PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder
|
|
- Aage Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder
2 Projektspire - et koncept til udvikling af lokalområder Resume Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat arbejder med udvikling af lokalområder i Horsens. Projektspire er et koncept udviklet af Imagine Horsens målrettet udvikling af lokalområder. Konceptet skaber udvikling via forankring i mennesker. Konceptet er et uddannelsesredskab til facilitering af borger- eller aktørdreven udvikling i lokalområder. Uddannelsesredskabet har fokus på kompetenceudvikling, projektstyringsredskaber, ejerskab og netværksdannelse hos de enkelte deltagere. Konceptet er udviklet på baggrund af Imagine Horsens metodiske tilgang AI og ABCD, der tager udgangspunkt i lokalområdets egne ressourcer og aktiverer disse. Konceptet tager udgangspunkt i den 5-årige Helhedsplan for det boligsociale arbejde i Horsens. Imagine Horsens vision er; at Horsens bliver et godt sted at leve og bo. Konceptet tager udgangspunkt i medborgerskab, frivillighed og bæredygtig udvikling. I arbejdet med bydeles udvikling er der udover borgerne som primære aktører andre aktører i eller udenfor lokalområderne, der er medspillere på forskellige niveauer. Konceptet kan anvendes innovativt og medvirke til at fremme sammenhæng og forståelse mellem lokale borgere og andre aktører og skabe bæredygtig udvikling i Horsens Kommune. Konceptets aktører, tilhørsforhold og opgaver Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat er et resultat af et forpligtende og koordineret samarbejde mellem de seks boligorganisationer i Horsens Kommune. Imagine Horsens arbejder med udvikling i lokalområder ved og tage udgangspunkt i lokalområdets egne ressourcer og aktivere disse. 1
3 Baggrund Imagine Horsens er inspireret af Imagine Chicago. Imagine Chicago er en non-profit organisation stiftet af Bliss Brown, USA i Målet var at skabe et Chicago med plads til alle, i en by hvor flere og flere unge skabte deres identitet i miljøer med vold, narko og bandekriminalitet. Bliss Brown har siden 1992 arbejdet med at skabe udvikling i lokalområder ved at inddrage borgerne i udarbejdelse af visioner og konkrete projekter. Resultatet var, at flere tusinde borgere tog del i projektet, hvilket skabte ejerskab og forandrede byen i en positiv retning. Imagine Chicago har bl.a. sit metodiske udgangspunkt i AI og har siden spredt sig til mange byer i og udenfor USA. I arbejdet med udvikling af lokalområder eller byområder som helhed, handler det om at forene både frivillige og professionelle kræfter i fælles projekter. Erfaringer med boligsociale helhedsplaner viser, at det er en udfordring at involvere de lokale beboere, organisationer og andre aktører, idet de typisk har meget forskellige motiver for at deltage. For nogle handler det om at være aktive deltagere i hele processen og se hvordan man i fællesskab kan udvikle et lokalområde, mens det for andre er centralt, at der hurtigt kommer synlige resultater af det engagement, de bidrager med. Mange projekter opstår ud af en god ide, men mange gode ideer går tabt, hvis der ikke bliver sat struktur og handling på dem. Ministeriet for by, bolig og landdistrikter har i 2011 udgivet en metoderapport; Fornyelse med frivillige hænder sammen med en håndbog; Frivillighedsmodellen - en håndbog til bedre projekter for frivillige og professionelle. Metoderapporten og håndbogen er udviklet i et samarbejde mellem Områdefornyelse Husum, Dansk Bygningsarv og 2+1 Idebureau. Håndbogen; Frivillighedsmodellen er et brobygningsværktøj, der samler to verdener - den frivillige og den professionelle - med den gode idé i centrum. Frivillighedsmodellen tager udgangspunkt i forretningsmodellen The Business Model Canvas, udviklet af schweizeren Alexander Osterwalder. Modellen er et strategisk management værktøj, der indenfor de seneste år har vundet stor anerkendelse, fordi den anskueliggør, hvad der skal til for at udvikle et produkt. Metoderapporten; Fornyelse med frivillige hænder tager udgangspunkt i studier af forenings- og erhvervslivets måde at arbejde med frivillige og giver inspiration til, hvordan man som professionel i arbejdet med udvikling af lokalområder, kan samarbejde med frivillige, så de føler sig anerkendt og klædt på til jobbet. Metoderapporten pointerer, at det bedste udgangspunkt for udvikling af lokalområder er, at betragte lokalområdet med borgernes øjne. Metoderapporten giver desuden bud på, hvordan man som 2
4 professionel kan understøtte frivillighedspotentialet og skabe optimale betingelser for at mobilisere flere frivillige. Bjarne Ibsen, professor ved Syddansk Universitet med speciale i frivillighed i foreningslivet, har bidraget med værdifuld viden om rekruttering og motivering af frivillige (Idræt i udsatte boligområder, 2012). I hans rapport beskriver han, hvordan man identificerer frivillige, engagerer dem aktivt i deres lokalområde og organiserer processen, så de frivillige føler sig anerkendt og klædt på til at arbejde projektorienteret med deres gode idéer I forbindelse med boligsociale helhedsplaner rundt om i landet, er der forskellige erfaringer med at uddanne borgere til at igangsætte frivillige projekter. Se erfaringer fra Projektmagerkurset 2010 i Valby Ungdomsprojektleder uddannelse, 2011, Nivaa.nu Ved opstart af Helhedsplanen for den boligsociale indsats i Horsens Kommune er der er foretaget en nulpunktsanalyse. Denne fungerer som en måling af et nulpunkt - i dette tilfælde det aktuelle nulpunkt for den nye boligsociale indsats i Horsens med efterfølgende midtvejs- og slutevaluering. Nulpunktsanalysen har taget form som en spørgeskemaundersøgelse Dit boligområde blandt borgere i to udvalgte lokalområder. Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet af Imagine Horsens, det boligsociale sekretariat. Et af målene med undersøgelsen er, at Imagine Horsens kan omsætte de faktuelle resultater af dataindsamlingen i planlægning og gennemførelse af boligsociale indsatser. Resultaterne af undersøgelsen peger bl.a. på, at en fjerdedel af borgerne laver frivilligt arbejde. Næsten halvdelen af dem, der laver frivilligt arbejde, laver det i deres lokalområde. Det tyder på et stort lokalt engagement. At borgerne har mange ideer til udvikling af deres lokalområde, men kun 12 % af borgerne giver udtryk for, at de savner aktiviteter i deres lokalområde. At der er et stort potentiale for frivilligt arbejde, hvis det frivillige arbejde tager udgangspunkt i borgernes egne ideer. Når borgerne bliver spurgt, om de vil medvirke aktivt til at gøre deres egne ideer til virkelighed svarer 59 % ja. Det underbygger vigtigheden af at inddrage borgerne og deres ideer i de boligsociale indsatser. (Nulpunkts analysen ) 3
5 Metode Imagine Horsens arbejder med udvikling i lokalområder ved at tage udgangspunkt i lokalområdets egne ressourcer. Koncept Projektspire er det uddannelsesredskab Imagine Horsens har udviklet til at aktivere og understøtte borger- eller aktørdreven udvikling i lokalområder. At uddanne folk til at inspirere andre borgere og aktører til at involvere sig. Konceptet skaber udvikling via forankring i mennesker. Koncept Projektspire består af en overordnet teoretiske ramme der understøttes af en række konkrete metoder som fleksibelt og adaptivt, ud fra det ønskede formål og mål, kan tilpasses forskellige lokalområders behov, beboersammensætning såvel som forskellige professionelle organisationsstrukturer. Den teoretiske ramme for Konceptet er AI samt ABCD tilgangen. AI er udviklet med henblik på udviklingsog forandringsprocesser for individer og organisationer. AI - Appreciative Inquiry (Anerkendende undersøgelse/tilgang) bygger på den grundlæggende antagelse, at i alle organisationer og hos alle mennesker/ medarbejdere er der succeshistorier og i disse succeshistorier, er der et stort potentiale for udvikling. Det som adskiller AI fra andre udviklingsteorier, er det anerkendende og værdsættende udgangspunkt. AI retter fokus mod det, som deltagerne selv anser for værdifuldt og værdigt til anerkendelse. Et fokus på det der lykkes og fungerer for dem.( Dall, Mads Ole & Solveig Hansen, Slip anerkendelsen Løs!- Appreciative Inquiry i organisationsudvikling, 2001) ABCD - Asset Based Community Development (Ressourcebaseret udvikling af lokalområder), er funderet på samme teoretiske grundlag som AI. ABCD er en ressourcebaseret tilgang til byudvikling, der synliggør styrker og succeser i lokalsamfundets fælles forhistorie som afsæt for forandring: ABCD sætter særligt fokus på de ressourcer, der ligger indbygget i sociale relationer i lokalområdet; formelle, uformelle, foreninger, netværk. ABCD bygger på deltagerstyrede udviklingsprocesser, aktiv deltagelse og ejerskab som basal tilgang. ABCD er en strategi, der skal skabe bæredygtig udvikling drevet af lokalsamfundet selv. (Kretzmann, John P. & John L. Mcknight, Building communities from inside out, 1993) I Koncept Projektspire kombineres den teoretiske baggrund med den brugerdrevne tilgang til lokalsamfundets udvikling. Frivillighedsmodellen anvendes her som projektplan og er det metodiske værktøj der, med den gode ide i centrum, gør det muligt for både professionelle og frivillige borgere at komme fra ide til projekt og gøre 4
6 projektet struktureret og overskueligt. Frivillighedsmodellen synliggør, konkretiserer og fastholder vejen til mål. Koncept formål At skabe bæredygtig udvikling via forankring i mennesker Koncept mål At tage udgangspunkt i områdets egne ressourcer og aktivere disse Målgruppe Borgere i Horsens Aktører i Horsens Koncept Projektspire i praksis Når Koncept Projektspire omsættes i praksis sker det via en Projektspireuddannelse. En Projektspireuddannelse er et forløb der er planlagt og sammensat af Imagine Horsens. På uddannelsen er der fokus på kompetenceudvikling, projektstyringsredskaber, ejerskab og netværksdannelse. Deltagerne får redskaber og metoder til at arbejde projektorienteret med deres gode idéer og omsætte dem til handling. De enkelte Projektspireuddannelsers indhold og forløb designes ud fra målgruppe og den overordnede ramme jf. Helhedsplanen. Projektspireuddannelsen kan have afsæt i et af Helhedsplanens indsatsområder: Sundhed og sundhedsfremme - Børn og unge - PR, image og kommunikation eller Netværksskabende borgerinddragelse, med henblik på og inddrage borgerne aktivt samt give dem ejerskab til udviklingen i deres lokalområde. Den kan ligeledes designes til at gå på tværs af ovennævnte indsatser eller tilpasses en bestemt målgruppe; eksempelvis unge ml år eller enlige forsørgere mm. Uddannelsesforløbet kan målrettes til at bygge bro samt skabe netværksdannelse på tværs af lokalområder, etnicitet med videre. 5
7 I arbejdet med lokalområders udvikling som helhed er der udover borgerne som er de primære aktører, andre aktører lokaliseret i eller udenfor lokalområderne, der er medspillere på forskellige niveauer og som har betydning for om lokaludvikling understøttes eller bremses. Koncept Projektspire kan her anvendes innovativt og medvirke til at fremme sammenhæng og forståelse mellem eksterne aktører og borgere. Koncept Projektspire giver mulighed for en målrettet uddannelsesindsats ift. til de forskellige målgruppers behov (jf. model), hvor omdrejningspunktet er vidensdeling, kompetenceudvikling og implementering af lokalområdets egne ressourcer. Ideerne skal efterfølgende omsættes til handling af de implicerede parter. Her ved aktiveres de forskellige eksisterende ressourcer i lokalområdet i en ny form, der medvirker til at skabe sammenhængskraft fra lokalområde via borger til forvaltning. Dermed skabes bæredygtig udvikling i Horsens som helhed. Borgere i Horsens Institutioner, Foreninger Uddannelses Institutioner, Erhverv Ansatte, Afdelingsog organisationsbestyrelser Boligorganisationer Ledere Forvaltning 6
8 Forandring af kultur Imagine Horsens anvender Koncept Projektspire som en metodisk tilgang til udvikling af lokalområder. Konceptet beskriver en ny tilgang til det boligsociale arbejde i Horsens Kommune og adskiller sig fra tidligere boligsocialt arbejde, hvor beboerrådgivere primært har haft fokus på rådgivning og at løse forskellige problemstillinger for beboerne. Med det nuværende Projektspire Koncept har boligsociale projektledere fokus på at skabe udvikling via uddannelse. Projektspireuddannelsen giver deltagerne kompetencer til selvstændigt at omsætte egne ideer til handlinger og projekter i lokalområderne. Konceptet uddanner folk til at inspirere andre borgere til at involvere sig. Igangsætning af udviklings og forandringsprocesser af en sådan karakter, har indflydelse på den kultur og tradition som det boligsociale arbejde hidtil har været en del af. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et skift i den metodiske tilgang ikke entydigt opleves som positivt af borgere og aktører. Udvikling medfører forandring og dermed også konkret ændring af daglig praksis. I processen med at implementere Koncept Projektspire er det derfor væsentlig at være opmærksom på at inddrage arbejdet med forandringskultur som en sideløbende proces. Branding, formidling og PR Koncept Projektspire har en høj branding værdi for både Imagine Horsens det boligsociale sekretariat og for boligområderne i Horsens som helhed. Med Koncept Projektspire skabes tydelighed omkring, hvad den boligsociale indsats i Horsens står for. De konkrete projektspireuddannelsesforløb skitserer en meget synlig og håndgribelig tilgang til hvordan der boligsocialt arbejdes med udvikling i lokalområder. Både ift. lokale samarbejdspartnere og borgere men også ud over bygrænsen tydeliggøres det, at omdrejningspunktet er; høj grad af borgerinvolvering og kompetenceudvikling. Desuden giver uddannelsesforløbene helt konkret noget til borgere og aktører i form af viden, kompetencer og netværk. Projektspireuddannelsen klæder deltagerne på til at kunne selv. Fokus drejes dermed over mod det, det handler om, udvikling gennem og sammen med mennesker. Forankring i mennesker ikke i aktiviteter. Konceptet formidles til nedenstående målgrupper: Borgerne i lokalområderne - og i Horsens som helhed Afdelingsbestyrelserne samt de ansatte i boligorganisationerne 7
9 Alle lokale samarbejdsparter (offentlige institutioner, foreninger mm.) Forretningsførere Horsens Kommune samt Byrådet Medierne lokalt og landsdækkende Andre netværk - f.eks. landsdækkende organisationer som Center for boligsocial udvikling, Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, Landsbyggefonden, Boligselskabernes Landsforening, på boligsocial årskonference mm. I forbindelse med formidlingen af Konceptet, er det væsentligt, at der forefindes materiale målrettet ovenstående målgrupper dvs. materiale, der både i form og indhold er tilpasset den enkelte målgruppe. I forbindelse med at skabe synlighed og genkendelighed er det vigtigt, at materialet har et grafisk udtryk, der kommunikerer budskabet til målgruppen. Til det formål udarbejdes der plancher, der kan hænges op i de givne områder eller indrykkes som annonce i medierne samt tre foldere: en der beskriver konceptet, en der beskriver projektspireuddannelsen og endelig en, der kan anvendes i forbindelse med de konkrete uddannelsesforløb. Konceptets bæredygtighed Koncept Projektspire er et udviklingskoncept, der beskriver en metodisk tilgang samt en forventet fremadrettet udvikling i lokalområderne og i Horsens som helhed. For at sikre konceptets bæredygtighed følges udviklingen løbende set i forhold til de opsatte formål og mål, beskrevet i nærværende dokument. Perspektivering Traditionel vestlig indfaldsvinkel til organisatorisk forandring, er fokuseret på effektivt og rationelt at få øje på og løse problemer. En tilgang der præger både vores uddannelses- og behandlingssystem. Koncept Projektspire sætter fokus på at skabe udvikling gennem og sammen med mennesker. Det er således borgerenes/aktørernes egne ressourcer, viden og ideer der opkvalificeres og synliggøres i arbejdet med udvikling af lokalområder. 8
10 De enkelte Projektspireuddannelser kvalificerer borgere og aktører til selvstændigt at omsætte en ide til handling. Borgerne får såvel ejerskab som konkret tovholderfunktion på de enkelte tiltag eller aktiviteter ude i lokalområderne. Koncept Projektspire flytter således ansvar og ejerskab fra de boligsociale projektledere over til borgerne i lokalområdet. Projektspire Konceptet definerer en ny tilgang til det boligsociale arbejde. Omdrejningspunktet for Imagine Horsens og de boligsociale projektleders indsats, er en konsulentbaseret funktion med fokus på uddannelse og videns forankring i mennesker. Projektlederenes funktion/rolle som konsulenter, åbner op for en større fleksibilitet i den boligsociale indsats. Ved at følge udviklingen i de forskellige lokalområder i Horsens (bl.a. via Kås-tal og borgeranalyser) er det muligt at være på forkant med udviklingen i de forskellige boligområder. Med igangsættelse af Projektspire uddannelsesforløb i varierende lokalområder, med fokus på udvikling indenfor et givent emne, målrettes den boligsociale indsats til at være såvel forebyggende som fremadrettet. Med Koncept Projektspires fokus på borgernes ideer og viden om deres lokalområde åbnes op for en ny samarbejdsvinkel med de kommunale indsatser i lokalområderne. Initiativer der udspringer af borgernes egne ideer vil indbyde kommunale medarbejdere til at støtte op og byde ind med ekspertviden, der understøtter borgernes ideer. Hermed flyttes fokus fra, at borgerne har et problem som kommunens eksperter skal løse - til en invitation om samarbejde og fælles udvikling. Referencer og kilder Osterwalder & Pigneir. The Business Model Generation, NL, 2010 Ministeriet for by, bolig og landdistrikter. Frivillighedsmodellen- en håndbog til bedre projekter for frivillige og professionelle, 2011 Ministeriet for by, bolig og landdistrikter. Metoderapport; Fornyelse med frivillige hænder, 2011 Ibsen, Bjarne, Idræt i udsatte boligområder, Kulturministeriet, 2012 Dall, Mads Ole & Solveig Hansen, Slip anerkendelsen Løs!- Appreciative Inquiry i organisationsudvikling, 2001 Kretzmann, John P. & John L. Mcknight, Building communities from inside out,
11 Padovan-Ôzdemir, Marta, Kathrine Overgaard Rasmussen, Martin Qwist, Projektmagerkurset 2010 i Valby Helhedsplanen for den Boligsociale Indsats i Horsens Nulpunktsanalysen 2011/2012 Imagine Horsens det boligsociale sekretariat, november
12 Imagine Horsens det boligsociale sekretariat, november 2012
Halvdagsseminar om inddragelse
Halvdagsseminar om inddragelse Dagens program 12.00-12.30 Velkomst 12.30-13.45 Præsentation og drøftelse af den metodiske tilgang til boligsocialt arbejde i Horsens 13.45-14.00 Pause 14.00-15.45 Workshop
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereLokaludviklingsarbejde på borgernes præmisser. Mobilisering gennem en ressourceorienteret tilgang. Netværk for sundhed og lokalsamfund 8/9-16
Lokaludviklingsarbejde på borgernes præmisser Mobilisering gennem en ressourceorienteret tilgang Netværk for sundhed og lokalsamfund 8/9-16 Mia Butler, antropolog og leder af Boligsocial Helhedsplan Silkeborg
Læs mereBeboerne_som_motor_i_udviklingen
14.01.2013 - Fil: 3K11-Tscherning-Beboerne_som_motor_i_udviklingen - Side 1 af 5 http://www.hausenberg.dk/ Refleksioner over: Beboerne_som_motor_i_udviklingen http://www.cfbu.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/beboerne_som_motor_i_udviklingen.pdf
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereVelkommen til Ghetto Bingo!
Velkommen til Ghetto Bingo! Hvem får først jammerpladen fuld? Hvor elendigt er der på Nørremarken Alt det vi ikke kan eller hvordan var det engang? Dette belastede område med de ressourcesvage beboere
Læs mereNår borgerne bliver deltagere
Når borgerne bliver deltagere - at tænke involvering og ressourcemobilisering ind i lokaludvikling Erfaringer med ABCD-metoden Kristiansand 8/5-2017 Mia Butler, antropolog og leder af Boligsocial Helhedsplan
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereUdvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse
Kundens navn Tilbuddets titel. Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse Den DAG. MÅNED, ÅR Aktionslæring: Lokaludvikling og samskabelse Aktionslæring betyder,
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereDeltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller.
Referat fra møde d. 28. april 2015 kl. 16.30-18 Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Afbud: Knud Aage Thiemer Dagsorden: 1. Hvad gør vi ved Knud Aage
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereVision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris
Vision 2017 Esbjerg For den boligsociale indsats i Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Udgiver og redaktion Bydelsprojekt 3i1 Kvaglundparken 4 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 61 20 33 89 www.bydelsprojekt3i1.com
Læs mereVELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereHvad kendetegner lokalsamfundsarbejdet?
Hvad kendetegner lokalsamfundsarbejdet? Hvilken tænkning ligger der bag lokalsamfundsarbejdet? Hvad er de væsentligste teorier og metoder til at forstå lokalsamfundsarbejde? Program Kort om Fællessekretariatet
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs merePlanlægning med borgerne. Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD)
Planlægning med borgerne Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD) CV Peter Sepstrup, 43 år, projektleder, Vejle Kommune Uddannet i statskundskab
Læs mereIndsatser på borgernes præmisser Erfaringer med ABCD-metoden. Mia Butler, antropolog og leder af Boligsocial Helhedsplan Silkeborg
Indsatser på borgernes præmisser Erfaringer med ABCD-metoden Mia Butler, antropolog og leder af Boligsocial Helhedsplan Silkeborg Resultater fra et 4-årigt sundhedsfremme-projekt i ét udvalgt lokalområde
Læs mereOMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt
OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Områdesekretariaterne: Hvorfor? Som led i organiseringen
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereForankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?
Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereJob og personprofil for relationsmedarbejder Dato
Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift
Læs mereVærdi for mennesker, virksomheder og samfund
Socialøkonomi er totaløkonomi Værdi for mennesker, virksomheder og samfund Januar 2019 Socialøkonomi er totaløkonomi Vision Vi frisætter skjulte talenter hos mennesker og hjælper virksomheder med at skabe
Læs mereFremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter
Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen
Læs mereTILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE
TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI
Læs mereCENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge STILLINGS- OG PERSONPROFIL CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Om Socialforvaltningen
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereStrategisk planlægning i landdistrikterne
INDSATS 1 Strategisk planlægning Strategisk planlægning handler om lokale planer for landsbyerne. Hvordan sikrer vi at kommuneplaner og lokale planer hænger sammen? Fra landspolitiske side lægges der op
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereVETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende
VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske
Læs mereGOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt
Læs mereUdvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Lokaldemokratiudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Vi er fælles om Kolding Kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber,
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN Odense fra stor dansk by til dansk storby RISING OG SKT. KLEMENSPARKEN 2017-2019 Oplæg for Y s Men s Club 15. feb. 2012, Anne Velling INDHOLD Baggrund og indhold for boligsociale
Læs mereSamspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD
Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD Side 1 Agenda Hvad er OMBOLD indsatser og målgrupper Det frivillige fællesskab som metode
Læs mereForebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter
Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter 2. juni 2015 Kirsten Vinther-Jensen Ekstern lektor AU og konsulent CFK Satspulje 2010-2014 Styrke trivsel og sundhed blandt
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereForankring og vidensoverførelse
Forankring og videnoverførelse Afslutningskonference for kvarterløft den 12. oktober 2007 Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB og formand for Landsbyggefonden Forankring og vidensoverførelse 10
Læs mereOmrådefornyelse i Københavns Kommune
Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De
Læs mereSundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro
Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereRessourcebaserede metoder i byplanlægningen
Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereLandsbyklynger Lokaludvikling
Landsbyklynger Lokaludvikling Søren Møller Indhold Hvorfor interesserer DGI sig for lokaludvikling. Hvad er en Landsbyklynge. Resultater fra Landsbyklyngeprojektet. Den kommende kampagne og samarbejdet
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereVeteranstrategi for Randers Kommune
Veteranstrategi for Randers Kommune Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske samfund som udsendt i internationale operationer. De fleste
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereLandsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
Læs mereBevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder
Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereUdkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereTJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG
TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereSTRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mere1 of 7 NYT LYS I MØRKE
1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen
Læs mereFormulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde
Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet
Læs mereFrivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019
Frivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019 Program 15.30-15.45: Velkomst og tjek-ind 15.45 16.30: Frivillighed i Danmark og i udsatte boligområder 16:30 17.10: Samarbejde om frivillighed 17.10 17.30:
Læs mereFællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010
Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle
Læs mereWORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser
WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)
Læs mere