Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Erhvervsskolerne Aars Institutionsnummer: 304 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 901 ) 7. stk. 3

2 1. Opnåede resultater i 2010 (1/ /6-10) og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start måltal 2010 Resultat 1/ / måltal 2012 måltal Grundforløb under ét % 14% Hovedforløb under ét ,8% 3,5% Såfremt skolen søger om finansiering af et ekstra indsatsområde, skal der nedenfor angives en årlig målsætning for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering. Tabel 2. Målsætning på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet Grundforløb under ét 12% 11% Frivillig Hovedforløb under ét Frivillig 2

3 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2010 (1/8-9 30/6-10) 1. Skolen skal redegøre for, i hvilket omfang skolen har opfyldt sin målsætning for handlingsplanen i 2010, jf. ovenstående tabel. Skolen kan således redegøre for, hvorfor/hvorfor ikke målet er nået. Når målet ikke er nået på grundforløb, skyldes det især frafald pga. personlige og sociale problemer. Flere tiltag er iværksat for perioden 1/ /6-11, hvilket afrapporteres ifm. skoleåret Skolen skal for hvert indsatsområde i handlingsplanen 2010 redegøre for den opnåede effekt af indsatsen. Redegørelsen skal indeholde en kort beskrivelse af den gennemførte indsats samt skolens erfaringer med, hvad skolen vurderer har virket hhv. ikke har virket. Endvidere skal der redegøres for, hvordan erfaringerne med indsatsområdet bruges i det videre arbejde med øget gennemførelse. Indsatsområde I: Elever med store personlige og sociale problemer Vi har fortsat de allerede igangsatte initiativer vedr. kontaktlærerordning og psykologhjælp. Overgangsmentorordning via uu-centrene har ikke fungeret optimalt i Af skolens fraværsstatistikker og afmeldingsskemaer fremgår det tydeligt, at eleverne angiver personlige problemer som den vigtigste grund til, at de enten har meget fravær eller at de må stoppe deres uddannelse. Der er stor fokus på denne gruppe af elever, og der arbejdes intenst med problemerne. Der er kontaktlærerordninger på samtlige indgange, og en stor del af kontaktlærerne har været på kontaktlærerkursus i løbet af skoleåret, med det formål at klæde dem bedre på til opgaven. Der er et tæt samarbejde mellem faglærere, kontaktlærere og gennemførselsvejledere, og det er via dette samarbejde der tages hånd om de elever som af en eller anden grund mistrives og derfor ikke vil være i stand til at gennemføre den påbegyndte uddannelse. UU-vejledere inddrages i det omfang det skønnes relevant. Igennem samtaler og individuelle ordninger lykkes det at få rigtig mange tilbage på sporet, men vi kan konstatere, at opgaven er vanskelig, bl.a. fordi antallet af unge med problemer vokser, og samtidig må vi som skole prioritere, hvor mange ressourcer vi kan sætte ind over en bestemt gruppe af elever uden at det skal gå ud over de øvrige elever. Derudover er der mange af elevernes problemer som har sine rødder i hjemmet og privatsfæren, og i de tilfælde har vi svært ved at støtte eleverne. Familierådgivning/-støtte vurderer vi stadig som en væsentlig hjælp, og derfor arbejdes der stadig på at få iværksat et bedre samarbejde med kommunerne om støtte til denne gruppe. Skolen deltager i dialog med relevante parter via Kommissoriearbejde for øget dialog mellem alle parter om den samme målgruppe af unge, støttet af Region Nordjylland og styret via Jobcentret i Vesthimmerland Kommune. Skolen deltager også i Vesthimmerland Kommunes arbejde med at få formuleret en ungestrategi. 3

4 Vi kan derfor konstatere, at indsatsen hjælper rigtig mange elever videre i deres uddannelse, men der er stadig en stor gruppe, for hvem problemerne er så store og komplekse, at vi som uddannelsesinstitution ikke kan løse opgaven. Indsatsområde II: Elever med ringe almene og boglige forudsætninger Vi har grundforløbselever på alle indgange, som ikke når de krævede slutmål/- kompetencer. Samtidig er de skoletrætte og umotiverede. Skolen har stadig læsevejlederfokus, og arbejder på at iværksætte yderligere tilbud til elever med læseproblemer. Det kan blive i form af tilbud om udvidet lektiecafe, tilbud om læseundervisning evt. som FVU. Der søges SPS-støtte til relevante elever i form af It-rygsækken og evt. ekstra studiestøttetimer. Vi udvikler fortsat vores grundforløbspakker, herunder arbejder vi for at elever der mangler boglige forudsætninger, skal tilbydes at kunne følge dele af eks. dansk og matematikundervisningen i 10. klasse Det er stadig et problem, at en del af eleverne som begynder på en erhvervsuddannelse mangler almene og boglige forudsætninger, for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb på tilfredsstillende måde. Samarbejdet med UU-centrene er intensiveret, således at eleverne på et tidligere tidspunkt bliver gjort opmærksomme på, at manglende boglige og almene forudsætninger kan være en hindring for at de kan gennemføre den ønskede erhvervsuddannelse. Skolen har iværksat mange aktiviteter, som skal afhjælpe problematikken: - Orientering af elever og forældre om kravene inden opstarten - Screening af samtlige elever mh.t. læse/skrivefærdigheder - Udarbejdelse af personlige uddannelsesplaner i forbindelse med skolestart - Ansøgning om SPS- støtte til elever som er testet - Tilbud om grundforløbspakker - Læsekurser - Inddragelse af IT- udstyr i den daglige undervisning. - Tæt samarbejde mellem elevernes lærere Erfaringerne viser, at indsatserne hjælper, hvis der ikke samtidig er andre problemstillinger, som de pågældende elever kæmper med. Hvis der udover problemer med de almene forudsætninger også er personlige og sociale problemer, så er opgaven meget vanskeligere at løse Indsatsområde III: Oprettelse af flere praktikpladser Via midler fra Region Nordjylland har vi gennemført Praktikpladsjagten i samarbejde med øvrige erhvervsskoler i Nordjylland. Det har resulteret i gode resultater samt kontakt til nye virksomheder. På flere indgange har alle elever fået praktikplads, så vi kan melde 4

5 om udsolgt på hylderne. I en enkelt afdeling er der oprettet nye lokalt udviklede valgfag Personligt salg og Nøglen til succes som led i at klæde eleverne bedre på til opgaven. Manglen på praktikpladser har været en stor udfordring i det forløbne år. Udsigten til ikke at kunne finde en praktikplads efter endt grundforløb, har fyldt meget i de unges dagligdag. Skolen har et antal praktikpladskonsulenter tilknyttet de enkelte uddannelsesindgange, og disse konsulenter har udført et stort arbejde for at få oprettet praktikpladser. Ud over det praktikpladsopsøgende arbejde, er der arbejdet med elevernes skiftekompetencer, således at deres muligheder for en praktikplads er blevet forbedret. Indsatsen har båret frugt, og det er meget få elever, som har afbrudt deres uddannelse, fordi udsigten til en praktikplads ikke var til stede. 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Vesthimmerland er et relativt tyndt befolket område med et erhvervsliv som kendetegnes ved at en stor del af arbejdskraften er mennesker med kort uddannelse eller ingen formel uddannelse. Traditionen for at uddanne sig er derfor ikke så stor, og det smitter af på en stor del af de unges forventninger man kan sagtens klare sig uden en uddannelse og alligevel tjene godt med penge. Området er desuden kendetegnet ved en infrastruktur, som besværliggør transporten til og fra Aars for rigtig mange af kommunens borgere, hvilket også får indflydelse på de unge menneskers uddannelsesvalg. Skolens tilgang En af udfordringerne bliver fastholdelse af de ældre elever på indgangen Mad til mennesker, Merkantil og Produktion & udvikling. Det er elever som i meget lang tid har været uden for uddannelsessystem og arbejdsmarked, og af den grund har svært ved at finde sig tilrette, og som heller ikke er særligt motiverede for at gå i gang med uddannelse. Derudover er en del af denne gruppe kvinder enlige mødre som har problemer med økonomi, børnepasning osv. Overgangen mellem grund- og hovedforløb Der har i de foregående år været gode muligheder for at skaffe eleverne praktikpladser. Finanskrisen har haft konsekvenser. Praktikpladsjagten har tildels afjhulpet manglen på praktikpladser, så vi igen er på næsten tilfredsstillende niveau. Uddannelsesudbuddet Erhvervsskolerne Aars er godkendt til at udbyde: Erhvervsgymnasiale uddannelser EUD-indgangene Bygge/Anlæg, Produktion og udvikling, Strøm, styring og IT, Bil, fly og andre transportmidler, Mad til mennesker, Merkantil Tabel 4. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét

6 Hovedforløbet under ét

7 3. Særlige indsatsområder i 2011 (1/ /6-12) Indsatsområde I: Elever med store personlige og sociale problemer Problemstilling Det er stadig den største del af de frafaldne elever, som har store personlige og sociale problemer, og som gør, at deres fokus på den igangværende uddannelse træder kraftigt i baggrunden. Der er hjælpeforanstaltninger i skoleåret med såvel kontaktlærere, (mentorordninger fra uu-centre), gennemførselsvejledere, elevcoach og tilbud om psykologhjælp, og alligevel er der for mange som alligevel ikke magter at holde fast. I disse tilfælde er det ofte familierådgivning/støtte der skal til, og dette ligger uden for skolens kompetenceområde. Målgruppe Elever som mangler et personligt og socialt netværk. Elever som har misbrugsproblemer og som følge heraf er ustabile. Elever som har økonomiske problemer. Initiativer/redskaber Prioritere netværksarbejde med kommunerne, bl.a. via fortsat deltagelse i Himmerlandkonsortiet og Vesthimmerland Kommunes arbejde med at udmønte sin Ungestrategi i praksis. På skolen vil vi drøfte den optimale brug af de ressourcer, der allerede, samlet set, er sat af til fastholdelsesarbejdet. Forøget fokus på elevernes studieaktivitet og uddannelsesparathed ved skolestart. Via midler fra Region Nordjylland, og i samarbejde med de øvrige erhvervsskoler, sætter vi fokus på de psykisk sårbare unge via en række af temadage (psykiatrifonden) for skolens medarbejdere. Effekten Færre elever frafalder uddannelsen pga. personlige og sociale problemer. Færre elever optages på trods af manglende uddannelsesparathed. Varighed Løbende over hele skoleåret. Indsatsområde II: Nedbringelse af fravær Problemstilling For højt fravær er ofte forløberen til frafald. For mange elever har for ringe studieaktivitet, og med studieaktivitet menes: At møde forberedt til timerne, at aflevere aftalte opgaver til tiden samt at deltage aktivt i timerne. Målgruppe Elever med for ringe studieaktivitet. Initiativer/redskaber Tilbud til/konsekvens for de elever, som har brug for øget støtte for at være tilstrækkeligt studieaktive. Øget samarbejde med hjemmet. 7

8 Øget samarbejde med uu-centrene, for både at forventningsafstemme uddannelsesparathed og for at synliggøre for eleven, at der er andre muligheder end netop den uddannelse eleven er i gang med, og som åbenbart ikke er tilstrækkeligt motiverende. Effekten Færre elever frafalder uddannelsen pga. manglende studieaktivitet. Varighed Løbende over hele skoleåret. Indsatsområde III: Elever med ringe almene og boglige forudsætninger Problemstilling De opnår ikke de krævede slutmål/-kompetencer. Samtidig er de skoletrætte og umotiverede. Målgruppe Grundforløbselever på alle EUD indgange. Initiativer/redskaber Læsevejleder-fokus. Der er ved at blive uddannet læsevejledere, og læsehandlingsplan for skolen er tæt på at være godkendt - og som følge heraf, skal der iværksættes tilbud til elever med læseproblemer. Det kan blive i form af tilbud om lektiecafe, tilbud om læseundervisning evt. som FVU. Elever der bevilges SPS-støtte i form af It-rygsækken Fortsætte udviklingen af vores grundforløbspakker, herunder arbejde for at elever der mangler boglige forudsætninger, skal tilbydes at kunne følge dele af eks. dansk og matematikundervisningen i 10. klasse Øget brug af dobbelt lærerdækning i udvalgte situationer. Effekten Flere elever gennemfører med den rette Varighed Løbende over hele skoleåret. Indsatsområde IV: Oprettelse af flere praktikpladser Problemstilling På nuværende tidspunkt, hvor der stadig er mangel på praktikpladser inden for bestemte brancher, kan vi konstatere, at der er flere elever, som mangler den sidste gejst til at færdiggøre deres uddannelse. Der er ikke den motivation, at der lige forude ligger en praktikplads og venter. Det er specielt den svagere del af elevgruppen, som det går ud over. Målgruppe Grundforløbselever på alle EUD indgange. Initiativer/redskaber - opsøgende arbejde i det lokale erhvervsliv med henblik på at skaffe praktikpladser. For entreprenør- og landbrugsmaskinområdet, er det især opsøgende arbejde i offentligt regi. - øget indsats for at klæde de praktikpladssøgende elever på til at sælge sig selv 8

9 Effekten Færre elever stopper deres uddannelsesforløb på grund af usikkerhed mh.h.t. at finde en praktikplads Varighed Gennemgående indsats gennem hele grundforløbet. Indsatsområde V: Flere uddannelsestilbud for at øge motivationen Problemstilling For de unge mennesker i skolens område er der for langt til især de pige-tiltrækkende-uddannelser, hvilket betyder, at de træffer uddannelsesvalg, som ikke i tilstrækkelig grad er motiverende for dem. Målgruppe Grundforløbselever på alle EUD indgange, som ikke er i gang med deres 1. valg. Initiativer/redskaber Undersøge mulighederne for at oprette følgende uddannelsestilbud på skolen: Effekten eux på det merkantile område grundforløb til sosu-uddannelserne i samarbejde med SOSU-Nord, som i forvejen har godkendelsen. flere specialer under Bygge & Anlæg, især malerfaget Færre elever stopper deres uddannelsesforløb på grund af manglende motivation. Varighed Gennemgående indsats gennem hele året. 9

10 bilag A Regnskab for ekstra indsatsområde Regnskabet skal jf. bevillingsbrev vise skolens udgifter svarende til posterne i det budget, der indgår i det ekstra indsatsområde. Regnskabet skal redegøre for afvigelser i forhold til budgettet og underskrives af bestyrelsesformanden Erhvervsskolerne Aars består, som bekendt, af en række afdelinger, som hver især har procedurer for fastholdelsesarbejdet. Elevcoach, som er finansieret i samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd, er eneste fastholdelsesmedarbejder, som arbejder i alle afdelinger. Øvrige fastholdelsesmedarbejdere, kontaktlærere og faglærere er fortrinsvis tilknyttet én afdeling. Vi vil udarbejde en fastholdelsespolitik, og arbejde med procedurer, som sikrer større fokus og øget transfer af best practise, med udgangspunkt i indsatsteori og med fokus på inkluderende undervisning. Herved forventer vi en øget elevgennemførsel på flere procent (se skema side 2) fordi vi formår at udnytte ressourcerne bedre end vi gør nu, hvor vi har mange ressourcer i spil, men ikke nødvendigvis bruger dem optimalt. Når vi søger ekstra midler frem for blot at gøre det, så hænger det sammen med at det er en omfattende proces, som vi indtil nu har haft mulighed for at prioritere uden tilførsel af ekstra ressourcer. Fastholdelsespolitiken skal indeholde en beskrivelse af hvordan vi sikrer os at de unge, som starter en uddannelse på Erhvervsskolerne Aars, gennemfører uddannelsen. Gennemgang af funktionsbeskrivelser for fastholdelsesmedarbejdere, kontaktlærere, elevcoach m.m. Udarbejdelse af procedure for hvordan vi samarbejder med og omkring de unge, såvel med eksterne som interne samarbejdspartnere UU, uddannelsesplaner, bekymringssamtaler, faste mødetidspunkter, Misbrugskonsulenterne, Streetwalkerne, psykologen, Socialforvaltningen, Jobcenteret, Elevcoach Eksempler på indsatsteorier: Viden om unge og unge med særlige udfordringer (kursus ) Elevcoach Klassekultur /holdkultur Fravær- inklusion/eksklusion Særlige tilrettelagte uddannelsesforløb Ved hjælp af ekstern proceskonsulent, ønsker vi at nå følgende med processen: Skabe fælles forståelse for prioriteringer og indsatser. Skabe grundlag for at følge op og vurdere indsatsen. 10

11 Med handlingsplanerne (indsatsteori) vil vi fået en bedre metode til at kvalificere arbejdet med frafald, og bestyrelsen vil samtidig få større indsigt i skolens udfordringer. Eksempler på indsatsteorier yderligere: Elever, der ved den indledende samtale på skolen om valg af grundforløbspakke giver udtryk for generel usikkerhed og præstationsangst i forhold til skoleuddannelse og som samtidig giver udtryk for, at de har lyst til at arbejde praktisk med opgaver som støtte til at tilegne sig teori. Budget Honorar proceskonsulent, inkl. kørsel Timer til elevcoach, kontaktlærere (30 timer pr. person (25 personer)) = 750 timer á 300, Timer til intern tovholder (100 timer, én person) Diverse læringsmateriale samt udgifter ifm. møder med eksterne Administration, 50 timer á 300, Ansøgt beløb i alt Egenfinansiering: Øvrigt tidsforbrug for medarbejdere udover ovenstående gruppe, herunder uddannelseschefer og faglærere 11