Strategisk campusplan for DTU
|
|
- Frans Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 28. februar 2011 JSM Strategisk campusplan for DTU 1. Formål Formålet med DTU s strategiske campusplan er at understøtte DTU s rolle som teknisk universitet i absolut international topklasse ved at udnytte den faglige synergi og de organisatoriske og økonomiske muligheder, som er opstået med selvejet i 2001, universitetsreformen fra 2007 og de afsatte globaliseringsmidler. 2. Baggrund Samfundsmæssige behov Internationale rankings af tekniske universiteter viser, at DTU har potentialet til at opnå samme internationale gennemslagskraft som de bedste udenlandske forbilleder. Men det forudsætter en målrettet indsats også hvad angår udviklingen af DTU s campusser. De fysiske faciliteter i form af forskningsinfrastruktur, bygninger og campusser er strategiske udviklingsområder for de højest rangerede universiteter. Gode rammer er med til at tiltrække de bedste internationale forskere og de mest ambitiøse studerende. Med realiseringen af den strategiske campusplan vil DTU leve op til samfundets forventning om, at Danmark har et teknisk universitet i absolut international topklasse, som understøtter den industrielle og erhvervsmæssige udvikling i landet. DTU s Strategi DTU s strategi fastslår, at DTU lægger afgørende vægt på at kunne tilbyde unikke forskningsfaciliteter Derfor indeholder campusplanen en ambitiøs renoverings- og udviklingsplan for målrettede investeringer i teknisk-naturvidenskabelige forskningsfaciliteter i verdensklasse. DTU lægger ligeledes afgørende vægt på at give uddannelserne et eksperimentelt og innovationsfremmende indhold. Derfor indeholder DTU s campusplan en stadig udbygning af læringsmiljøer, undervisningslaboratorier og studenterværksteder til højeste internationale niveau. DTU vil styrke life-science som en stadigt voksende del af det særligt ingeniørrelevante teknisknaturvidenskabelige område. Derfor indeholder DTU s strategiske campusplan en særlig styrkelse af den nye ingeniørfaglighed life-science engineering eller bio-engineering gennem etablering af et internationalt førende bio-engineering miljø i og omkring anden kvadrant på DTU Lyngby Campus. Endelig opfatter DTU kvaliteten af universitetets campusser som afgørende elementer for opnåelsen af DTU s mål. Derfor prioriterer DTU at etablere smukke og funktionelle campusser med et synligt og alsidigt socialt, kulturelt favnende, sekulært og kosmopolitisk campusliv. DTU s campusstruktur i dag I 2001 blev DTU loven vedtaget i Folketinget, hvorved DTU udover en ny ledelsesmodel også blev tildelt bygningsmæssigt selveje for DTU Lyngby Campus. Selvejet har gjort det muligt for DTU at gennemføre en langsigtet investeringsstrategi. I perioden fra selvejet i 2002 og frem til 2009 er der foruden det løbende bygningsvedligehold gennemført reinvesteringer i form af bygningsmæssige renoveringer og nybyg for 910 mio. kr. De store investeringer (der ligger ud over det løbende bygningsvedligehold) har i høj grad udfordret DTU s driftsregnskaber, og har kun været mulige ved økonomisk tilbageholdenhed på andre indsatsområder, en effektiv ledelsesindsats og målrettet samlet styring. DTU vurderer, at selvejet har skabt grundlag for fleksible og effektive investeringer, som sammen med effektiv drift af faciliteterne har understøttet universitetets målopfyldelse. DTU er i dag lokaliseret med fast forskningsbemanding på 13 lokaliteter i Danmark, og DTU driver et center for Arktisk Teknologi bl.a. med bachelorundervisning og et lavenergihus i Sisimiut. Der er gode muligheder for at udbygge og videreudvikle DTU på DTU Lyngby Campus og DTU Risø Campus. 1
2 LOKALITET EJEDE LEJEDE TOTAL UDLEJEDE DTU's FORBRUG m 2 brutto m 2 brutto m 2 brutto m 2 brutto m 2 brutto Lyngby Campus Risø Campus Mørkhøj Frederiksberg Lindholm Århus Charlottenlund Slot og Danmarks Akvarium Silkeborg Hirtshals Høvsøre Sparkær Bornholm, Mors, mm Rockefellercenteret DTU Space DTU (brutto) Lejemål hos Universitets- og Bygningsstyrelsen Øvrige lejemål Tabel 1: DTU s aktivitets- og arealfordeling ultimo Planens mål Samlokalisering Efter fusionen i 2007 mellem DTU og fem tidligere sektorforskningsinstitutioner (i dag Risø DTU, DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet, DTU Aqua (Institut for Akvatiske Resurser), DTU Space (Institut for Rumforskning og teknologi) og DTU Transport) er der gennemført en række organisationsændringer med henblik på at realisere den faglige synergi. I alt er der indtil 2011 flyttet op mod 600 medarbejdere mellem institutter og administrative enheder. De tidligere sektorforskningsenheder er nu velintegrerede i DTU s institutstruktur som nye markante satsningsområder. For at fuldbyrde integrationen af de tidligere sektorforskningsinstitutter i DTU er der nu et stort behov for samlokalisering på DTU Lyngby Campus med henblik på udbygning af forskningssamarbejdet, optimeret fælles anvendelse af faciliteter og inddragelse af forskerstaben fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner i undervisningen. Samtidig får de indfusionerede institutter ved samlokalisering direkte adgang til DTU s generiske kompetencer inden for uddannelse og forskning (bl.a. matematik, matematisk modellering og engineering management). Bio-engineering miljø på Lyngby Campus Ved at samlokalisere den grundlæggende forskning og undervisning for DTU Veterinærinstituttet, DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet, DTU Kemiteknik, DTU Kemi og DTU Systembiologi bliver det muligt at etablere et nyt bio-engineering miljø af verdensklasse med nye unikke forskningsfaciliteter. Samtidig kan udnyttelsen af faciliteterne øges gennem fælles anvendelse af højklassificerede laboratorier og dyrestalde, på samme måde som DTU allerede i dag stiller avancerede nanoskopifaciliteter, rentrum, og supercomputer til rådighed for flere institutter og højteknologiske virksomheder som fælles faciliteter. Særligt om DTU Fødevareinstituttet i Mørkhøj For at styrke integrationen af DTU Fødevareinstituttets aktiviteter i DTU s generelle universitære aktiviteter planlægges aktiviteterne flyttet til DTU Lyngby Campus. Flytningen vil yderligere være en afgørende del til etableringen af det nye bio-engineering miljø. DTU Fødevareinstituttets hovedaktiviteter finder i dag sted i bygninger i Mørkhøj. Bygningernes standard er acceptabel, men de trænger til generel modernisering specielt hvad angår laboratorierne. Flytningen gennemføres som en del af etableringen af bio-engineering miljøet idet synergien mellem DTU Fødevareinstituttet og DTU Systemanalyse, DTU Kemiteknik og DTU Kemi er åbenbare og allerede i gang gennem en delvis flytning af dele af DTU Fødevareinstituttet til Lyngby. 2
3 Særligt om DTU Aqua og Charlottenlund Slot Charlottenlund Slot og et mindre lejemål i Danmarks Akvarium er trods sin meget attraktive placering ikke en hensigtsmæssig forskningslokalisering. De tilhørende laboratoriebygninger og akvarier er for en stor dels vedkommende renoveringsmodne. Den isolerede placering hæmmer integrationen af DTU Aqua i bl.a. DTU s undervisning. Instituttets aktiviteter planlægges derfor flyttet til DTU Lyngby Campus for derved at komme til at indgå i det nye bio-engineering miljø. Særligt om DTU Veterinærinstituttet på Frederiksberg DTU har gennemført en strategisk analyse og planlægning af DTU Veterinærinstituttet s forskning, som viser, at den veterinære forskning vil høste en række afgørende fordele ved i videst muligt omfang at blive samlokaliseret med den øvrige bio-videnskabelige forskning og undervisning på DTU Lyngby Campus. DTU har etableret et stærkt pharma engineering forskningsmiljø, og der er nylig godkendt en kandidatuddannelse i farmateknologi. Det er derfor naturligt at søge dette uddannelsesmæssige tiltag samstemt med etableringen af en forskningsinfrastrukturplatform for vaccineproduktion til erstatning for de nuværende forældede vaccinefaciliteter på Frederiksberg, som både kan understøtte uddannelsen og DTU Veterinærinstituttets faglige aktiviteter og myndighedsopgaver inden for samme område. Særligt om DTU Veterinærinstituttet på øen Lindholm For de virologiske aktiviteter er den isolerede placering på øen Lindholm en væsentlig hæmsko for udviklingen af forskningsaktiviteterne og for udvikling af synergi med de øvrige internationale forskningsaktiviteter ved DTU. Lokaliseringen af de virologiske aktiviteter på Lindholm var oprindeligt betinget af hensyn til smittespredning. Sikkerhedsanalyser viser imidlertid, at dette hensyn ikke betinger en placering på en ø. De forskningsmæssige hensyn peger derfor på, at aktiviteterne flyttes til DTU Lyngby Campus sammen med de øvrige veterinære aktiviteter. Endelig gælder at bygningsmassen på øen Lindholm af så ringe stand, at en totalrenovering er påkrævet. Dertil kommer at driftsomkostningerne til bl.a. færgedrift, vagtberedskab og et helt uacceptabelt højt energiforbrug yderligere peger på en fraflytning. Særligt om Risø DTU DTU Risø Campus huser primært Risø DTU Nationallaboratorium for Bæredygtig Energi, men også sektioner fra andre DTU institutter. Den særlige placering gør DTU Risø Campus velegnet til etablering af unikke forsøgsfaciliteter, som kræver særlige areal- og sikkerhedsforhold (f.eks. nukleart eller biologisk), større pilotanlæg (f.eks. vind, solceller, bio-brændstoffer eller brændselsceller). DTU vil derfor i særlig grad videreudvikle denne anvendelse af DTU Risø Campus. Roskilde Kommune, DTU og Scion DTU A/S samarbejder om udvikling af en erhvervs- og forskerpark med tæt relation til Risø DTU på arealerne. DTU Risø Campus er derfor et attraktivt sted for ambitiøs forretningsnære udviklingsaktiviteter og dermed sted for erhvervssamarbejde og erhvervsdonationer. Særligt om DTU i Århus DTU har i februar 2011 besluttet at lukke aktiviteterne i Århus med udgangen af De bæredygtige dele af DTU Veterinærinstituttets aktiviteter flyttes til DTU i Lyngby, så snart det er muligt. Vækst I forbindelse med overgang til selveje viste en analyse et vist arealoverskud. DTU har siden udnyttet dette arealoverskud dels gennem vækst og dels ved at udleje 12% af bygningsarealerne i Lyngby til nystartede videnintensive virksomheder, teknisk gymnasium, maskinmesterskole mv., så DTU i dag har harmoni mellem behov og areal på DTU Lyngby Campus. Nye aktiviteter skal derfor overvejende huses i nybyggeri (ved indførelse af selveje) 2006/7 (indgang til fusionen 2007) (slut strategiperiode) Ansatte (årsværk) i alt Heraf i Lyngby *note Heraf ph.d Studerende (antal) **
4 Tabel 2: Udviklingen af antallet af ansatte (årsværk) og studerende ved DTU. Note: *Antallet af ansatte lokaliseret i Lyngby i 2013 vil afhænge af stade for samlokalisering. **Allerede i 2011 oversteg antallet studerende Renovering af laboratorier (funktionel forældelse) For den del af DTU s laboratorier, som ejes af Universitets og Bygningsstyrelsen, blev i 2009 gennemført en detaljeret registrering af laboratorierenoveringsbehov som følge af funktionel forældelse, (Unilab). DTU s strategiske campusplan vil sikre, at alle de identificerede renoveringsbehov bliver løst. Det vil for den del, som henføres til DTU Risø Campus primært ske inden for DTU Risø Campus, mens den for Rockefellercenteret, Mørkhøj, Frederiksberg, Århus og Lindholm vil ske ved fraflytning og nybyggeri/renovering på DTU Lyngby Campus. DTU laboratorier ejet af UBST Renoveringsbehov Risø DTU 295 mio. kr. Mørkhøj (DTU Fødevareinstituttet) 127 mio. kr. Frederiksberg (DTU Veterinærinstituttet) 106 mio. kr. Lindholm ø (DTU Veterinærinstituttet) 80 mio. kr. Hangøvej i Århus (DTU Veterinærinstituttet) 30 mio. kr. Rockefellercenteret (DTU Space) 16 mio. kr. I alt 654 mio. kr. Tabel 3: Investeringsbehov til renovering af DTU s laboratorier som ejes af Universitets- og Bygningsstyrelsen (Unilab). Aktuelt eksisterer der på linje med ovenstående et stort ufinansieret investeringsbehov i nye moderne laboratorier og undervisningsfaciliteter også på DTU Lyngby Campus. DTU har med de samme rådgivere gennemført en tilsvarende registrering af renoveringsbehovet med samme metode som Universitets og Bygningsstyrelsen i Unilab-analysen. DTU laboratorier i selveje Renoveringsbehov Biologiske og kemiske laboratorier (GMO 1+2) 481 mio. kr. Tekniske forskningslaboratorier 827 mio. kr. Undervisningslaboratorier 67 mio. kr. I alt mio. kr. Tabel 4: Investeringsbehov til renovering af DTU s laboratorier og læringsrum i selveje på DTU Lyngby Campus opgjort i 2011 med samme metode som anvendt i Unilab. Endelig er der et efterslæb også for DTU Aquas lokaliteter, der i laboratorieomfang og standard svarer til de øvrige analyserede lokaliteter. Efterslæbet skønnes at udgøre ca. 80 mio. kr. Ny forskningsinfrastruktur DTU har behov for en løbende udbygning af forskningsinfrastrukturerne. Siden selvejet til og med 2009 har DTU derfor investeret 517 mio. kr. i ny forskningsinfrastruktur, bl.a. nye rentrumsfaciliteter, supercomputer, nanoskopicenter, el-laboratorium, fermenterings- og systembiologiplatforme. Som led i campusplanen udvides det el-tekniske laboratorium (PowerlabDK) med anden fase, der etableres et laboratorium til forskning i mammale celler i forbindelse med det nye bio-engineering miljø, og den computerbaserede infrastruktur udvides med en e-teknologiplatform. Endelig skabes der rum til det nye Novo Nordisk Center for Bio-sustainabiliy. Derudover har DTU identificeret en række yderligere investeringsbehov, som afhænger af ekstern finansiering f.eks. en international vindtunnel, en procesteknisk forskningsplatform, faciliteter til nano-produktion, et medicoteknikcenter, et optisk laboratorium, et betonlaboratorium og byggekomponentcenter og endelig et nyt nationalt oceangående forskningsskib til erstatning af Dana. Nye undervisningsfaciliteter DTU arbejder målrettet på at udvikle uddannelserne med stadig nye krav til bygninger og faciliteter til følge. De nye uddannelser Bygningsdesign og Design og Innovation baseres begge på atelier-undervisning, hvilket medfører særlige bygningsmæssige behov, og diplomingeniøruddannelserne gennemføres efter CDIO (Conceive, Design, Implement and Operate) principper, hvor der hele tiden vekselvirkes mellem teori og praksis, hvilket stiller særlige værkstedsbehov. 4
5 Campusliv For at gøre DTU Lyngby campus til et af verdens mest attraktive studiemiljøer vil DTU etablere en række byggerier og faciliteter til styrkelse af det nære campusmiljø. Som led i denne udvikling har DTU siden selvejet i 2001 bl.a. udvidet det internationale kollegium Campus Village med 90 pladser og der er etableret to andelskollegier med 149 lejligheder på DTU Lyngby Campus. DTU vil fortsætte udviklingen af Campuslivet, og DTU planlægger bl.a. byggeri af et nyt internationalt kollegium, tilpasning af landskabet og forbedrede trafikale forhold. Forskerpark Der pågår løbende en indsats med at understøtte en effektfuld innovation og videnspredning til samfundet via udvidelse af arealet til rådighed for nye spin-off virksomheder, GTS institutter mv. Forskerparken Scion DTU A/S er et DTU ejet datterselskab lokaliseret i Hørsholm og på DTU Lyngby Campus. Scion DTU A/S indgår p.t. i dialog med Roskilde kommune om Erhvervspark Risø og Kolding Kommune om etablering af en forskerpark. Scion DTU A/S står også bag biotek forskerparken Cobis i København. Udover arealreservation indgår udviklingen af Scion DTU A/S ikke i nærværende campusplan. 4. Planens hovedstruktur DTU ser det ideelle scenario således: Den studenteruddannende hovedcampus vil fortsat ligge i Lyngby, hvor de studerende kan tilbydes den største alsidighed af kurser og uddannelser, ligesom universitetets videnskabelige stab interagerer på tværs af fagdiscipliner. For DTU er det også afgørende at opretholde Risø-lokaliteten med Risø DTU som nationalt laboratorium for bæredygtig energi, med plads til ekspansion inden for dette forskningsområde, hvor DTU allerede i dag har en international styrkeposition og specielt inden for vindenergi er verdensførende. Hertil kommer en strategisk afgørende placering for DTU i Hirtshals, hvor DTU s forskningsskib Dana hører til, og hvor der ligger store lovende vækstmuligheder inden for forskning i akvatiske resurser. Endelig ønsker DTU i samarbejde med lokale kræfter at oprette en forskerpark i Kolding. DTU s campusser planlægges derfor fordelt således: DTU Lyngby Campus som universitetets største og centrale campus for undervisning, forskning, innovation og myndighedsbetjening. DTU Risø Campus som nationallaboratorium for bæredygtig energi med unikke forsøgsfaciliteter, som kræver særlige areal- eller sikkerhedsforhold (nukleart, biologisk), og større pilotanlæg (vind, solceller, bio-brændstoffer, brændselsceller). Strategiske DTU lokaliseringer som er betinget af særlige videnskabelige, uddannelsesmæssige eller teknologiske behov: Forskerparker i Hørsholm og Kolding, vindmølle prøvestationerne i Østerild, Høvsøre og Lindø, fiskeriteknologi og det nationale oceangående forskningsskib Dana i Hirtshals, ferskvandsfisk og akvakultur i Silkeborg, Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut i Grønland og andre lokaliteter ad. hoc. Rationaliseringsprincip Ved at renovere og optimere eksisterende bygninger eller bygge nye er det muligt at mindske arealbehovet pr. ansat eller studerende og samtidig opnå forbedringer i form af nye laboratorier og mere inspirerende arbejdsrum. Ved at etablere avancerede faciliteter, f.eks. højklassificerede GMO laboratorier med henblik på at flere forskningsgrupper anvender de samme faciliteter, kan laboratorieudnyttelsen øges. Ved at bygge faciliteter, som kan benyttes til flere end et formål f.eks. forelæsninger og grupperegning eller atelierundervisning og læsesal kan udnyttelsesgraden af faciliteterne øges. Fremtidig arealfordeling og lokalisering LOKALITET EJEDE LEJEDE TOTAL UDLEJEDE DTU's FORBRUG m 2 brutto m 2 brutto m 2 brutto m 2 brutto m 2 brutto Lyngby Campus Risø Campus Silkeborg Hirtshals Høvsøre Østerild Bornholm, Mors, mm DTU (brutto),
6 DTU (brutto), Lejemål hos Universitets- og Bygningsstyrelsen Øvrige lejemål Tabel 5: DTU s aktivitets og arealfordeling 2020, som planlagt i Strategisk Campusplan (excl. forskerparker). Arkitektonisk strategi DTU har udarbejdet en arkitektonisk plan for campusudviklingen på DTU Lyngy Campus, som indeholder en ambitiøs holdning til udvikling af et stadig mere miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt campus. Den arkitektoniske plan danner grundlag for en ny lokalplan, som forventes vedtaget af Lyngby Tårbæk Kommune i midten af Lokalplanrevisionen tilsigter at muliggøre en fortætning af bygningsmassen ved at tillade lidt højere bygninger og en friere facadeudformning end i dag i en række fortætningszoner kaldet netværkscentre. Dermed bliver det muligt at fastholde DTU Lyngby Campus grønne karakter og eksisterende arkitektoniske kvaliteter samtidig med en større udbygning. Figur 1: DTU Lyngby Campus, nybyggeri og kommende netværkscentre Bæredygtighed Den miljømæssige bæredygtighed forbedres ved samlokalisering i Lyngby især hvad angår energi og klima. Ud over at nye bygninger i sig selv vil være langt mere energieffektive end dem der fraflyttes, så vil de ved at blive placeret på en af DTU s campusser indgå i en sammenhæng bl.a. hvad angår forsyning, som er mindre miljøbelastende, end den de kommer fra. En konservativ beregning viser at energiforbruget for de samlokaliserede aktiviteter vil blive reduceret med mere end 73 % ved den planlagte lokalisering i Lyngby. Ikke mindst en flytning af de virologiske aktiviteter på Lindholm vil bidrage med en meget betydelig energibesparelse. Den sociale bæredygtighed forbedres ved samlokalisering i Lyngby ved at stimulere til udveksling mellem mennesker i fremtidssikrede studiemiljøer, der styrker de faglige færdigheder og de personlige og sociale kompetencer. Målet er at skabe en varieret campus, der er socialt inkluderende og på forskellig vis fremmer brugernes, beboernes og gæsters tilhørsforhold til DTU. Den kulturelle bæredygtighed forbedres ved samlokalisering i Lyngby ved at øge de kulturelle tilbud for medarbejdere og studerende. Udformningen af bygninger, rum og landskab vil blive disponeret så de fremmer æstetiske oplevelser. Kultur, kunst, sport og fritidsaktiviteter vil sikre campus kvaliteter, der kommer brugerne til gode. Samlokaliseringen vil yderligere styrke den internationale udveksling, og de forskellige kulturelle aftryk på Campus vil styrke et varieret, sekulært og kosmopolitisk campusliv. 6
7 Den økonomiske bæredygtighed forbedres ved en mere effektiv bygningsudnyttelse og bygningsdrift. Optimerede udviklingsforløb og byggeprocesser samt bevidst udformning af bebyggelsen med omtanke for de eksisterende strukturer i området, vil medvirke til en harmonisk tilblivelse og effektiv udvikling af Campus. Tidsplan og delprogrammer Realiseringen af DTU s strategiske campusplan opdeles i faser og herunder en række større delprogrammer, som hver især er fagligt og økonomisk begrundede, og som sammen fører til en gradvis realisering af campusplanens vision. Faseopdelingen og delprogrammerne som omfattes af nærværende plan og økonomi er vist i nedenstående tabel 6. Delprogrammerne vil blive justeret som led i den kommende planlægning. Afhængig af ekstern finansiering og sponsering etableres supplerende unikke forskningsfaciliteter og gennemføres en række byggerier til generel forbedring af campusmiljøet. Organisation Den største udbygning vi ske på DTU Lyngby Campus, som er under DTU s selveje. Udbygningen vil blive planlagt og gennemført af DTU Campus Service som er DTU s facilities management organisation. Udbygning og renovering på DTU Risø Campus vil ske i tæt samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det er DTU s mål, så snart det er muligt, at overtage DTU Risø Campus i DTU selveje. Derfor vil de forestående laboratorierenoveringer, udbygninger og løbende vedligeholdsarbejder på DTU Risø Campus ske i en tilpasset overgangsmodel, i hvilken arbejderne håndteres af DTU Campus Service. Økonomi Det økonomiske fundament udgøres af DTU s egne midler, fonds- og erhvervsdonationer, globaliseringsmidlerne, frigjorte midler ved fraflytning fra lejede lokaler (herunder ejendomme som ejes af Universitets- og Bygningsstyrelsen) og endelig rationaliseringer og sparede driftsmidler. Der er meget betydelige driftsmæssige fordele forbundet med at samlokalisere teknisk krævende aktiviteter inden for teknisk videnskab. Dette viser sig bl.a. ved betydelige energibesparelser, udnyttelse af specialuddannet servicepersonel mv. Der er som led i udmøntningen af globaliseringsmidlerne i finansloven afsat midler til at imødekomme renoveringsbehov som følge af funktionel forældelse af laboratorier ejet af Universitets- og Bygningsstyrelsen, de såkaldte Unilabmidler, se tabel 3. Disse midler er en væsentlig forudsætning for finansiering af DTU s strategiske Campusplan. En skematisk oversigt over campusplanen er givet i tabel 6 nedenfor. Enhed Tidsplan Fra Til Investering Fase Samlokalisering: DTU Space, DTU Aqua, DTU Food og DTU Vet på DTU Lyngby Campus DTU Space Kbh, Rockefeller Lyngby, ny b m m2 80 mio. kr. 1 Fortætning DTU Kemi Lyngby, b201 Lyngby, renovering 4800 m2 b206/ m2 90 mio. kr. 1 DTU Fødevareinstituttet Mørkhøj og Frb m2 Lyngby, bio-engrg. center b201/202/ m2 312 mio. kr. 1 DTU Aqua Charlottenlund Charlottenlund 4467 m2 Fælles dyrestalde Frb, Mørkhøj og Lindholm DTU Veterinærinstituttet Frederiksberg m2 Lyngby, bio-engrg. center b201/202/ m2 102 mio. kr. 1 Lyngby, ny b m2 74 mio. kr. 1 Lyngby, bio-engrg. center b201/202/ m2 261 mio. kr. 2 Vaccinefabrik pilotanlæg Frederiksberg Lyngby, ny b m2 64 mio. kr. 2 7
8 DTU Veterinærinstituttet Århus, Hangøvej Lyngby, nybyg 3245 m m2 71 mio. kr. 2 DTU Veterinærinstituttet Lindholm Ø m2 Lyngby, bio-engrg. center b201/202/ m2 216 mio. kr. 3 Nybyg til læringsmiljøer, forskning og vækst på DTU Lyngby Campus Forskningssynergi og Vækst i Lyngby Lyngby, ny b324 læringsmiljø 3500 m2 90 mio. kr. X Opdatering og renovering Kvalitetsløft Lyngby, renovering af læringsmiljøer af læringsmiljøer 34 mio. kr. X Nybyg til læringsmiljøer, Vækst i Lyngby Lyngby, ny b112 forskning og vækst 6500 m2 154 mio. kr. 2 Ny forskningsinfrastruktur Nationalt vindmølle Industrisamarbejde Østerild, terræn, testcenter Østerild installationer 150 mio. kr. X PowerlabDK fase 2, Industrisamarbejde Lyngby, ny b329b intelligent elnet 70 mio. kr. X Laboratorium til 2013 Vækst som flg. af Lyngbg, ny bygning mammale celler samlokalisering 1500 m2 75 mio. kr. 2 e-technology server platform 2015 Vækst som flg. af samlokalisering Lyngby eller Risø, serverhotel 1200 m2 33 mio. kr 1 Campusudvikling Ny kantine Lyngby, ny b mio. kr. X Gæsteforsker-boliger Otto Mønsted Residence 10 mio. kr. X Landskab og 2013 Lyngby og Risø trafikrenovering 100 mio. kr. X Opretning af funktionel forældelse (Unilab og egen analyse) Frederiksberg, Lindholm, Eksisterende Nybyg i Lyngby, se Indeholdt i Mørkhøj, Århus, (Unilab) laboratorier ovenstående ovenstående X DTU Risø Eksisterende Renovering eller (Unilab) laboratorier nybyg på Risø 295 mio. kr. 1 DTU Lyngby (Egen analyse) Eksisterende laboratorier Renovering i Lyngby mio. kr. Delvist indeholdt nedenfor X Generel renovering og mindre projekter Generel renovering Lyngby og Risø 463 mio. kr. X Reservation til mindre Lyngby og Risø projekter 300 mio. kr. X Tabel 6: Faser og delprogrammer i DTU s strategiske campusplan. Beløb er skønnede byggeomkostninger i henhold til Universitets- og Bygningsstyrelsens standard 2010 m2-priser reguleret for særlige forskningskrav til f.eks. virologiske sikkerhedsforanstaltninger. Detaljerede budgetter for de enkelte projekter findes i DTU s bestyrelsesgodkendte budget og handlingsplan som findes på DTU s hjemmeside. 8
Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
Aktstykke nr. 42 Folketinget 2012-13 Afgjort den 18. december 2012 42 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 4. december 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases
Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Ballerup 12. maj 2014 v. Økonomi- og administrationschef Uffe Gebauer Thomsen
Læs mereStatus for større byggeprojekter
Status for større byggeprojekter DTU s Budget 2011 samt overslag 2012-2015, Handlingsplan & hovedtal blev vedtaget af bestyrelsen 22. november 2010. I budgettet indgår DTU s Moderniserings- og Renoveringsplan
Læs mereBygherreforeningen- Kernekompetencer DTU-Danmarks Tekniske universitet. Ole Kristian Bottheim Plan & Projektchef
Bygherreforeningen- Kernekompetencer DTU-Danmarks Tekniske universitet Ole Kristian Bottheim Plan & Projektchef Bygherrens kernekompetencer Historik DTU s strategi Campus Service s strategi Udbudsstrategi
Læs mereAktstykke nr. 56 Folketinget Afgjort den 1. februar Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. januar 2018.
Aktstykke nr. 56 Folketinget 2017-18 Afgjort den 1. februar 2018 56 Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. januar 2018. a. Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets
Læs mereUdgiften i hele lejeperioden afholdes af AU.
Finansudvalget 2018-19 Aktstk. 105 Offentligt Aktstykke nr. 105 Folketinget 2018-19 105 Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 19. marts 2019. a. Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder
Læs mereCAS Service Leverance Aftale
CAS Service Leverance Aftale INDHOLDSFORTEGNELSE CAS SERVICE LEVERANCE AFTALE...3 1.0 DEFINITIONER...3 1.1 AFTALEN...3 1.1.1 AFTALEGRUNDLAG...3 1.1.2 AFTALENS FORMÅL...3 1.1.3 AFTALEN...4 1.1.4 IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT...4
Læs mereOptag 2017 Kandidatuddannelsen, civilingeniør
Optag 2017 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen
Læs mereOptag 2016 Kandidatuddannelsen, civilingeniør
Optag 2016 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen
Læs mereOptag 2015 Kandidatuddannelsen, civilingeniør
Optag 2015 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Nikolaj Knøsgaard Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet Campus Service
Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Praktisk anvendelse af FM nøgletal DFM Konference 2013 Facilities management fra strategi til praksis Torsdag den 24. januar 2013 29-01-2013 DTU Historisk Den
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereAarhus Universitets udbygningsplaner. Mandag, den 17. december 2007
s udbygningsplaner Mandag, den 17. december 2007 Rammer og muligheder Radikalt nye randbetingelser: Globaliseringsmilliarderne Vækst krav til fysisk udbygning Fusionerne Spørgsmål om struktur, hvis høste
Læs mereOptag 2018 Kandidatuddannelsen, civilingeniør
Optag 2018 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen
Læs mereFolketingets Videnskabsudvalg - besøg på Nørre Campus
Folketingets Videnskabsudvalg - besøg på Nørre Campus Den 29. september 2008 Dias 1 Dagens program 12:40 Velkommen til Nørre Campus og universitetet, ved Bodil Nyboe Andersen Hvorfor nybyggeri på Nørre
Læs mereOptag 2011 Kandidatuddannelsen, civilingeniør
Optag 211 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på
Læs mereAktstykke nr. 46 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 4. december 2012.
Aktstykke nr. 46 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 46 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 4. december 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet afgiver ved dette
Læs mereOptag 2013 Kandidatuddannelsen, civilingeniør
Optag 213 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende, der er optaget
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereOptag 2010 Kandidatuddannelsen
Optag 21 Kandidatuddannelsen Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereNyt væksthus til plante- og fødevareforskning på Frederiksberg Campus område 2
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 5. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse BILAG 1 SAGSNOTAT 16. JANUAR 2017 Vedr. Sagsbehandler Campus Service Nyt væksthus til
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet SAS seminar den 5. maj 2011 Strategisk ressourcestyring i staten Stig Juhl Madsen Underdirektør Økonomi og regnskab Risø Campus Lindholm DANA Høvsøre Lyngby Campus SCION-DTU
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereFRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp
FRI s årsmøde 2016 Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering Ved direktør Gyrithe Saltorp 1 1. Hvem er vi i Bygningsstyrelsen? 2. Rammevilkår pt. under forandring 3. Hvordan arbejder
Læs mereFremtidens byggematerialer afprøves på DTU
Fremtidens byggematerialer afprøves på DTU Forskning i byggematerialer på DTU Forskning i byggematerialer er vigtig for såvel bygge- og anlægssektoren som for brugerne af den infrastruktur og de bygninger,
Læs mereDTU s innovationspolitik
DTU s innovationspolitik DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets virksomhed.
Læs mere[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] CAMPUS I BYMIDTEN HVILKE STRATEGIER HAR AARHUS UNIVERSITET FOR AT INTEGRERE BYENS FUNKTIONER PÅ CAMPUS?
[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] CAMPUS I BYMIDTEN HVILKE STRATEGIER HAR FOR AT INTEGRERE BYENS FUNKTIONER PÅ CAMPUS? Aarhus Universitet og byen Arkitekt C.F. Møllers og landskabsarkitekt C. Th. Sørensens
Læs mereØget energieffektivitet og lavere FM-kostninger
Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:
Læs mereMasterplan - UCC 2020 Campus København
NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan
Læs mereStrukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET
Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereBENT LORENZEN BYGNINGSCHEF
BYGNINGSCHEF 1 Program Visionen Emdrup Planen Byggeproces Vores bidrag 2 Visionen Miljøerne på Risø får mulighed for at etablere uddannelser Forsknings- og uddannelsessamarbejder med øvrige universiteter
Læs mereTILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET
TILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET Vedtaget af Borgerrepræsentationen den XX.XX.2010 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 7 Bilag 1. Bestyrelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 7 Bilag 1. Bestyrelsen S A G S N O T A T 31. AUGUST 2010 Vedr.: Pkt. 7 Bilag 1 Campusplan 2010 og orientering om
Læs mereI MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark
I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,
Læs mereBusiness Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner
Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereFondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:
Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte
Læs mereIndstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013
Læs mereAktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.
Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14 10 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereUniversiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer
Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd
Læs mereLABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter
LABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter Den særlige oplevelse Freie Universitätm, Berlin Den særlige oplevelse Salk Institute, San Diego, US > læringsrum Den
Læs mereAktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.
Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets
Læs mereCAMPUS SERVICE SERVICE LEVERANCE AFTALE (SLA)
CAMPUS SERVICE SERVICE LEVERANCE AFTALE (SLA) MELLEM DTU CAMPUS SERVICE (CAS) OG BRUGER SERVICE LEVERANCE AFTALE SERVICEHÅNDBOG BILAG 1 Lokalitetsspecifikke aftaler mellem Bruger og CAS Senest opdateret
Læs mereHvad er GeoPark Odsherred?
GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet
Læs mereIndstilling. Støtte til etablering af energiforskerpark
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 7. november 2008 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Støtte til etablering af energiforskerpark 1. Resume Som et led i den samlede
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Langsigtede mål
Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,
Læs mereSvømmecenter i Aars - fase II
Svømmecenter i Aars - fase II Projektet har til formål at forberede rammerne for den fremtidige konkurrenceudsættelse af svømmecentret. Kultur og Fritidsudvalget den 9. januar 2019 Styregruppemøde nr.
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereAktiviteter og resultater
Aktiviteter og resultater 2012-2018 Børge Obel, bestyrelsesformand, DeiC DeiC konference 2018 10/12/2018 S 1 > Baggrunden > Etableret 2012 ved en aftale mellem Forsknings- og Innovationsstyrelsen og universiteterne.
Læs mereAktstykke nr. 138 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 12. august 2013.
Aktstykke nr. 138 Folketinget 2012-13 Afgjort den 4. september 2013 138 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 12. august 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets
Læs mereStatus for byggeprojekter
Status for byggeer Sagsfremstilling: Investering- og Moderniseringsplan - oplister universitetets igangværende og planlagte større bygge- og anlægser samt store apparaturinvesteringer. For så vidt angår
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs merePotentialer og udfordringer for uddannelser. Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Danmarks Tekniske Universitet
Potentialer og udfordringer for uddannelser Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Indhold af præsentation Udfordringer, potentialer og instrumenter Udgangspunktet - ARTEK
Læs mereForslaget medfører ikke merudgifter for staten.
Aktstykke nr. 152 Folketinget 2017-18 Afgjort den 26. marts 2014 Tidligere fortroligt aktstykke i af 26. marts 2014. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 21. juni 2018. 152 Uddannelses-
Læs merePerspektiv- og Investeringsplanen for bygningsområdet på KU Sagsbehandler: Koncern-økonomi og Campus Plan & Byg
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 41, 15. september 2009 Pkt. 06 Bilag 3. Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 7. SEPTEMBER 2009 Vedr.: Perspektiv- og Investeringsplanen
Læs mereResumé af byggeprogram vedr. Om og nybygning af Østruplund samt bæredygtighedsvurdering
Resumé af byggeprogram vedr. Om og nybygning af Østruplund samt bæredygtighedsvurdering Senest ajourført den 28. juli 2010 RESUMÉ AF BYGGEPROGRAM 1. GENEREL BESKRIVELSE Indledning Nærværende notat er et
Læs mereAktstykke nr. 135 Folketinget Afgjort den 23. juni Transport- og Bygningsministeriet. København, den 22. juni 2016.
Aktstykke nr. 135 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 135 Transport- og Bygningsministeriet. København, den 22. juni 2016. a. Transport- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereScion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation
Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereÅbent hus på DTU Risø Campus
Åbent hus på DTU Risø Campus Program : Foredrag kl. 16.00 Vindenergi i Danmark Forskningsmøllen Den nationale vindtunnel Tur til møllerækken kl 17.15 Indvielse af møllen med forfriskninger kl. 17.40 1
Læs mereCITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities
CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Det Intelligente Energisystem 26. marts 2015 (Al)Fred Heller Lektor på DTU Byg alfh@byg.dtu.dk 71 mio kr. (øges løbende) 44 mio kr. i tilskud
Læs mereSeminar om Campusutvikling
Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med
Læs mereCenter for Skov, Landskab og Planlægning, KU. Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere
Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere Rekvirent Rådgiver Skov & Landskab Orbicon A/S Rolighedsvej 23 Ringstedvej 20 1958 Frederiksberg
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereHOVEDELEMENTER I MASTERPLAN FOR DEN FYSISKE UDVIKLING AF AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET
HOVEDELEMENTER I MASTERPLAN FOR DEN FYSISKE UDVIKLING AF MASTERPLAN FOR AU S FYSISKE UDVIKLING Bestyrelsen godkendte 11. april 2018 visionerne for AU s fysiske udvikling. Masterplanen er universitetets
Læs merePolitik for myndighedsbetjening
Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets
Læs mereMetropols Bygningsstrategi
Metropols Bygningsstrategi 04.12.2012 204.12.2012 Bygniingsstrategi Hvorfor en Bygningsstrategi? Antallet af studerende på de sundhedsfaglige uddannelser vokser Vision om at samle organisationen i stærke
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereNotat om Letbanen - der bør føres gennem DTU
Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor
Læs mereDTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet
DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny
Læs mereAktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13. Afgjort den 30. maj 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013.
Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13 Afgjort den 30. maj 2013 109 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereHar i forsknings ideen?
Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler
Læs mereHelhedsplan for Syddansk Universitet
Helhedsplan for Syddansk Universitet DEL 1 Prognoser og strategi for alle campusområder 2015-2025 December 2015 Indhold Forord s. 3 Introduktion s. 4 Arealer og persontal s. 6 Prognoser s. 7 Overordnet
Læs mereLindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser
Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter
Læs mereAnders B. Møller Driftchef. Claus M. Rasmussen
Danmarks Tekniske Universitet Indlæg Årskonference DFM Netværk 22-23 marts 2018 Anders B. Møller Driftchef Campus Service DTU Claus M. Rasmussen Bygherrechef Campus Service DTU DTU IN PROFILE DTU Lyngby
Læs mereBy- og Landskabsudvalget Møde den kl Side 1 af 5. Punkt
Punkt 5. Godkendelse af Kommuneplantillæg 4.059 og Lokalplan 4-4-118 Blandet bolig, erhverv, uddannelse mm., Fredrik Bajers Vej, Universitetsområdet (1. forelæggelse) 2017-045884 By- og Landskabsforvaltningen
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mereHerlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)
Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende
Læs mereTillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007
Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats
Læs mereODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010
ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereRealisering af energibesparelser via ESCO
Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereÅrsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?
Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier
Læs mereREKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010
17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereVIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt
VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereTEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.
TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår
Læs mereKoncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1
KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka
Læs mereForskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark
Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk
Læs meredet natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Forord I denne pjece redegøres for hoved tallene i budget 2015 for Det Natur- og Biovidenskabelige
Læs mereIT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo
IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:
Læs mere/2017. Juni Rigsrevisionens beretning om veterinært laboratoriebyggeri på DTU
19/2017 Rigsrevisionens beretning om veterinært laboratoriebyggeri på DTU afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger 147.281 1849 237 1976 Juni 2018 114.6 22.480 908 19 / 2017 Beretning
Læs mere