Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: Journalnr: K.391 Dato: 28. februar Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan kjls@kjls.dk 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr af 15/12/2010 ) 7. stk. 3

2 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2011 og 2012 (jf. handlingsplanen for 2011) og resultatet for 2011 er ligeledes indsat i skabelonen Tabel 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2011 Resultat (gl. opgørelsesmetode) KUN til orientering resultat 2012 måltal 0, ,4 13, ,3 8, måltal 2 En tidligere fejlagtig håndtering af elever med central afgangsårsag=2 (Eleven kunne ikke kontaktes) er blevet rettet således at disse elever modsat tidligere nu indgår i basispopulationen som afbrudte.

3 Evaluering af resultater og indsats af handleplan for blev et år med flere der søgte ind på uddannelsen til landmand. Et år hvor der var krise i samfundet, det var svært at finde arbejde. De unge der var færdige i folkeskolen søgte uddannelse lige efter folkeskolen. Ikke alle var afklarede i hvad de skulle vælge, men da de ikke kunne finde et arbejde gik de i gang med en uddannelse. Vi som skole havde forventet et elevindtag på 57 på grundforløbet men det endte på 76, altså et indtag der var 33% stører end det vi havde forventet. Hvad var så grunden til den store forøgelse i indtaget? Vi har oplevet mange flere der gik ind i uddannelsen der ikke har været 100 % landmænd. Før var man helt afklaret med at man skulle være landmand hvis man gik ind i uddannelsen. Vi har oplevet mange der ikke har været klar over hvad de er gået ind til. Et frafald på 13,4 % er for højt og det specielt når vi havde forventet 4 %. Vi har været listen igennem og der er 2 grupper af frafald som vi finder problematiske, nemlig unge der ikke har været afklaret da de er startet på uddannelsen og unge der har svært ved at tilpasse sig til det at være i et fællesskab. På hovedforløbene har vi et 8,3 % og der var det forventede 3 %. Her ser vi også en væsentlig stører frafald. Hvis vi går ind og analyserer på dette tal finder vi forskellige grunde til frafald. Nogle skyldes at de unge i forbindelse med personlige problemer har fravalgt sig landbrugsuddannelsen. Nogle havde svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen, når de stiftede familie. Andre er løbet ind i problemer med deres praktikplads. Der har ikke forskellige forventninger fra elever og fra læremestrene. Nogle har haft svært ved at overholde aftaler. 2. Forældreinddragelse i de unges uddannelse. Indsatsen har været rettet mod de unges forældre. Vi har prøvet at være mere tær på dem der har betydning for at de uddannelssøgende ikke dropper ud. Vi har haft forældrene til samtaler om de unge. Vi har inviteret arbejdsgiverne sammen med de unge. Vi synes at disse tiltag har givet mere fællesskab mellem arbejdsgivere elever og elevernes forældre. Vi vil fremad fortsætte med at prøve at få det tætte samarbejde op at stå. 3. Brug af forskellige indlæringsmetoder. Vi har inddraget praktik erfaringer i undervisningen. Eleverne skal i praktik perioden indsamle viden/notater. Disse vil så i visse situationer være baggrundsviden for den enkelte elev. Det er helt klar en styrke at eleverne skal/kan bruge det de har prøvet i praktikken. Vi vil arbejde videre med dette tiltag. Videre fremad vil vi gerne arbejde videre med at udvikle et praktikhæfte til notater fra praktiktiden, og på denne måde flette teori og praktik sammen.

4 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen skal redegøre for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder: hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra og hvorfor de falder fra. Der skal her tages udgangspunkt i skolens handlingsplan for 2011 og således bygges videre på analysen og indsatserne her. Analysen foretages på baggrund af udtræk fra f. eks.: UNI-C s database, Kvartalsopdateringer, UU-centrene og egne undersøgelser og data. Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2009/ / / /13 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer. Efter at have gennemgået skolens frafald, finder man en klar linje. Mange af de der falder fra gør det i den første del af skoleperioden. Det er fortrinsvis elever der er lidt ældre, elever der på et meget sent tidspunkt vælger landbrugsuddannelsen, elever der af vejledere er blevet presset til at gå i gang med en landbrugsuddannelse, endelig er der også elever der har valgt at starte på uddannelsen af økonomiske grunde. De falder fra i den første del af uddannelsen. Grunden til de falder fra er at de ikke havde kendskab nok til det de er gået i gang med. Der stilles krav til dem. Endelig falder nogle fra grundet at de ikke har råd til at gå i skole. De har ingen praktik aftale.

5 4. Særlige indsatsområder i 2012 Indsatsområder Et indsatsområde er et område indenfor skolens aktivitet, hvor skolen på baggrund af analysen jf. afsnit 3 vurderer, at der er behov for en særlig indsats for forbedringer. Indsatsområder kan videreføres og udbygges fra 2011 dog med nye effektmål. Det er vigtigt, at indsatserne har en entydigt defineret målgruppe, således at effekten bliver målbar. Skolen skal i sin beskrivelse af indsatsområderne inddrage informationer fra afsnit 2 og 3. Det skal således fremgå klart, hvorfor netop denne indsats vælges. Der skal være en klar sammenhæng mellem analysen af skolens udfordringer, den valgte indsats og de opstillede mål i forhold til at øge gennemførelsen i 2012 og Et indsatsområde kan strække sig fra et til tre år. Skolen skal: udvælge mindst 2 og højst 5 indsatsområder afhængigt af skolens udfordringer, størrelse og kompleksitet, prioritere sine indsatsområder ud fra hvilke, der vurderes at have den største effekt, inddrage erfaringerne fra de foregående år, beskrive, hvordan virkningen af et indsatsområde evalueres og måles, beskrive hvert indsatsområde ved brug af skema 1. Skema 1. Indsatsområder uden medfinansiering. Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, der er indsatser, således at hvert indsatsområde beskrives i hvert sit skema. Indsatsområde nr. : 1 Titel : Kendskab til uddannelsen inden start. Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen/ forventet effekt: Baggrunden skal ses i forhold til at der i året der er gået har der vært nogle der er startet uddannelsen uden ret meget kendskab til uddannelsen. Målgruppen er specielt dem der melder sig til uddannelsen kort tid før start. Ingen skal kunne optages uden at de har været igennem en afklarings test. Samtaler og så skal der sammensættes en afklaringsplan for de enkelte. At dem der kommer ind i uddannelsen også er dem der vil landbrugsuddannelsen. Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: Start 1. maj Planlagt sluttidspunkt: Slut 1. maj Evalueringen skal ske i henhold til at dem der vælger uddannelsen også har reelle chancer inden for uddannelsen.

6 Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, der er indsatser, således at hvert indsatsområde beskrives i hvert sit skema. Indsatsområde nr. : 2 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Titel Forventninger til lærested og læremesters forventninger til eleven. Vi har nogle gange været udsat for at der var meget forskellige forventninger til hvad læremester og elev samt dennes forældre forventede sig af praktikken. Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen/ forventet effekt: Grundforløbselever og 1. hovedforløbselever og disses læremestre. Lave en beskrivelse af hvad man forventer af hinanden. Plan for de første dage i praktik. At dem der er ude i praktikken ikke vil stå med bristede forventninger ja og det samme for læremestrene. Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: 1. maj 2012 Planlagt sluttidspunkt: 1. maj 2015 Evalueringen kan ske ved hjælp af et tilfredsheds barometer. Altså et spørgeskema der henvender sig til alle parter.

7