UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

Transkript

1 UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse

2 Dagsorden Lidt om UTA Tværsektoriel organisering Konkrete tiltag Ungepakken Spørgsmål og kommentarer undervejs

3 UTA-projektet Baggrund i velfærdsaftalen fra KL, 38 kommuner og Undervisningsministeriet Forankring i kommunalbestyrelsen og i direktionen Politisk handleplan Fælles aftale med ni fokusområder Lokale projekter

4 På tværs af forvaltninger Sammenhængende ungeforløb gennem gensidigt forpligtende samarbejde Organisering som understøtter sammenhæng Udfordring af rammer: Jura, økonomi, fagkulturer Helikopterperspektiv på udfordringen Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig

5 Tiltag i udskoling/grundskole Netværk for piger med ondt i livet (Skive) Nedbringelse af fravær (Odense) Andre læringsmiljøer, ungdomsskolens kl. (KBH) Lektiecafé på ungdomsskole (Herlev, Odense, Brøndby)

6 Tiltag i vejledning Differentieret vejledning og ressourcefordeling (Holstebro) Trivselsprofiler fra 6. kl. og trivselsteam (Odense) Opmærksomhedskoder, journaliseringssystem (Holstebro) Sammenhængende vejledning mellem mange aktører, faste kontaktpersoner (Odense), håndholdte overgange (Aalborg) Opsøgende vejledning ift. grupper af udsatte unge (Skive), OPS-team (KBH) Tæt samarbejde mellem UU og jobcenter

7 Tiltag for unge som ikke er parat Generelt: 10. kl. (evt. efterskoler), ungdomsskolen, produktionsskolen, EGU og højskoler Base 10 på 10.-kl. center med UU, EGU, USB (STU), AVU (Bornholm) Medarbejdere i skoleforvaltningen, socialforvaltningen, jobcentret og UU, samles i ungeindsats med tværgående bjælke i den administrative organisation (Aabenraa og Ringsted) Ungenetværk med udspring i SSP (Næstved)

8 Tiltag med job-uddannelse kombi Job med uddannelsesperspektiv (Horsens) Erhvervslivets 10. skoleår Ungdomsskole og arbejde i virksomhed samt brobygning til EUD (Odense Korsløkke ungdomsskole) Løntilskud til svage unge kombineret med arbejdsplads-mentor (Skive)

9 Tiltag med mentor Tydelig voksen, entydig kontakt til kommunen Mentorsamarbejde mellem kommune og erhvervsskole om unge fra 9. kl. til ungdomsuddannelse (Horsens) Mentor for skoletrætte unge fra 10. kl. over i ungdomsuddannelse (Brøndby) Mentorstøtte der hvor kontaktlæreren ikke slår til særligt ift. unge med tungere problemer (Skive) Mentor til unge med ikke-dansk etnisk baggrund (TEC Fredriksberg)

10 Tiltag med ungdomsuddannelser Jobswop mellem EUD-lærere, FSK-lærere og UUvejledere (Horsens) Psykologordning (Esbjerg) Lektiehjælp på ungdomsskolen efter uddannelsesstart (Odense) Netværk om unge frafaldstruede (Skive)

11 Ungepakke I og II Prioritering af ressourcerne til unge med særlige behov Synergi mellem grundskole, UU, jobcenter og socialforvaltning Uddannelsesplan bredere forståelse Vurdering af uddannelsesparathed Særlige forløb til kvalificering til ordinær uddannelse Samarbejde med erhvervsskoler (rummelighed) og produktionsskoler og højskoler m.v årige i LAB-loven Praktikpladser

12 Perspektiver Ungeledighed og mangel på praktikpladser Knappe ressourcer Prioritering og effektivisering Resultatorienteret tid Kort sigt og langt sigt

13

14 Aftale om ni fælles punkter til UTA-handleplaner 1. Aktiv indsats for at bidrage til 95 pct. 2. Vedtage politisk handleplan med fælles lokal vision 3. Medarbejdere samarbejder på tværs med uddannelse til unge som første prioritet 4. Særligt fokus på uddannelsesforberedende aktiviteter til unge som ikke er parat til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse 5. Tæt samarbejde med lokale aktører, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv 6. Samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner om at nedbringe frafald 7. Inddrage forældre og de unges netværk 8. Udveksle metoder, værktøjer og erfaringer 9. Bruttoliste af ideer til afprøvning mhp. vurdering af effekt

15 Politisk handleplan Baggrund og formål. Vision for indsatsen, 95 pct. eller Ungeledighed, uddannelse og job. Mød de unge hvor de er. Kort sigt og langt sigt. De unge. Hvor mange og hvem? Differentiering af målgruppen. Lokal analyse, national analyse. Udfordringer. Fx alle i gang efter grundskolen. Mindske frafald. Fra ufaglært til uddannelse. Uddannelseskvalificering af svage unge. Status på indsats: Hvad gør vi i dag?

16 Indsatser i handleplanen Grundskolen: Tidlig indsats, udsatte børn og unge Faglig støtte og vejledning: Grundskole, ungdomsskole, lektiecafé m.v. Personlig støtte og vejledning: Unge med svagt netværk, fx mentorer, PPR m.v. Udsatte unge: Socialforvaltning, jobcenter, egu, produktionsskole Virksomhedskontakt: jobcenter, ungdomsskole, egu, usb (stu) - folkeskolepraktik Vejledning: Koordinering mellem UU, jobcenter, uddannelsesinstitutioner m.v. Koordinering på tværs: Livsstil, sundhed, kostvaner

17 Mere om handleplanen Organisering. Politisk, ledelsesmæssig m.v. Ansvarsfordeling. Aktørfelt. Forankring. Projekt eller organisationsændring? Dokumentation Tidsplan