I forundersøgelsen for slusen i Kerteminde er anlægsudgiften inkl. omkostninger beregnet til 26,6 mio. kr. ekskl. moms.
|
|
- Amanda Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Projekt Stormflodssikring af Odense Fjord med en sluse ved Gabet Kunde Odense Kommune Notat nr. 01, Rev. 01 Dato Til Fra Kopi Gert Laursen / Carsten Jespersen Henrik Mørup-Petersen Steve Hansen 1. Vurdering af muligheden for anlæg af sluse ved Gabet 1.1 Baggrund Muligheden for at sikre Odense Fjord med en regional løsning ved at anlægge en sluse i Gabet mellem Enebærodde og Lodshuse er undersøgt med et notat i nov. 2014, idet en mulig stormflodssikring ved Gabet kan reducere kravene til de lokale stormflodssikringer langs hele kysten af Odense Fjord. Anlægsoverslaget for slusen var på dette tidspunkt meget usikker, idet der ikke tidligere var udført eller undersøgt tilsvarende anlæg. Anlægsudgifterne var derfor baseret på ekstrapolation af det overslag, som det private Kerteminde Sluselaug havde udarbejdet for den væsentlig mindre sluse i Kerteminde Havn. Rambøll har i 2015 udført forundersøgelser for stormflodssikring med sluser af Venedig-typen ved Frederikssund i Roskilde Fjord og i Kerteminde. Forundersøgelser for Kerteminde har resulteret i, at det vil være teknisk og økonomisk muligt at sikre Kerteminde By med en sluse af Venedig-typen placeret yderst i indsejlingen til havnen, hvor vanddybden er ca. 5 m og længden af slusen 75 m. Forundersøgelsen af slusen ved Kronprins Frederiks bro viser, at Frederikssund, Jyllinge og Roskilde kan sikres med en sluse og højvandsmur på dæmningerne og en del af kysten nord for slusen. Slusen skal placeres i en vanddybde op til 8,0 m. Dato Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F Ref Dok LF HMP I forundersøgelsen for slusen i Kerteminde er anlægsudgiften inkl. omkostninger beregnet til 26,6 mio. kr. ekskl. moms. Slusen ved Kronprins Frederiks Bro er designet til 8 m vanddybde. På grund af blød bund under slusen er der medregnet pælefundering under de beton-caissoner, der er foreslået som grube til sluseportene. Anlægsoverslag inkl. omkostninger for den 140 m brede sluse er beregnet til 90 mio. kr. ekskl. moms. Heraf udgør pælefunderingen ca. 15 mio. kr. Rambøll Danmark A/S CVR NR /13 Medlem af FRI
2 Anlægsoverslagene i de to forundersøgelser har vist, at anlægsudgifterne til sluseanlæggene vil være ca. 50 % højere end de oprindelige anlægsoverslag. Nærværende notat er således opdateret med den viden, som de to forundersøgelser har givet og især med et revideret anlægsoverslag. 1.2 Slusen ved Gabet Den mindste afstand fra kyst til kyst i Gabet er 440 m og dybden i sejlrenden er 12 m. Opmåling af havbunden viser, at strømmen lokalt har eroderet ned til -18 m. Havbunden vurderes at bestå af faste aflejringer og moræneler, så der regnes ikke med pælefundering. En sluse af Venedig-typen består af stålpontoner placeret i gruber på havbunden uden piller mellem de enkelte elementer af slusen. Ved varsel om stormflod over et kritisk niveau kan sluseportene hæves ved at fylde dem med trykluft fra store diesel kompressorer, så de rejser sig til en vinkel på ca. 45 og på grund af opdriften kan modstå et differensvandtryk på ca. 2 m afhængigt af volumen i sluseportene. Slusen behøver ikke at være tæt, da en vis gennemstrømning og overskyl kun vil hæve vandstanden ubetydeligt i den 60 km 2 store Odense Fjord i den periode, hvor slusen er oppe. Når vandstanden falder, lukkes vand ind i sluseportene, luften presses ud og sluseportene synker på plads i gruben igen. Det er derfor oplagt at undersøge, om en tilsvarende løsning kan sikre hele Odense Fjord mod stormflod. Der er dog væsentlige forskelle på de undersøgte sluser i Kerteminde Havn og Kronprins Frederiks Bro og slusen ved Gabet, især den meget større vanddybde i Gabet. 1.3 Krav til slusen Stormflodssikringen Stormflodsniveauet i Odense Fjord med 100-års returperiode antages i 2050 at være + 2,23 m. I dette niveau er indregnet vindstuvning i fjorden på grund af storm fra nord og nordvest, så det kan antages, at vandstanden ved Gabet er lidt mindre. Til gengæld vil en sluse tilbageholde de store vandmængder, der tidligere er strømmet ind i fjorden, så vandstanden ved Gabet kan blive lidt højere med en sluse end uden sluse. Med tillæg for bølger fra nordvest regnes en sluse derfor mindst at skulle dimensioneres med en overkant på +2,50 m. Overskyl over slusen fra bølger accepteres på samme måde som gennemstrømning gennem fuger og ved lejer, idet det kan accepteres, at vandstanden i fjorden stiger til + 1,6 m, mens slusen er lukket. Ud over overskyl og gennemsivning vil der også være en tilstrømning fra fjordens opland, mens slusen er lukket. Det kan være fornuftigt, at slusen med fundamenter forberedes til en højere vandstand end + 2,23 m. Så snart vandstanden uden for slusen falder under + 1,6 m kan nedlukningen af slusen påbegyndes. 2/13
3 1.3.2 Eksisterende forhold Gabet mellem strandvoldsodden Enebærodde og morænebakkerne ved Lodshuse holdes åbent med en bredde på 450 m af en meget stærk tidvandsstrøm mellem Kattegat og Odense Fjord. Strømmen eroderer et løb med bundkoter ned til 18 m og generelt med m dybde nærmest Enebærodde. På de 200 m nærmest Lodshuse er dybden 4 6 m. Odense Havn vedligeholder en sejlrende ud for Enebærodde med en dybde på 12 m og en bredde på 130 m og øst for denne rende er der yderligere i variabel bredde uddybet til 8,5 m dybde til brug for slæbebåde ved udhaling af de store skibe fra Lindøværftet. Figur 1: Havbunden i Gabet (Foto Odense Havn) Der sker en stor materialetransport af sand, ral og sten gennem Gabet og ind i Odense Fjord. I selve Gabet er strømmen så stærk, at der kun aflejres ral og sten, se foto af bunden i Figur 1. Til gengæld aflejres der også ral i sejlrenden, så sejlrenden med års mellemrum må uddybes Under dette lag af ral er der meget fast moræneler. Uddybning til slusens fundering skal derfor ske i ral og fast moræneler Besejling af fjorden Gabet fungerer som indsejling til Odense Havn, herunder Lindøterminalen og den projekterede udvidelse samt til Lindø Industripark med Fayard, som servicerer store offshore borerigge. Sejlrenden i fjorden er i dag 11 m dyb og uden for fyret på Enebærodde er sejlrenden 12 m dyb og 130 m bred på grund af bølgepåvirkningen af skibene, som skal dreje rundt om odden. Indsejlingen gennem sejlrenden langs Enebærodde sker ved hjælp af to ledefyr placeret på båker i fjorden. 3/13
4 Odense Havn ønsker at uddybe sejlrenden i fjorden til 12 eller 13 m og dermed skal renden uden for fyret uddybes til 13 eller 14 m. Anlæg af en sluse må ikke hindre denne uddybning. Det vides ikke, om uddybningen vil stille krav om en bredere sejlrende, der er i denne undersøgelse regnet med uændret bredde. Ud over den 130 m brede og 12 m dybe sejlrende er der en sejlrende på østsiden af den uddybet en sejlrende med en dybde på 8,5 m og en bredde ved slusen på 60 m. Det vil være et krav, at der ikke må være konstruktioner over den fremtidige bundkote inden for den i alt 190 m brede sejlrende. Dette betyder, at andre sluseløsninger end Venedig Slusen er udelukket, da der ikke kan skabes anslag for sluseportene. Sejladsen skal være uhindret, undtaget i den sjældent forekommende og korte periode, hvor slusen lukker på grund af varsel om højvande over + 1,50 m. Hvis der alternativt skulle udføres sluseporte som i havnen i Rotterdam, hvor slusen er udført som to kvart-cirkler, skal sluseportene her udføres med en radius på 95 m, som skal kunne drejes 90 grader ind i Enebærodde og ind den mere lavvandede del af Gabet mod Lodshuse. Dette er af flere grunde ikke en mulig løsning, som beskrevet nedenfor Miljøkrav til slusen Den vestlige halvdel af Odense Fjord og hele Enebærodde er Natura 2000 område, hvor miljøet og især udpegningsgrundlaget ikke må påvirkes negativt. En væsentlig faktor for de store flokke af vadefugle, som fouragerer i Odense Fjord er, at tidevandet på ca. +/- 0,25 m blotlægger store vadearealer ved lavvande og sikrer en vandudskiftning i Fjorden, som er stærkt belastet med udledning af næringsstoffer fra ca. 1/3 af Fyn. En sluse i Gabet må ikke reducere den daglige vandudskiftning og skal ved normale højvandshændelser tillade oversvømmelse af strandengene langs fjorden. Det forudsættes derfor, at slusen ved varsel om stormflod over kote + 1,5 m lukkes på en måde, så vandstanden i fjorden stiger til + 1,0 m, mens slusen er lukket. Det kan blive et krav, at slusen først må lukkes ved en højere vandstand på grund af den ønskede oversvømmelse af strandenge. I Roskilde Fjord er der med store arealer af strandenge i Natura 2000 området regnet med et krav på + 1,4 m. Da der kun er begrænsede arealer med strandengen i Odense Fjord, regnes der med, at det er tilladeligt at lukke slusen med en vandstand på 1,0 m i fjorden. Det vil kun være en fordel for slusen og fundamenterne, at differensvandstanden på sluseportene er mindre, men det kan medføre, at mindre lokale højvandssikringer vil være nødvendige. Kravet om uændret gennemstrømning kan opfyldes med den foreslåede sluse, hvor sluseportene normalt ligger i gruber placeret i havbunden, så den eksisterende gennemstrømning kan opretholdes, idet der nogle steder måske sker en lille reduktion af dybden, mens der kompenseres ved en større dybde andre steder. Den samlede gennemstrømning skal være uændret. På kysten på Enebærodde skal der udføres en pier ud til sejlrenden som afgrænsning af sluseporten mod vest. Dette anlæg vil være i Natura 2000 området. 4/13
5 1.4 Skitsering af anlægsarbejderne Placering af slusen Slusen regnes placeret på det smalleste sted lidt vest for fyret mod ØNØ til kysten lidt vest for Lodshavnen. Figur 2: Slusen i Gabet Der skal udføres en kort pier på begge kyster. Pieren af spunsvægge skal have en plan flade mod den første sluseport. Mellem disse vil der være en 370 m åbning, som kan lukkes med 12 uafhængige sluseporte med ca. 30 m længde og en højde, så de i lukket position har en overkant på min. + 2,50 m. Da portene vil stå med en hældning på ca. 45 grader, betyder det, at en sluseport funderet i kote 14 m skal være ca. 23 m bred, når den ligger i sit fundament på havbunden Sluseportene Sluseportene udføres af ubehandlet stål som pontoner, der kan fyldes med trykluft eller vand. Hvis slusen først lukkes med en vandstand i fjorden på + 1,0 m og slusen designes til en vandstand i kategat på + 2,5 m, vil sluseportene kun belastes med ca. 1,5 m differensvandtryk og kan derfor udføres væsentlig lettere end traditionelle dokporte, afhængigt af vanddybden regnes med kg stål pr. m 2 port. Stålportene korrosionssikres med offeranoder, men vil normalt ikke udsættes for væsentlig korrosion i det iltfattige miljø på havbunden. Sluseportene hængsles til ydersiden af fundamentet mod Kattegat. 5/13
6 Princippet for sluseporten er vist på Figur 3, der viser en tilsvarende sluse foreslået til placering foran broen i Frederikssund til beskyttelse af den sydlige del af Roskilde Fjord. Figur 3: Model af hævet sluseport, Kattegat til højre Funderingen Da der er fast bund i Gabet, skal funderingen og fastholdelse af slusen udføres som caissoner af jernbeton, der kan støbes i en dok ved Lindøterminalen og sejles ud til Gabet, hvor de sænkes ned i en udgravning i bunden, hvor der i forvejen er afrettet en skærvepude. Sluseportene skal slutte nogenlunde tæt til caissonens kanter for at undgå tilsanding af gruben. Caissonen skal kunne optage det vandrette vandtryk på sluseporten og samtidigt den opadrettede kraft fra opdriften på den luftfyldte sluseport. Dette betyder, at der i den side, hvor sluseporten er hængslet skal være et ekstra kammer til ballast. Leje Havbund Betoncaisson sænket ned i havbunden Uddybningen i havbunden med stærk strøm og stor materialevandring vil være en udfordring, ligesom sedimentspild fra uddybningen i moræneler kan være et miljøproblem på grund af spredningen ind i fjordens Natura 2000 område. 6/13
7 1.4.4 Anlæg på land Ud over den beskrevne pier ved hver kyst, skal der ved Lodshusene være flere kompressorer, som gennem trykluftslanger kan fylde trykluft i sluseportene. Da der skal undgås ventiler og automatik på sluseportene, skal der føres to rør ud til hver af de 12 sluseporte, eller i alt ca m rør. PEM-rørene placeres i en kanal under hængslerne i caisonnerne og forbindes til sluseportene med flexslanger. Kompressorer og pumper kan opbevares i en lagerbygning og køres til pieren ved Lodshuse, ved varsling af stormflod. Alternativ kan der placeres en teknikbygning på pieren ved Lodshuse. Kompressorerne skal være dieseldrevne, så strømafbrydelse i ekstremvejret med stormflod ikke vil hindre lukningen af slusen Diger på Enebærodde og Drejet Hele den yderste del af Enebærodde fra plantagen til slusen kan ikke tilbageholde vandet ved en vandstand på 2,23 m med bølgetillæg. Langs vejen fra fyret til plantagen er der et dige til ca. kote + 1,5 m. For at sikre, at vandet ikke løber uden om slusen ind over Enebærodde, skal diget langs vejen på en 1200 m lang strækning forhøjes til kote + 2,50 m ind mod vejen bag diget. Der regnes med et græsklædt dige, da det ligger lidt fra kysten, hvor bølgepåvirkningen er begrænset. Det eksisterende muldlag afgraves inden opfyldning og genudlægges efter opfyldningen, så der ikke tilføres fremmed plantevækst. Figur 4 Dige på Enebærodde På Drejet har havet tidligere overskyllet vejen og har eroderet strækninger af vejen bort. 1. november 2006 skete der et større gennembrud, som medførte, at vandstanden i Odense Fjord på kort tid steg fra ca. +1,70 m til + 1,93 m, da bølgerne fra Kattegat pumpede store mængder vand over Drejet og ind i fjorden. Her skal vejen hæves fra den eksisterende 7/13
8 kote + 1,9 / 2,0 m til kote + 2,50 m med stenbeskyttelse på den side, der vender mod Kattegat. Dette omfatter to strækninger på 900 m og 400 m, se Figur 5. Disse ændringer af vejen og diget sker i Natura 2000 området og sammen med en dokumentation af slusens neutralitet for vandudskiftningen, skal der gennemføres en VVM-undersøgelse af projektet inden realiseringen. Figur 5 Hævet vej på Drejet 1.5 Sikring af drejet mod overskylning Selv om slusen ikke udføres, vil det også betyde en væsentlig reduktion af stormflodsrisikoen i Odense Fjord, hvis vejen over Drejet hæves som beskrevet. Dette vil kunne forhindre den ekstra vandstandsstigning i Fjorden, som blev registreret i Vandstandsprognoserne fra DMI medtager ikke den store indstrømning over Drejet med bølger fra nord, da stormflodsmodellen kun regner med strømning gennem arealer, der normalt er vanddækket. DMI kan ikke ændre deres modeller, så strømning over lave landarealer medtages. Vandstandsprognoser for Odense Fjord ved vandstande, hvor der sker en væsentlig overskylning af Drejet, vil derfor vise for lav vandstand ved stormflod i forhold til den faktisk forekommende vandstand. Figur 6 viser prognosen for vandstanden i Odense Fjord kl med et maksimum på + 1,45 m DVR90 kl. 21. Figur 7 viser den målte vandstand (DNN) i Odense Fjord ved Fynsværket. Indtil kl. 16 sker der ikke noget alvorligt i forhold til prognosen, men derefter stiger vandstande på ca. 4 timer fra + 1,2 m til + 2,0 m. 8/13
9 Figur 6: Vandstand og prognose for Odense Fjord d. 1. nov kl Figur 7: Vandstand (DNN) Odense Fjord d. 1. nov kl. 23 Dette viser, at prognosen for alvorlige stormflodshændelser i Odense Fjord med storm fra nord vil vurdere vandstanden i fjorden lavere, end den faktiske vandstand, som hurtigt kan stige yderligere med op til 30 cm ud over prognosens vandstand, som det skete d. 1. november 2006, sandsynligvis på grund af overskylning af Drejet. Oversvømmelse af den yderste del af Enebærodde vil kun tilføre mindre vandmængder til fjorden, så uden sluse, er det ikke nødvendigt at hæve diget på selve Enebærodde. En hævet vej med erosionssikring på Drejet anbefales derfor som en regional reduktion af stormflodsrisikoen og som en helt klar forbedring af varslingen af stormflod i Odense Fjord. 2. Foreløbigt anlægsoverslag Den oprindelige prissætning er sket ved en ekstrapolation af de anlægsoverslag, som var anvendt af Kerteminde Sluselaug til en sluse i Kerteminde havn med en vanddybde på kun 5 9/13
10 m. Rambøll har efterfølgende lavet en egentlig forundersøgelse af en sluse i Kerteminde Havn og af en sluse med 8 m vanddybde ved Kronprins Frederiks Bro i Roskilde Fjord. Selv om slusen ved Gabet skal etableres med 14 m vanddybde, giver disse forundersøgelser dog mulighed for at opdatere anlægsoverslaget til et mere pålideligt niveau. Det må dog understreges, at der ikke er regnet på sluseportenes nødvendige dimensioner og på funderingens stabilitet, så overslaget er stadig kun en størrelsesorden på et anlæg af en sluse ved Gabet. Dokporte i alt kr. Fundering i alt kr. Spunsvægge i alt kr. Uddybning i alt kr. Stenpude i alt kr. Trykluftsinstallationer kr. Diverse og usikkerhed, 20 % kr. Anlægsoverslag i alt kr. Modelforsøg kr. VVM, Projekt, Myndighedsgodkendelser 20 % kr. Anlægsoverslag for selve slusen kr. Diger på Enebærodde og hævet vej på Drejet kr. Stormflodssikring ved Gabet i alt kr. Tabel 1. Anlægsoverslag for arbejder med slusen Anlægsoverslaget på diger på Enebærodde vist i Tabel 2 medregnes uændret, men det opdaterede overslag med den nye viden betyder, at anlægget af slusen og diger med omkostninger nu vurderes til ca. 200 mio. kr. Detaljerne er vist i Bilag 1. Dette tal er stadig behæftet med en usikkerhed, som kan indsnævres ved at gennemføre en egentlig forundersøgelse med beregning af portenes og fundamenternes stabilitet m forstærket dige fra Fyret til Skoven kr. Hævning af m vej med erosionsbeskyttelse kr. Ny 4,0 m bred grusvej, m lang kr. Diverse, projekt og tilsyn, VVM mv. (20 %) kr. Hævede diger og veje på Enebærodde i alt kr Tabel 2. Anlægsoverslag for arbejder på Enebærodde 10/13
11 Såfremt slusen ikke udføres, kan det alligevel reducere oversvømmelsesrisikoen og give en mere sikker stormflodsvarsling i Odense Fjord, hvis vejen over Drejet hæves og erosionssikres som beskrevet ovenfor med et anlægsbudget på ca. 7,2 mio. kr., idet forstærkning af diget til fyret ikke er nødvendig. 3. Risikovurdering af projektforslaget. 3.1 Aflejringer på slusen Hvis ønsket om mulighed for en fremtidig uddybning af sejlrenden skal respekteres, vil slusen på 60 m længden ligge med oversiden i kote - 14 m, hvor havbunden i dag er i kote 12 m. Med den strøm og materialevandring, der er i Gabet, vil der på kort tid aflejres op til 2 m sand og ral oven på sluseporten. Det vil nok være muligt at løfte sluseporten med opdriften i sluseportene med den ekstra belastning fra 2 m neddykket sand på ca. 2 t/m 2. Da sluserne løftes enkeltvis, vil en del af det aflejrede materiale skride ned i gruben, og strømmen, som løber stærkt mens sluseportene lukkes, vil også føre en del af dette materiale ned i gruben. Det må derfor forudsættes, at gruben skal oprenses med en sandsuger, før sluseportene i den dybe del af sejlrenden kan lukkes ned igen. Dette vil hindre sejlads med skibe, indtil gruben er oprenset. En opmåling af bunden i Gabet med den foreslåede placering af slusen er vist på Figur 8. Her ses de strækninger i sejlrenden, hvor sluseporten vil ligge i en bundkote på 12 m, men med oversiden i kote 14 m, hvis sejlrenden skal kunne uddybes. Hvor sluseporten ligger plan med havbunden, kan der ske mindre aflejringer på 0,5 1 m, som slusen kan dimensioneres for. Der kan dog over mod Lodshuse være strækninger, hvor en sluse med vandret overflade på en skrånende havbund kan komme til at ligge lavere end havbunden, så der kan ske større aflejringer. Dette vil dog nok kunne løses. Hvis slusen skal forberedes for en uddybning af sejlrenden til 14 m, kan slusen ikke anbefales, da risikoen for, at gruben i havbunden sander til, når slusen løftes ved stormflod, er for stor. Det kan overvejes at uddybe en strækning til kote 14 m eller evt. dybere på begge sider af slusen, så sand og ral kan strømme hen over slusen eller aflejres i et sandfang. Det vil dog kræve numeriske strømningsanalyser med beregning af materialetransporten for at kunne vurdere, om hele udgravningen under kote 12 m vil sande til alligevel. Odense Havn vil have erfaring med omfanget af materialetransporten gennem Gabet og hvor materialerne aflejres. 11/13
12 Figur 8 Opmålt bund af sejlrenden i Gabet ved slusen Aflejringer i gruberne Når slusen er hævet, ophører strømmen og dermed materialevandringen gennem Gabet. Der kan dog under processen med at åbne og lukke slusen ske en aflejring af sand og ral i gruberne, hvis der ligger sedimenter på portene, når de hæves. Gruberne skal derfor udføres med ekstra dybde, så der er plads til nogen aflejring, så sluseportene kan lukkes uden oprensning efter en stormflod, hvor der vil være stærk udadgående strøm og samtidigt sandsynligvis vind og bølger. Det anses dog ikke for realistisk at dimensionere gruben for aflejringen af de 2 m sand, som vil være aflejret på sluseportene i kote 14 m. I Gabet med en meget dynamisk havbund, må det imidlertid påregnes, at der skal udføres dykkerinspektion inden nedsænkningen de første gange slusen opereres. Erfaringen må så vise, om der kan foretages forebyggende vedligeholdelse med oprensning af en grube ad gangen efter behov under rolige vejrforhold. Risikoen for tilsanding af gruberne under en stormflod med lukket sluse må vurderes Skibsfarten Slusen vil i åben tilstand med sluseportene placeret i gruben ikke genere skibsfarten. Når slusen lukker, er sejlads gennem Gabet ikke mulig. Dette vil normalt kun ske i ekstremt vejr. Skibe og både i Kattegat kan således ikke søge ly i Odense Fjord. Skibe skal vide, når slusen er lukket. Der kan kun monteres lys på sluseportene, hvis der kan udføres permanent vandtætte installationer og lyskilder, men der kan monteres røde blinklanterne på pierne ved kysten og på de to ledefyr, der markerer sejlrenden. 12/13
13 En sluseport kan blive totalt ødelagt og miste sin funktion, hvis den påsejles. Denne risiko, også for skibsfarten, kan betyde, at Søfartsstyrelsen ikke vil acceptere en sluse i Gabet. Funktionen af slusen bør afprøves en gang årligt inden stormflodssæsonen. Sluseportene kan afprøves en ad gangen, så generne for skibsfarten vil være begrænset, da afprøvningen kan indpasses i perioder uden passager af større skibe. En enkelt sluseport skal kunne opereres op og ned på ca. 3 timer. Gruben kan oprenses under afprøvningen Miljøgodkendelse Digerne skal opføres i et Natura 2000 område og slusen kan påvirke miljøet i fjordens Natura 2000 område. Selv om anlægget kan udføres, så det ikke ændrer vandudskiftningen i fjorden og det er eksisterende diger og veje, der hæves på Enebærodde, kan det med den skærpede håndhævelse af natura områder betyde, at der ikke kan gives tilladelse til anlægget. Der skal i dag indhentes tilladelse fra Bruxelles, for anlæg i Natura 2000 områder. Hele Enebærodde er omfattet af en fredning og er -3 område og er desuden kystbeskyttelseszone, så der skal også nationalt søges om flere dispensationer. Risikoen for, at der ikke opnås de fornødne dispensationer til slusen og digerne er til stede og der skal i hvert fald regnes med en lang godkendelsesprocedure Økonomi Det samlede overslag på 200 mio. kr. er stadig behæftet med en noget større usikkerhed end overslag til kendte anlægsarbejder, selv om der er indregnet en del af usikkerheden i overslaget. Anlægsoverslaget skal med sin størrelsesorden sammen med de tekniske- miljømæssige betænkeligheder være et grundlag for en beslutning af de tre kommuner ved Odense Fjord, om slusen ved Gabet skal fremmes som en regional klimasikring af hele Odense Fjord eller om denne løsning skal erstattes af lokale sikringer, evt. med en regional løsning med en sluse i Odense Kanal, som skitseret i Risikostyringsplanen for Odense Fjord. Såfremt forslaget med en sluse ved Gabet ønskes nøjere undersøgt med en teknisk- miljømæssig forundersøgelse, skal der bevilges ca ,- kr. ekskl. moms. Hvis der skal udføres digital modellering af strømning og sedimentation, skal der regnes med et tilsvarende beløb til dette. En forundersøgelse med strømningsmodel og en foreløbig beregning af sluseport og fundering vil kunne dokumentere, om slusen er en teknisk mulig og sikker løsning på en regional stormflods- og klimasikring af Odense Fjord og give et mere pålideligt anlægsoverslag. 13/13
Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. Projekt Stormflodssikring af Odense Fjord med en sluse ved Vigelsø Kunde Odense Kommune Notat nr. 03
NOTAT Projekt Stormflodssikring af Odense Fjord med en sluse ved Vigelsø Kunde Odense Kommune Notat nr. 03 Dato 2016-01-27 Til Fra Kopi til Gert Laursen / Carsten Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1.
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mereMiddelvandstanden om sommeren er ca. 0,0 m, som stiger lidt ved lukket sluse, men sjælden til mere end + 0,2 m ved normal nedbør.
NOTAT Projekt Kunde Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 01 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for infiltration
Læs merePræsentation af Henrik Mørup-Petersen
1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens
Læs mereREDEGØRELSE OM KERTEMINDESLUSEN
Juni 2016 REDEGØRELSE OM KERTEMINDESLUSEN Målet er at sikre ca. 1000 private og offentlige ejendomme mod stormflod op til 2,2 m over normal vandstand. Det er vigtigt fordi oversvømmelser ødelægger bygninger,
Læs mereForbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.
Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. august 2018 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl Strandvej. Forslag til bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229469966 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SSC Kontrolleret
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereThyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse
Læs mereØget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.
Bilag 3 Konsekvens i 2060 ved fortsættelse af nuværende udvikling - ekskl. havspejlsstigning Øget vandstand - I Nissum Bredning og Krik Vig forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit
Læs mereSTORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S By, Kultur og Miljø Præsentation 2 SKITSEPROJEKT Analyse af stormflodshændelser Løsningskoncept for
Læs mereFredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat
16. januar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mereGRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND
GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereKystbeskyttelse i Juelsminde. Kommentering af højvandsklap i Juelsminde. i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE
Kystbeskyttelse i Juelsminde Kommentering af højvandsklap i Juelsminde Havn og erosionsbeskyttelse i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE 15. JUNI 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Juelsminde Havn 3
Læs mereNOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro
NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt
Læs mereKerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand
Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereSTORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
Læs mereNotatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser
Læs mereNOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden
Læs mereRambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014
Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. februar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 4 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mereHØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
Læs mereFAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE
MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE
Læs mereTeknisk notat BILAG 1 til screeningsskema
Teknisk notat BILAG 1 til screeningsskema Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 St. Vejle Å Sammenfattende notat vedrørende projekter der bør udføres som
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereWORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Læs mereÆNDRING AF VESTLIG DÆKMOLE I LEMVIG HAVN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Tilstandsvurdering af vestlig dækmole 2
LEMVIG KOMMUNE ÆNDRING AF VESTLIG DÆKMOLE I LEMVIG HAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPDATERET REDEGØRESE FOR EFTERSYN, TILSTANDSVURDERING
Læs mere4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse
4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereRingsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB
Læs mereHejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.
. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F
NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,
Læs mereHvide Sande Havn Fossanæsvej Hvide Sande. Sendt pr. mail til:
Hvide Sande Havn Fossanæsvej 22 6960 Hvide Sande Sendt pr. mail til: hvidesandehavn@hvshavn.dk Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Sagsnr.:TS6040102-00486
Læs mereStormflodsbarrierer og sluser
Stormflodsbarrierer og sluser Indhold Beskrivelse 2 Tværsnit (tegning) 2 Dimensioneringsgrundlag 3 Funktion/virkning 3 Påvirkning af naturens frie dynamik, kystlandskab og miljø 4 Anlægsomkostninger 4
Læs mereHEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE
Kolding Kommune Marts 2017,opdateret 7. april 2017, 5. maj 2017 og 16. maj 2017 HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Drifts- og vedligeholdelsesplan PROJEKT Hejlsminde kystbeskyttelse Drifts- og vedligeholdelsesplan
Læs mereMed venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning
Læs mereSkråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning
Skråningsbeskyttelse 1 Strækninger Nedenfor gives en oversigt over udbygningen af skråningsbeskyttelsen på de forskellige strækninger på Vestkysten. Tabel 1 Skråningsbeskyttelse Lokalitet Linjenr. Længde
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereVurdering af regional oversvømmelsessikring ved Kronprins Frederiks Bro og alternativer
Vurdering af regional oversvømmelsessikring ved Kronprins Frederiks Bro og alternativer Konklusion Administrationen anbefaler ud fra en samlet vurdering af økonomi, naturhensyn, beskyttelsesniveau og hensyn
Læs mereSlagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018
Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018 PROJEKT Projekt nr. 210916 Dokument nr. 1221280007 Version 2 Udarbejdet af JAD Kontrolleret af KBO Godkendt
Læs mereInformation Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.
2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne
Læs mereHanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne
Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs mereHøringssvar, frislusen ved Hov Vig
Lathyrusvej 21, 3500 Værløse 4448 1382 peruni@post.tele.dk Værløse, 07 sep 15 fremsendt ved mail af 07.09.15 Til Odsherred kommune Nyvej 22 4573 Højby Emne: Høringssvar, frislusen ved Hov Vig Ref.: a)
Læs mereKYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING
1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport
Læs mereOpmåling og oprensning Strækningen er målt op i foråret Opmålingen fremgår af tabellen nedenfor sammenholdt med koter fra regulativet.
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 2-10-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Bilag til referat af møde 1. sept.
Læs mereFjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug
Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg
Læs mereKystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten DMI-brugermøde om varsling af forhøjet vandstand, Karup 6.9.2017 Michael Rasmussen Mig selv uddannet jernbaneingeniør i
Læs mereKystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn
Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt
Læs mereEtablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Læs mereStevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb
Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb 1 INDLEDNING April 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219246015 Version 2 Udarbejdet af MML Kontrolleret af MRI,
Læs mereNotat. Randers kommune. Etablering af en stiforbindelse under Randersbro 1 INDLEDNING
Notat Randers kommune Etablering af en stiforbindelse under Randersbro 4. januar 2012 Projekt nr. 206.858 Udarbejdet af CRJ/CvS Kontrolleret af CVS Godkendt af CVS 1 INDLEDNING NIRAS er af Randers Kommune
Læs mere1.1 Vivaldihullet, Kanalen og Lystbådehavnen
1.1 Vivaldihullet, Kanalen og Lystbådehavnen På denne strækning skal etableres en højvandsmur/-væg/-spuns. I denne fase arbejdes med en topkote på denne mur, på 2,5 m DVR90 ud til havsiden (Vivaldihullet)
Læs mereFællesaftalestrækningen Lønstrup
Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej
Læs mereOpmålingsrapport Vendebæk Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Vendebæk - opmålingsrapport
Ringsted Kommune Vendebæk - opmålingsrapport Maj 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol... 8
Læs mere1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Læs mereForslag til udformning af nye færgelejer Rudkøbing/Strynø
Forslag til udformning af nye færgelejer Rudkøbing/Strynø Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Langeland kommune Nye færgelejer til Strynø færgen
Læs mereBorgermøde om stormfloden. Tina Tving Stauning Formand for Teknisk Udvalg
Borgermøde om stormfloden Tina Tving Stauning Formand for Teknisk Udvalg Kend din kote og vid hvad du skal gøre Bag digerne: Kend din tærskelværdi og handl omgående Stormflodspæle Der er principielt i
Læs mereOversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Læs mereNy og eksisterende banes krydsning med Køgevej
Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej Den nye bane København Ringsted Notat vedr. økonomiske konsekvenser ved en forøget frihøjde for Køgevej Dato: 15.februar 2013 Versionshistorie 1 Ver. nr.
Læs mereByggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009
Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereThyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv
En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind
Læs mereAPRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT
APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND
Læs mereGrindsted. Kornelparken Udstykning af grunde Vurdering af ekstraomkostninger til fundering
Grindsted. Kornelparken 190-206 Udstykning af grunde Vurdering af ekstraomkostninger til fundering Geo projekt nr. 201635 Rapport 2, 2017-09-26 Sammenfatning Aalborg Kommune påtænker at sælge 9 grunde
Læs mereHøjvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Læs mereGennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å
Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der
Læs mereNotat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR
Læs mereKystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse ved Kobæk Strand
Grundejerforeningen Kobæk Sønderstrand Att. Kent Martinussen Kystdirektoratet J.nr. 16/06326-19 Ref. Britt Gadsbølle Larsen 31-05-2017 Kystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse
Læs mereNOTAT. Grundlag for dispensation fra åbeskyttelseslinje i Frederikssund Kommune. Etablering af kystbeskyttelse, Jyllinge Nordmark
NOTAT By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Grundlag for dispensation fra åbeskyttelseslinje i Frederikssund Kommune. Etablering af kystbeskyttelse,
Læs mereDet fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
Læs mereStevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.
Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion 21. april 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219322745 Version 3 Udarbejdet af MRI Kontrolleret af PFKL Godkendt af PFKL 1
Læs mereChristian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk
Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk
Læs mereVisuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg
Bogense Kommune Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg Skadesrapport Stormen 1. november 2006 Dato for inspektion: 14. november 2006 Udarbejdet af: Jan Larsen, HEV. Revision: 0 Indholdsfortegnelse:
Læs mereKronprins Frederiks Bro
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 6-1-2017 Kronprins Frederiks Bro Sidste opdateringer Tekst: 6-4-2016 Beliggenhed Roskilde Fjord ca. 1200 m N for Frederikssund Havn. 55 50,6'N 12 02,3'E - kort
Læs mereGodkendelse efter vandløbsloven til forlængelse af Præstegårdsbækken i forbindelse med udvidelse af Esbjerg Havn
Esbjerg Havn Hulvejen 1 6700 Esbjerg Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Att. Rasmus Ager Email: RA@portesbjerg.dk Dato 17. april 2012 Sagsbehandler Anne Christine Bang Telefon
Læs mere: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) Rusrenden omfatter en strækning på m, hvoraf 143 m er rørlagt.
Notat Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 72 20 72 07 E info@swecodanmark.dk www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Rusrenden 28.
Læs mereDen ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.
NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede
Læs mere: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) 2 REGULATIVFORSKRIFTER VEDR. VEDLIGEHOLD. Dimensioner fremgår af regulativet, afsnit 3.2.
Notat Sweco Danmark A/S Granskoven 8 600 Glostrup Danmark T 7 0 7 07 E info@swecodanmark.dk www.sweco.dk CVR-nr. 811 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Kundby og Bjergby Enge,
Læs mereNedenfor vil forudsætninger, muligheder og prissætning bliver behandlet.
14. august 2018 Notat Frederikssund Kommune Helhedsplan for Frederikssund Placering af Skjelskør Projekt nr.: 230149 Dokument nr.: 1229356954 Version 1 Revision 2 Udarbejdet af JKRU Kontrolleret af Godkendt
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereBilag 4 - Rambølls notat Oplæg til regional stormflodsspærring i Roskilde Fjord
Bilag 4 - Rambølls notat Oplæg til regional stormflodsspærring i Roskilde Fjord Teknik og Miljø Miljø Sagsnr. 217972 Brevid. 1966305 Ref. JNAL / 8LD 2. september 2014 NOTAT Projekt Oplæg til sluseløsning
Læs mereHvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 3-7-2016 Hvide Sande Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Beliggenhed Nordsøen, Ringkøbing Fjord 56 00,1'N 8 07,5'E - kort 93 og 99 Anmærkning
Læs mereHØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG
HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 1 PROJEKT INTRODUKTION HASLØV & KJÆRSGAARD Sag nr. HØR 37.5 25. oktober 2017 INDHOLD 1.0 Projekt Introduktion 1.1 Projektets formål 1.2 Eksisterende
Læs mereTil. Vejdirektoratet. Dokumenttype. Notat. Dato. Maj Skitseprojekt for forlægning af Lindved Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å
Til Vejdirektoratet Dokumenttype Notat Dato Maj 14 Skitseprojekt for forlægning af SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LINDVED Å Revision 1 Dato 14-05-08 Udarbejdet af Mads
Læs mereOpmålingsrapport øvre Kværkeby Bæk Ringsted Kommune august Ringsted Kommune. Øvre Kværkeby Bæk opmålingsrapport
Ringsted Kommune Øvre Kværkeby Bæk opmålingsrapport August 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol...
Læs mereRoskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi
Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej 80 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 14/00987-57 Ref. lhb/tpi 05-10-2015 Kystdirektoratets svar på Roskilde Kommunes anmodning af 29/9 om vurdering af skitseprojekt
Læs mereBekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande
Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSlagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 T: D: Sortemosevej 19 F:
Notat Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 INDHOLD 6. september 2016 Rev.: 9. september 2016 Rev.: 17. november 2016 Projekt nr. 210916 Dokument nr. 1220862328
Læs mereDIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.
Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:
Læs mereSønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB
Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereStormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999
Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt
Læs mereDet er valgt at undersøge to forskellige halkonstruktioner: 1. Traditionel stål-gitter overdækning med stålplade tag og sidevægge.
NOTAT Projekt Overdækning af kunstgræsbane Kunde Fredericia Idrætscenter Notat nr. 01 Dato 2010-12-13 Til Fra Kopi til Fredericia Idrætscenter Henrik Ebdrup 1. Overdækning af kunstgræsbane På foranledning
Læs mereKØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING
Skitseforslag KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING Køge Borgermøde Køge Stormflods- og klimasikring Ved Peter Fløcke Klagenberg, NIRAS 1. Hvorfor tale om stormflod og klima 2. Trusselsbilledet hvorfor bliver
Læs mereNOTAT. 1 Indledning. Rambøll har udarbejdet dette notat med forslag til 2 typer stibroer: - Stålbro - Kompositbro
NOTAT Projektnavn Projektnr. Kunde Bro ved Janderup Ladeplads Sales1102133 Varde Kommune Bjarne Fly Notat nr. 1 Version 1 Til Udarbejdet af Tine Gotthardsen Kontrolleret af Søren Duus Godkendt af Søren
Læs mere