BRANCHEANALYSE. håndværkere

Transkript

1 BRANCHEANALYSE håndværkere

2

3 indhold Kapitel 1 - Indledning... 5 Kapitel 2 - Branchesammenligninger... 9 Kapitel 3 - Tømrere Kapitel 4 - El-installatører Kapitel 5 - Malere Kapitel 6 - VVS ere Kapitel 7 - Murere Kapitel 8 - Datagrundlaget for analysen

4 Ønsker du at få udarbejdet en regnskabsanalyse, hvor vi matcher din virksomheds tal med branchen, står vores revisorer gerne til rådighed. Du kan booke et møde på

5 kapitel 1 indledning BDO s brancheanalyse af håndværkere Brancheanalysen af håndværkere er udarbejdet på baggrund af en systematisk analyse af alle vores håndværkerkunder i hele landet i perioden 2006 til I BDO har vi specialiseret os i mindre og mellemstore virksomheder - også kaldet SMV erne. Vi udarbejder regnskaber, reviderer og rådgiver generelt SMV erne om økonomi. Det er den viden, der danner udgangspunkt for denne analyse. Vi er landets fjerde største revisionsvirksomhed, og vi har en væsentlig andel af de danske håndværkere i vores kundeportefølje. Vi kan på den baggrund give et godt billede af, hvordan økonomien for håndværkerne i Danmark hænger sammen samt hvilke parametre, der påvirker resultatet for den enkelte håndværker. Vi har lavet analysen, så den giver et billede af udviklingen og tilstanden for håndværkere i Danmark generelt. Vi kigger endvidere på branchekarakteristika samt de regionale forskelle. Fokus på de klassiske fag I analysen har vi valgt at fokusere på de fem klassiske håndværksfag: murere, tømrere, el-installatører, VVS ere og malere. Vi håber, analysen kan være med til at give en dybere forståelse af håndværkerne i Danmark - denne unikke gruppe af virksomheder, der har så afgørende effekt på den private jobskabelse - og samtidig være en inspirationskilde for nuværende og kommende håndværkere. Hvad gør de bedste? Håndværkerne er særligt konjunkturfølsomme, men vi har via vores analyser identificeret, at der er stor forskel på, hvor gode de enkelte brancher er til at reagere på konjunkturudsving. Nogle tilpasser sig hurtigt og klarer sig igennem med et fornuftigt resultat, mens andre er længere om at tilpasse sig og rammes hårdt af faldende konjunkturer. 5

6

7 På vej mod bedre tider og med stabil omsæning Man kan roligt sige, at håndværkerne har været igennem en turbulent periode med store udsving. Som det ser ud, er håndværkerne nu på vej mod bedre tider, omsætningen har stabiliseret sig, og virksomheden har tilpasset sig aktivitetsniveauet. Overordnet fulgte alle håndværkerne den samme tendens og øgede omsætningen i takt med byggeboomet frem til Ikke alle brancher formåede dog at forplante dette til bundlinjen, hvilket vi kommer nærmere ind på i de efterfølgende analyser. Efter 2008 har håndværkerne haft udfordringen at tilpasse aktivitetsniveauet til den nye markedssituation, hvilket lykkedes godt for nogle brancher og mindre godt for andre brancher. Overordnet kan vi sige, at god styring af mandskab, indkøb og øvrige omkostninger er det, der kendetegner de bedste i branchen. I enkelte brancher er der markante og tankevækkende forskelle mellem de bedste og resten af branchen, hvorved de opnår et bedre resultat. Spørgsmål? Har du spørgsmål eller kommentarer til analysen af generel karakter, er du velkommen til at kontakte din lokale revisor. Ønsker du at få udarbejdet en regnskabsanalyse, hvor vi matcher din virksomheds tal med branchen, står vores revisorer gerne til rådighed. Du kan booke et møde på Venlig hilsen BDO Vi har i analysen sammenlignet branchens bedste med det samlede gennemsnit for branchen. Her kan vi blandt andet se, hvilke fokuspunkter de bedste i branchen har, og hvad der gør, at de klarer sig bedre end de øvrige. 7

8

9 kapitel 2 Branchesammenligninger Byggeboomet løftede omsætningen, men hvad nu? Omsætningsindekset toppede for de fleste håndværkerbrancher i forbindelse med byggeboomet i perioden , hvorefter omsætningen faldt og landede på et lavere niveau end i Gennemsnitsindekset fulgte en kurve, der toppede i 2008 på indeks 127 og sluttede med en omsætning i 2010 under niveauet for Omsætningsindekset viser, at håndværkere, hvor omsætningen i særlig grad er afhængig af nybyggeriet, har været hårdest ramt af finanskrisen. El-installatørerne afviger, som den eneste branche, fra den generelle tendens og toppede først i Det betyder samtidigt, at de landede på et højere niveau end de øvrige i Malerbranchen har været mindst påvirket af byggeboomet og har ikke den samme variation på omsætningen som de øvrige brancher. Største stigning i omsætning - og største fald - har murerne haft, da de i 2008 toppede med indeks 133 og i 2010 sluttede på indeks 80. Tømrere og murere fløj højt, men ramte bunden Når vi ser på, hvor de enkelte brancher ligger i 2010, er der to brancher, der ligger under de øvrige: tømrere og murere. I forbindelse med byggeri, er det typisk disse to brancher, der har det mest omfattende arbejde, og de bliver derfor mere følsomme, når konjunkturerne falder, og byggeintensiteten går ned. De er begge involverede fra starten af et byggeprojekt, og de har derfor kortere reaktionstid ved vigende konjunkturer. Omsætning for tømrere og murere adskiller sig ved, at de har de største udsving i indekset for omsætning. I 2008 var det disse to brancher, der lå over de øvrige, hvorefter de fulgtes i et samlet fald frem mod 2010, hvor de landede som de to nederste. 9

10 Kap 2 Branchesammenligninger Omsætningsindex over tid Kap Branchesammenligninger Omsætningsindex Økonomisk udvikling over tid indeks2006 indeks2007 indeks2008 indeks2009 indeks2010 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Tømrere El-installation VVS- og blikkenslagerforretninger El-installatører indeks2006 indeks2007 indeks2008 indeks2009 indeks2010 Malere Malerforretninger Indeks byggeri under opførelse (m2) VVS ere Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Murere Murere Indeks byggeri under opførelse (m 2 ) El-installation Malerforretninger Murere VVS- og blikkenslagerforretninger Indeks byggeri under opførelse (m2) Alle håndværkere Tømrere Murere El-installatører VVS ere Malere Indeks byggeri under opførelse (m 2 )

11 Dette skyldes primært, at disse to brancher oftest forestår hovedentreprisen på nybyggerier, hvor muligheden for store opgaver er, og hvor der kan sælges mange timer på én opgave. Når opgaverne ikke er der længere, har det derfor også en større negativ effekt, og brancherne oplever store fald i omsætningen. Sammenhængen til m 2 under opførelse er meget markant for disse to brancher, hvor de i hele perioden følger indekset med en maksimal afvigelse på 8 point. El-installatører og malere klarer skærene To brancher slutter markant over de øvrige i 2010: malere og el-installatører. Malere og el-installatører baserer i højere grad deres omsætning på servicearbejder som renovering og vedligeholdelse, og i mindre grad på nye byggerier. Deres afhængighed af og sammenhæng med m 2 under opførelse er derfor ikke så markant. Disse to brancher er relativt set ikke så følsomme over for konjunkturerne. De er oftest det sidste hold håndværkere på nybyggerier, og de har derfor en længere reaktionstid i forhold til faldende konjekturer, hvor de kan tilpasse virksomheden og fokusere på andre opgaver. Udsvingene i omsætningen kommer udelukkende som en effekt af de øgede byggeaktiviteter, hvor også VVS ere har en rolle. Entreprisen for VVS ere ved et nybyggeri er dog noget mindre end for tømrere og murere, og det kommer derfor aldrig til at udgøre den største del af forretningen. Indekset for omsætning følger indekset for m 2 under opførelse Sammenligner vi håndværkernes omsætningsindeks med indekset for m 2 under opførelse, fremgår det, at der er en sammenhæng mellem håndværkernes omsætning og det antal m 2, der er under opførelse (nybyggerier). Vi vil efterfølgende analysere dybere på den enkelte branches nøgletal og blandt andet kigge på, i hvor høj grad branchen er afhængig af antal m 2 under opførelse. I 2006 var der i Danmark m 2 under opførelse iflg. Danmarks Statistik, mens det i 2010 var faldet til m 2. Altså et fald på godt 2 mio. m 2 under opførelse svarende til et fald på 16 %. Som de eneste formåede disse to brancher at have en omsætning i 2010 højere end omsætningen i VVS ere følger gennemsnittet VVS ere følger gennemsnittet for alle håndværkere. De var med i toppen i 2008 og placerede sig i midten i Servicearbejder er basisforretningen for den typiske VVS- og blikkenslagerforretning, og de har altid det at falde tilbage på. 11

12 Omsætningsudvikling Omsætningsindeks Vareforbrug indeks DG1 indeks Lønindeks Omsætning Vareforbrug Lønninger 2010 Dækningsbidrag Omsætningsindeks Vareforbrug indeks DG1 indeks Lønindeks Omsætningsindeks Vareforbrug indeks DG1 indeks Omsætningsindeks DG1 indeks Lønindeks Vareforbrug indeks Lønindeks Omsætning Vareforbrug Lønninger Dækningsbidrag

13 Prisindeks M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M11 Prisindeks, vareforsyning (Kilde: Danmarks Statistik) Serie1 Leverandører og medarbejdere 125 tjente pengene under byggeboomet mestrene gjorde ikke 115 For 110 alle brancher gælder, at indekset for vareforbrug 105 i 2010 er lavere end indekset for omsætning i Vareforbruget faldt altså kraftigere end omsætningen Vi kan alle huske de lange leveringstider, der var på 90 byggematerialer, da byggeaktiviteterne var på sit højeste. Pressen var fyldt af det, og håndværkerne var i høj grad ramt af det. 2006M M M M M M M M M M M M M M M09 Serie1 Forlængede leveringstider gjorde det vanskeligt for håndværkerne at planlægge opgaverne optimalt. Håndværkerbranchen er i forvejen en branche, hvor vejrliget kan påvirke planlægningen og rentabiliteten på den enkelte opgave, og oven i det oplevede håndværkerne i perioden, at forsyningen af materialer var ustabil, hvilket gjorde det endnu vanskeligere at planlægge. Håndværkerne var i perioden generelt gode til at tilpasse deres priser til de stigende priser på varer. Efter 2008, hvor priserne på byggematerialer er faldet, har håndværkerne generelt kunnet bruge de faldende materialepriser til at fastholde dækningsgraden på deres opgaver. Dækningsgraden har derfor ikke samme udsving som omsætningen og vareforbruget. Fordelingen mellem omkostninger til vareforbrug og omkostninger til lønninger varierer fra branche til branche. Samtidig er brancherne ikke i samme grad afhængige af vejrliget. Selv om håndværkerne overordnet følger de samme tendenser, er der store forskelle på, hvor fokus skal holdes, og på hvordan de enkelte nøgletal påvirker hinanden i perioden. Det vil vi komme nærmere ind på i de efterfølgende kapitler, hvor vi kigger på den enkelte branches nøgletal samt på hvad branchen skal være særligt opmærksom på. Som en naturlig effekt af den øgede efterspørgsel, steg prisen på varer tilsvarende. Da konjunkturerne vendte, og efterspørgslen på varer blev mindre, faldt også priserne på varerne dramatisk i sidste halvdel af

14 Omsætningsudvikling, regionalt Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Det - er også de københavnere, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden skiller sig der har haft så travlt ud ved at have et højere aktivitetsniveau i perioden Herefter landede de på samme Ja, de havde en god omsætningsstigning i Hovedstadsregionen under byggeboomet, men to Nordjylland. niveau som de to øvrige regioner - Syddanmark og 1081 Region Nordjylland 1082 Region Midtjylland 1083 Region Syddanmark andre regioner 1084 kunne Region også Hovedstaden være med: Sjælland 1085 og Region Sjælland Midtjylland. Syddanmark og Nordjylland fulgtes ad i perioden. De toppede ligeledes i 2008; dog ikke på samme Når vi ser på håndværkerne regionalt, og på hvordan deres omsætning har udviklet sig i perioden, niveau som de tre øvrige regioner. ser vi, at alle regioner følger den samme tendens: Omsætningen toppede i 2008, og 2010 landede en smule under omsætningen i Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland

15 Resultat før renter, regnskabstal Hvem tjener penge? Set på tværs af landet og på tværs af brancher er der en klar tendens, der viser, hvilke karakteristika håndværkerne skal have for at tjene penge. I ovenstående graf har vi opstillet sammenhængen mellem antal ansatte og resultatet før renter for regnskabsåret Vi har ligeledes analyseret de øvrige regnskabsår, og her tegner sig samme tendens. Grafen viser - ikke overraskende - at der er en sammenhæng mellem, hvor mange ansatte man har, og hvor mange penge man tjener. Det interessante er, at det dog ikke er en direkte lineær sammenhæng. Den typiske håndværker kan håndtere at lede op til 8-10 ansatte. Når man når denne grænse, opstår behovet for at ansætte folk til ledelse, som ikke deltager direkte i produktionen. Af grafen kan aflæses, at denne ekstra administrative ledelsesressource påvirker resultatet negativt, frem til de igen har ansatte nok til at forrente den ekstra ledelsesressource. Håndværkere skal altså være ekstra opmærksomme, når de når tidspunkterne, hvor ekstra ledelseskræfter skal sættes ind. I nogle tilfælde kan det være en overvejelse værd, om man skal undlade yderligere ansættelser. Vores anbefaling er, at man har en strategi for fremtiden, herunder i hvilken takt og retning ens virksomhed skal udvikle sig. Som vi kan se på grafen, klarer håndværkerne sig fint til de har 7-10 ansatte. Herefter er der et fald i resultatet, når de når ansatte, hvorefter resultatet stiger igen. 15

16 Tømrere har været gode til at udnytte omsætningspotentialet - men har ikke styr på de faste omkostninger.

17 kapitel 3 Tømrere Omsætningspotentialet udnyttes godt Branchen var som helhed god til at følge byggeboomet under højkonjunkturerne. Omsætningen toppede i en smule bedre end gennemsnittet for alle håndværkerne. Materialepriser styrer dækningsgraden Tømrere har et højt vareforbrug set i forhold til de øvrige brancher i analysen. Dette gør dem ekstra følsomme over for ændringer i materialepriserne. Generelt har tømrerne haft et godt fokus på dette, og udviklingen for omsætning og vareforbrug følges parallelt i hele perioden. Branchen er altså god til at tilpasse priserne til de svingende varepriser. Indeks for vareforbrug, omsætning og lønninger følger hinanden frem til 2008, hvorefter indekset for lønninger ikke taber så meget i indeks som vareforbrug og omsætning. Mens det er lettere løbende at tilpasse materialeforbruget efter aktivitetsniveauet, er det straks sværere at tilpasse omkostningerne til lønninger. Omkostninger til lønninger styres af det generelle lønniveau samt af hvordan bemandingen er tilpasset det generelle aktivitetsniveau. Indekset for lønninger følger indekset for omsætningen frem til 2008, og det indikerer, at branchen formår at tilpasse priserne efter skiftende lønniveau. Når omkostningerne til lønninger ikke faldt i samme takt efter 2008, betyder det, at branchen ikke var hurtig nok til at tilpasse bemandingen til aktivitetsniveauet, og at omkostningerne til løn derfor blev forholdsvist større. Manglende styring på de faste omkostninger Som den eneste af de brancher, vi har analyseret, ligger indekset for dækningsgrad højere for tømrerne i 2010 end i Den store stigning i indekset for dækningsgrad for tømrer- og bygningssnedkervirksomheder skete i 2007 (+18) og 2008 (+16), og det var disse stigninger, der sikrede, 17

18 Kap 3 Tømrer & Bygningssnedkere Økonomisk udvikling Omsætning Vareforbrug Lønninger Dækningsbidrag resultat før afskrivninger og renter Omsætning Vareforbrug Lønninger DG1 Resultat før renter at tømrerne i dag har en større dækningsgrad end under højkonjunkturerne i Tømrerne havde altså muligheder for en højere indtjening, men formåede ikke at få dette til at afspejle sig i bundlinjen. Den vigende bundlinje skyldes de øvrige omkostninger, som tømrere ikke har kunnet tilpasse i samme grad som materialer og antallet af ansatte. Som en samlet betragtning endte tømrerne derfor med et mindre positivt resultat i Markedet har ændret sig I 2006 lå andelen af vareforbrug på 66 % af omsætningen, mens den i 2010 faldt til 48 % (-18 %). Faldet skyldes primært, at branchens marked har ændret sig i perioden. Under højkonjunkturerne - med mange m 2 under opførelse - kom den største del af omsætningen via nybyggerier. Nybyggerier for branchen er karakteriseret ved en høj materialeandel i forhold til de timer, der anvendes på byggerierne. Efter antallet af m 2 under opførelse er faldet, fylder dette en mindre del af den samlede omsætning. En større del af omsætningen i dag kommer fra servicearbejder, såsom renoverings- og vedligeholdelsesopgaver. Renoverings- og vedligeholdelsesopgaver er karakteriseret ved, at materialeandelen er mindre, mens der bruges flere timer på projekterne forholdsmæssigt. I samme periode steg andelen af lønninger fra 20 % i 2006 til 33 % i 2010, hvilket yderligere underbygger dette. Andelen af øvrige omkostninger fordoblet Når vi sammenligner, hvor meget de øvrige omkostninger udgør af det samlede resultat, er der sket en fordobling siden Der er vidt forskellige fokuspunkter, når man driver en håndværksvirksomhed under højkonjunkturer sammenlignet med at drive en virksomhed under lavkonjunkturer. Under højkonjunkturer kommer man lettere til salget, mens produktionsapparatet og ressourcer er den knappe faktor. Biler, lokaler, medarbejdere og materialer er begrænsningen for, hvor meget man kan vækste virksomheden og hvor mange opgaver, man kan tage ind. 18

19 tømrere Top 25 (2010) Omsætning 100% 100% 100% 100% 100% 100% Vareforbrug -66% -61% -58% -58% -48% -41% Fremmed arbejde -4% -6% -5% -5% -8% -8% Bruttoavance 30% 33% 37% 37% 44% 51% Lønninger -20% -21% -24% -24% -33% -25% Dækningsgrad 10% 12% 14% 13% 11% 25% Øvrige omkostninger -4% -5% -6% -6% -10% -12% Resultat før afskrivninger og renter 6% 7% 8% 6% 1% 13% Når konjunkturerne vender, vender også fokuspunkterne. Nu er salget den knappe faktor, mens produktionsapparatet er overgearet, og der er rigeligt adgang til ressourcer. Det vanskelige er, når konjunkturerne skifter, især når det skifter fra høj- til lavkonjunktur. Man kommer fra en periode, hvor man har ansat alle de medarbejdere, man kunne få fat i og har sørget for, at der var biler og lokaler til rådighed, så det ikke skulle begrænse væksten. Nu har man så et kapacitetsoverskud, og kapaciteten skal tilpasses, så den svarer til den nye markedssituation. Tømrere har generelt ikke tilpasset hurtigt nok, hvilket kan aflæses i resultatet før afskrivninger og renter. Mens materialeforbruget har tilpasset sig, har branchen ikke tilpasset antallet af medarbejdere og har heller ikke tilpasset de øvrige omkostninger i rette tid. 19 godt begyndt er halvt fuldendt.

20 Gennemsnit 10% 1% 33% 48% Vareforbrug Fremmed arbejde Lønninger Øvrige omkostninger Resultat før afskrivninger og renter 8% Top 25 13% 12% 25% 9% 41% Vareforbrug Fremmed arbejde Lønninger Øvrige omkostninger Resultat før afskrivninger og renter Vareforbrug Fremmed arbejde Lønninger Øvrige omkostninger resultat før afskrivninger og renter 20

21 HVAD GØR DE BEDSTE BEDRE? Top 25 er bedre til at regne den ud Kigger vi på, hvordan de 25 % bedste virksomheder (top 25) klarede sig i 2010 i forhold til gennemsnittet af alle tømrere, ser vi nogle markante forskelle. Top 25 har både lavere vareforbrug og lavere lønforbrug. Forskellen skal således ikke findes i, at Top 25 har en større andel af servicearbejder end de øvrige i branchen. En af forskellene kan være, at top 25 i højere grad fokuserer på planlægning og styring af forretningen. De har ofte større lønomkostninger til administration og ledelse, hvilket kan være givet godt ud. En god byggeleder, der er i stand til at sikre udnyttelse af kapaciteten og opnå de rigtige opgaver, vil ofte være et godt valg. Det gamle mundheld; Godt begyndt er halvt fuldendt kommer til sin ret, når vi kigger på tømrerne. Tømrerne, der bruger ekstra tid og energi på at kalkulere og planlægge projekterne, før det reelle arbejde begynder, er også de tømrere, der i sidste ende tjener flest penge. Forventninger til fremtiden Vi forventer, at tømrerne fastholder omsætningen samtidig med de forbedrer deres resultat. De bør fortsat være fokuseret på planlægning og udnyttelsen af ressourcerne. 21

22 fortsat høj dækningsgrad, men det kniber med resultatet.

23 kapitel 4 El-installatører El-installatører tager prisen for materialeforbrug El-installatører fulgte resten af håndværkerne på omsætningsbølgen frem til Vareforbrug fulgte omsætningen parallelt, dog i hele perioden under omsætningsindeks. To parametre påvirker indekset for vareforbruget: De generelle indkøbspriser, og hvor meget der skal købes ind. De er begge direkte knyttet til aktivitetsniveauet. Når indeks for vareforbrug og omsætning er parallel, betyder det, at el-installatørerne i perioden har været gode til at lade de svingende priser afspejle sig i de priser, de har tilbudt kunderne, eller har været gode til at aftale priser med leverandører i forbindelse med større opgaver og projektsalg. Dækningsgraden fortsat høj El-installatører havde det højeste dækningsbidrag i 2008, og på trods af et stort dyk i 2009, formåede de stort set at fastholde dækningsgraden på niveau med Det kniber med resultatet Mens el-installatørerne har materialepriserne fuldstændigt under kontrol, er det noget andet med lønomkostningerne og de øvrige omkostninger. Indekset for lønninger tog et stort spring i 2007 og sluttede også på et højt niveau i El-installatører er, i højere grad end de øvrige brancher, afhængige af faglært arbejdskraft, da deres arbejde typisk ikke må udføres af en ufaglært. Det betyder, at under højkonjunkturer bliver den faglærte arbejdskraft en knaphedsfaktor, der gør, at lønniveauet vokser uforholdsmæssigt meget. Meget lig de øvrige brancher har el-installatørerne haft vanskeligt ved at tilpasse de øvrige omkostninger efter det ændrede aktivitetsniveau. Et år bagud Umiddelbart følger el-installatørerne tendenserne for de øvrige brancher, men de er et år senere. Det vil sige, at elinstallatørerne kan lære af de øvrige brancher og reagere anderledes, end de andre har gjort. 23

24 Økonomisk udvikling Kap 4 El-installatører Omsætning Vareforbrug Lønninger Dækningsbidrag resultat før afskrivninger og renter Omsætningsindeks Indeks lønninger Resultat før renter Vareforbrug og fremmed arbejde indeks Indeks DG1 Faldende materialepriser og faldende vareforbrug Vareforbruget faldt i hele perioden til trods for de udsving på materialepriser, som også el-installatørerne blev ramt af. El-installatørerne var bedre end de øvrige brancher til at tilpasse salgspriser til de skiftende materialepriser. Også ved el-installatørerne var de øvrige omkostninger steget. Det kan være vanskeligt at tilpasse de øvrige omkostninger, hvis man er forpligtet af længerevarende leasingaftaler, lejemål og lignende. Problematisk at styre lønomkostningerne Til trods for det stigende lønniveau i perioden , formåede el-installatørerne at holde lønnen i forhold til omsætningen konstant. Der var et højt aktivitetsniveau, hvor de fik solgt de nødvendige timer på de ansatte. Anderledes ser det ud i perioden efter 2008, hvor andelen af lønninger var stigende. Når aktivitetsniveauet falder, er det vigtigt at se på, hvordan omkostningsstrukturen hænger sammen. El-installatører har typisk ikke de store værdier bundet i varelagre, og de kan hurtigt tilpasse vareforbruget til det aktuelle aktivitetsniveau, da de oftest køber ind til ordren. Anderledes så det ud med lønninger. Den klassiske fejl er ikke at reagere hurtigt på ændringer i aktivitetsniveauet, men i stedet lige at ville se tiden an. Ulempen ved dette er, at organisationen hurtigt tilpasser sig det nye aktivitetsniveau, og så er det svært at få effektiviteten hævet igen. El-installatørerne kom fra en periode, hvor det var svært at finde kvalificeret arbejdskraft, hvilket jo er en nødvendighed for, at de kan udføre deres arbejde. Derfor er det forståeligt, at man holder på de gode medarbejdere, man har, selvom aktivitetsniveauet er faldet. Desværre kan dette aflæses direkte af nøgletallene. Lønomkostninger i forhold til omsætningen stiger markant, når man ikke længere sælger de samme timer per medarbejder. 24

25 el-installatører Top 25 (2010) Omsætning 100% 100% 100% 100% 100% 100% Vareforbrug -46% -45% -43% -43% -42% -31% Fremmed arbejde -1% -1% -1% -1% -1% -2% Bruttoavance 54% 54% 56% 56% 57% 67% Lønninger -33% -33% -32% -35% -37% -38% Dækningsgrad 20% 21% 23% 21% 20% 29% Øvrige omkostninger -8% -9% -9% -11% -12% -12% Resultat før afskrivninger og renter 12% 12% 14% 10% 8% 17% en egenskab, der kendetegner de dygtigste el-installatører, er, at de er gode købmænd. 25

26 Gennemsnit 8% 12% 42% Vareforbrug Fremmed arbejde Lønninger Øvrige omkostninger Resultat før afskrivninger og renter 37% 1% Top 25 17% 31% 12% 2% Vareforbrug Fremmed arbejde Lønninger Øvrige omkostninger Resultat før afskrivninger og renter Vareforbrug Fremmed arbejde Lønninger Øvrige omkostninger resultat før afskrivninger og renter 38% 26

27 HVAD GØR DE BEDSTE BEDRE? De bedste er bedre købmænd Ser vi på, hvordan de 25 % bedste virksomheder (top 25) klarede sig i 2010 i forhold til gennemsnittet af alle el-installatører, ser vi, at den store forskel ligger på andelen af vareforbrug, og denne forskel forplanter sig hele vejen ned i nøgletallene. Kigger vi på 2010, er bruttoavancen for Top % højere end det gennemsnitlige for branchen. De har 1 % større andel af lønninger og afskrivninger, og ender med et resultat før renter, der er 8 % højere end det gennemsnitlige for branchen. Top 25 er ikke bedre til at tilpasse organisationen end resten af branchen, men de er bedre til at styre vareforbruget. Når vareforbruget er så markant lavere for Top 25, betyder det ikke, at de anvender færre materialer, men at de er bedre til at indkøbe de rigtige materialer - til den rigtige pris. Man skal være en multikunster for at lede en håndværkervirksomhed: Man skal være en dygtig håndværker, kunne lede medarbejdere og holde styr på økonomien. En anden egenskab, der kendetegner Top 25 ved el-installatørerne, er, at de også er gode købmænd. En forklaring kan dog også være det mix af opgaver, som den enkelte el-installatør har. Hvis en el-installatør har mange opgaver for private, kan der opnås en god indtjening, hvis effektivitetsprocenten er høj, mens en el-installatør på større entreprisesager ikke tjener så meget pr. time. Her er det i stedet mængden af timer, der gør en god forretning. De bedste indtjeninger ser vi dog på specialopgaver. De el-installatører, der har specialiseret sig - enten i typen af arbejde eller nicher, vil alt andet lige også kunne opnå større indtjening. Forventninger til fremtiden El-installatørerne er ikke branchen med de største stigninger og fald. Vi er af den opfattelse, at el-installatørerne vil opnå en forbedret indtjening, da mange har haft fokus på omkostninger og effektiviseringer. Omsætningen forventes let stigende, og de dygtigste el-installatører vil kunne opnå en god indtjening. 27

28 malerne er ikke fulgt med så langt op som de øvrige, og de er heller ikke faldet så dybt.

29 kapitel 5 Malere Malerne fastholder omsætningsniveauet Malerne har været forholdsvist upåvirket af konjunkturerne ogfastholdte i 2010 omsætningen på niveau med Opsvinget og byggeboomet har primært været på nybyggerier, og her er malernes engagement begrænset i forhold til de øvrige brancher. De er ikke fulgt med så langt op som de øvrige brancher, og de er heller ikke faldet så dybt. Dækningsgrad fastholdes Såvel lønninger som vareforbrug udviklede sig uafhængigt af omsætningen i perioden. Som ved alle andre håndværkere toppede omsætningen i 2008, hvorefter den faldt. Da materialepriserne og derved vareforbruget igen steg i 2010, tilpassede malerne organisationerne efter aktivitetsniveauet, og de formåede at forbedre dækningsgraden yderligere. Store udsving i resultatet - men aldrig dårligt Ser vi på kurven for resultatet før renter, er der store udsving i perioden. Resultatet kom dog aldrig under niveauet for 2006, hvilket er meget usædvanligt i forhold til de øvrige håndværkere i analysen. Malerne har været dygtige i perioden til at reagere på de forskellige påvirkninger udefra. Det er derfor ikke en faktor, der entydigt påvirker malernes resultat, men en dygtig balancegang mellem de forskellige faktorer. Dækningsgraden er over årene fastholdt på samme niveau. Lønningerne er steget en smule, men dette er opvejet af lavere vareforbrug. 29

30 Økonomisk udvikling Kap 5 Malerne Omsætning Vareforbrug Lønninger Dækningsbidrag resultat før afskrivninger og renter Omsætningsindeks Indeks lønninger Resultat før renter Vareforbrug og fremmed arbejde indeks Indeks DG1 Små udsving i fordelingen Andelen af vareforbruget er en lille del af en malers samlede omkostninger, og der er heller ikke de store udsving i andelen. De faldende priser generelt i 2009 kom malerne til gode, dog marginalt i forhold til de øvrige brancher. malerne har været gode til at tilpasse virksomhederne til det skiftende aktivitetsniveau. Lønninger udgjorde den største del af malernes omkostninger, men heller ikke her er der de store udsving. Andelen af de samlede omkostninger gør dog, at selv små udsving kan aflæses på resultatet, og det er her malerne skal have størst opmærksomhed. Der var et lille opsving i andelen i 2009, hvor også malerne skulle tilpasse sig de nye tider, men opsvinget er minimalt sammenlignet med andre brancher, og allerede i 2010 var malerne tilbage på sporet. Generelt må siges, at malerne har været gode til at tilpasse virksomhederne det skiftende aktivitetsniveau. På øvrige omkostninger oplevede malerne også et opsving i andelen i Niveauet var uændret i 2010, så malerne formåede ikke at tilpasse øvrige omkostninger i samme takt som de øvrige omkostninger. Opsvinget var dog minimalt og belastede ikke malernes resultat nævneværdigt. 30