne tilgang været benyttet, og det er demonstreret, at forebyggelse med udgangspunkt i sociale overdrivelser ikke blot har en effekt på unge menneskers risikoadfærd, men også på voksnes adfærd på en række områder. For at bruge social pejling som metode i undervisningen, kræver det at der er en forskel mellem forestillingerne og virkeligheden. Det skal være således at flertallet, eller en Når man benytter social pejling som værktøj, er ideen at gøre børn og unge, og de voksne omkring dem, opmærksomme på, at deres forestillinger ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden. betydelig del af fællesskabet, overdriver den negative adfærd eller holdning, eller underdriver den positive. Videre skal flertallet udvise den rigtige adfærd eller have den positive holdning. Ved at sætte disse misforståede opfattelser op i mod virkeligheden, giver man eleverne (og lærerne) et billede af de faktiske normer i fællesskabet. Social pejling er efterprøvet gennem videnskabelige undersøgelser og har vist sig som det mest effektive middel mod risikoadfærd. Side 11 af 36

12 Afledte normer Som beskrevet ovenfor udspringer risikoadfærd i overvejende grad af sociale overdrivelser. Ligeledes er det beskrevet hvordan man gennem social pejling kan skabe klare normer - altså en realistisk opfattelse af fællesskabets holdninger og adfærd. Ud over at klare normer for de enkelte overdrivelser og misforståelser afhjælper negativ adfærd og holdninger, så har en klar og realistisk opfattelse af normen også en afledt effekt. I arbejdet med at give eleverne en klar opfattelse af normen indenfor ét område, hjælper man dem også til at være kritiske på andre områder. Det er sigtet at påvirke eleverne til at være kritiske i forhold til sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser og lade dem foretage en metatænkning, således at de overfører deres kritiske sans fra et område til et andet. Omvendt kan manglen på klare normer have en negativ effekt. I fællesskaber eller fysiske rum med frisatte normer, hvor formelle regler (normer) som f.eks. reglementer, lovgivning, m.m. tydeligt ikke overholdes, vil individet opleve at reglerne ikke bliver og ikke skal overholdes. Her pejler individet efter en negativ og ofte misforstået norm - nemlig den at de vedtagne regler ikke skal overholdes. På samme måde som med positiv social pejling vil opfattelsen af frisatte normer i én sammenhæng have en afsmittende effekt på opfattelsen af normer i en anden sammenhæng. Således kan manglen på klare normer i én sammenhæng have den afledte effekt, at normerne også er sat fri i andre sammenhænge. Dette er undersøgt og påvist videnskabeligt og understreger hvor vigtigt det er at have fokus på arbejdet med klare normer. Side 12 af 36

13 Grundlag I gennemførte professor Flemming Balvig, lektor Lars Holmberg og sociolog Anne-Stina Sørensen fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet et forløb om social pejling blandt de årige i Ringsted. Forsøget er kendt som Ringstedforsøget. I forsøget blev elever fra 5. og 6. klasse konfronteret med deres egne forestillinger om, hvor udbredt rygning er. Elevernes forestillinger viste sig at være overdrevne. Herefter blev der arbejdet med, hvordan eleverne i fremtiden kunne undgå at tro noget om andre, som ikke passer. Ringstedforsøget viste, at ved at konfrontere eleverne med deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser blev eleverne mindre tilbøjelige til at udøve risikoadfærd. Resultaterne fra Ringstedforsøget viser, at det er muligt at mindske børn og unges risikoadfærd ved at fokusere på og diskutere deres overdrivelser. Resultaterne fra Ringstedforsøget viser dermed, at det er muligt at mindske børn og unges risikoadfærd ved at fokusere på og diskutere deres overdrivelser. Læs mere om Ringstedforsøget her. En videreførelse af dette arbejde skete i Århus i Under navnet AarhusEksperimentet arbejdede en bred projektgruppe med at modarbejde sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser blandt børn på mellemtrinnet og deres vej op i udskolingen. Første del af AarhusEksperimentet minder i høj grad om Ringstedforsøget. Her konfronteres børn og unge med deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser og arbejder med, hvordan de kan undgå disse med hinandens hjælp. Læse mere om AarhusEksperimentet her. Side 13 af 36

14 I udarbejdelsen af dette undervisningsmateriale indgår desuden data og konklusioner fra Skolebørnsundersøgelsen Skolebørnsundersøgelsen udgør det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) - a WHO cross-national survey. HBSC er et enestående internationalt forskningssamarbejde om 11-, 13- og 15-åriges sundhed, trivsel og sundhedsadfærd, og undersøgelsen gennemføres med cirka fire års mellemrum. I alt ni gange siden 1984 er HBSC gennemført senest i 2013/14 med 43 deltagende lande i Europa og Nordamerika. Det overordnede formål med HBSC er at øge indsigten i unge menneskers sundhed og helbred, trivsel og sundhedsadfærd med udgangspunkt i den sociale kontekst de lever i. Skolebørnsundersøgelsen formål er bl.a. at øge indsigten i børn og unges sundhed, helbred og trivsel. Læs mere om Skolebørnsundersøgelsen her. Desuden er der i dette undervisningsmateriale benyttet data og konklusioner fra EU Kids Online II. EU Kids Online II er en fælles Europæisk undersøgelse, som handler om europæiske børn og unges oplevelser og praksis online. Undersøgelserne viser, at digital mobning er blandt de risici, som har størst påvirkning i forhold til børn og unges hverdag med nettet. Risici øges jo mere børn og unge benytter nettet; men rapporten understreger, at der er langt fra risici til, at børn og unge bliver generet/lider skade - det som på engelsk betegnes med ordet 'harm'. For forskningen viser også, at børn og unges evne til at håndtere de forskellige risici tilsvarende øges gennem deres brug af nettet. Læs mere om EU Kids Online II her. Generelt er det forebyggende arbejde - og altså også dette materiale - bygget på gennemprøvede forsøg og videnskabelige undersøgelser. Side 14 af 36

15 Lærervejledning for temadagen Ramme Arbejdet centrerer sig om en temadag. Det anbefales, at SSP-kontaktlæreren er en del af temadagen. Videre deltager én lærer fra hver klasse. Det kan være klasselæreren eller matematiklæreren. Som optakt til temadagen anbefales det, at man i faget matematik arbejder med og gennemfører spørgeskemaundersøgelser i ugerne op til temadagen (se bilag). Videre lægger undervisningen op til et arbejde med procentbegrebet og diagrammer. Under overskriften Det er da helt normalt, arbejdedes der på en temadag med sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling. Som afslutning på forløbet, inviteres forældre og elever til et forældremøde. Her er det bl.a. meningen, at eleverne præsenterer deres arbejde, og at forældre og elever er i dialog. Formål At eleverne opnår en indsigt i egne og andres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. I arbejdet med disse begreber præsenteres eleverne ligeledes for begrebet social pejling. Eleverne skal både forstå social pejling som en måde vi handler og tænker ud fra, og også arbejde med social pejling som metode. En del af arbejdet med social pejling som metode handler om, at eleverne kommer i dialog med hinanden. På den måde får de en fornemmelse af andres holdninger og handlinger. SSP-Furesø anbefaler at arbejde med digital adfærd og trivsel samt alkoholadfærd med det formål at mindske unges sociale overdrivelser og misforståelser. Arbejdet med spørgeskemaundersøgelserne knytter sig til faget matematik. Op til temadagen kan det være en fornuftigt, at matematiklæreren i klassen har arbejdet med statistik. På temadagen kan det også sagtens være matematiklæreren, der deltager. Side 15 af 36

16 Eleverne bliver i arbejdet med spørgeskemaundersøgelserne op til og på selve temadagen udfordret på deres faglighed ved at skulle arbejde med og behandle data fra spørgeskemaundersøgelserne. De skal kende til statistiske deskriptorer og diagrammer, samt evt. hvilke digitale Eleverne skal på temadagen arbejde med, og behandle data fra spørgeskemaundersøgelserne. værktøjer det kan være fornuftigt at bruge. Eleverne skal analysere dataerne fra spørgeskemaundersøgelserne og vælge den mest hensigtsmæssige præsentationsform. Som afslutning på forløbet, inviteres til et forældremøde. På forældremødet præsenterer eleverne deres arbejde og de begreber de har arbejdet med i løbet af temadagen, for deres forældre. Videre er det meningen, at der skabes dialog mellem forældre og elever, samt forældre imellem. Pædagogisk fokus Arbejdet med at mindske børnenes sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser tager afsæt i social pejling. Børn og unge bruger hinanden som pejlemærker, når de vil vide, hvordan de skal gebærde sig. Børn og unge ser på deres venner og andre unge og forsøger at leve op til det, de opfatter som almindelig opførsel. Men de unges forestillinger om, hvad andre unge gør, er ofte forbundet med overdrivelser. De tror for eksempel, at rygning er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Generelt tror unge, at risikoadfærd som mobning, narkotikamisbrug, kriminalitet og så videre er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. De forkerte antagelser betyder, at mange børn og unge kaster sig ud i risikoadfærd i et forsøg på at passe ind. De glemmer viden og værdier i deres forsøg på at være som de andre. Ideen bag social pejling er at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger om andres holdninger og handlinger ikke stemmer overens med virkeligheden. Lidt kort kan man sige, at det handler om at give børn og unge en klar opfattelse af normalen i det fællesskab, de er en del af. På den måde kan social pejling bruges til at forebygge risikoadfærd. Side 16 af 36

17 I materialet her bruges alkohol og mobning på de sociale medier som udgangspunkt for elevernes arbejde. Her har erfaring vist, at der findes sociale overdrivelser. Men disse emner er kun eksempler. Hvis I på jeres skole ønsker at bruge andre emner, hvor I tror, der er sociale overdrivelse som passer bedre til jeres virkelighed, er der ingen problemer i dette. Spørgeskemaerne skal blot laves så de afspejler det emne, I ønsker at arbejde med. I materialet her bruges alkoholadfærd og socialadfærd som emner. Hvis I på jeres skole oplever sociale overdrivelser i andre sammenhænge, er materialet designet således, at der nemt kan ændres tema. Når blot metoden forbliver den samme. Side 17 af 36

18 Forløbet: Læreren som proceskonsulent I løbet af temadagen er det meningen, at lærerne fungerer som proceskonsulenter, facilitator og ordstyrere og deltager derfor ikke i debatten. Dialogen bør benyttes som værktøj Der er ingen sandhed - ingen synspunkter er mere rigtige end andre I løbet af dagen fungerer lærerne som facilitatorer og ordstyrere. De spørgsmål, eleverne stiller, skal give anledning til refleksion og debat blandt eleverne. Arbejde Eleverne besvarer inden temadagen en spørgeskemaundersøgelse, som danner grundlag for Klasserapporten (Se nedenfor) Eleverne (eller læreren) udfører inden temadagen en undersøgelse på skolens 9. årgang ( 9. klasserapporten ), som sammen med Klasserapporten danner grundlag for arbejdet på temadagen Eleverne arbejder på temadagen med spørgeskemaerne (undersøgelsen), som danner grundlag for diagrammer På temadagen arbejder eleverne i grupper med et eller flere områder af undersøgelserne. Eleverne fremlægger deres undersøgelse for hinanden og forældrene (på forældremødet) På selve dagen får eleverne udleveret deres opgaver og det materiale, de skal arbejde med (se nedenfor) Side 18 af 36

19 Klasserapporten og 9. klasserapporten Klasserapporten danner sammen med 9. klasserapporten grundlaget for temadagens arbejde Klasserapporten er 6. årgangs samlede besvarelser på deres spørgeskemaundersøgelse 9. klasserapporten er 9. årgangs samlede besvarelse på deres spørgeskemaundersøgelse Begge rapporter udarbejdes af SSP-kontaktlæreren Spørgeskemaundersøgelserne Spørgeskemaundersøgelserne gennemføres inden temadagen. SSP-kontaktlæreren har ansvaret for at spørgeskemaerne bliver gennemført. Undersøgelserne kan gennemføres via skoleintra. Der gennemføres en selvstændig undersøgelse for hver klasse og for hvert emne Undersøgelserne kan gennemføres ved hjælp af elevintra. Elevmateriale På temadagen får eleverne udleveret følgende: Arbejdsseddel (se bilag) Data fra de spørgeskemaundersøgelser I har gennemgået Tegneredskaber Evt. computer el. lign. Organisering SSP-kontaktlæreren inviterer til et formøde, hvor materialet præsenteres og aftaler indgås Eleverne arbejder i mindre grupper af tre/fire elever Eleverne arbejder i klasser eller blandet på en årgang Hver gruppe arbejder med en del af emnet, så det bliver overskueligt for eleverne SSP-kontaktlæreren inviterer til et evalueringsmøde SSP-kontaktlæren inviterer til et møde, hvor materialet gennemgås og dagen planlægges. Side 19 af 36

20 Temadagen - forslag 1. Lærerne/SSP-kontaktlæreren præsenterer dagens arbejde og fremlægger Klasserapportens, samt 9. klasserapportens tal uden at konkludere på tallene. 2. Gruppearbejde 1: Eleverne bearbejder Klasserapportens og 9. klasserapportens tal og omsætter dem til diagrammer 3. Pause 4. Præsentation af gruppernes arbejde 5. Opsamling: Lærerne/SSP-kontaktlæreren følger op på arbejdet og kommer frem til/præsenterer begreberne Sociale overdrivelser og Flertalsmisforståelser i samarbejde med eleverne Dagens arbejde skifter mellem oplæg, diskussion og gruppearbejde. I løbet af temadagen skal eleverne arbejde med data fra de to spørgeskemaundersøgelser. 6. Gruppearbejde 2: Grupperne arbejder videre med deres præsentationer. Herunder hvordan de vil vise og forklare begreberne sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. 7. Pause (frokost) 8. Gruppearbejde 3: Eleverne arbejder med præsentation for forældrene 9. Opsamling på dagen - er vi klar til forældremødet? Efter temadagen Hvis der i forbindelse med arbejdet med Alle de andre gør det, viser sig et behov for en indsats, kan SSP-kontaktlæreren bidrage med vejledning, m.m. Konkret forløb om normer i forhold til sociale netværk og digital adfærd Social pejling Forældreinddragelse o Forældrenetværk o Trivselsudvalg o Forældrekontrakt Side 20 af 36

21 Forældremødet - forslag Ved forældremødet er det hensigten, at forældrene bliver præsenteret for elevernes arbejde på temadagen, samt at de får en indsigt i SSP-arbejdet i Furesø Kommune. Videre en indsigt i det konkrete arbejde på skolerne - herunder en indsigt i begreberne flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Det er tanken, at forældremødet indeholder et oplæg fra SSP-kontaktlæreren om SSP-strategien i kommunen og arbejdet på skolen. Herefter er det tanken, at eleverne fremlægger deres arbejde for forældrene. Det er tanken, at eleverne på forældremødet fremlægger deres arbejde for forældrene. Forældremødet afsluttes med dialog i mindre grupper. Grupperne består af forældre og elever, men ikke forældre og deres eget barn. Afslutningsvis samler SSP-kontaktlæreren op på mødet. 1. Velkomst - V / Afdelingslederen og/eller lærerne på årgangen 2. Oplæg om flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser samt SSP-arbejdet i Furesø Kommune - v / SSP kontaktlæreren (evt. inddragelse af elever) 3. Eleverne præsenterer deres arbejde for forældrene - V / lærerne og eleverne 4. Dialog i grupper V / lærerne på årgangen 5. Opsamling v / SSP-kontaktlæreren a. Hvad har I snakket om i grupperne - kommentarer b. Husk bifald til eleverne Side 21 af 36

22 Spørgeskemaer til 6. årgang - digital adfærd og trivsel Bilag 1 - Hej 6. årgang I skal på temadagen Alle de andre gør det arbejde med digital adfærd og trivsel. Udgangspunktet for jeres arbejde er spørgeskemaundersøgelser for 9. årgang og for jeres årgang. Du skal derfor udfylde dette spørgeskema. I dette spørgeskema henvises der til sociale netværk. Sociale netværk dækker over Facebook, Twitter, Instagram, Tumbler, Youtube, etc. Mange tak 1. Er du dreng eller pige? Dreng Pige 2. Har du en profil på et socialt netværk (facebook, twitter, instagram, youtube, etc.)? Ja, jeg har profiler på mere end et socialt netværk Ja, jeg har en profil på et socialt netværk Nej, jeg har ikke en profil på noget socialt netværk 3. Hvad bruger du mest de sociale netværk til? Spil Kontakt med venner (dele billeder, kommentere status, likes, etc.) Hobbier Møde nye mennesker Bruger ikke sociale netværk 4. Har du inden for den sidste måned oplevet at blive mobbet via et socialt netværk? Ja Nej Side 122 af af 336

23 5. Har du inden for den sidste måned oplevet at blive mobbet ansigt til ansigt? Ja Nej 6. Hvor mange i din klasse tror du har oplevet at blive mobbet via et socialt netværk inden for den sidste måned? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen 7. Hvor mange i din klasse tror du har oplevet at blive mobbet ansigt til ansigt inden for den sidste måned? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen 8. Har du inden for den sidste måned mobbet nogen via de sociale medier? Ja Nej 9. Har du inden for den sidste måned mobbet Ja Side 23 af af 336

24 nogen ansigt til ansigt? Nej 10. Hvor mange elever i en 9. klasse (9. årgang) her på skolen tror du har oplevet at blive mobbet via et socialt netværk inden for den sidste måned? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen Side 324 af af 336

25 Spørgeskemaer til 6. årgang - alkoholadfærd Bilag 2 - Hej 6. årgang I skal på temadagen Alle de andre gør det arbejde med alkoholadfærd Udgangspunktet for jeres arbejde er spørgeskemaundersøgelser for 9. årgang og for jeres årgang. Du skal derfor udfylde dette spørgeskema. Mange tak 1. Er du dreng eller pige? Dreng Pige 2. Hvad er din erfaring med alkohol? Jeg har aldrig drukket alkohol Jeg har kun smagt alkohol Jeg har drukket én hel genstand Jeg har været fuld en enkelt gang Jeg har været fuld flere gange Jeg drikker alkohol mindst en gang om ugen Jeg drikker alkohol flere gange om ugen 3. Hvor mange i din klasse tror du har været fuld én gang? Alle De fleste Ca. halvdelen Side 125 af af 336

26 Nogle få Ingen 4. Hvor mange i din klasse tror du har været fulde flere gange? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen 5. Hvor mange i din klasse tror du drikker alkohol mindst en gang om uge? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen 6. Hvor ofte tror du flertallet af eleverne i 9. klasse drikker alkohol? Har aldrig drukket alkohol Har smagt alkohol Har drukket én hel genstand Drikker alkohol mindst en gang om måneden Side 226 af af 336

27 Drikker alkohol mindst en gang om ugen Drikker alkohol flere gange om ugen 7. Hvor ofte tror du flertallet af elever i 9. klasse har været fulde? Har aldrig været fuld Har været fuld en enkelt gang Har været fuld flere gange Er fuld hver uge Side 327 af af 3 36

28 Spørgeskemaer til 9. årgang Bilag 3 - Hej 9. årgang På 6. årgang arbejder vi med digital adfærd og trivsel samt alkoholadfærd. Vi vil derfor blive glade, hvis I gad bruge lidt tid på at udfylde dette spørgeskema. I dette spørgeskema henvises der til sociale netværk. Sociale netværk dækker over Facebook, Twitter, Instagram, Tumbler, Youtube, etc. Mange tak Er du dreng eller pige? Dreng Pige Har du inden for den sidste måned oplevet at blive mobbet via et socialt netværk? Ja Nej Har du inden for den sidste måned oplevet at blive mobbet ansigt til ansigt? Ja Nej Har du inden for den sidste måned mobbet nogen via et socialt netværk? Ja Nej Har du inden for den sidste måned mobbet nogen ansigt til ansigt Ja Nej Hvad er din erfaring med alkohol? Jeg har aldrig drukket alkohol Jeg har kun smagt alkohol Side 128 af af 2 36

29 Jeg har drukket én hel genstand Jeg drikker alkohol mindst en gang om måned Jeg drikker alkohol mindst en gang om ugen Jeg drikker alkohol flere gange om ugen Har du været fuld? Jeg har aldrig været fuld Jeg har været fuld en enkelt gang Jeg har været fuld flere gange Jeg er fuld en gang om ugen Side 229 af af 2 36

30 Bilag 4 - Indbydelse til forældremøde i 6. kl. vedrørende digital adfærd og trivsel samt alkohol Kære forældre, I inviteres hermed til tema-forældremøde om Digitale normer og trivsel samt alkohol for alle forældre fra 6. klasserne Oplæg ved., SSP-kontaktlærer på skolen Eleverne fremlægger. Årgangens elever fremlægger temadagens arbejde Dialog. Elever og forældre samtaler i grupper om emnet Opsamling. Der vil også blive tid til spørgsmål om lokale forhold og de bekymringer, som I forældre måtte have. Relevant materiale vil blive delt ud på mødet. Mødet er et led i den forebyggende undervisning af elever i Furesø Kommune. Tilmelding til mødet er nødvendigt. Ja, vi kommer..sæt kryds. Elev: Navn(e): Nej, vi kan desværre ikke komme..sæt kryds Sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og risikoadfærd. Temadagens arbejde har til hensigt at konfrontere elevernes overdrevne forestillinger om ældre og jævnaldrende børns holdninger og adfærd. Børn og unge har behov for at føle sig anerkendt og ønsket i den nære gruppe. I den mission pejler de efter andre børn eller unge. De gør sig forestillinger om, hvordan andre tænker, mener og handler og forsøger at leve op til det, de opfatter som almindelig opførsel. De forestiller sig ofte, at de andre udøver mere risikoadfærd (ryger, drikker alkohol, har tidligere seksuel debut m.v.), end de faktisk gør. Børn og unges forestillinger om, hvad andre børn og unge gør og må er ofte forbundet med overdrivelser. Her er der tale om sociale overdrivelser. De tror for eksempel, at alkohol er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Generelt tror unge, at risikoadfærd som mobning, narkotikamisbrug, kriminalitet og så videre er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Deres overdrevne forestilling om det normale påvirker børn og unges egen adfærd. Side 30 af 36

31 Arbejdsseddel Digitale normer og trivsel Bilag 5 - I løbet af temadagen skal I i gruppen: Lave diagrammer Kunne fremlægge diagrammer Lære hvad sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser er Kunne forklare jeres forældre, hvad sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser er Komme med nogle bud på, hvordan vi kan modvirke sociale overdrivelser På de næste par sider kan I se hvad I skal gøre og finde de informationer, I har behov for. I skal i løbet af dagen bruge: Tallene fra de undersøgelser I har gennemført Lommeregner Tegneredskaber Computer God arbejdslyst Side 131 af af 3 36

32 Gruppearbejde 1 I skal i løbet af dagen arbejde med en del af de spørgeskemaundersøgelser, der er blevet gennemført. I skal i gruppen udarbejde diagrammer, tabeller, grafer, som viser tallene fra undersøgelserne. Alle grupper får et eller flere områder, de skal belyse. Hvert område af undersøgelsen har flere spørgsmål. Spørgsmålene skal sættes op over for hinanden. På den måde skal vi prøve at finde ud af, om det I tror om både 9. årgang og jer selv er rigtigt. Hvor mange i din klasse tror du har oplevet at blive mobbet via et socialt netværk inden for den sidste måned? Har du inden for den sidste måned oplevet at blive mobbet via et socialt netværk? Nedenfor kan I se, hvilke spørgsmål jeres gruppe skal arbejde med. I finder de tal, I skal bruge, blandt de arbejdspapirer, I har fået udleveret. Forestilling Spørgsmål 6. årg. Spørgsmål 9. årg. Kryds af Digital adfærd 2 og 3 Hvor mange i din klasse tror du har oplevet at blive mobbet via et socialt netværk inden for den sidste måned? Hvor mange i din klasse tror du har oplevet at blive mobbet ansigt til ansigt inden for den sidste måned? Hvor mange elever i en 9. klasse (9. årgang) her på skolen tror du har oplevet at blive mobbet via et socialt netværk inden for den sidste måned? 4 og 6 5 og (evt. sat op over for 3) Hvad opdager I, når I ser på tallene og diagrammerne? Side 232 af af 3 36

33 Gruppearbejde 2 I skal i gruppen finde ud af, hvordan I vil forklare begreberne sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Til forældremødet skal I forklare begreberne for jeres forældre. I kan bruge jeres diagrammer til at forklare begreberne. Hvordan opstår sociale overdrivelser? Hvordan det kan være, at der er forskel på det, man forestiller sig, og på hvordan det i virkeligheden forholder sig? Skriv jeres forklaringer herunder: Side 333 af af 3 36

34 Arbejdsseddel Alkoholadfærd Bilag 6 - I løbet af temadagen skal I i gruppen: Lave diagrammer Kunne fremlægge diagrammer Lære hvad sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser er Kunne forklare jeres forældre, hvad sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser er Komme med nogle bud på, hvordan vi kan modvirke sociale overdrivelser På de næste par sider kan I se, hvad I skal gøre og finde de informationer, I har behov for. I skal i løbet af dagen bruge: Tallene fra de undersøgelser I har gennemført Lommeregner Tegneredskaber Computer God arbejdslyst Side 134 af af 336

35 Gruppearbejde 1 I skal i løbet af dagen arbejde med en del af de spørgeskemaundersøgelser, der er blevet gennemført. I skal i gruppen udarbejde diagrammer, tabeller, grafer, som viser tallene fra undersøgelserne. Alle grupper får et eller flere områder, de skal belyse. Hvert område af undersøgelsen har flere spørgsmål. Spørgsmålene skal sættes op over for hinanden. På den måde skal vi prøve at finde ud af, om det I tror om både 9. årgang og jer selv er rigtigt. Hvor mange i din klasse tror du har været fuld én gang? Hvad er din erfaring med alkohol? Nedenfor kan I se, hvilke spørgsmål jeres gruppe skal arbejde med. I finder de tal, I skal bruge, blandt de arbejdspapirer, I har fået udleveret. Forestilling Spørgsmål 6. årg. Spørgsmål 9. årg. Kryds af Hvor mange i din klasse tror du har været fuld én gang? 3 og 2 Hvor mange i din klasse tror du har været fulde flere gange? Hvor mange i din klasse tror du drikker alkohol mindst en gang om uge? 4 og 2 5 og 2 Hvor ofte tror du flertallet af eleverne i 9. klasse drikker alkohol? Hvor ofte tror du flertallet af elever i 9. klasse har været fulde? Hvad opdager I, når I ser på tallene og diagrammerne? Side 235 af af 3 36

36 Gruppearbejde 2 I skal i gruppen finde ud af, hvordan I vil forklare begreberne sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Til forældremødet skal I forklare begreberne for jeres forældre. I kan bruge jeres diagrammer til at forklare begreberne. Hvordan opstår sociale overdrivelser? Hvordan det kan være, at der er forskel på det, man forestiller sig, og på hvordan det i virkeligheden forholder sig? Skriv jeres forklaringer herunder: Side 36 af af 336