Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Roskilde Handelsskole Institutionsnummer: Dato: 27. februar 2009 Underskrift: Jorun Bech Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr ) 7. stk. 3

2 Indledning I 2009 er det anden gang, at skolen skal indsende en handlingsplan for øget gennemførelse. Skabelonen følger i store træk strukturen fra 2008, men er dog søgt forenklet. Som noget nyt kan skolerne i 2009 udpege et ekstra indsatsområde, hvor skolen vurderer, at den ved at sætte ekstra ressourcer ind kan yde en særlig indsats for at øge elevernes gennemførelse eller for at øge optaget. Til det indsatsområde kan skolen søge om medfinansiering fra Undervisningsministeriet. De skoler, der søger om finansiering af et indsatsområde, skal redegøre for, hvor meget denne ekstra indsats vil forbedre skolens samlede målsætning. Skolen skal derfor angive et måltal for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering og ekskl. medfinansiering. Indsatsen for at forbedre resultater omkring gennemførelse kræver tid. Det skal derfor understreges, at skolens indsats i 2009 naturligvis kan bygge videre på arbejdet i 2008.

3 1. Opnåede resultater i 2008 og målsætning for Nedenfor skal skolen angive oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start. Der angives den historiske udvikling det eksisterende måltal (jf. handlingsplanen for 2008) og resultatet for Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2008 fastsætte de fremtidige måltal for 2009 og 2010, jf. afsnit 2. Opnåede resultater i 2008 og målsætning for Historisk udvikling Mål og resultat 3 Fremtidige mål* Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start måltal 2008 resultat måltal måltal** Grundforløb under ét 18,9 % 18 % 16 % 21 % 16 % 15 % Hovedforløb under ét 4,08 % 4 % 3 % 6 % 3 % 3 % * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale ** Kan revideres i 2009 Såfremt skolen søger om finansiering af et ekstra indsatsområde, skal der nedenfor angives et måltal for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering. Måltal 2009 og 2010 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* måltal måltal** Grundforløb under ét Hovedforløb under ét * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale ** Kan revideres i Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2005 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2006 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal 2010

4 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2008 (2 sider) 1. Skolen skal redegøre for, i hvilket omfang skolen har opfyldt sin målsætning for handlingsplanen i 2008, jf. ovenstående tabel. Skolen kan således redegøre for, hvorfor/hvorfor ikke målet er nået. 2. Skolen skal for hvert indsatsområde i handlingsplanen 2008 redegøre for den opnåede effekt af indsatsen. Redegørelsen skal indeholde skolens erfaringer med, hvad skolen vurderer, har virket hhv. ikke har virket. Ad 1. Roskilde Handelsskoles mål om nedsættelse af frafaldet på grundforløb og hovedforløb i skoleåret har vist sig ikke at holde, tværtimod er der en stigning i frafaldet. Langtidseffekt. Der er ingen tvivl om, at effekten af vores særlige indsatsområder 2008/09 først vil kunne aflæses når fraværstallene fra indeværende skoleår er gjort op. Hertil kommer, at der også skal medregnes en form for indkørings eller etableringsfase i implementeringen af de forskellige indsatsområder førend at en egentlig positiv eller negativ effekt reelt kan vurderes. Vi har stadig en forventning om en positiv effekt på længere sigt. Svagere elever. Vi har samtidig at gøre med en elevgruppe, hvor størstedelen af vores elever har en svag social og/eller faglig baggrund. Vi har stadig en stigning i antallet af elever der søger ind på skolen, men der er heller ingen tvivl om, at vi har mange der tilhører den førnævnte kategori. Det er jo derfor vi gør den ekstra indsats og har fokus på vores særligt udvalgte indsatsområder, men vi er også klar over at det netop for denne gruppe af elever kræver en helt speciel indsats på flere områder. Mulighed for at få job. I mange år har der været en reel mulighed for at vores elever har kunnet få et job uden en egentlig færdiggjort uddannelse. Mangel på arbejdskraft har gjort, at der har været konkurrence fra det private arbejdsmarked om eleverne. Vi mener, at den seneste økonomiske afmatning vil få indflydelse på dette. I det positive lys vil flere unge tage en uddannelse for at være bedre stillet på arbejdsmarkedet, og det kan være at den øgede konkurrence også vil smitte af på elevernes faglige indsats og øge elevernes motivation for at være på skolen. Vi ser fortsat meget optimistisk på, at vores særlige indsatsområder på længere sigt vil have en positiv effekt. Dette baserer vi i høj grad på vores egne oversigter over det foreløbige frafald i skoleåret 2008/2009 samt mundtlige tilkendegivelser fra egne ansatte og elever. Øget fokus på brug af frafaldskoder i For at kunne målrette vores indsats mod de frafaldstruede elever, har vi besluttet at øge vores fokus på frafaldskoderne i skoleåret Dette skal ske i tæt samarbejde mellem kontaktlærere, studievejledere, ungdomskonsulent og vores administration. Når en elev bliver udmeldt, er det vigtigt, at årsagen/årsagerne til at eleven forlader skolen bliver noteret, således at årsagen ikke kun registreres som mgl.studieaktivitet, men at årsagerne bag den mgl. studieaktivitet også bliver nedskrevet. Dette kan vise sig i form af en mere nøjagtig frafaldskode.

5 Ad 2. Fastholdelse af elever gennem en tæt personlig kontakt til afdelingens ansatte Kontaktlærerne har i år fået flere kontaktlærertimer således, at der kan opnås en tættere personlig kontakt med eleverne. Udover dette har det været kontaktlærernes ansvar at lave elevplaner og været ansvarlig for at følge op på elevernes fravær. Vi mener hermed, at vi i allerhøjeste grad har sat fokus på og styrket kontaktlærerrollen. På skolen tilbyder vi også mentorordning. Dette er også blevet præsenteret ved indslusningssamtalerne og ved skolestart i august måned havde 33 elever bedt om en mentor. Dette tal viser, at der i allerhøjeste grad også er et ønske fra elevernes side om en tæt personlig voksenkontakt. Ungdomskonsulenten, som er ansvarlig for skolens studiemiljø, er i tæt kontakt med eleverne i dagligdagen og med de øvrige ansatte om elevernes trivsel på skolen. Herudover har han samtaleforløb med elever der kan have sociale eller følelsesmæssige vanskeligheder. Elevundersøgelsen viser stor tilfredshed med disse samtaler. Her er 93,5 % af eleverne tilfredse/meget tilfredse og 140 af eleverne har været i personlig kontakt med denne. Ved mere alvorlige og behandlingskrævende vanskeligheder henvises eleverne til vores psykolog, som er til stede på skolen en eftermiddag om ugen Studievejlederne følger elevernes tæt i forbindelse med alt, hvad der har med uddannelsesvalg at gøre og fraværssamtaler På skolen lægger vi stor vægt på, at der i det daglige er en god kontakt og stemning mellem lærere og elever. Mange af disse gode relationer opbygges gennem undervisningen, men også i allerhøjeste grad på baggrund af ovennævnte personlige samtaler. Herudover giver de forskellige sociale aktiviteter på skolen (se næste indsatsområde) f.eks. idræt, fælles arrangementer, studierejser også lærere og elever mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Desuden er der en masse fælles oplevelser der er med til at opbygge og styrke relationerne lærere og elever imellem. Vi synes, at vi med ovennævnte tilgang i allerhøjeste grad tilkendegiver over for eleverne, at vi meget gerne vil dem og stiller os til rådighed i tilfælde af mere krævende samtaler og problemstillinger. Særligt er vi på vejledersiden (ungdomskonsulent og studievejledere og psykolog) godt dækket ind i forhold til at alle, er efteruddannede til at kunne varetage sådanne samtaler inden for denne målgruppe. I lærergruppen er det mere blandet. Det gælder både i forhold til, hvordan den enkelte lærer oplever egne kompetencer i forhold til at varetage en kontaktlærerfunktion (elevsamtaler), og for enkelte lærer er det stadig et spørgsmål, om denne socialpædagogiske opgave hører under Hg-lærerfunktionen. Fra ledelsesside blev det samtidig besluttet, at alle lærere og vejledere skulle på et 3 dages kursus (2 hele dage og 2 halve dage fra august til start januar) som blev varetaget af In-team /job-katapulten). Temaerne for disse kursusgange var DISC-profil, coaching og assertionstræning. Målet med kurset var både udvikling og refleksion inden for det enkelte team og i forhold til, at den enkelte lærer kunne erhverve sig nogle samtaleværktøjer. Overordnet kan vi konkludere, at vi stadig mener, at dette indsatsområde er nødvendigt for at fastholde flere elever på uddannelsen. Det er nødvendigt at inkludere denne del og have fokus på dette indsatsområde i arbejdet som både vejleder og lærer. Dette mærker vi dagligt i vores arbejde med eleverne og fra deres respons. Samtidig er vi også klar over, at der er ting, som skal indarbejdes over tid. Dette gælder både i forhold til, hvor grænsefladerne mellem de enkelte vejlederfunktioner og kontaktlærerfunktionen ligger, men også i forhold at respektere og anerkende, at det er en funktion, som skal indarbejdes over tid (nye lærerrolle).

6 Ro i undervisningen gennem classroom management Vi har endnu ikke fået arbejdet så grundigt med dette indsatsområde i indeværende skoleår. Vi har ikke fået afholdt kurser om class-room management og haft den vidensdeling på vores fælles Hg møder og teammøder, som vi havde håbet på. Vi har dog overordnet fået præciseret i vores elevhåndbog og i de enkelte klasser, hvilke forventninger vi har til vores elevers studieadfærd. Det gælder både i undervisningen og i frikvarterer. Derudover har vi strammet op omkring vores fraværsprocedurer. Disse tiltag skulle gerne have den effekt, at flere elever møder til undervisningen, at der er mere ro, og at der arbejdes mere seriøst fra flere enkelte elevers side. Ro i undervisningen er dog et tilbagevendende tema og ofte til diskussion på eksempelvis teammøder og i pauser. Vi er af den opfattelse, at det er et vigtigt indsatsområde, som kræver en fælles indsats og grundlæggende enighed om, hvordan vi fælles forholder os til dette. Vi er af den overbevisning, at dette skal kickstartes gennem en fælles dag, hvor vi ansatte skal diskutere dette og nå frem til et fælles udkast, som kan sættes i gang fra skolestart august 09/10. Dette udkast skal både have plads til de enkelte læreres forskellighed og temperament, men skal samtidig være med til at få præciseret nogle faste rammer over for eleverne. Vi ønsker, at vi fortsat skal have en meget relations- og ressourceorienteret tilgang til vores elever, men vi mener også, at denne pædagogik bedst praktiseres inden for nogle meget faste og tydelige rammer, Målet er, at vi senest er klar med et foreløbigt udkast omkring dette ved skolestart august Overgangsfrekvens fra grundforløb til hovedforløb Roskilde Handelsskole har en overgangsfrekvens fra grundforløb til hovedforløb på 62 %. Det er en meget flot procentdel, som ligger over, hvad vi havde forventet. Vi har haft fokus på at inddrage jobsøgningen i undervisningen på grundforløbet. Vi har holdt en erhvervsdag og ikke mindst får eleverne meget tæt lærerstøtte i den periode, hvor de søger elevplads. Det er en støtte, der rækker ud over skoletiden. Fastholdelse af elever gennem et godt socialt studiemiljø Vi har i indeværende år haft stor fokus på det sociale studiemiljø. Overordnet har det været vores hensigt at forsøge at skabe en større fællesskabsfølelse om det at være Hg-elev på Roskilde Handelsskole. Derudover har vi forsøgt at skabe nogle rum, hvor der er langt større mulighed for at danne nogle nye og tættere relationer i og på tværs af basisklasserne. Ved sidste års elevundersøgelse kom det frem, at mange af vores elever havde et stort ønske om, at vi havde mere fokus på fester og idræt. Disse to fokuspunkter har vi lagt stor vægt på i indeværende år Ved skolestart præsenterede vi årets aktiviteter i hver enkelt klasse og et årshjul med beskrivelse af disse aktiviteter blev lagt på hjemmesiden og hængt op på de to nye store studiemiljøaktivitetstavler, vi har fået hængt op i hhv. stueetagen og førstesalen. Disse to tavler fungerer som kommunikationstavler. Her fremgår det, hvornår hvilke aktiviteter finder sted og derudover dokumenterer vi med nogle korte referater og talrige farvebilleder efter at den specifikke aktivitet har fundet sted. Det er vores mål herigennem at øge fokus på de sociale aktiviteter og dermed skabe en større fællesskabsfølelse om det at være Hg-elev. Eleverne viser meget stor interesse for de to tavler og billederne (gælder også HH eleverne på skolen) I år har vi gennemført et tutorforløb for en gruppe på 24 af vores 2. års elever, som ved studiestart i både august og januar har gennemført nogle sociale aktiviteter og budt de nye elever velkommen. Det har været en stor succes for både 1. års eleverne og selve tutorgruppen. Ved skolestart havde vi desuden en Hg-intro fest, som forløb rigtig godt og uden problemer, og vi holder en fest igen her i marts måned. Derudover har vi cafe hver fredag.

7 Som nævnt har vi haft stor fokus på idrætsaktiviteter Vi har haft en idrætsdag i september måned, vi har deltaget i DM i fodbold for handelsskoler både udendørs og indendørs samt DM i håndbold piger og drenge. Vi skal selv afholde Midtsjællands Cup i fodbold her til foråret i samarbejde med Hgafdelingerne i Ballerup, Holbæk og Kalundborg. Vi har haft interne turneringer i bordfodbold, volleyball og femmands fodbold (summer cup). Vi holder Maslow Challenge i april, hvor der bl.a. vil være salsa, amerikansk fodbold, skateboard, fitness m.m. på programmet. Derudover har vi fået renoveret vores gymnastikhal således, at den igen kan benyttes til idræt, og vi har fået etableret et fitnesscenter i forbindelse hermed, som vores elever kan benytte til en meget fornuftig pris. Derudover er vi i gang med at etablere en multihal, som også kan benyttes til idræt samt fester. I samarbejde med HH afdelingen har der nu to år i træk været mulighed for at deltage i en musical på skolen. Vi har også haft fokus på det æstetiske miljø, og vi har fået malet væggene på gangene hvide, malet indgangspartiet til elevtoiletterne og sat nye billeder op Derudover har eleverne mulighed for at gå i lektiecafe hver tirsdag i perioden op til eksamen, og vi har også fortsat et elevråd på skolen. Udover dette tilbyder vi også studierejser til vores 2. års studerende. I år (oktobermåned) har ca. halvdelen af vores 2. års elever været af sted enten på studietur (Paris), i Tyrkiet, på Guideskole i Spanien eller College ophold i USA. Herudover har vi fået etableret et samarbejde med en skole i Holland, hvor to elevgrupper skal af sted i løbet af foråret Der er vores helt klare indtryk at vores elever er meget glade for disse nye tiltag, og der er blevet dannet mange nye venskaber på tværs af klasserne i større omfang, end der er set før. Vi føler, at vi er godt på vej, og vi kan tilbyde vores elever nogle ret enestående muligheder. Samtidig er vi enige om, at dette indsatsområde stadig er under udvikling og fortløbende skal udbygges og forbedres. Det gælder til stadighed de mere idrætsrelaterede aktiviteter, men så sandelig også således at vores sociale aktiviteter tilgodeser elever med helt andre interesseområder.

8 Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen skal redegøre for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra, og hvorfor de falder fra. Skolen kan her knytte an til sin handlingsplan for 2008 og således bygge videre på analysen og indsatsen her. Det skal ske med afsæt i en karakteristik af: skolens tilgang overgang mellem grund- og hovedforløb elevsammensætning (fx alder, køn, skolebaggrund, etnicitet) uddannelsesudbud, fx forskelle mellem merkantile og tekniske erhvervsuddannelser mv. Analysen foretages på baggrund af egne undersøgelser og data inkl. frafaldskoderne, udtræk fra UNI- C s database og anden information, eksempelvis fra UU-centrene. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2006/ / / /10 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Elevsammensætning på køn: Antal piger: 224 Antal drenge: 121 I alt 345 Skolen har en overvægt af piger, da i alt 65 % af eleverne i er piger. Elevsammensætning på etnicitet: Antal danske 296 Antal anden etniske 49 Det viser, at skolens andel af elever med anden etnicitet er på16,5 %. Af de 49 elever er 31 af dem piger og 18 drenge, hvilket viser at også her, er der en overvægt af piger. 10 Se desuden idékatalog, litteraturhenvisninger. aspx Se desuden Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse af handlingsplaner 2008 på

9 Elevsammensætning på alder: år ,6 % år 68 19,7 % år 66 19,4 % ,7 % Tallene viser, at hovedparten af skolens elever er år, men også at vi har en stor elevandel imellem 18 og 24 år. Det er elever, der typisk er faldet fra andre uddannelser og derfor er en kritisk masse. Overgang imellem grundforløb og hovedforløb ,1 % af grundforløbets elever gik i gang med et hovedforløb ,0 % af grundforløbets elever gik i gang med et hovedforløb. Det er en pæn stigning i overgangsfrekvens, der skyldes den øgede fokus på netop dette område. En indsats der er en del af grundforløbet og en ekstraordinær indsats med en personlig kontakt med en lærer. Frafaldsårsager Der er en større andel af elever med en anden etnisk baggrund, der falder fra uddannelsen, nemlig 28,6 %. Af de danske elever, er der 19,9 %, der falder fra uddannelsen. Skolen vedligeholder løbende frafaldsoversigter. Det har været usædvanligt med det store frafald, der har været på studenterholdet. Det kan skyldes de gode muligheder, der har været for at blive optaget på videregående uddannelser, og de gode jobmuligheder der var i den periode. Derudover så er det elevernes private forhold, der har stor betydning ved frafald.

10 3. Særlige indsatsområder i 2009 Indsatsområder Et indsatsområde er et område indenfor skolens aktivitet, hvor skolen vurderer, at der er behov for en særlig indsats og forbedringer. Indsatsområder kan videreføres og udbygges fra 2008 dog med nye effektmål. Skolen skal udvælge 2-7 indsatsområder afhængigt af udfordringer, størrelse og kompleksitet prioritere sine indsatsområder ud fra, hvilke der vurderes at have den største effekt på gennemførelsen beskrive hvert indsatsområde på ca. én side inddrage erfaringerne fra Indsatsområderne skal have en klar sammenhæng til skolens konstaterede udfordringer, jf. afsnit 2. Der skal ligeledes være en klar sammenhæng mellem den forventede effekt af indsatsområderne og skolens overordnede måltal for afbrud i hhv og Skolen skal i sin beskrivelse af indsatsområderne inddrage informationer fra afsnit 2 og kort begrunde, hvorfor netop det valgte indsatsområde er prioriteret. Et indsatsområde kan strække sig fra et til tre år. Hvis indsatsområdet strækker sig over mere et år, skal der angives en forventet effekt for hvert enkelt år. Skolen kan vælge at søge om medfinansiering til et ekstra indsatsområde. De indholdsmæssige krav til et sådan ekstra indsatsområde er de samme for de øvrige indsatsområder. Dog skal skolen vedlægge et budget, der angiver udgiften for hovedaktiviteterne i dette indsatsområde. Det skal ikke indeholde oplysninger om timeforbrug og timepriser.

11 Hvert indsatsområde skal indeholde: Et indsatsområde skal kunne afgrænses med hensyn til problemstilling, målgruppe og indsats for dermed at kunne vurdere effekten. Et indsatsområde kan gå på tværs af skolen, hvor der udvælges bestemte målgrupper, f.eks. særlig pædagogik for elever med svage eller stærke forudsætninger. Det kan angives evt. sammenhæng til andre af de valgte indsatsområder og om indsatsområdet bygger videre på skolens indsats i Beskrivelse af problemstillingen: Baggrunden for indsatsområdet beskrives. Hvilken problemstilling er identificeret? Eksempelvis kan skolen have konstateret, at der på en bestemt indgang er et højt frafald blandt unge med personlige problemer. Målgrupper: Målgruppen identificeres og beskrives. Eksempler på målgrupper kan være elever på udvalgte indgange, uddannelser, afdelinger på skolen eller en udvalgt gruppe elever (eksempelvis tosprogede, elever med stærke/svage boglige forudsætninger mv.), som skolen ønsker at reducere frafaldet iblandt. Initiativer/redskaber: Hvilke midler, skolen anvender i indsatsområdet for at løse problemstillingen. Det kan eksempelvis være individuel støtte (f.eks. mentorer), særligt tilrettelagte forløb/pædagogik (f.eks. grundforløbspakker), omgangsformer, samarbejde mv. Effekten: Effekten udtrykkes som den forventede nedbringelse af frafaldet i forhold til målgruppen og angives som et procenttal beregnet ud fra målgruppen. Hvis der ikke kan angives en præcis målgruppe, der kan måles på ved hjælp af UNI-C s forløbsstatistik, angives et skøn på baggrund af skolens egne data f.eks. fra selvevalueringen. Hvis indsatsområdet trækker sig over mere end et år, skal der angives en forventet effekt for hvert enkelt år. Varighed Skolen skal angive start- og sluttidspunkt for indsatsområdet.

12 Indsatsområder for Indsatsområde 1: Mange af HG-afdelingens elever har stort behov for voksenkontakt og en del af dem, har så store problemer, at det er nødvendigt med regelmæssige samtaler for at blive i uddannelsen. Fastholdelse af elever gennem en tæt personlig kontakt med afdelingens ansatte Mål: at 85 % af eleverne der starter på grundforløbet, bliver fastholdt i uddannelse Delmål Kontaktlærer Mentor Psykolog Ungdomskonsulent Studievejleder Hvad vil vi konkret gøre? Styrkelsen af kontaktlærerrollen. Eleven kan få tilknyttet en støtteperson som hjælper eleven i hverdagen på skolen, både fagligt og socialt. Når der er behov for det, kan studievejlederen henvise til en psykolog. Er i tæt kontakt med eleverne og afdelingens ansatte om den enkelte elevs trivsel på skolen. Følger den enkelte elev i forbindelse med elevens uddannelsesvalg og ved personlige problemer

13 Indsatsområde 2: Evaluering fra tidligere år har vist, at der er behov for opstramning af de tilbud som vi giver til afdelingens elever. Tilbuddene er populære og vi ønsker at udvide dem til 2. år af uddannelsen. Kvalitetssikring af elevtilbud Mål: at fastholde flere elever gennem individuelle tilbud Delmål Flex Business Turbo Basis Hvad vil vi konkret gøre? Vi har haft tilbud om flexklasser igennem flere år. Konceptet vil blive videreudviklet og der planlægges med at benytte idræt som et fast fag til klassen. Der udarbejdes et specielt forløb for 2.år af flexklassen Vi har haft tilbud om business klasser igennem flere år. Konceptet vil blive videreudviklet og der planlægges med at tilbyde fag på niveau B til klassen. Der udarbejdes et specielt forløb for 2.år af businessklassen. Indholdet i forløbet kvalitetsikres i forhold til de afsluttende kompetencemål. Der skal planlægges med et forløb der gør basisklassen til et attraktivt valg.

14 Indsatsområde 3: Det sociale miljø er vigtigt for elevernes trivsel og ikke mindst læring. Vi tror på, at et godt socialt miljø er med til at fastholde eleverne på uddannelsen. Derfor ønsker vi gennem forskellige sociale arrangementer som foredrag, sportsaktiviteter, aktivitetsdage og fester at skabe nogle traditioner og give nogle gode oplevelser til eleverne som kan være med til at opbygge et større socialt netværk samt en større fællesskabsfølelse om det at være hg-elev på Roskilde Handelsskole. Fastholdelse af elever gennem et godt socialt studiemiljø Mål: at 85 % af eleverne der starter på grundforløbet, bliver fastholdt i deres uddannelse Delmål Fester Sportsaktiviteter Foredrag og aktivitetsdag Elevråd Intro Årshjul Lektiecafé Fredagscafé Æstetisk studiemiljø Hvad vil vi konkret gøre? Der afholdes 3 fester, om året for hg-elever. Ved skolestart, jul og forår. Ansvarlig: studiemiljøudvalg. Afdelingen deltager i turneringer med andre handelsskoler indenfor fodbold og håndbold. Samtidig arrangeres der skoleturneringer indenfor andre sportsgrene internt på skolen. Der afholdes mindst ét foredrag om året og arrangeres en aktivitetsdag om året. Der er afsat timer til to blokdage i elevernes skema. Der ydes lærerstøtte til at få elevrådet til at fungerer og til at blive forankret i hverdagen. Elevrådet er en naturlig del af studiemiljøet Det er vigtigt at elevens første møde med Roskilde Handelsskole er positivt, og derfor er intro et indsatsområde. Kontaktlæreren vil være den gennemgående i hver klasse. Hver klasse tilknyttes 2 tutorer. Der skal udarbejdes et aktivitets årshjul, som eleverne får udleveret i forbindelse med introperioden. Årshjulet skal synliggøre hvilke aktiviteter der er i løbet af året og hvornår. Der tilbydes lektiecafe for at støtte op om eleven Skolen har en fredagscafe for elever på ungdomsuddannelserne. Støtter de fysiske rammer en positiv adfærd bliver man inspireret og motiveret for læring. Fokus på gangarealer og opholdsteder.

15 Indsatsområde 4: Mange elever har behov for støtte når de skal finde en elevplads. Vi vil undgå, at eleverne udelukkende får en grundforløb og dermed ikke en afsluttet ungdomsuddannelse. Overgangsfrekvens fra Grundforløb til Hovedforløb. Mål: at 62 % af afgangseleverne fra grundforløbet starter direkte på et hovedforløb. Det er dermed en fastholdelse af overgangsfrekvensen fra sidste år Delmål Praktikperioder under grundforløbet Undervisning i jobsøgning Undervisning i karriereplanlægning Benyttelse af Elevplan Lærerstøtte Lære- og praktikpladskontoret Registrering af hvad eleverne foretager sig efter grundforløbet Hvad vil vi konkret gøre? Der afsættes 1 uge i løbet af grundforløbets 2.år hvor eleven er i praktik i ét af uddannelsens områder Der afsættes lektioner til jobsøgning hvor eleverne udarbejder konkrete jobansøgninger og cv. Der afholdes jobsamtaler Kontaktlæreren følger op på elevernes jobsituation Alle kontaktlærere uddannes indenfor brugen af Elevplan og afholder løbende elevplanssamtaler med eleverne. Samtalerne skal bl.a. gøre eleven bevidst om kravene til det hovedforløb som de vil søge ind på. De elever som ved skoleafslutning stadig ikke har fået en elevplads, bliver tilknyttet en lærer, der hjælper med det opsøgende arbejde Orienterer alle afgangselever i mulighederne efter grundforløbet, herunder egnethedskriterier og om praktikpladsen.dk Der foretages en grundig registrering af, hvad eleverne foretager sig efter grundforløbet. Den viden der opsamles kan benyttes fremadrettet i forhold til hvilke tiltag der skal til for at få en større overgangsfrekvens.