Fru Cecilie Gønge: (står i en gruppe med fru Wulf og Else Rasmusdatter) Min gode Gud, hvor modbydeligt. Nu igen! (Til tømrerne) I må gå til fogden.

Transkript

1 Akt 1, Scene 1 (På pladsen foran kirken. En blandet gruppe borgere har taget opstilling langs muren ind til Lindegårdens have. Passivt og yderst i gruppen, lidt for sig selv, står tre muslimer, en sortklædt mand og to kvinder med tørklæde. Ingen tager notits af dem. Pludselig smækker kirkedøren op og to ophidsede tømrere kommer ud. Den ene har en bylt ved armen. De går over mod borgerne og henvender sig i starten til dem. Lars Tømrer: Se her, hvad man finder, når man som ærlig håndværker arbejder sent på klokkeværket i guds hus. Der skal ringes nattefred, når øvrigheden har fået skilt hovedet fra kroppen på stakkels Hans. Men der er åbenbart nogen, der må ekspederes væk på anden vis.(peger på bylten i Torben Tømrers arme). Torben Tømrer (viser bylten frem): En lille nyfødt barnekrop! Se blot den bette hånd. Der er snart ikke andet end små knogler tilbage og så en frygtelig stank. Den lille må have ligget i tårnet i månedsvis. Er der nogen der kender til et ungt kvindemenneske, der har været i ulykke? Her er i hvert fald frugten af hendes eventyr. (står i en gruppe med fru Wulf og Else Rasmusdatter) Min gode Gud, hvor modbydeligt. Nu igen! (Til tømrerne) I må gå til fogden. Lars Tømrer: Lige nu skal det stort hjælpe. Fogden, præsten, borgmesteren alle øvrighedens fine folk er på rådhuset for at gøre Hans Møller klar til sin straf. De har ikke stunder til et barnelig. Godsforvalteren er hjemme! Jeg så ham for et øjeblik siden. Bring bylten ind til ham han skal nok få gjort noget ved sagen. Niels Lind er mand for sin hat. (Tømrerne går ind for at aflevere bylten på Lindegården) Nu igen, siger du, Cecilie. Ja, du tænker vel på din pige Kirsten., som kom i ulykke med det barn som ingen karl i byen ville kendes ved. Hun måtte dog selv have vidst, hvem det var, så hvorfor udlagde hun ham ikke i kirken? Nogle ting er det bedst ikke at vide, kære Bodil. Kirstens hoved hænger stadig på stage nede på retterstedet og folk snakker, siger jeg dig. Snakker og bagvasker, gør de. Det kan min mand tale med om. Siden de fandt Kirstens barn i brønden den gang, så har han ikke været den samme. Jamen kæreste Cecilie, du siger da ikke. Nej, det gør jeg ikke!! Jeg siger ingenting. Jeg ved ingenting og det er nok også bedst.. Og se nu her hvad tømrerne har fundet. Det ramler da også sammen med mændenes liderlighed. Du siger vel ikke, kære Cecilie, at også det lille uskyldige barnelig, vi så lige før, at det. 1

2 Nej, Gud fri mig vel! Dertil har Lars såmænd mistet al kapacitet efter den historie med Kirsten. Jeg kunne lige se, at han skulle blive udlagt i kirken i en fadderskabssag. Det kunne lige mangle. Som om der ikke har været snakket nok. Men der er som sagt ikke noget at frygte. Det skal også stort hjælpe at få faren udlagt i kirken i en barnesag, hvis det er en af de fine. Hvad! Står du der og lytter, Else Rasmusdatter! Ja, undskyld, bevares. Men det var svært at undgå at høre, hvad fruerne snakkede om. Og jeg har mintro selv været det hele igennem. Det sømmer sig ikke at blande sig! Og du har ikke hørt noget, hører du? Men kender du noget til historien bag det lille lig, vi så de kom med lige før? Nej, det tror jeg ikke, jeg gør. Men hvis faren er en af de fine, så blir der ikke mere af det undtagen for den ulykkelige mor. Tror jeg, siger du. Du ved altså noget. Du har jo din gang både hos fine folk og natmænd, så sig hvis du ved noget. De er hos Godsforvalter Lind nu, så hvis du ved noget, så må du sige til. Hos Godsforvalteren? Ja så er sagen kommet i sikre hænder. Det kommer der ikke mere ud af. Får du måske ikke selv understøttelse fra havnefogden til din egen horeunge. Blev han ikke udlagt _ og har han måske ikke betalt? Jo efter at have presset mig til at vidne falsk og efter at have klaget til kongen og fået afslag. Det skulle der til. Men i dette tilfælde kommer sagen ikke længere end til Godsforvalteren, når nu det er ham, der har den. Du antyder vel ikke at min gode nabo Niels Lind, godsforvalteren, selv har noget med denne historie at gøre? (De afbrydes af uro på pladsen og larm oppe fra bispegården.) Akt 1, Scene 2 (En dreng kommer løbende nede fra rådhuskælderen.) 2

3 Drengen (råber mens han nærmer sig forsamlingen): Nu kommer de! Nu kommer de! Pastor Paludan går forrest og jeg så lige Hans Møller han ligner et spøgelse. Det manglede også bare. Aldrig i mit livs skabte dage har jeg hørt om noget så uhumsk og stygt. Om jeg forstår mig på mænd. Lad gud give Hans Møller den strengeste straf. Og tænk!, han har været ridefoged i Føllenslev i mere end en halv snes år. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, hvad han har bedrevet. Får, stude, hopper og vel også svin!!! (Man kan nu tydeligt høre processionsklokken. Nogle begynder at ville gå dem i møde.) Nej vent! Bliv her! De stopper lige her foran kirken. Hans skal udspørges af pastoren og angre sine synder foran guds hus. Der er hans eneste håb om frelse ellers er han fortabt. Gud skal ellers vide at han minsæl fortjener at ryge lige lukt ned i det gale Helvede og der brænde i al evighed for sit svineri. (Fra processionen, der nu nærmer sig pladsen, høres nu foruden klokken også salmesang Nu bede vi den Helligånd ) Se! De har øltapper Christens hoppe med og den er også klædt på til bålet. (Der går et suk og mumlen gennem gruppen) Og ham med rettersværdet der går sammen med pastoren, det er skarpretteren. Det er Christian Puhan fra Roskilde. Han kan nu sit kram, hvor rærligt det end må være. Det var også ham der stod for pisk og kagstrygning, da de fik Simon Posekigger op og dingle for nogle år siden. Jeg så i aftes, at han havde lagt sejl over bålene på Øret, så det kunne være tørt til i dag. Han har styr på sagerne. (Processionen stopper foran kirken. Delinkventen Hans Møller er ligesom hoppen klædt i hvide klæder med sorte bånd. Der er rødklædte soldater til at føre Hans Møller og hoppen. De befrier nu Hans Møller for hans lænker og fører ham hen foran præsten) Ridefoged Hans Møller, du har gjort dig skyldig i omgængelse mod naturen og derved påkaldt dig Guds vrede og allerhårdeste straf. Her foran byens borgere skal du offentligt bekende din synd og ved at angre gøre dig fortjent til at møde Jesus i Paradis, når du om føje tid skal på bålet, der er beredt dig på Gisseløre. Er du rede hertil? Ja, Deres Velærværdighed 3

4 Vedgår du at du har begået omgængelse mod naturen og drevet utugt med dyr siden dit 15. år? Ja, jeg bekender (Der mumles uroligt blandt borgerne) Jeg skal nu fra kirkeritualet tilspørge dig følgende: Bekender I jer til Gud den Almægtige og agter I at ende Eders liv i denne verden i denne tro? Ja! Tror I da, at I er en grov synder, og i mange måder højligt har fortørnet Eders gode Gud, men særdeles med denne Eders store synd, hvorfor I nu skal lide. Bekender I og rent ud, at I har fortjent døden herfor, og at I fortryder det inderligt af Eders hjerte? Hans Møller (grådkvalt): Ja, jeg bekender. Tror I også, at I for Kristi skyld har fundet nåde hos Eders Gud, for den og alle andre Eders synder, og at denne død skal være indgang til det evige liv? Ja Har I også af hjertet forladt alle og enhver, som Eder kan have gjort noget imod, så at I bærer ingen had eller vrede i Eders hjerte, hverken mod øvrigheden, som på sit embedes vegne må holde denne ret over Eder, ej heller over nogen anden, i hvo det og være kan, af Eders jævnkristne og næste? Ja, jeg bærer kun vrede mod mig selv. Er I og i den herre Jesu navn fuldkommen beredt at dø villigt for Eders begangne synder? Ja, jeg er beredt. Rejs dig da, Hans Møller, efter således at have bekendt og angret dine synder. Før vi nu, øvrighed og borgere, agter os til retterstedet på Gisseløre, vil jeg lade kundgøre indholdet af et brev fra Hans Majestæt Kong Christian d. 6. Som svar på dit bønskrift om at mildne straffen fra bål og brand i 4

5 levende live til at blive halshugget forinden bålet, lader Hans Majestæt kundgøre, at denne bøn er imødekommet for dig såvel som for hoppen. Gud velsigne Hans Majestæt Kong Christian den 6 af Guds nåde. Lad os da, øvrighed og borgere, vandre mod retterstedet. (Alle begiver sig nu efter øvrigheden og den dømte ad Præstegade og forsvinder ved Stenhuset, syngende salmen Befal du dine veje. Tilbage står de to borgerfruer. Scene 3 Jeg magter ikke at se eller høre mere til denne modbydelige sag. Pastor Paludan er dog en storartet mand.. Jeg er lige ved at sige, at han gjorde det smukt. Hans stemme er så mild og dog så myndig. Ja han er et dejligt menneske. Lagde du i øvrigt mærke til, at godsforvalter Lind ikke var her? Det ligner ham ellers ikke. Han plejer at være med, hvor tingene sker. Og så her, lige foran hans hjem. Man siger, at han er raget uklar med både den ene og den anden og stævner folk og fører retssager både til højre og venstre. Senest er han kommet i kiv med selveste pastor Paludan. Mon det har noget at gøre med Madam Borthig, du ved, købmandens kone. Man siger, at han render efter hende i tide og utide. Og Paludan og Borthigs er jo nære venner. Nej, godsforvalteren skulle ta og finde sig en kone, sku han. Han har alt for meget krudt og galde i sig til at være ungkarl. Men jeg gad se det fruentimmer, der frivilligt gav sig til Niels Lind. Ja, han skræmte jo bogstavelig talt livet af Severin Bechs kone. Jeg løber ikke med sladder. Og Godsforvalteren er vores nabo og gode ven. Men jeg hørte det med mine egne ører, da jeg i morges gik forbi henne ved Borthigs, at tjenestepigen Inger stod og snakkede med nabopigen. Hun sagde at Niels Lind i nat havde været i fruens sovekammer og under larm og spektakel var blevet smidt på porten. Han skulle være helt usømmelig klædt. (Der tændes lys oppe ved Lindegården) 5

6 Nej, det siger du ikke! Han er dog ganske uden hæmninger. Jamen tænk dog! Hvad han dog kan, den godsforvalter. Se, der er lys oppe i hans stuer. Der kunne vel ikke ske noget ved at gå forbi og kigge lidt ind. Det var lige hvad jeg tænkte. Jeg bor her jo, men kom bare med. Jeg er også helt opkørt. Først barneliget og så den skrækkelige historie med Hans Møller, og hele byen er jo nysgerrigt rendt ned for at se ham syde på bålet. Lad os gå. (Fruerne og publikum begiver sig op i Lindegården og ind i Niels Linds arbejdsværelse) 6