DAG 6. Forandring, motivation og styrker
|
|
- Ole Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DAG 6 Forandring, motivation og styrker
2 Formålet med dagen At se på, hvad forandringer er At blive klogere på, hvad motivation er og hvornår den forsvinder At lære at se og bruge sine personlige styrker
3 Velkomst Velkomst deltagerne Opsamling siden sidst Forandring Motivation Styrker Tak for i dag Dagens program
4 Opsamling fra sidst Er der noget fra sidst, I har tænkt videre over?
5 Hvad er forandringer? Forandringer sker gennem hele livet Forandringer kan være både gode og mindre gode Der sker både store og små forandringer Nogle forandringer er meget tydelige, og andre lægger man ikke mærke til
6 Forandringsmodellen Førovervejels e Det er ikke, fordi jeg ikke kan få øje på muligheder for forandring. Det er, fordi jeg ikke kan se mit behov for forandring
7 Forandringsmodellen Førovervejels e Overvejelse Jeg vil gerne begynde at se på muligheden for, at jeg ønsker en forandring
8 Tydeliggørelse af ambivalensen For at forstå ambivalensen kan man prøve at kigge på fordele og ulemper ved en mulig forandring. Her kan man arbejde med et fordel-/ulempeskema for at tydeliggøre de forskelligrettede følelser, man kan have i forhold til en forandring.
9 Fordel-/ulempeskema Fordel/udbytte Ulempe/omkostning Ved at tage hen på caféen Ved at blive hjemme
10 Øvelse Gå sammen to og to, hvor den ene spiller peer, den anden peer-mentor Peer vil rigtig gerne med hen på caféen, men siger: Jeg vil egentlig gerne med jer andre på café, men jeg er så bange for, at jeg bliver så genert, at det bliver pinligt. Jeg må hellere blive hjemme I må også gerne bruge et eksempel fra jeres egne oplevelser med jeres peers Udfyld et skema over fordele og ulemper Opsamling i fællesskab
11 Opsamling Formålet med øvelsen er ikke at skulle nå frem til en beslutning, men derimod at anerkende, at der er fordele og ulemper forbundet med valg. Og at beslutningen om forandring kommer, når den, der ønsker eller har behov for forandring, selv er klar til det.
12 Forandringsmodellen Førovervejels e Overvejelse Jeg er klar til at handle måske Forberedelse
13 Forandringsmodellen Førovervejels e Nu skal der ske noget jeg er i gang! Overvejelse Handling Forberedelse
14 Forandringsmodellen Skal jeg så altid kunne gøre sådan her? Vedligeholdelse Førovervejels e Overvejelse Handling Forberedelse
15 Øvelse på baggrund af case Gå sammen to og to Hvad gør og siger du som mentor i denne situation? Begrund hvorfor du gør, som du gør, og husk, at der ikke er noget rigtigt eller forkert svar Opsamling i plenum med fokus på forskellige handlinger og spørgsmål i forhold til peer
16 Forandringsmodellen Det lykkedes ikke Tilbagefald Vedligeholdelse Førovervejels e Overvejelse Integreret forandring Handling Forberedelse Tænk, at jeg troede, det var så svært
17 Motivation Hvad har betydning for motivation? Vilje til at forandre sig man vil Evner til at forandre sig man kan Tiltro til, at man kan forandre sig man tror på Parathed til at forandre sig man er klar
18 Motivation er ikke noget, man kan give til en anden det er noget, man skal finde i sig selv Eller er det? Er I enige? Motivation
19 Den inspirerende og motiverende samtale Fokus: Skabe begejstring og håb Visualisere muligheder for fremtiden Pege på muligheder for en positiv forandring Være opmærksom på eget kropssprog og toneleje og på det, man siger Ikke komme med løsninger, men stille cirkulære spørgsmål, der får peer til selv at nå frem til løsningerne Skabe energi og se den andens styrker
20 Spørgsmålstyper Hvad tror du, din ven ville gøre? Hvad tror du, din ven ville råde dig til? (tredjepersons-spørgsmål) Har du prøvet noget lignende før, hvor det gik ok? (succes-spørgsmål) Hvis der ikke var alle de forhindringer, der nu engang er, hvad ville du så gøre? (mirakel-spørgsmål) Hvad er det værste, der kan ske ved det? Hvad er sandsynligheden for, at det vil ske? Hvad kunne der også ske? Hvad er mest sandsynligt? (alternative fortolknings-spørgsmål)
21 Fokus på styrker Ord, der beskriver det, vi er gode til, og som vi sætter pris på hos os selv og hos andre Fordele ved at tage udgangspunkt i og kende sine styrker: Man trives bedre Man bliver mere selvsikker Man oplever øget velvære Man får mere energi og motivation Man bliver bedre til at nå sine mål
22 Bliv fortrolig med kortene Se på kortene er der nogle begreber, I er i tvivl om? Tal med hinanden om betydningen
23 Øvelse: Styrkespotting Tænk på en kendt person, fx Dronning Margrethe eller Thomas Blackman Find 3 styrker, som de udviser. Hvordan ser I det? Skriv styrkerne ned med sætningerne: Jeg synes, Dronning Margrethe udviser styrke, når hun gør/siger Jeg synes, Thomas Blachman udviser styrke, når han gør/siger
24 Øvelse: Styrker hos en ven e.l. Tænk på en person, du holder af Vælg 3 styrker ud Giv dem til vedkommende tag evt. et billede, og send det sammen med en besked
25 Øvelse: Historiefortælling I hver gruppe er der en fortæller og en styrkespotter (og evt. en fortæller-hjælper) Fortælleren fortæller om en oplevelse (maks. 3 minutter) Lytteren stiller spørgsmål undervejs, mens styrkespotteren noterer de styrker, der viser sig Styrkespotteren fremlægger herefter de styrker, der er spottet, med sætningen: Jeg synes, XX udviser styrke, når han/hun gør/siger Byt roller, så alle prøver at fortælle og spotte Historiefortælleren noterer de styrker, han/hun får spottet
26 Øvelse: Speedspotting Gå sammen to og to, hvor den ene er styrkespotter, og den anden er lytter Styrkespotteren fortæller om, hvilke styrker lytteren udviser Styrkespotteren fortæller gerne om konkrete situationer, hvor styrker har været fremtrædende Lytteren noterer egne styrker på det samme ark, som blev brugt i forrige øvelse Efter 1½ minut bytter I roller Når begge parter har været både spotter og lytter, skifter I makker, så alle speedspotter hinanden
27 Hvordan var det at lave øvelserne? Hvordan var det at styrkespotte og at blive styrkespottet? Hvordan var det at styrkespotte hinanden, med og uden historier? Blev I bedre til at spotte styrker, efterhånden som I havde prøvet det flere gange? Hvordan tænker I, at I kan bruge styrkespotting? Er der nogle situationer eller personer, hvor I særligt tænker, at styrkespotting er brugbart?
28 Hvad sidder I tilbage med nu? Var der styrker, I blev opmærksomme på efter speedspottingen, som I ikke var opmærksomme på før? Kunne I genkende jer selv i de styrker, andre spottede hos jer? Er der nogle af styrkerne, som I fremover kunne tænke jer at træne og fokusere på? Er der nogle af jer, der har idéer til, hvordan man kan bruge styrkespotting i samarbejdet med peer?
29 Øvelse: Styrkespotting hos din peer Find 3-5 styrker, som du ser hos din peer Find konkrete eksempler på, hvor du ser dem Reflekter over, hvordan du vil fortælle din peer om dem. Tag fx et billede af kortene Husk altid at fortælle om styrker med sætningen: Jeg synes, du udviser XX styrke, når du gør eller siger XX
30 Idéer til, hvordan I kan give styrkerne videre til peers: Logbog med eksempler på, hvor I ser jeres peer udvise styrkerne??? Opsamling på peer-styrkespotting
31 Tak for i dag og på gensyn
DAG 4. Kommunikation
DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE
SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 8.-9.-KLASSE Markér på en skala fra 0-10, hvor 10 er den højeste score, hvorvidt sætningerne nedenfor kan bruges om dig. Hvor bange er du for at sige noget forkert i timerne? Hvor
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereVedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?
3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved
Læs mereKickoff praktik 3 - dag 2
- dag 2 At modtage og vejlede elever på avanceret niveau på social- og sundhedsassistentuddannelsen Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program 8.30 9.00 Velkommen og formål med dagene 9.00
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereInternt trænings- & repetitionsprogram. Indvendinger. En-til-en træning med indvendinger
Internt trænings- & repetitionsprogram Indvendinger En-til-en træning med indvendinger To kolleger træner sammen En af jer træner som kunden. En af jer træner som sælgeren. Næste gang I træner, bytter
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereTalentdommermøde 2014
Afslutning 2013-2014 Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet (Kay Dam) Case-kommunikation (Kay Dam) Dommer psykologi (Kay Dam) Før vi skilles Afslutning Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet fik vi det brugt? Hvad
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereDen svære samtale - ØVELSER
Den svære samtale - ØVELSER Det bliver aldrig sværere i virkeligheden end det bliver lige her i dette rum i dag! 07.05.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver Diplom i projektledelse
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs mereMotivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs merekognitiv center Misbrug
Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men
Læs mereMotivation & Ambivalens
Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til medarbejderen 2 Styrkebaserede udviklingssamtaler vejledning til medarbejderen INTRODUKTION Den styrkebaserede udviklingssamtale er en årlig, fortrolig
Læs mereGlasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt
Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og
Læs mereLedelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER Udviklet af Anders Foss, Medievidenskab og Rose Alba Broberg, CUDiM Takeaway Teaching tema:
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereKIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening
KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening Indeholder: Handleplan for mentorforløb, side 2. Fem metaforiske eksempler på mentorrelationer, side 3. Øvelse, jobvalg, side 4. Refleksionsøvelse,
Læs mereOpsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016
Opsummering af introducerede metoder Kubix, februar 2016 Anvendte metoder 1. Dilemmaspil 2. Faglige udfordringer belyst ved den pædagogiske model 3. Fra fiasko til succes 4. Knastbehandling 5. Notatark
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereTidsplan for Kommunikation
Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse
Læs mereMentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Læs mereSådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter
Læs mereRodt, / gult, gront / sprog O M
Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereFormålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor
DAG 5 Konflikter Formålet med dagen At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor og peer At gøre dig i stand til at nedtrappe konflikter Dagens
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Hjælpe den anden til: At lytte efter forandringsparathed I den motiverende samtale lytter man efter den andens parathed til at forandre sig selv og/eller forandre sin tilværelse Man lytter efter den andens
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereLæringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereMål og indikatorer på vej mod to år
Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs mereFolkeuniversitetet. LynTeser. samtaler om fremtiden
Folkeuniversitetet LynTeser samtaler om fremtiden LynTeser har to dele. Del 1 sætter tanker i gang, når I fortæller og lytter til hinanden. I Del 2 bruger I tankerne til at lave LynTeser om, hvordan man
Læs mereGuide til mentorforløb
Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereDen Hemmelige Post - Få point til dit lederfællesskab
- Få point til dit lederfællesskab VELKOMMEN TIL DEN HEMMELIGE POST OM LEDERFÆLLESSKAB! NU KAN DU BLIVE MEGET KLOGERE PÅ HVAD ET GODT LEDERFÆLLESSKAB ER, OG HVORDAN LEDERFÆLLESSKABET I DIN KREDS BLIVER
Læs mereProjekt Samfundsfag EVALUERINGSSPØRGSMÅL. Hvilke problemformuleringer repræsenterer hvilke emner inden for samfundsfag?
Kap. 1 Hvad er samfundsfag? Hvilke problemformuleringer repræsenterer hvilke emner inden for samfundsfag? Hvilke problemformuleringer lægger også op til at arbejde med andre fag? Hvad, oplevede I, var
Læs mereDrejebog for KA-forældre-workshops
Drejebog for KA-forældre-workshops Redskaber: Modul 1: Mindset og faldskærmsmodellen.tangram-brikker og -opgaver. Faldskærmsmodeller til at tage med hjem. Papir med anbefalinger til hvordan forældrene
Læs mereSamarbejde. Skab arbejdsglæde. En drejebog til mødelederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Skab arbejdsglæde Forbedringsafdelingen En drejebog til mødelederen Fakta om metoden Mål: Varighed: Deltagere: Mødeleder: Mødets form: Mødelokale: At fokusere på, hvad der skaber arbejdsglæde
Læs mere#informationsmøde D. 13. MARTS 2019
#informationsmøde D. 13. MARTS 2019 Aftenens program Velkomst Præsentation Erfaringer fra unge deltagere på tidligere Læringslokomotiv Todeling Informationer og forventningsafstemning til og med forældre
Læs mereVELKOMMEN. Peer-to-peer Introdage for mentorer
VELKOMMEN Peer-to-peer Introdage for mentorer Program for dag 1 Præsentationsrunde Undervisnings- og supervisionsdatoer Gruppearbejde: Hvad giver energi og gør mig glad? Pause Gruppearbejde: Spilleregler
Læs mereSTRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs merePAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?
PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller
Læs mereStatus over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan?
14. MØDEGANG Afslutning Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? At deltagerne gør status over forandringsprocessen At deltagerne bliver klædt på til at arbejde
Læs mereForberedelsesskema UDVIKLINGSSAMTALE. til medarbejderen
Forberedelsesskema UDVIKLINGSSAMTALE 2014 til medarbejderen Leder: Medarbejder: Dato: 1 Velkommen til din udviklingssamtale I DEAS ønsker vi at have fokus på din trivsel og din udvikling både for din og
Læs mereSamtaler om børn og unges trivsel der bygger på:
a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke
Læs mereGenerelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.
Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger
Læs mereDenne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009.
Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. En bog som varmt kan anbefales. Vejledning til Den værdsættende samtale
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereVELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereMorgenmøde 8. oktober
Morgenmøde 8. oktober Program Velkomst v./ André Omø Agerholm Introduktion til SDI v./ Christopher Beck og Tine Hessner Det motiverende værdisystem (MVS) ØVELSE Udlevering af rapport personlig kortlægning
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende
Læs mereDagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang
Dagens program Opsamling fra sidst Gruppearbejde Fælles opsamling Hvor kan man få hjælp Hjemmearbejde Program for næste gang Symptomer på angst Følelse Angst Krop Øget hjertefrekvens Øget svedproduktion
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 2 MODUL 2 Aktiviteter Forberedende aktivitet: Inddeling i hold. Film: Animeret introduktion til emnet kommunikation. Samtale på klassen: Opfølgning på animeret
Læs mereNARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs mereFra min faglighed - til din forretning
Fra min faglighed - til din forretning Den 8. juni v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Hvis det du gør ikke virker så prøv noget andet! To indfaldsvinkler til udviklingsprocesser - vi
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereFarvel til kedelige møder
Workshop om effektive og lærende møder v/ Nanna Munk Summemøde to og to Tre minutter til hver Spørg hinanden: Hvorfor har du valgt denne workshop? Hvad forventer du at blive klogere på? 1 Det kedelige
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereSkab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger
Skab interesse, dialog og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Skrevet af Mette Berner og Michael Meinhardt Skab interesse og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Tirsdag
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereLæs om Kroatien. Faglig læsning på Europas-lande.dk. Europas-lande.dk. Før jeg begynder at læse om Kroatien. Mens jeg læser om Kroatien
Læs om Kroatien Faglig læsning på Før jeg begynder at læse om Kroatien Mens jeg læser om Kroatien Når jeg har læst om Kroatien Lærervejledning Navn: Klasse: Før jeg begynder at læse om Kroatien Hvad ved
Læs mereLedelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 7 MODUL 7 Aktiviteter Læreroplæg: Tanker, følelser, handlinger og deres sammenhæng. Samtale på klassen: En situation fra jeres eget liv. Læreroplæg: Om modtanker.
Læs mereLÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN
LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN WORKSHOP PÅ FAGLIGE FORÅRSDAGE 12. MAJ 2015 0 PROGRAM: FØRSTE DEL Dagens program og præsentation 09.10-09.30 Introduktion til læringsscrum
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereHvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre
Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereHvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om:
Intro Hvad vil det sige at være en god rollemodel for brug af digitale medier? Der er nok lige så mange svar på det spørgsmål, som der er familier. Samtidig er der også nogle elementer, der med stor sandsynlighed
Læs mereGuiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen.
Rekrutteringsguide Guiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen. Arbejdet med mennesker kan selvfølgelig ikke puttes i en formel.
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereVelkommen til udviklingsdag i Kreds 1
Velkommen til udviklingsdag i Kreds 1 Program 09.00-10.00 Morgenmad 10.00-11.30 Temaer NB-NB-NB! 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.45 Fællestema og kaffe 14.45-15.00 Opsamling og tak for i dag Velkommen Hvordan
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereHVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?
FORMÅL: At få introduceret mangfoldighed som begreb ARBEJDSFORM: HVEM: FORBEREDELSE: LÆNGDE: BAGGRUND: Oplæg og fælles diskussion. Oplægget er et godt sted at starte, hvis man ikke tidligere har beskæftiget
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereEn appelsin i din turban
En appelsin i din turban Om mentorforløb på FLUK m/k 3 14. maj 2009 Margot Torp MT-Mainstreaming Formiddagens forløb Oplæg om mentorskab Reflekterende teams om eget mål Indkredsning af en mentor / pararbejde
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereVELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VED BSS VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen og introduktion til The Mentoring Journey ved Susanne Søes Hejlsvig
Læs mere