Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne

Transkript

1 Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne Redigeret af: Lotte Bøgh Andersen Peter Bogetoft Jørgen Grønnegård Christensen Torben Tranæs Bidragydere: Lotte Bøgh Andersen - Peter Bogetoft - Jørgen Grønnegård Christensen - Jesper Rosenberg Hansen - Eskil Heinesen - Ulrik Hvidman - Christian Bøtcher Jacobsen - Mads Leth Felsager Jakobsen - Mikkel Lynggaard - Peter Bjerre Mortensen - Thorbjørn Sejr Nielsen - Hans Henrik Sievertsen - Camilla Denager Staniok - Torben Tranæs - Jesper Wittrup UNIVERS!TÅTSB!BL!OTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHSK - Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag

2 Indhold Forord 13 Redaktørernes forord 14 Kapitel 1 Ungdomsuddannelserne i Danmark og internationalt 15 Jørgen Grønnegård Christensen, Eskil Heinesen og Torben Trances Resumé 15 Reformernes tid 15 Ungdomsuddannelsernes komplekse verden 17 Gymnasiale uddannelser 18 Uddannelsesforløb 19 Finansiering 19 Erhvervsuddannelser 20 Uddannelsesforløb 20 Finansiering 20 Antal elever på ungdomsuddannelserne 21 Ressourceforbruget på ungdomsuddannelserne 22 Fra tradition til fornyelse 22 Ungdomsuddannelserne i internationalt perspektiv 27 Bogens grundlag og metoder 28 Bogens spørgsmål 29 Litteratur 31 Kapitel 2 Det formelle fundament: Love, bekendtgørelser og unødigt bureaukrati Mads Leth Felsager Jakobsen og Peter Bjerre Mortensen Resumé 33 Indledning 33 INDHOLD 5

3 Måling af regler 35 Udviklingen i love og bekendtgørelser 37 Opfattelsen af reglerne som unødigt bureaukrati 42 Konklusion 50 Litteratur 51 Kapitel 3 Det aftalemæssige fundament: Overenskomster, lokalaftaler, styring og professionalisme 52 Christian Bøtcher Jacobsen, Mikkel Lynggaard og Lotte Bøgh Andersen Resumé 52 Introduktion 52 Overenskomststyringen 53 Aftaler på forskellige undervisningsområder 54 Synet på de nye overenskomster 54 Styringsmodeller set i teoretisk perspektiv 55 Styringsmodeller: Tillid, central styring valgfrihed og brugerinddragelse 56 Styringsmodeller, handlingskapacitet og motivation 57 Professionalisme og professionel status 58 Er underviserne på ungdomsuddannelserne professionelle? 59 Aftalestyringen på STX-området: Før og nu 60 Aftalestyringen efter OKI 3 63 Aftalestyringen på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser: Før og nu 65 Aftalestyringen efter OK13 66 Aftalestyringen i komparativt perspektiv: Forskelle og ligheder til folkeskoleområdet? 67 Aftalestyringen i sammenhæng med andre typer styring på ungdomsuddannelsesområdet 68 Uddannelsernes indhold og mål 68 Styringsmodellernes udbredelse på ungdomsuddannelserne 69 Professionalisme og professionel status som ressourcer i fremtidig (aftale) styring 70 Dilemmaet mellem professionsstrategi og lønmodtagerstrategier 70 Forholdet mellem professionalisme og professionel status 71 Konklusion 71 Litteratur 72 6 STYRING, LEDELSE OG RESULTATER PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

4 Kapitel 4 Det økonomiske fundament: Finansiering og faktorer med betydning for omkostningerne 75 Ulrik Hvidman og Hans Henrik Sievertsen Resumé 75 Indledning 75 Ændringer i den økonomiske styring af de gymnasiale uddannelser 77 Taxameterstyring, udgiftsstyring og ressourceallokering 80 Taxameterfinansiering og udgiftsstyring 80 Taxameterfinansiering og udgiftskonvergens 81 Taxameterstyring og sociale udfordringer 82 Betydningen af taxameterstyring på de almene gymnasier 82 Udgiftsstyring og konvergens 82 Betydningen af sociale faktorer for bevilling 86 Konklusion 88 Litteratur 89 Appendiks 90 Beskrivelse af data 90 Beskrivelse af måling af socioøkonomiske ressourcer 91 Regressionsmodel til at undersøge sammenhæng mellem socioøkonomiske ressourcer og bevilling 92 Kapitel 5 Det ledelsesmæssige fundament: Ledelsesstruktur, ledelsesstrategi og strategisk ledelse 93 Christian Bøtcher Jacobsen, Thorbjørn Sejr Nielsen og Jesper Rosenberg Hansen Resumé 93 Ledelsesstrukturen i ungdomsuddannelserne 94 Bestyrelsernes rolle 95 Ledelseslag og ledelsesstrukturer 98 Strategisk ledelse 99 Teoretisk baggrund for strategisk ledelse - herunder det offentliges særligheder 99 Strategisk ledelse på de almene gymnasier i en reformtid 100 Ledelsesstrategier 102 Transformationsledelse og transaktionsledelse på ungdomsuddannelserne 103 Hvordan laver lederne undtagelsesvis ledelse? 104 INDHOLD 7

5 Hvordan laver lederne belønnende ledelse? 105 Hvordan laver lederne transformationsledelse? 105 Intenderet og opfattet ledelsesstrategi 106 Konklusion 108 Litteratur 109 Kapitel 6 Skolerne som arbejdsplads: Lederes og læreres tilknytning til deres organisationer 111 Camilla Denager Staniok og Lotte Bøgh Andersen Resumé 111 Introduktion 111 Organisatorisk commitment blandt ledere og lærere 113 Sammenhængen mellem lederes og læreres affektive organisatoriske commitment 117 Relevansen af målprioritering og mål commitment blandt ledere og lærere 119 Målkonflikt på de forskellige typer ungdomsuddannelser 121 Målprioritering og commitment til fastholdelse og højt fagligt niveau 123 Sammenhængen mellem lederes målprioritering og læreres målcommitment Andre typer konflikter relateret til målsætningerne 128 Konklusion 128 Litteratur 129 Kapitel 7 Effektive skoler: Benchmarking af danske ungdomsuddannelsesinstitutioner med særligt fokus på gymnasierne 131 Peter Bogetoft og Jesper Wittrup Resumé 131 Benchmarkinganalyser 132 Identifikation af skoleeffekter 134 Data 134 Relativ løfteevne 135 Fastholdelse 137 Modelspecifikationer 139 Input og output 140 Ressourceopgørelser STYRING, LEDELSE OG RESULTATER PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

6 Skalaafkast 142 Sammenligningsgrupper 142 Hvor efficiente er de almene gymnasier? 143 Mængdemodeller med kvalitetsrestriktioner 144 Effektmodeller 147 Hvad kendetegner de efficiente gymnasier? 151 Konklusion 154 Litteratur 155 Kapitel 8 Fastholdelse. Hvad har betydning for omfanget af frafald? 157 Jesper Wittrup, Christian Bøtcher Jacobsen og Lotte Bøgh Andersen Resumé 157 Introduktion 157 Forventninger til forhold med betydning for fastholdelsen 158 Årsager til frafald 162 Sammenhængen mellem fastholdelseseffekt og de interne forhold på ungdomsuddannelserne 169 Konklusion 171 Litteratur 172 Kapitel 9 Faglige præstationer: Hvad har betydning for gymnasieelevernes faglige resultater samt for gennemslagskraft og responsivitet i de gymnasiale uddannelser? 174 Christian Bøtcher Jacobsen, Jesper Wittrup og Lotte Bøgh Andersen Resumé 174 Introduktion 174 Flere dimensioner af performance 175 Forventninger til betydningen af ledelse for bestyrelsesresponsivitet, lærergennemslagskraft og elevernes faglige præstationer 179 Generel karakteristik af gymnasieelevernes baggrund (udvikling over tid) 180 Forklaring på gymnasiekarakterer 183 Intenderet (= lederrapporteret) og opfattet (= medarbejderrapporteret) ledelsesstrategi 184 Faktorer på skolerne som forklaring af forskellene i karaktergennemsnit 188 INDHOLD 9

7 Analyser af alternative performancemål: Gennemslagskraft hos lærerne og skolernes responsivitet over for bestyrelserne 191 Sammenhængen mellem de forskellige resultatindikatorer 193 Konklusion 195 Litteratur 196 Kapitel 10 Beskæftigelse: Hvad har betydning for, om eleverne efterfølgende opnår beskæftigelse? 198 Christian Bøtcher Jacobsen og Jesper Wittrup Resumé 198 Beskæftigelse som performanceindikator 199 Forklaringer på beskæftigelse 199 Sammenhængen mellem beskæftigelse og de interne forhold på ungdomsuddannelserne 203 Konklusion 203 Litteratur 205 Kapitel 11 Internationale effektivitetsforskelle i uddannelsesproduktion 206 Peter Bogetoft, Eskil Heinesen og Torben Trances Resumé 206 Et internationalt perspektiv er mere og mere nødvendigt 207 Forskellige modeller for uddannelse af unge 208 Uddybende om erhvervsuddannelserne 210 Sammenligninger på tværs af landegrænser er vanskelige 210 Uddannelsesproduktion: Omkostninger og output 211 Hvordan sammenlignes effektiviteten? 214 Databeskrivelse 214 Metode 214 Særlige udfordringer ved internationale sammenligninger 216 Oversigt over de gennemførte analyser 218 Omkostninger og elevtal (mængdeeffektivitet) 218 Illustration af sammenhængen mellem omkostninger og elevtal 218 Mængdemodellerne STYRING, LEDELSE OC RESULTATER PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

8 Forklaringer på efficiensforskelle i mængdemodellerne: Kvalitetsforskelle 224 Korrelation mellem mcengdeefficiens og kvalitetsindikatorer 226 Illustration af sammenhæng mellem udgifter per elev og kvalitetsindikatorer DEA-analyse af sammenhængen mellem kvalitet og ressourceanvendelse 230 Populationsgennemførelsesprocenter 231 Elevgennemførelsesprocenter 232 Forventet løn 234 Konklusion vedrørende kvalitetsindikatorer 235 Sammenfatning 236 Litteratur 238 Kapitel 12 Hvor gode er ungdomsuddannelserne? 240 Peter Bogetoft og Jørgen Grønnegård Christensen Resultater, problemer og potentialer 240 Bedste praksis 242 Den tætte regulering 247 Ledelse og lærere 251 Skolerne, eleverne og deres resultater 254 Blokeringer og potentialer 258 Om forfatterne 262 Indeks 265 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed INDHOLD 11