Landsforeningen Ligeværd Generalforsamling marts i Vejle. Indledning

Transkript

1 Landsforeningen Ligeværd Generalforsamling marts i Vejle Indledning Der findes ikke meget forskningsmæssig viden om hvordan det står til i familier med børn med særlige behov. Internationale undersøgelser viser dog at familierne er voldsomt pressede. I Landsforeningen Ligeværd er vi ikke i tvivl om, at når et barn i Danmark bliver diagnosticeret med et handicap eller har særlige behov, så betyder det, at der bliver vendt op og ned, ikke kun på barnets egen verden men også på de andre familiemedlemmers liv og hverdag. Forældrene kommer på overarbejde i forsøget på at sikre deres børn uddannelse, arbejde og bolig. De skal have overblik og være vedholdende i mødet med den offentlige forvaltning og er tvunget til at kunne navigere i love og regler. Vi har i Ligeværd gennem det seneste år set flere og flere eksempler på hvordan forældre bliver sygemeldte, mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og bliver isolerede. Fordi deres liv er blevet en lang kamp for at sikre deres børn et ligeværdigt liv på lige fod med alle andre børn. Børn med særlige behov vokser desværre oftere op med skilte forældre og forældre med lavere velbefindende. Derfor er det så vigtigt at familierne får den støtte og hjælp de har ret til. Og det er påkrævet, at politikerne får øjnene op for, at en tidlig indsat med HELE familien for øje, er den eneste vej frem når det gælder familier med børn med særlige behov. Gennem det seneste år har vi i Landsforeningen set med voksende bekymring på hvordan familierne rammes hårdt af de mange reformer som fejer hen over landet. Kløften mellem de gode intentioner i reformerne og udmøntningen i den enkelte kommune er sine steder så store, at de parter som skal samarbejde om at finde de bedste løsninger for de unge mennesker, ikke længere kan nå hinanden. Vi oplever, at der er store forskelle i støtten til det enkelte barn, afhængigt af hvor i landet familien bor. Nogle kommuner tager ganske enkelt ikke forældrene alvorligt. Som det er tænkt med ressourceforløbene, mener vi at der også er brug for en koordinerende sagsbehandler når det gælder borgere med særlige behov. Unge mennesker kan vente på et STU tilbud (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) i månedsvis. Og i ventetiden sidde hjemme på værelset uden noget at tage sig til. Forældre kan være nødsagede til at sygemelde sig eller forlade arbejdsmarkedet for at passe børn som skulle have været inkluderet i et skolesystem, som nogle steder stadig ikke er gearet til at modtage børn med særlige behov. Man kan spørge sig selv hvor mange ressourcer det koster, menneskeligt og økonomisk, når hele familien bliver ramt og hvor meget kommunen kunne spare på en tidlig og rigtig indsats. Ude lokalt og på sekretariatet har vi i Landsforeningen haft stort fokus på at støtte familierne og på at råbe beslutningstagerne op. Lokalforeningerne er netværk for forældre som hjælper hinanden. Mange steder har medlemmerne stor gavn af at benytte tilbuddet om en lokal bisidder. Ligesom den telefoniske rådgivning på sekretariatet benyttes af såvel medlemmer som nye henvendelser, der gennem rådgivningen får øje på Landsforeningen Ligeværds eksistens og tilbud. Der er endog noget der tyder på, at behovet for støtte og rådgivning ikke vil blive mindre. Når professor på Institut for Kulturvidenskab ved Syddansk Universitet, Katrin Hjort, i sin doktordisputats Farvelfærdsstaten tegner et billede af et velfærdssystem, hvor de der kan forhandle har størst chance for at få del i velfærdsydelserne, og hvor kommunerne i meget høj grad definere det konkrete indhold i vores velfærdssystem.

2 Lokalforeningerne har med stor succes afholdt konferencer om inklusion og indbudt lokalpolitikerne til debatarrangementer. Landsforeningens tilstedeværelse på Folkemødet på Bornholm var også i 2014 en god mulighed for gøre politikerne opmærksomme på de problematikker de unge og deres forældre står overfor. Et tiltag som vil blive gentaget i Indsatsområder Foreningsfællesskabets forretningsudvalg har gennem det seneste år arbejdet med at udvikle en fælles strategi for Ligeværd. I det nye strategioplæg er der særligt fokus på Foreningsfællesskabets eksistensberettigelse under temaet: Hvordan gør vi hinanden bedre til at sikre borgere med særlige behov ligeværd og ligeværdighed i alle livets forhold?. Der er desuden fokus på, at Fælleskabet skal måles på fire grundlæggende bundlinjer, som udgør de væsentligste områder for Ligeværds aktivitet: - Gennemslagskraft - Udvikling - Støtte - Økonomi I forhold til at understøtte de fire bundlinjer igangsættes tiltag og investeringer på Foreningsfællesskabs niveau. Overordnet flyttes der midler til fundraising i forbindelse med nye projekter, som rummer mulighed for effekt på alle fire bundlinjer. Der udvikles analyser af særlige områder og temaer inden for målgruppen eller arbejdet med målgruppen. Disse analyser indgår som underbygning af projektansøgninger eller i forbindelse med Foreningsfællesskabets kommunikationsaktiviteter. Derudover flyttes der midler til kompetenceudvikling af sekretariatets personale. Det er en vigtig opgave for Ligeværd at sætte dagsordenen og sørge for, at politikere og beslutningstagere kender Ligeværds målgruppe og kender Ligeværd. Det har altid været og er fortsat en målsætning for Foreningsfællesskabet. Resultaterne på dette område viste sig allerede i foråret, hvor Ligeværd skrev høringssvar til behandlingen af erhvervsskolereformen og især den nye Kombineret Ungdoms Uddannelse. Efterfølgende var vi i foretræde for Børne- og undervisningsudvalget, da vi ikke var helt tilfredse med udkastet til lovteksten, hvor Ligeværds uddannelsessteder ikke var skrevet tydeligt ind. Siden er vi blevet forsikret om, at også Ligeværds uddannelsessteder kan indgå i samarbejdet omkring Kombineret Ungdoms Uddannelse. Der kom især hul igennem til pressen, da Information begyndte at afdække kommunernes forsøg på at presse sårbare behandlingskrævende unge ind på specialefterskolerne for at spare penge på behandlingstilbud. I en hel artikelserie blev flere af Ligeværds efterskoler og uddannelsessteder citeret, lige som Ligeværds nye sekretariatsleder Esben L. Kullberg blev gengivet på tryk. Efterfølgende blev Ligeværd kontaktet af både DR og TV2 for at kommentere kommunernes måde at begrænse de unges muligheder for at finde egnede uddannelsessteder. Derudover blev en artikel i Ligeværdsbladet fulgt op af landsdækkende medier. Artiklen omhandlede de store forskelle mellem kommunerne i forbindelse med de muligheder, de gav forældre til børn med handicap eller særlige behov. Dette kom socialministeren for øre og affødte en invitation til at komme ind i socialministeriet og fortælle om de erfaringer Ligeværd har med denne problematik, og hvad vi kunne se af muligheder for at forbedre den situation. Socialøkonomiske virksomheder er stadig et meget vigtigt indsatsområde for Ligeværd. Det er et område som kan rumme mange muligheder for beskæftigelse for Ligeværds unge, men også et område som kan være vanskeligt at skabe klarhed over. Kommunerne arbejder med at finde deres ståsted på det socialøkonomiske felt. Der tales og tænkes i bæredygtige partnerskaber med civilsamfund og private virksomheder. I Ligeværd har vi derfor stor opmærksomhed på området, og igennem længere tid har FUS 2

3 (Foreningen af uddannelsessteder) sammen med sekretariatet arbejdet på, at beskrive og definere et udviklingsprojekt, som kan tage afsæt i den praksis og erfaring som uddannelsesstederne repræsenterer. I Landsforeningen har vi gennem året arbejdet på at tiltrække nye medlemmer og gøre opmærksom på de tilbud foreningen har. Ansættelsen af to nye regionskonsulenter er et led i denne strategi. Landsforeningen har således nu en ½ tids sekretariatskonsulent og fire regionskonsulenter ansat på delvis frivillig basis. Regionskonsulenternes opgave er, ud fra de lokale og regionale vilkår, at arbejde for at skabe medlemsvækst og sammen med sekretariatskonsulenten af lave opsøgende arbejde i forbindelse med opstart ag nye lokalforeninger. UFL (Unge for Ligeværd) har i 2014 haft øget fokus på at oprette flere klubber, tilknytte flere vejledere og frivillige i klubberne samt øge antallet af klubaktiviteter. Alt sammen med henblik på at tiltrække nye unge medlemmer til klubberne. I UFL ved man, at behovet for fritidstilbud til unge med særlige behov er til stede, men også at unge med særlige behov skal opleve tryghed og mødes af nogen de kender før de kaster sig ud i noget nyt. Det kan være tidskrævende at skabe de nødvendige rammer og den nødvendige tillid som er udgangspunktet for at de unge møder op i klubberne. I 2014 valgte UFL derfor at ansætte en udviklingskonsulent, som skulle udvikle og igangsætte nye samarbejder og aktiviteter. Der er endnu ikke blevet målt på resultaterne, men nye samarbejdsrelationer og fokus på øget lokal opmærksomhed om klubbernes aktiviteter forventes at skabe positive resultater i Projekter Ved årets udgang blev projekt Count Me In afsluttet. En række institutioner og organisationer fra fem partnerlande var involveret i projektet; herunder fra Danmark Ligeværd, repræsenteret ved DHI (Det helhedsorienterede netværk), og GAIA Museum i Randers. Count Me In s formål var at undersøge muligheder og behov for at etablere uddannelse og undervisning af borgere med særligt behov gennem tilknytning til kunst og kultursektoren. Projektet har blandt andet oprettet en e-læringsportal og udgivet en bog. I forbindelse med projektafslutningen blev det besluttet af Ligeværd arbejder videre med at oversætte såvel bog som e-læringsportalen. Ligeværds projekt FriRåd gik over sommeren ind i sit sidste år. I det 4 årige undersøgelsesprojekt har man undersøgt hvordan organisationer som Ligeværd kan øge antallet at unge frivillige. Som en del af forankringen af projektet i Ligeværd blev LigeLinie, Ligeværds frivillige mail- og telefoniske rådgivning oprettet i foråret I telefontjenesten tager unge studerende imod henvendelser fra især pårørende. De unge studerende lytter og henviser til relevant bistand, støttet af en erfaren mentor. DHI og FUS har gennem længere tid arbejdet med praktisk erhvervsuddannelse. Desværre blev der givet afslag fra Tryg Fonden på en ansøgning til et uddannelsesprojekt omkring Oplevelsesmedhjælper. Der arbejdes videre med nye ideer omkring praktisk erhvervsuddannelse. For selv om vi har fået en ny Kombineret Ungdoms Uddannelse, så er det Ligeværds oplevelse, at langt størstedelen af vores målgruppe ikke har fået bedre betingeler for at få et uddannelsesforløb med erhvervsrettet indhold. 30 af Ligeværds skoler og uddannelsessteder gik for 2 år siden, i samarbejde med UC Syddanmark, sammen om et storstilet projekt under titlen God uddannelse til alle unge. Projektet kortlægger de pædagogiske indsatser som er udviklet på Ligeværds skoler og uddannelsessteder. Kortlægningen og beskrivelsen af disse indsatser vil, når projektet afsluttes i 2015, være værdifulde værktøjer if. til at skulle forklare myndigheder og politikere, hvad det er Ligeværds skoler og uddannelsessteder gør og at det man gør rent faktisk virker. Det er Ligeværds holdning, at den kommunale finansiering af STU en stadig giver anledning til, at mange kommuner har større fokus på at begrænse uddannelsesgarantien end at se på udviklingspotentialet hos den 3

4 enkelte unge, og dermed er STU en konstant i skudlinjen for besparelser og nedskæringer. Som et led i at synliggøre hvilket udbytte og effekt et STU forløb bidrager med i forhold til de unges videre livssituation og i voksenlivet har FUS indgået et samarbejde med to selvstændige konsulenter omkring udarbejdelse af analysen Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? De første resultater af undersøgelsen er allerede tilgængelige og viser, at ikke mindre end 75 % af de unge på uddannelsesstederne har mere end tre særlige belastninger af forskellig karakter. Det var med stor glæde, at vi lige inden årsskiftet fik besked om, at Ligeværd fik tildelt næsten 4. mio. over 4 år af Satspuljen. Midlerne tilgår et projekt med titlen Digisafe og er forankret i UFL. Projektet er et samarbejde med blandt andet Statsbiblioteket og Borgerservice i Aarhus Kommune. Det fireårige projektet skal sikre, at unge med særlige behov ikke bliver hægtet af i den digitale udvikling. Projektet skal støtte de unge med at finde vej i den digitale kommunikation med det offentlige og med færdslen på internettet, og de udfordringer det giver, samt brugen af de sociale medier. Sekretariatet Ligeværds sekretariat har i 2014 været ramt at en del udskiftning blandt sekretariatets medarbejdere på grund af sygdom. Andre har fået nyt arbejde og det har betydet at nye gode kræfter er kommet til. Esben L. Kullberg tiltrådte ved årets start som ny leder for Ligeværds sekretariat. Lene Laursen blev ansat i bogholderiet og Mette Davidsen blev ansat som udviklingskonsulent i UFL. Mette bliver i 2015 ansat som projektleder i Digisafe. Kristine Simonsen er blevet ansat som projektassistent i projekt FriRåd og June Tagmose blev ansat som konsulent for Skoler og uddannelsessteder i stedet for Jens Ole Jørgensen. Selvom de mange forandringer indimellem har betydet, at der har været meget at lave for de ansatte, får man altid indtryk af, af der er en god stemning og masser af engagement på sekretariatet. Lokalforeninger I 2013 fik Landsforeningen tildelt midler af Tryg Fonden til afholdelse af fem inklusionskonferencer rundt omkring i landet, med lokalforeningerne som tovholdere og værter. Konferencerne har alle været velarrangeret af lokalforeningerne og de fleste steder har konferencerne været godt besøgt med mange deltagere; enkelte steder med færre deltagere. Men optagetheden af spørgsmålet om inklusion og lysten til at diskutere med lokalpolitikerne om skole og samfund har været et gennemgående træk. Det er med gennemgående oplægsholder Leo Komischke-Konnerups ord måske det vigtigste resultat fra konferencerne: At der blandt en masse mennesker rundt om i landet er en stærk interesse for og et engagement i at tale om en sag, der ikke for alvor lader sig realisere uden netop et stort folkeligt engagement. Man må derfor antage og håbe på, at inklusion også i 2015 vil blive drøftet såvel lokalt som nationalt. I Landsforeningen kan vi have bange anelser om, at specialbørn med inklusionen bliver spredt ud over store afstande i den enkelte kommune og at såvel børnene som deres forældre får sværere ved at mødes og støtte hinanden. Enkelte lokalforeninger har de senere år været optaget af at indgå i samarbejder med kommunale aktører, med henblik på at få del i midler til oprettelse af Startboliger til udsatte unge. Regeringen har afsat 143 mio. kr. i perioden til etablering af Startboliger for udsatte unge mellem 18 og 24 år. En Startbolig giver ikke alene tag over hovedet, men også støtte fra en social vicevært. I Viborg har lokalforeningen således i samarbejde andre lokale aktører været med til oprettelsen af 15 boliger. Der er i dag Startboliger i 25 kommuner (kilde: mbbl.dk) Også 2014 var lokalforeningerne tilstede på uddannelsesmesserne, som Ligeværd arrangerer sammen med Uddannelsesavisen. På messerne havde lokalforeningerne god mulighed for at møde forældre på tomandshånd og fortælle nye forældre om fordelene ved et medlemskab af Landsforeningen. 4

5 Lokalforeningerne kunne blandt andet udlevere Ligeværds meget populære uddannelseskatalog, der noget nyet har fået folderen Find vej til dine muligheder som indstik to meget populære udgivelser i ét. Derimod måtte vi konstatere, at der ikke var efterspørgsel efter de oplæg som Landsforeningen havde inviteret til. Ligeværd er også i 2015 med til at arrangere uddannelsesmesserne, hvor der på baggrund af erfaringerne fra 2014 vil ske ændringer; blandt andet arbejdes der på at messerne kun skal afholdes 1 dag i de enkelt byer 2 dage i Roskilde- og at invitere nogle af Ligeværds søsterorganisationer til at deltage på messerne. Vi har desværre måttet konstatere at det øgede pres på pårørende sandsynligvis er en medvirkende årsag til, at de lokale aktiviteter er dalet i nogle dele af landet. Enkelte lokalforeninger har kastet håndklædet i ringen og andre arbejder på vågeblus. Omvendt er der stadig mange lokalforeninger som er meget aktive i at støtte UFL klubberne og som lægger mange kræfter i at hjælpe medlemmer i det ofte svære møde med den offentlige forvaltning. Endelig er der også lokalforeninger som har stor succes med at være i dialog med de lokale politikere og derigennem har muligheden for at gøre opmærksom på de udfordringer som medlemmerne kæmper med. En enkelt ny forening er blevet dannet i I Holstebro har en gruppe aktive forældre etableret en ny lokalforening med fokus på at skabe fritidstilbud for specialklassebørn. Afslutning Vi er nu gået ind i et valgår og Landsforeningen Ligeværd har mange oplagte emner, som vi mener, at politikerne burde forholde sig til; blandt andet vil vi gerne høre hvilke overvejelser politikerne har, i forhold til at støtte HELE familien som har pårørende med særlige behov. Og vi vil meget gerne høre politikernes konkrete forslag til hvordan familierne kan støttes. Disse og andre spørgsmål vil vi stille, når vi møder politikerne på Folkemødet på Bornholm. Og vi vil arbejde for at, at vores lokalforeninger får mulighed for at stille samme og andre spørgsmål lokalt. Jeg ser tilbage på endnu et givende og spændende år i selskab med en meget engageret bestyrelse. Og med kontakt til arbejdsomme og initiativrige lokale medlemmer. På trods af, at mange oplever modstand og har svære livsvilkår, oplever jeg en stor vilje til at gå aktivt ind i debatten for at fremme ligeværdigheden i alle livets forhold for borgere med særlige behov. Vejle 2015 På vegne af bestyrelsen Bent B. Mikkelsen. 5