Kvalitetsstandard. Indsatskatalog for: Socialpædagogisk støtte efter Lov om social service 85. Politisk godkendt d.

Transkript

1 Kvalitetsstandard Indsatskatalog for: Socialpædagogisk støtte efter Lov om social service 85 Politisk godkendt d.

2 ALMEN DEL: 1. Forord Indledning Indsatsområder Formål med kvalitetsstandarden Principper og overordnede værdier Lolland kommunes overordnede kvalitetsmål Kriterier og omfang for tildeling af indsatser fra Lolland Kommune Hvad er formålet med socialpædagogisk bistand efter SEL Hvad er socialpædagogisk bistand Hvem kan modtage socialpædagogisk bistand fra Lolland Kommune Hvornår tildeles socialpædagogisk bistand Hvor og hvornår ydes socialpædagogisk bistand Støttecentre i Lolland Kommune Kørsel til Støttecentre Hvordan tildeler Lolland Kommune socialpædagogisk bistand jf. SEL Hvilke krav stilles til leveringen af indsatsen Snitflade mellem SEL 83, SEL 85 og SEL Rollefordeling og visitation Dokumentation Afgørelsen Klagegang i forbindelse med afgørelse truffet efter SEL Levering af indsatsen Opfølgning Handleplan og personlig plan Indlæggelse/udskrivelser fra sygehus Ledsagelse ved ambulant behandling mv Når borger afgår ved døden Medicingivning Krav til den decentrale enheds medarbejdere Formålet med adskillelse af Myndighed og Udfører Borgere fra Lolland Kommune bosiddende i anden kommune Borgere fra andre kommuner bosiddende i Lolland Kommune Beredskab INDSATSKATALOGERNE: 19. Introduktion til kataloget over indsatser Kataloget over indsatsområder jf. SEL

3 21. Kataloget over indsatser til borgere med fysisk og psykisk udviklings handicap Kataloget over indsatser til borgere med sindslidelser Udarbejdes i løbet af Fremgår ikke af denne kvalitetsstandard 23. Kataloget over indsatser til borgere over 18 år, med erhvervet eller medfødt Handicap Udarbejdes i løbet af Fremgår ikke af denne kvalitetsstandard BILAG: Bilag 1: Ordforklaringsliste Bilag 2: Henvisning til Lolland Kommunes Handicappolitik Bilag 3: Uddrag af lovgivning Bilag 4: Henvisning til yderligere information om befordring Bilag 5: Uddrag af sundhedsaftalen vedr. indlæggelse af borgere fra botilbud Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 3

4 1. Forord: Det er Lolland Kommunes grundholdning, at det enkelte menneske har en forpligtelse til at udnytte egne ressourcer og dermed tage vare på sig selv i det omfang man formår. For de svageste og mest udsatte, kan muligheden for at tage vare på sig selv svigte, og den enkelte kan få behov for hjælp og støtte til at genvinde fodfæste, formåen og kvalitet i livet. Lolland Kommune har en særlig forpligtigelse over for denne gruppe borgere med at bidrage med såvel rådgivning, vejledning, støtte og forebyggelse. Indsatsen over for de svageste, skal ydes efter den enkeltes behov og forudsætninger. Det er ikke en bestemt gruppe, der alene kan betragtes som den svageste. Det væsentlige er, at mennesker kan befinde sig i en situation, hvor deres velfærd er truet. Hvis der sættes ind rettidigt med de relevante og fornødne tilbud, vil det være muligt at støtte op omkring og dermed opnå en sundhedsfremmende og forebyggende effekt. Der er naturligvis både rettigheder og pligter for det enkelte menneske. Ud over retten til at modtage hjælp, støtte og rådgivning i dagligdagen, har man ret til at blive respekteret, som menneske med forskellige behov og ønsker. På samme måde har den enkelte pligt til at indgå, som en aktiv og ansvarlig samarbejdspartner, i forhold til den iværksatte indsats. Tryghed og trivsel opnås i fællesskab, og det er vigtigt at mennesker har mulighed for at indgå i forskellige former for fællesskaber. I den forbindelse er de pårørende og det øvrige sociale netværk herunder arbejdsmarkedet - af stor betydning. Det er Lolland Kommunes overordnede målsætning, at der tilvejebringes et så sammensat og nuanceret tilbud, som muligt og det er målet, at der i forhold til det enkelte menneske med behov for støtte og hjælp, skabes helhedsorienterede løsninger af høj faglig kvalitet, indenfor de givne politiske målsætninger og økonomiske rammer. Lolland Kommune har udarbejdet en handicappolitik, hvor formålet er at sikre, at borgere med handicap har samme muligheder som alle andre. Handicap er defineret bredt til at rumme mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne herunder også mennesker med en sindslidelse. I Lolland Kommune betragtes borgere med handicap, som ligeværdige borgere med samme ret til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. 2. Indledning: I Lolland Kommune er et af de bærende principper helhedsorientering med fokus på sammenhæng i opgaveløsningen, hvilket bl.a. udmøntes ved en en indgang til den offentlige sektor. Som følge heraf er det besluttet at der etableres en helhedsvisitation på voksenområdet samlet i Sektor for Social & Sundhed. For borgere i Lolland Kommune, der anmoder om/har behov for støtte /hjælp, Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 4

5 medfører det, at der fokuseres på helhedsvurdering omkring borgerens situation og behov, med henblik på kvalitative tilbud og sammenhæng i indsatsen. Fokus for myndighedsudøvelsen er: én indgang for borgeren. helhedsvurdering, koordination og sammenhæng. fagprofessionel visitation og sagsbehandling. fokus på kvalitetssikring og udvikling af ydelser. fokus på borgerens retssikkerhed. information og kommunikation. Lolland Kommunes serviceniveau beskrives i kvalitetsstandarder. Formålet er dels, at etablere et struktureret og ensartet visitationsredskab samt at give en enkelt og klar information til borgerne i Lolland Kommune om, indhold, omfang, tildeling og udførelse af de bevilligede indsatser. Nærværende materiale udgør kvalitetsstandarder for: socialpædagogisk bistand/bostøtte i form af støtte/hjælp samt træning til udvikling eller vedligehold af færdigheder i henhold til Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarder og katalog over indsatsområder revideres mindst en gang årligt. Visitationen - Social & Sundhed i Lolland Kommune er ansvarlig herfor, og byrådet vedtager endelig godkendelse. 3. Indsatsområder: Alle indsatser er beskrevet i pakkeform og er samlet i Katalog over indsatsområder. Socialpædagogisk/Socialpsykiatrisk bistand visiteres på overordnet niveau, hvor der er fokus helhedsorienteret indsats, og selvstændig faglig opgavetilrettelæggelse. 4. Formål med kvalitetsstandarden: Kvalitetsstandarder er en afgørende forudsætning for, at Lolland Kommunes Visitation kan træffe afgørelser, som afspejler de politiske vedtagne mål samt serviceniveau. Kvalitetsstandarder skal: sikre sammenhæng mellem politisk fastsat serviceniveau og mål, og de indsatser der leveres til borgeren, redegøre for indhold og omfang af indsatsen, og dermed være med til at synliggøre det kommunale serviceniveau, udgøre den serviceramme, som Visitationen træffer afgørelsen indenfor, synliggøre borgerens rettigheder og pligter, fastholde /sikre kvalitet i indsatsen, forbedre/udvikle kvalitet i indsatsen. Kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab, som Visitationen og de decentrale enheder anvender i det daglige arbejde i forbindelse med tildeling og levering af indsatser. Kvalitetsstandarden er ligeledes et internt arbejdsredskab henvendt til politikere, Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 5

6 decentrale enheder og andre professionelle samarbejdsparter. Kvalitetsstandarden og servicebeskrivelserne kan udleveres til borgerne efter ønske, da borgerne skal have mulighed for at kende serviceniveauet i Lolland Kommune. Kvalitetsstandarden til offentliggørelse findes på Kvalitetsstandarden kan være med til at sikre, at borgerne har kendskab til de politiske prioriteringer og beslutninger i kommunen. 5. Principper og overordnede værdier: Lolland Kommune handler med hjemmel i Lov om Social Service (SEL). Lovgivningen er Lolland Kommunes overordnede ramme, som angiver krav og kriterier for indsats samt præciserer målgrupper, som ydes service efter denne Lov. Jf. SEL 1 er formålet med loven: 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Lolland Kommune omsætter formålet med Lov om social service således: Lolland Kommune er forpligtet til at skabe rammerne/fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, således at borgeren i videst muligt omfang bruger, udvikler og bevarer egne ressourcer, dvs. at serviceydelserne har et forebyggende sigte. Måden indsatsen udføres på, tilrettelægges i samarbejde med borgeren, således at borgeren i videst muligt omfang bevarer muligheden for, at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Indsatsen ydes efter hjælp til selvhjælpsprincippet med henblik på at fremme borgerens mulighed for at forbedre eller så vidt muligt genvinde sit fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. At hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Borgeren skal trods svækkelse, sygdom og /eller handicap, støttes til at tage ansvar for eget liv og familie. Lolland Kommune skal jf. Lov om Social Service 82 yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet jf. Lov om Social Service 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på egne interesser, Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 6

7 uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Kommunen skal ligeledes påse, om der er pårørende eller andre der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for personer med betydeligt nedsat psykisk funktionsniveau. Kommunen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven. En række indsatser efter serviceloven har til formål at kompensere for nedsat funktionsevne, således at den pågældende så vidt muligt sættes i stand til at leve og udfolde sig som andre, der ikke har en funktionsnedsættelse men, som er i samme situation. Det er en konkret virkning af den nedsatte funktionsevne der fokuseres på. Det er endvidere et grundlæggende princip, at der ikke ydes hjælp efter serviceloven, hvis der ydes hjælp til samme formål efter anden lovgivning. 6. Lolland Kommunes overordnede kvalitetsmål: At borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats, ved kontakt til henholdsvis Myndighed (Visitationen) og decentral enhed. At borgeren/pårørende tilbydes støtte og hjælp, med fokus på anvendelse af egne ressourcer, således at borgeren kan genskabe færdigheder eller vedligeholde disse. At borgeren motiveres til at være så aktiv, som muligt i daglig gøremål, så egne ressourcer - i videst muligt omfang - medinddrages i aktiviteternes udførelse. At borgeren støttes og vejledes i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. At borgeren oplever, at indsatsen i videst muligt omfang tilrettelægges og leveres i et samarbejde med den decentrale enhed, så borgerens selvbestemmelse, normer og hverdagsliv respekteres, bevares og styrkes. 7. Kriterier og omfang af tildeling af indsats fra Lolland Kommune: Lolland Kommune er forpligtet til at levere indsats i henhold til relevant lovgivning på området samt Lolland Kommunes serviceniveau. Den vifte af muligheder der er i Lov om social service skal, som udgangspunkt, være tilgængelig for alle borgere i Lolland Kommune, uanset hvor i kommunen borgeren er bosat. Hvilke indsatser der iværksættes, afhænger af den individuelle konkrete helhedsvurdering samt af borgerens funktionsniveau og udviklingspotentiale. 7.1 Hvad er formålet med socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand efter SEL 85: Det overordnede formål med indsats til voksne med særlige behov er, at borgeren bliver styrket eller kompenseret i forhold til funktionsnedsættelsen, så den enkelte kan leve så normalt et liv, som muligt. Vurderingen af borgerens behov for hjælp Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 7

8 tager altid udgangspunkt i borgerens ressourcer. Når ressourcerne er belyst, vurderes der, hvilken støtte den pågældende har behov for enten med henblik på at udvikle nye kompetencer, styrke, vedligeholde eller fastholde eksisterende kompetencer. Udgangspunktet for tildeling af indsats er en grundig helhedsorienteret udredning af borgerens situation, sammenholdt med borgerens ønsker samt individuelle og konkrete behov. Sagsbehandling og tildeling af indsats er tilrettelagt så det understøtter mindste indgriben - princippet. Målgruppen for tildeling af socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand, er borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer. Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder og pligter, som alle andre mennesker i samfundet Formålet med indsatsen er, at understøtte den enkelte borgers mulighed for, at skabe en tilværelse på egne præmisser samt give mulighed for, at leve et liv der er værd at leve. Indsatsen tager blandt andet sigte på, at borgeren kan bevare eller forbedre sin fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, så pågældende kan leve et så selvstændigt liv som muligt. For personer, der på grund af betydeligt nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne, reelt ikke har mulighed for, at tage vare på egne interesser, kan der være behov for en særlig hjælp til at opnå og fastholde egen identitet samt opnå en mere aktiv livsudfoldelse. Dette kan opnås ved, at der tildeles borgeren socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand både ved individuelle og fælles aktiviteter. Formålet med indsatsen er udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, således at borgeren bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almene tilbud. 7.2 Hvad er socialpædagogisk/ socialpsykiatrisk bistand: Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk støtte jf. SEL 85 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte og optræning til hjælp til udvikling af færdigheder til personer der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemer Socialpædagogisk støtte efter SEL 85 kan ydes til personer fra det fyldte 18 år, og som er omfattet af Servicelovens afsnit 5. Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand skal: Bidrage til, at den enkelte kan skabe sig en tilværelse på egne præmisser, og indsatsen tager sigte på at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktion. Yde en særlig hjælp, så den pågældende kan opnå og fastholde egen identitet samt opnå en mere aktiv livsudfoldelse. Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 8

9 Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand kan: Bestå af oplæring i eller genoptræning af en række færdigheder, som sætter borgeren i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Ydes som element i et samlet tilbud om bla. rådgivning, støtte, hjælp til pleje, behandling, træning eller ledsagelse til personer dette uanset boform. Eksempelvis rådgivning i forbindelse med fritids og kulturaktiviteter mv. opretholdelse af sociale netværk samt hjælp til administration af personlige forhold og konfliktløsning. Der kan eksempelvis være behov for, at den enkelte får hjælp til, at tilrettelægge og overskue sin egen økonomi. Hjælpen kan også bestå af mere praktisk betonede funktioner som eksempelvis indkøb, ledsagelse til lægebesøg, behandling, læsning af post mv. Være udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, blandt andet med henblik på, at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., således at personen bliver bedre til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. Det socialpædagogiske/socialpsykiatriske arbejde kan således støtte den enkelte til selv at træffe valg og at få indflydelse på egen situation. Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand tager udgangspunkt i: Princippet om mindste-indgriben i eget liv. Borgerens ansvar for eget liv. Hjælp til selvhjælp ydes såvel på det praktiske som på det personlige plan. Respekt for den enkeltes integritet og selvbestemmelse. Kompenserende og udviklende bistand i forhold til borgerens problemområder i hverdagslivet. Det relationsskabende arbejde er helt centralt i socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand. Der kan imidlertid også være tale om, den mere omsorgsbetonede og intensive støtte til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk og socialt funktionsniveau, hvor støtten til egenomsorg er et målet. Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand består af en lang række hjælpeforanstaltninger. Der kan blandt andet være tale om: Oplæring og genoplæring i daglige færdigheder Omsorg Støtte til udvikling af egne ressourcer, herunder muligheder for at kommunikere og indgå i samvær med andre Vejledning, rådgivning og hjælp til selvhjælp Optræning, behandling og rådgivning som forebyggende foranstaltning Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand vil også, efter omstændighederne, kunne omfatte ledsagelse i forbindelse med aktiviteter, som fritids- og kulturaktiviteter, beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud. Rådgivning udgør en vigtig faktor i socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand. Formålet er, at være forebyggende og støttende i forhold til både sociale, praktiske og personlige aspekter af den enkeltes liv. Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 9

10 Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand dækker både specialpædagogisk bistand til udviklingshæmmede, til hjerneskadede og socialpsykiatrisk bistand til sindslidende. 7.3 Hvem kan modtage socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand fra Lolland Kommune: Målgruppen er borgere, som på grund af betydelige fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger ikke er i stand til, at få hverdagen til at fungere. I Lolland Kommune er det ikke en forudsætning for modtagelse af støtte, at borgeren er udredt med en diagnose. Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk støtte ydes uafhængigt af boform og skal tage udgangspunkt i den enkeltes særlige behov og forudsætninger. Tildeling skal altid ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov for hjælp jf. SEL 88, ligesom hjælpen skal tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte borger jf. SEL 1. Beslutning om indsats tager udgangspunkt i en individuel og konkret faglig vurdering, hvor det afklares, om borgeren vil kunne indgå i og profitere af indsatsen. 7.4 Hvornår tildeles socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand: Ved behov for omsorg, støtte og/eller hjælp til udvikling/vedligehold af færdigheder, skal indsatsen vurderes, at have væsentlig betydning for borgerens muligheder for: At opnå og fastholde egen identitet At opnå en mere aktiv livsudfoldelse og bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud Og således sikres, et så selvstændigt liv, som muligt. Det kan for eksempel være behov for, følgende former for støtte: Træning i at klæde sig på Spisetræning Hjælp til indkøb Hjælp til at tilrettelægge og overskue egen økonomi Ledsagelse til fx lægebesøg eller fritidstilbud Det kan også være, at man har behov for støtte til at opretholde sociale netværk samt hjælp i forbindelse med personlige forhold og konfliktløsning. Tilbud om socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand efter SEL 85 vil altid bero på en konkret individuel vurdering. Både i relation til de opgaver, som pågældende ikke selv kan klare, og i relation til eventuelle andre ydelser pågældende modtager. Der er i Lolland Kommune mulighed for at visitere til socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand efter SEL 85 når: Borgeren udfra en konkret, individuel helhedsvurdering har væsentligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Er motiveret for at modtage støtte. Ønsker at indgå i et aktivt samspil med støtteperson. Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 10

11 7.5 Hvor og hvornår ydes den socialpædagogiske/socialpsykiatrisk bistand: Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk støtte kan - som udgangspunkt - tilbydes alle ugens dage og gennem hele døgnet jf. SEL 87 Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver der er nævnt i i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand ydes uafhængigt af boform. Det er ikke et krav, at den socialpædagogiske/socialpsykiatrisk bistand ydes i hjemmet. I Lolland Kommune kan socialpædagogisk bistand under AktivBo leveres på Støttecentre, i eget hjem eller i en kombination af begge. Som udgangspunkt, er det ikke valgfrit for borgeren, hvor støtten ydes, idet socialpædagogisk/socialpsykiatrisk støtte er et tilbud til borgeren. Hvis en borger fravælger den tilbudte støtte med baggrund i, at støtten ydes på Støttecentret, skal Lolland Kommune sikre, at borgeren er klar over eventuelle konsekvenser af sit fravalg. Lolland Kommune har en særlig omsorgsforpligtelse (jf. SEL 82 se s. 6 nederst) overfor borgere, som på baggrund af betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, ikke selv er i stand til at træffe reelle valg og ikke kan overskue konsekvenserne for eget liv og helbred, som følge af disse valg. Hvis en borger med nedsat psykisk funktionsevne fravælger nødvendig støtte/hjælp, vil der - udfra den konkrete individuelle helhedsvurdering - blive iværksat relevant indsats mhp. at sikre borgeren mod omsorgssvigt. 7.6 Støttecentre i Lolland Kommune: I Lolland Kommune er der oprettet Støttecentre under AktivBo, hvor indsatsen kan ydes, som en individuel indsats eller hold/gruppeindsatser. Som udgangspunkt, kan borgeren visiteres til at modtage støtte en til to gange ugentligt i støttecenter - dette på baggrund af den konkret og individuel vurdering. 7.7 Kørsel til Støttecentre i Lolland Kommune: Som udgangspunkt skal borgeren benytte offentlige befordringsmidler i det omfang funktionsnedsættelsen tillader det, og det ikke medfører urimelig lang befordrings- og ventetid. Når en borger selv ønsker at sørge for befordring, skal Lolland Kommune bidrage til borgerens udgift med et aftalt beløb. Når borgeren selv kan befordre sig ved hjælp af et særligt hjælpemiddel, kan Lolland Kommune i dette tilfælde opfylde befordringspligten ved, at afholde udgiften hertil. Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 11

12 Borgerens udgifter i forbindelse med transporten til Støttecentret godtgøres med de faktiske omkostninger forbundet med benyttelse af offentlige transportmidler Befordringsgodtgørelsen beregnes ud fra, borgerens faktiske og dokumenterede udgifter ved brug af rejsekortet til Støttecentret det antal dage om ugen de er bevilliget til. Ved sygdom, ferie, helligdage eller andet fravær modregnes dette i godtgørelsen. Borgerens faktiske udgifter dokumenteres via noteret fremmøde på Støttecentret. Befordringsgodtgørelsen kan sættes ind på borgerens Nem-konto kvartalsvis forud, ved starten af kvartalerne: februar, maj, august og november. Klage over afgørelse om befordringsgodtgørelse følger de almindelige klageregler, dog kan Kommunalbestyrelsens afgørelser om befordring ikke påklages til anden administrativ myndighed - dvs. efter genvurdering er afgørelsen endelig. Evt. klager over afgørelser om befordring i Lolland Kommune sendes til: Visitationen Social & Sundhed Jernbanegade Maribo 7.8 Hvordan tildeler Lolland Kommune socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand efter SEL 85: I Lolland Kommune visiteres indsatser på baggrund af en konkret, individuel helhedsvurdering, hvor borgerens udviklingspotentiale, konsekvenser af fysisk eller psykisk og social funktionsnedsættelse, samt ressourcer og personlige faktorer tilsammen danner grundlag for afgørelsen. Der indgår, ved borgerens samtykke, evt. indhentning af dokumentation i det elektroniske omsorgssystem, lægeoplysninger og oplysninger fra øvrige eksterne/interne samarbejdspartnere. Støtten visiteres i henhold til Lolland Kommunes serviceniveau. Kravet, om øget fokus på borgerens medinddragelse og retssikkerhed. har skærpet kravet til den skriftlige dokumentation fra både Visitation og Decentral enhed. Visitationen er forpligtet til at fastsætte målet for støtte/hjælpen, videreformidle oplysninger og medinddrage samarbejdspartnere. Afgørelser træffes, hvis det er muligt, i samarbejde med borgeren. Visitationen er forpligtet til, at forholde sig til borgerens konkrete ønsker i forhold til gældende kvalitetsstandarder. I Lov om Social Service 88 formuleres krav til afgørelser. Borgeren får skriftlig begrundet afgørelse for bevillingen af indsatser. Afgørelsen skal omfatte oplysninger om indsatsens formål, indhold og om indsatsen er af midlertidig eller varig karakter. Jf. retssikkerhedsloven har borgeren et overordnet retskrav på en skriftlig begrundet afgørelse ved afslag. Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 12

13 7.9 Hvilke krav stilles til leveringen af indsatserne: I henhold til Lov om social service, Lolland Kommunes serviceniveau og overordnede værdier, tilrettelægges indsatsen ud fra den enkelte borgers behov og forudsætninger, og foregår så vidt muligt i samarbejde med borgeren, den decentrale enhed og eventuelt de pårørende. Indsatsen skal have et pædagogisk sigte, og den decentrale enhed vil tage udgangspunkt i, at motivere og træne borgeren, i brug af egne ressourcer, så aktivitet og træning indgår i størst muligt omfang - inden for den - af kvalitetsstandarden givne ramme. Der sættes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse ved, at borgeren er aktiv i eget hverdagsliv. Det retningsgivende mål gør det muligt for visitator, at videreformidle forventninger til leveringen af indsatsen. Det retningsgivende mål er, derfor styrende for, hvordan den decentrale enhed vælger, at den konkrete indsats skal leveres og tilrettelægges. Herved sikrer Lolland Kommune sig, at der er overensstemmelse mellem visitation og levering, samtidig med at den decentrale enhed har frihed til, at bruge sin faglighed i tilrettelæggelsen af opgaveløsningen. Medarbejdernes arbejdsmiljø: Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder, er den enkelte arbejdsgiver forpligtet til at følge op på udviklingen i arbejdsmiljøindsatsten. Arbejdsgiveren er ifølge lovgivningen forpligtet til at sikre medarbejderne et godt og sundt arbejdsmiljø. Medarbejderne er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen uanset, hvor arbejdet udføres, dvs. borgeren har pligt til, at sørge for hensigtsmæssige arbejdsforhold for medarbejderne i hjemmet. Dette i samarbejde med den decentrale enhed i forbindelse med APV i hjemmet. Borgeren skal bla. sørge for, at medarbejderne har let adgang til hjemmet. Der skal være udvendigt lys, og om vinteren skal sne være ryddet væk fra døren. Husdyr skal være lukket ude, i et andet rum, så medarbejderne uhindret kan udføre deres arbejde. I Lolland Kommune har man besluttet at nedenstående er gældende for alle medarbejdere: I henhold til Lov om røgfrie miljøer 12, er det - i Lolland Kommune - en betingelse for udførelsen af indsatsten, at der ikke ryges i hjemmet, mens medarbejderne udfører opgaver i hjemmet. 8. Snitflade mellem 83 (personlig og praktisk hjælp), 85 (social pædagogisk bistand) samt 86 (træning): Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand jf. SEL 85 adskiller sig markant fra personlig og praktisk hjælp jf. SEL 83 og træning jf. SEL 86, ved at indsatsen handler om relationerne til andre/måden at være en del af et fællesskab på/måden at Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 13

14 omsætte stimuli/sanseindtryk til formålsbestemt handling på. Mål for socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand sættes, derfor udfra en pædagogisk/socialpsykiatrisk vinkel, hvor den specifikke funktionsnedsættelse er afgørende for valg af læringsmetode. Indsatserne har, dernæst fokus på træning og udvikling/vedligehold af færdigheder ud fra selvhjælpsprincippet. Det er en betingelse, at borgeren deltager aktivt og opgaverne udføres sammen med borgeren udfra den pædagogiske målsætning. Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand indeholder ikke personlige plejeopgaver eller praktisk hjælp, medmindre borgeren skal trænes op til selv, at klare f.eks. rengøringsopgaverne. I så fald vil 83-hjælpen blive aftrappet og evt. helt fjernet, såfremt borgeren vha. 85 støtten bliver i stand til selv at gøre rent m.v. SEL 83 er målrettet indsatser i forhold til personlig hjælp & pleje samt praktisk hjælp, og betragtes også, som hjælp til selvhjælp: supplerende hjælp til opgaver, som modtageren midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller kun meget vanskeligt kan udføre på egen hånd. Hjælpen skal bidrage til, at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Indsatsens primære mål er, at gøre modtageren i stand til, at klare sig selv. Hvis dette ikke er muligt, skal indsatsen sigte mod, at gøre modtageren i stand til selv, at klare så mange opgaver, som muligt. Personlig og praktisk hjælp har - jf. lovgivningen - ikke til formål at afhjælpe problemer, som psykisk sårbarhed og ensomhed. SEL 86 er målrettet træningsindsats med fokus på rehabilitering 1 efter sygdomsforløb i eget hjem (genoptræning) og/eller vedligeholdelse af funktioner (typisk hos borgere med kroniske lidelser) og afhænger af, hvad funktionsnedsættelsen er kontra, hvilken funktion borgeren har behov for at træne. Træning efter SEL 86 er tidsbegrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres/opnået vedligeholdelse gennem yderligere træning. Der skal således tilbydes træning, så længe der er udsigt til, at funktionsevnen kan forbedres gennem en målrettet træningsindsats. Træningen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse, dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger. 1 1 Def. Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Marselisborg Centeret, 2004, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, s. 16. Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 14

15 Endvidere omfatter træningen de færdigheder, som borgeren har brug for i sine daglige gøremål Medarbejderen, der træner borgeren, skal have en terapeutfaglig uddannelse, rettet mod borgerens behov for træning. 9. Rollefordeling og Visitation: Visitationen: Henvendelse om socialpædagogisk/socialpsykiatrisk bistand skal rettes til Visitationen Social & Sundhed. Der modtages henvendelser fra borger, pårørende/ andet netværk, praktiserende læge, vagtlæge, sygehus, leverandøren og/eller andre samarbejdspartnere. For at sikre, at borgerens sag behandles optimalt, kan der være behov for at indhente/videregive oplysninger mellem samarbejdspartnere. I så fald skal der indhentes skriftligt eller mundtligt samtykke fra borgeren. Når det drejer sig om helbredsmæssige oplysninger, skal der foreligge skriftligt samtykke (jf. Persondataloven 7 & 8). Visitator foretager en konkret og individuel vurdering af behovet for støtte/hjælp, og vurderingen foretages på baggrund af en helhedsvurdering af borgerens samlede situation - herunder beskrivelse af borgerens oplevelser og ønsker for hverdagslivet. Borger og visitator aftaler sammen, hvad der skal være det retningsgivende mål for indsatsen. Ved visitationssamtalen har borgeren ret til at invitere pårørende, Bostøttemedarbejder eller en bisidder til at deltage i samtalen. Retningslinjer ved behov for støtte/hjælp efter 85 i serviceloven: Ved behov for indsats efter SEL 85, tager Visitationen kontakt til den decentrale enhed. Det første besøg, der aftales med borgeren foregår altid i eget hjem med deltagelse af udfører. Efterfølgende revisitation kan f.eks. foregå i støttecenter. Mål for Myndighedsudøvelsen: Visitationsbesøget gennemføres - som hovedregel - indenfor 10 hverdage fra henvendelsen til Visitationen Social & Sundhed. Det er visitator, som foretager helhedsvurderingen. Borgeren modtager den skriftlige afgørelse indenfor 8 hverdage efter visitators besøg. I sager der afventer udredning, erklæringer m.v. forlænges sagsbehandlingstiden. I særlige tilfælde kan afgørelsen være, at tilbuddet skal iværksættes akut, inden visitationsbesøget har været aflagt. Visitationsbesøget vil efterfølgende blive foretaget hurtigst muligt. Hvis borgerens behov for støtte ændrer sig har borgeren pligt til (jf. retssikkerhedslovens 11 stk. 2), at oplyse Visitationen om dette. Visitator revurderer herefter behovet for støtte. Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 15

16 Behovet for støtte revurderes, hvis der sker ændringer i borgerens funktionsniveau og /eller det viser sig, at der er behov for opfølgning på hjælpen. Visitationsbesøg finder som udgangspunkt sted på hverdage i dagtimerne. Visitationsbesøget foregår, som en samtale mellem visitator og borger samt evt. bisidder. Her orienteres borgeren om: retsstilling, herunder samtykkeerklæring. om det videre forløb evt. om muligheder for, at afhjælpe andre behov. Der udarbejdes en funktionsvurdering, som er grundlaget for den konkrete individuelle helhedsvurdering, og borgeren visiteres til støtten ud fra lovgivningen samt de gældende kvalitetsstandarder, som er et udtryk for Lolland Kommunes serviceniveau. Den decentrale enhed: Den faglige afdækning foregår i dialog mellem Visitationen Social & Sundhed og den decentrale enhed. Den decentrale enhed er forpligtet til, at medvirke til formidling af kontakt mellem borger og Visitationen. 9.1 Dokumentation: I Lolland Kommune dokumenteres i de valgte elektroniske journaler (EKJ og KMD Care). Visitationen: Den faglige vurdering, ansøgerens oplysninger samt det retningsgivende mål for indsatsen dokumenteres i KMD Care. Den decentrale enhed: Den decentrale enhed er forpligtet til løbende, at dokumentere indsats og udvikling i EKJ. 9.2 Afgørelsen: Visitationen: Visitationen Social & Sundhed fastsætter det retningsgivende mål og træffer afgørelse om, hvilke indsatsområder jf. Lov om social service 85, der skal iværksættes i relation til den enkelte borger. Afgørelsen er baseret på struktureret helhedsvurdering, faglig viden/erfaring, kommunikation med borgeren og forståelse for borgerens individuelle ønsker, behov og værdier. Det politisk fastsatte serviceniveau afspejles i indsatsen i den konkrete afgørelse. Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 16

17 Borgeren får en skriftlig afgørelse, med klagevejledning. Det fremgår af vejledningen til Serviceloven, kapitel 20 pkt. 112, at alle kommunens afgørelser efter kapitel 16 i Serviceloven, skal meddeles skriftligt til borgeren. Dette gælder såvel afgørelser i nye sager, som sager der tages op til fornyet vurdering. Mål for Myndighedsudøvelsen: Visitationen Social & Sundhed træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om tildeling af midlertidig eller varig støtte. Den skriftlige afgørelse sendes til borgeren indenfor 8 hverdage efter visitationen. Visitationen formidler afgørelsen i form af en bevillingsskrivelse videre til udfører. Der medfølger altid en skriftlig klagevejledning sammen med afgørelsen til borgeren. Afgørelsesbrevet indeholder svar på alle borgerens anmodninger om støtte, det retningsgivende mål for indsatsen, hvilke aktiviteter borgeren ikke kan varetage selvstændigt og hvilke af disse borgeren kan få støtte til. Hvis borgeren ikke er tilfreds med den trufne afgørelse, er der mulighed for at klage. Se under punkt 8 vedr. klagegang. I henhold til Serviceloven 141 stk. 1-4, skal Myndigheden tilbyde at der udarbejdes en handleplan for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, samt personer med alvorlige sociale problemer (se side 19). 9.3 Klagegang i forbindelse med afgørelser truffet efter SEL 85: I henhold til retssikkerhedslovens 60 stk. 2, er det kun den som afgørelsen omhandler, der har ret til at klage. Såfremt andre klager på borgerens vegne, skal der foreligge en partshavererklæring, hvori klageberettigede borger giver fuldmagt til at en navngiven person må klage på borgerens vegne/være part i sagen. Det er kun muligt, at klage til Det Sociale Nævn over kommunens afgørelse i konkrete enkeltsager, det vil sige hvis borgeren ikke er tildelt den indsats/ydelser borgeren selv mener at have behov for. Der er ikke adgang til at klage til Det Sociale Nævn over der generelle serviceniveau i kommunen (jf. retssikkerhedslovens 60) eller hvorfor en given ydelse ikke er et tilbud. Klagen skal inden 4 uger fra borgeren modtage en afgørelse, være modtaget i Visitationen Social & Sundhed, som genvurderer sagen. (jf. Retssikkerhedsloven 66). Klagen sendes til: Visitationen Social & Sundhed Jernbanegade Maribo Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 17

18 Visitationen - Social & Sundhed genvurderer afgørelsen indenfor 4 uger efter modtagelse af klagen (jf. 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område). Fører Visitationen - Social & Sundheds genvurdering ikke til et for borgeren tilfredsstillende resultat, sendes klagen inklusiv agens akter til behandling i Det Sociale Nævn. 9.4 Levering af indsatsen: Visitationen: Visitationen Social & Sundhed fører tilsyn (personrettede tilsyn) med kvaliteten af den decentrale enheds arbejde, hvilket dels finder sted i relation til opfølgning/revisitering, samt ved tilsyn med døgn- og dagtilbud. Den decentrale enhed: Den decentrale enhed er forpligtiget til, at levere indsatsen/hjælpen med udgangspunkt i Visitationens afgørelse, der inkluderer det retningsgivende mål for indsatsen. I forbindelse med visitationsbesøget, aftaler den decentrale enhed med borgeren, hvornår støtten opstartes. Støtten opstartes, som udgangspunkt max. 14 dage efter visitationsbesøget dog med individuelle forskelle, afhængig af, hvor akut behovet for støtte er. Den decentrale enhed er forpligtet til at meddele ændringer og afvigelser, i forhold til visitationsafgørelsen samt leveringen af hjælpen. 9.5 Opfølgning: Visitationen: Visitationen Social & Sundhed er forpligtet til, at foretage opfølgning på den iværksatte indsats, med henblik på vurdering af evt. ændringer i borgerens funktionsniveau. Hvor ofte en borger skal revisiteres er individuelt, men der skal foreligge en status på borgeren en gang om året. Revisitation foregår i et tæt samarbejde med den decentrale enhed. Den decentrale enhed: Udfører, er forpligtiget til at medinddrage samarbejdspartnere, samt videregive relevante oplysninger til Visitationen Handleplan og personlig plan: Lov om social service: 141. Når der ydes hjælp til personer under 65 år efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til: Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 18

19 Borgerens ønske om en handleplan samt Karakteren og omfanget af indsatsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til: 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder Stk Handleplanen skal angive: 1) formålet med indsatsen, 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3) den forventede varighed af indsatsen og 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes udfra borgerens forudsætning og så vidt muligt i samarbejde med denne. Handleplanen skal sikre: Borgerens retssikkerhed, at procedurereglerne overholdes, fx at der foreligger samtykke fra borgeren, når der i forbindelse med udarbejdelsen af en koordineret handlingsplan, skal indhentes oplysninger fra andre forvaltningsgrene og myndigheder såsom sygehusafdelinger, distriktspsykiatrien, evt. uddannelses- og beskæftigelsesforvaltninger. At målene for indsatsen klargøres. Sammenhæng og kontinuitet i indsatsen. Tydeliggøre forpligtigelsen for alle involverede parter/instanser. En handleplan danner rammen for en samarbejdsproces med borgeren, hvor mål for indsatsen afstemmes med borgerens ønsker og forudsætninger for nærmere at kunne fastlægge de konkrete tilbud. Handleplanen sikre, at der skabes et grundlag for en systematisk evaluering af indsatsen og et udgangspunkt for en kvalitetssikring af indsatserne. Der skal altid skønnes, om der er behov for udarbejdelse af en handleplan når borgeren modtager ydelser efter serviceloven! Bestemmelsen omfatter voksne under 65 år, dog ikke årige, der modtager hjælp efter lovens afsnit II (omhandler rådgivning og vidensudvikling). I skønnet/ ved vurderingen af behovet for en handleplan, skal følgende indgå: borgerens eventuelle ønsker om, at få en handleplan borgerens samlede funktionsevne og behov karakteren, omfanget, sværhedsgraden og tidshorisonten for den indsats, der er brug for. Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 19

20 Det skal fremgå af sagen, at kommunen har vurderet spørgsmålet om udarbejdelse af en konkret handleplan, herunder om borgeren har udtrykt ønske om, at der bliver udarbejdet en handleplan. Målgruppen for udarbejdelse af 141 handleplanen (jf. 141, stk. 2, litra 1 & 2): Det drejer sig fx om nogle mennesker med: udviklingshæmning, svært sindslidende, udviklingsforstyrrelser fx autister, svært hjerneskadede, stærkt nedsat fysisk funktionsevne og længerevarende hjemløse et behandlingskrævende stof- eller alkoholmisbrugsproblem. Udenfor målgruppen, for obligatoriske tilbud om handleplaner, falder borgere, der er i stand til at tage vare på egne interesser, som er i besiddelse af en højere grad af social kompetence, og som fx udelukkende har behov for hjælp til at strukturere dagligdagen. Retningslinje i Lolland Kommune for udfyldelse af 141-handleplaner: Borgere - der ikke skal tilbydes en 141-handleplan (jf. 141, stk.1) men, som udtrykker ønske om en 141-handleplan, vil få en sådan udarbejdet. Handleplanen er ikke en afgørelse om støtten, som borgeren jf. servicelovens 88 og 89 har krav på. Kravet, om udarbejdelse af en handleplan, er ikke en afgørelse i sig selv, men manglende udarbejdelse af 141 handleplanen kan medføre, at en afgørelse erklæres ugyldig (SM -C ). 141-handleplanen kan aldrig erstattes af pædagogiske planer/personlige planer/jobplaner. Disse kan evt. indgå som et delelement til 141- handleplanen. Personlig plan: Den decentrale enhed udarbejder den personlige handleplan efter de interne retningslinjer. Der laves mindst en personlig plan hvert år - udarbejdes hyppigere, hvis eksempelvis borgerens behov ændrer sig. Den personlige plan udfærdiges af borgerens kontaktperson/bostøtter, og som udgangspunkt i dialog med borgeren. Den personlige plan indsendes til visitator og kan danne baggrund for revurdering af det fremtidige behov for støtte. 10. Indlæggelse/udskrivelse fra sygehus Når en borger, der modtager støtte jf. SEL 85 indlægges fra eget hjem, og indlæggelsens varighed forventes at være mere end 5 dage, vil de tildelte ydelser blive stoppet. Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 20

21 Afhængig af, hvad årsagen er til borgerens indlæggelse og om det er på psykiatrisk eller somatisk afdeling, vil det være muligt, at tildele en indsats, der tilgodeser at leverandøren kan aflægge borgeren relationsbevarende besøg under indlæggelsen. Dette vil blive visiteret individuelt i den konkrete situation. Der gælder særlige retningslinjer (jf. Sundhedsaftalerne), når det er en borger, der indlægges fra et døgntilbud beskrives nærmere nedenfor. Hvis der under indlæggelsen er behov for dialog og drøftelse af borgerens videre forløb, er det Visitationen - Social & Sundhed, der er den deltagende part og som sikrer medinddragelse af den decentrale enhed. Når en borger udskrives, skal al henvendelsen om udskrivelse gå gennem Visitationen - Social & Sundhed jf. Sundhedsaftalerne Hvis en borger forlanger sig udskrevet fra sygehus: Hvis en borger forlanger sig udskrevet fra sygehus mod givent råd og vejledning, er det i denne situation, den decentrale enheds forpligtelse at iværksætte en indsats/hjælp efter samme aftaler, som hvis borgeren blev planlagt udskrevet. Retningslinjer jf. Sundhedsaftalerne ved indlæggelse af Lolland Kommunes egne borgere fra botilbud: Når en læge har vurderet/ordineret at det socialpædagogiske personale skal være til stede/til rådighed under indlæggelsen, er det - i henhold til den gældende sundhedsaftale (se bilag: 5) - sygehusets forpligtelse, at sikre udformning af en aftale med kommunen, om fordeling af betalingen for det pædagogiske personales fremmøde under indlæggelsen. Kommunen dækker/betaler svarende til den normering/dækning, som borgeren har i Botilbuddet resten skal sygehuset finansiere. Botilbuddet/den decentrale enhed skal være obs. på, at der ved indlæggelsen bliver udarbejdet en foreløbig aftale (skriftlig) med sygehuset. Visitationen orienteres efterfølgende og tager den videre forhandling med sygehuset, mhp. udarbejdelse af den endelige kontrakt/aftale. Andre kommuner, som har borgere i Lolland Kommunes botilbud, beslutter selv, hvorledes de udmønter sundhedsaftalen. Den decentrale enhed må derfor rette henvendelse til borgerens handle-og betalingskommune for håndtering. 11. Ledsagelse til ambulant behandling o. lign.: Sygehuset kan ikke forlange at der fra hjemmeboende borgere kommer medarbejdere med ved en indlæggelse eller ved ambulant behandling. Visitator kan efter en konkret og individuel vurdering tildele ledsagelse til en ambulant behandling eller undersøgelse, men alle andre muligheder for ledsagelse af pårørende mv. skal være udtømte. Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 21

22 12. Når borger afgår ved døden: Visitationen stopper, som udgangspunkt, de tildelte indsatser ved ugens udgang i den uge borgeren afgår ved døden. Den decentrale enhed kontakter de pårørende, som foretager det videre i forhold til begravelse m.v. Hvis borgeren ikke har pårørende til at varetage begravelse mv., er det pensionssagsbehandleren, som overtager det videre forløb. 13. Medicingivning: Hvis borgeren har behov for medicinadministration og er i et stabil forløb, skal borgeren henvises til dosisdispensering via egen læge og apotek. Hvis borgeren ikke er i et stabilt forløb, skal medicinen doseres af hjemmesygeplejerske jf. Sundhedsloven 138. Fastholdelse af medicinsk behandling og observation af lægeordineret medicin overgår til pædagogisk medarbejder, når primærsygeplejersken har vurderet, at borgeren er i et stabilt forløb samt det er efter aftale med den praktiserende læge, som hermed overtager ansvaret. Sygeplejevisitationen ophører derefter. 14. Krav til den decentrale enheds medarbejdere: Indsatser jf. SEL 85 er ikke omfattet af retten til frit valg. Dette betyder, at det altid er den kommunale udfører, der leverer indsatsen. Krav til medarbejder i den decentrale enhed: Skal som udgangspunkt have en faglig relevant uddannelse/erfaring. Skal overholde tavshedspligten. Skal anvende Kommunens IT- system til brug for dokumentation, registrering, informationssøgning samt kommunikation m.v., i forbindelse med løsning af opgaver for Kommunen. Skal kende og arbejde loyalt ud fra Lolland Kommunes serviceniveau, som er beskrevet i kvalitetsstandarder. Skal kunne arbejde på tværs af faggrænser. Skal overholde arbejdsmiljøloven. Skal kunne skrive og tale dansk samt samarbejde med nydanske borgere (etniske minoriteter). Skal være bekendt med relevant lovgivning. 15. Formål med adskillelse mellem Myndighed og Udfører: Hensigten med BUM-modellen (Bestiller- Udfører Modtager) er, at tilvejebringe en klar adskillelse mellem, hvem der bestiller opgaver, og hvem der udfører opgaverne. Det sikrer en ensartet visitation baseret på objektive kriterier. Det er Visitationens opgave - gennem individuel visitation, at tildele den enkelte borger den service, vedkommende har behov for /krav på, ud fra lovgivning og det politiske fastlagte serviceniveau, der kommer til udtryk i kvalitetsstandarder. Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 22

23 Hertil kommer, at fokusering på kvalitetsstandarden, som et styringsredskab i sammenhæng med den ressourcemæssige styring, er et andet centralt element i BUM- modellen. Visitationen har, således en særlig opgave i og mulighed for, at sikre overensstemmelse mellem borgerens behov, kvalitetsstandarden, ressourcerne og kan - på den baggrund - foretage nødvendige reguleringer af visitationen herunder foreslå justeringer i kvalitetsstandarder eller ændringer af budgettet med henblik på, at opnå den ønskede overensstemmelse. 16. Borgere fra Lolland Kommune bosiddende i anden kommune: Folketinget vedtog 26. maj 2010 ændring af retssikkerhedsloven (L 550) omhandlende ændrede regler i forhold til håndtering af visitationskompetence og finansieringsansvaret på det specialiserede socialområde, hvor disse måtte være delt mellem handle- og betalingskommune. Udgangspunktet er, at den kommune der betaler, samtidig har visitationskompetencen. Hovedelementerne i loven: Ændret handlekompetence: En persons oprindelige opholdskommune er nu handlekommune i forhold til hjælp efter lov om social service, når denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at den pågældende person får ophold i et socialt botilbud eller lignende for voksne eller nærmere angivne institutioner i en anden kommune end den oprindelige opholdskommune. Den oprindelige opholdskommune, har hermed såvel handle- som betalingspligten i forhold til personen med hensyn til hjælp efter serviceloven. Overtagelse af handlekompetence i eksisterende sager: Den oprindelige opholdskommune overtog som udgangspunkt handlekompetencen i eksisterende sager fra den 1. januar Anbringende kommuner fra før 1. august 2010 kunne frem til 30. september beslutte ikke at ville hjemtage handlepligten. Muligheder for at delegere handlekompetencen: Der er mulighed for at delegere hel eller delvis udøvelse af handlekompetencen til opholdskommunen i et kommunalt samarbejde, mod betaling. Dette gælder udøvelse af opgaver efter serviceloven. Opholdskommunen kan dog sige nej til at modtage delegation. Betalingskommune fastlægger serviceniveauet: Den oprindelige opholdskommunes handleforpligtelse betyder, at betalingskommunen fastlægger serviceniveauet, det vil i praksis betyde, at det er betalingskommunens serviceniveau der visiteres efter uanset, hvilken kommune borgeren bor i. Udarbejdet i samarbejde mellem Visitationen og de decentrale enheder 23