Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Broskolen

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Broskolen

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 s profil... 6 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering... 7 Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole... 7 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser... 8 Elevtal... 8 Elev-lærer ratio... 9 Anvendelse af lærernes arbejdstid... 9 Elevfravær...10 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...11 Planlagte undervisningstimer...11 Undervisningens gennemførelse...12 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...13 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...14 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...14 Afholdelse af læsekonferencer...14 Læsetest...15 De nationale test...17 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver (Kun skoler med overbygning)...18 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner...19 Samkøring af uddannelsesplan og elevplan...20 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...21 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...21 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...22 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...22 Undervisningskompetencer / linjefag...22 Kompetencer i specialpædagogik...23 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...24 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...24 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...25 Ressourcecentre og samarbejdspartnere...25 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog...26 Lektiehjælp...27 Anvendelse og udbytte af LP-modellen...28 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...29 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...30 Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde...30

3 3 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner...30 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...31 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...32 Kapitel 7: It og medier i skolen...33 Hardware...33 It-infrastruktur...33 Anvendelse af it og medier...34 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen...36 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...37 Sundhedsfremmende initiativer...37 Fysisk aktivitet i skole/sfo...38 Elevernes trivsel...39 Anvendelse af naturskolearrangementer...39 Uderummet som læringsmiljø...40 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...40 Kapitel 9: Høringssvar...41

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013. I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev. Budgettildeling fremgår af bilag A i hovedrapporten. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt Xclass - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 3 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats og faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It og medier i skolen Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer Kvalitetsrapportens formål Kommunerne skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunernes redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensation fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og skole- og fritidschefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 29. januar Tidsplanen fremgår af bilag C i hovedrapporten. Med udgangspunkt i de overordnede rammer er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling. I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes, at tabeller er udeladt, da de vedrører områder, der ikke er relevant for skolen. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i skole- og fritidschefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/ Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er: Styrket faglighed Almen-specialområdet Sundhed 2 Udviklingsaftale for Center For Skole : 3 Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011: pdf De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider

6 6 Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj som indikatorer og opgørelseskriterier. Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført eller er i gang med et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af bilag D i hovedrapporten. s profil Broskolen er en folkeskole beliggende i Korsør nordre bydel, og eleverne kommer fra såvel villakvarterer samt lejlighedskomplekser. har fuldt forløb fra klasse, med 2 spor på hver årgang i alt 461 elever. er bygget i ét plan og renoveret i 2005 i forbindelse med lukning af 2 skoler i den gamle Korsør Kommune. er LP skole og arbejder med en anerkendende tilgang til eleverne, og relationskompetencen er en væsentlig faktor i hverdagen. har 28 % 2-sprogede elever, hvilket betyder, at der arbejdes med dansk som andetsprog på alle klassetrin. har en afdeling, Heldagsskolen, der består af 27 elever, der visiteres for et år ad gangen gennem PPR. Der udvikles løbende på samarbejdet mellem Broskolen og Heldagsskolen. I indeværende skoleår har flere elever fulgt undervisningen i enkelte eller flere fag i normalområdet og afsluttet med FSA. Dette samarbejde tænkes udvidet på alle klassetrin fremadrettet.

7 7 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering På Broskolen er vi i fuld gang med at videreudvikle vores organisation med fokus på læring, ejerskab, implementering og forankring af vores udviklingsindsatser. Omdrejningspunktet for udviklingen er teamstrukturen, hvor alle lærere er eksperter på hver sit felt f læringsledelse, LP, DSA, mål og evaluering. Det betyder, at hvert team har kompetencerne til at understøtte skolens og elevernes faglige udvikling. Vi forventer os meget af vores fokus på organisationsudviklingen, og vi kan allerede nu se de første faglige resultater i forhold til f progression i vores læseresultater og udvikling af vores læringsmiljøer. Broskolen har fået 2,6 mill. kr. til at højne fagligheden for skolens to-sprogede elever. Vi har valgt at løfte hele skolens elevgruppe igennem en målrettet indsats på sproget i alle fag. Det betyder at skolen anvender midlerne til sprogudviklende undervisning og et omfattende kompetenceløft for alle vores lærere over de næste par år. Vi har en forventning om at dette løft vil bidrage til elevernes læring og højne det faglige niveau. Området læring, evaluering og feedback er vores overordnede fokus i kommende skoleår, og der er afsat en del ressourcer til lærernes efteruddannelse indenfor området: hvordan sætter vi læringsmål, der skaber effektfuld læring. Fokus er således entydigt rettet mod elevens læringsprocesser, og den enkelte elevs faglige progression. Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole På Broskolen vil vi fortsætte vores nuværende indsatser med udvikling og opfølgning på læseindsats, evaluering, matematik og DSA (i samarbejde med ministeriet). I sammenhæng hermed er det væsentligt, at vi videreudvikler vores organisation med fokus på ejerskab, implementering og forankring af vores udviklingsindsatser. Omdrejningspunktet for udviklingen er teamstrukturen, hvor alle lærere er eksperter på hver sit felt f læringsledelse, LP, DSA, mål og evaluering; og det betyder, at hvert team har kompetencerne til at understøtte skolens udvikling. Vi forventer os meget af vores fokus på organisationsudviklingen, og vi kan allerede nu se de første små resultater. Det skal specielt bemærkes, at evaluering og feedback er vores store indsats i kommende skoleår, og der er afsat en del tid til lærernes efteruddannelse indenfor området: hvordan sætter vi læringsmål, der skaber effektfuld læring.

8 8 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2012/2013. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i de gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabule og er fra den 5. september Tabel 1.1: Elevtal og klassekvotienter Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient kommunen Normalklasse ,5 22, ,5 19,9 Fuld årgangsdelt ,5 22, ,5 21, ,0 23, ,0 23, ,5 23, ,5 23, ,5 22, ,5 20,9 I alt ,3 22,4 Heldagsskolen ,6 6,4 Kommunens gennemsnitlige klassekvotient i 2010/2011 var på 20,0. Landsgennemsnittet var i 2010/2011 på 20,7 og i 2011/2012 på 21,1 Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolen, og hvilke af disse der henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skole og Fritids indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011, 2012 og 2013 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2 Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011 Antal tosprogede elever Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

9 9 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for antal elever pr. lærerårsværk (pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Elev-lærer ratio 2012/2013 Kommunen 2012/ /2012 Kommunen 2011/ /2011 Kommunen 2010/ ,9 12,3 11,9 13,3 11,9 11,9 Til sammenligning var landsgennemsnittet for folkeskoler 11,6 i skoleåret 2010/2011 og 12,2 i skoleåret 2011/2012. Landsgennemsnittet for skoleåret 2012/2013 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver. Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og Tabel /2013 almenskoler/ Xclass 2012/ /2011 almenskoler/ Xclass 2010/2011 Undervisning 40,8 % 39,2 % 39,7 % 38,4 % Opgaver i tilknytning til undervisning 46,4 % 46,7 % 43,6 % 48,2 % Andre opgaver 12,8 % 14,1 % 6,7 % 13,4 %

10 10 I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet. Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev Dropout-projektet igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende elevfravær. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt Dropout-team, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager 4. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. Tabel 4.1 viser elevfravær på skolen og i kommunen(alle skoler), fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom. Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden at der foreligger en meddelelse fra hjemmet. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær af andre årsager end sygdom og altså en tilladelse fra hjemmet. Fravær i alt Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Tabel 4.2 viser, i hvilken skolen anvender Vejledning til håndtering af bekymrende fravær. Tabel 4.1 Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % 2012/2013 4,4 % 2,5 % 1,4 % 8,3 % alle skoler 2012/2013 4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 % 2010/2011 4,7 % 2,5 % 1,2 % 8,4 % alle skoler 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Tabel 4.2 Vejledning til håndtering af bekymrende fravær anvendes I høj I nogen I mindre Slet ikke 4 Om Dropout-indsatsen samt Vejledning til håndtering af bekymrende fravær : r/default.asp

11 11 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn, der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen (almenskoler) i årene 2010/2011 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning og er fra den 5. september 2010 og Tabel 5 Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub 2012/2013 almenskoler 2012/ /2011 almenskoler 2010/ ,6 % 92,0 % 87,9 % 89,2 % Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2012/2013 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2012/2013. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal. Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde vejledende timetal. Forskelle mellem vejledende og planlagte timetal fremgår af højre kolonne i tabel 6. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal 2012/2013 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 7, ,5-52, ,5 7, ,5 7,

12 12 Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleårene 2012/2013 på skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager undervisning. Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne Undervisning gennemført med planlagt lærer og Undervisning gennemført med vikar er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende. Tabel kl. Gns almenskoler/ Xclass kl.. Supplerende undervisning i DSA Lektioner gennemført med planlagt lærer eller vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt 99,0 % 99,2 % 100 % 0,2 % 0,2 % 0 % Lektioner, der aflyses 0,8 % 0,6 % 0 % Skoleledelsens kommentar: I samarbejde med skolebestyrelsen er der udarbejdet principper for undervisningen i forbindelse med lærerfravær. Ved kendt fravær (Kurser, mødevirksomhed mm) skal der lægges materiale til vikaren. I udskolingsklasserne kan der, i de fag hvor det er muligt, såfremt det drejer sig om ydertimer, udleveres opgaver, der skal løses hjemme i stedet for på skolen. I grundskolen gives ikke fri. Der lægges materialer ved kendt fravær. I forbindelse med sygdom lægger læreren arbejdsseddel på intra. Hvis dette ikke er muligt, abonnerer vi på "Vikartimen", der er et digitalt vikarprogram, hvor der til alle klasser og i alle fag kan downloades opgaver til brug for vikaren. Der er også udarbejdet vikarmapper af vore lærere til forskellige klassetrin og fag, hvor vores tilkaldevikarer kan finde opgaver.

13 13 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser s elevtal er 462 og heraf er de 28 på Heldagsskolen. Det har været svagt stigende de sidste 3-4 år på trods af prognoserne om det modsatte. Vores klassekvotient ligger omkring 21, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Vores elev/lærer-ratio ligger omkring 12 og på trods af at alle lærere i forbindelse med et 3-årigt DSA forløb får rigtig mange timer til efteruddannelse, underviser de stadig ca. 40 % af deres arbejdstid. Udskolingen har i næste skoleår særligt fokus på elevfraværet. Der er udarbejdet en statistik, der viser en klar sammenhæng mellem fremmøde og de resultater, eleverne har opnået ved folkeskolens afgangsprøve i fagene i maj/juni Denne statistik skal danne baggrund for en dialog på et forældremøde i efteråret Vi har næsten 100 % af vore elever i klasse, der går i SFO. I 4. klasse, hvor de går i juniorklub er tallet noget mindre. Alle vore timer i klasse læses enten af lærer eller vikar. Skolebestyrelsen har besluttet, at vi ikke sender elever fra grundskolen hjem. I udskolingen sker det, at eleverne sendes hjem i ydertimer. Oftest får de en opgave med sig, der skal løses til den efterfølgende undervisningsgang.

14 14 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læseindlæring i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013? Broskolens årsplaner indeholder tydelige mål for læseindsats med afsæt i de kommunale læseplaner. har via sparring fra kommunens konsulenter og konsulenter fra ministeriet (DSA-indsatsen) iværksat målrettede indsatser på alle årgange med at afdække læsestrategier, målrettet indsats mht. læseløft, PLC i undervisningen, og læselog. Alle klasser i grundskolen skal desuden have forholdt sig til hvordan læsestrategier medtænkes i undervisningen. Og i alle klasser op til og med 5 klasse er der indgået en læsekontrakt med alle forældrene, der sikrer 20 minutters læsning i hjemmet hver dag. Vi tester alle elever 3 gange årligt og afholder klassekonferencer, hvor alle elevers testresultater gennemgås og indsatserne evalueres. Der arbejdes med uddannelsesplaner i klasselærerens tid med eleverne, og dette vil få endnu større bevågenhed i næste skoleår i forhold til særlige indsatser i klasse. Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater. Tabel 8 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogog læseudvikling. Tabel 8 0. Kl. 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer

15 15 Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test der anvendes kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og Tabellerne viser også landsnormen. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole og Fritid. Tabel 9.1 OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP % 7 % 20 % Gns Kommunen % 8 % 14 % % 10 % 17 % Gns Kommunen % 8 % 11 % % 19 % 19 % Kommunen % 13 % 10 % % 31 % 26 % Kommunen % 12 % 12 % Landsnorm % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende

16 16 Tabel 9.2 SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne kan læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid. Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP % 14 % 4 % 6 % Kommunen % 12 % 1 % 6 % % 33 % 0 % 12 % Kommunen % 18 % 1 % 6 % % 10 % 3 % 15 % Kommunen % 16 % 1 % 5 % % 26 % 5 % 2 % Kommunen % 17 % 2 % 5 % Landsnorm % 11 % 6 % OP=opmærksomhedskrævende Tabel 9.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevernes motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker Læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP % 35 % 5 % 10 % Kommunen % 28 % 13 % 6 % % 25 % 30 % 14 % Kommunen % 26 % 17 % 6 % % 19 % 23 % 8 % Kommunen % 27 % 16 % 5 % % 27 % 30 % 3 % Kommunen % 27 % 18 % 5 % Landsnorm % 26 % 11 % 3 % OP=opmærksomhedskrævende

17 17 Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP % 35 % 30 % 13 % Kommunen % 26 % 25 % 14 % % 30 % 41 % 18 % Kommunen % 27 % 27 % 14 % % 19 % 28 % 25 % Kommunen % 26 % 29 % 14 % % 27 % 40 % 17 % Kommunen % 25 % 28 % 16 % Landsnorm % 25 % 19 % 13 % OP=opmærksomhedskrævende De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Tabel 10 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken de nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 10 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I høj I nogen I mindre Slet ikke

18 18 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel 11.1 viser de gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra folkeskolens afgangsprøve i 2011, 2012 og 2013 for skolen og for hele kommunen. Karaktererne for tosprogede elever er angivet i tabel Kommunens specialklasser og specialskoler er medregnet. Ét totalgennemsnit for skolen og for kommunen er ikke beregnet, da nødvendige oplysninger for korrekt beregning, ikke har været tilgængelige. Data er hentet fra skolens indberetning til Tabule. Tabel 11.1 Alle elever FSA 9. kl. Alle elever 2013 kommunen Gns kommunen kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 5,94 7,00 7,30 7,15 7,18 7,13 Dansk - Retskrivning 5,03 5,81 5,40 5,68 4,23 5,45 Dansk - Læsning 5,66 5,88 6,00 5,88 4,74 5,31 Dansk - Orden - - 5,40 5,33 5,94 5,15 Dansk Skr. fremstilling 5,13 5,91 5,60 5,64 5,09 5,80 Engelsk Mundtlig 8,00 7,24 6,35 7,03 6,03 6,46 Engelsk - Skriftlig - 6,81-6,59 5,06 5,06 Tysk - Mundtlig - 5,63-5,21-6,00 Tysk Skriftlig - 7,20 6,60 6,34-5,51 Fransk - Mundtlig , Fransk - Skriftlig - 4,60-7,60-8,56 Kristendomskundskab - Mundtlig 6,12 6,88 5,69 7,35-7,34 Historie - Mundtlig 4,38 6,74 0,67 6,31 4,69 6,80 Samfundsfag - Mundtlig - 6,49-6,39-6,56 Sløjd - Mundtlig ,40 Hjemkundskab - Mundtlig - 9,89-9,92-8,32 Matematik - Mundtlig - 6, Matematik - Problem 4,17 5,27 4,97 5,36 4,46 5,26 Matematik - Færdighed 5,90 6,35 6,29 6,17 6,16 6,12 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 6,07 6,05 6,12 5,56 4,65 5,50 Geografi - Skriftlig 5,38 6,37 5,50 5,96 5,65 6,59 Biologi - Skriftlig 6,41 6,23 8,00 6,03 6,50 6,95 Obligatorisk projektopgave 7,16 7,09 6,88 7,01 5,12 7,03

19 19 Tabel 11.2 Tosprogede elever FSA 9. kl. Tosprogede elever 2013 kommunen Gns kommunen kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 4,90 6,53-6,36 6,00 5,95 Dansk - Retskrivning 2,80 4,96 5,33 5,45 3,00 4,01 Dansk - Læsning 3,10 4,83 7,00 4,68 3,67 3,01 Dansk - Orden - - 3,67 4,53 4,33 4,22 Dansk Skr. fremstilling 2,80 4,25 6,00 4,55 3,00 4,32 Engelsk Mundtlig 6,00 6,46-6,12-5,47 Engelsk - Skriftlig - 5,25-6,79-6,33 Tysk - Mundtlig - 7,00-3,73-6,60 Tysk Skriftlig ,00-7,75 Fransk - Skriftlig - 4, Kristendomskundskab - Mundtlig 6,00 7,92-6,94-5,20 Historie - Mundtlig 2,50 5,23-4,33-4,42 Samfundsfag - Mundtlig - 5,71-5,00-4,52 Hjemkundskab - Mundtlig ,80 Matematik - Mundtlig - 5, Matematik - Problem 3,33 4,19 2,33 4,94 2,67 3,76 Matematik - Færdighed 4,44 5,62 4,00 5,59 4,33 4,47 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,11 5,10-4,64 3,33 4,32 Geografi - Skriftlig 4,00 5,28-4,48-4,96 Biologi - Skriftlig 3,40 4,45-4,26-5,13 Obligatorisk projektopgave 7,00 6,58-6,49 5,33 6,31 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens obligatoriske emner på klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. UEA-orientering på klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen. I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEAorienteringen for henholdsvis kl., kl. og kl. for at understøtte denne undervisning 5. 5 Vejledende UEA-handleplaner: %20Handleplaner/Sider/default.asp

20 20 I tabel 12 har skoleledelsen angivet, i hvilken de vejledende UEA-handleplaner anvendes, samt i hvilken UU bistår med undervisningen. Tabel 12 I høj I nogen I mindre Slet ikke Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen klasse Samkøring af uddannelsesplan og elevplan I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen. I Slagelse Kommune anvender vi it-systemet MinUddannelse som knytter de to planer sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen, og UU der har ansvaret for uddannelsesplanen. Af tabel 13 fremgår skoleledelsens vurdering af samkøring af uddannelsesplan og elevplan. Tabel 13 I høj I nogen I mindre Slet ikke Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne Det vurderes, at samspillet mellem elevog uddannelsesplan er blevet nyttiggjort

21 21 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2012 og De første kolonner vedrører elever fra skolen og de sidste kolonner vedrører alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse). Data er hentet fra UU s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) 6. Opgørelsen er fra 15. marts. Af hovedrapporten fremgår en samlet oversigt over vurdering af uddannelsesparathed, samt status på unge, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. Tabel 14 Søgning fra 9. kl. Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune klasse 38,9 % 57,5 % 52,5 % 47,4 % 51 % 53,0 % Erhvervsuddannelse 16,7 % 12,5 % 22,5 % 10,9 % 9,5 % 9,6 % Gymnasial uddannelse 41,7 % 25 % 17,5 % 36,2 % 34,6 % 30,1 % Individuel tilrettelagt 2,8 % 2,5 % 0 % 0,4 % 0,2 % 0,2 % Uddannelse (EGU/STU) Andet 0 % 2,5 % 7,5 % 5,1 % 4,6 % 7,0 % Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Broskolens årsplaner indeholder tydelige mål for læseindsats med afsæt i de kommunale læseplaner. har via sparring fra kommunens konsulenter og konsulenter fra ministeriet (DSA-indsatsen) iværksat målrettede indsatser på alle årgange med at afdække læsestrategier, målrettet indsats mht. læseløft, PLC i undervisningen, og læselog. Alle klasser i grundskolen skal desuden have forholdt sig til hvordan læsestrategier medtænkes i undervisningen. Og i alle klasser op til og med 5 klasse er der indgået en læsekontrakt med alle forældrene, der sikrer 20 minutters læsning i hjemmet hver dag. Vi tester alle elever 3 gange årligt og afholder klassekonferencer, hvor alle elevers testresultater gennemgås og indsatserne evalueres. Der arbejdes med uddannelsesplaner i klasselærerens tid med eleverne, og dette vil få endnu større bevågenhed i næste skoleår i forhold til særlige indsatser i 6.9. klasse. 6 UU-Vestsjællands FTU-rapporter:

22 22 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole og Fritid tilbudt skolerne deltagelse i en række centrale netværk og kurser som understøtter Center for Skole og Fritids indsatsområder. En oversigt over centrale netværk og kurser fremgår af hovedrapporten. Tabel 15 viser det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling på skolen og i kommunen (almenskoler/xclass) i skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013, uanset om det har været finansieret af skolen selv eller af Center for Skole og Fritid. Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Lærere Medarbejdere i SFO 2012/ / / / / /2011 Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling almenskoler/xclass Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling 72,7 8, Skoleledelsens kommentar: Årsagen til at vores timeforbrug på kompetenceudvikling er så højt, skyldes, at vi har fået timer til et DSA projekt, der bygger på efteruddannelse af lærere Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag. I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget.

23 23 Tabel / / 2011 Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Har linjefag 76,5 % 0 % 58,3 % 100 % 60 % 83,3 % 44,4 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 11,8 % 50 % 33,3 % 0 % 40 % 0 % 11,1 % 11,8 % 50 % 8,3 % 0 % 0 % 16,7 % 44,4 % Har linjefag 94 % 50 % 90 % 100 % 78 % 86 % 67 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 6 % 25 % 10 % 0 % 22 % 14 % 22 % 0 % 25 % 0 % 0 % 0 % 0 % 11 % Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil. I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere. Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere, der har/ikke har kompetencer i specialpædagogik. Desuden fremgår gennemsnittet for almenskoler/xclass. Tabel 17 Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene almenskoler/ Xclass 8,3 % 10,9 % 5,6 % 9,9 % 86,1 % 79,2 %

24 24 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) varetages af lærere med linjefagsuddannelse inden for området eller kompetencer svarende hertil. For at så mange tosprogede som muligt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er der behov for, at DSA i højere indgår som en dimension i den almindelige undervisning i klasser med tosprogede elever. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der underviste i supplerende DSA og ikke på alle lærere. Tabel 18 viser i procent andelen af alle lærere på skolen der har/ikke har kompetencer inden for DSA, samt det kommunale gennemsnit for skoler med mere end 10 % tosprogede elever. Tabel 18 skoler med mere end 10 % tosprogede Andel af alle lærere der har særlige kompetencer 13,9 % 7,5 % inden for DSA (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle lærere der har anden 86,1 % 14,1 % efteruddannelse inden for DSA af mindst 30 timers varighed Andel af alle lærere der ikke har nogen af delene 0 % 78,4 % Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Alle grundskolens lærere har været i gennem et 30 timers efteruddannelsesforløb i DSA (genrepædagogik og intersprogsanalyse) og der er igangsat en målrettet indsats i forhold til sprogudviklende undervisning, f overført til praksisfeltet via aktionslæring. Der er desuden sket efteruddannelse af vejledere og koordinatorer for DSA, samt givet kompetenceløft for alle lærere på viden omkring DSA.

25 25 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcecentre og samarbejdspartnere I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid en hensigtserklæring, der beskriver den fremtidige og ønskede udvikling af ressourcecentre på folkeskolerne i Slagelse Kommune. Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder samt understøtte udviklingen af almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige. Rammevilkårene for skolerne er meget forskellige. Nogle skoler har været i stand til at etablere et bæredygtigt ressourcecenter som beskrevet i hensigtserklæringen, mens andre har tilpasset ressourcecenteret til de lokale vilkår og muligheder eller indgået samarbejde med andre skoler. Beskrivelse af ressourcecentrets organisering og opgaver, samt om skolen evt. har indgået partnerskab med andre skoler: Når en udfordring bliver for stor for et lærerteam - efter at teamet har fulgt vores lokale handleguide ift. børn i faldende trivsel, hvilket betyder at teamet har udarbejdet fokusskema, arbejdet målrettet med LP-tiltag i samarbejde med relevante fagpersoner f. skolesocialrådgiveren, psykologer, sundhedsplejerske m.v. og været i dialog med elev og forældre, så udarbejder teamet en indstilling til ressourcecenteret (vedlagt fokusskema, beskrivelse af iværksatte LP-tiltag samt øvrigt relevant materiale). Den pædagogiske afdelingsleder vurderer udfordringens karakter og kan sætte indstillingen på dagsorden til møder i ressourcecenteret. Der afholdes centermøder hver anden tirsdag, hvor der udarbejdes handleplaner for elever med særlige behov. På mødet deltager alle relevante fagpersoner for den enkelte opgave og gennem vidensdeling og sparring deltagerne imellem udarbejdes der LP-tiltag, og der aftales opfølgnings- og evalueringsmøde. På Broskolen har vi ift. elever i faldende trivsel etableret en familieklasse, en inklusionsklasse og vi har vores heldagsskole til at understøtte udfordrede elever. Derudover har vi DSA-vejledere, AKT-vejledere og øvrige fagfaglige vejledere til at understøtte den pædagogiske udvikling og den enkelte elev i at nå sine mål. Vores opfattelse af hvad der virker er: et fælles ansvar overfor vores udfordringer. Derfor er det aldrig den enkelte elev eller lærer, der har en udfordring men klassen eller teamet. Vi mener at observation, sparring og ikke mindst supervision er de vigtigst elementer i vores skoles udvikling. Dette betyder, at der på Broskolen er observationsvejleder, inklusionsvejleder og læse/dsa-vejleder i det enkelte lærerteam - hver enkelt lærer har et særligt ansvarsområde og bidrager derigennem til den fælles udvikling af vores skole. Broskolen har ikke indgået partnerskaber med andre skoler på dette område.

26 26 Af tabel 19 fremgår skoleledelsens vurdering af, i hvilken skolens generelle behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt. Tabel 19 I høj I nogen I mindre Slet ikke Psykologer Skolekonsulenter SSP UU Sagsbehandlere Sundhedsplejerske Motorikkonsulenter Tale-høre konsulenter Skoleledelsens kommentar: Broskolens samarbejde med psykologerne skal være tydeligere defineret. Psykologerne skal vide, hvad der forventes af dem og hvilke opgaver, de skal påtage sig. Således at der er sammenhæng mellem det, der er skolens vision, og de opgaver psykologerne løser. Dette kan ske ved en bedre udnyttelse af psykologernes tid på skolen. Ansvaret for den udvikling påhviler den pædagogiske skoleleder i samarbejde med psykologerne Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog I kvalitetsrapporten skal indgå en evaluering af, hvordan de midler anvendes, som tildeles ud over de almindelige takster til undervisning og drift. Specialpædagogisk indsats: Hvordan tilrettelægger skolen den specialpædagogiske bistand for de elever, der er visiteret til individuel støtte eller enkeltintegration? Når en elev tildeles ekstra ressource, vurderes det på et centermøde i ressourcecenteret, hvad den pågældende elev har behov for. Der udarbejdes herefter en handleplan for eleven. Tovholderen (ansvarlig ress.person) sikrer det tætte samarbejde mellem den særlige indsats, almenklassen og forældrene. Tovholderen sikrer endvidere, at der sker en kontinuerlig opfølgning via ressourcecenteret, og at indsatsen revideres løbende.

27 27 Tidlig indsats og inklusionspulje: Hvordan anvender skolen de midler der tildeles via Tidlig indsats (3.082 kr. pr elev i kl.) og Inklusionspulje (3.700 kr. pr. elev klasse)? Broskolen har anvendt midlerne til et pilotprojekt med "bevægelsestimer" på skemaet for alle børn i grundskolen samt til at prioritere deletimer (2-lærerordninger) på skemaet. Desuden har vi anvendt midlerne til vores inklusionsklasse (Brohold 1) og til vores familieklasse. Dansk Som Andetsprog: Hvordan tilrettelægger skolen undervisningen for de elever, der modtager ressourcer som følge af visitation til Dansk som Andetsprog? afdækker elevernes sproglige udfordringer bl.a. ved en intersprogsanalyse på den enkelte elev. (dsa-teamet under ressourcecenteret) udformer og iværksætter indsatser på hver årgang ift. andelen af dsa-elever med særlige udfordringer. Indsatserne vil være dsa som dimension i fagene, supplerende undervisning i og udenfor almen undervisningen fulgt op af lektiehjælp og et udvidet forældresamarbejde. deltager i et tre-årigt dsa-udviklingsprojekt under Undervisningsministeriet sammen med en række andre skoler fra andre kommuner. Gennem projektet får vi en betydelig viden og inspiration til tilrettelæggelse af undervisningen for dsa-elever. Lektiehjælp Af tabel 20 fremgår, hvorvidt skolen tilbyder lektiehjælp til elever efter undervisningstid. Tabel / /2011 Ja Nej Ja Nej Lektiehjælp i SFO klasse Lektiehjælp på skolen (Indskoling) Lektiehjælp på skolen (mellemtrin) Lektiehjælp på skolen (overbygning)

28 28 Anvendelse og udbytte af LP-modellen 7 LP er en forkortelse af Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. LP-modellen baserer sig på forskning og har systemteorien som grundlag. Formålet med anvendelsen af LP- modellen er at analysere på og udvikle læringsmiljøet på skolen, så det giver de bedst mulige betingelser for alle elevers læring og trivsel. Alle almenskoler og nogle specialskoler i Slagelse Kommune anvender LP-modellen. Nogle skoler har været i gang i flere år og andre i få år. Samtidig er de fleste skolekonsulenter og psykologer i Center for Skole og Fritid blevet uddannet LP-vejledere i Norge. Af tabel 21.1 fremgår, i hvilken LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken skolens kultur er præget af den systemiske tænkning. Af tabellen fremgår desuden skolens svar til kvalitetsrapporten i 2010/2011. Tabel / /2011 LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams I høj I nogen I mindre Slet ikke I høj I nogen I mindre Slet ikke Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø s kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge Af tabel 20.2 fremgår, om skolen har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. Tabel 21.2 Ja Ikke endnu har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. 7

29 29 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand Broskolens inklusionsindsats er centreret om skolens ressourcecenter, der via skoleforamøder igangsætter og visiterer til faglige inkluderende forløb og sikre evaluering. Når en udfordring bliver for stor for et lærerteam - efter at teamet har fulgt vores lokale handleguide ift. børn i faldende trivsel, hvilket betyder at teamet har udarbejdet fokusskema, arbejdet målrettet med LP-tiltag i samarbejde med relevante fagpersoner f. skolesocialrådgiveren, psykologer, sundhedsplejerske m.v. og været i dialog med elev og forældre, så udarbejder teamet en indstilling til ressourcecenteret (vedlagt fokusskema, beskrivelse af iværksatte LP-tiltag samt øvrigt relevant materiale). Den pædagogiske afdelingsleder vurderer udfordringens karakter og kan sætte indstillingen på dagsorden til møder i ressourcecenteret. Der afholdes centermøder hver anden tirsdag, hvor der udarbejdes handleplaner for elever med særlige behov. På mødet deltager alle relevante fagpersoner for den enkelte opgave og gennem vidensdeling og sparring deltagerne imellem udarbejdes der LP-tiltag, og der aftales opfølgnings- og evalueringsmøde. På Broskolen har vi ift. elever i faldende trivsel etableret en familieklasse, en inklusionsklasse og vi har vores heldagsskole til at understøtte udfordrede elever. Derudover har vi DSA-vejledere, AKT-vejledere og øvrige fagfaglige vejledere til at understøtte den pædagogisk udvikling og den enkelte elev i at nå sine mål. Skolesocialrådgiveren bruges aktivt i alle sammenhænge og er et væsentligt omdrejningspunkt i vores inklusionsperspektiv. Vores opfattelse af hvad der virker er: et fælles ansvar overfor vores udfordringer. Derfor er det aldrig den enkelte elev eller lærer, der har en udfordring men klassen eller teamet. Vi mener at observation, sparring og ikke mindst supervision er de vigtigst elementer i vores skoles udvikling. Broskolen tilbyder lektiehjælp dagligt for 0.-3.klasse (gennem SFO-personalet både frivilligt og henvist), for 4.-6-klasse (henvist af lærerne i samarbejde med elev og forældre, mødepligt); og 7.-9.klasse (frivilligt). Vi arbejder med LP i alle sammenhænge, dvs. bl.a. pædagogiske rådsmøder og lærermøder med fokus på fravær og respekt for hinanden. På teammøder arbejdes med teamets målrettede indsats ift. klasseudfordring og lærers læring, mens vi i ledelsen systematisk arbejder med LP-modellen i alle aspekter af skolens ledelse. Endelig arbejder skolens ressourcecenter (skolefora-møder) altid ud fra LP-tilgangen.

30 30 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde I kvalitetsrapporten skal indgå oplysninger om samarbejdet mellem skole og hjem. I 2011 blev indgået en lokal lærertidsaftale, hvor ressourcer til skole-hjem samarbejdet (forældremøder, forældrearrangementer og forældrekonsultationer) blev taget ud af lærernes timer til opgaver i tilknytning til undervisningen. Det betød, at lærerne ikke var forpligtet til at deltage i disse aktiviteter med mindre der var afsat særskilt tid til det. Derfor er det i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 muligt at angive, hvor meget tid der gennemsnitligt blev anvendt pr. lærer til skole-hjem samarbejdet. Tabel 22 viser henholdsvis skolens gennemsnitlige timeforbrug pr. lærer til skolehjemsamarbejdet for 2011/2012 og 2012/13 samt gennemsnittet for almenskoler/xclass. Tabel 22 Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til skole-hjem samarbejde 2012/2013 Gns almenskoler/ Xclass 2012/ /2012 almenskoler/ Xclass 2011/ ,8 23, ,46 Organisering og evt. særlig indsats vedrørende skole-hjem samarbejdet: På Broskolen arbejder vi med skole/hjem samarbejde på forskellige måder afhængig af elevens alder, men fælles for alle er, at der afholdes forældremøde for hver klasse, hvor skolen præsenterer pædagogiske indsatser og skolens værdiregelsæt samt forventningerne til forældrene. I grundskolen er der afsat tid til skole/hjem-samtaler for alle elever 2 gange årligt, og desuden indkaldes forældre til bekymringsmøder hvis der skønnes behov for dette (f i forhold til fravær og lektiestøtte mv.). I udskolingen er der hver tirsdag mulighed for at forældre kan få en samtale med elevens lærere, og forældre og elev indkaldes til en bekymringssamtale efter behov. Fra kl. indgås læsekontrakter med alle forældre, der sikrer 20 minutters læsning i hjemmet hver dag. Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner For hver elev i klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende evaluering af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes elevplan og uddannelsesplan, og på 10. klasse er der alene krav om en uddannelsesplan. Det formelle ansvar for elevplanerne er skolen, og det formelle ansvar for uddannelsesplanerne er Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU). Elevplaner/uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem samarbejdet.

31 31 I 2011 blev det besluttet, at både elevplaner og uddannelsesplaner skal udarbejdes i den elektroniske platform "Minuddannelse.dk", og at der fremadrettet skal være fokus på kvaliteten af indholdet Af tabel 23 fremgår, hvordan skolen anvender elev- og uddannelsesplanerne. Tabel 23 I høj I nogen I mindre Slet ikke Elev- og uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen Eleverne inddrages ved opstilling af operationelle læringsmål (præcise, realistiske, tidsbestemte og målbare) på baggrund af elev- og uddannelsesplanerne Elev- og uddannelsesplanerne indgår i skole-hjem samtalen Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen Tabel 24 viser, om skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges, og hvilke metoder der anvendes, der hvor det er muligt at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Tabel 24 har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres Der anvendes systematisk og løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav Der anvendes systematisk og løbende redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. portfolio, elevlogbøger, elevinterviews, målcirkler, kan/kan næsten, rød-gul-grøn Ja Nej Skoleledelsens kommentar: Området læring, evaluering og feedback er vores overordnede fokus i kommende skoleår, og der er afsat en del ressourcer til lærernes efteruddannelse indenfor området: hvordan sætter vi læringsmål, der skaber effektfuld læring. Fokus er således entydigt rettet mod elevens læringsprocesser, og den enkelte elevs faglige progression.

32 32 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur På Broskolen arbejder vi med skole/hjem samarbejde på forskellige måder afhængig af elevens alder, men fælles for alle er, at der afholdes forældremøde for hver klasse, hvor skolen præsenterer pædagogiske indsatser og skolens værdiregelsæt samt forventningerne til forældrene. I grundskolen er der afsat tid til skole/hjem-samtaler for alle elever 2 gange årligt, og desuden indkaldes forældre til bekymringsmøder hvis der skønnes behov for dette (f i forhold til fravær og lektiestøtte mv.). I udskolingen er der hver tirsdag mulighed for at forældre kan få en samtale med elevens lærere, og forældre og elev indkaldes til en bekymringssamtale efter behov. I skoleåret 2012/13 er vi begyndt at arbejde med en målrettet indsats ift. evaluering. I første omgang udarbejder alle lærere undervisningsplaner for mindst 2 fag. Målet har været, at skabe refleksion over målet for undervisningen og hvordan evalueringen tænkes ind fra starten samt hvordan opfølgningen skal ske for klassen. Denne indsats skal fortsat udvikles, og vi har allerede gjort os mange tanker om, hvordan det skal ske (jf. afsnittet om fremtidige indsatser).

33 33 Kapitel 7: It og medier i skolen Hardware Tabel 25.1 viser antal elever på skolen pr. nyere computer og interaktiv tavle i 2010/2011 og 2012/2013, samt antal elever på skolen pr. tablets for 2012/2013. Desuden fremgår det kommunale gennemsnit (alle skoler). Kun udstyr, der er under 5 år og har internetopkobling, er medtaget. Antallet er opgjort pr. marts 2011 og Tabel 25.1 Antal elever pr. Computer Antal elever pr. interaktiv tavle Antal elever pr. elevtablets 2012/2013 alle skoler 2012/ /2011 alle skoler 2010/2011 1,5 1,8 2,1 2,1 13,9 18, ,1 229,5 17,7 - - Tabel 25.2 viser andel af lærere med central finansieret lærer-pc og skolefinansieret lærer- PC for 2012/2013 for henholdsvis skolen og i kommunen (alle skoler), opgjort i marts Tabel 25.2 Lærere med central finansieret PC Lærere med skolefinansieret PC 2012/2013 alle skoler 2012/ % 72,29 % 0 % 11,9 % It-infrastruktur Tabel 26.1 viser, om skolens it-infrastruktur er blevet operet i 2012/2013 med central finansiering. Tabel 26.1 Ja Nej s it-infrastruktur er blevet operet i skoleåret 2012/2013 med central finansiering

34 34 Tabel 26.2 viser skoleledelsens vurdering af it-infrastrukturen. Tabel 26.2 Den nuværende driftsikkerhed vurderes at være tilfredsstillende Den nuværende hastighed på netværk og internet vurderes at være tilfredsstillende er rustet til at tilvejebringe tilfredsstillende netadgang til afgangsprøverne I høj I nogen I mindre Slet ikke Anvendelse af it og medier I 2011 gennemførte læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Lærermidler en kortlægning af potentialer og barrierer for integration af it i fagene i Slagelse kommune 8. På baggrund af denne rapport udarbejdede it- og medieteamet i Center for Skole og Fritid en it-vision i 2012: Vi vil gennem integration af it i skolens aktiviteter og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer gøre folkeskolen til det rigtige valg i en global verden Visionen indeholder tre underordnede visionstemaer, som vi har gjort status på i denne kvalitetsrapport. Desuden er udarbejdet en it og mediehandleplan, som er den konkrete udmøntning af skolernes it-vision og mål for It- og medieteamet har også udviklet en website, Startsiden 9, som kan hjælpe skolerne i Slagelse Kommune med et overblik over digitale værktøjer og læringsmidler m.v. Tabel 27 viser, i hvilken skolen har opfyldt visionerne i it og mediehandleplanen i skoleåret 2012/2013. Tabel 27.1 vedrører it-visionstema 1: It i læreprocessen. Tabel 27.2 vedrører it-visionstema 2: Digital kommunikation Tabel 27.3 vedrører it-visionstema 3: Medarbejdernes kompetencer 8 Rapporten Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune: pdf 9 Startsiden:

35 35 Tabel Visionstema 1: It i læreprocessen har udarbejdet en lokal it- og mediehandleplan er involveret i et eller flere projekter med henblik på udvikling af læringsformer med digitale læringsmidler. Ved indkøb indgår en vurdering af digitale læremidler på lige fod med andre læremidler Minimum 20 % af ressourcerne til læremidler anvendes til digitale læremidler Der er etableret samarbejde med daginstitutioner om anvendelsen af it for førskolebørn Ja Nej Forventes indfriet i 2013/14 Tabel Visionstema 2: Digital kommunikation Det vurderes, at 90 % af kommunikationen mellem hjem og skole er digital (primært via forældreintra) har foretaget en forventningsafstemning med forældrene vedrørende digital kommunikation i skole- hjem-samarbejdet har udarbejdet fælles og forpligtende interne retningslinjer for digital kommunikation (primært via skoleintra) Hvor det er muligt og fagligt meningsfuldt foregår den skriftlige kommunikation mellem lærere og elever digitalt (primært via elevintra) Ja Nej Forventes indfriet i 2013/14 Tabel Visionstema 3: Medarbejdernes kompetencer har formaliseret videndeling om integration af it i fagene. De faglige vejledere har ansvaret for vejledningen om integration af it i fagene Det vurderes, at lærerne har tilstrækkelige kompetencer til at integrere it i den faglige undervisning Det vurderes, at medarbejderne i SFO har tilstrækkelige kompetencer til at anvende it til aktiviteter med børnene. Ja Nej Forventes indfriet i 2013/14

36 36 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen På it området er der sket meget i skoleåret 2012/13, og der kommer til at ske endnu mere i 2013/14. Vi har fået opsat SMART-boards i alle lokaler, der er indkøbt I-Pads til klasse i skoleåret 2012/13. I 2013/14 skal alle lærere på kursus i august i brugen af SMART-boards. I starten af efteråret 2013 får vi etableret nyt trådløst netværk på skolen. Det dimensioneres således, at alle elever og ansatte hver kan have 2 mobile devices på samtidigt. Vi har ansat en medarbejder, som står for hele vores it. Han kan både det tekniske og yder også pædagogisk hjælp i undervisningssituationer.

37 37 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Sundhedsfremmende initiativer Slagelse Kommune har en sundhedsstrategi for som præciserer kommunens sundhedspolitik. Skoleområdet nævnes i strategien som særligt fokusområde, da højt uddannelsesniveau og god sundhedstilstand understøtter hinanden. I 2012 blev sundhedsprofilen for årige i Slagelse Kommune afdækket 10. Samtidig fik de deltagende skoler (de 14 største skoler) adgang til deres egne sundhedsprofiler. Sundhedsprofilen kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. har foretaget sundhedsfremmende og forebyggende initiativer inden for de sidste to skoleår: En nedsat udvalgsgruppe under overskriften Sundhed og bevægelse har samarbejdet med skolens kantinepersonale og iværksat flere sund kost -fremmende tiltag i skoleåret 2012/2013. Vores to 7. klasser er fast tilknyttet kantinen, og står for dele af driften. Med fokus på sund kost og økonomisk bæredygtighed, er der tillige indført mere effektive bestillings- og betalingsmetoder, som desværre har bevirket et fald i omsætning, og som derfor er blevet revideret. Desuden har udvalgsgruppen fungeret som tovholder og retningsangiver på forsøgsordningen med bevægelsestimer på alle grundskoleelevers skema. 10 Rapporten Sundhed og Trivsel blandt årige i Slagelse Kommune 2012 : CBC0D2BFFC49/61494/SundhedogTrivesel11_15årige2012Fuldversion.pdf

38 38 Fysisk aktivitet i skole/sfo Et mål i udviklingsaftalen er, at alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i skoletiden. Tabel 28 viser, hvilke tiltag skolen har iværksat, der kan bidrage til mere bevægelse i skoletiden. Tabel 28 Ja Nej Udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin eller oprettet idrætslinje Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb har etableret legepatrulje Udvidede tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/ eller SFO, f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter Samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber Skoleledelsens kommentar: Vi har to asfaltbelagte skolegårde for henholdsvis grundskolen og udskolingen med aktivitetsmuligheder som multibaner, basketområder, nedstøbte fodboldmål, bordtennis, aldersintegreret legeborg, m.m. Et stigende elevtal er dog med til at øge behovet for en udvidelse af aktivitetsrum samt bedre fysiske rammevilkår for organiseret aktivitet og læring, hvorfor vi vil udnytte vores grønne område og har iværksat projektet aktivitetspark på Broskolen. I forbindelse med ny skolereform, ser vi tillige frem til et udvidet samarbejde med omkringliggende idrætsklubber/foreninger.

39 39 Elevernes trivsel Af tabel 29 fremgår, hvordan skolen kortlægger og følger op på elevernes trivsel i skolen. Tabel 29 Ja Nej Der er foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering (fysisk, psykisk og æstetisk) inden for de sidste 3 år jf. lov om undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøvurderingen er tilgængelig på skolens hjemmeside Der er foretaget trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de sidste 2 år Der er foretaget trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste 2 år (For skoler med SFO) har udarbejdet et værdiregelsæt, herunder en antimobbestrategi / trivselspolitik inden for de sidste 2 år, jf. bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen. Hvilke trivselsundersøgelser (værktøj/metode) har været anvendt? I skoleåret 2013/2014 formaliseres aktuelt forløb med henblik på status og evidens vedrørende elevernes trivsel. Dette sker i samarbejde med elevrådet, der i foråret 2013 gav udtryk for, at de gerne ville arbejde med emnet. Hvilke initiativer/indsatser har trivselsundersøgelserne evt. givet anledning til? I skoleåret 2013/2014 formaliseres aktuelt forløb med henblik på status og evidens vedrørende elevernes trivsel. Anvendelse af naturskolearrangementer Slagelse Naturskole tilbyder formidling om natur, klima og miljø til skoler og dagtilbud m.fl. i Slagelse Kommune (Naturtilbuddene spænder vidt, fra en tur i skoven med Flittigmus og naturteater for de mindste, til fagligt uddybende arrangementer for de større). Slagelse Naturskole laver også offentlige arrangementer 11. Arrangementerne understøtter primært skolernes naturfagsundervisning, men også andre fag i skolen. Tabel 30 viser skolens antal bookninger til naturskolearrangementer for 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Naturskole. Tabel s bookninger i alt

40 40 Uderummet som læringsmiljø At anvende uderummet som læringsmiljø er, når undervisningen foregår uden for skolens mure, f.eks. i nærmiljøet og i naturen. Tabel 31 viser, i hvilken skolen anvender uderummet som læringsmiljø. Tabel 31 I høj I nogen I mindre Slet ikke anvender uderummet som læringsmiljø Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Sundhedsfremmende initiativer: En nedsat udvalgsgruppe under overskriften Sundhed og bevægelse har samarbejdet med skolens kantinepersonale og iværksat flere sund kost -fremmende tiltag i skoleåret 2012/2013. Vores to 7. klasser er fast tilknyttet kantinen, og står for dele af driften. Med fokus på sund kost og økonomisk bæredygtighed, er der tillige indført mere effektive bestillings- og betalingsmetoder, som desværre har bevirket et fald i omsætning, og som derfor er blevet revideret. Desuden er udvalgsgruppen tovholder og retningsangiver på forsøgsordningen med bevægelsestimer på alle grundskoleelevers skema for dette skoleår. Fysisk aktivitet i skole og SFO og anvendelse af uderummet som læringsmiljø Vi har to asfaltbelagte skolegårde for henholdsvis grundskolen og udskolingen med aktivitetsmuligheder som multibaner, basketområder, nedstøbte fodboldmål, bordtennis, aldersintegreret legeborg, m.m. Et stigende elevtal er dog med til at øge behovet for en udvidelse af aktivitetsrum samt bedre fysiske rammevilkår for organiseret aktivitet og læring, hvorfor vi vil udnytte vores grønne område og har iværksat projektet aktivitetspark på Broskolen. I forbindelse med ny skolereform, ser vi tillige frem til et udvidet samarbejde med omkringliggende idrætsklubber/foreninger. Elevernes trivsel I skoleåret 2013/2014 formaliseres aktuelt forløb med henblik på status og evidens vedrørende elevernes trivsel. Anvendelse af naturskolearrangementer Naturskolen er anvendt af flere almenklasser samt af vore specialiserede skoletilbud. Generelt til stor tilfredshed for alle.

41 41 Kapitel 9: Høringssvar Ingen høringssvar