Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hvilebjergskolen

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Hvilebjergskolen

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Skolens profil... 6 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering... 7 Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole... 7 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser... 8 Elevtal... 8 Elev-lærer ratio... 9 Anvendelse af lærernes arbejdstid... 9 Elevfravær...10 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...11 Planlagte undervisningstimer...11 Undervisningens gennemførelse...12 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...13 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater (og overgang til ungdomsuddannelse)...14 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...14 Afholdelse af læsekonferencer...14 Læsetest...15 De nationale test...17 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner...18 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater (og overgang til ungdomsuddannelse)...19 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...20 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...20 Undervisningskompetencer / linjefag...21 Kompetencer i specialpædagogik...21 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...22 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...23 Ressourcecentre og samarbejdspartnere...23 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog...24 Lektiehjælp...25 Anvendelse og udbytte af LP-modellen...26 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...27 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...28 Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde...28 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner...29 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...30 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...30 Kapitel 7: It og medier i skolen...31

3 3 Hardware...31 It-infrastruktur...31 Anvendelse af it og medier...32 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen...34 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...35 Sundhedsfremmende initiativer...35 Fysisk aktivitet i skole/sfo...36 Elevernes trivsel...36 Anvendelse af naturskolearrangementer...37 Uderummet som læringsmiljø...37 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...38 Kapitel 9: Høringssvar...39

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013. I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev. Budgettildeling fremgår af bilag A i hovedrapporten. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt Xclass - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 3 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats og faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It og medier i skolen Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer Kvalitetsrapportens formål Kommunerne skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunernes redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensation fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og skole- og fritidschefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 29. januar Tidsplanen fremgår af bilag C i hovedrapporten. Med udgangspunkt i de overordnede rammer er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling. I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes, at tabeller er udeladt, da de vedrører områder, der ikke er relevant for skolen. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i skole- og fritidschefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/ Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er: Styrket faglighed Almen-specialområdet Sundhed 2 Udviklingsaftale for Center For Skole : 3 Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011: pdf De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider

6 6 Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført eller er i gang med et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af bilag D i hovedrapporten. Skolens profil Kærlighed Krav Konsekvens er nøgleordene for Hvilebjergskolens arbejde. Hvilebjergskolen er en folkeskole med 211 elever til og med 6. klasse. Vi havde i skoleåret 18 læreransatte inkl. ledere, 1 sekretær og 5 service-medarbejdere. Vore elever fortsætter efter 6. klasse på Antvorskov Skole i Slagelse. Den kommunale styrelsesvedtægt angiver rammerne for skolens virksomhed. Selve tilrettelæggelsen af skolens arbejde er decentral, og vi har i et samarbejde mellem ledelse, lærere, øvrige medarbejdere og skolebestyrelsen en løbende refleksion og evaluering af mål, handleplaner, retningslinjer og principper for skolens virke. Skolens lokaler bruges efter endt skoledag til klubvirksomhed for 5. og 6. klasse. Desuden bruger lokalbefolkningen i et vist omfang skolens lokaler til undervisning, klubaktiviteter, musikskole etc. Skolen udgør således et værdifuldt samlingssted for byen. Denne funktion kunne udbygges, da skolen har udmærkede rammer til mangfoldige aktiviteter. Vi har et godt samarbejde med børnehaver og fritidshjem i lokalområdet. Vi arbejder konstruktivt med en videreudvikling - ikke alene af dette samarbejde, men også med et samarbejde med den lokale idrætsklub.

7 7 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering Hvilebjergskolen fungerer stabilt med en fast stab af dygtige loyale medarbejdere. Vi har meget lidt sygefravær, hvilket er med til at give den kontinuitet i undervisningen, som er nødvendig for elevernes læring og arbejdsmoral. Vi ser at den gode udvikling med hensyn til elevernes faglige niveau fortsætter. De nationale og lokale tests viser en bevægelse mod bedre resultater, hvilket er dejligt, da vi i forvejen har ligget godt. Vi er glade for de gode historier, som fortælles om arbejdet på Hvilebjergskolen. Dette er måske medvirkende til at vi har stor søgning fra andre skoledistrikter. Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole Vi ønsker fortsat at arbejde med det grønne flag. Desuden vil vi gerne overordnet have læringsbegrebet på dagsordenen. Vi ønsker en skoleudviklingsproces, hvor vi sammen skal blive klogere på hvad læring er, hvordan vi underviser, hvad eleverne skal lære, hvordan de lærer, hvordan evaluerer vi lærer børnene det vi tror? En øget fokus på læringen må give en styrket faglighed. Samarbejdet med fritidshjem og den nærliggende børnehave skal styrkes og udvides. Vi engagerede os i Ny Nordisk Skole, netop med et projekt med den overskrift. Vi har afsat lærerressourcer i kommende skoleår til dette arbejde.

8 8 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2012/2013. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i de gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabule og er fra den 5. september Tabel 1.1: Elevtal og klassekvotienter Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Kommunens gennemsnitlige klassekvotient i 2010/2011 var på 20,0. Landsgennemsnittet var i 2010/2011 på 20,7 og i 2011/2012 på 21,1 Klassekvotient Gns. kommunen Normalklasse ,0 22, ,5 19,9 Fuld årgangsdelt ,0 22, ,5 21, ,0 23, ,0 23, ,0 23,0 I alt ,7 22,4 Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolen, og hvilke af disse der henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skole og Fritids indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011, 2012 og 2013 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2 Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011 Antal tosprogede elever Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

9 9 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for antal elever pr. lærerårsværk (pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Elev-lærer ratio Skolen 2012/2013 Gns. Kommunen 2012/2013 Skolen 2011/2012 Gns. Kommunen 2011/2012 Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/ ,4 12,3 11,8 13,3 11,6 11,9 Til sammenligning var landsgennemsnittet for folkeskoler 11,6 i skoleåret 2010/2011 og 12,2 i skoleåret 2011/2012. Landsgennemsnittet for skoleåret 2012/2013 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver. Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og Tabel 3 I Gns. Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler/ Xclass 2012/2013 Gns. Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler/ Xclass 2010/2011 Undervisning 39,7 % 39,2 % 40,3 % 38,4 % Opgaver i tilknytning til undervisning 49,7 % 46,7 % 49,2 % 48,2 % Andre opgaver 10,6 % 14,1 % 10,5 % 13,4 %

10 /2012 deltog Slagelse Kommune i KL s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet. Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev Dropout-projektet igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende elevfravær. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt Dropout-team, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager 4. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. Tabel 4.1 viser elevfravær på skolen og i kommunen(alle skoler), fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom. Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden at der foreligger en meddelelse fra hjemmet. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær af andre årsager end sygdom og altså en tilladelse fra hjemmet. Fravær i alt Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender Vejledning til håndtering af bekymrende fravær. Tabel 4.1 Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2012/2013 3,6 % 0,3 % 1,0 % 4,9 % Gns. alle skoler 2012/2013 4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 % Skolen 2010/2011 4,1 % 0,3 % 0,9 % 5,2 % Gns. alle skoler 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Tabel 4.2 Vejledning til håndtering af bekymrende fravær anvendes I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 4 Om Dropout-indsatsen samt Vejledning til håndtering af bekymrende fravær : r/default.asp

11 11 Skoleledelsens kommentar: Vi oplever hverken hos elever eller ansatte et fravær der giver anledning til bekymring. I situationer, hvor et barns fraværsmønster vækker undren hos klasselæreren eller en anden, tages kontakt til hjemmet, hvilket plejer at være opklarende for fraværet. I yderst sjældne tilfælde har vi inddraget de sociale myndigheder gennem en underretning. Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn, der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen (almenskoler) i årene 2010/2011 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning og er fra den 5. september 2010 og Tabel 5 Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler 2012/2013 Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler 2010/ % 92,0 % 95,7 % 89,2 % Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2012/2013 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2012/2013. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal. Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde vejledende timetal. Forskelle mellem vejledende og planlagte timetal fremgår af højre kolonne i tabel 6.

12 12 Tabel 6 Klasse Planlagt timetal 2012/2013 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 7, ,5 7, ,5 7, ,5 7, Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleårene 2012/2013 på skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager undervisning. Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne Undervisning gennemført med planlagt lærer og Undervisning gennemført med vikar er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende. Tabel 7 Skolen kl. Gns almenskoler/ Xclass kl. Lektioner gennemført med planlagt lærer eller 99,8 % 99,2 % vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt 0 % 0,2 % Lektioner, der aflyses 0,19 % 0,6 %

13 13 Skoleledelsens kommentar: Vi giver principielt ikke elever fri. Det forekommer enkelte gange i 6.klasse, men altid efter, at der forud er givet besked til forældrene. Det er altid muligt for elever(også 6.klasse) at blive passet på skolen i det tidsrum skemaet indikerer. Vikarsituationer klares primært ved brug af to-lærerordningen eller ved at ledelsen er vikarer. Ved planlagt fravær (kurser, omsorgsdage etc.) udarbejder læreren en plan for arbejdet i klassen. Vi er på Hvilebjergskolen privilegeret med et lavt sygefravær, hvilket giver et godt og forudsigeligt arbejdsmiljø for både børn og voksne Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Skolens årgange ligger generelt et pænt stykke over de tredive elever, hvilket betyder at vi har en del to-lærertimer. Det giver rigtig gode muligheder for holddannelse, hvilket kommer alle eleverne til gode. Holddannelsen kan gøres fleksibel og tilgodese de fleste udfordringer. Vi har i gennemsnit 14 elever pr. lærer, hvilket giver eleverne en god kontakt med læreren. Lærerne anvender 40 % af arbejdstiden på undervisning, hvilket svarer til gennemsnittet. Lærernes arbejde består i dag meget af diverse skriftlig dokumentation og vores % på dette område er lidt højere end gennemsnittet, men det er vanskeligt at ændre på med de nuværende arbejdsopgaver. Vores elevgruppe er kun til og med 6.klasse, og vi oplever ikke fraværet er påfaldende. Vi har dog en drøm om at reducere elevers fravær til ferier med forældrene. Af samme grund har vi rullende vinterferie, men vil gerne have elevfrihed udenfor ferierne reduceret yderligere! Alle vore elever går på fritidshjem dette skal ses på baggrund af et rigtig godt og velfungerende fritidshjem i Skovbrynet - som vi har et godt og tæt samarbejde med. Alle klasser læser vejledende timetal. Jf. skolebestyrelsens princip giver vi ikke eleverne fri ved lærerfravær. Vi bestræber os altid på at give eleverne en undervisning der er relevant i forhold til deres skema.

14 14 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater (og overgang til ungdomsuddannelse) Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læseindlæring i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013? Da "læsning" er alle fags fundament har vi på Hvilebjergskolen altid øget fokus på læsning og læseforståelse. Allerede i børnehaveklassen begynder den første læsetræning, og flere elever har ved starten af 1.klasse brudt læsekoden. Der er fokus på indlæring af nye ord, begreber og sproglig opmærksomhed på alle klassetrin, og på alle årgange tilrettelægges læseundervisningen og læseforståelse i alle fag jævnfør Skolestyrelsens vejledning i læseforståelse i alle fag. Vi har med opsætning af Smartboards i alle klasser samt ekstra indkøb af bærbare computere optimeret elevers brug og anvendelse af Læse-it, herunder skærmlæsning, informationssøgning, CD-ord 8 m.v (jf. kommunens it-handleplan). Ved skemalægningen er tilstræbt et læsebånd min. hver dag for alle klasser. Der arbejdes fortsat på, at gøre biblioteket til et aktivt og inspirerende læse- og inspirationsmiljø, som bidrager med gode ideer, læsemateriale, læseoplevelser, kortfilm etc. Så tidligt som muligt diagnosticeres børn i læsevanskeligheder, og vi hjælper disse børn med særlige tiltag via holddannelser, undervisningsdifferentiering på materialer, tid, metoder og krav. Tre gange om året tilbyder ressourcecentret hjælp til særlige læsesvage børn. Dette er f.eks. læsekurser til grupper, vejledning til lærere, testning og formidling af ny viden på læseområdet. Jævnfør skolens "Handleplan for Ressourcecentret". Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater. Tabel 8 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogog læseudvikling. Tabel 8 Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 0. Kl. 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl.

15 15 Skoleledelsens kommentar: Der afholdes altid læsekonference i hver klasse, når der har fundet testning sted. I disse konferencer deltager de for klassen relevante lærere samt testlærer og ledelsen. Her drøftes tiltag for enkeltelever eller for hele klassen, hvor ressourcecentret altid vil være klar med vejledning og undervisning. Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test der anvendes kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og Tabellerne viser også landsnormen. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole og Fritid. Tabel 9.1 OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen % 3 % 11 % Gns Kommunen % 8 % 14 % Skolen % 3 % 7 % Gns Kommunen % 8 % 11 % Skolen % 20 % 13 % Gns. Kommunen % 13 % 10 % Skolen % 17 % 0 % Gns. Kommunen % 12 % 12 % Landsnorm % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende

16 16 Tabel 9.2 SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne kan læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid. Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen % 20 % 0 % 3 % Gns. Kommunen % 12 % 1 % 6 % Skolen % 12 % 0 % 0 % Gns. Kommunen % 18 % 1 % 6 % Skolen % 13 % 8 % 4 % Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Skolen % 18 % 3 % 3 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Landsnorm % 11 % 6 % OP=opmærksomhedskrævende Tabel 9.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevernes motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker Læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 19 % 24 % 10 % Gns. Kommunen % 28 % 13 % 6 % Skolen % 9 % 15 % 0 % Gns. Kommunen % 26 % 17 % 6 % Skolen % 20 % 16 % 4 % Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Skolen % 17 % 17 % 0 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Landsnorm % 26 % 11 % 3 % OP=opmærksomhedskrævende

17 17 Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 24 % 43 % 24 % Gns. Kommunen % 26 % 25 % 14 % Skolen % 33 % 18 % 9 % Gns. Kommunen % 27 % 27 % 14 % Skolen % 20 % 40 % 16 % Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Skolen % 28 % 21 % 14 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Landsnorm % 25 % 19 % 13 % OP=opmærksomhedskrævende De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Tabel 10 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen.

18 18 Tabel 10 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen Skoleledelsens kommentar: Lærerne oplever testene som et godt og nyttigt redskab både som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen, men også som udgangspunkt for elev- og skolehjem samtaler. Vi ser, at langt de fleste elever reflekterer over egen indsats og bliver motiverede af gode resultater og fremgang i forhold til tidligere testresultater Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens obligatoriske emner på klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. UEA-orientering på klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen. I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEAorienteringen for henholdsvis kl., kl. og kl. for at understøtte denne undervisning 5. I tabel 12 har skoleledelsen angivet, i hvilken grad de vejledende UEA-handleplaner anvendes, samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen. 5 Vejledende UEA-handleplaner: %20Handleplaner/Sider/default.asp

19 19 Tabel 12 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Skoleledelsens kommentar: UEA indarbejdes i de enkelte klassers årsplaner i nærliggende sammenhænge Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater (og overgang til ungdomsuddannelse) En målrettet indsats og kursustilbud igennem de sidste år, har helt klart været øjenåbner for lærerne, og det har styrket elevernes faglighed. Skolens anvendelse af en del af inklusionspuljen bruges til målrettet hjælp i indskolingen til elever, som har brug for ekstra støtte i læseprocessen. Løbende revideres hvilke elever der har mest brug for støtte, og vi mener den fleksibilitet i undervisningen giver det rigtig gode resultat, som afspejles i skolens læseresultat. (90 % hurtige og sikre læsere). Klasserne tilbydes læse- og stavetræningskurser, som er fastlagt for et år ad gangen. Vi tror, at indsatsen også fortsat vil give bonus i form af bedre og sikrere læsere, som efterfølgende vil få mere ud af de mange fag, hvor læsning er et bærende element (- og det gælder jo sådan set nærmest alle fag). Vi afholder læsekonferencer for klasserne i foråret. På disse konferencer fremlægger testlæreren resultaterne for klasselærer samt skoleleder. Samtidig drøftes hvilke elever der har brug for støtte til den videre læseproces. Testlæreren gennemgår de nationale testresultater med faglærerne og kommer med anvisninger på, hvordan prøverne bedst kan anvendes i tilrettelæggelsen af undervisningen.

20 20 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole og Fritid tilbudt skolerne deltagelse i en række centrale netværk og kurser som understøtter Center for Skole og Fritids indsatsområder. En oversigt over centrale netværk og kurser fremgår af hovedrapporten. Tabel 15 viser det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling på skolen og i kommunen (almenskoler/xclass) i skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013, uanset om det har været finansieret af skolen selv eller af Center for Skole og Fritid. Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Lærere 2012/ / /2011 Skolen Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler/xclass Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling Skoleledelsens kommentar: Slagelse Kommune har igennem nogle år givet samtlige lærere kompetenceløft indenfor læsning, faglig læsning og matematik. Desuden fik vi mulighed for at uddanne tre lærere i linjefag. Skolen har valgt at prioritere kompetenceudviklingsressourcer på løft for hele lærergruppen. Vi har således igennem de sidste år bl.a. haft skoleudvikling i CL, aktionslæringsforløb i bevægelse, tolkning og anvendelse af nationale test, brug af smartboard. Der har desuden været medarbejdere på individuelle kurser og netværksudvikling.

21 21 Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag. I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget. Tabel / / 2011 Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Har linjefag 33,3 % - 42,9 % - 16,7 % 75 % 57,1 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 66,7 % - 57,1 % - 83,3 % 25 % 42,9 % 0 % - 0 % - 0 % 0 % 0 % Har linjefag 50 % - 50 % % 100 % 100 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 50 % - 50 % - 0 % 0 % 0 % 0 % - 0 % - 0 % 0 % 0 % Skoleledelsens kommentar: Vi har et forholdsvis lille lærerkollegie, hvor de fleste er under den uddannelse, hvor man blev uddannet til at undervise i skolens obligatoriske fag til og med 7.klasse. Derud over har vi linjefagsuddannede som det fremgår af ovenstående skema. Lærergruppen er kompetent til den undervisning der gives på en skole, hvor eleverne går til og med 6.klasse. Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil. I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere. Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere, der har/ikke har kompetencer i specialpædagogik. Desuden fremgår kommunegennemsnittet (almenskoler/xclass).

22 22 Tabel 17 Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene Skolen Gns. Almenskoler/ Xclass 12,5 % 10,9 % 6,3 % 9,9 % 81,3 % 79,2 % Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Center for Skole og Fritid har igennem nogle år afholdt meget kvalificerende kurser i læsning, matematik og naturfag. Det betyder at alle har fået kursus indenfor mindst et af disse områder. Det har givet et godt løft af fagligheden. Desuden har flere lærere deltaget i faglige netværk, hvilket også udvikler og styrker undervisningskompetencerne. På skolen har vi de senere år valgt at satse på skoleudvikling for den samlede lærergruppe. Det synes vi har givet rigtig gode resultater, at vi sammen dygtiggøres og på den måde får et fælles afsæt for arbejdet med eleverne, fagligheden og samarbejdet med hinanden. Alle lærere har en pulje timer til denne skoleudvikling, men desuden er der lærere, som yderligere kommer på videreuddannelse, så som AKT og inklusion. Vi kan stort set dække klassernes behov for linjefags uddannede lærere.

23 23 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcecentre og samarbejdspartnere I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid en hensigtserklæring, der beskriver den fremtidige og ønskede udvikling af ressourcecentre på folkeskolerne i Slagelse Kommune. Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder samt understøtte udviklingen af almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige. Rammevilkårene for skolerne er meget forskellige. Nogle skoler har været i stand til at etablere et bæredygtigt ressourcecenter som beskrevet i hensigtserklæringen, mens andre har tilpasset ressourcecenteret til de lokale vilkår og muligheder eller indgået samarbejde med andre skoler. Beskrivelse af ressourcecentrets organisering og opgaver, samt om skolen evt. har indgået partnerskab med andre skoler: Formålet: Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til børn/elever i vanskeligheder samt understøtte udvikling af almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige. Ressourcecentret er således en integreret del af Hvilebjergskolens hverdag. Ressourcecentrets virke: Specialundervisningen er hovedsagelig tilrettelagt og tilbudt i kursus form. Ressourcecentret hjælper med relevante materialer, ideer, og supervision. Målrettede kurser tilbydes igennem skoleåret (se planen) Specialundervisning gives til elever der er indstillet via PPR eller klasselærer med samtykke fra forældrene Visitation foretages tre gange årligt Støttens omfang bestemmes af skoleleder i samarbejde med ressourcecentret Støtten gives som kursus eller individuel støtte Elever kan modtage en del eller i perioder hele deres undervisning i projektklassen. Undervisningen der er altid efter aftale med forældrene. Vi bruger et internt specialskema inden undervisningen og kurserne starter.

24 24 Af tabel 19 fremgår skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad skolens generelle behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt. Tabel 19 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Psykologer Skolekonsulenter SSP UU Sagsbehandlere Sundhedsplejerske Motorikkonsulenter Tale-høre konsulenter Skoleledelsens kommentar: Vi afholder 5-6 gange om året skoleforum møder, hvor sagsbehandler, sundhedsplejerske, psykolog og indkaldt lærer deltager sammen med ledelsen. Her drøftes relevante forhold relateret til elever, familier eller undervisningen Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog I kvalitetsrapporten skal indgå en evaluering af, hvordan de midler anvendes, som tildeles ud over de almindelige takster til undervisning og drift. Specialpædagogisk indsats: Hvordan tilrettelægger skolen den specialpædagogiske bistand for de elever, der er visiteret til individuel støtte eller enkeltintegration? Skolen har i indeværende skoleår kun tre elever der er visiteret til specialpædagogisk bistand. Vi har valgt at samle ressourcetimer til opretholdelse af en lille klasse, hvor både visiterede elever, men også andre elever, som kan have brug for at arbejde i en lille gruppe, modtager et større eller mindre antal lektioner efter et aftalt skema. Der udarbejdes individuelle handleplaner for disse elever, ligesom forældreinddragelsen er større end for skolens øvrige elever.

25 25 Tidlig indsats og inklusionspulje: Hvordan anvender skolen de midler der tildeles via Tidlig indsats (3.082 kr. pr elev i kl.) og Inklusionspulje (3.700 kr. pr. elev klasse)? Ressourcerne til den tidlige indsats bruger vi til styrkelse af læseprocessen på 0-3 årgang. Undervisningen er tilrettelagt både som to-lærer ordning i klasserne, men også som individuelt tilrettelagt undervisning i skolens ressourcecenter. Ressourcecentret tilbyder læse-, stave- og faglige kurser til klasserne eller dele af klasserne efter en udarbejdet årsplan. Ressourcerne fra inklusionspuljen bruges til øget to-lærerordning på de store årgange samt på årgange med elever med særlige behov. Desuden tilbydes fortsat individuelt tilrettelagt undervisning i kortere perioder i fagene dansk og matematik. Inklusionspuljen bidrager med et par lektioner til den inklusionsklasse vi på fjerde år har valgt at opretholde. Denne permanente mulighed for i løbet af dagen at blive undervist på et lille hold er en stor og nødvendig mulighed for enkelte af vore elever. Dansk Som Andetsprog: Hvordan tilrettelægger skolen undervisningen for de elever, der modtager ressourcer som følge af visitation til Dansk som Andetsprog? Vi har pt. to elever som kommer fra Østrig. De tilbydes mindst en time dansk om dagen, hvilket er langt mere end den tildelte ressource. Lektiehjælp Af tabel 20 fremgår, hvorvidt skolen tilbyder lektiehjælp til elever efter undervisningstid. Tabel / /2011 Ja Nej Ja Nej Lektiehjælp på skolen (Indskoling) Lektiehjælp på skolen (mellemtrin) Skoleledelsens kommentar: Vi tilbyder lektiehjælp i det omfang vi har ressourcer til det. I indeværende skoleår er der lektiehjælp på 6.årgang. Det er vanskeligt, med de få timer vi kan afse til lektiehjælpen, at finde et tidspunkt, hvor så mange som muligt har mulighed for at benytte muligheden.

26 26 Anvendelse og udbytte af LP-modellen 6 LP er en forkortelse af Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. LP-modellen baserer sig på forskning og har systemteorien som grundlag. Formålet med anvendelsen af LP- modellen er at analysere på og udvikle læringsmiljøet på skolen, så det giver de bedst mulige betingelser for alle elevers læring og trivsel. Alle almenskoler og nogle specialskoler i Slagelse Kommune anvender LP-modellen. Nogle skoler har været i gang i flere år og andre i få år. Samtidig er de fleste skolekonsulenter og psykologer i Center for Skole og Fritid blevet uddannet LP-vejledere i Norge. Af tabel 21.1 fremgår, i hvilken grad LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolens kultur er præget af den systemiske tænkning. Af tabellen fremgår desuden skolens svar til kvalitetsrapporten i 2010/2011. Tabel / /2011 LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø Skolens kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge Af tabel 20.2 fremgår, om skolen har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. Tabel 21.2 Ja Ikke endnu Skolen har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. 6

27 27 Skoleledelsens kommentar: Vi har arbejdet med LP-modellen i 5 år, og den bruges som et naturligt værktøj når vi har vanskelige opgaver. - Selvfølgelig er der plads til forbedringer, og vi har derfor tilmeldt et antal lærere til en "opfriskning" af lp-modellens arbejdsmetode. Således får vi i efteråret 2013 uddannet tre nye tovholdere. Vi har sagt ja tak til i kommende skoleår at deltage i yderligere lokalt kursus om Lp-modellen. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand Vi er en lille skole og derfor er ressourcecentret ikke stort. To uddannede lærere varetager de funktioner der hører under ressourcecentret. Vi har tilrettelagt det således, at én er tovholder for arbejdet. Hun fordeler timerne på elever og klasser med særlige behov, står for årsplanen med kurser til klasser eller elever, skemalægning og testning. Vi ser at det fungerer godt. Antallet af elever med særlige behov er dog støt stigende, så inklusionspuljen bruges godt og vel!- Fleksibiliteten ved at ressourceanvendelsen vurderes og justeres løbende gør, at vi får optimalt ud af ressourcen. Elever bliver ikke hængende når behovet ikke længere er der. Vi forsøger at tilbyde lektiehjælp, men udfordringen på vores skole er at lægge et skema, så eleverne kan gå direkte til lektiehjælpen. Det er svært og derfor begrænset hvor mange elever der kan få glæde af lektiehjælpen, når den er skemalagt. Vi har arbejdet med LP i 6 år. Det er nu et godt og anvendt redskab til kortlægning af problematikker. Vi ønsker næste år at holde skoleudviklingskurser med Aktions Læring, da vi tror det er et godt redskab som supplement til LP-modellen.

28 28 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde I kvalitetsrapporten skal indgå oplysninger om samarbejdet mellem skole og hjem. I 2011 blev indgået en lokal lærertidsaftale, hvor ressourcer til skole-hjem samarbejdet (forældremøder, forældrearrangementer og forældrekonsultationer) blev taget ud af lærernes timer til opgaver i tilknytning til undervisningen. Det betød, at lærerne ikke var forpligtet til at deltage i disse aktiviteter med mindre der var afsat særskilt tid til det. Derfor er det i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 muligt at angive, hvor meget tid der gennemsnitligt blev anvendt pr. lærer til skole-hjem samarbejdet. Tabel 22 viser henholdsvis skolens gennemsnitlige timeforbrug pr. lærer til skolehjemsamarbejdet for 2011/2012 og 2012/13 samt gennemsnittet for almenskoler/xclass. Tabel 22 Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til skole-hjem samarbejde Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler/ Xclass 2012/2013 Skolen 2011/2012 Gns. Almenskoler/ Xclass 2011/ , ,46 Organisering og evt. særlig indsats vedrørende skole-hjem samarbejdet: Lærerne har en pulje timer, som de selv disponerer til samarbejde med børn, forældre og kolleger (også på fritidshjemmet). Vi mener at have styrket skole-hjemsamarbejdet ved i alle forhold at indtænke og invitere fritidshjemmet med til arrangementer og samtaler. I dag er forældreintra et let og hurtigt kommunikationsmiddel, og alle vore forældre benytter sig nu af denne kontaktmulighed. Vi har én familie, hvor mor og børnene har tysk som modersmål. Efter snart et år på skolen snakker børnene dansk, og mors danske kæreste fungerer som tolk, hvor lærernes tyskkundskaber ikke rækker.

29 29 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner For hver elev i klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende evaluering af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes elevplan og uddannelsesplan, og på 10. klasse er der alene krav om en uddannelsesplan. Det formelle ansvar for elevplanerne er skolen, og det formelle ansvar for uddannelsesplanerne er Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU). Elevplaner/uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem samarbejdet. I 2011 blev det besluttet, at både elevplaner og uddannelsesplaner skal udarbejdes i den elektroniske platform "Minuddannelse.dk", og at der fremadrettet skal være fokus på kvaliteten af indholdet Af tabel 23 fremgår, hvordan skolen anvender elev- og uddannelsesplanerne. Tabel 23 Elev- og uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen Eleverne inddrages ved opstilling af operationelle læringsmål (præcise, realistiske, tidsbestemte og målbare) på baggrund af elev- og uddannelsesplanerne Elev- og uddannelsesplanerne indgår i skole-hjem samtalen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsens kommentar: Overgangen til udarbejdelse af de elektroniske elevplaner har betydet en opkvalificering af ikke alene det faglige og sociale arbejde om og med den enkelte elev, men har også bidraget væsentlig i udviklingen af skole-hjemsamarbejdet. Den elektroniske elevplan, hvor såvel elev, forældre og skole kommer til orde er systematisk, forpligtende og let at arkivere. Det er en fordel at alle relevante data ligger ét sted og er tilgængelige for alle samarbejdsparter - ikke mindst en styrke ved skoleskift.

30 30 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen Tabel 24 viser, om skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges, og hvilke metoder der anvendes, der hvor det er muligt at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Tabel 24 Ja Nej Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres Der anvendes systematisk og løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav Der anvendes systematisk og løbende redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. portfolio, elevlogbøger, elevinterviews, målcirkler, kan/kan næsten, rød-gul-grøn Skoleledelsens kommentar: De test der tages på eleverne gennemgås med den enkelte elev og kan danne udgangspunkt for hvad eleven arbejder med efterfølgende. Det er ved disse samtaler der aftales individuelle "indsatsområder", hvor der f.eks. sættes ind med læsekursus, stavekursus el.lign. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Al ordinær kommunikation mellem skole og hjem foregår i hverdagen elektronisk. Klasselæreren er tovholder på dette samarbejde og skal også knytte samarbejdet med fritidshjemmet på årgange til og med 4.kl. Elev og uddannelsesplaner skrives (revideres) mindst én gang om året, men det er vort mål, at disse planer bliver et levende og dynamisk redskab som bruges løbende til opdatering og mål, samt evaluering af disse. Eleverne gennemfører systematisk en samtale med klaselæreren forud for forældresamtalerne.

31 31 Kapitel 7: It og medier i skolen Hardware Tabel 25.1 viser antal elever på skolen pr. nyere computer og interaktiv tavle i 2010/2011 og 2012/2013, samt antal elever på skolen pr. tablets for 2012/2013. Desuden fremgår det kommunale gennemsnit (alle skoler). Kun udstyr, der er under 5 år og har internetopkobling, er medtaget. Antallet er opgjort pr. marts 2011 og Tabel 25.1 Antal elever pr. Computer Antal elever pr. interaktiv tavle Antal elever pr. elevtablets Skolen 2012/2013 Gns. alle skoler 2012/2013 Skolen 2010/2011 Gns. alle skoler 2010/2011 1,7 1,8 2,6 2,1 18,8 18, ,1 6,1 17,7 - - Tabel 25.2 viser andel af lærere med central finansieret lærer-pc og skolefinansieret lærer- PC for 2012/2013 for henholdsvis skolen og i kommunen (alle skoler), opgjort i marts Tabel 25.2 Lærere med central finansieret PC Lærere med skolefinansieret PC Skolen 2012/2013 Gns. alle skoler 2012/ % 72,29 % 0 % 11,9 % It-infrastruktur Tabel 26.1 viser, om skolens it-infrastruktur er blevet opgraderet i 2012/2013 med central finansiering. Tabel 26.1 Ja Nej Skolens it-infrastruktur er blevet opgraderet i skoleåret 2012/2013 med central finansiering

32 32 Tabel 26.2 viser skoleledelsens vurdering af it-infrastrukturen. Tabel 26.2 Den nuværende driftsikkerhed vurderes at være tilfredsstillende Den nuværende hastighed på netværk og internet vurderes at være tilfredsstillende I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Anvendelse af it og medier I 2011 gennemførte læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Lærermidler en kortlægning af potentialer og barrierer for integration af it i fagene i Slagelse kommune 7. På baggrund af denne rapport udarbejdede it- og medieteamet i Center for Skole og Fritid en it-vision i 2012: Vi vil gennem integration af it i skolens aktiviteter og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer gøre folkeskolen til det rigtige valg i en global verden Visionen indeholder tre underordnede visionstemaer, som vi har gjort status på i denne kvalitetsrapport. Desuden er udarbejdet en it og mediehandleplan, som er den konkrete udmøntning af skolernes it-vision og mål for It- og medieteamet har også udviklet en website, Startsiden 8, som kan hjælpe skolerne i Slagelse Kommune med et overblik over digitale værktøjer og læringsmidler m.v. Tabel 27 viser, i hvilken grad skolen har opfyldt visionerne i it og mediehandleplanen i skoleåret 2012/2013. Tabel 27.1 vedrører it-visionstema 1: It i læreprocessen. Tabel 27.2 vedrører it-visionstema 2: Digital kommunikation Tabel 27.3 vedrører it-visionstema 3: Medarbejdernes kompetencer 7 Rapporten Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune: pdf 8 Startsiden:

33 33 Tabel Visionstema 1: It i læreprocessen Skolen har udarbejdet en lokal it- og mediehandleplan Skolen er involveret i et eller flere projekter med henblik på udvikling af læringsformer med digitale læringsmidler. Ved indkøb indgår en vurdering af digitale læremidler på lige fod med andre læremidler Minimum 20 % af ressourcerne til læremidler anvendes til digitale læremidler Der er etableret samarbejde med daginstitutioner om anvendelsen af it for førskolebørn Ja Nej Forventes indfriet i 2013/14 Tabel Visionstema 2: Digital kommunikation Det vurderes, at 90 % af kommunikationen mellem hjem og skole er digital (primært via forældreintra) Skolen har foretaget en forventningsafstemning med forældrene vedrørende digital kommunikation i skole- hjem-samarbejdet Skolen har udarbejdet fælles og forpligtende interne retningslinjer for digital kommunikation (primært via skoleintra) Hvor det er muligt og fagligt meningsfuldt foregår den skriftlige kommunikation mellem lærere og elever digitalt (primært via elevintra) Ja Nej Forventes indfriet i 2013/14 Tabel Visionstema 3: Medarbejdernes kompetencer Skolen har formaliseret videndeling om integration af it i fagene. De faglige vejledere har ansvaret for vejledningen om integration af it i fagene Det vurderes, at lærerne har tilstrækkelige kompetencer til at integrere it i den faglige undervisning Ja Nej Forventes indfriet i 2013/14 Skoleledelsens kommentar: I indeværende skoleår har vi på skolen fået opsat yderligere 7 smartboards. Således er alle hjemklasselokaler udstyret, ligesom et antal faglokaler har smartboards. Lærerne har set frem til denne opdatering af skolens it-muligheder, og den direkte motivation har allerede givet sig udslag i øget digitalisering af undervisningen faktisk helt fra 0.klasse. Alle lærere forventes i løbet af foråret at have gennemgået et opdateret kursus i brug af smartboards i undervisningen.

34 34 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen Kombinationen af et it-lokale med stationære computere, samt 3 stationer med bærbare fungerer godt. Der er altid en tilgængelig computer til rådighed for eleverne. Der er opsat access points på hele skolen, det fungerer. Skolernes startside er en fin indgang til arbejdet med it. De opstillede temaer giver rigtig god inspiration til arbejdet med it og medier i undervisningen på de forskellige trin.

35 35 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Sundhedsfremmende initiativer Slagelse Kommune har en sundhedsstrategi for som præciserer kommunens sundhedspolitik. Skoleområdet nævnes i strategien som særligt fokusområde, da højt uddannelsesniveau og god sundhedstilstand understøtter hinanden. I 2012 blev sundhedsprofilen for årige i Slagelse Kommune afdækket 9. Samtidig fik de deltagende skoler (de 14 største skoler) adgang til deres egne sundhedsprofiler. Sundhedsprofilen kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Skolen har foretaget sundhedsfremmende og forebyggende initiativer inden for de sidste to skoleår: På Hvilebjergskolen har vi fortsat legepatrulje, hvor elever fra de ældste klasser uddannes til at aktivere de yngre elever. - To lærere har fået timer til at være katalysatorer for dette arbejde og har bl.a. stået for gennemførelse af forskellige idrætsturneringer ind over vinteren (bordtennis, høvdingebold, dans). Skolens lærere har deltaget i et bevægelses-aktionslæringsforløb som forløb både med en teoretisk og praktisk del for alle lærere. Skolen har i flere år været tilknyttet "SundSkoleNettet", hvor alle elevers sundhedsprofil kortlægges hvert forår og er tilgængelig for det enkelte barns forældre. Skolens udendørsfaciliteter er igennem de sidste to år blevet udstyret til yderligere udeaktiviteter. Et stort udendørs fast bord med adgang til rindende vand, opmaling af forskellige hinkefelter i skolegården, indkøb af diverse ude-lege-rekvisitter til fri afbenyttelse. Senest har en kontakt til naboskoven betydet, at der nu kan etableres en motionssti for ikke alene skolebørnene, men også borgere i Sørby. (Samarbejde med idrætsforeningen, naboinstitutionerne, menighedsrådet og skovfogeden) 9 Rapporten Sundhed og Trivsel blandt årige i Slagelse Kommune 2012 : CBC0D2BFFC49/61494/SundhedogTrivesel11_15årige2012Fuldversion.pdf

36 36 Fysisk aktivitet i skole/sfo Et mål i udviklingsaftalen er, at alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i skoletiden. Tabel 28 viser, hvilke tiltag skolen har iværksat, der kan bidrage til mere bevægelse i skoletiden. Tabel 28 Ja Nej Udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin eller oprettet idrætslinje Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb Skolen har etableret legepatrulje Udvidede tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/ eller SFO, f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter Samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber Skoleledelsens kommentar: Skolen har en legepatrulje. To lærere har timer til dette arbejde, hvor 10 elever hjælper med at igangsætte diverse aktiviteter for skolens øvrige elever. Det er f.eks. høvdingebold turnering, bordtennis, bordfodbold, dans, dåseskjul samt diverse lege som de er inspireret til bl.a. via kursusvirksomhed for netop legepatruljer. Et samarbejde med den lokale idrætsklub har givet os mulighed for i et vist omfang, at benytte deres trænere til boldspil. Vi er i samarbejde med hockeyklubben ved at planlægge en turnering for skolens klasser. Elevernes trivsel Af tabel 29 fremgår, hvordan skolen kortlægger og følger op på elevernes trivsel i skolen. Tabel 29 Ja Nej Der er foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering (fysisk, psykisk og æstetisk) inden for de sidste 3 år jf. lov om undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøvurderingen er tilgængelig på skolens hjemmeside Der er foretaget trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de sidste 2 år Skolen har udarbejdet et værdiregelsæt, herunder en antimobbestrategi / trivselspolitik inden for de sidste 2 år, jf. bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen.

37 37 Hvilke trivselsundersøgelser (værktøj/metode) har været anvendt? Eleverne spørges hvert forår om deres psykiske trivsel. Skolen har selv udarbejdet et spørgeskema, som spørger ind både til undervisnings og frikvarterssituationen. Det gøres klassevis, og læreren får efterfølgende besvarelserne. Der laves en samlet oversigt for hver klasse. Resultatet er et vigtigt redskab i klasselærerens arbejde med den sociale trivsel i klassen. Hvilke initiativer/indsatser har trivselsundersøgelserne evt. givet anledning til? Klasselæreren arbejder med klassens trivsel og benytter besvarelserne til at lave en handleplan for dette arbejde. Anvendelse af naturskolearrangementer Slagelse Naturskole tilbyder formidling om natur, klima og miljø til skoler og dagtilbud m.fl. i Slagelse Kommune (Naturtilbuddene spænder vidt, fra en tur i skoven med Flittigmus og naturteater for de mindste, til fagligt uddybende arrangementer for de større). Slagelse Naturskole laver også offentlige arrangementer 10. Arrangementerne understøtter primært skolernes naturfagsundervisning, men også andre fag i skolen. Tabel 30 viser skolens antal bookninger til naturskolearrangementer for 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Naturskole. Tabel Skolens bookninger i alt Uderummet som læringsmiljø At anvende uderummet som læringsmiljø er, når undervisningen foregår uden for skolens mure, f.eks. i nærmiljøet og i naturen. Tabel 31 viser, i hvilken grad skolen anvender uderummet som læringsmiljø. Tabel 31 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skolen anvender uderummet som læringsmiljø 10

38 38 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Vi har i flere år deltaget i Sund skole nettet. Her registrerer vi elevernes sundhedsprofiler hvert år. En lærer har deltaget i kommunens bevægelsesnetværk, ligesom der er afsat lærertimer til legepatrulje. Skolen har et stort legeområde med både natur- og kulturlegemuligheder. At alle elever skal ud i frikvartererne hele sommerhalvåret er også medvirkende til naturlig bevægelse. Flere gange om året afholder vi trivselsfremmende aktivitetsdage, hvor eleverne på tværs af klasser leger og bevæger sig. Elevernes psykiske arbejdsmiljø måles en gang om året, og klasselæreren får klassens resultater til brug ved tilrettelæggelse af trivselsfremmende aktiviteter. Skolens placering op ad skoven giver gode muligheder for at bruge naturen. Vi har en stående aftale om at vi i et bestemt område af skoven må lave bål og bevæge os frit hele året. Til styrkelse af ude aktiviteter har vi investeret i et stort robust bjælkebord med let adgang til vand. Desuden har vi en trækvogn med diverse redskaber: dolke, spader, gryder, målebånd etc. Klasserne deltager gerne i naturskolearrangementer. Det er dejligt med de tilbud der ligger på skolen, men vi tager også gerne ud af huset til vand f.eks., hvor naturskolen også har fine tilbud.

39 39 Kapitel 9: Høringssvar Fremtidige udviklingstemaer og mål på skoleniveau Center for Skole og Fritid har anbefalet nedenstående tre udviklingstemaer i udviklingsaftalen for skoleområdet Udviklingstemaerne er tæt forbundet med målene i folkeskolereformen. Udviklingstemaerne, og de mål og aktiviteter, der er knyttet hertil, kan understøtte de udfordringer, som kvalitetsrapporten peger på. Skolerne skal konkretisere udviklingstemaerne i deres virksomhedsaftale, blandt andet på baggrund af resultater i kvalitetsrapporten. Herunder afgives anbefalinger til aktiviteter, der kan igangsættes på skoleniveau i forhold til de tre kommende udviklingstemaer. Styrkelse af de faglige læringsmiljøer I skoleåret 2014/15 er der cirka 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi. I skoleåret 2014/15 er elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den afsluttende prøve steget med 0,4 set i forhold til Skriv her: I forhold til linjefagsproblematikken er det vigtigt at understrege, at de fleste af skolens lærere er uddannet efter den gamle læreruddannelse, der kvalificerer dem til at undervise i dansk, matematik, kristendom samt tre af fagene idræt, musik, billedkunst, håndarbejde fra 1. til og med 6. klasse, en uddannelse der gennem årene er blevet opkvalificeret. Vi er meget bevidste om: at vi fremadrettet skal bestræbe os på at ansætte medarbejdere med de linjefagskompetencer, vi mangler. at uddanne nuværende medarbejdere således, at de kan indfri de skærpede krav til linjefagsuddannelse. at vi, for at højne det faglige niveau skal fokusere på underviserens faglige kompetencer. Både forskning og sund fornuft viser, at relationen elev/lærer er meget vigtig. Derfor mener vi stadig at få lærerprincippet i grundskolerne giver tryghed og forudsigelighed for eleverne. Det fremmer læring. Vi har selv den er faring, at fælles fodslaw og små klasseteams virker! evt. at indgå i samarbejde med andre skoler i forhold til specifikke fag, f tysk i 5. klasse; Inklusion Udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn. Eksisterende inklusionsindsatser er prioriteret og koordineret, så alle medarbejdere i de tre centre arbejder målrettet mod høj faglighed, trivsel og udvikling for alle børn. I skoleåret 2014/15 oplever 70 % af eleverne, at de får hjælp, er accepteret og vellidt af kammerater. I skoleåret 2014/15 er elevfraværet faldet til 6 % svarende til 12 dage årligt. Skriv her:

40 40 Hvilebjergskolen ligger i Sørbymagle og har som de tre andre skoler i den gamle Hashøj kommune ikke SFO. Det giver udfordring i forhold til samarbejdet børneinstitutionerne. Vi har et godt samarbejde og deltager aktivt i hinandens liv med de fælles elevers tarv. Målet er til stadighed at medvirke til det enkelte barns alsidige udvikling og sociale kompetencer, - at skabe Den røde tråd i barnets liv. Samarbejdet betyder: At Den røde tråd udbygges, således at vi fortsat kan inkludere langt størsteparten af de børn, der er tilhørende vores distrikt. At samarbejdet og den gode dialog med forældre, fra børnene begynder i børnehave til de forlader skolen, optimeres. At læringsmiljøet videreudvikles, således at det danner ramme om en tryg hverdag for alle børn på Hvilebjergskolen. At et øget fokus på læring/ læringsbegrebet vil betyde et forbedret outcome.. At vi vil være på forkant med de forventelige udfordringer og muligheder, der kommer i forbindelse med den ny folkeskolereform Kreativitet og innovation Alle skoler arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne. I skoleåret 2014/15 synes mindst 85 % af eleverne godt eller nogenlunde om skolen Skriv her: Gennem en årrække har fokus været på læsning. Vi ønsker at igangsætte følgende aktiviteter: Sætte fokus på kreativitet og innovation. Det kunne gøres i emneuger, trivselsdage, matematikkens dag, cirkusdag, store hjælper små, alternativ undervisning m.m. Noget, vi i meget høj grad allerede har tradition for på Hvilebjergskolen Arbejde med indholdet af den nye Folkeskolereform herunder mere tid til fordybelse. Fremtidige udviklingstemaer og mål på centerniveau Herunder afgives anbefalinger til aktiviteter, der kan igangsættes på centerniveau i forhold til de tre kommende udviklingstemaer. Styrkelse af de faglige læringsmiljøer I skoleåret 2014/15 er der cirka 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi. I skoleåret 2014/15 er elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den afsluttende prøve steget med 0,4 set i forhold til Skriv her: Spørgsmålet er, hvad tilsvarende kompetence dækker over. 95 % linjefagsdækning allerede næste år lyder ikke realistisk. I øvrigt skal det bemærkes, at der findes lærere, som har linjefag, de ikke har brugt i måske 20 år. Hvilken kvalifikation giver det? I de tilfælde er det måske bedre at lade en lærer med erfaring i faget, men ikke linjefag, varetage undervisningen. Jvfr. ovenstående er de fleste af Hvilebjergskolens lærere uddannet til at varetage dansk, matematik, kristendomsundervisning samt tre af fagene musik, billedkunst, idræt, håndarbejde. Der er desuden løbende sket en efteruddannelse i Slagelse for alle

41 41 lærere. Forslag til aktiviteter: Der oprettes lokale linjefagsforløb eller tilsvarende kompetencegivende kurser. Kurserne skal lægges således, at de mindre skoler ikke affolkes på grund af lærernes deltagelse i videreuddannelse. Det er vigtigt at pointere vigtigheden af, at de mindre skoler tilføres midler til vikardækning i kursusperioderne Inklusion Udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn. Eksisterende inklusionsindsatser er prioriteret og koordineret, så alle medarbejdere i de tre centre arbejder målrettet mod høj faglighed, trivsel og udvikling for alle børn. I skoleåret 2014/15 oplever 70 % af eleverne, at de får hjælp, er accepteret og vellidt af kammerater. I skoleåret 2014/15 er elevfraværet faldet til 6 % svarende til 12 dage årligt. Skriv her: Forslag til aktiviteter: Ud fra egen erfaring vurderer vi, at mindre skoler har meget succes med at inkludere alle børn. De små landskoler giver nogle optimale muligheder for at støtte børn og familie lige fra barnet starter i børnehaven. Den gode linie vi har med faldende elevfravær (4,9%) vil vi følge op på ved bl.a. fortsat at kræve dokumentation fra forældrene ved elevfravær Kreativitet og innovation Alle skoler arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne. I skoleåret 2014/15 synes mindst 85 % af eleverne godt eller nogenlunde om skolen Skriv her: Forslag til aktiviteter: Det er vores vurdering, at skolerne har brug for at blive klædt på i forhold til arbejdet med kreativitet og innovation - til at blive inspireret og tænke anderledes. Det kan ske via forskellige former for kursusvirksomhed centralt og/ eller lokalt. Der udarbejdes et kommunalt måleværktøj i forhold til elevernes trivsel. Vi erkender dog at validiteten af små børns besvarelser ikke altid er langtidsholdbar, hvorfor man jævnligt bør måle trivslen. Øvrige fokusområder I skolerapporterne har skoleledelserne beskrevet deres forslag til fremtidige indsatser på egen skole.

42 42 I Kvalitetsrapporten anbefaler Center for Skole og Fritid nedenstående fokusområder udover de konkrete mål, der er knyttet til udviklingstemaerne i den kommende udviklingsaftale: At skolerne har fokus på gennemførelsen af DSA-undervisningen ved lærerfravær At skolerne fortsat har fokus på læsning i alle fag og på alle årgange At skolerne intensiverer fokus på uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen på alle årgange At skolerne fortsat har fokus på brobygning At alle skoler udarbejder en plan for fastholdelse og institutionalisering af LPmodellen inden udgangen af 2013 At skolerne fortsat har fokus på inddragelse af eleverne ved opstilling af læringsmål og styrkelse af feedback-kulturen At skolerne fortsat arbejder målrettet med implementeringen af it- og mediehandleplanen At Center for It og Digitalisering fortsat arbejder målrettet på at få en tidssvarende itinfrastruktur på alle skoler At skolerne har fokus på, at der skal udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år og et værdiregelsæt. At skolerne fortsat har fokus på bevægelse og uderummet som læringsmiljø Herunder afgives anbefalinger til aktiviteter der kan igangsættes på skoleniveau og/eller centerniveau i forhold til fokusområderne. Der kan også angives øvrige fokusområder, som findes relevante for den enkelte skole. Skriv her: Takket være en målrettet læseindsats er Hvilebjergskolens læseresultater _ tilfredsstillende. Vi befinder os komfortabelt på eller over både landsgennemsnit og kommunens læseresultater. Det kan da blive bedre, så læsning vil også have vores særlige bevågenhed i de kommende år. Vi kan systematisere læsningen yderligere og i højere grad inddrage forældrene i læsetræningen. Vi vil udbygge den brobygning, vi allerede har mellem børnehaverne og fritidshjemmet. Desuden ønsker vi at styrke overgangen fra 6. klasse til Antvorskov Skole. Vi er spændte på hvad der sker med den nye skolereform og samarbejdet med fritidshjemmet!? Hvilebjergskolen er gået ind i sit sjette år med implementeringen af LP-modellen og vi er således nået til det punkt, hvor modellen automatisk bruges ved udfordringer. Vi har tradition for at inddrage eleverne ved opstilling af læringsmål i forbindelse med udviklingssamtalerne. Men vi kan givetvis blive bedre, også i forhold til at styrke feedback-kulturen. Begge emner vil derfor blive nærmere belyst/ debatteret på kommende pædagogiske rådsmøder. Alle lærere deltager i dette skoleår i skoleudviklingskursus, hvor der er fokus på læring og læringsledelse. Vi ønsker at sætte IT i centrum. Med udgangspunkt i kommunens it-plan og faghæfterne skal vi i gang med en generel diskussion af, hvordan vi i endnu højere grad inddrager it i undervisningen og herigennem sikrer, at del- og trinmålene for alle fag opfyldes. - Herudover skal vi drøfte samt lægge en plan for, hvordan Smartboards og ipad bliver inddraget som et naturligt element til understøttelse af den daglige undervisning.

43 43 Skal en undervisningsmiljøvurdering give mening, skal den gennemføres hvert andet år. På baggrund af resultatet udarbejder sikkerhedsgruppen i et samarbejde med elevrådet og medarbejderne en handleplan. Vi har gennem en årrække haft fokus på bevægelse og uderummet. Det kan blive bedre og vi forventer at samarbejdet med idrætsforeningen vil være givende.