Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Kvalitet - hvad er det?... 6 Skolens profil... 7 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering... 8 Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser... 8 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser... 9 Elevtal... 9 Elev-lærer ratio...10 Anvendelse af lærernes arbejdstid...10 Elevfravær...11 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...11 Planlagte undervisningstimer...12 Undervisningens gennemførelse...12 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev...14 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...14 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...15 Anvendelse af læsehandleplaner...15 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...15 Afholdelse af læsekonferencer...15 Læsetest...16 De nationale Test...18 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...19 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...21 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...22 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og Kompetenceudvikling...23 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...23 Kompetencegivende lederuddannelse...24 Medarbejder-kompetenceudviklingsplan...24 Undervisningskompetencer / linjefag...25 Specialpædagogiske kompetencer...25

3 3 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...26 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...27 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...28 Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand...28 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer...29 Vejledere og særlige ressourcepersoner...30 Anvendelse af konsulenter...31 Lektiehjælp...31 Elevernes trivsel...32 LP-modellen...32 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...33 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...34 Skole-hjem-samarbejde...34 Anvendelse af Skole-Intra...34 Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde...35 Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner...35 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...36 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...37 Kapitel 7: It i undervisningen...38 Antal elever pr. nyere computer...38 Antal elever pr. interaktiv tavle...38 Anvendelse af it i daglig undervisning...38 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It i undervisningen...39 Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø...40 Fysisk aktivitet i skole/sfo...40 Rusmiddelpolitik...41 Anvendelse af naturskolearrangementer...41 Uderummet som læringsmiljø...41 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed og uderummet som læringsmiljø...42 Kapitel 9: Høringssvar...43 Alle billeder i rapporten er fra Colourbox

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i årene 2009/2010 og 2010/2011, før økonomiske nedskæringer og ny budgettildeling ( rygsækmodellen ) blev en realitet for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten bygger derfor på resultater, hvor der blev tildelt ressourcer efter antallet af klasser og, hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en ny klasse. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 27 skolerapporter for: 21 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt -class - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 2 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører ikke under Skolechefens ledelse. Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It i undervisningen Sundhed og uderummet som læringsmiljø Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune fik i juni 2010 dispensations fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2009/2010. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og Skolechefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer for kvalitetsrapporten 2010/2011 blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 2. februar Tidsog procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten fremgår af hovedrapportens bilag. Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole. Skoleledelsen har besvaret et internetbaseret spørgeskema og efterfølgende udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolens udvikling. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Da vi, siden sidste kvalitetsrapport, har fået ny læreroverenskomst, vil det nogle steder ikke være muligt at sammenligne de nye data med data fra tidligere kvalitetsrapporter. Der kan forekomme udeladelse af underafsnit og tabeller i nogle af skolerapporterne, f.eks. er Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver kun muligt at besvare på skoler med udskolingsklasser. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2008/2009. Kvalitetsrapporten 2010/2011 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De tværgående indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Integration Sundhed Agenda 21 Attraktive arbejdspladser De udvalgsspecifikke indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Faglighed i inklusion Kompetenceudvikling Evaluering og dokumentation Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. 2 Udviklingsaftale for Center For Skole :

6 6 Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført, eller er i gang med, et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler, og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af hovedrapportens bilag. Kvalitet - hvad er det? Hvad kvalitet er, og hvordan vi skaber den, kan diskuteres, og det er netop det politikere, skolefolk, forældrebestyrelser og skolernes samarbejdspartnere gør i skrivende stund. Der er udarbejdet visioner, som blandt andet skal danne grundlag for beslutninger om ny skolestruktur i En ny skolestruktur skal være med til at give skolerne nogle rammer, der blandt andet kan understøtte den fortsatte skoleudvikling. Implementering af en ny skolestruktur vil tage tid og vil være det primære fokus i de kommende skoleår. En arbejdsgruppe, bestående af mange forskellige aktører, har udarbejdet et sæt visioner, som skal danne baggrund for politikernes beslutning om en fremtidig skolestruktur. De tre overordnede visionstemaer er: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet. Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer. Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet. Kvalitet er en dynamisk størrelse og kan anskues som processen mod og graden af målopfyldelse. For at kunne antage, hvad kvalitet er, må det sættes i forhold til prioriterede mål og indikatorer. Samtidig må der også være en anerkendelse af, at den enkelte indikator ikke skal have samme vægt på alle skoler til enhver tid, da blandt andet skolers elevgrundlag er forskellig. Undervisningsministeriets rammebetingelser for kvalitetsrapporter og mål i udviklingsaftalen mellem Skolechefen og Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget er ligeledes prioriteringer og antagelser om, hvad kvalitet er. Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen, vil i høj grad fungere som indikatorer og opgørelseskriterier i kvalitets-rapporten. Dokumentationen i kvalitetsrapporten dækker altså ikke alle tænkelige områder. Man bør være varsom med simple sammenligninger mellem skoler på baggrund af kvalitetsrapportens data. Der skal tages højde for en vis usikkerhed på målinger, hvor der kan forekomme forskellige tolkninger og forståelse af definitioner ved data-indsamlingen.

7 7 Desuden fastslår en ny undersøgelse fra KREVI 3, at de faglige resultater ikke ensidigt kan bruges til at vurdere skolers undervisningseffekt, da en række faktorer, herunder sammen-sætningen af elevers sociale baggrund, har stor betydning. Samme undersøgelse konkluderer også, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem skolers generelle undervisningseffekt og elevers generelle tilfredshed og sociale trivsel. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem, at fokusere på det faglige og på at give eleverne et godt skolemiljø. Skolens profil Målsætning består af en skoleafdeling samt to SFO afdelinger, Mariehønen og Søstjernen, der i fællesskab arbejder på at udvikle Det hele barn. Det sker ud fra følgende fælles formålsformulering: tilstræber under hensyntagen til folkeskolens formålsparagraf samt Slagelse Kommunes målsætning i samarbejde med forældrene at hjælpe eleverne til et værdisæt, der er grundlag for at bevare fællesskabet mellem mennesker i samfundet og til at give enhver ret til personlig udfoldelse og udvikling. På vil vi: Give elever og voksne trygge rammer, både fysiske, sociale og faglige Styrke læringsmiljøet gennem forældreinddragelse og et gensidigt forpligtende skole/hjem samarbejde Give eleverne mulighed for individuel faglig fordybelse gennem differentieret undervisning og tage hensyn til den enkelte elevs måde at tilegne sig faglig viden og færdigheder på Udvikle eleverne fra barn til elev til ansvarlig ung med lyst og evne til at deltage aktivt i et udannelses-/arbejdsliv Skabe et læringsmiljø, hvor eleverne får mulighed for at gribe nye udfordringer som medskabere i såvel det nære som det omkringliggende miljø Styrke elevernes udvikling med henblik på livskvalitet, livsduelighed og livskompetence Gennem et bevidst arbejde med etik og moral lære at kende egne stærke og svage sider for derigennem at respektere andres forskelligheder og styrke eget selvværd Arbejde med og udvikle forskellige typer af evalueringsformer, som bruges i et gensidigt samarbejde mellem elev, skole og forældre Bevidstgøre eleverne og give dem en konkret viden om de rettigheder og forpligtigelser, som hører med til at være en del af det danske samfund og give dem lyst til at deltage aktivt i de demokratiske processer Gennem traditioner viderebringe den danske kulturarv og samtidig give eleverne forståelse for og indblik i andre kulturer 3 Rapporten fra KREVI: Folkeskolens faglige kvalitet, maj

8 8 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering er en af kommunens store folkeskoler, der qua sit volumen er i stand til at understøtte elevernes faglige udvikling med et personale, der har de rette fagkompetencer. Vi har fokus på læringsmiljøets betydning for den enkelte elevs og grupper af elevers faglige og sociale udvikling. På forskellige typer af teammøder drøfter og evaluerer skolens ledelse og personale løbende skolens indsatsområder. Skolen har uddannet vejledere eller funktionslærere inden for læsning, matematik, Engelsk, IT, Natur og teknik og AKT. I samarbejde med skolens ledelse tilrettelægger vejledere m.fl. tema-eftermiddage, interne kurser og eftermiddage med videndeling i fokus. Skolen ønsker at kunne give alle elever det bedst mulige skoletilbud, og arbejder derfor med en anerkendende tilgang i forhold til inklusion. I samarbejdet mellem skole og hjem arbejder vi ud fra gensidige forventninger, som skolebestyrelsen har været med til at definere. Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Som opfølgning på arbejdet med faglig læsning kunne vi tænke os, at der skabes fokus på differentiering i undervisning. På trods af, at det har været emne i folkeskoleloven siden 1993 viser undersøgelser og rapporter fra EVA, at det stadig udfordrer lærerne. I takt med forventningen om, at alle børn er en del af normalskoleforløbet vil det være nødvendigt med en skærpet indsats i forhold til inklusion, differentiering og IT i undervisningen.

9 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1. viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen for skoleåret 2010/2011 og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabulex. Tallene er fra den 5. september Tabel 1.1.: Elevtal og klassekvotienter Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen Normal-klasse ,5 22,8 Fuld årgangsdelt ,8 18, ,7 19, ,5 19, ,3 20, ,0 19, ,3 18, ,5 21, ,3 20, ,5 19,9 I alt ,5 20,0 Modtageklasser Modtageklasse Sprogbørnehaveklasse Den samlede gennemsnitlige klassekvotient i 2008/2009 var ligeledes på 20,0. Tabel 1.2. viser antallet at tosprogede elever på skolen og hvilke af disse, der henholdsvis modtager supplerende undervisning i DSA og går på modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skoles indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2009, 2010 og 2011 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2. Marts 2011 Marts 2010 Marts 2009 Antal tosprogede elever på skolen Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

10 10 Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for, hvor mange elever hver lærer underviser i gennemsnit. Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk (ressourcetildeling) 4 med antallet af elever(pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2008/2009 og 2010/2011. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 Elev-lærer-ratio 13,2 11,9 12,3 11,1 Til sammenligning var landsgennemsnittet 11,1 i skoleåret 2008/2009 og 11,2 i skoleåret 2009/2010. Landsgennemsnittet for skoleåret 2010/2011 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Anvendelse af lærernes arbejdstid I 2008 blev indgået en ny arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Slagelse Kommune valgte, efter aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, at gå over på den nye aftale. Den såkaldte OK08 betyder, at skolerne fra skoleåret 2009/2010 skal registrere lærernes arbejdstid efter andre og ændrede begreber end tidligere. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med data vedrørende anvendelse af lærernes arbejdstid fra før skoleåret 2009/2010. Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i 3 kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. Undervisning) og afgangsprøver. Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de 3 kategorier i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/-class). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2009 og Ved antal lærerårsværk er anvendt tildeling af ressourcer på baggrund af en gennemsnitlig lærerløn. Derfor kan den reelle elev-lærer ratio afvige lidt fra det angivne tal.

11 11 Tabel 3 Gns. Skolen 2010/2011 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Gns. Skolen 2009/2010 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Undervisning 36,4 % 38,4 % 36,5 % 38,1 % Opgaver i tilknytning til undervisning 44,7 % 48,2 % 45,0 % 48,2 % Andre opgaver 18,9 % 13,4 % 18,5 % 13,7 % Elevfravær Tabel 4 viser det samlede elevfravær på skolen, som er fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse fra forældre) og Lovligt fravær. Til sammenligning fremgår det kommunale gennemsnit. Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. marts i årene 2008/2009 og 2010/2011. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Data er hentet fra skolernes indberetning til Tabulex. Tabel 4 Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2010/2011 5,0 % 0,5 % 1,3 % 6,8 % Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Skolen 2008/2009 4,4 % 0,4 % 1,5 % 6,3 % Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 % 1,5 % 1,3 % 7,4 % Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen i årene 2008/2009 og 2010/2011. Dataene er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning. Tallene er fra den 5. september 2008 og Tabel 5 Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/ ,9 % 89,2 % 92,0 % 85,5 %

12 12 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleårene 2008/2009 og 2010/2011 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2010/2011. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). Skolerne har fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne har været forpligtet til, med disse ressourcer, at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Forskelle mellem planlagte og vejledende timetal kan skyldes skolens prioritering af ressourcer i forhold til at nå definerede mål. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal Planlagt timetal 2008/ /2011 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 7, ,5 7, ,5 7, ,5 37, Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleåret 2010/2011. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner. Opgørelsen kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser, da den dækker hele skoleåret og er beregnet ud fra tydeligere defineret kategorier:

13 13 Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer: Planlagt lærer dækker også over lærer fra klasseteamet / afdelingsteamet. På de fleste skoler arbejder lærerteams/afdelingsteams tæt sammen om undervisningens planlægning og kan derfor dække hinanden ind ved fravær uden at undervisningens kvalitet forringes. Planlagt lærer dækker desuden over fast vikar ved lærers længevarende fravær (barsel, længerevarende uddannelse og længerevarende sygdom) forudsat, at der undervises efter årsplanen. Gennemført med vikar: Hvor planlagt lærer erstattes af lærer, der ikke indgår i klasseteamet / afdelingsteamet. (Fast erstatningslærer ved lærers længevarende fravær indgår ikke her forudsat, at der undervises efter årsplanen) Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Tabel klasse 4-6. klasse klasse DSA- hold Spec. Kl. Kommunegennemsnit Kl. Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt Lektioner, der aflyses 95,51 % 90,56 % 92,33 % 100 % 100 % 92,15 % 4,49 % 9,44 % 7,67 % 0 % 0 % 7,12 % 0 % 0 % 0,04 % 0 % 0 % 0,21 % 0 % 0,27 % 1,81 % 0 % 0 % 0,61 % Er der udarbejdet principper for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af lærerfravær? Ja I hvilken grad bliver principperne fulgt, og hvordan understøtter skoleledelsen i øvrigt, at der kan foregå en kvalitativ undervisning i tilfælde af lærerfravær? Der er udarbejdet lister med lærere, der kan fungere som vikarer ved planlagt fravær. Der ud over planlægger lærere i teams vikardækning hvor muligt.

14 14 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev I tabel 8 fremgår skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i budgetåret 2009 og 2010, samt gennemsnittet for almenskoler kommunen. Udgifter til undervisningsmidler har ikke været angivet i tidligere kvalitetsrapporter. Undervisningsmidler omfatter bøger, engangsmateriale, andet elevrelateret materiale (f.eks. til fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab), skolebibliotek, elevaktiviteter (f.eks. ekskursioner, lejrskoler og gæstelærere), it-software, kopieringsudgifter og papirvarer. Tabel 8 Skolen 2010 Gns. almenskoler 2010 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr. Skolen 2009 Gns. almenskoler Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser har et elevtal på 863 elever(5.9. tal) fordelt på 39 normalklasser, 2 modtageklasser og en sprogbørnehaveklasse. For almenklasserne har vi et elevgennemsnit på 21,76. I skoleåret har dette givet en elev-lærer-ratio på 13,2. I forbindelse med overgangen til Læreroverenskomst 08 havde vi i en konstruktiv dialog med skolens TR være i stand til at få klare definitioner af lærerarbejdstiden. Undersøgelser af skolens forbrug af arbejdstid viser høj udnyttelse af tiden til undervisnings eller undervisningsrelaterede opgaver. Elevfraværet på ligger generelt på et fornuftigt niveau, med under ½ % ulovlige forsømmelser. Disse forsømmelser er knyttet til få elever, som der er tværfagligt samarbejde omkring. På skolen har der været planlagt med det vejledende timetal. På første årgang har vi dog tilført en ekstra time i idræt. Skolebestyrelsen og skolens ledelse vurderer at det er af stor betydning at den planlagte undervisning gennemføres. Vi har været i stand til dette, da vi har haft tilknyttede et fast vikarkorps i skoleåret. På klassetrin har vi i alt aflyst 300 lektioner svarende til 0,7% af skolens samlede lektioner, eller 1,5% af klassernes undervisning. Økonomien til undervisningsmidler pr elev har været presset i perioden, da vi ikke på alle konti har haft retvisende økonomiske tildelinger. En udbygning af IT- ud over for de særlig tildelte midler til området, har ikke været mulig. På har vi kun SFO- ordning for Klasse. Andelen af tilmeldte børn til ordningen er 98%.

15 15 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Anvendelse af læsehandleplaner I udviklingsaftalen under indsatsområdet læsning er succeskriteriet, at skolerne udarbejder læsehandleplaner for hele skoleforløbet. Center for Skole har indtil videre udarbejdet vejledende læsehandleplaner for klassetrin 5. Tabel 9 viser, i hvilken grad skolen anvender de vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen. Tabel 9 I høj grad I nogen grad Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læse-indlæring? Læseindsats i børnehaveklasser med kommende 1. klasse lærere. Brug af læselærere i 1. og 2. klasse. Uddannelse omkring og brug af faglig læsning. Læsevejleder med undervisningstimer. Spilleværksted for 1. klasseelever - et samspil mellem læsning og matematik. Formålet med dette er bl.a. at skærpe elevers sans for helheder, delelementer og struktur. Afholdelse af læsekonferencer Tabel 10 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogudvikling og læseudvikling. Tabel Kl. Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 5 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner:

16 16 Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test, der anvendes, kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes alene internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse og udarbejder en læserapport 6 årligt. Et succeskriterium ifølge udviklingsaftalen under indsatsområdet Læsning er, at læseresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 2 % i 2009/2010 og 4 % i 2010/2011. Tabel 11.1., og viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2009, 2010 og Tabellen viser også landsgennemsnit. På de skoler, hvor klassekvotienten er meget lav, vil testresultaterne ikke fremgå af skolerapporten for at undgå, at den enkelte elev vil kunne identificeres. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole Tabel OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleven kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen % 5 % 8 % Gns. Kommunen % 13 % 10 % Skolen % 5 % 10 % Gns. Kommunen % 12 % 12 % Skolen % 6 % 9 % Gns. Kommunen % 14 % 11 % Landsgennemsnit % 19 % 25 % Nyt landsgennemsnit % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende 6 Slagelse kommunes læserapporter:

17 17 Tabel SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleven kan læse sætninger. Også her måles eleven på rigtighed og tid. Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen % 13 % 1 % 2 % Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Skolen % 16 % 1 % 1 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Skolen % 14 % 0 % 0 % Gns. Kommunen Landsgennemsnit 2003 Nyt landsgennemsnit 2010 OP=opmærksomhedskrævende 80 % 14 % 2 % 4 % 72 % 18 % 3 % 7 % 83 % 11 % 6 % Tabel Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevens læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevens motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 33 % 8 % 2 % Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Skolen % 22 % 15 % 4 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Skolen % 30 % 12 % 8 % Gns. Kommunen Landsgennemsnit 2003 OP=opmærksomhedskrævende 44 % 30 % 18 % 7 % 60 % 26 % 11 % 3 %

18 18 Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 31 % 22 % 8 % Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Skolen % 26 % 22 % 13 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Skolen % 27 % 31 % 18 % Gns. Kommunen % 28 % 29 % 16 % Landsgennemsnit % 25 % 19 % 13 % OP=opmærksomhedskrævende De nationale Test Resultaterne fra De nationale Test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Tabel 12 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad De nationale Test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen.

19 19 Tabel 12 I høj grad I nogen grad Anvendelse af De nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel viser karaktererne fra Folkeskolens Afgangsprøve i juni 2009, 2010 og 2011 for skolen og gennemsnit for hele kommunen. Karaktererne for tosprogede elever er angivet i tabel Data er hentet fra skolens indberetning til Tabulex og Uni-C. Frivillige prøvefag(valgfag) er ikke medtaget. Specialklasser er ikke medregnet. Tabel Alle elever FSA 9. kl. Alle elever Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Gns. Skolen 2010 Gns. kommunen 2010 Gns. Skolen 2009 Gns kommunen 2009 Dansk - Læsning 6,49 5,44 5,77 5,7 5,70 4,7 Dansk - Retskrivning 6,29 5,62 5,99 5,9 6,29 5,3 Dansk - Skr. fremstilling 6,49 5,96 6,56 5,5 5,44 5,0 Dansk - Orden 5,45 5,29 4,39 4,6 4,33 4,8 Dansk - Mundtlig 7,40 7,23 7,12 7,2 7,51 6,8 Matematik - Færdighed 7,49 6,32 7,43 7,0 8,08 7,3 Matematik - Problem 6,59 5,54 6,15 6,3 6,28 6,1 Engelsk- Skriftlig - 5,06-5,9-6,0 Engelsk - Mundtlig 6,66 6,56 7,44 6,9 7,33 6,5 Tysk- Skriftlig - 5, Tysk - Mundtlig 7,14 5,91 7,71 6,0 7,57 5,4 Fransk-Skriftlig - 8, Fransk - Mundtlig ,6-6,3 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,06 5,58 5,66 5,5 5,59 5,3 Biologi - Skriftlig 6,73 6,96 8,58 8,7 5,87 6,4 Geografi - Skriftlig 6,72 6,78 7,19 7,5 7,11 6,6 Historie - Mundtlig 5,89 6,97 5,00 6,4 6,08 6,4 Samfundsfag - Mundtlig 7,00 6,62 5,04 6,1 4,88 5,6 7,84 7,34 6,11 7,2 7,72 6,2 Kristendomskundskab - Mundtlig Obligatorisk projektopgave 8,57 7,11 7,39 7,0 7,86 6,7 Gns. Total 6,7 6,2 6,5 6,3 6,5 6,0

20 20 Tabel To-sprogede elever FSA 9. kl. To-sprogede elever Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Gns. Skolen 2010 Gns. kommunen 2010 Gns. Skolen 2009 Gns kommunen 2009 Dansk - Læsning 5,00 3,59 3,17 3,71 4,14 3,56 Dansk - Retskrivning 6,57 4,07 3,17 4,32 4,14 4,80 Dansk - Skr. fremstilling 6,71 5,14 3,17 4,04 3,71 4,59 Dansk - Orden 6,14 5,04 3,50 4,10 4,14 4,41 Dansk - Mundtlig 5,43 6,66 5,00 6,83 4,71 5,33 Matematik - Færdighed 6,71 4,85 4,17 5,99 6,43 6,17 Matematik - Problem 5,86 4,08 3,17 5,12 3,29 4,47 Engelsk - Skriftlig - 4,50-6, Engelsk - Mundtlig 5,14 6,29 1,80 5,62 4,29 6,23 Tysk - Skriftlig - 7, Tysk - Mundtlig 10,00 7,67-2,70-2,30 Fransk - Skriftlig - 6, Fransk - Mundtlig , Fysik/kemi - Praktisk/mund. 2,43 4,31 1,67 4,11 2,86 3,48 Biologi - Skriftlig 5,40 5,57 3,50 5,68 4,40 4,83 Geografi - Skriftlig 7,00 4,06 5,50 6,52 6,00 5,06 Historie - Mundtlig 3,20 4,51 2,00 5,47 2,00 5,19 Samfundsfag - Mundtlig 4,40 0,67 4,00 3,33 5,25 Kristendomskundskab - Mundtlig 7,00 5,82 2,00 4,00 10,00 6,61 Obligatorisk projektopgave 8,29 6,11 1,83 6,50 4,50 5,66 Gns. Total 6,06 5,25 2,95 4,86 4,53 4,81

21 21 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2010 og I Første kolonne angår tallene elever fra skolen og i anden kolonne angår tallene alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse). Data er hentet fra UU s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU). Opgørelsen er fra 15. marts. Da UU, i 2011 og fremadrettet, opgør data anderledes end tidligere, vil den enkelte skoles tal ikke være så uspecificerede for 2010 og Tabel 14 FTU 9. klasse Søgning fra 9. kl. Skolen Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune klasse 56,0 % 63,4 % 35,5 % 53,0 % 48,2 % 52,4 % Erhvervsuddannelse 8,3 % 9,8 % 22,4 % 9,6 % 14,0 % 14,2 % Gymnasial uddannelse 29,8 % 24,4 % 42,1 % 30,1 % 32,0 % 27,1 % Individuel tilrettelagt Uddannelse (EGU/STU) 0,0 % - - 0,2 % 0,3 % 0,3 % Andet: 6,0 % 2,4 % 0,0 % 7,0 % 5,5 % 6,0 % - Andre uddannelser 1,2 % - - 0,1 % 0,1 % 0,1 % - Arbejde 0,0 % - - 0,1 % 0,0 % 0,0 % - Går ikke direkte i 1,2 % - - 0,5 % 0,8 % 1,1 % uddannelse - Produktionsskole 0,0 % - - 2,2 % 2,1 % 2,0 % - Tilmelding pågår/ikke tilmeldt - Uddannelsesophold i udlandet 0,0 % - - 2,4 % 1,3 % 1,8 % 3,6 % - - 1,8 % 1,3 % 0,9 %

22 22 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Skolens læsevejleder har i sit samarbejde med skolens øvrige lærer haft fokus på Center for Skoles udarbejdede læsehandleplan for klasse. I forbindelse udarbejdelse af årsplaner har alle lærere haft fokus på faglig læsning, og i takt med gennemførsel af de kommunale kurser, har de enkelte fagteams/ klasseteams justeret deres planer. Alle lærere i indskolingen og på mellemtrinnet har deltaget i de af Center for Skole afholdte kurser. Faglig læsning har understøttet af læsevejlederen været et fast punkt på teammøder og på fasemøder. Vi har iværksat et spilleværksted for grupper af elever fra 1. klasse. En træning af elevernes helhedstænkning og logiske tænkning kan hjælpe elever, der er bagud i deres kognitive udvikling. Der har været læsekonferencer med deltagelse af dansklærere, skolens leder og læsevejlederen for Klasse. For børnehaveklasserne har der været afholdt konferencer i forbindelse med sprogscreeningen. Derudover har læsevejlederen afholdt konference med 4. og 5. Klasserne. På konferencerne drøftes hvilke udfordringer den enkelte lære, elev og gruppe af elever har i den kommende periode. Diagnostiserende læseprøver tages på og 5. årgang. Yderligere indsamles de nationale tests fra klasser, der er omfattet af disse. Testresultaterne hjælper os til at kunne kanaliserer støtteressourcer til elever/ grupper af elever, der har størst behov. Resultaterne har vist os, at en målrettet indsats har god effekt. En af vore udfordringer fremadrettet er fortsat at sikre os at elevernes læseevne bliver rodfæstet i en læseforståelse. Især for en gruppe af vore tosprogede elever er det et fokus, der skal fastholdes. Generelt vurderer vi elevernes resultater som rigtig gode. Karakterresultaterne i skoleåret : sammenlignet med tidligere års karakterer, kan vi se at vi for bl.a. fagene dansk og matematik har opnået forbedrede resultater. Vi kan dog konstatere at vi fortsat har en udfordring i naturfagene. Efter afslutning af 9. Klasse på har vi: 46 elever der fortsætter i 10. klasse. 30 elever der går direkte til en ungdomsuddannelse. 6 elever, der har andre planer (ophold i udlandet, arbejde) 1 af skolens elever forlader os uden et planlagt forløb.

23 23 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og Kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole oprettet heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau ud fra afdækkede behov. Desuden har kommunale konsulenter forestået kurser for lærere i læsning og dansk som andetsprog, samt udbudt workshops. Langt de fleste medarbejdere i kommunen har desuden været igennem et kompetenceudviklingsforløb med henblik på at kunne anvende LP-modellen. Tabel 15 viser, i hvilket omfang de pædagogiske medarbejdere har deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling af kortere eller længere varighed. Tallene angiver det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. Det samlede gennemsnit for hele kommunen fremgår også af tabellen. Tallene bygger på den kompetenceudvikling som ledelsen har godkendt. Ud over det opgjorte er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Lærere 2010/2011 Lærere 2009/2010 Medarbejdere i SFO 2010/2011 Medarbejdere i SFO 2009/2010 Længere kompetencegivende uddannelse Kurser i relation til LPmodellen Andre kortere kurser Skolen Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Skolens kommentar: Opgørelsen er et skøn da læreraftalen 08 ikke skaber opmærksomhed på forbruget. Timer tildeles ikke ekstraordinært. Opgørelsen indeholder uddannelse af vejledere, faglige læsekurser, kursus vedrørende dansk2.

24 24 Kompetencegivende lederuddannelse Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af lederne, senest 3 år efter ansættelse, skal have påbegyndt eller afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD niveau ved udgangen af Tabel 16 indikerer, om vi er på vej mod målet. Tabel 16 Andel af ledere ansat før 1. august 2008 der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PDeller master-niveau Skolen 100 % Gns. Almenskoler /-class 60 % Alle ledere på skoleområdet og skolekonsulenterne har deltaget i et længerevarende kompetenceudviklingsforløb i med titlen Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst arrangeret af Center for Skole i samarbejde med University College Nordjylland. Uddannelsen har haft et omfang på 58 uddannelsessessioner, bestående af forelæsninger, fælles studier og samarbejde via internetbaserede aktiviteter. Uddannelsen blev afsluttet i april 2011 med udgivelsen af en artikelsamling på forlaget Dafolo 7. Medarbejder-kompetenceudviklingsplan Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 95 % af de pædagogiske medarbejdere har en kompetenceudviklingsplan. Tabel 17 indikerer om vi er på vej mod målet. Tabel 17 Andel af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan Skolen 100 % Gns. Kommunen 50 % Skolens kommentar: Kompetenceudviklingsplanen er ikke et personligt issue, da indsatsområder i Kommunen er defineret som udvikling inden for LP og læsning. I virksomhedsaftalen har vi defineret kompetenceudviklingens emner på. MUS og teamsamtaler har temaet på dagsorden 7 Artikelsamlingen: Om at lede LP arbejdet i praksis :

25 25 Undervisningskompetencer / linjefag Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturvidenskabelige fag. I tabel 18 vises i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011. Tallene angives i procent af antal af lærere der underviser i faget. Tabel 18 Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Skolen Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 100% 100% 70 % 100% 50 % 92 % 82 % 0 % 0 % 15 % 0 % 0 % 8 % 0 % Ingen af delene 0 % 0 % 15 % 0 % 50 % 0 % 18 % Gns. Almenskoler og -class Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 82,7 % 71,8 % 62,6 % 85,7 % 54,8 % 79,5 % 61,8 % 10,0 % 7,7 % 18,1 % 14,3 % 14,5 % 7,9 % 16,2 % Ingen af delene 7,2 % 20,5 % 19,3 % 0 % 30,7 % 12,6 % 22,0 % Specialpædagogiske kompetencer Tabel 19 viser, hvorvidt de pædagogiske medarbejdere der varetager specialpædagogisk bistand (underviser eller understøtter undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte), har særlige specialpædagogiske kompetencer. Medarbejdere, der varetager dansk som andetsprog, er ikke medtaget, da det fremgår af tabel 20.

26 26 Tabel 19 Skolen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik Med linjefag i specialpæd. eller med speciale C Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området Ikke linjefag eller PD, men anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) Gns. kommunen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik 54 % 29 % 23 % 15 % 8 % 32 % Ingen af delene 15 % 23 % Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog Succeskriterier ifølge udviklingsaftalen er, at alle lærere på skoler med over 10 % tosprogede elever har deltaget i kommunal efteruddannelse i dansk som andetsprog i efteråret 2010 og i foråret Desuden har minimum 2 lærere fra fire fokusskoler (Nørrevangsskolen, Nymarkskolen, Tårnborg Skole og Broskolen) deltaget i et 30 timers aktionslæringsforløb i foråret Alle efteruddannelsesforløb på området har været gennemført med det optimale antal deltagere Tabel 20 viser, i hvilket omfang undervisning af elever i dansk som andetsprog i den supplerende undervisning og/eller som basisundervisning varetages af lærere med uddannelse i dansk som andetsprog. Tabel 20 Skolen - Andel i procent af medarbejdere der underviser i DSA Med linjefag inden for området Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området Ikke linjefag eller PD, men med anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) Gns. Kommunen- Andel i procent af medarbejdere der underviser i DSA 50 % 45,5 % 0 % 11,4 % 0 % 13,6 % Ingen af delene 50 % 29,5 % Med linjefag inden for området 20 % 25,5 % Tilsvarende kompetence 0 % 59,4 % Ingen af delene 80 % 15,1 % Hvordan vurderes kompetenceniveauet m.h.t. andetsprogstilegnelse og interkulturel pædagogik hos medarbejdere der underviser tosprogede elever i normalundervisningen? Ud over supplerende DSA-undervisning har skolen to modtageklasser. Her underviser foruden DSA lærere yderligere en lærer med DSA-erfaring/ merit

27 27 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling I skolens lærergruppe er der linjefagskompetencer i alle faggrupper. Tre af vore lærere, som endnu ikke er færdiguddannet, har i dette skoleår været på uddannelse i de pædagogiske fag. Mellemtrins lærere har deltaget i de kommunalt udbudte kurser i faglig læsning og alle lærere har deltaget i temadage om dansk som 2. Sprog. Seks af vore lærere er med i KOMPIS- projektet, og har gennem deres vejledere fået kompetenceudvikling i ændrede undervisningstilrettelæggelser. SFO- personalet har gennemført LP modellens e- læringsforløb. Vores 14 LP-tovholdere har været på tovholderkursus med fokus på gennemførsel af LP samtaler. Alle interne vejledere har afholdt fagspecifikke kurser. Alle pædagogiske personaler har deltaget i interne arrangementer hvor fokus har været børn i og med problemer Af de nuværende 5 ledere har 3 afsluttede lederuddannelser og 1 er ved at afslutte PD i ledelse Alle ledere har deltaget i de fælles kommunale kompetenceudvikling for skoleledelse i LP- regi. Lærere der underviser i ressourcecentret har kompetencegivende uddannelser eller kurser i specialpædagogik. I forhold til at være en skole med modtageklasser mangler vi kompetenceudvikling inden for området. To af vore lærere med stor undervisningserfaring har haft søgt uddannelsen, men da linjefaget ikke blev oprettet, har vi pt. kun 1 med uddannelse.

28 28 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand Tabel 21 viser, hvor mange undervisningstimer der har været anvendt pr. elev på skolen til den almindelige specialpædagogiske bistand, herunder AKT for skoleåret 2008/2009 og 2010/2011. Desuden fremgår gennemsnittet for hele kommunen. Tabel 21 Antal undervisningstimer anvendt til den almindelige specialpædagogiske bistand i gns. pr elev pr. år Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 7,2 8,9 6,7 6,8 Hvordan er den specialpædagogiske indsats tilrettelagt? Timerne til specialpædagogisk bistand er delt i to puljer: a - understøttelse af faglig læring. Disse timer tildeles som kurser og korter forløb. Der foretages en vurdering 4 gange årligt i forhold hvilke elever, der har behov. b- AKT-indsats. Ligesom for den faglige understøttelse vurderes forbruget 4 gange årligt. I samarbejde med skolens tilknyttede psykolog vurderes handleplanernes beskrivelser og indsatsen skæres til, så den enkelte elev får den bedst mulige understøttelse.

29 29 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer Et mål i udviklingsaftalen under indsatsområdet Faglighed i inklusion er, at styrke en organisation, der fremmer og understøtter, at alle børn og unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige forudsætninger. Succeskriterier er, at der sættes fokus på ressourcetænkning og, at elevernes kompetencer sættes i centrum for undervisningens organisering. Af tabel 22 fremgår det, i hvilken grad skolerne arbejder mod målet. Tabel 22 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsen arbejder målrettet mod inklusion af elever med særlige behov Medarbejderne arbejder inkluderende i deres møde med alle elever Medarbejderne er fagligt kompetente til at inkludere elever med særlige behov Forældrene informeres om vigtigheden af og forventningen til inklusion, evt. ved skolestart Der udarbejdes udvidede elevplaner for elever med særlige behov Handleguiden anvendes x Angiv inklusionsfremmende initiativer på skolen: Afholdelse af relevante temadage for personaler. Som støtte for teamsamarbejdet/ LP arbejdet omkring klasser bruges progressionskæde i forhold til arbejdet med elevgrupper. Fokusskema er et fast beskrivelsesredskab. Ændringer af forbrug af AKTtimer ud fra klasse/elev beskrivelser. Samtalegrupper hvis elevgrupper har særlige udfordringer. Etablering af elevgrupper på tværs af alder.

30 30 Vejledere og særlige ressourcepersoner I udviklingsaftalen er et succeskriterium, at vejledere og faglige ressourcepersoner på skolerne yder konsultativ bistand i 75 % af arbejdstiden inden for området for at styrke videndeling og sidemandsoplæring på skolerne. Tabel 23 viser, hvilke medarbejdere skolen har tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson (med formelle kompetencer inden for området), om der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse, om 75 % af den tid, der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring, samt om der opleves en positiv effekt af indsatsen. Tabel 23 Skolen har medarbejdere der er tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson inden for området Der er udarbejdet funktionsbeskrivelse 75 % af den tid der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring Der opleves en positiv effekt af indsatsen Biblioteksvejledere Læse-vejledere Engelskvejledere It- vejledere Matematik- Vejledere Naturfags- Vejledere AKTmedarbejdere DSAmedarbejdere Skolens kommentar: Biblioteket har ikke en beskrivelse udarbejdet på, men benytter den af kommunen udarbejdede aftale. For DSA har vi ikke en vejleder, men vores lærere i modtageklasserne praktiserer i forbindelse med udslusning af elever sidemandsoplæring