ARANTISKOLEN DE BEDSTE HILSNER UU-ROSKILDE/LEJRE KOORDINATOR AF GARANTISKOLEN
|
|
- Andreas Sørensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 G ARANTISKOLEN Garantiskolen er et forpligtende samarbejde mellem Roskilde og Lejre Kommune, UU-Roskilde/Lejre og samtlige ungdomsuddannelser i Roskilde og Lejre Kommune, hvor det fælles mål er, at få unge i gang med en ungdomsuddannelse og få dem fulgt over på en anden uddannelse, hvis det første skolevalg ikke er det rigtige. Dette kræver samarbejde, gennemsigtighed og loyalitet, som vi hver især er med til at understøtte gennem vores deltagelse i Garantiskolen. Samarbejdsaftalen mellem alle Garantiskoleaktører blev underskrevet i februar 2013, for at mindske frafald og fravær, til fordel for indsats og nærvær. Én underskrift, ét formål og et ønske om, at gøre Silkeborg kunsten efter, sikrede ikke Garantiskolens succes og mange mistede troen på Garantiskolens egentlige betydning. Konferencen den 24. november 2016 var medvirkende til, at vi sammen genfandt troen igen. Vi tog Garantiskolen i vores favn, vi tog ejerskab og anvendte den i vores gruppesamarbejde. Vi diskuterede den, vi satte spørgsmålstegn ved den og vigtigst af alt; vi tog det næste spadestik mod en ny generation af Garantiskolen. Dette lille hæfte indeholder en opsamling på konferencens gruppearbejde, en beskrivelse af Garantiskolens fundament og en mission og vision for alle os Garantiskoleaktørers samarbejde - for de unge i Roskilde og Lejre Kommune. God fornøjelse DE BEDSTE HILSNER UU-ROSKILDE/LEJRE KOORDINATOR AF GARANTISKOLEN 1
2 ZBC OPLÆGSHOLDER: Karin Green/Lisbeth Aae Jeppesen TOVHOLDER: Philip Larsen (UU) UDFORDRINGER: Vejlederne får ofte for sent besked om udfordrede elever, og kontaktlærerne har endnu ikke fundet deres roller. Ideen er, at kontaktlæreren er tættere på eleven i det daglige end vejlederen, men det kan være en udfordring for kontaktlæreren at have overblik over den enkeltes fravær. Kontaktlæreren er den primære faglærer, men kontaktlæreren kan faktisk se hele elevens fravær. Der diskuteres om kontaktlæreren skal få en sms fra systemet ved fravær, men systemet Elevplan kan ikke afgive sms er. Desuden diskuteres det, om der er plads og tid til, at kontaktlærerne kan facilitere rollen som administrator ift. fravær. - Målet er, at lærerne skal have ansvaret for, hvor langt en elevs fravær kan forklares og strække sig. - Det påpeges, at det er en god idé med max. en ½ klasse, som man skal være kontaktlærer for. Lige pt. er det en hel klasse. - Det påpeges, at det er vigtigt med en backupprocedure, når kontaktlæreren er syg, og der snakkes om, hvorvidt administrationen kan være tovholdere på fravær. - Informationen om de udfordrede elever flyder ikke godt nok rent administrativt. Det betyder, at beskederne ikke altid kommer frem. - En udfordring er, hvordan vi får systemerne til at tale bedre sammen, da informationerne ikke kommer fra Easy til Uvdata. HVILKE LØSNINGER ER DER? - Vejlederen skal adviseres i god tid. På TCR bruges Minuddannelse og det store håb er, at de forskellige platforme kan komme til at tale sammen. Det vil være en kæmpe fordel at 2
3 kunne se elevens historik, og et nationalt vejledningssystem vil være at foretrække. - På CLAVIS holdes samtaler med den afgivende vejleder. Der er en tryghed i at møde den modtagende vejleder fra UU, inden den unge afslutter CLAVIS. Det fungerer super godt med et netværksmøde som afslutningen på skoleforløbet, men på UU vil det være en stor fordel at få viden om tidlig risiko. - Det påpeges, at en rød tråd kan skabes ved, at eleven har den samme vejleder. Det vil give eleven tryghed i relationen. - Når elever med f.eks. uddannelsespålæg starter, får de ofte meget fravær de første uger, da eleven ikke har styr på ting som ungdomskort, SU, betaling af tøjvask og indkøb af skridsikre sko mv. - Fra f.eks. Pulsen (Roskilde), skal man sikre, at der er tænkt over økonomien for den unge i den første tid. Dette skal ordnes inden skolestart, men systemet gør det svært at sikre, at der er penge på den unges konto. Der diskuteres, om det kan være den unges sagsbehandlers opgave at sikre penge. I forbindelse med at pålægget gives, skal sagsbehandleren sikre det økonomiske spørgsmål. - Et forslag går på, om en fast rutine med optagelsessamtaler kan være en idé, eller om det kan blive en kontaktlæreropgave. - Det foreslås, at vejlederen kan få en lille guide fra ZBC, som vejlederen kan give den unge til information ved samtalerne i Ungeguiden. - I starten af forløbet er teori og praksis tæt koblet sammen, men en løsning kan evt. være, at forløbet starter med en anden vinkling. Altså mindre praksis og mere teori. På den måde kan den unge komme godt fra start. - Én spørger, om man kan lave en introdag 14 dage inden? Der kan man spørge ind til den unge og eventuelle problemer. Derved kan man sikre, at den unge er klædt på til studiestart. - Der bør være mere sammenhæng i processen med uddannelsespålægget. Man kan blive optaget hurtigt, men det gør, at tingene ikke er i orden når man begynder dagen efter. 3
4 - Ift. frafaldsproblemer er det blevet bedre, end det har været grundet karakterkravet, men nu er det sociale problemer, der giver udfordringer. - Frafald kan også skyldes faglige udfordringer, selvom karakterkravet er opfyldt. F.eks. hvis de er fagligt ufordrede læsere eller lignende. Men der er også test mm. - Det påpeges desuden, at SU og studiestart ikke altid passer sammen, men man får dog kontanthjælp. Det sværeste for mange er transportudgifterne. Nogen forslår at man kan lave en afdragsordning. 4
5 GYMNASIERNE OPLÆGSHOLDER: Erik Ardal TOVHOLDER: Annemarie Hjorth (UU) HVILKE SUCCESPUNKTER ER DER PÅ GYMNA- SIERNE? - Der er på gymnasierne oplevelsen af at tilknytning og gode relationer, hvilket fastholder eleverne. - Der er god undervisning, hvor nysgerrighed pirres og udvikles. - Mellem 83 % og 90 % af eleverne gennemfører STX. UDFORDRINGER: - Flere unge end før føler sig personligt udfordrede. - Forventning om at få de 3 bedste år i mit liv ved start på STX står overfor det faktum, at det perfekte er blevet det normale. Det ligger et stort pres på den enkelte, og for nogle er der en diskrepans mellem det forventede og virkeligheden. - STX oplever flere unge end før, der er stressede og har varierende personlige udfordringer. - Nogle få unge hænger i bremsen. Det store flertal er klar over nødvendigheden af en god uddannelse, og er meget motiverede for at det skal lykkedes. - Der er ikke plads til fravær der er ikke mulighed for praktik eller andet pusterum. De 3 år på STX skal passes, ellers er det umuligt at følge med. 5
6 HVILKE LØSNINGER ER DER? - Der anvendes inkluderende pædagogik. - Udvikling af faglige og sociale fællesskaber en skolebaseret social identitet. Også uden for alm. Undervisningstid, hvor faglige fællesskaber kan iscenesættes. F.eks.: - Der er et såkaldt studieværksted. - Der er ATU (Akademiet for Talentfulde Unge), Forskerspirer mv. Desuden er der musical og frivillig idræt, men der er også rum for selvorganiserede aktiviteter i skolens regi. F.eks. filmklub. - Mulighed for hjælp til personlige udfordringer. Individuelt ved f.eks. SPS eller henvisning til psykolog. Kollektivt kunne man f.eks. lave kurser i eksamensangst, præstationsangst eller motivationsskabelse. - De elever, der forlader STX inden eksamen, vælger typisk en erhvervsuddannelse. - Nogen spørger, om det er de rigtige elever, der vælger gymnasiet? - Der tales om at brede motivationsmodellen ud. - Der spørges ind til, om der bliver talt om målet med STX i løbet af uddannelsen? - Nogen nævner, at der er en politisk diskurs flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Analysen er tvivlsom siger andre. Der vil også mangle unge, der tager mellemlange og videregående uddannelser. - CLAVIS efterlyser GIF forløb i Roskilde området. Der tegner sig ikke umiddelbart et billede af, at et sådan forløb er på vej. På nuværende tidspunkt er det kun i Hvidovre, at der er mulighed for GIF. Se link: GIF forløb, UG - Ny lovgivning på flygtninge/ indvandrerområdet fratager 18-årige mulighed for engelskundervisning. De unge skal i stedet i praktik. Dette er problematisk for gruppen af unge flygtninge, der gerne vil videre med en gymnasial uddannelse. 6
7 ROSKILDE HANDELSSKOLE OPLÆGSHOLDER: Mikkel Stahlfest TOVHOLDER: Margit Laursen (UU) HVILKE SUCCESPUNKTER ER DER PÅ HAN- DELSSKOLEN? - Mikkel Stahlfest fra Handelsskolen fremhæver, at deres to tidligere skarpt adskilte afdelinger med henholdsvis HG og HHX, var med til at skærpe uddannelseshierarkier. De oplever nu hvor de har EUD, EUX og HHX sammen, at det virker meget mere integrerende. De skærpede optagelseskrav til EUD har desuden gjort, at de unge klarer sig bedre og frafaldet er mindre. Eleverne og lærerne arbejder nu i mere naturlige fællesskaber på tværs, og dette er fremmende for et godt og ligeværdigt studiemiljø. UDFORDRINGER: - Det har skabt et attraktivt samlende og inkluderende studiemiljø, at bevæge sig væk fra skarpt adskilt HG HHX. Pt. har de et lavt frafald, men har til gengæld flere fagligt- og socialt udfordrede elever. - Kohinoor nævner, at deres udfordring mere er, at de unge har ondt i livet og måske ikke engang kan komme i skole hver dag. Jump nævner, at det meget handler om at rydde op i de unges liv og hjælpe dem til at klare dagen og vejen. - Har handelsskolen den rette elevgruppe? EUX Business elever har 5 i gennemsnit. Nogen påpeger det er en udfordring, at de unge vælger gymnasiet og ikke en erhvervsuddannelse. - Mikkel Stahlfest siger, at signalet skal sendes nedad i folkeskolen om, at man skal stramme sig an allerede i folkeskolen. Nogle mener dog, at det er problematisk at karaktererne kommer til at styre det hele og dermed ikke, hvad de unge i virkeligheden vil. 7
8 - EGU- ungeområdet er godt til Slagteriskolen og egentlig også til butiksområdet. Det er en udfordring for EGU elever at klare en erhvervsuddannelse efterfølgende med de skærpede krav. Giver det mening at prøve at gøre dem parate? - FVU bestået trin to i matematik og fire i dansk: er det nok til at klare EUD? Mikkel Stahlfest fremhæver, at det ikke kun er karaktererne, men i høj grad den unges vilje til at arbejde med det faglige der er vigtig. Denne vilje hænger selvfølgelig sammen med den unges sociale og personlige kompetencer. Hvis de er til stede, vil de lave karakterer ved uddannelsesstart f.eks. ikke være en hindring for at klare en EUD. HVILKE LØSNINGER ER DER? - En løsning kunne være et højere adgangskrav for at sikre, at eleven kan begå sig og har gode studiekompetencer. - Det påpeges, at socioøkonomiske virksomheder kan bruges til de meget svært udfordrede unge, hvor de kan øve sig i at være i et arbejdende fællesskab og nærme sig arbejdsmarkedet. - Campus-tanken kan være en mulighed hvor gymnasierne og erhvervsuddannelserne ligger på samme matrikel og evt. har fælles grundforløb. På den måde starter de unge i samme uddannelsesmiljø inden de vælger retning. Det vil kunne forebygge uddannelseshierarkierne, idet de unge bevæger sig i samme miljø, uanset om de er på EUD, EUX eller et gymnasialt forløb. Det vil måske være nemmere for de unge at skifte mellem uddannelserne, når de har fundet ud af, hvor deres forcer og muligheder er. 8
9 PRODUKTIONSSKOLERNE OPLÆGSHOLDER: Gert Meiner TOVHOLDER: Lone Bruus (UU) HVILKE SUCCESPUNKTER ER DER PÅ PRO- DUKTIONSSKOLERNE? Produktionsskolerne har hjulpet mange unge i gang med uddannelse. UDFORDRINGER: - Nogle produktionsskoler har et elevfald på 50 %, men andre har en stigning på 50 %. - Udfordringen er den kraftige nedgang i elevantal både på produktionsskolen og KUU. - Skoleydelsen falder fra næste år, og det bliver især svært for de udeboende elever. - KUU elever har svært ved at nå D niveau. - Produktionsskolerne er halvt finansieret af taxameter og kommuner. - Tilbuddene på skolerne. - Produktionsskoler mangler fokus på karakter i de almene fag. 9
10 HVILKE LØSNINGER ER DER? - Der er på nuværende tidspunkt en aftale om, at Base 4000 tager kontakt til skoler i Vestsjælland, men måske er der et bedre match end dem - et område der ligner Roskilde? - At sikre mere fokus på de almene fag/undervisning. - Ikke at glemme KUU. - Snart udkommer stor rapport den med forbedrende tilbud til ungdomsinstitutioner eks. VUC, TAMU, efterskoler og lignende. - Er nedgangen i elevtallet fordi at andre ungdomsuddannelser kan rumme de lidt dårligere elever i højere grad end tidligere? - Rundspørge blandt elever/unge hvorfor de vælger som de gør. - Tilbyde selvudvikling (coaching forløb). - Større samarbejde med nichefag. F.eks. tagdækker, Isolatør mv. - Udenlandsrejse/EU-støtte. 10
11 ROSKILDE TEKNISKE SKOLE OPLÆGSHOLDER: Lea Bergstedt TOVHOLDER: Søren Krabbe (UU) HVILKE SUCCESPUNKTER ER DER PÅ ROSKILDE TEKNISKE SKOLE? - Faglige mål skal nås uden at kunne forlænge grundforløb. - Elever får en buddy når de starter på RTS. - It rygsæk, vejledning og SPS bruges flittigt. Skolen har sit eget PPR og psykoterapeutisk hjælp kan fås. - Frafald lavt hos de nystartede. På G1 er det 11 % og på G2 er det 26 % - det er en udfordring. - EUX er i fremgang. Hele 38 % bestod optagelsesprøven. - Talentudvikling skal udmøntes senere på året. - Der laves forløb til flygtninge og ledige og det er skolen glad for. UDFORDRINGER: - Problemstilling: Hvor går de unge hen når de dropper ud? Hvor er alle dem, som ikke opnår 02? Hvad sker der med dem som dumper? - Elever udfordres grundet personlige problemer - det er sjældent boglige problemer. - Jobcenteret indsats: Alle unge skal have en uddannelse, men har ikke kompetencerne. 11
12 - Kæmper mod den økonomiske fordel ved at være i jobcenteret. Indsatsen er, at få unge på et SU-niveau og styr på gæld og lignende. Det er afgørende for, at de kan leve op til deres uddannelsespålæg. Det gør livet svært for dem, som ikke hører til i jobcenteret. - Prøver de unge af i aktiviteter som står mål med en uddannelse. Altså en større fokus på klargørelse af unge. - Unge uden 02 bliver tilmeldt FVU undervisning i dansk og matematik. - Fuld tid mandag til torsdag - 7 lektioner. - VUC siger, at de ofte oplever at meget unge henvender sig for opkvalificering - både fra erhvervsuddannelse og gymnasiale uddannelse. VUC oplever desuden massiv fraværsproblematik, og en meget polariseret elevgruppe fordelt på meget stærke - og meget svage unge. Det er angst, diagnoser og personlige problemer, der fylder hos dem. VUC forsøger sig med kontrakter og opfølgninger, og prøver at arbejde med andre studieaktiviteter. - Produktionsskolen kender til det med unges problemer og trængsel ved at skulle vælge og tage stilling. En oplever dem meget pressede, og oplever at de unge rammes af ikke at lykkedes. Der er strukturelle problemer i måden vi tænker uddannelse og job på. - Der stilles spørgsmål ved om det kan tænkes, at unge som tager en gymnasial uddannelse har nemmere ved at "lykkes" med projektet, da de kan udsætte valget? - Generel betragtning: For mange unge vil arbejde være en bedre tilgang til fremtidig uddannelse. - Rasmus fra Ungeguiden: De unge har måske en forestilling om at verden ligger åben. Det er en forkælet generation, som kan have svært ved at holde fast i deres mål når tingene er lidt svære, og som har en urealistisk forestilling om, hvad der kræves for at få et arbejde. Mange er ikke klar over hvor meget blod, sved og tårer det kræver at begå sig på arbejdsmarkedet. 12
13 - Kirsten fra Base 4000 synes ikke det er den oplevelse hun får på produktionsskolen, men finder det problematisk med de svære overgangskrav. Det er ikke noget problem, hvis de unge tager GF1, hvor der undervises i nødvendige fag, men det er en udfordring for unge som tager GF2 og efterfølgende må opkvalificeres på VUC, inden de kan overgå til et hovedforløb. - SOSU Sjælland: Udskrev elev grundet fravær blev af ministeriet givet retten til et nyt grundforløb - uden det talte som klip, men det var kun fordi eleven klagede. Elever kan dybest set ikke udskrives grundet lovligt sygefravær. Hvis eleven melder sig syg kan de ikke udskrives. Skoler er ikke forpligtet til at kræve lægeerklæring. - RKS har initiativ omkring de 26 % fravær, og har samtaler med de elever der har meget fravær og en lægeerklæring kræves. Kontaktperson tager også telefonisk kontakt. Ved misbrug tages de over til Spottet eller Headspace. - Poul møder en del unge, som føler sig dårligt behandlet, og er endt med udmelding grundet sygdom. I princippet kan sådan en udmelding ankes, hvis de har meldt fraværet. - Konstatering: På hovedforløbet falder mange fra indenfor prøvetiden. 13
14 Hvilke løsninger er der? - Falder de unge fra, dukker de op i jobcenteret, hvor der bliver talt uddannelsespålæg, og vi forsøger at spotte eventuelle manglende kompetencer eller personlige problemer. Der iværksættes virksomhedspraktik og jobtræning inden de starter uddannelse igen. Lejre Kommune har et projekt, som forsøger at opsøge og finde frafaldstruede elever. - Problemer med tilbagemeldinger fra erhvervsuddannelserne er et kendt problem. Nogen gange går der måneder inden UU får besked om frafald. Det er vigtigt, at vi får besked hurtigt, for de er svære at løbe i gang, når de først har været hjemme i lang tid. Poul (UU) efterspørger en procedure, som sikrer at UU kommer på banen meget tidligt. - Er det procedurerne eller systemerne, som står i vejen for at kunne dele oplysninger om frafald - og hvad kan vi i så fald gøre for at løse problematikken? - Lea Bergstedt fra RTS taler om, at nogle elevtyper cykler rundt i uddannelserne. De ses på It-supporter, men kompetencer mangles. Der er tale om en ungegruppe, som har en særlig kultur omkring uddannelse. Før var der en gruppe på webintegrator, og det gælder også for dyrepassere på pigesiden. Nogle unge siver over til SOSU, mens andre ender i Jobcenteret. Dette kan skyldes manglende elevplads. Svaret kan ofte findes i mangel på elevplads eller manglende arbejdskompetencer. 14
15 - Poul fra UU kan godt genkende, at nogle unges vej fra en erhvervsuddannelse går over til Jobcenteret. - Spørgsmål til EUX: SOSU oplever elever med svage karakterer søger EUX og ikke kan klare kravene. De har ikke nogen procedure for at sortere i elevgrundlaget. - RTS sorterer eleverne med hård hånd ved samtale, så kun de bedste får mulighed for EUX. Der tages også kontakt til forældre, hvis den unge er i tvivlsgruppen. Dette har nedbragt frafaldet markant, og samtidig givet bedre elevtrivsel. Omkring 90 % af EUX'erne udtaler, at de godt kunne have set sig selv på en STX uddannelse, og det vidner om at niveauet er godt. - Automekanikere er blevet bedre, fordi skolen gør opmærksom på de niveauer som kræves (D og E). Før var der 100 elever, nu er der 16 som gennemfører. Tømrer har også en god kultur, og frafaldet er lavt. De oplever rigtig god fremgang i de boglige fag. - I Ringsted bruges KUU som en løftestang til at gøre unge klar til et GF2. Søren Stryhn havde ikke umilddelbart nogen kommentar til den tilgang, men er sikkert åben for en snak om hvad KUU kan bruges til i vores område. - I UU regi tænker vi det er en meget spændende måde at bruge KUU en på. 15
16 TCR OPLÆGSHOLDER: Tue Friislund TOVHOLDER: Christina Grønning (UU) HVILKE SUCCESPUNKTER ER DER PÅ TCR? - Det fungerer rigtig godt når eleverne er vel vejledt og har et godt kendskab til TCR. Det er godt når de ved, hvad de går ind til (også ift. det faglige niveau). - Det fungerer også godt, når TCR har viden om eleverne før start, for ellers opdages udfordringer først flere måneder inde i skoleåret. Det er afgørende at vide alt det, der er vigtigt, og det har ikke noget at gøre med, at man ikke kan starte på en frisk. UDFORDRINGER: - Eleverne kommer med mange forskellige skoleoplever. TCR vil sikre en TCR kultur. Det kræver, at der gøres en masse ting sammen de første uger. De taler også om, hvad der er en god skole, og har massivt fokus på relationer. De fortsætter et kontaktmodul hver uge året ud med fokus på fastholdelse og trivsel. Det er et stort arbejde i starten og kræver samme lærere og de samme klasser, og det kan være svært. - Feedback kultur: TCR har fået et mere bevidst fokus på en struktur for at tale/spørge, som bruges til de 3 elevsamtaler pr. år. De skal italesætte mål, som er tydelige og konkretiserer, hvad man skal kunne. Det var tidligere en ubevidst måde at arbejde med eleverne i vejlednings- og kontaktlærerøjemed, men er nu blevet målrettet feedback, der bruges som et værktøj der siver ned i hele kulturen. Feedback sker også kollektivt på klasseplan, lidt vanskeligere at få personliggjort det, men det skal ske som en kultur i klassesammenhænge (også et ressourcespørgsmål pakke flere unge på en gang). Tue siger, at de har fået mere bevidsthed om metoden/værktøjet. De oplever også, at når man bliver 16
17 mere præcise omkring sprog og metode, styrker også det kollegiale samarbejde. - Eleven har svært ved at udtrykke ønsker om fremtiden. De ved ikke hvordan de skal nå deres mål. Nogle føler sig også ekskluderet og ansporet til fravælgelse (den senmoderne verden). - Nogle elever har ikke forudsætningerne for at klare 10.kl. eller FSA. For nogle er det faglige for svært (EUD-10). Her er ambitionen en FSA. - Vi lever i en verden, hvor man skal vende sig til, at de unge tvinges til at træffe valg, også selv om de ikke kan og ikke er målrettede. Det kan også give følelsen af, at man skal besværligt meget igennem for at få et arbejde og passe ind. - Systemet kan til tider være tungt ift. frafaldstruede elever. Det er ikke tungt når UU, sagsbehandler og psykolog er til stede på skolen. - Lov/reglen om procedurer for underretninger betyder at det tager for lang tid. - Vejledningsreformen betyder, at mange af de unge selv tilmelder sig. Vejledningstiden er sparet væk, så derfor kan info ikke komme til 10. klasse. - Elevernes frafald er ofte af social karakter. 17
18 HVILKE LØSNINGER ER DER? - Et ønske er, at UU er til stede hver dag siger Tue Friislund fra TCR. Samarbejdspartnere behøver ikke at have 100 % tilstedeværelse. Eleverne kommer fra mange kommuner, men en lettere kontakt til UU som budbringer kan give mening, idet UU har kontakt til jobcenter, sagsbehandlere og andre. - Pulsen fortæller, at de har erfaringer med at lave samarbejde med andre i form af én vej- adgang = én kontaktperson på eksempelvis CAS og psykiatrien. - Et forslag går på at prioritere endnu mere arbejde i førskolestartsfasen. TCR læser alle uddannelsesplaner igennem, men det er et detektivarbejde at nærlæse (mange unge lave selv deres ansøgning uden om UU). - Forslag om at TCR ved opstarts samtaler italesætter udfordringer og støttebehov (det synes TCR allerede de gør, men nogle unge/familie ønsker en frisk start). - Det er en kæmpe fordel at UU er så meget på TCR, da det er meget afgørende for eleverne og giver en uformel sparring i hverdagen. - Det er komplekst at sige hvad der gør at det fungerer og ikke fungerer, men skolen ønsker viden, så den kan være med til at følge og vurdere undervejs. - De sociale fællesskaber trækker og de unge har stort behov for det sociale. - Lettere adgang til et år mellem 9. og 10. skoleår - altså et 11. skoleår. Hvis TCR kunne tilbyde ét både for dem som ikke er fagligt klar, eller modenhedsmæssigt klar. Nogle mener dog, at jobcenteret laver en skræmmekampagne på gymnasierne/ungdomsuddannelserne og siger at der er 400 % risiko for at hænge i systemet hvis man træder ind i et jobcenter som årig. - Der tales om, at det offentlige forsørgelsessystem er tungt. 18
19 - Det kan være en løsning at skabe mere vejledning om hvordan man får et ungdoms job. Man kan arbejde med de unges handlestrategier og handlekompetencer på alle ungdomsuddannelser. 10. klasse skal handle om plads til at åbne og se sine muligheder, men også om at turde. - HF uddannelserne skal fremadrettet lægge to praktikforløb ind, hvor eleven skal undersøge og få afklaring på en uddannelses vej og i praktik som en del af pakken. På den måde skal den unge blive klogere og vælge rigtigt, som de fra politisk hold afkræves. Ligeledes lærer de at undersøge deres valgmuligheder. - Flygtninge/indvandre der er frafaldet det dobbelte end det gennemsnitlige. - Årsagen er, at der er behov for tydeligere strukturer og at der er sproglige problemer. ANDET: - Der spørges til hvordan frafaldssituationen ser ud. UU visiterer de unge dertil for at blive yderligere afklarede og klar. Thue kan ikke helt beskrive frafaldet i tal. - TCR er en banegård de første 3 mdr., da de opsamler elever, som er frafaldet andre steder fra. Elever som aldrig kommer, falder ud. De bruger rigtig meget energi på at få etableret klasserne de første tre måneder. 19
20 GARANTISKOLENS FUNDAMENT MISSION OG VISION Garantiskolen er i sin tid blevet sammenlignet med en metro. Den unge tager metroen rundt i undergrundbanen, og hopper fra station til station. Et stop, en skole, men det samme trygge fundament de samme skinner. Roskilde/Lejre har ingen undergrundsbane. Vi har busser, der sommetider ikke kommer til tiden. Nogen gange sker det, at en bus er aflyst og ikke kommer pga. snevejr. Den unge bliver derfor hjemme. Det er nemlig lettere og tryggere, end at stå ude i kulden og vente. Busserne skal have en opgradering. Køreplanen skal skiftes ud og hver chauffør skal samarbejde. På konferencen den 24. november 2016 mødte mange af os chauffører op, for at sikre en effektivisering af bussernes køreplan. Vi smurte tandhjulene og satte nye dæk på, men vigtigst at alt, gjorde vi sæderne i busserne langt mere komfortable. At gøre sæderne i busserne komfortable, er Garantiskolens mission. Vi vil sikre alle unge, der vil, en mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, gennem optimering og etablering af tilbud, som tilgodeser hver enkelt unges uddannelsesbehov. Vi skal optimere det tætte samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, de kommunale aktører og det lokale arbejdsmarked for at sikre, at busserne kører og tager de unge med sig. I Roskilde og Lejre Kommune, sætter vi nemlig ikke den unge af ved et stoppested, hvor der ikke kommer en anden bus og samler den unge op. Kort fortalt, er vi alle med til at give Garantiskolen betydning. Vi skal sammen sikre et flow i køreplanen, og garantere at der altid er en plads i bussen. Vi vil i den kommende tid arbejde på en strategi, der skal være med til at sikre, at Garantiskolen bliver et redskab, vi kan anvende i praksis for et større samarbejde mellem alle os Garantiskoleaktører. Vi glæder os til at sætte turbo på til Garantiskolegruppemødet i marts måned
Baggrund. Garantiskolen Ekspertgruppen Stefan Hermann Regeringsoplæg: Tro på dig selv Det gør vi
Roskilde/Lejre Oplæg v/dorte Mikkelsen og Søren Myrup, Ungdommens Uddannelsesvejledning Roskilde/Lejre Seminar om Unge og Uddannelse - Roskilde Kommune den 6. november 2017 Baggrund Garantiskolen Ekspertgruppen
Læs mereFAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business
Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne
Læs mereJUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate
JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de
Læs mereForældremøde 10. klasse
Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereFAQ om EUX og EUD Business
FAQ om EUX og EUD Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 Prøvebestemmelser for
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereOm at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391
Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller
Læs mereLærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +
Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP
Læs mereUngeindsatsen i Jammerbugt Kommune
RAR Nordjylland 18. januar 2018 Ungeindsatsen i Jammerbugt Kommune Sundheds og Arbejdsmarkedschef Jannie Knudsen Opfølgning på RAR møde den 16. september 2016 Hvad gjorde vi i september 2016? Møder de
Læs mereMÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN
MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. PRODUKTIONS- SKOLENS MÅLRETTEDE FORLØB Noget af det, vi skal
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereEUX BUSINESS EUD BUSINESS
FAQ OM EUX BUSINESS EUD BUSINESS Indhold 1. Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 2. Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 3. Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 4. Prøvebestemmelser
Læs mereMotivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg
Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk
Læs mereMENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH
MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH FORMÅL OG MÅL FOR SUS - PROJEKTET Formål At fremme mental sundhed hos unge og dermed mindske risikoen
Læs mereSamlet oversigt over tidlig indsats i forbindelse med elevfravær
Samlet oversigt over tidlig indsats i forbindelse med elevfravær TIRO/21.06.2017 Side 1 af 11 Indhold Tidlig indsats til sikring af elevtilstedeværelse... 3 Kontaktlærerfunktionen... 4 Principper for kontaktlærerfunktionen...
Læs mereUngdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12
Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
Læs mereUddannelsesstatistik December 2012 Ringsted Kommune
Uddannelsesstatistik December 2012 Ringsted Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17 årige: Sammenlignet med december 2011 kan vi konstatere en positiv tendens af unge, som er i
Læs mereRapport over vejledningsindsatsen for UU Rebild
Rapport over vejledningsindsatsen for UU Rebild 1. kvartal 2018 Rapporten fortæller om, hvordan uddannelsesvejledningen for unge i UU Rebild tilrettelægges, og hvilke målgrupper der er for vejledningen
Læs mereUnge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate
Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereMålrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme
Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne
Læs mere10. AABENRAA FYRAFTENSMØDE DEN NOVEMBER KLOKKEN ca
10. AABENRAA FYRAFTENSMØDE DEN 3. + 5. NOVEMBER 2014 KLOKKEN 17.30 ca. 19.30 PROGRAM UDDANNELSESPARATHED STANDPUNKT TIDSRAMME ELEVEVALUERING BROBYGNING UGE 47,48 PRAKTIK UGE 47,48 ANDRE PRAKTIKMULIGHEDER
Læs mereVelkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagens program Vejlednings processen Uddannelses paratheds vurdering (Uddannelses
Læs mereEleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop
Eleven i centrum Hvem er I? Hvad vil I? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvorfor er vi her, opbygning af workshop - VIDENDELING Eleven i centrum den perfekte
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereResultatlønskontrakt 2016 evaluering
Resultatlønskontrakt 2016 evaluering Basisramme Emne Evaluering Vægtning Målopfyldelse 1. Fokus på uddannelserne og rekruttering Sikre at flere unge vælger uddannelsesområdet sundhed-, omsorg og pædagogik
Læs mereUngdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)
VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At
Læs mereHALVÅRSSTATISTIK JUNI 2017
INDHOLD HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2017 Udarbejdet af UU Sydfyn - Ungdommens Uddannelsesvejledning i Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg og Ærø kommuner. På baggrund af data fra UVVej og optagelse.dk Overblik
Læs mereHALVÅRSSTATISTIK DECEMBER På de kommende sider kan man se, hvilke aktiviteter unge i UU-Center Sydfyns område er i gang med.
HALVÅRSSTATISTIK DECEMBER 2014 På de kommende sider kan man se, hvilke aktiviteter unge i UU-Center Sydfyns område er i gang med. Tallene er opgjort samlet for UU-Center Sydfyn samt enkeltvis for de 4
Læs mereAFKLARINGSFORLØB. i samarbejde med Horsens Kommune
AFKLARINGSFORLØB i samarbejde med Horsens Kommune Tekst NEXT STEP Historien Målgruppe, mål og visitering Indhold Hvad siger eleverne Status Perspektiv! KUU der dur Målgruppen er: unge i alderen 15-24 år,
Læs mereIPS. Individuelt planlagt job med støtte
IPS Individuelt planlagt job med støtte 1 Hvad er IPS: Beskæftigelsesindsats til personer med en alvorlig psykisk sygdom. IPS er udviklet i USA i starten af 90 erne og afprøvet i lang række lande. Evidensbasseret
Læs mereHotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:
Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års
Læs mereOpfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der
Læs mereUngeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger
Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger OCC, torsdag den 5.november 2009 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU,
Læs mereSilkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)
Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereTØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18
TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende
Læs mereVi kan blive alt det, vi drømmer om
Vi kan blive alt det, vi drømmer om AALBORG HANDELSSKOLE EUX BUSINESS - DEN ERHVERVSFAGLIGE STUDENTEREKSAMEN Det, du drømmer om i dag, behøver ikke være det samme senere. EUX Business er en erhvervsfaglig
Læs mereUnge uden uddannelse i Langeland Kommune
Unge uden uddannelse i Langeland Kommune Regler og begreber Den lige vej for unge er at gå fra folkeskolens 9. eller 10. klasse og videre til en ungdomsuddannelse, som enten kan være erhvervskompetencegivende
Læs mereUnge på vej. Hvad kan jeg vælge?
Unge på vej Hvad kan jeg vælge? Hvorfor uddannelse? For at få et godt job For at få en god løn, så man kan For at få et godt liv Men hvad er god og godt? Er det det samme for os alle? Har vi de samme ønsker
Læs merelyst til at lære arbejde
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 3. KVARTAL 1 Kvartalsrapport 3. kvartal Kvartalsrapporten for 3. kvartal kan give et overblik
Læs mereGARANTISKOLEN SILKEBORG
GARANTISKOLEN SILKEBORG 29. og 30. november 2016 KL Uddannelsestræf. a. Opstart: En kort fortælling om baggrunden for dannelsen af Garantiskolesamarbejdet b. Samarbejde og fælles ansvar: En skitsering
Læs mereVUC ROSKILDE UDDANNELSER, FACTS OG TAL
VUC ROSKILDE UDDANNELSER, FACTS OG TAL FAKTA OM VUC ROSKILDE Center for voksen- og efteruddannelse 3 adresser: Roskilde, Greve og Køge 4 uddannelser: HF, AVU, FVU, OBU 1250 årskursister (3800 sjæle) 185
Læs mereNotat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen
Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses
Læs mereSådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013
Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de
Læs mereHALVÅRSSTATISTIK. Udarbejdet af UU Sydfyn - Ungdommens Uddannelsesvejledning for Langeland, Svendborg og Ærø kommune
HALVÅRSSTATISTIK Udarbejdet af UU Sydfyn - Ungdommens Uddannelsesvejledning for Langeland, Svendborg og Ærø kommune MARTS 2018 1 Indholdsfortegnelse Forord til halvårsstatistik marts 2018... 3 Aktuel placering
Læs mereAftale om bedre veje til uddannelse og job. Politisk aftale oktober 2017
Aftale om bedre veje til uddannelse og job Politisk aftale oktober 2017 Aftalens hovedindhold En ny uddannelsespolitisk målsætning En sammenhængende kommunal ungeindsats En ny Forberedende Grunduddannelse
Læs mereForslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår
Forslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår Med den politiske aftale om reformen af erhvervsuddannelserne er der stadfæstet en politisk målsætning om, at 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse
Læs mereUdskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse
Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole
Læs mereInformationsaften om ungdomsuddannelserne. Velkommen til
Informationsaften om ungdomsuddannelserne Velkommen til Elever og forældre i 8. klasse Repræsentanter fra ungdomsuddannelserne UU vejledere fra UU Aarhus-Samsø Program 1. Uddannelsesparathed v/uu Aarhus-Samsø
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereUddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation
Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX
Læs mereSOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Dato: 26. april 2016 NOTAT Sagsbehandler: Peter Sønderby Nøgletal for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Herning Kommune 2016 Med dette notat gives en kort gennemgang af
Læs mere1. Motivation for uddannelse og lyst til læring. 1. Selvstændighed og ansvarlighed, tage initiativ til opgaveløsning.
Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. 9-10 klasse/ eller indenfor 1. Viden G 1 1 år efter. om krav til gennemførsel af 1 år efter at have forladt
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereHVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november. Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk CVR:
HVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 BEDRE VEJE TIL UDDANNELSE OG JOB EKSPERT- UDVALGET LOV OM KOMMUNAL UNGEINDSATS
Læs mereVejlederkonference Region Midtjylland. Anders Ladegaard
Vejlederkonference Region Midtjylland Anders Ladegaard størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet Globaliseringsaftalen Myndighedskravet EUD-reform og Kontanthjælpsreform Bedre veje til Uddannelse
Læs mereRANDERS UDDANNER ALLE UNGE
RANDERS UDDANNER ALLE UNGE - RANDERS UDDANNER ALLE UNGE MÅLSÆTNING: Uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse og livsduelighed NATIONALE MÅL FOR FOLKESKOLEN 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så
Læs mereKvartalsrapport for 1. kvartal 2017
Kvartalsrapport for 1. kvartal 2017 UU Rebild udarbejder hvert kvartal en rapport over den aktuelle vejledningsindsats, der ydes. Rapporterne vil kredse om de samme aspekter af vejledningen, men der vil
Læs mereSelvevalueringsrapport 2011
Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første
Læs mereAftale om bedre veje til uddannelse og job. Politisk aftale oktober 2017
Aftale om bedre veje til uddannelse og job Politisk aftale oktober 2017 Aftalens hovedindhold En ny uddannelsespolitisk målsætning En sammenhængende kommunal ungeindsats En ny Forberedende Grunduddannelse
Læs merePligt til uddannelse?
Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og
Læs mereHvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.
Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Kontor v. Skive Kommune, Torvegade 10 Tilknytning til alle
Læs mereHALVÅRSSTATISTIK NOVEMBER 2018
HALVÅRSSTATISTIK NOVEMBER 2018 UU FAABORG-MIDTFYN Indhold Forord... 2 Aktuel placering 15-17 årige... 3 Aktuel placering 18-24 årige... 4 Inkl. unge som har gennemført en ungdomsuddannelse... 4 Eks. unge
Læs mereFTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Læs mereUDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER
UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program
Læs mereStatistik for skoleåret 2009-10
Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2009-10 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2009/10 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med sidste års statistik... 3 Skoleåret
Læs mereNYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013
Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang
Læs mereNOTAT: 18. december Effekten af EUD-reformen fra 2015 for unge i Roskilde Kommune
NOTAT: 18. december 2016 Effekten af EUD-reformen fra 2015 for unge i Roskilde Kommune Med virkning fra august 2015 blev erhvervsuddannelserne i Danmark reformeret. Reformen har fokus på at få flere elever
Læs mereUTA-projektet, baggrund, forløb og resultater
UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden
Læs mereReferat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland
Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland Onsdag d.02.10.2013. Referent: Merete Frank Christensen 1. Opgørelse over frafald på SSH- og SSA-uddannelsen. SOSU Sjælland har fået lavet en opgørelse over
Læs mere30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder
Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg
Læs merePerspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Maj 2017 Kvalitet EUD reform Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte Flere
Læs mereIBC International Business College
IBC International Business College e v i l b n a Vi k t, vi e d t l a m o r e m m ø r d Din fremtid er åben Det, du drømmer om i dag, behøver ikke være det samme senere. EUX Business er en erhvervsfaglig
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereUddannelsesHusets Mentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Mentornetværk Projekt Indslusning til arbejdsmarkedet Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk
Læs mereKUU der dur. Klik for at redigere i master
KUU der dur Oplæg KUU struktur, målgruppe og organisering Optag og frafald i tal Udslusning hold KUU der dur KUU i perspektiv EVT. Spørgsmål Kombineret Ungdomsuddannelse. Et element i erhvervsskolereformen.
Læs mereUdslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb.
Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en vej til job og via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb. Indledning: I lov om produktionsskoler er det fastlagt, at skolerne skal udarbejde en udslusningsstrategi
Læs mereForældremøde i 10.klasse 2015-16
Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)
Læs mereEvaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema
Læs merelyst til at lære arbejde
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 3.KVARTAL 1 Kvartalsrapport 3. kvartal Kvartalsrapporten for 3. kvartal kan give et overblik
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs mereFaneblad 4 Uddannelsesønsker Her vælger du uddannelse og uddannelsessted
1 Ud af skolen 2019 Faneblad 4 Uddannelsesønsker Her vælger du uddannelse og uddannelsessted Det er her, du vælger, hvilke uddannelser du ønsker samt en prioriteret rækkefølge. Denne side fortæller generelt
Læs mereHALVÅRSSTATISTIK JUNI 2019 UU FAABORG-MIDTFYN
HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2019 UU FAABORG-MIDTFYN Indhold Forord... 2 Aktuel placering 15-17 årige... 3... 3 Aktuel placering 18-24 årige... 3 Inkl. unge som har gennemført en ungdomsuddannelse... 3 Eks. unge
Læs mereVelkommen til projekt UNGE I VÆKST
Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde
Læs mereUPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e
UPV 2019 i Ringsted Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted Data udtrukket pr. 25. februar 2019 R i n g s t e d K o m m u n e 0 7-0 3-2 0 1 9 Indholdsfortegnelse Uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereProjekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.
Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. 1. Formål:
(NEP-Aalborg) Netværkssamarbejde erhvervsskoler produktionsskoler i Aalborg området 15.06.07 SAMARBEJDSAFTALE. 1. Formål: Formålet med samarbejdsaftalen er at arbejde frem mod at flest mulige af en ungdomsårgang
Læs mereStart din MERKANTILE ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse 16. JANUAR 2017
Start din MERKANTILE ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse 16. JANUAR 2017 Center forfor handel & kontor Handelsskolen Center handel & kontor Handelsskolen en del af Uddannelsescenter Holstebro Døesvej
Læs mereUddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune
Uddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune UU s ledelsesinformation. Hermed sjette leverance af uddannelsesstatistik og uddannelsesniveau for Ringsted Kommune. Placeringsstatistikker: 15 17 årige:
Læs mereVejledning på Varde Produktionsskole.
Vejledning på Varde Produktionsskole. Produktionsskolen Varde tilbyder erhvervs- og uddannelsesvejledning. Dette gøres med udgangspunkt i de planer, der bliver lagt sammen med eleven. Den røde tråd gennem
Læs mereWorkshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse
Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse Forhistorie Fri Ungdomsuddannelse Fleksuddannelse Kombineret Ungdomsuddannelse Et Danmark, der står sammen Til unge, der ikke har forudsætninger for
Læs mereDerfor mener Radikal Ungdom, at
Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet
Læs mereerhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære uddannelsesplan arbejde praktik gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S.
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære uddannelsesplan gymnasieuddannelse praktik Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S. 1 Denne kvartalsrapport er den 9. rapport, som er udgivet.
Læs mereRoskilde/Lejre. Styregruppemøde - Fredag den 8. juni Astersvej 15D, Roskilde
Roskilde/Lejre Styregruppemøde - Fredag den 8. juni 2018 - Astersvej 15D, Roskilde Dagsorden 1. Godkendelse af referat 2. Det daglige samarbejde i Uddannelsessamarbejdet Vejledersaloner, herunder tilbagemelding
Læs mereBaggrund bekendtgørelser
Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg
Læs mereUDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR
UDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR I 7. KLASSE LÆRTE I OM: Uddannelsesveje Parathedsvurdering At vurdere jer selv ift. parathedsvurderingen www.ug.dk I DAG SKAL I lære mere om uddannelsessystemet
Læs mere