Hvorfor refleksion ikke er evaluering
|
|
|
- Olaf Rasmussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorfor refleksion ikke er evaluering Dansk evalueringsselskab årskonference 2016
2 Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 4 kvinder og 2 mænd Passionerede for at lave evalueringer, der kan skabe udvikle i praksis Udvikle og udfordre evalueringsfeltet Understøtte evalueringskapacitet Skabe viden til beslutninger Udvikle programmer
3 Vi evaluerer hele tiden hver dag. (Citat rigtig mange af vores kursister, kunder og samarbejdspartnere)
4 Hvorfor blander vi tingene sammen? Der er behov for at vide, hvad der virker Evaluering er blevet en protected discourse noget vi forventer af os selv og andre Evaluering er som begreb diffust og flertydigt "At evaluere betyder i al sin enkelhed at standse op midt i eller efter sine gøremål og vurdere, om resultaterne står i et fornuftigt forhold til hensigt og anstrengelser." (Albæk 2001) Peter Dahler-Larsen skrev i 1998 bogen Den rituelle refleksion
5 Hvad skal vi med evaluering og refleksion? Blive kompetente Blive dygtige Lære af vores erfaringer Understøtte kerneopgaven
6 Hvad er refleksion? Ordets oprindelig betydning stammer fra latin (reflexio): tilbagekastning af stråling eller bølgebevægelse. Den fysiske forklaring: Refleksion henviser til den bevægelse, der sker, når eksempelvis lys reflekteres forskelligt på forskellige overflader. Kaste, bøje eller sno tilbage. à Delelementer af den fysiske tænkning overføres til menneskelig erkendelse, tankeprocesser
7 Den filosofiske refleksion: Hegel ( ) Tankeprocessen ligner refleksionen af lys på en overflade Dobbelthed mellem sind og virkelighed Når en tanke støder på noget uventet, skabes der korrektion og skiftes retning à spørgsmål, underen, nye perspektiver eller
8 Den filosofiske refleksion: Donald A. Schön ( ) Refleksionsbegrebet i en arbejdskontekst den reflekterende praktiker Refleksion-i-handling At tænke sig om Tænke over det, der sker igangsættes af overraskelser, uoverensstemmelser mellem forventning og virkelighed Refleksion-om-handling En eftertanke Tænke over det, der er sket på bagkant af det Refleksion: Tænke over det, der sker særligt det, der overrasker (støde på noget uventet, korrigere). Både undervejs og bagefter
9 Hvad er refleksion? Refleksion handler om at tænke sig om, undre sig over tilstande eller forholde sig til noget overraskende Refleksion kan ske i handling eller efter Refleksion kan ske som en naturlig igangsat proces eller som noget rammesat Refleksion handler om at åbne fremfor at lukke sig om svar Refleksion kan lede frem til ny handling
10 Hvad er evaluering? Ordbogen siger: det at bedømme værdien eller effektiviteten af et forløb, en bestemt række handlinger eller lignende à vurdering Vi siger: Evaluering er dels en særlig proces og dels en særlig måde at tænke og arbejde på, som skal give viden til at træffe vidensinformerede beslutninger. Evaluering bør eks. bidrage direkte ind i den organisatoriske udvikling ved at give viden og nuancerede forklaringer på: Hvilke indsatser, der er meningsfulde at igangsætte (eller i hvert fald hvor kvalificerede antagelser vi kan opstille om, hvilke indsatser der er meningsfulde at igangsætte)? Hvordan vi tror, effekter skabes? Hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder? Hvordan vi konkret kan bruge den viden vi får til at træffe den næste beslutning og dermed udvikle organisationen eller indsatsen?
11 Definition på Innovativ evaluering Innovativ evaluering er en refleksiv relationel proces, hvor kontekstbestemt viden om fortiden og nutiden anvendes til fremadrettede handlinger, der understøtter aktørerne i at skabe nye muligheder og forbedret praksis parallelt med, at eksterne krav om dokumentation opfyldes.
12 Hvad er evaluering: iboende systematikker Svaret på, hvad der adskiller evaluering fra refleksion er således, at der arbejdes med udgangspunkt i forskellige systematikker, når man evaluerer Evalueringer foregår som bevidste valg op mod en efterspørgsel eller et vidensønske En evaluering er planlagt og igangsat for at imødekomme vidensbehov Systematikkerne bor dermed i: Forberedelse Fastholdelse (data) Analyse
13 Hvad er evaluering: Forberedelse og efterspørgsel Evalueringer knytter an til noget, der ønskes afdækket Evalueringen har et præcist fokus, som kan italesættes som en efterspørgsel og som et evalueringsspørgsmål, som er rettet mod en værdisættelse eller en vurdering Den første del af systematikken handler således om at vide, hvad vi vil vide à den næste del handler om at få besvaret efterspørgslen eller vidensønsket igennem dataindsamling
14 Hvad er evaluering: Data Information i rå og uordnet form som refererer til eller repræsenterer betingelser, ideer eller objekter. Data er uden grænser og repræsenterer alt i universet. (Datainformed leadership, vores oversættelse) Data er dermed: Observationer (ikke strukturerede og strukturerede) Registreringer og monitoreringer (eks. komme-gå-systemer, borgerregistreringer osv.) Undersøgelser, der har et spørgsmål og et svar Kvalitative (eks. interviews) Kvantitative (eks. APV/tilfredshedsundersøgelser) Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles. (Einstein)
15 Niveauer og datakvalitet NIVEAU 2 Data indsamlet bevidst, eks.: Billeder taget af specifikke situationer Løbende registrering og monitorering med bestemt formål Planlagte observationer med særligt fokus Interviews Kvantitative undersøgelser NIVEAU 1 Data indsamlet ubevidst over tid, eks.: Ubevidste observation Referater fra personalemøder Tilmeldingslister til sommerfesten fra de seneste år Bevidst Systematik er i indsamlingen af data (og analyse) Bevidste hypoteser Tydelig efterspørgsel på viden Ubevidst Systematik kommer efter dataind-samling (i analyse) Ingen bevidste hypoteser Ingen bevidst efterspørgsel på viden Højere datakvalitet på niveau 2 end 1 Trickere af dataindsamling: Fornemmelse forestillinger
16 Hvad er evaluering: Analyse Systematisk analyse med afsæt i hypoteser
17 Hvad er evaluering: Fra data til viden Data er ikke noget i sig selv men kan være afsæt for videre undersøgelse Data bliver information når nogen analyserer og opsummerer dem. Med andre ord er information data med mening, og det bliver til viden når informationen er sammenfattet og prioriteret. (Datnow og Park, 2014, vores oversættelse)
18 Hvornår refleksion og hvornår evaluering? Case-øvelse: I grupper á 4 Arbejd med én case ad gangen Læs casen højt Drøft, hvorvidt refleksion eller evaluering vil være det rigtige greb til at løse udfordringerne/opgaverne i casen Noter stikord undervejs Hvis I får tid eksempler fra egen praksis? Vi samler op i plenum Case 1 Case 2 Case 3 Case 4
19 Hvornår er evaluering det rigtige greb? Der er gennemført et projekt, en indsats eller en hverdagspraksis, og der er behov for et vidensgrundlag til at kunne træffe fremadrettede beslutninger. Der er en præcis efterspørges på præcis viden, ligesom der er et klart anvendelsessigte. Der stilles krav fra øvrig/øvre myndighed i forhold til dokumentation og sandsynliggørelse af sammenhæng mellem indsats og effekt om et projekt, en indsats eller en hverdagspraksis Der er igangsat et projekt, en indsats eller en hverdagspraksis, som har et eksplicit formål og der er behov for at sandsynliggøre sammenhænge mellem indsatser og effekter (i en given kontekst) Der er igangsat et projekt, en indsats eller en hverdagspraksis som skal kvalificeres undervejs igennem viden, der kan deles i organisationen
20 Hvornår er refleksion det rigtige greb? Der opstår en situation i praksis, som du/i har behov for at løse her og nu. Der er behov for at stille sig i en ny position for at finde nye handlemuligheder Der har over tid vist sig et uhensigtsmæssigt mønster i praksis, som du/i ønsker at forandre. Der er forsøgt forskellige ting i praksis, men intet har endnu vist sig at skabe den ønskede forandring. Her kan en struktureret refleksiv proces i et team være en god og konstruktiv løsning Der er noget der generer eller skaber konflikt, og det er ikke umiddelbart muligt at identificere, hvor frustrationen har sin rod. Igennem refleksion kan der findes nye forståelse af situationen og dermed nye veje at gå Der er gennemført et projekt, en indsats eller en hverdagspraksis og der er behov for at stikke hovederne sammen for i fællesskab at fange oplevelser og ideer til det fremadrettede arbejde. Der er ikke behov for dokumentation men en udveksling og en rammesætning, som kan bidrage med nye tanker.
21 Bliv innovativ evaluator VIA og Ineva udbyder i samarbejde diplomforløb fra august års forløb 2 diplommoduler 2 eksaminer 10 ECTS point Kompetencer til at: Lede programmer, projekter og indsatser og understøtte dem frem imod størst mulig effekt Evaluere programmer, projekter og indsatser med fokus på hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder Omsætte viden fra evalueringer til innovation og udvikling i praksis
22 Aperitivo gratis fyraftensmøder
23 Få en gratis guide Skriv dit navn og din e- mailadresse på listen så sender vi dig nyhedsbreve ind imellem Tag guiden J
24 Tak for i dag Følg Ineva på LinkedIn
Datainformeret ledelse
Datainformeret ledelse Fælles opsamling Aarhus Hvem jeg er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Malene Skov Dinesen Indehaver af Ineva Udvikle og udfordre evalueringsfeltet Understøtte evalueringskapacitet Skabe
Datainformeret ledelse
Datainformeret ledelse FU Aarhus Kommune Aarhus Hvem jeg er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Malene Skov Dinesen Indehaver af Ineva Udvikle og udfordre evalueringsfeltet Understøtte evalueringskapacitet Ny
Vidensinformeret praksis
Vidensinformeret praksis DES 2017 Aarhus Hvem jeg er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Malene Skov Dinesen Indehaver af Ineva Udvikle og udfordre evalueringsfeltet Understøtte evalueringskapacitet Skabe viden
Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk
Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt
Innovativ evaluering i demensindsatsen
Innovativ evaluering i demensindsatsen DKDK Årskursus onsdag den 10. september 2014 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering
BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU
BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig
EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Artikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for
Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
LURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Systematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Aktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Diplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: [email protected] Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet
Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ
Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Kom godt i gang med. ABC for mental sundhed
Kom godt i gang med ABC for mental sundhed 2 Intro Denne folder er en guide til dig, der gerne vil arbejde med ABC for mental sundhed i din organisation. Guiden består af en række indledende spørgsmål
Pædagogisk tilsyn 2019
Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det
Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Det uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Guide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Guide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
L Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Hvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.
Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt
Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Kollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Sundhedsfremme, evidens og evaluering
Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sund By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering 2. November 2016 Professor Peter Dahler-Larsen Institut for Statskundskab, KU Efterspørgsel efter viden om
Den Pædagogiske Refleksionsmodel
Den Pædagogiske Refleksionsmodel Klinisk beslutningstagen Prægraduat Temadag for kliniske vejledere Københavns kommune 14. December 2017 Bettina Voergaard Poulsen & Mette Skriver. December 2017 Kliniske
En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.
Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på
Workshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Introduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Strategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Skab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
VIL KAN SKAL -MODELLEN
en VILLA VENIRE artikel VIL KAN SKAL -MODELLEN ET PAR METODER af CHRISTOFFER RUDE 2 VIL-KAN-SKAL MODELLEN en VILLA VENIRE artikel Gennem flere år har Villa Venire arbejdet med VIL-KAN-SKAL-modellen til
Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjylland
Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Hanna Vestergård Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Motivation For at arbejde med PSP-samarbejdet Interesse for tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde
Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser
Handicap 2018 borgerperspektiver Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser Ældre- og Handicapforvaltningen 2017-2020
Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Princippet for gode mål
Princippet for gode mål Princip 1: Udarbejd mål der betyder noget for dem der gør arbejdet Mål bliver tit akademiske forklaringer, som dem der skal arbejde med dem har vanskeligt ved at se sig selv i Udarbejd
