Mødereferat Dato:

Transkript

1 Mødereferat Dato: Mødeforum: Uddannelsesudvalget for Bygningskonstruktøruddannelsen Dato: Onsdag den 12. september 2012 Tid: Sted: Byggepladsen Urban MediaSpace, Nordhavnsgade 2, 8000 Aarhus C. Mødeleder: Deltagere: Afbud: Poul Jørgen Christensen (formand) Bygningskonstruktør m.a.k. Poul Jørgen Christensen (PJC), Konstruktørforeningen Uddannelsesdirektør Mogens Enevoldsen (ME), Adgangsgiv. udd. i forening Kort- og landmålingstekniker Knud Meller Nielsen (KN), Kort- og Landmålingstekniker Foreningen. Afdelingsleder Geo Viftrup Mikkelsen (GVM), Dansk Industri Produktionschef Christian Egemose (CE), Dansk Byggeri Job Manager Ulrik Dybro (UD), Danske Arkitekter Lektor Kjeld Svidt (KS), Aalborg Universitet (fagrepræsentant) Underviser Malene Elmbæk Knudsen (KK), medarbejderrepræsentant Underviser Henrik Jansson (HK), medarbejderrepræsentant Studerende Horsens Frederik Faldt Bentsen (FFB) stud. repræsentant Uddannelseschef Gunnar Eriksen (GE), tilforordnet Studieleder Dorthe Merete Jacobsen (DMJ), Århus, tilforordnet Studieleder Lars F. Matthiesen (LFM), tilforordnet Studieleder Laila Olesen (LO), tilforordnet Uddannelseschef Holger Mouritzen, (HM), tilforordnet Studerende Aarhus Carsten Thor Gregersen (CTG), stud. repræsentant (tilforordnet) Bibliotekar Grethe Kristensen (GK), observatør - biblioteksområdet Bygningskonstruktør Kent Christensen (KC), Teknisk Landsforbund Ej mødt: Studerende Holstebro Klaus Kallesøe (KK), stud. repræsentant Referent: Lars F. Matthiesen Side 1 af 7

2 DAGSORDEN 1. Godkendelse/opfølgning af referat fra sidste møde ( ) 2. Orientering fra skolen: 2.1 Orientering om optag: - Horsens - Holstebro - Aarhus 2.2 Orientering fra afdelingerne i Horsens, Holstebro og Aarhus 2.3 Orientering om indkommen klage fra studerende i Aarhus 2.4 Orientering vedr. balancepolitik 1:1 (udvekslingsstuderende) 3. Indkomne sager til behandling 3.1 Opfølgning på pkt. 3.2 fra møde den Studerende, der udsætter deres afgangsopgave eller speciale. Tilbagemelding vedr. omfang og årsag samt hvad der er gjort for at afhjælpe problemet. 4. Tema 4.1 Bygningskonstruktørens opgaver ved større byggerier v/christian Egemose 5. Næste møde 5.1 Fastlæggelse af tema 6. Eventuelt REFERAT Ad. 1 - GODKENDELSE/OPFØLGNING AF REFERAT FRA SIDSTE MØDE (14. marts 2012) Referatet blev godkendt. Under foregående møde, punkt 2, foreslog FFB at tidligere studerende inviteres ind på skolen for at fortælle om bygningskonstruktørens jobfunktioner. Som opfølgning på punktet spurgte PJC hvorvidt skolerne har fulgt op på forslaget. Skolen oplyste, at det sker på klassetrinnene foranlediget af underviserne. FFB oplyste at de studerende har organiseret et arrangement, hvor tidligere studerende inviteres til at informere om bygningskonstruktørens jobfunktioner. Ad. 2 - ORIENTERING FRA SKOLEN 2.1 Orientering om optag GE orienterede om optaget og bestanden af studerende på BK-, BT- og KLT-uddannelserne. En powerpoint dias med tallene blev præsenteret, se Bilag A Optag og Bestand E2012. Tallene der blev præsenteret var fra en opgørelse gennemført den 22/8 før studiestarten. Der er sket ændringer i denne opgørelse. Den samlede bestand i VIA og Århus TECH og Erhvervsakademinet MidtVest er 1721 studerende, hvilket er en stigning på 12 studerende i forhold til efteråret Optaget på landsplan er det største nogen sinde. 2

3 Frafaldet i Holstebro har været stort. Fastholdelsen er på omkring 66 %. LO orienterede om de tiltag, der er gennemført i Holstebro for at mindske frafaldet. Et frafald der primært har været blandt de studerende, der er optaget på baggrund af en gymnasial uddannelse. 2.2 Orientering fra afdelingerne i Horsens, Holstebro og Aarhus GE orienterede om afdelingen i Horsens: Der er indgået samarbejdsaftaler med Horsens Kommune og boligforeningen Beringsgården. Samarbejdet går dels på at bringe aktuelle og igangværende byggeprojekter ind i undervisningen dels på at etablere fælles nationale og internationale udviklingsprojekter inden for byggeri og andre uddannelsesområder i VIA, herunder de sundhedsmæssige og sociale områder gennem Sundhedsfaglig Højskole og Pædagogisk-Socialfaglig Højskole. Der er lige nu aktuelle projekter omkring nyt boligbyggeri i Horsens midtby for 4. semester og på fængselsbygningen for 5. semester. Der er især fokus på energi og bæredygtighed i disse projekter. Med fokus på undervisning og udvikling af viden indenfor energi og byggeri bygges der i disse dage et nyt energilaboratorium på Campus Horsens i et samarbejde mellem VIA, teknologisk institut, Wold Flex Home og en række byggevareleverandører. Huset er et prototypehus, der bygger på en idé om at lave nogle højt industrialiserede, fleksible, energieffektive og bæredygtige byggerier til bl.a. det kinesiske marked. Grundprincippet er stålcontainere, der på varierende måde sammenbygges til bl.a. boligformål I samarbejde med flere europæiske boligforeninger, VIA og andre interessenter, bl.a. Region Midt, er der er udarbejdet en stor EU-ansøgning i Videncentret for Energi og Byggeri vedr. Udvikling i og af boligforeningsbyggeri. Projektet vil give et spin of til uddannelserne gennem videnudvikling, kompetenceudvikling af undervisere og konkrete delprojekter, hvori studerende kan deltage. Vi forventer besked fra EU i oktober/november. Vi har ansat en ny medarbejder i BK-afdelingen med henblik på styrkelse af forskning og udvikling, Grith Bech-Nielsen som er arkitekt og har en PhD. Grith skal i første omgang indgå i en fælles kompetenceafdækning af TMH s uddannelser især med fokus på at afdække og beskrive BK-uddannelsens kernekompetencer med henblik på bl.a. at udpege og beskrive relevante udviklingsområder for uddannelsen. Opgaven med at beskrive BK-uddannelsens særkende og selvstændige identitet er stærkt efterspurgt af mange af uddannelsens interessenter, herunder KF. LO orienterede om afdelingen i Holstebro VIA låner medarbejdere fra Erhvervsakademiet MidtVest, men desværre halter det med udlån den anden vej. Flere af underviserne er startet op med at gennemføre det pædagogiske kursus. Der arbejdes på en aftale med Lemvig Kommune om at udføre energirenoveringer for kommunen. Der arbejdes på at øge internationaliseringen i uddannelsen. Dels på at få flere studerende til at tage på udvekslingsophold og dels på at få internationale studerende ind. 3

4 DMJ orienterede om semester i Århus: Afdelingen i Århus vokser i størrelse. Der er et tæt og frugtbart sammenarbejde mellem afdelingen og Århus Tech, og der gennemføres en faglig/pædagogisk dag fælles for medarbejderne i afdelingen og medarbejderne på Århus TECH. De studerende har etableret en afdeling af DSR på tværs af VIA og Århus TECH i Århus. Der er indgået en aftale mellem VIA og TECH om fælles studievejleder, der dækker semester i Århus. Uddannelsen indgår sammen med andre uddannelser i VIA væksthus. GVM spurgte, hvorvidt projekterne som afdelingen i Holstebro udfører for Lemvig kommune kan være konkurrenceforvridende over for de private virksomheder, der udfører energirenovering. LO oplyste, at der ikke er tale om at udføre færdige projekter. GE oplyste at ministeriet, gennem de udviklingskontrakter der indgås mellem ministeriet og uddannelsesstederne, stiller krav om at uddannelserne gennemfører udviklingsprojekter med private og offentlige virksomheder, og at de studerende indgår samarbejde med virksomheder i forbindelse med deres projekter. FFB oplyste, at det set fra de studerendes side går godt i Horsens. CTG oplyste, at de studerende i Århus føler at det går i den rigtige retning. Tidligere har de studerende følt, at VIA og TECH var to skarpt opdelte enheder, der ikke koordinerede. Der er sket en mærkbar forbedring på dette punkt. 2.3 Orientering om indkommen klage fra studerende i Aarhus Ved starten af forårssemestret modtog VIA en klage fra de studerende i Aarhus. De studerende mente, at skolen på grund af de mange ferie- og helligdage i foråret og en for tidlig eksamensstart gav dem urimeligt kort tid til at gennemføre deres speciale og afgangsprojekt. GE besvarede klagen. I svaret skrev GE til de studerende, at det var de betingelser man måtte leve med, både i uddannelsesverdenen og i det erhvervsliv de senere skulle ud i. Øjensynligt blev der svaret på en måde, der gav dem anledning til mene, at skolen overtrådte gældende arbejdstidsregler, bekendtgørelse m.v. og at GE s skriftlige svar var både arrogant og uvederhæftigt. Sammen med Dorte Merete valgte GE at indkalde de studerende til en fælles drøftelse. Under denne blev der orienteret om baggrunden for planlægningen af semesteret og om gældende regler og kutymer på flere BK-skoler. Bl.a. orienterede GE om det faktum at de, som en af få videregående uddannelser, også bedømmes på evnen til at planlægge og styre deres egen arbejdsindsats ud fra givne forhold, og at det jo gav dem anledning til over for eksterne censorer klart at belyse dette. Det hele endte med en god debat, og vi kunne jo efterfølgende konstatere, at de studerende afsluttede deres eksamen med et flot karaktergennemsnit. 4

5 FFB fortalte, at mange studerende føler, at de har for meget ferie på studiet. DMJ fremførte, at for nogle af de studerende kan eksamensplanlægningen medføre perioder med lange ferier. Endvidere medfører skiftet mellem efterår/forår, at der bliver minimum en uge uden undervisning. 2.4 Orientering vedr. balancepolitik 1:1 (udvekslingsstuderende) På baggrund af økonomi-instruks til erhvervsakademier og professionshøjskoler fra UVM er betingelserne for udveksling af studerende ændret i forhold til tidligere. Der kræves nu, at der er ligevægt mellem indkomne og udgående udvekslingsstuderende. VIA og især Teknisk- Merkantil Højskole har på grund af sin mangeårige internationaliseringsstrategi stor overvægt af indkomne udvekslingsstuderende - det er nu en udfordring som skal løses uden at nedlægge et produktionsapparat, der er brug for i en mere langsigtet globaliseringsstrategi i Danmark. Der arbejdes i disse dage på at finde en politisk løsning på et problem, som øjensynligt er blevet overset gennem flere år af UVM på bl.a. universitetsområdet, der har haft kravet i flere år. Universiteterne har afvist at kunne håndtere administrationen af princippet, som vanskeliggøres af tolkningen af lovgrundlaget og EU s ønske om støtte til fri mobilitet (Erasmus-programmet m.fl. ). Vi forventer et svar snarest, og vil derefter tage stilling til hvorledes vi kan fastholde det globale uddannelsesmiljø, vi har fået etableret, under evt. nye forudsætninger. Ad. 3 - INDKOMNE SAGER TIL BESLUTNING 3.1 Opfølgning på pkt. 3.2 fra møde den Studerende, der udsætter deres afgangsopgave eller speciale. Tilbagemelding vedr. omfang og årsag samt hvad der er gjort for at afhjælpe problemet. Punktet er rejst på baggrund af en tilbagemelding om, at mange studerende i Aarhus valgte at benytte sig af muligheden for at dele 7. semester op i 2 dele og bruge et helt år på 7. semester. GE gav en tilbagemelding vedr. omfang og årsag, samt hvad der er gjort for at afhjælpe problemet. GE oplyste, at det har været drøftet i skoleudvalget. Problemet er kendt på alle vore kollegaskoler omend i forskelligt omfang. I Horsens er andelen af studerende der vælger denne model under 8 studerende altså under 1 %. DMJ oplyste, at det i Aarhus især var i efteråret 2011 der havde været en stor andel af studerende der valgte at opdele afgangsprojekt og speciale. I efteråret 2011 var der 16% på den internationale linje, der havde brugt muligheden. I foråret 2012 har andelen været forsvindende lille. Og ud af de 112 studerende der er på 7. semester i E2012 er ingen, der har ytret ønske om at strække specialet og afgangsprojektet over et år. GE oplyste, at skoleudvalget har valgt at tolke sammenhængen mellem speciale og afgangsprojekt mindre rigid end tidligere, hvor der overhovedet ikke måtte være sammenhæng mellem de to. Nu må specialet godt være et selvstændigt skriftligt forarbejde/analyse til afgangsprojektet; men skal dog stadig bedømmes særskilt som nu. Derved forventes der en større motivation til at færdiggøre begge dele samtidigt. 5

6 Den nye eksamensbekendtgørelse kræver, at speciale afleveres før eksamen af afgangsprojekt omend aflevering ikke er en garanti for, at den studerende går til sin eksamination af afgangsprojektet; men dog hindrer en bevidst udskydelse af specialet. PJC spurgte, om det blev skrevet i eksamensbeviset, hvis en studerende havde anvendt et år til specialet og afgangsprojektet. ME sagde, at dette ikke vil være lovligt. Ad. 4 TEMA 4.1 Bygningskonstruktørens opgaver ved større byggerier v/christian Egemose (CE) Christian indledte med at fortælle om Urban Mediaspace projektet og NCC s andel i projektet. Herefter gav han en kort gennemgang af sin uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund. Christian er uddannet bygningskonstruktør fra anlægslinjen i Horsens i 1993 og har arbejdet med udførelse på en lang række større danske byggeprojekter. Sit bud på bygningskonstruktørens opgaver ved større byggerier gav Christian ved at formidle hvilke områder, han varetager på Urban Mediaspace projektet. På Urban Mediaspace har Christian været involveret i: - Generel projektledelse ude på projektet - Interesseafdækning i og omkring projektet - Granskning og optimering, indkøb - Bygherre og rådgiverkontakt - Myndighedskontakt - Bygge- og kontrakt jura - Udførelse og FE/EU-kontrakter - Materiale- og materielindkøb - Ledelse og motivation af medarbejdere - Uddannelsesansvar for bygge- og anlægsstruktører - Sikkerhedskoordinering, arbejde med sikkerhed - Planlægning og udførelse, tid og økonomi - Opfølgning, tid og økonomi - Teknisk ansvar, kloak - Logistik - Koordinering - Kvalitetssikring og dokumentation - Ad hoc problemløsning GE spurgte hvilke elementer, der bør vægtes højere i uddannelsen. CE svarede, at han ud fra sine erfaringer gennem sit arbejde og som censor på udførelseslinjen vurderede, at de fleste dele af uddannelsen rammer plet. KS informerede om Cand. Scient. Tech.-uddannelserne ved Ålborg Universitet (AAU). AAU har startet uddannelsen Ledelse og informatik i byggeriet op i København. Indtaget har været på 40 studerende. 8 dimitterede fra Informatik i 2012, og de er alle i job. Det er planen at uddannelsen også udbydes på engelsk fra foråret

7 Ad. 5 - FASTLÆGGELSE AF NÆSTE MØDE 5.1 Fastlæggelse af dato Næste møde afholdes onsdag den 13. marts 2013, kl. 15:00. Sted vil fremgå af mødeindkaldelsen. Mødet efterår 2013 afholdes onsdag den 11. september 2013 kl. 15:00. Sted aftales på kommende møde. 5.2 Fastlæggelse af tema Temaet for kommende møde er: Bygningskonstruktørens kernekompetencer og fremtidige udviklingsområder. Oplæg til temaet holdes af udviklingsmedarbejder ved VIA arkitekt Grith Bech-Nielsen, der vil fremlægge resultaterne fra en analyse og redegørelse, udarbejdet af VIA og BK-uddannelsens interessenter. Ad. 6 - EVENTUELT Maillisten blev ajourført. PJC udleverede og præsenterede brochuren En bygningskonstruktør er - udgivet af Konstruktørforeningen. Bilag Bilag A Optag og Bestand E2012 7