Udkast til Strategi for lægelig videreuddannelse på OUH

Transkript

1 20. juni 2013 Udkast til Strategi for lægelig videreuddannelse på OUH Indledning Strategi for lægelig videreuddannelse på OUH er udfærdiget i regi af de lokale videreuddannelsesråd i Odense og Svendborg. Strategien giver mål og retning for det praktiske arbejde med lægelig videreuddannelse i afdelingerne og i videreuddannelsesrådene i de kommende år. Den er udarbejdet, fordi der i videreuddannelsesrådene og andre steder, hvor lægers videreuddannelses drøftes, har kunnet mærkes et behov for at få mere samling og retning på aktiviteterne og samtidig et behov for fornyelse og øget engagement. Et første udkast til strategi blev udarbejdet i januar og drøftet på den årlige konference for uddannelsesansvarlige og ledende overlæger samt uddannelseskoordinerende yngre læger i februar. I løbet af foråret er strategien blevet drøftet og udbygget i forskellige fora og konkretiseret. Ambitionen har været, at der på alle områder, der nævnes i strategien, opstilles konkrete opgaver, der vil blive taget fat i. Sidste skridt inden strategien sættes i værk er en bred høring i afdelingerne og hos en række andre interessenter i juni måned. Når høringssvarene foreligger, vil direktionen drøfte strategien i slutningen af juni med henblik på gradvis iværksættelse fra efteråret 2013 og videre udrulning i Baggrund et billede af den lægelige videreuddannelse på OUH i Odense og Svendborg Den lægelige videreuddannelse på OUH følger grundlæggende alle de anbefalinger, der er udstukket i lovgivning og bekendtgørelser samt løbende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og det nationale og det regionale videreuddannelsesråd. Dimensionering, målbeskrivelser, vejledere og uddannelsesansvarlige læger, samtalestruktur, evalueringsskemaer, inspektorbesøg, opfølgning etc. fungerer. På de fleste afdelinger udvises der et stort engagement og der foreligger gode evalueringer fra såvel uddannelsessøgende som fra inspektorer. I andre afdelinger er der større eller mindre mangler, der jævnligt må rettes op på. Der synes overordnet at være et vist mønster i evalueringerne, således at nogle afdelinger klarer sig stabilt godt til fremragende over tid, mens andre udviser visse mangler. De 6 PUF lektorer, som er tilknyttet OUH, yder et praktisk bidrag rundt om på afdelingerne til at fremme uddannelsen. De medvirker til, at ømtålelige emner som fx den enkelte læges evne for et givet uddannelseselement eller speciale er blevet italesat og i stigende grad bliver adresseret og får konsekvenser. Side 1/ 17

2 Den videreuddannelse, vi har i dag, er uden tvivl langt bedre tilrettelagt end den uddannelsestilrettelæggelse, der var gældende indtil for år siden. Dengang var det grundlæggende alene antal måneders ansættelse ved bestemte afdelinger, som udgjorde uddannelseskravet. Målet for den seneste speciallægereform har da også været at få sat fokus på indholdet af videreuddannelsen og få hele det apparat, som sikrer, at uddannelsen kører i det daglige, sat op. Trods dette er der et afgørende behov for at se på tilrettelæggelsen af videreuddannelsen på baggrund af et indtryk af, at systemet er blevet rutinepræget og er ressourcekrævende med en betydelig del administration - uden at vi kan være sikre på, at udbyttet står mål med indsatsen. Det afspejler sig fx i videreuddannelsesrådenes dagsordener, hvor fokus oftere er på uddannelsesstrukturer (uddannelsesansvarlige, samtaler, målbeskrivelser etc.) og på resultatet af en række evalueringsværktøjer (fx resultater fra evaluer.dk og inspektorbesøg) end på hvordan de forskellige kompetencer opnås bedst og hurtigst muligt i den kliniske hverdag. Lægelig videreuddannelse er det uddannelsesforløb, som lægevidenskabelige kandidater gennemgår efter afsluttet kandidateksamen. Efter gennemførelse af uddannelsesforløbet opnås speciallægeanerkendelse. Uddannelsen sker under ansættelse som læge i specielle stillinger, som er klassificeret til uddannelse. Den lægelige videreuddannelse består af følgende elementer: Klinisk basisuddannelse: Introduktionsstilling: Hoveduddannelsesforløb: 12 måneder 12 måneder måneder I strategien for lægelig videreuddannelse ved OUH indgår endvidere fagområdeuddannelsen, som er en (formaliseret) videreuddannelse inden for et særligt fagligt område (f.eks. neonatologi, colorectalkirurgi og akutmedicin). Uddannelsen foregår på de 43 uddannelsesgivende afdelinger på OUH, heraf 33 i Odense og 10 i Svendborg. Der er i alt ca. 550 uddannelsesstillinger på OUH fordelt med 450 i Odense og 100 i Svendborg. Disse stillinger indgår i ca. 200 uddannelsesforløb til speciallæge. Kun lejlighedsvist indgår emner som fx systematisk bevidsthed om og udnyttelse af uddannelsesgivende situationer, en arbejdstilrettelæggelse der understøtter dette, fokus på nøglefærdigheder inden for de enkelte specialer, ledelse af uddannelse, kvaliteten af de færdiguddannede speciallæger og behov for (videre)uddannelse inden for særlige fagområder i de overordnede og tværgående drøftelser. Der udføres en stor og engageret indsats på mange afdelinger, hvor der tages fat om nogle af de emner, der netop er nævnt. Indsatsen er imidlertid lokalt båret, og vi mangler at dagsordenssætte en overordnet indsats i hospitalsregi, der går tættere på kernen af videreuddannelsen, opstiller fælles mål og krav samt understøtter og udbygger den lokale indsats. Vi har brug for, at yngre læger opnår relevante kompetencer, for derved at blive en værdifuld arbejdskraft, der kan varetage de arbejdsopgaver, vi skal have udført for at hospitalsdriften fungerer. På nationalt plan beskrives den nuværende status og det betydelige behov for forbedringer i den lægelige videreuddannelse i Speciallægeuddannelsen status og perspektivering (Sundhedsstyrelsen 2012) I fremtiden er der ingen tvivl om, at kvaliteten af videreuddannelsen bliver en af de parametre, som hospitalerne fremadrettet vil blive vurderet på og hvor der er mulighed for at differentiere sig. Det bliver vigtigt ikke blot at kunne levere aktivitet, kvalitet og sikkerhed i undersøgelser og behandling, men også at kunne demonstrere, at det kliniske arbejde er understøttet af forskning og genererer uddannelse. Side 2/ 17

3 Kvaliteten af uddannelsesfunktionen bliver en rekrutteringsparameter, hvilket igen indvirker på det samlede driftsresultat. 5% af OUH s samlede drift går til videreuddannelse af læger det er derfor vigtigt, at de anvendte ressourcer anvendes optimalt med en god og effektiv uddannelse til følge, således at de uddannelsessøgende læger på en effektiv måde kan indgå i hospitalets drift. Vi har brug for en revitaliseret dagsorden for videreuddannelsen af læger, hvor primært fokus flyttes fra bureaukratiske mål til individuelle uddannelsesmål for hver enkelt læge og det er på den baggrund, at strategien for lægelig videreuddannelse introduceres. Nye mål og skærpede krav til videreuddannelsen Strategi for lægelig videreuddannelse på OUH har som paradigme, at uddannelse er et overordnet mål for hospitalet på linje med undersøgelser, behandling og forskning. Lægers videreuddannelse er et af de centrale mål for hospitalets virksomhed, og bør måles og til stadighed forbedres. Hospitalets uddannelse indgår som en vigtig parameter i den samlede vurdering af hospitalet. Lægers videreuddannelse skal integreres i driften og udviklingen af hospitalet overalt, hvor der planlægges eller udføres patientrelaterede aktiviteter, og uddannelse pågår døgnet rundt, året rundt. Situationer, der egner sig til særligt til uddannelse, italesættes som værdifulde og søges udnyttet optimalt. Resultaterne monitoreres løbende og danner grundlag for tiltag til fremtidig forbedring af uddannelsen både for den enkelte læge og for den samlede organisation. OUH ønsker at være kendt for hele tiden at sætte nye standarder for den praktisk-kliniske uddannelse, anvendelse af ny teknologi i forbindelse med uddannelse og for at være blandt de absolut bedste til at videreuddanne læger. Vi går efter højeste kvalitet i uddannelsen med hurtig læring som foregår patientsikkert i et trygt læringsmiljø. OUH skal være det hospital yngre læger anbefaler som videreuddannelsessted. Side 3/ 17

4 Indsatsområder Strategi for lægelig videreuddannelse på OUH fokuserer på: 1. Fuld indfrielse af eksisterende målsætninger 2. Prioritering af praktisk-klinisk uddannelse 3. Nye læringsteknologier 4. Livslang læring og internationalisering 5. Forskningsunderstøttet læring 6. Ledelse af lægelig videreuddannelse Side 4/ 17

5 20. juni Fuld indfrielse af eksisterende målsætninger De fleste af afdelingerne i Odense og Svendborg har gode læringsmiljøer, hvilket afspejler sig i de uddannelsessøgende lægers evalueringer og i inspektorrapporter. Men der er også afdelinger, hvor det halter med uddannelsesforholdene. I de uddannelsessøgende lægers evalueringer er det vores mål, at alle afdelinger ligger i den bedste tredjedel. I opgørelsen for 2012 er der 15 afdelinger, som på en skala fra 1-9 scorer under 7 i vurderingen af afdelingens uddannelsesindsats. Dette afspejler behovet for at gøre en ekstra indsats på en del afdelinger. Strategiske målsætninger Vi skal leve op til de krav, der stilles til rammerne for god uddannelse. Målet er, at vi samlet er blandt de bedste uden at have lakuner, hvor uddannelsen ikke fungerer godt. Det forudsætte derfor, at eksisterende krav opfyldes, og at der de steder hvor det måtte halte tages initiativ til at rette op på forholdene, herunder med inddragelse af det generelle ledelsessystem i form af afdelingsledelser og direktion. Det handler om at få uddannelse tænkt ind i driften og at opfyldelse af de eksisterende krav til videreuddannelsen indgår som rutine Der skal gøre en aktiv indsats i afdelingerne for at alle uddannelsessøgende læger evaluerer deres ophold. Det forudsættes her, at ansættelsen ikke godkendes før den uddannelsessøgende har afleveret kvittering for gennemført evaluering på evaluer.dk. Målet er, at svarprocenten er mindst 90% i Det er endvidere et overordnet mål, at resultater i evaluer.dk ligger i den bedste tredjedel i alle delområder (områder hvor skalaen er inkonsistent dog undtaget). Initiativer A. Alle afdelinger udfærdiger en handleplan og laver målsætninger for optimering af uddannelsesforholdene i Handleplanen bør tage udgangspunkt i den aktuelle viden om hvordan uddannelsen fungerer, samt resultater fra evaluer.dk, inspektorrapporter, undersøgelser af uddannelsesmiljø mv. Handleplaner lægges i infonet, så de er tilgængelige for alle i afdelingen. B. PUF lektorerne rådgiver afdelingerne om redskaber til forbedring af uddannelsen C. Der sættes fokus på afholdelse af vejledersamtalen, herunder sikring af at der afsættes tid hos både vejleder og den uddannelsessøgende. Udfærdigelse af skabeloner for vejledersamtalen og den personlige uddannelsesplan på organisationsplan skal præcisere, hvad der stilles af forventninger til indhold og proces. D. Det italesættes og sikres, at alle uddannelsessøgende læger får udarbejdet en personlig uddannelsesplan indenfor den første ansættelsesmåned. E. Der arbejdes på etablering af relevante IT redskaber til registrering af uddannelsesdata F. Lægelig videreuddannelse sættes på dagsordenen til store dialogmøder med deltagelse af bl.a. de uddannelsesansvarlige overlæger. Her følges op på den enkelte afdelings uddannelsesforhold gennem opfølgning på handleplaner for uddannelsen, resultater i evaluer.dk, inspektorrapporter, undersøgelser af uddannelsesmiljøet mv. Side 5/ 17

6 2. Prioritering af praktisk-klinisk uddannelse Med strategi for lægelig videreuddannelse sætter OUH fokus på kvaliteten af den praktiskkliniske uddannelse, således at vi lever op til best practice på området. En bedre praktiskklinisk uddannelse er til gavn for alle, da den uddannelsessøgende vil kunne indgå hurtigere og mere kompetent i afdelingens drift med mulighed for bedre kvalitet i patientbehandlingen. Et centralt element er bevidstgørelse af uddannelsessituationer og systematisk kortlægning af disse med henblik på at få dem fuldt udnyttet i videreuddannelsen. Hensynet til videreuddannelsen skal indgå tydeligt i arbejdstilrettelæggelsen, og alle afdelinger skal have strukturer, der gør det muligt at implementere denne målsætning i hverdagen, både i dagtid og i vagterne. Yngre læger på alle niveauer integreres i driften og observationsfunktioner bør kun undtagelsesvis anvendes. I forbindelse med opgaveflytning varetages nogle funktioner af plejepersonalet som f.eks. anlæggelse af i.v. adgang, UL undersøgelser m.fl. Der bør være fokus på, at det relevante personale inddrages i oplæringen af de yngste læger i disse funktioner. Strategiske målsætninger Resultater af den kliniske uddannelse, både individuelt og for organisationen som et hele er i fokus. Målet er, at kliniske færdigheder opnås hurtigt og patientsikkert i et trygt læringsmiljø. Vi vil måle, både den enkeltes erhvervelse af relevante praktiske kliniske færdigheder, men især organisationens performance, nemlig i hvor høj grad afdelingerne er i stand til at definere og udnytte de potentielle uddannelsessituationer. Udnyttelsen af uddannelsespotentialet for den enkelte afdeling og for hospitalet på tværs gøres løbende op og det vurderes, om det kan gøres endnu bedre. I praksis lægges særlig vægt på udnyttelsen af udpegede indeks-situationer (fx ekkokardiografi, skopier, operationer, ultralydsundersøgelser), som er nøglefærdigheder i uddannelsen af de forskellige typer af speciallæger. Der er fokus på en mere uddannelsesorienteret arbejdstilrettelæggelse, som tager udgangspunkt i de personlige uddannelsesplaner og hvor der er mulighed for at tage individuelle hensyn, når der skal fokuseres på opnåelse af specifikke kompetencer. Evt. kan der være behov for at tilføre ekstra ressourcer med henblik på sikring af oplæring og supervision. Initiativer A. I den enkelte afdeling defineres hvilke uddannelsessituationer, der er centrale, og der opstilles mål for hvor stor en andel af disse, der kan udnyttes som uddannelsessituation. Målet er, at alle afdelinger har udpeget centrale uddannelsessituationer i B. Afdelingerne forholder sig konkret til hvordan målet for udnyttelsen af uddannelsessituationer kan nås samtidig med at det sikres, at de uddannelsessøgende læger opnår de relevante kompetencer. C. Der er opmærksomhed på udnyttelse af læringssituationer i forbindelse med oplæring i relevante basale kompetencer, som varetages af plejepersonalet. D. Der sættes fokus på vurderingen af kompetencer ved udbredning af 360 graders evaluering. Anvendelsen heraf lettes gennem tilgængelighed af elektronisk skema. Side 6/ 17

7 E. Til at understøtte en mere uddannelsesorienteret arbejdstilrettelæggelse og måling af hvor godt uddannelsessituationerne udnyttes, udvikles IT redskaber til registrering af såvel det aktuelle behov for træning, som hvilke uddannelsessituationer, der er tilgængelige på daglig basis. F. Der følges op på udnyttelsen af uddannelsessituationer ved store dialogmøder. Side 7/ 17

8 3. Nye læringsteknologier Nye læringsteknologier benyttes i mange sammenhænge på OUH, men der er behov for at koordinere indsatsen og udvikle fælles systemer på tværs af alle afdelinger. Dette er aktuelt i forhold til understøttelse af den praktisk-kliniske uddannelse, hvor der er behov for at kunne udnytte træningssituationer, udvikling af e-learning programmer for praktiske færdigheder, anvendelse af telelæring mv. Sundhedsstyrelsen implementerer fra efteråret 2013 en elektronisk logbog, som forventes at blive et godt redskab til dokumentation og støtte for uddannelsesfunktionen, idet den vil indeholde skabeloner til læringskontrakter, uddannelsesplaner, kompetenceportefølje mv. Simulationstræning - herunder teamtræning - anvendes for langt de fleste afdelinger sporadisk, og der er behov for at mulighederne udbredes og udvikles med henblik på hurtig og sikker opnåelse af kliniske færdigheder. På mange afdelinger anvendes hjemmelavede IT løsninger til undervisningsbrug og supervision, f.eks. optagelse af billeder og video til illustration af patienter på egen smartphone. Der er behov for at understøtte disse initiativer med hjælp til tekniske løsninger, herunder at muliggøre at billeder og video kan uploades i Cosmic eller hjælp til udvikling af apps. Strategiske målsætninger OUH vil være i front med hensyn til udvikling af nye tiltag, der kan løfte og modernisere videreuddannelsen. Der sættes fokus på simulationstræning og anvendelse af anden teknologi til understøttelse af den praktisk-kliniske uddannelse. Der udvikles IT redskaber, som understøtter den praktiske uddannelse f.eks. e-learning og telelæring. Der er også behov for at udvikle IT redskaber, som kan understøtte kliniske beslutningsprocesser f.eks. i forbindelse med indførelse af akutpakker. Initiativer A. Alle afdelinger skal i 2013 forholde sig til hvordan simulationstræning og anden teknologi kan understøtte den praktisk-kliniske uddannelse med henblik på hurtig og sikker opnåelse af kliniske færdigheder og teamtræning. I forhold til Simulationscentret afdækkes muligheder og behov for anvendelse af faciliteterne gennem afholdelse af åbent hus arrangementer i samarbejde med PUF lektorerne og i dialog med afdelingerne. B. Der arbejdes på at ansætte en gæsteprofessor indenfor simulationstræning, som kan understøtte funktionen og vejlede forskningsprojekter indenfor området. C. PUF lektorerne indhenter oplysninger om behovet for e-learning programmer fra de enkelte specialer og koordinerer en indsats på området. D. Der etableres teknisk hjælp, som afdelingerne kan trække på i forhold til integration af billede og lydmateriale i Cosmic, udvikling af apps mv. E. Afdelingernes anvendelse af nye læringsteknologier drøftes på store dialogmøder. Side 8/ 17

9 4. Livslang læring og internationalisering Strategien understøtter livslang læring lige fra prægraduate talentforløb over speciallægeuddannelsen til den løbende efteruddannelse. I forbindelse med specialevalg er karrierevejledning en vigtig opgave, som bør være en naturlig del af vejledningen af den enkelte. Indenfor fagområdeuddannelserne - f. eks neonatologi, colorectalkirurgi og akutmedicin - er der behov for etablering af nationale formaliserede forløb. Prægraduat og postgraduat uddannelse i afdelingerne er i dag separate funktioner. Her vil det være gavnligt at udvikle samarbejdet med SDU omkring uddannelse, så vi drager nytte af hinandens erfaringer og ressourcer. I uddannelsesprogrammerne for hoveduddannelsesforløb er der beskrevet særlige krav til forskningstræning. Ud over de formelle krav er det vigtigt, at de uddannelsessøgende læger involveres i den forskning, der foregår i afdelingen. Det er vigtigt, at vi er med i front på den faglige udvikling, hvilket indebærer, at vi er up to date med den internatonale udvikling. Jo mere specialiserede vi bliver, jo hurtigere den faglige udvikling foregår, desto større bliver vores behov for at blive fortrolige med at hente praktisk-kliniske færdigheder ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Strategiske målsætninger Der fokuseres på uddannelse som en livslang proces, således at uddannelse indarbejdes som en norm og et krav på alle niveauer. Den enkelte skal tage ansvar for egen læring og være bevidst om udviklingen i opnåelse af kompetencer. Endvidere er det nødvendigt med åbenhed for forandring f.eks. når forskning viser, at nye teknologier skal indføres. OUH ønsker at være førende indenfor fagområdeuddannelserne med etablering af formaliserede nationale uddannelsesforløb. For at muliggøre dette skal afdelingerne kunne reservere tidsbegrænsede afdelingslægestillinger til formålet. Der bør være gode muligheder for at dele af videreuddannelsen og efteruddannelsen kan foregå i udlandet, så vi kan gøre brug af de nyeste teknikker og erfaringer. Ligeledes bør uddannelsessøgende lægers deltagelse i relevante kurser og konferencer understøttes. Initiativer A. Første vejledersamtale (introduktionssamtalen) indeholder en forventningsafstemning mellem den uddannelsessøgende læge og afdelingen. Her fokuseres der på såvel afdelingens tilbud og forventninger til den uddannelsessøgende læge, som den uddannelsessøgende læges forventninger til afdelingen og særligt til uddannelsesudbyttet. Det bør herunder pointeres, at den uddannelsessøgende læge er hovedansvarlig for sin egen læring og at det blandt andet forventes, at man selv aktivt opsøger uddannelsesgivende situationer. B. Det sikres, at der i forbindelse med vejledersamtaler gives karrierevejledning til yngre læger, som endnu ikke er i hoveduddannelsesforløb. Dette indarbejdes i skabelon for vejledersamtalen. C. Behovet for etablering af formaliserede uddannelsesforløb til fagområdeuddannelserne afdækkes og der lægges en plan for hvor mange årsværk, der kan udbydes fra 2014 og i årene fremover. Der findes økonomi til understøttelse af funktionen evt. i Side 9/ 17

10 form af regionale midler med delfinansiering fra afdelingen og tildeling vil ske efter ansøgning efter samme model som ph.d. ordningen. D. Der afsættes midler til et antal legater til støtte for uddannelsesophold herunder studieophold i udlandet - såvel under speciallægeuddannelsen som i fagområdeuddannelserne og i efteruddannelsen. E. Der oprettes en hjælpefunktion til formidling af kontakt og sikring af papirgange i forbindelse med uddannelsesophold i udlandet F. Afdelingerne har fokus på at uddannelsessøgende læger involveres i afdelingens forskningsprojekter G. Der etableres et forum for samarbejdet mellem SDU og OUH, hvor relevante områder for samarbejde omkring uddannelsesfunktionen drøftes. H. Behovet for etablering af mentorordninger på forskellige niveauer til støtte under speciallægeuddannelsen og i det efterfølgende karriereforløb undersøges. Side 10/ 17

11 5. Forskningsunderstøttet læring Region Syddanmark har ansat 20 lektorer i Den Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF), heraf 6 på OUH. PUF lektorerne har blandt andet til opgave at rådgive afdelingerne om uddannelsesforhold, herunder læringsmetoder og kompetencevurdering. Der har tidligere været ansat en professor i medicinsk pædagogik, hvilket var med til at give et løft til det pædagogiske område. Der er enighed om, at der er behov for igen at tilknytte professorer til PUF funktionen for at kunne understøtte en samlet forskningsbaseret udviklings- og uddannelsesfunktion på OUH. Strategiske målsætninger Over de næste par år arbejdes på at ansætte faste professorer indenfor medicinsk pædagogik med henblik på at sikre, at de anvendte læringsmetoder og metoder til kompetencevurdering er forskningsbaserede. Yderligere kan det være nødvendigt at understøtte særlige områder ved etablering af gæsteprofessorater. Der skal være gode muligheder for at klinikere i perioder kan frigøres til at deltage i forskningsprojekter og der skal arbejdes på at etablere ph.d. forløb inden for lægelig videreuddannelse. Initiativer A. Der arbejdes på ansættelse af en professor i medicinsk pædagogik i 2014 og yderligere en i B. Der afsættes midler til at frigøre klinikere til at indgå i forskningsprojekter i en periode. C. Der arbejdes på at igangsættes 2 ph.d. forløb i 2014 og yderligere 2 i D. PUF lektorernes kompetencer anvendes til udbredelse af kendskab til forskningsbaserede læringsmetoder og kompetencevurderingsredskaber i afdelingerne. Side 11/ 17

12 6. Ledelse af lægelig videreuddannelse Mange afdelinger har gode forhold for uddannelsen med skemalagt tid og relevante ledelsesbeføjelser til den uddannelsesansvarlige overlæge (UAO). Der er dog behov for at få sat ledelse af lægelig videreuddannelses på dagsordnen, så der bliver afsat de nødvendige ressourcer i alle afdelinger. I dette fokusområde indgår en vis budgetindflydelse, løbende planer for udnyttelse af uddannelsessituationer, krav til supervision og arbejdstilrettelæggelse og tilsvarende krav om deltagelse fra de yngre læger, målrettede uddannelsesorienterede konferencer frem for traditionelle konferencer uden sikkert udbytte og i det hele taget strukturer i afdelingerne, der fremmer uddannelsen og giver dokumenteret bedre uddannelsesresultater. Det anbefales, at flere personer i afdelingerne inddrages i uddannelsesforpligtigelsen, hvilket kan understøttes ved oprettelse af uddannelsesråd i alle afdelinger. Strategiske målsætninger Anerkendelse af uddannelsesområdet understøttes gennem en klar markering fra hospitalets ledelse af, at videreuddannelse er en del af den nødvendige drift på linje med patientbehandling og forskning. Ligeledes er der behov for afdelingsledelsernes opbakning, idet lægelig videreuddannelses bør indgå på linje med andre faglige og driftsmæssige sektioner i fremtidens store, men sektionerede afdelinger. Kravene til organisation og ledelse af lægers videreuddannelse bør være de samme, som vi stiller til organiseringen af andre sektioner og ledelsen af dem. Initiativer A. I den enkelte afdeling sidestilles den uddannelsesansvarlige overlæge ledelsesmæssigt med specialeansvarlige overlæger og bør indgå i afdelingens lederkreds. UAO bør endvidere deltage i store afdelingsledelsesmøder når det er relevant. B. Det sikres, at der i alle afdelinger er lavet aftaler om skemalagt tid til funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge, og at der er adgang til tilstrækkelig administrativ bistand til funktionen. Der skal endvidere være muligheder for at deltage i relevant uddannelse. Der følges op på disse forhold ved store dialogmøder. C. Der udfærdiges skabelon til funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlig overlæge og uddannelseskoordinerende yngre læge på organisationsplan. D. Funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge understøttes ved afholdelse af plenummøder og møder i mindre grupper med den direktør, som er ansvarlig for lægelig videreuddannelse. Endvidere afholdes temaeftermiddage med interne og eksterne oplægsholdere. E. Nye uddannelsesansvarlige overlæger får introduktion til området og tilbud om mentorordning fra PUF lektorerne. F. Relevante tiltag for uddannelseskoordinerende yngre læger bør overvejes. Side 12/ 17

13 G. Der sættes fokus på uddannelsesmiljøet i afdelingerne ved årlige spørgeskemaundersøgelser (PHEEM) og uddeling af pris for god uddannelse. H. Synliggørelse og opdatering af hjemmesiden for lægelig videreuddannelse, så den imødekommer behovet for informationer til uddannelsessøgende læger, uddannelsesansvarlige overlæger og andre med interesse for uddannelsen. Side 13/ 17

14 Tidsplan og implementering Uddannelsesforhold Praktiskklinisk Uddannelse Handleplan for optimering af uddannelsesforhold i afdelingen (1A+1B+1F) Skabelon for vejledersamtalen, personlig uddannelsesplan, funktionsbeskrivelse for UAO og UKYL (1C+6C) Fokus på uddannelsesmiljøet (6G) Fokus på vejledersamtalen, personlige uddannelsesplaner, vurdering af kompetencer, karrierevejledning (1C+4A+1D+2D+5D+4B +2C) Fokus på udnyttelse af uddannelsessituationer i organisationen (2) Definition af afdelingsspecifikke centrale uddannelsessituationer, mål for udnyttelse af disse og plan for opnåelse af målet (2A + 2B+2F) Afdelingerne PUF UAO Vejledere PUF Afdelingerne, PUF, Store dialogmøder PUF Store dialogmøder Ansvarlig Opfølgning Ressour cer x Nye læringsteknologier og tekniske løsninger Plan for afdelingens anvendelse af simulationstræning og anden teknologi til understøttelse af praktisk-klinisk uddannelse (3A+3E)) Udvikling af IT redskaber til registrering af uddannelsesdata (1E+2E+2D) Etablering af teknisk hjælpefunktion (3D) Afdelingerne F+S DoIT F+S DoIT PUF Store dialogmøder x x Undersøgelse af behovet for e-learning programmer (3C) PUF Side 14/ 17

15 Forskning Ledelse af lægelig videreuddannelse Andet Forberedelse af professoransættelser Understøttelse af funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge (6D+6E) Synliggørelse og opdatering af hjemmesiden for lægelig videreuddannelse (6H) Ansættelse af professor/lektor i medicinsk pædagogik samt gæsteprofessor i simulationstræning (5A+3B) Igangsætte ph.d. forløb indenfor lægelig videreuddannelse (5C) Afsætte midler til frikøb af klinikere til forskningsprojekter (5B) Uddannelsessøgende læger involveres i afdelingens forskningsprojekter (4F) Fokus på den uddannelsesansvarlige overlæge som leder (6A+6B) Etablering af tiltag for UKYL (6F) Afsætte midler til understøttelse af uddannelsesophold i udlandet samt etablering af hjælpefunktion (4D+4E) Etablering af forum for samarbejdet omkring uddannelse mellem SDU og OUH (4G) Plan for etablering af formaliserede uddannelsesforløb til fagområdeuddannelserne (4C) Undersøge behovet for mentorordning (4H) Ansættelse af endnu en professor (5A) Igangsætte yderligere ph.d forløb (5C) F+S R SDU F+S Professor F+S x F Afdelingerne S Store dialogmøder F+S x F+S F+S R F+S Ansvarlig Opfølgning Ressour cer x x x F: Formand for Videreuddannelsesrådene S: Sekretariatet : Videreuddannelsesrådene R: Regionale Videreuddannelsesråd UAO: Uddannelsesansvarlige overlæger UKYL: Uddannelseskoordinerende yngre læger PUF: Lektorer i Pædagogisk Udviklende Funktion DoIT: Afd. for Driftsoptimering og IT Side 15/ 17

16 Finansiering Direktionen indarbejder et beløb til finansiering af tiltag i forbindelse med strategien fra 2014 og der laves overslag for behovet i 2015 og årene fremover. Side 16/ 17

17 Referencer Strategi for lægelig videreuddannelse på OUH udarbejdes med udgangspunkt i en række andre overordnede mål og strategier, dels inden for OUH, dels fra Sundhedsstyrelsen, dels fra Region Syddanmark: 1. SST: Speciallægeuddannelsen status og perspektivering 2. Temaopdelt handlingsplan. En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse 4. Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger. 5. OUH-udviklingsplan Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser. Uddannelsespolitisk oplæg. Danske Regioner Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.. 8. Koncept for Uddannelse og fælles færdighedslaboratorium på Nyt OUH. Side 17/ 17