Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Transkript

1 Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

2 Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den medicinske(lider man af sygdom), den psykiske: trives man, den sociale: fungerer man ( parallel til relativ fattigdomsdef., Andersen og Larsen, 1989) Selektionshypotesen (generne) Livsstilshypotesen( forkert adfærd) Social struktur: forskel i belastninger og copingressourcer

3 Sundhed mellem det private og politiske: velfærdsstatsoptikken Oftest ses sundhed som resultat af genetiske dispositioner, individers livsstilsvalg og evner til risikohåndtering af sundhedsrisici. Sundhed kan også ses i et medborgerskabsperspektiv: T.H. Marshall: civile, politiske og sociale rettigheder. En del af velfærdssamfundet er således kollektiviseringen af sundhedsrisici/belastninger, behandling og folkeoplysning. Sundhedsstrategier udspilles altid i et spændingsfelt mellem (i) individuelt ansvar og håndtering og (ii) kollektiv/ politisk og professionelt(vidensbaseret) ansvar og håndtering

4 Empowermentdefinition Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer. (Andersen og Siim, 2004, Andersen, 2005, Bourdieu, Putnam) Empowerment forudsætter social mobilisering, men over tid skal der også opbygges social kapital, som Putnam definerer som tillid, normer og netværk, der muliggør koordinering og samarbejde til gensidig gavn

5 Empowermentdimensioner Identitetsempowerment handler om at ændre en negativ individuel taberidentitet til en positiv kollektiv vinder eller modstandsidentitet. Dette kan ske gennem mobiliserende netværk, der bryder med individualiseringen af sociale problemer Statusmæssig eller symbolsk empowerment som handler om evnen til at ændre omverdenens forestillinger og moralske stemplinger af grupper, som i dominerende diskurser kollektivt tilskrives problematiske sociale værdier og egenskaber. Politisk empowerment handler om repræsentation, tilstedeværelse og handlingskapacitet i forhold til at få en stemme og kunne påvirke det politiske og civilsamfundet

6 Empowermentdimensioner Bæredygtige empowermentprocesser handler både om, at de underprivilegerede både skal have deres position styrket gennem mobilisering og dannelse, og at empowermentprocesser for at blive robuste på et tidspunkt skal ind i nogle baner, der fremmer evnen til at opbygge alliancer og opnå anerkendelse og legitimitet udenfor ens egen gruppe (brobyggende social kapital) Institutionel empowerment - eller social entreprenørskab - er sikring af mere stabile baser således, at interessevaretagelsen ikke kun er afhængig af frivillig mobilisering. Institutionel empowerment kan antage mange former. Det kan også være i form af ressourcetildeling og anerkendelse af f. eks NGO ere og andre interessegrupper som forhandlings- eller høringspartnere i politikprocessen.

7 Empowerment og sundhedsfremme: Både objektive betingelser (conditions) og subjektive håndteringer. (Birthe Bech Jørgensen. Når hver dag bliver hverdag) Objektive faktorer(opportunity structures/handlingsmuligheder): belastningsgrad og adgang/tilgængelighed til sundhedsydelser og sundhedsfremmetiltag for forskellige sociale grupper (Bjørn Holstein) Subjektive faktorer handlings/coping/ressourcer/mestringskapacitet

8 Sundhedsfremme handler i empowermentperspektivet om sundhedsstrategier på (1) det samfundsmæssige (makro) niveau, (2) organisations- og institutionsniveau (meso) og (3) menneskers hverdagslivssammenhænge.

9 Makroniveauet handler om kampen for sundere livsbetingelser, som griber i næsten alle politikområder: økonomisk ulighed, uddannelsesniveau, miljøfødevarekvalitet og sikkerhed, markedsføringsansvar transport/mobilitet, stress e.t.c. Det handler om samfundsmæssigt betingede mulighedsstrukturer for det sunde liv på forskellige arenaer altså adfærdsregulering af markedsagenter, producenter, ledelser og institutioner - modsat det dominerende snævre fokus på adfærdsregulering af individers livsstil. Største udfordring: meget skarpere fokus på samfundsskabte betingelser for sundhed

10 Empowerment på meso niveauet, handler om demokratisk og inkluderende kapacitetsopbygning både blandt borgerne og de professionelle i forhold til sundhed Empowermentsporet indbefatter blandt andet udviklingen af planlægningsformer og institutionelle rammer, der både bygger på et stærkt professionsethos og tværfaglighed, pluralisme og tilgængelighed modsat nedslidt professionsengagement og monofaglige (biomedicinsk baserede professions- og vidensregimer) fragmenterede, bureaukratiske eller markedsbaserede organisationer

11 Udfordringer er nytænkning af institutionelle rammer - herunder opbygningen af de kommunale sundhedscentre - der fremmer og muliggør design og implementering af anerkendende og empowerment orienterede metoder og praksisser blandt de professionelle. Her bliver den nye sundhedsfremmer (en blandt flere) empowermentagenter i en rolle som facilitator på flere niveauer og i flere roller og funktioner:

12 F.eks. som netværksorkestrering, f.eks. gennem opbygning af gode tværfaglige teams og mobilisering af relevante lokale aktører - f.eks ældreorganiseringer, idrætsforeninger, boligsociale medarbejdere, fagforeninger og tillidsfolk i forhold til sundhed på arbejdspladsen.. som advokat /sundhedsombudsmand for medborgere, der er i klemme f.eks. som bisidder for medborgere overfor de traditionelle systemer. Akut problem: mange matchgruppe 4 og 5 har helbredsproblemer, som ikke bliver håndteret ordentligt (tværfaglige afklaringsteams) (SLIB-projektet: Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik strategier og erfaringer fra udsatte byområder, RUC forlaget 2008)

13 I empowerment perspektivet bliver sundhedsfremmestrategier således ikke som i mainstream diskursen til et løsrevet spørgsmål om individuelle livsstils- og adfærdsændringer (KRAM), men et spørgsmål om kollektive strategier (herunder planlægningsformer), der adresserer (1) de samfundsmæssige vilkår, der skaber sundhedsrisici i alle sfærer i samfundet - f.eks stress i arbejdslivet, fødevarerne, og vækst i de usunde transportformer - og (2) systematisk faciliterer borgernes og sundhedsarbejderes innovative handlemuligheder på forskellige arenaer: f.eks. arbejdspladsen, institutionen eller lokalsamfundets netværk

14 COMMUNITY CENTER GELLERUP SOCIAL INNOVATION OG KVALITETSUDVIKLING

15 Community Center Gellerup Jobhjørnet Sundhedshus Gellerup Bibliotek -IT-Guideforeningen -Andre offentlige institutioner -Samarbejdspartnere -Foreninger/organisati oner -Frivillige Folkeinformation Fællesnævner: - Fælles værdisæt - Fælles personale udvikling - Fælles arrangementer, kurser - Fælles strategier f.eks. PR - Borgerstyrede aktiviteter - Bedre ressourceudnyttelse - Bedre services - Bedre koordinering Fælles kendetegn -Anonymitet -Rummelighed -Fleksibilitet -Motivation -Samarbejde ud af huset -Servicedifferentiering