LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt ( )
|
|
|
- Thor Brandt
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT På vej mod en ny identitet professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation UC Sektorkonference 27. november 2014, VIA Århus. LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt ( ) Dorte Ruge Ph.d. kandidat, adjunkt, videnskabelig medarbejder. Afdeling for Forskning, Center for Mad, Krop og Læring. UNIVERSITY COLLEGE
2 Indhold Baggrund Tværfaglig overordnet ramme Udviklings- og forskningsprojekt Resultater Spørgsmål
3 Baggrund Fedme og overvægt blandt børn og unge er øget i løbet af de sidste 10 år. Undersøgelser har vist at usunde spisevaner ofte føres videre til voksenalderen: tidlig forebyggelse nødvendig. Derfor er skoler og skolemadsordninger anset for velegnede settings for interventioner, der skal fremme mad- og sundhedsrelateret handlekompetence. Flere undersøgelser peger på at en effektiv intervention forudsætter en holistisk tilgang, der integrerer mad- og sundhed i pædagogik og didaktik. Derfor er lærere og pædagogers kompetencer afgørende for elevernes faglige udbytte af at deltage i et integreret skolemads-landskab. LOMA ekskursion til Skiftekær A/S for 9.klasse.
4 Tværfaglig overordnet ramme 1. Netværket af sundhedsfremmende skoler: Det brede, positive sundhedsbegreb Faghæfte 21 (UVM, Jensen 2009), (Jensen and Simovska 2005). 2. Alternativ fødevare geografi (Alternative food Geography) Re-lokalisering af fødevaresystemer. The power of the public plate (Morgan and Sonnino 2009) Civilsamfund og institutioner i fælles indsats for bæredygtighed of social innovation (Wiskerke 2009) Ecological Public Health ( Rayner and Lang 2013) 3. Foodscape studies Det fysiske, organisatoriske og socio-culturelle rum, hvor elever møder mad og mad relaterede budskaber såsom sundhed og bæredygtighed. Foodscape studies. Images of foodscapes (Mikkelsen et. al 2011)
5 Udviklings- og forskningsprojekt Nymarkskolen (7.-9.klasse) er et eksempel på en skole, der har anlagt en integreret og holistisk tilgang. Der er 620 elever, ca 100 medarbejdere. 9.Klasse igang I LOMA køkkenet oktober Børn og Unge i Svendborg Kommune har haft projektledelsen (Ulla Dall) i udviklingsfasen. Efter implementering indgår LOMA aktiviteter nu i den almindelige drift. Det kombinerede udviklings- og forskningsprojekt startede i 2011 og blev afsluttet i 2014 (UCL og AAU forskningsprojekt)
6 PRAKSIS principper. 1. Maden skal være sund jf. de officielle Nordiske anbefalinger. 2. Der skal være et produktionskøkken med et lærings-rum, hvor elever kan deltage i planlægning og tilberedning af mad og måltider til alle på skolen sammen med de professionelle. Madlavning skal være integreret i curriculum undervisning i fx Natur og Teknologi, Madkundskab, It og Medie, Dansk, Engelsk, Idræt og andre fag. 3. Der skal så vidt muligt være plads til at elever og lærere kan spise et fælles måltid hver dag som et element i skolens dannelsesprojekt.
7 PRAKSIS - Principper fortsat I køkkenet skal der være professionelt udstyr med henblik på at kunne tiltrække og fastholde professionelle ansatte. 5. Fødevarer fra lokalområdet skal, såvidt muligt, integreres i den ugentlige menu (gerne økologisk). 6. Aktiviteterne skal såvidt muligt være bæredygtige i forhold til energi, vandforbrug og arbejdsmiljø. 6. LOMA kan integreres i eksisterende eller nyt byggeri.
8 Case studie Madlavning som led I undervisningen. Forskningsspørgsmål: Hvordan var elevernes udvikling af madog sundhedsrelateret handlekompetence og sundere spisevaner påvirket af LOMA? Hvordan blev skolen som helhed påvirket af LOMA? Hvordan var udviklingen af metoder, der førte til en bæredygtig offentlig indkøbspraksis påvirket af LOMA?
9 Forskning mixed methods Kvalitative metoder til data indsamling: Case studie Single case (Yin 2009) Praksisfællesskab af skolepraktikere og forskere Community of Practice (Wenger 2000; Denscombe 2008) Aktionsforskning med lærere, elever og administrativt personale Participatory action research ( Lewin 1946; Freire 1970; Greenwood 2007) Etnografisk metode Fokusgruppe interview (Kvale 2007) Video, foto (Pink 2013) Observationer (Kawulich 2005) Analyse v. kvalitative metoder + NVIVO software.
10 Forskning mixed methods (fortsat) Kvantitative metoder til data indsamling Pilotfase: spørgeskemaer på skoleintra (skolekom. software). Simpel analyse. Implementeringsfase: Data fra quasi-experimentelt interventionsstudie indsamlet via survey-exact spørgeskema til eleverne. Analyseret med deskriptiv og statistiske metoder. (STATA software) Mixed methods: Triangulering af data. grundlaget for resultater i case-studiet.
11 Eksempler på resultater jf. Forskningsspørgsmål 1. Mad- og sundhedsrelateret handlekompetence Deltagelse I LOMA havde følgende outcome for elever: Øget viden og indsigt jf. Fælles mål for fagene. 2. Sundere madvaner 3. Forbedret skolemiljø Implementering af LOMA havde følgende outcome for elever: Flere studerende spiser frokost efter implementering af LOMA Implementering af LOMA betød en forandring på skolen: Elever og lærere rapporterer at implementering af LOMA har forbedret skolemiljøet Praktiske madlavnings kompetencer, fx tilsmagning. Sociale kompetencer Det er blevet tydeligt hvilke elever, der ikke er selvregulerende og har brug for særlig støtte. Der rapporteres om forbedrede relationer. Indikationer på at alle elever synes at kunne blive dygtigere
12 Eksempler på resultater (fortsat) 4. Re-lokalisering af fødevare systemer 5. Etablering af uddannelsesmæssige links Implementering af LOMA havde konkret output: Etablering af et produktionskøkken på skolen. Kommunale kontrakter faciliterede samarbejde omkring fødevareindkøb Implementering af LOMA medførte social innovation: Offentlige kontrakter har omfattet et samarbejde omkring elevernes undervisning. Svendborg Kommune har udviklet en innovativ model for offentligt indkøb af fødevarer. LOMA har bidraget til relokalisering af de kommunale fødevareindkøb.
13 Udbredelse af LOMA tænkning? LOMA partnerskabet bestående af Svendborg Kommune og UCL har et fælles fokus på udbredelse af LOMA tænkning til flere skoler. Der er opnået 7,4 mio I støtte fra Nordea-fonden til implementering på 5 nye skoler I projekt: LOMA-Lokal Mad næring og læring til skoleelever ( ) Primære aktiviteter: LOMA-EDU, der integrerer lærer, pædagoger, ledere og køkkenpersonales efterudannelse med implementering på deres egen skole.
14 Hvilke udfordringer i professionen er relateret til LOMA-tilgang? Skolereformen har blandt andet medført: Længere skoledage der giver mere behov for næring som del af læring Behov for bedre kobling mellem teori og praksis Behov for meningsfuld understøttende undervisning Behov for åben skole aktivitet, der medfører social innovation LOMA-tilgang kan medvirke til at opfylde disse behov. Evidensbaseret evaluering vil blive gennemført i relation til projektets gennemførelse. Studerende fra lærer- og pædagog uddannelser vil, såvidt muligt, blive involveret i projektet efter nærmere aftale med de 5 skoler i Herning, Aalborg, Ishøj og Svendborg kommuner.
15 Tak for opmærksomheden spørgsmål? Tak til: Birgit Villebro, Rikke Thrane, Mette Larsen, Camilla Suna elever og øvrigt personale på Nymarkskolen I Svendborg Kommune. Bjarne Bruun Jensen, Professor og leder af Steno Center for Sundhedsfremme Bent Egberg Mikkelsen, Professor, Aalborg Universitet Svendborg Kommune, Direktør v. Børn og Unge, Jan Præstholm. For mere info se projektets facebook side: Lokal-Mad-l%C3%A6ring-og-n%C3%A6ring-tilskole-elever/
Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen?
Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser følgeforskningen? Udfordringerne Udfordring 1 At forankre sundhedsfremme både i den enkelte og i skolens undervisnings- og dannelsesprojekt. Udfordring 2
LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen -
+ University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - Præsentation d. 30. april 2012. MEP, Christel Schaldemose besøger Nymarkskolen.
Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed
Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed Bjarne Bruun Jensen Professor og Chef for Steno [email protected] [email protected] 1 Deltagelse som forudsætning for
Loma - integration og inklusion. Kaj Hørberg Skoleleder Ørkildskolen, Svendborg
Loma - integration og inklusion Kaj Hørberg Skoleleder Ørkildskolen, Svendborg Ørkildskolen, Svendborg Start 1/8 2011 med to afdelinger Byen og Øst Skoledistriktet er Svendborg bymidte og østlige del af
Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet
Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Konferanse: Økologisk mat til ungdommen 02.09.2010 Norges Forskningsråd, Oslo. Abstract
Unga in i Norden: Referencegruppemøde
Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning [email protected] Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine
Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Strategi for skolemad
Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og
Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus
Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering
Innovation og arbejdsmiljøledelsej
Innovation og arbejdsmiljøledelsej Projektleder Nanna Eriksen Århus Kommune, Magistratsafdeling Kultur og Borgerservice Center for økonomi og personale (CØP) Mobil: 51576603 Mail: [email protected]
Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel
Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Agenda ASFALT et forsknings- og interventionsprojekt GAME gadeidræt for børn og unge - Frivillighed
Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.
Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet
SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens
Mad på sygehus Hvordan kan vi måle og hvorfor?
Mad på sygehus Hvordan kan vi måle og hvorfor? (.. om bevisførelse for madens effekter.kan vi målrette og bruge maden som en del af behandlingen) Bent Egberg Mikkelsen professor, Food, People & Design
Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?
Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Uddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat
Uddannelser Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat udannelsespjece nytdesign.indd 1 28-11-2018 09:55:25 Sundhed er en ret Som ansat i den kost-, ernærings-
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Mad og læring mad og trivsel
Mad og læring v/ lektor Eva Dollerup Mortensen MEd in Health Promotion and Education Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syddanmark, Haderslev Mad og læring mad og trivsel Kan man spise
UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013
UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, [email protected] PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden
2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede
To kurser i analyse og kodning af kvalitative data
To kurser i analyse og kodning af kvalitative data Kursus 1. Displayværksted v/ professor Peter Dahler-Larsen, Syddansk Universitet (2. juni 2008, kl. 9-12) Læsere af kvalitative forskningsrapporter føler
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Frokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden
2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede
KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV
KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,
Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien. Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen
Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen 12.12.2017 Bjarne Bruun Jensen Steno Professor og chef for [email protected]
Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus
Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Projekt Sund Mad og Bevægelse 2005-2007
Del 1 1 1. Indledning I denne rapports 1. kapitel kan du læse om baggrunden for projekt Sund Mad og Bevægelse, om projektets formål, mål, indhold, succeskriterier og projektets målgruppe. Kapitel 2 handler
ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET
ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET UNIVERSITETS Som universitetsvejleder synes jeg, at samarbejde med en virksomhed omkring en erhvervsph.d. både kan være godt til at starte
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
AMEE Oplæg Milene Torp Madsen
AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.
Science. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16
Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning
Praksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje
Praksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje - kontekst, mekanismer og outcomes Charlotte Demant Klinker, Forsker, Ph.d. Nordisk Folkesundhedskonference, august 2017 Charlotte Demant Klinker 1 Disposition
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Nedenstående kurser er blevet forhåndsgodkendt som valgfag på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse
Nedenstående kurser er blevet forhåndsgodkendt som valgfag på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Dette vil sige, at du ikke behøver vedlægge kursusbeskrivelse, når du søger om godkendelse. Listen kan
Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?
Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Nationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Idéoplæg til Bachelorprojekt
Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Projekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. [email protected]
I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation
Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.
Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Evaluering af Sund i Naturen
Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Evaluering af Sund i Naturen Idræt og Biomekanik,
Kompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017
Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson [email protected] Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint
