Skrivebords-3D-Printeren som innovation

Transkript

1 SKRIVEBORDS

2

3 Skrivebords-3D-Printeren som innovation Roskilde Universitet Humanistisk Teknologisk Basisstudium, 4. Semester Esben H. Licht Halfdan H. Jensen Maja F. Ranten Martin J. Madsen Toke K. Suhr Vejleder: Sidsen L. Grosen

4 Resumé Dette projekt omhandler kompleksiteten i udbredelse af skrivebords-3d-printeren som innovation, og dens potentiale nu og i fremtiden. Med udgangspunkt i innovationsteoretiker Everett Rogers Diffusion of Innovations Theory og aktør-netværksteori finder vi frem til hvilket udviklingsstadie skrivebord-3d-sprinteren befinder sig på, og hvordan den kan udbredes som innovation i et social system. Vi afprøver teori og metode i en to-dages workshop omhandlende skrivebords-3dprinteren, og ender ud med analytisk refleksion om udbredelsen af skrivebords-3dprinteren. I opgaven arbejdes der med diffusions- og netværksprocesser, målgrupper, case-studier, etc. Abstract This project surrounds the complexity of working with diffusion of the innovation, the desktop-3dprinter. With offset in theorist Everet Rogers Diffusion of Innovations Theory and Actor-Network Theory, we determine the development state of the desktop-3dprinter, and addresses how to work with diffusion of this innovation. We tests theory and method in a two-day workshop about the desktop-3dprinter, and ends up with analytic reflections about the diffusion of this innovation. The project also addresses diffusion and network processes, target groups, case-studies, etc.

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Motivationen og projektets indledende fase Problemfelt Problemformulering Rapportdesign D-printeren D-printerens oprindelse Forskellige teknologier RepRap Alternative brugsmuligheder Skrivebordsmodellerne i dag Teori Everett Rogers - diffusionsteori Aktør-netværksteori Videnskabsteori og metode samt øvrige dimensioner Metode Valg af workshop som metode Målgruppen Workshopeksekvering Byggelog Ekspertviden Byggeprocessen Hvorfor bygge? Byggeprocessen Skrivebordsprinteren som innovation diskussion 39

6 6.0 Workshop Workshopdesign Workshoppen og de fem stadier Empiri fra workshoppen Analyse Workshop Netværksanalyse Skrivebordsprinteren/teknologien Konklusion Metoderefleksion Perspektivering Litteraturliste Bilag 79

7 Indledning 1.0 Indledning 3D-printere er en teknologi i rivende udvikling. Da de første kom på markedet, for over 20 år siden, fyldte de lige så meget som en mindre personbil, og kunne kun printe i plastik. Nu fylder de mindste modeller ikke mere end en mikrobølgeovn, og kan stå på skrivebordet, og de mest avancerede eksperimenterer med at printe organer til mennesker. De billigste kommercielle skrivebordsmodeller er efterhånden kommet ned under kr. i indkøbspris (Makerbot: store, 2011). Dette skaber mulighed for en potentiel revolution indenfor hjemme-prototypefremstilling, og på længere sigt muligheden for fabrikslignende piratkopiering af eksempelvis legoklodser eller magretheskålen. Teknologien er under udvikling, og der er stadig lang vej til, at 3D-printeren står i ethvert hjem. Blandt andet tager det tid at printe, materialerne er dyre og det kræver en del teknisk snilde at betjene modellerne (Wikipedia: 3DP). Ifølge innovationsteoretiker Everett Rogers sker udbredelsen af innovationer blandt individer. Innovationer spredes gennem kanaler blandt mennesker i et socialt system. Denne diffusionsteoris tanke er at målgruppen skaber og deler information med hinanden, og herigennem opnår en fælles forståelse for innovationens muligheder (jf. kapitel 3.0). I 2005 startede et initiativ kaldet RepRap 1, som er en billig 3D-skrivebordsprinter, som kan erhverves for omkring 5000 kr. (Wikipedia: RepRap). Vi har valgt at arbejde med RepRaps model Mendel, og vil forsøge at bidrage til udbredelsen af skrivebordsprintere med Mendel som case. 1.1 Motivationen og projektets indledende fase Vores motivation for at vælge Mendel-modellen som case bundede i, at vi var fascineret af miljøet omkring åben udvikling, og de tanker der ligger bag RepRap-konceptet; blandt andet at printeren er selfreplicating, hvilket vil sige, at den kan printe mange af de dele, man skal bruge for at lave en ny. Vi havde dog en idé om at købe en færdigsamlet RepRap Mendel, og derefter printe delene til endnu en Mendel. Dette lykkedes dog ikke grundet nogle besværligheder med handel på nettet. Derfor gik vi direkte i gang med selv at samle en Mendel, som vi anskaffede igennem hackerspacet 2 Labitat 3. 1 Replicating Rapid Prototyper. 2 Et hackerspace er et domicil for et community, hvor folk med samme interesse, typisk inden for teknologi og digital kunst, mødes for at samarbejde og socialisere. 3 Labitat er et hackerspace i København, hvor kreative teknologi-interesserede mødes. 7

8 Indledning Vi forestillede os i starten en mere forretningsorienteret tilgang til projektet, hvor vi potentielt kunne blive en del af en kommercialisering af skrivebordsprinteren. Vores senere arbejde med at bygge den gav os dog erfaring, der gjorde os en del mindre entusiastiske. Vi erfarede at det ikke nødvendigvis var en fordel for teknologiens udbredelse, at den udvikles i et åbent udviklingsmiljø, hvor den primære fascination, netop ligger i det at den er selfreplicating. Derfor har fokus ændret sig i løbet af projektet, og læsere vil med rette kunne sidde med en tanke om, at det virker mærkeligt, at vi gav os i kast med selv at bygge Mendel, når der er andre skrivebordsprintere på markedet, der til stort set samme pris, er længere i deres udvikling (det kommer vi nærmere ind på i afsnit 2.5). 1.2 Problemfelt 3D-printere har eksisteret i industrien i over 20 år, og bliver i dag brugt mange steder i forbindelse med prototypeudvikling og lignende ad hoc opgaver. Dog er den industrielle 3D-printer meget dyr, hvis det ses med almene forbrugermæssige øjne, da langt de fleste koster mere end kr. (Solid Technologies, 2011). I marts 2007 udviklede professor Adrian Bowyer og hans team på Bath Universitet i England den første RepRap 3D-printer, Darwin og siden i oktober 2009, Mendel. Denne form for 3D-printer har et godt potentiale for udbredelse til den almene forbruger, grundet prisen, men der er dog en bagside af medaljen. Man skal ved køb af en RepRap 3D-printer have en del teknisk know how, da man selv skal samle den, og lære at benytte den. Dette skyldes til dels at den er udviklet under open source licens (GPL-licens 4 ), som basalt set er det modsatte af klassisk kommerciel tankegang. Derfor er information, om både software og hardware i forhold til RepRap, frit tilgængeligt på internettet, hvor videreudvikling er tiltænkt brugerne selv. Dette gør at der ikke findes decideret retningslinier, for hvordan softwaren skal programmeres, og hvordan hardwaren skal udformes. Dette skaber ubalance mellem teknologien og brugen af RepRaps 3D-printere, da funktionaliteten prioriteres højere end brugervenlighed. Selve grundudviklingen af RepRap-konceptet ligger hos hackere og entusiaster, som synes at have mantraet If it ain t broken, don t fix it! På den måde ment at der ikke bliver lagt nogen indsats i at forbedre eller forsimple nogen af de allerede fungerende dele. Der bliver altså ikke pt. gjort noget arbejde for at øge brugervenligheden i RepRaps printere. Der bygges blot oven på et eksisterende, hvilket gør at printerne kommer til at virke over engineered, med alle dens komplicerede dele. 4 GPL (General Public License) er en gratis licens til software som giver garanti og rettigheder til at rette og ændre i dette. 8

9 Indledning I dette projekt vil vi som nævnt bygge RepRaps printer Mendel, for derefter at afprøve den i en workshopsituation i forsøget på at være med til at fremme udbredelsen af denne innovation. Vi ser Mendel og de andre 3D-skrivebordsprintere som innovationer, og benytter Everett Rogers til at forstå udviklingsprocessen af innovationer i sociale systemer. Vi vil ligeledes se på de aktører og netværk, som aktiveres og præges i udbredelsesprocessen med aktør-netværksteori. Dette gør vi igennem afholdelse af en workshop, som med en specifik målgruppe fokuserer på udbredelse af 3D-skrivebordsprintere i et socialt system. Vi finder det derfor interessant at kigge på, hvad der skal til, for at denne innovation kan blive indrulleret i det sociale system. Vi ønsker i dette projekt at arbejde med 3D-skrivebordsprinteren som innovation, og vores projekt har til formål at bidrage til den udviklingsproces, hvorfor vores problemformulering formuleres som følger. 1.3 Problemformulering Hvordan kan vi med udgangspunkt i diffusions- og aktør-netværksteori være med til at påvirke udbredelsen af 3D-skrivebordsprinteren som innovation? Med diffusionsteori vil vi tage udgangspunkt i en målgruppe, der gennem et socialt system skaber og deler information med hinanden, og derved får en fællesforståelse for innovationens muligheder. Her benytter vi som nævnt Everett Rogers diffusionsteori. I vores anvendelse af aktør-netværksteori vil vi blandt andet. betragte det netværk af både humane og nonhumane aktanter, der omgiver 3D-skrivebordsprinteren som innovation. 1.4 Rapportdesign Projektrapporten er overvejende kronologisk opbygget. Det vil sige at vi med rapportens opbygning har forsøgt at afspejle vores arbejdsproces gennem dette semester. Inden vi går videre til en gennemgang af rapportens kapitler, følger en forklaring af nogle af de begreber, vi anvender. Det er vigtigt, når man læser denne rapport at være klar over vores skelnen mellem 3D-printere som teknologi, skrivebordsprintere som fællesbetegnelse for små 3D-printere, hvoraf Mendel er en af dem. Når vi skriver om 3D-printere, mener vi generelt alle slags 3D-printere, altså teknologien som sådan. Er der tale om vores egen model, er den ofte beskrevet som printeren, eller vores printer. Derudover nævner vi til tider RepRap, hvor det skal forstås som konceptet RepRap og tankerne derom. For at kunne opnå den fulde forståelse af denne rapport, er det vigtigt at man forstår termerne omkring vores studie på Roskilde Universitet, da begreber herfra ofte vil blive brugt. Vores uddannelse kaldes som forkortelse HumTek. Det står for Humanistisk 9

10 Indledning Teknologisk Basisstudie, og studerende ved denne uddannelse kaldes i daglig tale HumTekkere. På denne uddannelse er der ansat to teknologi-vejledere, eller teknologiguruer, som de ynder at kalde sig selv. Teknologiguruerne hedder Nikolai Møbius og Nicolas Padfield. De er ansat til at hjælpe de studerende med spørgsmål om, og udarbejdelse af forskellige teknologiske løsninger, i forbindelse med projektarbejde. Resten af dette afsnit vil være en kort beskrivelse af kapitlerne i rapporten. Umiddelbart efter dette afsnit følger i kapitel 2.0; 3D-printeren, som er en mere detaljeret beskrivelse af 3D-printerteknologien. Her vil vi beskrive hvad en 3D-printer er, dens oprindelse, teknologi og anvendelse, samt en mere dybdegående beskrivelse af funktionerne i Mendel. Da 3D-printerteknologien ikke er ret udbredt, og mange hverken ved hvordan den fungerer eller at den eksisterer, har vi fundet det nødvendigt med et kapitel, der beskriver hele teknologien i detaljer. Efter beskrivelsen af hvad 3D-printere er, kommer en beskrivelse af vores anvendte teori. Dette indbefatter en beskrivelse af Everett Rogers innovationsdiffusionsteori, som vi bruger til at finde ud af hvordan 3D-printeren opfattes, udvikles og påvirkes i sociale systemer. Dernæst en beskrivelse af aktør-netværksteori, som vi bruger til at forstå det netværk, som vores teknologi breder sig ud i. I teorikapitlet 3.0 vil vi desuden beskrive hvordan vi opfylder dimensionerne og herunder beskrive vores anvendelse af videnskabsteori og metode. Efter beskrivelsen af hvilke teorier vi anvender, kommer der i metodeafsnittet en beskrivelse af hvordan vi bruger den. Her beskrives vores fremgangsmåder, empirivalg og grundlaget for valg af målgruppe, begrundet ud fra den valgte teori. Efter de teoretiske og metodiske dele af rapporten følger kapitel 5.0 om byggeprocessen, her vil vi beskrive vores erfaringer med at bygge printeren, i form af en byggelog. Derefter vil vi, med udgangspunkt i diffusionsteori og metodevalg, diskutere hvilket udviklingsstadie Mendel pt. befinder sig på. I kapitel 6.0, Workshop, beskrives målgruppen for workshoppen og dens indhold. Derudover vil empiri fra den afholdte workshop blive opridset her, for derefter i kapitel 7.0, Analyse, at blive analyseret med udgangspunkt i vores teorier. Vi har valgt en tredelt analysemodel, hvor vi først analyserer workshoppen med udgangspunkt i Rogers, dernæst netværket omkring hele processen, og til sidst skrivebordsprinteren som innovation. Vi analyserer data fra vores afholdte workshop og erfaring fra byggeprocessen med videre, for at skabe vidensgrundlaget for diffusionsprocessen, i forbindelse med skrivebordsprinteren som innovation. Inden vi konkluderer på vores analyse, har vi et kapitel med metoderefleksion, hvor vi reflekterer over metodevalg og teoritilgang. Herefter er vi kommet til rapportens afslutning hvilket indeholder konklusion og perspektivering, hvor vi i konklusionen kortfattet samler en redegørelse med konkluderende pointer gennem rapporten. I perspektiveringen beskrives andre aspekter omkring skrivebordsprinteren. 10

11 3D-printeren 2.0 3D-printeren En 3D printer er en maskine, der kan fremstille 3D objekter. Man tegner et tredimensionelt objekt på computeren, trykker print, og ud kommer det ønskede objekt eller genstand. Der er flere forskellige slags 3D-printere, som benytter sig af forskellige teknologier, til opbygning af disse modeller. Overordnet set er der to forskellige slags - dem der bygger modeller op ved at lægge lag af plastik oven på hinanden, og dem der bruger en slags flydende eller pulveriseret materiale, som hærdes ved hjælp af forskellige former for lys. Dette kapitel indeholder en beskrivelse af forskellige 3D-printerteknologier, en gennemgang af RepRap Mendel, og et bud på hvor teknologien vil være i fremtiden D-printerens oprindelse De første 3D-printere blev lanceret i 1980 erne og benyttede sig af den teknologi, der kaldes stereolithography. En sådan printer kostede på daværende tidspunkt et sted mellem kr. og kr. og fyldte omtrent det samme som en lille bil. Derfor var det primært store uddannelsesinstitutioner og store virksomheder, som anskaffede sig dem. Siden har 3D-printere udviklet sig til at være et værktøj, som de fleste plaststøberier, og også designvirksomheder har stående til hurtig udvikling af prototyper (3dprinting.org, 2011). 2.2 Forskellige teknologier Stereolithography (SLA) Stereolithography, som var den teknologi, de første 3D-printere benyttede sig af, fungerer ved at en laser, der ved hjælp af spejle, fokuseres de rigtige steder på overfladen af et kar, fyldt med flydende plastik. Når denne laser fokuseres på dette flydende plastik, hærdes det, og bliver hårdt. Når laseren har hærdet et lag af modellen, kører bunden i karet en lagtykkelse ned, hvorved mere flydende plastik løber til ovenpå modellen. Derefter starter laseren forfra med det næste lag. Denne proces gentages indtil modellen er færdig, og det flydende plastik kan drænes fra, og kun det hærdede plastik står tilbage i karet (Wikipedia: SLA, 2011) Digital Light Processing (DLP) En anden teknologi, meget lig SLA er digital light processing. Denne teknologi benytter sig af præcis samme fremgangsmåde, med karet med det flydende plastik, men bruger lys fra en speciel projektor frem for laser. Dette gør at printeren kan belyse og hærde plastikken et helt lag af gangen, og altså ikke skal bevæges rundt på overfladen, som laseren (Wikipedia: DLP, 2011). 11

12 3D-printeren Selective Laser Sintering (SLS) Er en teknologi meget lig de to foregående. Men til forskel fra SLA og DLP anvender selective laser sintering pulver, og altså ikke en flydende substans. Dette har flere fordele. En af dem er at man kan benytte andre materialer end plastik. For eksempel kan man med selective laser sintering printe i forskellige slags metaller. Det fungerer ligesom med SLA, ved at en fokuseret laserstråle bevæges hen over overfladen af karet med pulveriseret materiale. Der hvor laseren rammer, smelter materialet og bliver således solidt. Når laseren har produceret et lag, kører bunden i karet en lagtykkelse ned og maskinen spreder et lag pulver ud oven på det, der lige er blevet behandlet. En anden fordel ved selective laser sintering er at den ikke, som SLA og DLP, skal printe supportmateriale. Pulveret i en selective laser sintering maskine er nemlig i stand til at støtte overliggende udhæng. Det vil sige at uanset objektets form, så er den ikke i stand til at bevæge sig i mens den printes. Denne fordel har SLA og DLP ikke, da det flydende materiale ikke kan forhindre modellen i eksempelvis at vælte under processen. Derfor printer disse printere supportmateriale til vandrette udhæng. Supportmateriale er en slags miniature-stillads, som forhindrer modellen i at vælte eller knække under processen. Dette supportmateriale kan relativt let klippes bort efter printning (Wikipedia: SLS, 2011) Inkjet En helt fjerde form for 3D-printer benytter sig af den teknologi man kalder inkjet. Inkjet kan på nogle felter betegnes som en udbygget version af SLS. Inkjet benytter sig nemlig også af pulver, men istedet for at smelte det med laser, påfører den flydende bindemiddel. Inkjet har den fordel at dette bindemiddel kan tilsættes farve. Inkjet er derfor den eneste 3D-printerteknologi, som kan printe objekter i alle farvespektrene (Wikipedia: 3DP, 2011) Fused Deposition Modelling (FDM) Fused deposition modelling er den teknologi, vi har arbejdet med under dette projekt. Det er nemlig den teknologi, som vores RepRap Mendel benytter sig af. Det fungerer ved at en dyse lægger en lang, tynd streng af smeltet plastik ud på en plade. Når plastikken størkner igen, sætter det sig sammen til et lag med den ønskede form. Når et lag er færdiggjort kører dysen en lagtykkelse op og starter forfra. Nogle printere, som anvender denne teknologi kan printe i flere forskellige materialer på samme tid. Typisk to forskellige former for plastik - en til at printe modellen i, og en til at printe supportmateriale. Da der ikke er noget til at støtte eventuelle vandrette udhæng, og da plastikken er flydende når den kommer ud af dysen, skal der bygges supportstrukturer, hvis man skal printe ud i luften med en vinkel på mindre end 45 grader fra underlaget. RepRap Mendel som vi har benyttet under projektet kan ikke printe supportstrukturer, og kan derfor ikke printe udhæng i modeller. (Wikipedia: FDM, 2011). 12

13 3D-printeren 2.3 RepRap Den printer vi har anskaffet til dette projekt, er som nævnt af mærket RepRap. RepRap er kort for Replicating Rapid Prototyper. Navnet har den fordi det er en del af ideologien, at en RepRap skal kunne reproducere sig selv. RepRap er startet af Dr. Adrian Bowyer, fra Bath Universitet i Englang, i Det har fra starten været meningen, at alting skulle være åbent for alle, og så tæt på gratis som muligt. Derfor ligger al dokumentation af RepRap-projektet på en wiki på nettet, hvor alle kan rette, ændre og oprette nye sider og dokumenter. Det er indrettet således for på nemmeste vis at kunne sprede folks egne små forbedringer til resten af fællesskabet. (RepRap, 2011) Den første model af RepRap-printere kom i 2007, og hed Darwin. Siden, i 2009, kom den anden model, Mendel, som også er den vi har anskaffet (Wikipedia: RepRap, 2011). RepRap-fællesskabets tankegang om at det skal være så billigt som muligt, at anskaffe sig en 3D-printer, indebærer også at hvis man får dele til en RepRap printet af en ven, har man også forpligtet sig til selv at printe dele til to venner (Wikipedia: RepRap, 2011). Figur 2.1 Dette er vores RepRap mendel. Alle de sorte dele er printet af en anden RepRap mendel Teknisk gennemgang af RepRap Mendel I dette afsnit følger en forklaring og en gennemgang af hvordan Mendel ser ud og fungerer. De følgende afsnit er skrevet på baggrund af den viden, vi har erhvervet os, ved at nærstudere RepRaps wiki site (RepRap, 2011), samt ved arbejdet med at bygge vores printer. Mendel modellen er hovedsageligt opbygget af 3D-printede plastikdele, gevindstænger og glatte stænger, samt skruer og møtrikker. De glatte stænger bruges som skinner, hvorpå de bevægelige dele kører, med kuglelejer, som hjul. Udover de førnævnte dele har Mendel fire steppermotorer. Figur 2.2 Steppemorteren - x-aksens steppemorter med tilhørende tandrem. En steppermotor er en motor, som kører i meget små skridt ad gangen, hurtigt efter hinanden. Dette er fordelagtigt, når man vil kunne 13

14 3D-printeren styre nøjagtigt hvor langt motorerne skal køre. Steppermotorer bliver bl.a. også brugt i almindelige papir-printere. De fire motorer styrer henholdsvis de tre akser på printeren, og sørger for at tilføre plastik til RepRap Mendels extruder. Extruderen er det element, hvor plastikken bliver smeltet og presset ud på det, der kaldes bed en. Bed en er den plade, hvorpå man printer sine modeller. Bed en består af en træplade, en aluminiumsplade og en glasplade. Træpladen ligger nederst, ovenpå træpladen er monteret noget varmetråd, det varmer den ovenpåliggende aluminiumsplade op, som igen varmer Figur 2.3 Beden på vores printer. Figur 2.4 Extruderen: extruderdelen sidder på toppen af det kørende element på x-aksen den glasplade op, der ligger på toppen. Da bed en skal være opvarmet, er træpladen til for at isolere varmen fra plastikdelene nedenunder. Bed en skal være varm, for at sikre at det objekt man printer, sætter sig fast på glaspladen. De tre akser, X, Y og Z, er placeret forskellige steder på printeren. X-aksen, som bevæger sig fra side til side, når man ser printeren forfra, er også den anordning extruderen sidder på. Det vil sige at det er selve extruderen, der bevæger sig fra side til side, mens den printer. Y-aksen, som bevæger sig i dybden, når man ser printeren forfra, har bed en monteret på sig. Det er altså pladen hvorpå man printer, der kører frem og tilbage. Z-aksen, som er den lodrette akse, har ligeledes effekt på extruderen i og med at den styrer højden på X-aksen. Extruderen bevæger sig altså på to akser, mens bed en bevæger sig på den sidste. Hver af de tre akser trækkes ved hjælp af en tandrem mellem motoren, og den del, der skal bevæge sig. X- og Y-aksens tandremme forbindes med den del, der skal bevæges, mens Z-aksens tandrem sidder på undersiden af printeren. Her er den monteret mellem motoren og to lodrette gevindstænger. Når disse gevindstænger bliver drejet, kører x-aksen henholdsvis op- eller nedad. Til at styre de fire motorer er der et motherboard med en extruder- og fire steppermotor controllere tilsluttet, en til hver motor. Tilsluttet hver 14

15 3D-printeren akse, har man også det, der hedder en endstop, som er en lille kontakt, der fortæller hver akse, at den er nået til yderpunktet af sin rækkevidde. Hvis printeren under en printproces rammer en af endstop ene, vil det formentligt betyde at det printede emne, ligger udenfor det område, hvor RepRap Mendel kan printe. Endstop ene er derfor til for at forhindre printeren i at køre videre, hvis man har begået en fejl, med at placere det printede objekt uden for printområdet. Extruder controlleren er til at styre temperaturen i extruderen, så man kan opvarme plastikken til den ønskede temperatur Det softwaremæssige Al 3D-printning starter med en digital 3D-model i et stykke software. Under vores projekt har vi tegnet vores 3D-modeller i det gratis 3D tegneprogram Google SketchUp. Når man har lavet sin 3D-tegning, eksporterer man den i et filformat, der hedder STL. Det er et filformat i sin tid udviklet specifikt til 3D-printning. Når man har eksporteret sin tegning i det rette format, skal man importere den til det styreprogram, man har valgt til sin printer, i vores tilfælde benyttede vi os af RepSnapper 1. I RepSnapper skal man eksportere 3D-filen til GCode, som er det format RepRap Mendel forstår. Da alt omkring RepRap er open source, og har karakter af et stort hobbyprojekt, skal man holde sig for øje at RepSnapper softwaren lader en del tilbage at ønske, brugervenlighedsmæssigt. Man skal selv sørge for at kontrollere om RepSnapper har fået hele 3D-modellen med, og sikre at der ikke var dele af STL-filen, som ikke blev konverteret til GCode, ved at studere grafikken som softwaren Figur 2.5 Når repsnapper har konverteret koden, ligger den genererer. som et virvar af streger Opsætning af printeren Når man har fået genereret en GCode fil, som svarer til den model, man gerne vil have printet, skal man til at klargøre selve printeren til at printe. Man skal have oprettet forbindelsen mellem printeren og softwaren på sin computer. Derefter skal man have tændt for extruderens varmelegeme, som smelter plastikken, og man skal have indstillet det til en temperatur, som er varm nok til at plastikken smelter og kan komme i gennem dyssen, men ikke så varm, at plastikken brænder af. Derudover skal man som nævnt indstille varmen i pladen, som gør at det printede objekt, sætter sig fast på pladen, og ikke river sig løs under 1 Open source program udviklet af en fra Labitat 15

16 3D-printeren processen. Når både systemet og printeren er klar til at printe, skal man køre dysens spids helt ned til overfladen af pladen, for at fortælle printeren hvor nulpunktet for akserne skal være, og hvor den skal starte på det første lag. Herefter er man klar til at printe. Figur 2.6 Plastholder Vores hjemmebyggede plastholder gør det nemmere at styre plastiktilføjelsen Betjening under printning. Når så man har sat sin printer i gang med at printe, skal man stadig sørge for at holde øje med den. Man skal blandt andet sørge for at den får tilført nok plastik, og at plastikken er rullet ud. Har man rullen med plastik liggende ved siden af, er den steppemotor, som fører plastikken ned i gennem dysen, nemlig ikke stærk nok til selv at trække det af rullen, så man skal hele tiden sørge for, at den relativt nemt kan få det tilført. Derudover skal man holde øje med at ens ønskede model ikke rager udover kanten af printområdet, hvis eksempelvis modellen var større end man troede, eller man har startet printeren et uhensigtsmæssigt sted på pladen. Sidst men ikke mindst kan det ske at den bare ikke lige vil printe pænt nok, selvom man har sørget for det hele, og gjort alt det rigtige. Så må man bestemme sig for om man kan leve med et par skønheds- og præcisionsfejl i sit print, eller om man vil starte forfra. 2.4 Alternative brugsmuligheder Indtil nu har 3D-printere hovedsageligt været et prototyping-værktøj, men man er så småt begyndt at se alternative brugsmuligheder dukke op rundt omkring. Blandt andet har to forskellige designprojekter været nomineret til en Brit Insurance Design Award i 2011 (London Design Museum, 2011): Et svensk tøjdesigner-par har udviklet en sko, hvor konceptet består i at du skal gå ind i en skoforretning og få scannet dine fødder. Herefter modificerer noget software skoens design, sådan at den passer nøjagtigt på dine fødder. Herefter bliver dine sko printet på skobutikkens 3D-printer og dine nye sko er nu klar til brug (Beckmanns Designhögskola, 2011). Den anden nominering var af en Hollænder, som har designet en stol, der er printet af en stor robot, som bruger gamle omsmeltede køleskabe som byggemateriale (Designboom, 2011). I den mere sci-fi-lignende ende af fremtidsudsigterne for 3D-printere ligger Bioprinteren. En 3D-printer designet til at printe med menneskelige celler. Altså en 3D-printer beregnet til på sigt at printe organer. En af de smarte ting, ved at kunne printe organer, er at de 16

17 3D-printeren anvendte celler er taget fra modtageren selv. Det vil sige at den nye nyre man eksempelvis vil kunne få lavet, er lavet af ens eget væv, og risikoen for at kroppen frastøder den nye nyre er derfor minimal. Man har allerede haft held med at printe ny hud direkte på kroppen af forbrændte amerikanske soldater (The Economist, 2010). 2.5 Skrivebordsmodellerne i dag RepRap Mendel er naturligvis ikke den eneste 3D-printer i en størrelse, man kan have stående på skrivebordet. Og den er nok heller ikke den første, der kommer til at stå i alle de små hjem. Der findes nemlig flere andre væsentligt mere færdigudviklede 3D-printere i skrivebordsstørrelse. Et par eksempler er Makerbot (Makerbot, 2011), Bits From Bytes (Bits From Bytes, 2011) og PP3DP (Personal Portable 3D Printer) (PP3DP, 2011). Flere af dem er i stand til at producere ganske hæderlige modeller - ikke i en kvalitet, der er god nok, til at man ville begynde at printe hverdags-brugsgenstande på den, men dog med en ganske pæn detaljeringsgrad. 17

18 Teori 3.0 Teori Vi vil i dette kapitel beskrive vores valg af teori hvordan vi bruger henholdsvis Everett Rogers diffusionsteori og aktør-netværksteori. Desuden beskriver vi, hvordan vi bruger dimensionen videnskabsteori og metode, samt hvordan de øvrige HumTek-dimensioner kommer til udtryk i denne rapport. 3.1 Everett Rogers - diffusionsteori Vi bruger som nævnt Everett Rogers, som er innovationsforsker, til at finde ud af hvordan innovationer opfattes, udvikles og påvirkes i sociale systemer. Dette gør vi via hans teori Diffusion of Innovations. Han har blandt andet studeret feltarbejde i hhv. Europa og USA, og undersøgt innovative rapporter og projekter, hvilket for ham, har skabt et klart syn på hvordan forskellige innovationer i hele verden, kan sammenlignes i forhold til udbredelsesprocessen. Rogers forholder sig til diffusionsprocessen i to niveauer; for individet, ved at kigge på den proces, der er forbundet med at acceptere en innovation, og i et socialt system, hvor han kigger på forskellige grupper af individer og deres indflydelse på udbredelsen. Vi vil i dette afsnit redegøre for de væsentligste ting i teorien i forhold til vores projekt. I Rogers teori kortlægges processen, hvori mennesket adopterer innovationen fra start til slut. Rogers mener at udbredelsesprocessen for en innovation afhænger af fire elementer; innovationen, kommunikationskanaler, tid og det sociale system. Innovationsprocessen starter med en ny opfindelse eller en idé, der betegnes som nyt i det sociale system. 3D-printeren er ikke en ny opfindelse, dog er det nyt at den potentielt kan erhverves og benyttes af det almene menneske. Det at 3D-printeren er i en fase, hvor den potentielt kunne gå fra, at blive benyttet af store virksomheder, til at alle kan have en derhjemme, er det der gør at vi kan kalde skrivebordsprinteren for en innovation. Vi opfatter således 3D-printeren som innovation som Rogers beskriver det: An innovation is an idea, practice or object that is perceived as new by an individual or another unit of adoption (Rogers, 2003: 12) Individets adoption One must learn by doing the thing, for though you think you know it, you have no certainty until you try. Sophocles. 400 BC (Rogers, 2003: 168) 18

19 Teori Rogers bruger dette citat af Sophocles til at fastslå vigtigheden af praktisk erfaring med innovationen, i forbindelse med individets adoption af denne. Vi vil netop skabe en learning by doing situation med en workshop, og gennem de fem stadier af the innovation-decision process (beskrevet nedenfor), måle på vores deltagere, om de adopterer eller afviser innovationen til implementeringen af eventuelt nye idéer og en re-invention af 3D-printeren som innovation. Ifølge Rogers sker den enkeltes adaption af en innovation ikke pludseligt, men er en proces (the innovation-decision process), der foregår over tid. The innovation-decision process is the process though which an individual (or other dicision making unit) passes from first knowledge of an innovation, to forming an attitude toward the innovation, to a decision to adopt or reject, to implementation of the new idea, and to confirmation of this decision. (Rogers, 2003: 216) Figur 3.1 De fem stadier, egen model inspireret af Rogers Model of Five Stages in the Innovation-Decision Process. Figuren er en forsimpling af Rogers egen model, som ses i bilag 4: (Rogers, 2003: 170). Han tager primært udgangspunkt i individet i denne proces, men dette kan dog også, udover et individ, opfattes som en enhed, der skal tage en beslutning. Processen består som vist af fem stadier, der udgør en tidslinje for individets beslutningsproces omkring adoption af innovationen. Herunder gennemgås de fem stadier, som Rogers forklarer dem: 1. Knowledge occurs when an individual (or other decision-making unit) is exposed to an innovation s existence and gains an understanding of how it functions. (Rogers, 2003: 169) Det er således her individet eller enheden bliver bevidst om innovationens eksistens, og får forståelse for hvordan den virker. Knowledge består desuden af tre underkategorier; Awareness-knowledge dette er information om at innovationen findes. 19

20 Teori How-to knowledge dette er information som er nødvendig for at bruge og udnytte innovationen korrekt. Principles-knowledge dette er information om den underliggende funktionalitet, som får innovationen til at fungere (Rogers, 2003: 173). 2. Persuasion occurs when an individual (or other decision-making unit) forms a favorable or an unfavorable attitude towards the innovation. (Rogers, 2003: 169) Her involveres den enkelte psykologisk i innovationen, og opsøger aktivt viden om denne. Individet forholder sig til innovationen i forhold til sin egen situation (Rogers, 2003: 175). 3. Decision takes place when an individual (or other decision-making unit) engages in activities that leads to a choice to adopt or reject the innovation. (Rogers, 2003: 169) Individet vurderer således innovationen, med udgangspunkt i konceptet. Beslutningen funderes i individets engagement og aktiviteter i forhold til denne. En vigtig pointe her er at afprøve idéen, før det kan afgøres om innovationen skal adopteres eller afvises. Individet skaber således sine egne erfaringer med innovationen, hvorfor individet har en velargumenteret beslutning, vedrørende afvisning eller adoption af innovationen (Rogers, 2003: ). 4. Implementation occurs when an individual (or other decision-making unit) puts a new idea into use. (Rogers, 2003: 169). Individet bestemmer gennem praktisk erfaring brugbarheden af innovationen, og kan i denne forbindelse finde på at søge efter mere information om denne. Indtil dette stadie har beslutningsprocessen været udelukkende en mental proces, altså uden praktisk erfaring med innovationen (Rogers, 2003: 179). 5. Confirmation takes place when an individual seeks reinforcement of an innovation-decision already made, but he or she may reverse his previous decision if exposed to conflicting messages about the innovation. (Rogers, 2003: 169) For nogen slutter processen efter implementation stadiet, mens andre har dette sidste stadie, der endegyldigt bekræfter beslutningen, eller omstøder deres beslutning, fra decision stadiet (Rogers, 2003: 180). I forbindelse med bevis af om disse stadier eksisterer i virkeligheden, forholder Rogers sig til stadierne som værende en social konstruktion, og en forsimpling af virkeligheden. Om sin egen model siger han: Certaintly the degree and nature of involvement with an innovation change as an individual (or an organisation) passes through the stages in the innovation-decision process. But we should not expect sharp distinctions between each stage. (Rogers, 2003: 195) 20

21 Så selvom modellen lægger meget op til en klar opdeling af stadierne, må man forvente et vist overlap. Teori Re-inventions Undervejs i innovationsprocessen beskriver Rogers muligheden for at innovationen udvikler sig. Dette betegner han som en re-invention. Dette kan være modificeringer eller tilføjelser til det nuværende produkt, og det er ikke nødvendigvis en dårlig udvikling. Re-inventions kommer ifølge Rogers oftest på implementation stadiet af innovation-decision process, men kan også forekomme på andre stadier (Rogers, 2003: 180). Vi ser dog også at re-inventions relaterer sig specielt til adapterkategorien innovators (forklares i kommende afsnit), samt at det for RepRap-konceptet er indbygget som en del af udviklingsfilosofien i kraft af at den konstant er under udvikling i det åbne udviklingsmiljø Det Sociale System Rogers definerer et socialt system, som en gruppe af sammenhængende enheder, der arbejder mod opfyldelse af fælles mål. (Rogers, 2003: 23) Han deler det sociale system op i fem grupper, inddelt efter evnen til at optage innovation. Nedenfor er vist de fem adapterkategorier Rogers beskriver, samt procenttal der forklarer henholdsvis hvor mange procent af det sociale system, der hører under kategorien, og hvor i udbredelsesprocessen det indtræffer (se i øvrigt figur 3.2.) 1. Innovators 2,5%, (0-2,5%) Innovators er de første til at benytte sig af innovationen. De er generelt meget teknisk dygtige folk, som er specialister inden for den givne innovation (Rogers, 2003: 282) 2. Early adapters 13,5%, (2,5-16%) Early adapters er rollemodeller i det sociale system, da de er de første, der adopterer innovationen, uden at have en direkte specialviden om innovationen. Ved adoptionen blåstemples innovationen til videre udbredelse i det sociale system (Rogers, 2003: 283). 3. Early majority 34%, (16-50%) Early majority er dem, der optager innovationen, lige før det brede flertal accepterer innovationen (Rogers, 2003: 283). 4. Late majority 34%, (50-84%) Late majority er skeptikerne. De adopterer først innovationer når usikkerheden om innovationen er helt fjernet, og på et tidspunkt hvor det er sikkert og uden problemer, at blive en del af denne innovation (Rogers, 2003: 284). 21

22 Teori 5. Laggards 16%, (84-100%) Laggards udgør den sidste rest af det sociale system og adopterer højst sandsynligt ikke innovationen. Både økonomi og socialklasse spiller ind, hvorfor innovationen nærmest ikke er en ny innovation, hvis adoptionen skulle finde sted (Rogers, 2003: 284). Disse grupper er indikatorer for hvor stor en del af befolkningen, der reagerer på en given måde overfor en ny innovation. I vores projekt opfatter vi RepRap Mendel som innovation, da den i sin fysiske størrelse og pris, forsøger at gøre op med at 3D-printere er noget stort og dyrt, der er forbeholdt forholdsvist store firmaer, for derigennem at muliggøre 3D-printning for private. Vi opfatter det sociale system som samfund, da vi arbejder med ideen om at alle skal have en printer derhjemme. Vi ser derfor muligheder i, at 3D-printeren som et objekt, der fra innovators bevæger sig igennem early adapters, derfra kan formidles til samfundet Figur 3.2 Egen forsimplede tegning af Rogers S-kurve model; The rate of Adoption for an Interactive Innovation, Showing the Critical Mass (Rogers, 2003: 344). Se den fulde model i Bilag 7. Vores arbejde med en udbredelse gennem en workshop, ser vi som et mere kunstigt setup, i kraft af at det er et afgrænset studieprojekt, i forhold til det Rogers primært forholder sig til. Figuren er en opsætning af opdelingen af det sociale system (se figur 3.2). Vi har dog tilføjet de fem grupper til venstre for y-aksen, for grafisk at vise, hvor meget af det sociale system, de forskellige grupper optager. 22

23 Teori Rogers bruger betegnelsen critical mass (kritisk masse), som punktet hvor en innovation i det sociale system kan opretholdes. Det vil ifølge Rogers sige, at når innovationen har udbredt sig til ca. 18% af det sociale system, vil den udrulle og udvikle sig sikkert igennem hele det sociale system. Homofile og Heterofile relationer A fundamental principle of human communication is that the exchange of ideas occurs most frequently between individuals who are alike, or homophilous. Homophily is the degree to which a pair of individuals who communicate are similar. (Rogers, 2003: 305) Effektiv kommunikation i forbindelse med udbredelse af ideer, skabes af fælles meninger, opfattelser og samme holdninger, og opstår, ifølge Rogers, i langt højere grad mellem mennesker, der deler samme erhverv og uddannelse. Dette forklares ved at mennesket er mere komfortabelt med andre, hvis de har træk, der gør dem sammenlignelige med sig selv. Om dette bruger Rogers begrebet homofili, og beskriver at homofile relationer og effektiv kommunikation således avler hinanden (Rogers, 2003: 306). Homofile relationer har dog nogle usynlige barrierer i forbindelse med udbredelsen af innovation, da deres opfattelse og interaktion med hinanden spænder horisontalt og ikke vertikalt set i grafen på figur 3.2 (Rogers, 2003: 307). De homofile relationer accelererer således diffusionsprocessen, men hæmmer spredningen af innovationen, hvorfor det er vigtigt at vi medtænker kommunikationskanaler mellem de forskellige grupper i det sociale system. Kommunikationskanaler Af workshop-mediets natur, foregår kommunikation med deltagere som regel per definition som interpersonel kommunikation. Rogers beskriver vigtigheden i at man udnytter de rigtige kommunikationskanaler, på de rigtige tidspunkter i beslutningsprocessen (Rogers, 2003: ). Og fremhæver massemediekanaler, som værende mere vigtige i knowledge stadiet, hvorimod det i persuasion stadiet er interpersonelle kanaler, der er vigtige. Mass media channels are relatively more important at the knowledge stage, and interpersonal channels are relatively more important at the persuasion stage in the innovation-decision process. (Rogers, 2003: 205) 23

24 Teori Rogers fem faktorer Rogers beskriver desuden fem faktorer for adoption af innovation i et tidsmæssigt perspektiv. Disse faktorer relaterer sig til individet og har betydning for hvor hurtig den enkelte er til at adoptere en innovation. Disse vil vi bruge retrospektivt efter workshopafholdelsen, til at se på skrivebordprinterens potentiale for udbredelse, og innovationens udviklingsstadie. Relative advantage Forstås som i hvilken grad innovationen kan ses, som noget bedre end en idé, der findes i forvejen, altså det den erstatter. Dette giver en hurtig adoptionsrate, især hvis opfattelsen af innovationen er meget positiv. Compatibility - Er i hvilken grad innovationen kan ses som tilsvarende en eksisterende idé, hvorfor det giver en mere langtrukken adaptionsrate, fordi det sociale system skal finde værdi i innovationen. Complexity - I hvilken grad innovationen ses som svær at forstå og bruge, hvorfor adaptionsraten er meget langsom. Som regel har simple innovationer nemmere ved at blive udbredt end komplicerede innovationer. Trialability Denne faktor beskriver hvor nemt det er at prøve innovationen på et begrænset plan. Dette gør at individer føler mindre tvivl i beslutningsprocessen omkring adoption eller afvisning af innovationen. Denne faktor skaber også grundlag for learning by doing. Observability Handler om i hvilken grad funktioner og værdi er synlige for individet i innovationen. Dette skaber en større chance for adoption, hvis resultaterne er til gavn for individet. (Rogers, 2003: 15-16). 3.2 Aktør-netværksteori Vi vil bruge aktør-netværksteori (ANT), til at se på hvilken effekt vores arbejde med udbredelsen af skrivebordsprinteren, har haft set i et netværksperspektiv, og heri inddrage begrebet translation. ANT er en teori, der redefinerer begreberne netværk og aktør og gør op med forestillingen om at adskille natur og det sociale som to modsætninger. Som metode bruges ANT til at undersøge, hvordan viden konstrueres, og ANT er derved både udgangspunkt i vores videnskabsteoretiske overvejelser samt i teori og metode. 24

25 Teori Så hvor vi bruger Rogers som indholdsgivende til workshoppen og diffusionsbegrebet til at se på hvordan man udbreder en teknologi, bruger vi ANT til at forstå, hvad der sker i disse netværk, og laver et visuelt helhedsbillede af diffusionen Generelt om ANT ANT fokuserer ikke på en homogen verden, men på dannelsen af heterogene netværk, der ikke opdeler samfundet efter traditionel sociologi-syn, hvor man enten er optaget af samfundets aktører eller strukturer. Denne dikotomi gør ANT op med blandt andet ved at opløse skellet mellem mikro og makro. Således kan man med netværkstanken stå ved siden nogen i en telefonboks, men være tættere på sin mor i den anden ende af røret. Her skelnes altså ikke mellem traditionelle sociologiske distinktioner (som fx mikro og makro). Essensen i aktør-begrebet er, at der ikke er en kerne, hvorfra handling strømmer, men et netværk af kun delvist sammenhængende punkter og forbindelser. Med fokus på sammenvævningsprocesser og forbindelser går ANT uden om, at se fx natur og teknologi som årsag til sociale fænomener, og forsøger at undgå at dele mennesker og ting op i prædeterminerede kategorier (Lauritsen, 2006: 72). Et netværk er ikke større end et andet, men kan være længere eller mere intenst forbundet. Netværket synliggør, om der er forbindelse mellem to elementer eller ej. Forbindelserne skal ikke opdeles i sociale, naturlige eller tekniske (Latour, 2006: ). ANT drejer sig altså om at tænke i punkter og forbindelser frem for i kasser. En aktør er noget eller nogen, der handler eller får aktivitet fra andet eller andre. En aktør kan være hvad som helst, når bare den er kilde til handling det gælder således alt, der tilskrives handling, både humane og non-humane aktører (Latour, 2006: 214). Aktører og netværk konstituerer hinanden gensidigt. En aktør kan ikke agere uden et netværk, og et netværk består af aktører Translation Vi vil lave et visuelt overblik over det netværk, der er opstået omkring vores projekt i kraft af vores arbejde med at udbrede skrivebordsprinteren som innovation. Desuden vil vi inddrage et andet interessant ANT-begreb; Translationer. Translationer er de processer, hvormed en aktant opnår styrke, ved at associere sig med andre. Det er således translationerne, der sikrer aktørerne større eller mindre betydning i netværket, og faciliterer at visse aktører bliver i stand til at handle på baggrund af et helt netværk af aktører. 25

26 Teori En talsmand eller kvinde er en aktør, der taler på vegne af andre. Eksempelvis en tillidsmand, der taler på vegne af arbejderne på en fabrik. Talspersoner kan udover mennesker også repræsentere ting. En talspersons position bliver et obligatorisk passagested for de mange (Lauritsen, 2006: 77). Vi vil identificere mulige talspersoner, og skabe et obligatorisk passagepunkt omkring problematiseringen i at udbrede printeren. I translationsprocessen identificeres aktører. Michel Callon 1 opdeler translationsprocessen i fire begivenheder, og kalder dem moments of translation (Jensen, 2003: 18). 1. Problematisering - Identiteter og obligatoriske passagepunkter. I første trin defineres de relevante aktører, og et obligatorisk passagepunkt, som alle de identificerede aktører måtte ønske at være med til at løse. 2. Interessekonstruktion - Projektets allierede låses på plads vha. interessekonstruktører. I andet trin definerer en aktør en anden aktørs tilbøjelighed en interessekonstruktion. Her forhandler man sig frem til, og definerer roller til dem de er villige til at acceptere. Tanken er at man skal skabe en interessekonstruktion, hvor aktørerne bliver rettet mod det obligatoriske passagepunkt og derigennem bliver samarbejdspartnere. 3. Indrullering definering og koordinering af roller. I tredje trin forekommer der en række forhandlinger, der transformerer interessekonstruktionen til faktisk deltagelse og indrullering. Aktanterne accepterer i tredje trin rollerne. 4. Mobilisering af allierede og afvigelse. I fjerde trin skal koblingen mellem talsmænd, og de aktører de taler på vegne af, sikres. Hvis de repræsenterer masserne er indrulleringen komplet. Her skal de indrullerede talsmænd altså kobles med de entiteter, de taler på vegne af (Jensen, 2003: 18-20). 3.3 Videnskabsteori og metode samt øvrige dimensioner I dette afsnit vil vi redegøre for hvordan vi opfylder de fire dimensioner; Videnskabsteori og metode, Design og konstruktion, Teknologiske systemer og artefakter samt Subjektivitet, teknologi og samfund. 1 Er en af grundlæggerne af Aktør-netværksteori, sammen med Bruno Latour og John Law. 26

27 Teori Videnskabsteori og metode Her vil vi kort beskrive vores videnskabsteoretiske ståsted i forbindelse med vores teknologisyn, samt beskrive hvor vi placerer vores to hovedteoretikeres videnskabsteoretiske ståsted. Derudover vil vi udvalgte steder i rapporten, forholde os refleksivt til valg, fravalg og metoder, og beskrive hvor vi befinder os videnskabsteoretisk. Dette vil primært foregå i rapportens metodekapitel; 4.0 Metode og 8.0 Metoderefleksion samt i rapportens diskussioner; afsnit 5.3 3Skrivebordsprinteren som innovation diskussion, samt i de opsummerende diskussioner i kapitel 7.0, Analyse. Vores syn på teknologi og interesse i skrivebordsprinteren, er ikke et forsøg på at påvise teknologideterminisme eller ej. Vi har heller ikke et rendyrket socialkonstruktivistisk syn. Vi opererer ud fra en forståelse af, at mennesker og teknologi interagerer og udvikler sig sammen, og at der således foregår en vekselvirkning. I forhold til vores valg af teori er Everett Rogers innovationsteoretiker med en modernistisk ratemodel en testbar model, hvor man kan måle en innovations udbredelse i et socialt system. En form for kommunikationstilgang med en afsender og en modtager. Aktør- Netværksteori (ANT) kan placeres et sted i STS-feltet (Science and technology studies), hvor en post-positivistisk videnskabsforståelse med forestillingen om videnskab og teknik som en social konstruktion forenes. Dog med den korrektion at socialkontruktivisme i kraft af ANTs inddragelse af både humane og non-humane aktører, må betegnes som en udelukkende kontruktivistisk tilgang Øvrige dimensioner Design og konstruktion vil indgå i rapporten, både i kraft af vores arbejde med at bygge en RepRap Mendel, og i arbejdet med at designe og planlægge et workshopforløb omhandlende teoretisk og praktisk arbejde med printeren, hvilket vi bruger som afsæt til empiri, for at komme omkring udvikling, evaluering og udvælgelse af målgruppe. I kraft af vores byggeproces inddrages Teknologiske systemer og artefakter, da vi kommer omkring teknologiens funktionalitet og materialitet. Her ser vi blandt andet på de indre mekanismer og processer i forhold til de ydre effekter. Vi har i kapitel 2.0, 3D-printeren, beskrevet både en teknisk gennemgang, software, opsætning og betjening af Mendelprinteren. Subjektivitet, teknologi og samfund benyttes også i rapporten, da vi kommer omkring relationer mellem teknologien og mennesket i sociale systemer i kraft af vores arbejde med udbredelse af en teknologi igennem en workshop. 27

28 Metode 4.0 Metode I dette kapitel beskriver vi vores metodevalg og overvejelser. Vi vil beskrive hvorfor vi vælger en workshop som metode til at sprede innovationen, og hvordan vi under og efter workshoppen vil indsamle empiri til videre analyse. Derudover vil vi redegøre for, hvordan vi inddrager os selv med udgangspunkt i erfaringsbaseret empiri, samt hvordan vi bruger viden fra eksperter omkring os. 4.1 Valg af workshop som metode Everett Rogers nævner to, for os, essentielle ting, som værende vigtige i en succesfuld udbredelse af innovationer. Nemlig at have en learning by doing-tilgang, og bruge en kommunikationskanal, der udnytter de homofile relationer til at sprede innovationen, indenfor en homogen gruppe. Vi har valgt at afholde en workshop, og således forsøgt at samle en målgruppe, der har samme interesse i skrivebordsprinteren som os. Derudover tiltænkte vi at der på workshoppen skal lægges vægt på et praktisk læringsforløb, der giver kendskab til selve teknologien og artefaktet. En workshop danner netop en god ramme, i og med at den fastholder deltagere over tid, og kan give dem en anden oplevelse og nogle andre inputs, som ikke på samme måde ville være muligt i et almindeligt undervisningsforløb. Rogers beskriver også vigtigheden i at bruge kommunikationskanaler der benytter heterofile relationen, for at udbredelsen ikke skal stagnere i homogene grupper, og derved ikke komme videre. Arbejdet med udbredelse på kryds af homogene grupper har ikke været i fokus i dette projekt, da vi finder at det ligger lidt længere fremme i udbredelsesprocessen, end vi er kommet. Desuden ser vi potentielt muligheden for gennem en workshop at udbrede printeren som innovation, og det er med et ANT-perspektiv en oplagt metode til at betragte forskellige aktørers relation til hinanden. 4.2 Målgruppen Målgruppen er studerende. Specifikt innovative studerende, der har lyst til at skabe og kreere. Det er essentielt hvis man ser workshoppen i en Rogers-kontekst, at den skal indeholde en læringsproces om innovationen, hvilket i vores tilfælde vil være en teknisk kunnen og forståelse af skrivebordsprinteren. Vi har benyttet forskellige former for empireindsamling, for at kunne forme vores målgruppe til workshoppen. Vi har blandt andet benyttet semistrukturerede interviews, for at få en føling med hvor vores målgruppe til workshoppen befinder sig. Her var idéen 28

29 Metode at udføre telefoninterviews med nogle af de kreative skoler i København, for at høre, om de havde interesse i en workshop om skrivebordsprinteren. Dog tegnede der sig allerede efter interviews med Arkitektskolen og Designskolen, et billede, af at disse kreative skoler udelukkende havde produktorienteret interesse, og ikke den tekniske interesse, som workshoppen i høj grad ville indeholde. Som beskrevet i afsnit 1.1, Motivation, erfarede vi at printeren ikke var på det udviklingsstadie, vi havde forventet hvilket gjorde at vores workshop ville blive mere teknisk end først antaget. Vores interviews med de større designskoler, har vist at en workshop med Mendel i fokus, ikke var interessant for dem, hvorfor vi har valgt at målrette workshoppen til vores eget studie, hvor vi ved at deltagere, udover at have en interesse i at kunne benytte printeren, også potentielt vil have en interesse i den tekniske og konceptuelle side af RepRap Mendel. Vi ser desuden, blandt de HumTek-studerende, en mulighed for at give dem et nyt og brugbart værktøj, de kan bruge til at lave modeller af deres designs, eller mindre prototypeanordninger. Vi ser også en mulighed for at de potentielt kan være med til at generere nye idéer og muligheder, i forbindelse med skrivebordsprinteren som innovation, og derigennem være med til at udvikle den. 4.3 Workshopeksekvering Everett Rogers mener, som nævnt i teorien, at udbredelse af innovationer ikke er noget, der sker pludseligt. Det er en proces (the innovation-decision process) over tid, som typisk gennemgår fem stadier: Knowledge, Persuasion, Decision, Implementation og Confirmation. Vi vil inspireret af dem opbygge vores to-dages-workshop omkring disse fem stadier, således at vi med indholdet af workshoppen vil give deltagerne kendskab til innovationen, og mulighed for at lære den at kende gennem afprøvning. Målet er at de går derfra, med en lyst til at lege videre med printeren og potentielt implementere den i deres hverdag. Vi vil undervejs bruge de fem stadier, til at bedømme om målgruppen adopterer eller afviser innovationen. Desuden vil vi undervejs i workshoppen igangsætte diskussioner, vi efterfølgende vil behandle som empiri. Metodisk vil vi gøre brug af deltagerobservation; vi optager diskussionerne, og har en observatør, der tager noter. For at udtrække informationerne fra vores observationer, skriver observatøren tid i optagelse og noter i stikordsform. I vores observation på workshoppen, er vi desuden inspireret af deltagerobservation, med fokus på indlevelse, oplevelse og socialkonstruktivistiske overvejelser. den socialkonstruktivistiske position,[ ] er en position, der anskuer både videnskabelig viden og forskningsobjektet som resultater af, og 29

30 Metode aktører i, fortløbende sociale konstruktionsprocesser (Warming, 2005: 146) Her er forskningsobjektet ikke noget i sig selv, men skabes i en interaktion mellem handling og betydningsdannelse, i sociale rum af relationer (Warming, 2005: 146). Workshoppen ser vi som et socialt system, hvor vi igennem erfaringsbaseret observation både iagttager og deltager, og der skabes interaktion mellem handling og betydningsdannelse. Med vores iagttagelsesposition og den produktion af viden, vi får ud af workshoppen, er vi således med til både at forme, erkende og skabe empiri. Vi bruger altså os selv aktivt; vi både iagttager, deltager og tolker. Det stiller spørgsmålstegn ved, om det er muligt at skabe valid viden gennem erfaring, og omvendt om det overhovedet er ønskværdigt, at distancere sig fra forskningsobjektet. (Denne diskussion vil vi vende tilbage til i Metoderefleksion (kapitel 8.0)). Workshoppen har også til formål at sprede skrivebordsprinteren som innovation, og indrullere de studerende. Vi vil aktivt bruge kommunikationskanaler som redskab i forhold til afholdelsen af workshoppen. Vi minimerer fokus på det undervisningstekniske i afholdelse af workshoppen, og på hvordan man laver en workshop og fokuserer i stedet på innovationsteori og udbredelse. Således bruger vi Rogers både som afsæt til at sprede en innovation, og som inspiration til afholdelse af workshop. Workshoppen er således teoretisk og metodisk funderet i Everett Rogers diffusionsteori. 4.4 Byggelog Vi endte som nævnt tidligere, med at bygge en printer selv. Vi havde regnet med at dette blot skulle være en lille ting sideløbende med projektet. Det viste sig dog at være mere omfattende end først antaget og vi begyndte derfor at skrive logbog om byggeprocessen. Herved fik vi nedfældet mange af vores erfaringer, hvilket har givet os et vidensgrundlag, et samlet overblik over problemer, succeser og besværligheder ved Mendel som innovation og RepRap som koncept. Dette bruger vi til at beskrive vores byggeproces, og derigennem beskrive hvordan projektet og vores tanker om skrivebordsprinteren har formet sig gennem forløbet. Derudover har der, i arbejdet med at skrive byggeloggen, tegnet sig et billede af det netværk, der omgiver innovationen, hvorfor vi som nævnt vil bruge Aktør-netværksteori til at skabe et visuelt billede - et helhedsbillede af diffusionen, hvor vi vil beskrive både humane og non-humane aktører, som er en del af det netværk, der er opstået omkring vores arbejde med udbredelsen af skrivebordsprinteren. 30

31 Metode Vi er desuden inspireret af Aktør-netværksteori i vores metodiske tilgang, og anser os selv som aktører i netværket omkring skrivebordsprinteren. Der er ikke nogen aprioriske grænser for, hvor empiri kan findes, eller hvilke steder indsigter om et givet tema vil blive produceret. [ ] Emner opstår og defineres gennem aktørernes arbejde, og der er ingen højere magt, der kan diktere, hvad der i virkeligheden foregår i et netværk. Imidlertid er forskeren også en aktør, som tager beslutninger om, hvordan sagen skal gribes an. (Lauritsen, 2006: 100) I forbindelse med både byggeprocessen og afholdelse af workshop, vil vi altså bruge vores egne erfaringer til at tilegne os viden om skrivebordsprinteren, og bestemme innovationsstadiet. Således kombinerer vi brugen af deltagerobservationer fra workshoppen med erfaringsbaseret empiri fra byggeprocessen. 4.5 Ekspertviden Vi benytter os af viden om opbygning og funktionaliteten af Mendel fra Per Alvin Kiilerich Frederiksen (MrAlvin), som er en del af hackerspacet Labitat. Han har gennem længere tid bygget og benyttet Mendel-modeller, hvorfor han blev en vigtig sparringspartner i byggeprocessen, og i forståelsen af den tilhørende software. Desuden har vi flittigt benyttet både Labitats wiki site og RepRaps wiki site, hvor stort set al vores viden om at bygge Mendel stammer fra. Netop fordi RepRap og Labitat bygger på tankerne om det åbne miljø, er deres sites opbygget på denne måde. Det er normalt en praksis man skal være påpasselig med at benytte sig af, da der ikke altid er kontrol med validiteten af det, der bliver lagt disse steder. I dette tilfælde er det netop på de respektive wiki sites at udviklingen, og kommunikationen mellem fællesskabets hovedaktører foregår. Derfor er det på trods af en generel opfattelse af ringe validitet på wiki sites, det helt rigtige medie at hente sine informationer fra. Endvidere har vi brugt HumTek-teknologiguruerne, der har været meget behjælpelige i forhold til byggeprocessen, samt viden om Rapid Prototyping som koncept og 3D-Printeren generelt. Vi trækker på vores netværk, som vi langsomt opbygger, jo længere vi kommer i vidensprocessen omkring Mendel, og benytter de spidskompetencer som tilbydes. Processen og netværket kan virke rodet, da lærings- og vidensprocessen ikke altid udarter sig som planlagt, og er svær at gennemskue. Dog giver den samlede ekspertise, som vi opbygger, mulighed for at kunne løfte problemer og problemstillinger i samlet flok. 31

32 Byggeprocessen 5.0 Byggeprocessen Kapitlet starter med en kort indledning omkring bevæggrunde for at bygge vores egen printer. Derefter følger en beskrivelse af byggeprocessen i tre afsnit, omhandlende hver deres stadie, alle med uddrag af vores byggelog. Til sidst vil vi med den opbyggede viden og erfaring, i en analytisk diskussion, opsummere hvilket udviklingsstadie vores printer er på, samt en kort metoderefleksion. 5.1 Hvorfor bygge? Grundidéen til projektet stammer fra Labitats wiki site, hvor vi første gang så en video af en selvbygget RepRap Mendel. Efterfølgende fandt vi frem til det officielle RepRap wiki site, der blev en vigtig kilde til inspiration, der satte rammerne om projektet. Gennem mange timers søgninger på nettet, samt samråd med studiets teknologiguruer Nikolai og Nicolas, fandt vi frem til en model, vi gerne ville arbejde med, og projektidéen blev, at vi med udgangspunkt i denne, ville kigge på, hvordan skrivebordsprinteren kan udbredes, med fokus på RepRap Mendel. Efter et par mislykkede forsøg på at købe en printer via nettet, kontaktede vi Labitat, og vi fik en aftale i hus, om at bytte os til dele, så vi selv kunne bygge en RepRap Mendel. Som beskrevet i kapitel 2.0 er skrivebordsprinteren ikke en ny teknologi, men en modificeret mere handy og billig udgave af noget industrien længe har haft. Pt. foregår udbredelsen af skrivebordsprinteren, med Rogers begreber, hovedsaligt blandt innovators. Vi håber med vores workshop at fange både innovators og early adapters og dermed sætte gang i udbredelsen. Idéen om selv at bygge en printer startede egentlig som en lille ting, vi ville køre parallelt med projektet, men viste sig at være et større projekt i sig selv, og det har givet empiri og viden inden for dette område, vi ikke kunne have læst os til. Af den grund begyndte vi undervejs i byggeprocessen at skrive logbog om vores erfaringer og notere hvem og hvad vi fik ind i det netværk, der begyndte at tegne sig i vores arbejde omkring printeren. (se bilag 1: logbog). 5.2 Byggeprocessen. Byggeprocessen er delt i tre dele. Den første del; De første trin i byggeprocessen, hvor vi stifter bekendtskab med miljøet, og det går op for os, at vores printermodel ikke er på det stadie, vi havde forventet. Vi kæmper med byggeriet og indser at det ikke er en let samleopgave, men et mere teknisk byggeprojekt. I den anden del; Byggeprocessen der (aldrig) ender, er vi tæt på at 32

33 Byggeprocessen have konstruktionen af printeren færdig, men det går op for os i tredje del; Den elektroniske del af byggeprocessen, at det blot er begyndelsen til en endnu mere kompliceret fase, hvor vi kæmper med at få styr på elektronikken De første trin i byggeprocessen I vores byggeproces har vi erkendt, at Mendel ikke er så langt i sin udvikling som forventet. Der er mange ting, der kan og bør forbedres, og der er tydeligvis et stykke vej til at denne ender som et nemt samle selv-projekt til hjemmeprint. Alle Mendels dele, der ikke består af metal, er printet af en anden Mendel og er i nogle tilfælde ikke helt nøjagtige. (Se figur 5.1) Figur 5.1 Godt i gang med konstruktionen af vores printer Vi finder hurtigt ud af at vi er nød til at modificere delene, hvis de skal passe. Og står og bruger enden af en skruetrækker til at fjerne noget plast på en del, der er i vejen. Derudover har vi svært ved at skrue de små motorer fast, det er som om skruerne, vi har fået med, ikke passer helt. Modet er dog i top og alle ser frem til at komme i gang. Selvom der er mange dele, virker det ikke som sådan uoverskueligt det er jo lidt ligesom lego, bare for øvede. (Logbog ) Figur 5.2 Her er vi ved at få printet en manglende del på Labitats hovedprinter Et andet problem vi støder på, er opbygningen af wiki sitet; det er bygget meget kringlet op, og det tager os lang tid bare at navigere rundt, og finde hoved og hale i alle delene. Da vi langt om længe får styr på de mange små plastikdele, vi skal samle til en printer, viser det sig at nogle af delene er spejlvendte, og vi må forbi Labitat, for at printe nye dele. Ved denne lejlighed går det for første gang op for os, hvor besværligt det er at arbejde med denne teknologi. (Se figur 5.2) 33

34 Byggeprocessen Figur 5.3 Ved hjælp af et oversigtsbillede af delene har vi sorteret dem, så vi ved hvilke vi mangler For det første printer printeren stadig spejlvendt, og før vi kan komme i gang må hele extruder-hovedet vendes. Herefter printer vi, men den printer ikke godt, og MrAlvin skifter computer. [ ] Vi prøver igen, men halvvejs i modellen løber den gule plastikrulle tør, og vi må starte forfra igen. Når den halvprintede del tages af glaspladen, er den helt lun som en perleplade, der lige er blevet strøget. Vi har efterhånden leget med en del af disse halvfærdige gule plader. Esben tager den til kinden og mærker at den er kold MrAlvin har glemt at tænde for varmen i pladen, og vi starter igen forfra. (Logbog ) Efter denne tur går det for alvor op for os, at der er mange ting omkring denne printer, der ikke er så lige til, og at vi i højere grad har påbegyndt et byggeprojekt, der omhandler en beta-version af skrivebordsprinteren. Det virker på os som om det for disse RepRap-mennesker handler mere om at have en printer, hvor alt er printet, end en printer, der er enkel, nem at samle og brugervenlig. Vi snakker om, at nogle af delene på vores model nok skal skiftes ud; plastikken er ikke helt skarp i kanterne, og nogle steder, hvor det er essentielt at printeren er præcis, vil det give mening at skifte dele ud med andet materiale. (logbog ) Efterhånden som byggeriet skrider fremad, bliver vi klar over at delene ofte skal efterbehandles, og justeres. Diverse redskaber bliver taget i brug for at opnå ønskede resultater, boremaskiner til at justere huller, limpistol til at sætte klodser sammen, bidetænger til at fjerne store stykker materiale, loddekolber til at smelte mindre detaljer og varmepistoler til ar blødgøre materialet, så det nemmere kan vrides eller udvides. (Se figur 5.3) Jeg bygger videre på extruderen og har fået lidt mere mod på at justere tingene, så de passer til hinanden. Boremaskinen bliver flittigt brugt til at gøre plads til ting. Også bidetænger tages i brug, og nogle af elementerne får sig noget af en makeover. (logbog ) 34

35 Byggeprocessen Vi vender os langsomt til at justere på delene, og når til et stadie, hvor vi har samlet alle plastdelene, som beskrevet på RepRaps wiki site. Hvad wiki sitet ikke fortæller er at mange af disse dele ikke blot skal samles, men bør blive samlet direkte på stængerne. Det sætter humøret lidt tilbage, men vi knokler på og får det hele til at passe. Figur 5.4 Det viste sig også at nogle af de medfølgende metalstænger måtte have sig en makeover idet de var for lange vi skal have delene på de medfølgende stænger, og finder ud af at det nok var en proces der burde have foregået sideløbende, i hvert fald er vi nødt til at skille mange af de byggede elementer ad for at sætte dem på stængerne, mange af klodserne skal for at kunne side på stangen også tilpasses i mærkbar grad. (logbog ) Samme dag under samlingen af x-aksen står vi pludselig med en del, som ikke er illustreret noget sted, der er dog et billede af en, der har samme funktion. Vi forsøger at lede på wiki sitet, men finder intet og må via Google søge efter denne nye klods, og finder den endelig, og det viser sig at den ligger på wiki sitet, blot så langt inde i nogle undermenuer at vi også næste gang vi har brug for at finde informationer om denne del, er nødsaget til at benytte Google Bygge processen der (aldrig) ender Hele vores extruder er som eneste del stadig spejlvendt, idet MrAlvin, mener at det er smartest, og ikke har lavet en ny til os. Det viser sig dog at vi er nødt til at bruge en nedstryger, for at skære nogle skruer til, og vi må smelte en masse plastik for at få extruderen til at sidde fast. [ ] vi er nødt til at montere den på en meget alternativ måde, for at få den til at sidde hvor den skal. (logbog ) 35

36 Byggeprocessen Vi har nu nået et punkt, hvor vi virkelig har forstået at manualen til at bygge printeren, i højere grad er en vejledning end en konstruktionsmanual, som man kender dem fra Lego. Dog er vi så langt nu, at x-aksen som sådan er klar til at blive monteret, dette tager dog lidt mere end en bygge dag, da vores stænger til x-aksen er for lange, og vi skal til at save dem kortere (Se figur 5.3). Da x-aksen har elementer der også er monteret på z-aksen er det utrolig vigtigt at den bliver monteret helt præcist, [ ] for at den kan køre helt gnidningsfrit. (logbog ) Med x-aksen på plads, er følelsen at vi ikke er langt fra at være færdige. Vores printer ligner nu også dem vi har set på Labitat, der er dog stadig småting der mangler, så som bed en 1 der danner printerens arbejdsflade. På værkstedet står en CNC-fræser 2, som vi får en kort introduktion til, så vi kan lave denne plade. Det tager noget tid at tegne pladen idet den skal være meget nøjagtig, men udbyttet er også en plade med for-borede huller, som sidder præcist som ønsket. Vi har CNC-fræset plader til y-aksen, og har ved denne lejlighed tænkt meget over hvor fantastisk et værktøj denne fræser er. Det virker meget tiltalende at bygge en masse af delene på den. (logbog ) Denne maskine laver et resultat, der i forhold til de dele vi bygger printeren af, er helt præcise. I et kort øjeblik kunne man tænke over hvad man overhovedet skal med en unøjagtig 3D-printer, der nærmest lige fra starten, ikke har virket samarbejdsvillig. Havde vi tidligere i forløbet haft den indsigt, vi på daværende tidspunkt havde opbygget, er der stor sandsynlighed for at vi havde gjort mange ting anderledes, så som selv at have produceret flere dele i et andet materiale Den elektroniske del af byggeprocessen. Da den foregående fase sluttede, stod vi med en, set med konstruktions-briller, færdigbygget Mendel. Nu skulle vi bare have sat strøm til vores motorer og installeret det program, der styrer printeren. Jeg havde tidligere downloadet en mappe fra wikisitet. Denne mappe skulle eftersigende indeholde alt hvad man skulle bruge af software og firmware 3 for at få printeren til at fungere. [ ] Det viste sig her hurtigt at denne firmware, som så meget andet på printeren, skulle justeres (meget) før den kunne uploades. (Logbog ) 1 Se kapittel 2 2 CNC betyder: Computerized Numerically Controlled. Dvs. En boremaskine monteret med en x-, y- og z-akse, så den kan fræse krydsfinersplader, efter computertegnede plantegninger. 3 Lille program, som uploades til motherboardet, som sørger for kommunikation mellem printeren og computeren. 36

37 Byggeprocessen Figur 5.5 Elektronikken Vi har taget en strømforsyning fra en gammel computer og er på dette billede i gang med at instalere en tænd/sluk knap. Her gik det op for os at den tekniske del af byggeprocessen, var alvor og at der ikke kun tale om at finde rundt på det forvirrende wiki site, men også at den elektroniske del af byggeprocessen krævede noget mere teknisk know how og programmør-erfaring, end bare at følge en manual. Der her var altså ikke bare tale om at denne firmware blot skulle justeres, og den kommende tid skulle vise sig at blive den hårdeste tid i byggeprocessen, hvor vi flere gange var ved at lægge printeren på hylden, og vores tid fløj af sted, uden at der som sådan skete noget. (Se figur 5.5) Efter mange dages systematisk gennemlæsning af den ene forumtråd efter den anden, samt utallige forsøg på at konfigurere firmwarekoden, uden nogen reel løsning, kom det første store fremskridt. På Labitats eget wiki site (som er meget forvirrende) fandt jeg et link til den firmware de bruger, [ ] jeg nåede lige at prøve at uploade det til motherboardet, uden problemer, hvilket gjorde at jeg kunne gå hjem med en følelse af at være kommet et stort skridt videre. (Logbog ) De næste dage gik med at forsøge at få forbindelse til printeren gennem det software, der skulle styre den. Jeg havde på dette tidspunkt 3 forskellige stykker styrings-software. RepRaps eget af samme navn, RepSnapper der er udviklet af en fra Labitat og ReplicatorG, som jeg fandt frem til gennem læsning på et af de utallige fora, [ ] Det lykkedes mig forholdsvist hurtigt at oprette forbindelse til printeren, dog med den begrænsning at den troede den var en Cupcake 4, og ikke en RepRap. (Logbog ) Det var for os alle en stor forløsning at vi nu havde kontakt til printeren, og det virkede som om, vi som beskrevet havde taget et stort skridt i den rigtige retning. Over de derpå følgende dage skete der desværre ikke meget mere end dette. Extruderen var det eneste der på dette tidspunkt ikke rigtigt havde vist tegn på at ville virke, jeg kunne dog nu, gennem den nye opsætning styre varmen på extruderen, men ikke motoren[ ] Jeg ønskede at teste printerens evne til at udføre et print, bare uden rent faktisk at smelte plastik, [ ] men når jeg gav printeren besked på at printe, begyndte den at køre alle sine tre akser helt i bund, og ignorerede endstops. Dette resulterede i en 4 En bestemt type model. 37

38 Byggeprocessen masse larm fra motorer og virkede ikke sundt for endstops, eller resten af printeren. (Logbog ) Dette stadie var vi på længe, og der havde ikke rigtig været nogen stor forløsning siden vi fik kontakt med printeren (Se figur 5.6). Vores workshop var tæt på afholdelsesdagen, og vi stod med en printer, som virkede. Vi tog derfor kontakt til vores kontakt fra Labitat, MrAlvin, for at få noget eksperthjælp. MrAlvin ville rigtig gerne hjælpe os, men var i perioden desværre på ferie, derfor besluttede vi at rykke workshoppen, en uge, så vi kunne benytte MrAlvins hjælp. Dette skulle Figur 5.6 Færdigprinter Printeren er her tilsluttet efter alle kunstens regler og alt ser rigtigt ud, den virker bare ikke som den burde virke. vise sig at være en af de bedste beslutninger, vi har truffet, for det der ikke står på nettet, det ved MrAlvin. Problemet med printerens reaktion når man gav besked på at printe, viste sig at være et meget enkelt problem, med noget opsætning af printeren, som bare ikke rigtig var beskrevet nogen steder på nettet [...] Motherboardet havde i denne proces igen fået nyt firmware (det tredje), da vi fandt ud af, at det vi havde brugt indtil nu, alligevel ikke var det samme firmware, som det de bruger hos Labitat. Denne forvirring skyldtes den store forvirring på Labitats wiki, som her bestod af en ret uheldig henvisningsfejl. (Logbog ) Dette eliminerede nu de umiddelbare problemer ned til kun et; at extrudermotoren stadig ikke kunne køres fra softwaren. Dette problem havde MrAlvin heldigvis en løsning på. Endnu en af disse løsninger, der ikke rigtig er beskrevet, selv i de fjerneste kroge af de mest nørdede steder på nettet. [ ] Det allersidste der skete var at printeren imiterede et print, uden problemet med at den kørte helt ud i akserne, og med extrudermotoren kørende, dog uden at smelte plastik. (Logbog ) 38

39 Byggeprocessen Hjemvendt fra ferie var MrAlvins besøg, det vi havde brug for, for at komme videre. Vi var på dette tidspunkt kun få dage fra workshoppen, men havde igen troen på at vi ville kunne gennemføre dem med vores printer. Endnu en gang, havde vi dog sat vores forhåbninger for højt, og vi fik en aftale i hus med MrAlvin, om at låne hans printer som backup til workshoppen. Her satte han os ind i nogle detaljer om hvordan RepSnapper fungerede, som er det software, han bruger til at styre printeren med. Han gav os også nogle ældre versioner af programmet, som efter hans mening virkede bedre. Dette begrundede han med, at der havde været flere forskellige udviklere inde over programmet, siden den første version blev udviklet, så nogle ting i programmet egentlig fungerede bedre i ældre versioner, som han derfor har beholdt. Igen en ting man ikke kan læse sig til eller finde på nettet.. (Logbog ) Sideløbende med byggeprocessen var vi begyndt at forberede indhold og planlægning af workshoppen og havde her blandt andet besluttet at bruge 3D-tegneprogrammet Google SketchUp som værktøj på workshoppen. Da vi endelig fik installeret RepSnapper startede endnu en fase af besværligheder, denne gang med at konvertere et læsbart format fra SketchUp til Repsnapper. Og endnu en søgning på alverdens fora gik i gang. Det endte med et plugin 5 til SketchUp, som desværre ikke fungerede optimalt. Byggeprocessen inden workshoppen sluttede med et sidste forsøg på at få vores egen til at virke i håb om at kunne have to printere på workshoppen. Printeren var fra tidligere forsøg stoppet med plast og vi besluttede derfor at varme den ekstra godt op og derpå presse plast igennem med tænger. Dette resulterede dog i en mindre eksplosion, hvorefter vi valgte kun at benytte MrAlvins printer til workshoppen, og dedikere de sidste dage op til workshoppen, til udelukkende at færdiggøre workshopplanlægningen. 5.3 Skrivebordsprinteren som innovation diskussion I forhold til udbredelse af teknologien i det sociale system, som Rogers beskriver, har Mendel modellen, som nævnt vist sig at have en lang række tekniske og fysiske udfordringer i forbindelse med opbygning og programmering. Både finmekanik og programmørindsigt synes nødvendig, for at kunne bygge printeren funktionsdygtigt. Her menes hele byggeprocessen af printeren og selve softwaredelen, hvor mange funktioner skal kodes af brugeren selv, da alle funktioner ikke findes i brugergrænsefladen. Derudover er modellerne og produktet printeren printer ikke nøjagtige eller præcise produkt men produkter, der skal efterbearbejdes en del. Så produktet printeren skaber, kan ikke bruges med det samme, og er ikke altid korrekt printet. 5 Betegnelsen for et tillægsprogram der optimerer brugsmulighederne for det eksisterende program. 39

40 Byggeprocessen Det rejser spørgsmålet, om RepRap Mendel er langt nok fremme i sin udvikling, til at ramme det sociale system udover innovators som Rogers beskriver det. Ifølge Rogers er det nødvendigt at ramme early adapters, for at innovationen rammer den kritiske masse, og siden at teknologien synes at mangle brugervenlighed ift. det at printe men også vedligeholdelse af maskinen, kan teknologien nok ikke komme udover innovators, som har som hovedområde at behandle disse emner. Innovators er dem, der skal skabe et produkt, der kan benyttes uden at have spidskompetencer indenfor svært tekniske fag, og som det ser ud nu, er det netop nødvendigt for at kunne bygge, men også betjene en RepRap Mendel. Der er lang vej til at den kritiske masse vil få glæde af printeren som den ser ud nu, og derfor vil teknologien næppe nå så langt op i det sociale system, som hvis teknologien havde haft betydelig bedre brugervenlighed i dens opsætning og print. Det gik altså op for os i byggeprocessen, at RepRap Mendel modellen pt. ligger hos innovators og skal udvikles en del før den kan udbredes hos early adapters. I et af vores første besøg hos Labitat gik det op for os, at tanken bag RepRap-konceptet, at den er selfreplicating, i høj grad er det, der er i fokus hos Labitat. De printer hovedsaligt dele til nye printere, og det virker på os som om de i højere grad er fascinerede af teknologien, frem for decideret at bruge den som Rapid Prototyping værktøj. Det tyder på at der ikke er et naturligt flow i udviklingen fra innovators til early adapters. De besværligheder vi oplever med printeren kunne tyde på at udbredelsesprocessen langsommeligøres ved at udviklingen hovedsaligt foregår i hacker- og entusiastmiljøer. Det kunne umiddelbart være en af grundene til at skrivebordsprinteren ikke er under hastig udbredelse. I Labitat, sidder folk og leger med teknikken og printer nye dele og prøver at forbedre enkelte små tekniske og mekaniske ting, men de tænker ikke på udbredelse og fremtidigt potentiale. Innovationen har altså brug for et skub for at komme fra innovators til early adapters. Det netværk der findes omkring det åbne udviklingsmiljø, foregår primært på nettet og på trods af dets status som åbent, hvor det i princippet er tilgængelig for alle, kræver det altså et vist teknisk niveau, at følge deres beskrivelser af teknologien på diverse wiki sites. Det skyldes naturligvis både det netværk, der eksisterer omkring printeren på nuværende tidspunkt, er præget af forskellige interesser og motiver, hvor det tilsyneladende ikke handler om udbredelse i hacker-miljøet, men det skyldes i høj grad også at udviklingen omkring en ny innovation eller teknologi ikke nødvendigvis sker trinvis, men er et kompliceret net af forskellige påvirkninger og hændelser, der lægger sig op af et mere rodet aktør-netværkbillede, end en step by step-udvikling. 40

41 Byggeprocessen Således er en del af forklaringen af, at printeren ikke er under hastig udbredelse måske bundet til det åbne udviklingsmiljø, men dertil kommer et hav af andre aktører og aktanter, der potentielt spiller ind og hæmmer eller fremmer udviklingen Metodiske refleksioner over byggeprocessen Vores erfaringer med byggeprocessen har givet anledning til, at erkende, at vi allerede er i fuld gang med en diffusionsproces. Vi er desuden blevet opmærksomme på at diffusionsprocessen ikke er en lineær målbar proces, og netværksbegrebet bliver særdeles aktuelt, til at beskrive de relationer og magtforhold, der potentielt spiller ind på hvordan innovationen udbredes. Vi har selv sat gang i et netværk, der hastigt spredes. I kraft af vores besøg hos Labitat og vores byggesessions, er der blevet skabt flere netværk bestående af både humane og non-humane aktører i vores overordnede skrivebordsprinternetværk. Vi har blandt andet involveret studiet, både i kraft af vores to teknologiguruer og i vores brug af værkstederne. Derigennem er studiet nu ved at indkøbe endnu en 3D-printer, til brug for de studerende. Endnu et eksempel på spredningen på studiet via vores to teknologigururer er, at der planlagt hele to workshopforløb til efterårssemesteret 2011 omhandlende Rapid prototyping, som nu i kraft af vores byggeproces vil være en workshop hvor Mendel printeren indgår. I vores besøg hos Labitat har vi kombineret observation med deltagelse, og det har været med til at give os erfaring om skrivebordsprinteren, men også indblik i en del af det miljø, den indgår i. Vi har således været en del af et miljø, og samtidig haft en mere researchlignende, spørgende tilgang til teknologien. Således bliver vi både en del af et eksisterende netværk, og er med til at udvide og skabe et nyt. En vigtig pointe ved deltagerobservation er at veksle imellem forskellige deltagelsespositioner, og desuden at kombinere disse med refleksion (Warming, 2005: 164). Hvad angår vores byggeerfaring tilegner vi os viden om printeren gennem oplevelser, og her er der foregået en form for vekselvirkning i mellem os og printeren, hvor printeren i høj grad har haft sin egen agens og fungeret som aktør. Vi har på baggrund af vores erfaringer med RepRap Mendel og vores generelle erkendelse af, at skrivebordsprinteren som innovation mangler en del på udviklingsfronten, før den vil være aktuel at have hjemme i stuerne, justeret både vores valg af målgruppe og indholdet til workshoppen. 41

42 Workshop 6.0 Workshop Det følgende vil beskrive hvordan vi sammensatte vores workshop. Vi vil beskrive workshopdesignet, indholdet i forhold til Rogers fem stadier og gennemgå empirien fra workshoppen, som efterfølgende behandles i kapitel 7.0 Analyse. 6.1 Workshopdesign Her gennemgår vi workshopplanlægningen med fokus på målgruppen, hvervning af deltagere, varighed, vores arbejde med Google SketchUp samt indretning og præsentation Hvervning af workshopdeltagere I vores forsøg på at hverve folk på studiet har vi sat gang i forskellige tiltag, for at sprede budskabet om afholdelse af vores workshop, og derved også udvide netværket omkring kendskabet til både workshoppen og RepRap Mendel. Figur 6.1 Screenshot af innovatingstudents.com. Tidligt i projektet købte vi domænerne innovatingstudents.dk og innovatingstudents.com. Med disse domæner lavede vi et site, hvor man kan læse om os og tilmelde sig workshoppen Som første tiltag sendte vi et link til sitet, til de HumTek-studerendes fællesmail. Udover studerende modtager alle sekretærer samt diverse andre medarbejdere tilknyttet studiet denne mail. Ideen med Innovating Students sitet er desuden, at vi udover brug til dette projekt, vil benytte sitet til at fremvise forskellige innovative projekter, vi hver især beskæftiger os med i andre sammenhænge, og evt. fremtidige projekter. Således har vi startet Innovating Students, som fremtidig platform. Og også her er der startet en potentiel udbredelse af et netværk. (Se figur 6.1) 42

43 Workshop Figur 6.2 Plakatproces Derudover lavede vi en workshopplakat, som vi hængte op i HumTek-husene. Her forsøgte vi at gøre et nummer ud af at hænge den alternative steder, og dyrkede plakaten som en proces, ved at hænge forskellige beskeder på den og i øvrigt rykke rundt på dem. (Se figur 6.2) Til plakat og site har vi lavet et logo med vores navn Innovating Students. Logoet er en pige med en klase balloner, hvori i et i innovating er den ene ballon. Ideen med logoet er at udtrykke leg, udvikling og innovation. Figur 6.3 Facebooksite og logo for Innovating Students Alle vores tiltag havde dog ikke den store tilmeldingseffekt, vi fik kun én tilmelding. Så på trods af en masse omtale og effektiv udbredelse af kendskabet til vores workshop og printer, havde vi stadig brug for workshopdeltagere. Derfor valgte vi også at oprette en Facebook-side i Innovating Students navn (se figur 6.3). Denne gang sendte vi besked til de tre HumTek-huse på Facebook. Det gjorde at vi fik fire tilmeldinger, men da vi stadig ikke syntes det var nok, åbnede vi op for muligheden for, at man også kunne melde sig til kun at komme en af de to dage, og vi gik ud for face to face, at finde nogle deltagere, som vi mente passede ind som innovators. 43

44 Workshop Desuden sendte vi personlige beskeder til udvalgte folk, der havde vist interesse for vores byggeprojekt. Vi endte med at afholde workshop for 8 deltagere, fordelt med henholdsvis 4 og 6 deltagere på de to dage. Dvs. med to gengangere på andendagen Varighed På vores studie er vi blevet introduceret for workshops lige fra første semester, og vi vil med inspiration herfra opbygge vores egen. En typisk HumTek-workshop er bygget op over to uger, og har store mængder af hands on-læring, og introducerer typisk til praktiske designværktøjer og metoder, som inspiration til anvendelse til semesterprojekterne. De to uger er typisk et forløb, hvor man går fra idé til et løsningsforslag og slutter med en fremvisning. Der ligger to obligatoriske workshopforløb på 1. år. Vi var dog klar over at vi ikke ville kunne få folk til at melde sig til en to-ugers workshop, så tæt på deres egen projektaflevering, og måtte finde på et andet format. Dette blev i starten til en idé om en tre-dages workshop, som skulle ligge fra tirsdag til torsdag i tidsrummet fra kl , i uge 18. Men som nævnt i kapitel 5.0, Byggeprocessen, endte vi med at rykke afholdelsen af workshoppen en uge, grundet at arbejdet med konstruktionen af printeren tog længere tid end forventet. Derudover kortede vi den ned til to dage, og ændrede tidsrummet til kl , fordi flere folk kunne afse tid til at deltage, hvis workshoppen lå senere på dagen, og hvis den havde omfang af færre dage. Det medførte at vi måtte koge de i forvejen meget korte oplæg og øvelser helt ind til essensen, serveret på max 20 minutter, så der stadig ville være overvægt af de elementer, hvor de havde tid til hands on-arbejde SketchUp (plug ins, repsnapper og dropbox) Vi valgte som nævnt i kapitel 5.0, Byggeprocesen at arbejde med programmet Google SketchUp som værktøj, til at give workshopdeltagerne mulighed, for selv at tegne 3D-modeller, de efterfølgende kunne printe. Vi har løbende leget med SketchUp og set tutorials, for at sætte os ind i programmets funktioner og muligheder. Det var vigtigt for os at vi ville være i stand til at svare på alle de spørgsmål, der måtte komme fra workshopdeltagerne, når de brugte programmet. Det viste sig at være en rigtig god ide, for dette Google-program er som sådan ikke verdens bedste, til at lave STL-filer. Det første problem man støder på, er at programmet i sin oprindelige form end ikke har indbygget i sig at skabe dette filformat. Man skal som nævnt for at det virker, installere plugins som vi fandt frem til via søgninger på diverse fora. Derudover skal man på sin computer have et program, der kommunikerer med printeren. Vi var som beskrevet i 5.0, Byggeprocessen, igennem flere programmer, før vi til 44

45 Workshop sidst endte med at bruge RepSnapper. Det er ikke specielt brugervenligt, men er til at forstå når man har brugt det lidt. Dette program læser et andet format, nemlig GCode og vi havde store problemer med konvertere fra STL til GCode. For at imødegå nogle af alle disse besværligheder ved programmerne, har vi lavet skriftlige vejledninger til installation af SketchUp, RepSnapper og de forskellige plugins til deltagerne, i en Dropbox 1 -mappe således at de i eget tempo kunne installere disse før de kom til workshoppen. Ideen var desuden at bruge Dropbox undervejs i workshoppen som fælles mappe til de 3D-modeller, der blev lavet, undervejs på worshoppen. Figur 6.4 Workshoprummet Indretning og præsentation Vi indrettede workshoplokalet i et stort grupperum på HumTek. Dette indrettede vi på en kreativ måde. Tanken med dette var at vi den vej igennem kunne være med til at skabe en kreativ stemning, med plads til at tænke ud af boksen, i et rum hvor ingen siger nej men kun JA. Efter en tur i Tiger med poserne fulde af skøre dimser, modellervoks, saks og papir, indrettede vi rummet. Da printeren larmer og lugter af brændt plastik, indrettede vi et rum ved siden af workshoprummet, til printerrum, hvor både MrAlvins brugbare printer og vores egen stod. Et andet af vores tiltag, for at skabe en kreativ stemning var, at vi i vores præsentationer, fravalgte at bruge Figur 6.5 Prezi Microsofts PowerPoint program, og valgte i stedet programmet Prezi 2 1 Fildelingssystem hvor indholdet i en mappe synkroniseres på flere computere. 2 Se vores prezi på følgende link: 45

46 Workshop som ramme for præsentationerne. Vi har selv for nyligt stiftet bekendtskab med Prezi som værktøj i en forelæsning, hvor en underviser brugte det som alternativ til PowerPoint. En af fordelene ved Prezi er at man kan zoome ud og se et overblik over hele præsentationen, således kan man skabe et stort overbliksbillede af præsentationen. Desuden kan man lave grupperinger, så vi i princippet havde flere præsentationer i en Prezi. Vi havde derfor ikke skift imellem præsentationerne, men kunne uden at skænke teknikken en tanke skifte oplægsansvarlig. Den måde hvorpå vi har opdaget Prezi, er endnu et eksempel på hvordan alting foregår i netværk, og i dette tilfælde at vi blev inspireret til at lære dette nye værktøj at kende, og det endte med at få stor visuel betydning for vores workshop. 6.2 Workshoppen og de fem stadier Tankerne bag workshoppen var, at vi i løbet af to dage, gav de medvirkende en indsigt i hvad man vil kunne bruge printeren til, og hvordan den fungerer. Samt hvordan de selv kan bruge den. Derudover ønskede vi at de skulle generere ideer til skrivebordsprinterens muligheder i fremtiden. Kan den løse før uløste problemer - eller kan den kun lave modeller? Denne idegenereringsproces havde vi så vidt muligt tænkt os at styre, da vi er af den opfattelse at der skal mere end kreative omgivelser til, for at få det optimale ud af folk. Workshoppen blev altså delvist produktorienteret, således at deltagerne forstod anvendelsen af vores printer, og fik lejlighed til at skabe fysiske objekter. Idéen var at skabe en learning by doing-situation med en workshop. Fordi det er vores erfaring, at det er den måde, hvorpå man får det bedste udgangspunkt, for at lære en teknologi at kende. Vi ønskede med denne tilgang at bruge de fem stadier (Knowledge, Persuasion, Decision, Implementation og Confirmation) i Rogers innovation-decision process, til at være udgangspunkt for at definere indholdet til workshoppen. Dette skulle sikre et fokus på, at workshopdeltagerne kom igennem alle stadierne i beslutningsprocessen. Vi mente dette ville passe godt med learning by doing tilgangen. Vi erfarede dog under workshoppen at deltagerne kun gennemgik de første tre stadier. Dette uddybes i afsnit De Fem Stadier i analysen. Vi satte løbende gang i øvelser, der havde til formål at underbygge de diskussioner, vi efterfølgende ville behandle som empiri. Hvilket var for at bedømme om vores deltagere adopterer eller afviser innovationen. 46

47 Workshop Programmet dag 1 Her vil vi beskrive programmet. Første dagen starter med et oplæg om 3D-printeren. Hvor den kommer fra, og hvor den er i dag, på sit tidlige udviklingsstadie. Herefter får de en præsentation af 3D-tegneprogrammet SketchUp, som er et værktøj til at kunne tegne egne modeller, der herefter kan printes på 3D-printeren. I denne del er tanken, at disse små modeller efterfølgende printes. Herefter er tanken at de får mere information om printeren med fokus på Rapid Prototyping og Manufacturing. Vi sender dem hjem efter en øvelse om at se løsninger. Figur 6.6 Program for workshop Præsentationsleg: Ideen her er at vi fra start af får dem til at være med, og til at tænke kreativt, så de finder ud af at dette er et sted, hvor det handler om at slippe sine tanker løs. Øvelsen går ud på at de får 7 minutter til at forberede et oplæg om dem selv og et af deres tidligere projekter. Ud over at snakke skal de også inddrage et eller flere artefakter fra rummet i deres præsentation. Oplæg om 3D-Printeren: Her vil vi give dem baggrundsviden, så vi er sikre på at de alle forstår teknologien og dens muligheder/svagheder. De må gerne byde ind, men seancen har i høj grad karakter af et oplæg. SketchUp-undervisning: Det ville egentligt have været mere logisk at give dem oplægget om Rapid Prototyping og Manufacturing her, men vi vurderede at det ville være mere hensigtsmæssigt at have et indslag, hvor de skal deltage aktivt, nu de lige har haft et oplæg af samme type, hvor man i højere grad blot skal lytte. Indslaget her er undervisning på hands on-niveau, dvs. at de samtidig med underviseren, med deres egen computer, skal tegne et 47

48 Workshop iphonecover. Vi har valgt denne øvelse, da man herved kommer godt igennem de basale og mest brugte funktioner i programmet, hvilket klæder dem på til efterfølgende at bruge programmet på egen hånd. Oplæg om Rapid Prototyping og Manufacturing: Tanken bag dette oplæg er at give dem et blik ind i hele Rapid-verdenen og vise dem at man lige nu er ved at komme til et punkt, hvor man producerer pr. ordre, og ikke masseproducerer, for derigennem at give dem et billede af, hvad man kan forvente i fremtiden. Man bruger dog mange andre maskiner end 3D-printere, når man arbejder med Rapid Prototyping og Manufacturing. Se en løsning: Dette oplæg er lavet med det formål at inspirere dem til at gå ud i verden for at finde større eller mindre problemer, som de derefter vil kunne forsøge at lave en prototype til, for at se om den fundne løsning er den rigtige. Oplægget er lavet for at vække deres kreativitet, og give dem nogle redskaber til at se problemer. Og hvordan man efterfølgende kan brainstorme over det, for at finde et bud på den gode løsning. De vilde ideer: Nu hvor de har fået redskaberne til at se problemer og løsninger, er tanken at vi sender dem ud i felten, og at de sammen to og to skal finde fem steder, hvor man kan løse en problematik. Idéen er i tråd med den foregående opgave, at de skal komme med løsninger, hvor man bruger vores printer til at udvikle en prototype Programmet dag 2 Idéen med andendagen er at gå videre med øvelsen i at se løsninger, og udvikle produkter eller prototyper, som deltagerne tegner i SketchUp og fremstiller på printeren. I programmet er desuden afsat tid til to diskussioner; Debat om redskaberne og Evaluering. Den overordnede ide er at de går fra workshoppen med lyst til at bruge skrivebordsprinteren igen på et senere tidspunkt, og derigennem sandsynliggør en implementering og en større udbredelse. De vilde ideer: Her vil vi starte som vi sluttede dagen før, og høre om nogen, natten over har fået vilde ideer, til ting man vil kunne prototype-udvikle på vores printer. Derudover vil vi kort gennemgå hvilke ideer, der er kommet frem, og hvad man har lyst til at udvikle i løbet af dagen. Produktudvikling: De slippes fri, og skal påbegynde konstruktionen af deres prototype. Vi melder os lidt ud, og er kun med i det omfang de ønsker, som assistance til teknisk hjælp i SketchUp og med at printe. 48

49 Workshop Debat om Redskaberne: Her vil vi sætte gang i en debat, for at finde ud af, om de mener teknologien er brugbar, og om de mener at den ville have været brugbar i deres tidligere projekter, og om den kan blive brugbar i fremtidige projekter. Evaluering: Vi vil bruge evalueringen til at finde ud af, om de mener at det vi har undervist dem i, er relevant, og de mener de går herfra beriget med noget nyt, de vil bruge i fremtiden, og om de vil vise det frem til fremtidige studerende. Derudover vil vi høre, hvad de har tænkt om hele workshoppen og om de føler, de har brugt deres tid fornuftigt. Fremvisning af prototyper: Til slut skal de fremvise det, de har fået ud af workshoppen, og beskrive hvordan de tænker at deres prototyper skulle virke. Elementet er også et standard på en rigtig HumTek-workshop, og vil derfor passe godt i tråd med vores idé om at skabe en mindre kopi af en rigtig HumTek-workshop. 6.3 Empiri fra workshoppen Observationsmetode Metodisk har vi gjort brug af deltagerobservation. Vi har under oplæg i workshopprogrammet, på skift haft rollen som observatør. Dennes rolle var at tage noter, der kunne bruges til at se om de kom igennem de fem stadier. Vi har også lavet lydoptagelser af de to diskussioner: debat om redskaber og evaluering, hvor vi satte gang i en diskussion om innovationen. Disse punkter var planlagt, for at give os data i forhold til Rogers decision stadie, for at bedømme om de havde adopteret eller afvist innovationen Afholdelse Workshoppens første dag gik stort set som planlagt. Der var fire deltagere, som alle deltog aktivt gennem hele dagen, og der var meget få afvigelser fra det planlagte program. Deltagerne kom som beskrevet igennem de tre første trin. Den anden dag på workshoppen gik dog ikke helt som planlagt. Der var afvigelser både i forhold til tider og indhold, samt deltagere. Det mest væsentlige var at der var seks deltagere, hvoraf kun to var gengangere fra første dag. Dette betød at størstedelen af deltagerne på andendagen, ikke havde samme udgangspunkt, og ikke var blevet ført igennem de samme trin af Rogers innovation-decision process. For at imødekomme dette, valgte vi at gentage de to oplæg fra dag et omhandlende 3D-Printeren og Rapid Prototyping & Manufacturing, i en opsummerende kort version, samt at bruge en del ekstra tid på at sætte de nye deltagere ind i Google SketchUp programmet, og printeren. Dagens forløb afveg generelt meget fra programmet. Dette skyldtes både at det ikke var muligt at opretholde en fast struktur på dagens forløb, som ved førstedagen. Da der både skulle tages hånd om de nye, og tages 49

50 Workshop hensyn til at de to gengangere ikke skulle igennem alt for meget gentagelse. Desuden handlede programmet denne dag primært om at produktudvikle, og da arbejdet i SketchUp og selve printesessionen tog længere end vi havde forventet, blev dagens punkter afholdt meget fleksibelt, men dog i den tiltænkte rækkefølge Generelle betragtninger I dette kapitel vil vi beskrive overordnede betragtninger vi vil vende tilbage til i 7.0 Analyse, hvor vi uddyber og analyserer de centrale pointer. Alt i alt var vi meget tilfredse med workshoppen. Indsamlingen af empiri gik tilfredsstillende, og det virkede til at deltagerne også havde en god oplevelse, og gik derfra med noget brugbart. I problemløsningsfasen, stillede vi dem bl.a. en opgave, om at lave fem idéer til en løsning på problemet, om at en tusch, til at skrive navn på madvarer, altid forsvinder fra køkkenet. Her gik de seriøst til opgaven og diskuterede hvordan de skal skabe et design, der giver brugeren lyst til at hænge tuschen på plads. Her er de med på at lege og kender workshoppen som koncept. De var imødekommende overfor de små design-/problemløsningsøvelser, og gik seriøst til opgaverne. De hjalp hinanden og kom med gode råd, og blev hurtigt hinandens lærere i ting de selv lige havde fået kendskab til. Efter gennemgangen af SketchUp, er der en af deltagerne der har problemer med at få RepSnapper til at generere GCode og en deltager rådgiver ham straks og siger; Du har nok glemt at markere figuren før du gemte (Se skema nedenfor Dag 1 17:30). De er legevillige, visionære og virker teknologioptimistiske. Der er forskel på deltagernes åbenhed, og dybden i idegeneringsprocessen, afhængig af hvem, der har været der begge dage. En-dags deltagerne mistede flowet i workshoppen i forhold til to-dages deltagerne, der også løste mere teknisk komplicerede problemer. Dette til trods for at nogle af de nye deltagere selv skrev projekt om 3D-Printere. De fleste arbejdede på dag to i to-mandsgrupper, og de grupper med gengangere fra dagen før lavede blandt andet et dørstopsystem og en skrueholder til en skruemaskine, hvorimod der blandt en-dages deltagerne blev lavet oplukkere. 50

51 Workshop De tog dog alle både tegne- og udviklingsprocessen alvorligt, og udviklingen af den ene oplukker nåede at gennemgå et par iterationer. (se figur 6.7) Figur 6.7 Workshopdeltagernes printede produkter Vi har en del problemer med at konvertere læsbare STL-filer fra SketchUp til GCode format i Repsnapper programmet. Vores besværligheder med open source programmet, RepSnapper, og det faktum, at vi ikke har formået at finde et plugin, der fungerer upåklageligt, virker til at smitte af på deltagerne, da det er et irritationsmoment at man ikke frit kan tegne brugbare modeller. Fx da vi snakker om fremtidsvisionerne, nævnes det at programmerne skal ændres en del, før det har potentiale for at blive en hjemme skrivebordsprinter (Dag 2 18:42). Der blev undervejs fundet andre måder at lave læsbare STL-filer, en af deltagerne tegner på et tidspunkt en lille model, der overhovedet ikke er læsbar. Hun taler skuffet om at starte forfra i SketchUp og tegne modellen igen, men kommer allerede et par minutter senere ind i printrummet (se figur 6.8) og er klar med en læsbar model. På spørgsmålet om hvordan hun havde tegnet den så hurtigt udbrød hun: Jeg snød! (Dag 2 18:34) Og således havde hun fundet en løsning på et af problemerne med SketchUp. Desuden udbryder en af deltagerne i frustration over RepSnapper: husmoderen kommer aldrig til at kunne betjene den (printeren) (Dag 1 18:34) I forhold til HumTeks fremtid er de begejstrede for printeren i dens nuværende form til fremtidig brug på studiet. Specielt finder de den god til at lave prototyper. De foreslår at der afholdes en to-ugers workshop, som en del af de nuværende workshops på 1. årgang (hvilket som nævn t i afsnit er på tegnebrættet). Desuden bliver det foreslået, at man dyrker et overleveringskoncept, hvor enkelte Figur 6.8 Printerrummet personer kunne være tovholdere, og derved dem, andre går til for at lære printeren at kende. En går så vidt og udbryder at 51

52 Workshop kendskabet til skrivebordsprinteren giver en helt ny dimension til uddannelsen (Dag 2 19:03). Flere kommer med eksempler på opgaver, hvor de kunne have brugt printeren til at lave prototyper, brugbare for projektet. Specielt i debatten om redskaberne diskuteres printerens fremtid. De sammenligner skrivebordsprinteren med computerens udvikling: Det er det samme som med computeren, den startede jo med at være sådan en datamaskine med hulkort (Dag 2 19:00). Desuden diskuteres kriterier for udbredelse; her nævnes pris og brugervenlighed som vigtige faktorer (Dag 1 19:46). Derudover flere materialemuligheder, klima og genbrug (Dag 2 18:58). Der diskuteres også piratkopiering og patent. Der kommer til at være en masse kampagner med piratkopiering (Dag 2 18:46). Og til spørgsmålet om et fremtidigt samfund, hvor alle kan printe hjemme, kan få samfundet til at køre rundt, nævnes muligheder for nye markeder i form af 3D tegninger. Observationer for workshoppen Tid Program Empiri Dag Oplæg om 3DP Der spørges til begrænsningerne i printeren, kan den printe bevægelige dele? (hvilket den ikke kan) Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag SketchUp SketchUp SketchUp Rapid Prototyping Rapid Prototyping Der stilles spørgsmål til muligheder, der ligger udover det der undervises i. Kan man tage et billede og bruge det til at skære et hul i en klods. I print-rummet er der stor begejstring over print af hjemmetegnet klods. Under fri leg i sketch up de fanger hurtigt principperne og rådgiver hinanden; en siger bl.a.: du har nok glemt at markere figuren før du gemte som STL fil Der spørges til historien hvem har lavet dem Handler det mon om at de ikke forstår reprap terminologien? Hvordan truer det industrien? bliver der spurgt. Nikolaj fortæller at en er blevet bedt om at fjerne. Pirat og patent. Diskussion. Cool at de selv åbner diskussionen tegn på både nysgerrighed og sund skepsis midt i decision stage. Evaluering af Fedt at høre om og så at se det printe. dagen Evaluering af Økonomi og muligheder snak dagen 52

53 Workshop Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Slut Debat om redskaberne Debat om redskaberne Debat om redskaberne Debat om redskaberne Debat om redskaberne Debat om redskaberne Debat om redskaberne Debat om redskaberne Debat om redskaberne Debat om redskaberne Debat om redskaberne Debat om redskaberne (efter tak for i dag) Ivrig deltager vil gerne printe det han har lavet Jeg snød bemærkning deltagers model kan ikke aflæses i GCode og hun bruger viskelæderet til at merge. Hvordan gjorde du det - jeg snød. Observation; et problem blev løst by doing De der programmer skal jo nok ændres en del. Det skal jo heller ikke være sådan at vi selv skal lave den, vi skal jo bare downloade den. Man skal bare kunne lave et skan af sin Georg Jensen kop, og printe den. Du skal bare kunne købe en model på IKEAs hjemmeside, som du downloader og så kan printe. Jeg ville jo bare gå hjem til dig, og tage din kop og skanne og printe den. Men så bliver det ikke nyt og smart, bare scan af gamle ting Den kommer jo bare til at fylde ret meget hvis den skal kunne printe en bil. Der kommer en eller anden iteration af den. Der kommer til at blive en masse kampagner med bevar originalerne. - Men hvad er originalen? Det er den fil du køber. Og så kan man snyde ved at tage et rigtigt objekt og skanne den. Nej ikke hvis det er open source, så vil der nok hele tiden være et eller andet. Den skal kunne printe bevægelige dele(meningskondenseret) Så den printer flere ting på en gang, der sidder sammen. I forskellige materialer. Koste næsten ingenting Den skal også printe lidt pænere Programmet skal jo også være nemt Så få klik som muligt. 53

54 Workshop Dag Dag Dag Dag Dag Dag Dag Debat om redskaberne Debat om redskaberne Debat om redskaberne Debat om redskaberne Debat om redskaberne Evaluering af workshop Evaluering af workshop Det skal jo være mange gange nemmere end at tage bilen og køre til IKEA Ellers skal det være det der med at du køber en fil, du skal bare sige jeg vil gerne have den der, og så trykker du på den der. (I stedet for at gå i IKEA) Plastik er ikke nok skåle snak klima og genbrug. Først rigtig relevant når den kan køre flere materialer Ja. Det er det samme som med computeren, den startede jo med at være sådan en datamaskine med hulkort. Har det givet lyst til at lege videre. Skide smart i forbindelse med CNC og plastik. Plastik kan holde andre dimmedutter. Fremtidige projekter. JA som værktøjer. Videreformidling. Ville være fedt som en HumTek-workshop. Skal der ligge vejledning. En skal have styr på det. Basisvejledning på papir. Eller frivillig workshop hvor folk bliver oplært. Dag 2 Evaluering af Helt sikkert ny dimension til uddannelsen workshop Dag 2 Evaluering af Man skal bare printe prototyper, som prototype virker den fint workshop Figur 6.9 Observationer fra workshoppen. Skema er et uddrag af vores observationer fra workshoppen. Det fulde skema kan ses i bilag 3. 54

55 Analyse 7.0 Analyse Vi vil lave en tredeling af analysen hvor vi i 7.1 kommer omkring analyse af workshoppens resultater med teoretiske begreber i 7.2 en analyse af netværksaktiviteter i hele projektet og i kapitel 7.3, en opsamlende analyse af printeren som innovation. 7.1 Workshop Hvad skete der i workshoppen set med teoretiske begreber: Rogers skelner mellem adoptionsprocessen der sker hos individet, og diffusionsprocessen, som noget der sker i et socialt system, altså i en gruppe af individer. Disse to tilgange fokuserer vi på i henholdsvis De Fem Stadier, og Det Sociale System, derudover vil vi i forholde os til de kommunikationskanaler vi har brugt set i forhold til Rogers De fem Stadier Under workshoppen oplevede vi afvigelser fra den måde, hvorpå Rogers forholder sig til tidselementet i de fem stadier af innovation-decision process, som værende et lineært forløb, hvor hvert stadie afløser et andet. Vi har dog i det kommende afsnit valgt at kigge på workshoppen ud fra stadierne, da dette dannede rammerne om den opsamlede empiri, og vi stadig mener stadierne er beskrivende for den proces, deltagerne var igennem. Som nævnt tidligere oplevede vi på workshoppen, at det kun var de første tre stadier deltagerne kom igennem. Vi vil derfor efter gennemgangen af stadierne komme med et bud på hvordan man kan se stadierne i forhold til hinanden, i det mere kunstige setup, vores workshop var, i forhold til en komplet spredningsproces som Rogers beskriver. En vigtig forudsætning for at kunne analysere deltagernes reaktioner og den proces de var igennem, er at kortlægge deres forhåndsbetingelser for at kunne vurdere innovationen. Vi starter derfor denne del af analysen med en kort redegørelse af dette. Selvom deltagerne alle var fra samme studie, endog samme årgang på studiet, kom de stadig med forskellige forudsætninger og forventninger til workshoppen. Alle deltagere virkede åbne overfor at lære om den, for de fleste, nye innovation. Ny på den måde at de fleste ikke havde mere kendskab til den, end hvad de har opsamlet fra tilfældige besøg i studiets værksted, mens vi byggede printeren. Som nævnt tidligere var der tre deltagere på andendagen der selv arbejder med et projekt om skrivebordsprinteren, så de havde klart nogle andre forudsætninger for at kunne forholde sig til innovationen forud for workshoppen, i forhold til resten. 55

56 Analyse Knowledge: Som beskrevet i kapitel 3.0 Teori, inddeler vi her i de tre typer knowledge: Awareness-knowledge, How-to knowledge og Principles-knowledge. Awareness: Deltagerenes awareness om innovationen er kommet gennem flere veje. Som nævnt, var der nogle deltagere der gennem besøg i værkstedet var klar over at vi lavede projekt om skrivebordsprinteren og den vej igennem havde fået et mindre kendskab. Der ud over var der deltagere fra studiets anden 3D-printer gruppe. De havde dog ikke nogen praktisk erfaring med 3D-printeren, men havde en større awareness-knowledge end de andre workshopdeltagere. I og med vi var klar over at deltagerne kom med meget differentieret kendskab til skrivebordsprinteren, valgte vi som beskrevet at holde et oplæg om dette som noget af det første, så vi sikrede at alle havde en form for basisviden. How-To: Denne viden fik deltagerne primært gennem workshoppens programpunkter om SketchUp, hvor de også så printeren i funktion, og derved begyndte at danne deres egne erfaringer med denne. Derudover foregik der både på første og anden dagen produktudvikling i SketchUp som blev printet, hvor de gjorde sig de fleste praktiske erfaringer med printeren. Det var i printsituationerne vigtigt for os at det var deltagerne der betjente printeren, da de gennem en hands on-tilgang, fik en meget alsidig How-To-oplevelse. Principles: Når det gælder Mendel, og hvordan deltagerne fik indsigt i det, der ligger udover at bruge printeren, så som hvilke teknologier den bygger på, hang det meget sammen med How- To-viden. Således lapper de forskellige knowledge typer sammen i vores proces. Dette skyldes printerens betastadie, hvor meget af betjeningen kræver kendskab til detaljer om printerens konstruktion, og at printeren er konstrueret på en måde så stort set alle processer er synlige. Det der kommer udover dette er bl.a. viden om filformater, og softwaren. Dette fik deltagerne på første dagen en introduktion til gennem oplægget om Rapid Prototyping/ Manufacturing. Vi finder umiddelbart at der på workshoppen var tilstrækkeligt fokus på viden om printeren, og de ting der hører under knowledge stadiet. Dette vurderer vi ud fra at alle deltagere var aktive under punktet Debat om redskaberne, og her bidrog til diskussionerne på en reflekteret måde, som tydeligt bundede i en basisforståelse for skrivebordsprinteren, både med fokus på 56

57 Analyse muligheder og begrænsninger. De tre deltagere fra anden dagen der selv lavede 3D-printer projekt havde helt tydeligt mere knowledge end de resterende deltagere. Specielt i forhold til awareness og principles-knowledge, var de rigtig godt med. Persuasion Vi kunne allerede i starten af workshoppen se at deltagerne som udgangspunkt var meget positive overfor ideen og konceptet omkring skrivebordsprinteren, og specielt tydeliggjort af at de fokuserede på mulighederne, teknologien tilbød, frem for at begrænse deres tænkning om denne. Det virkede umiddelbart ikke til at de dannede sig negative holdninger til vores printer. Når vi indviede dem i de begrænsninger vores printer har, fx at den har svært ved at lave visse luftige konstruktioner, gav det ikke udslag i negative holdninger. De forholdte sig til dette ved at se på printeren som en maskine der var god til prototypeudvikling, som af natur ikke behøver at være af samme kvalitet som færdige produkter. Dette forhold til printeren giver god mening i den kontekst de kommer fra, nemlig et studie der vægter udviklingsprocessen højere end design af færdige produkter. I program punktet debat om redskaberne, diskuterede deltagerne flere gange indbyrdes, uden denne diskussion var direkte faciliteret af os. Dette er et godt eksempel på hvordan deltagerne brugte deres individuelle viden (knowledge stadiet), til at påvirke hinanden i forholdet til persuasion stadiet. På den måde lapper stadierne over hinanden, og foregår sideløbende. Her kommer workshoppen som metode for alvor til sin ret; deltagerne overtager læringsprocessen. Dette er en vigtig observation både i forhold til workshoppen som metode og konkret i forhold til at deltagerne må betragtes som overtalt (persuasion), endda med anvendelse af deres tidligere erfarede knowledge. Deltagerne udtrykte stor begejstring når de så de modeller de selv havde tegnet, blive printet. Det virkede på den måde som om en stor del af den overtalelse der fandt sted, kunne forbindes til det at de så deres virtuelle design, blive til et fysisk objekt. Decision Dette afsnit er inddelt i to former for stillingstagen. Den der handler om vores printer, som værende den maskine de havde hands-on-erfaring med, og det der relaterer sig til holdninger og stillingtagen til skrivebordsprinteren som koncept. Mendel: Deltagerne var positive overfor udsigten til at kunne bruge denne type printer til at udvikle prototyper på i fremtidigt arbejde. De var meget bevidste om at printeren havde begrænsninger, og så derfor heller ikke vores printer som en der kunne vinde udbredelse i alle hjem. Specielt kommentaren om at husmoderen aldrig kommer til at bruge printeren 57

58 Analyse som den er nu, tydeliggør den store forskel der er på at tænke på printeren som et udviklingsredskab, og tænke på den som en fremtidig hjemmefabrik. Med begrebet husmoder, forstår vi en almindelig ikke teknologiinteresseret person, der ikke er motiveret til at skulle sætte sig ind i hvordan teknologi virker. Da deltagerne, hen imod slutningen af workshoppen, bliver spurgt om de kan bruge printeren med den viden og erfaring de har fået, er den generelle udmelding da også overvejende at de nok skal have mere erfaring, og hjælp før de selvstændigt vil kunne bruge printeren. Der er dog stor begejstring omkring at vores printer vil være på studiet i fremtiden, og flere gav under workshoppen udtryk for at de ville benytte sig af den. Skrivebordsprinteren: Når diskussionerne drejede over på skrivebordsprinteren som koncept, havde deltagerne en overvejende positiv indstilling overfor en mulig udbredelse af skrivebordsprinteren, ud fra den viden de på daværende tidspunkt havde. Enkelte mente at teknologien var god nok til at stå i hjemmet, som redskab til at lave ting til en selv på. Disse udtalelser var dog fokuserede på en designtilgang. Der var mellem deltagerne generelt enighed om at skrivebordsprinteren skal kunne printe i flere forskellige materialer før den bliver rigtig relevant. Dertil også at brugervenligheden skal være meget bedre og at det skal være væsentlig nemmere at kunne printe en brugsgenstand end at gå ud og købe dem, før den bliver aktuel til den brede befolkning. Flere deltagere beskrev fx et fremtidsscenarie hvor man som forbruger kan købe en fil på nettet, som man efterfølgende kan printe. Men når det er sagt var der intet tegn på at de tvivlede på at skrivebordsprinteren en dag ville være udviklet til et sådant stadie. De viste således en klar accept af innovationen som en del af fremtiden, men med flere kriterier for at dette kunne lykkedes, hvoraf de vigtigste må være pris, flere printbare materialer, og brugervenlighed. Som det kan ses ovenfor forholder deltagerne sig forskelligt til vores printer, og skrivebordsprinteren generelt. Spørgsmålet om adoption eller afvisning må således to-deles. Med mere strenge Rogers briller kunne man argumentere for at de i kraft af erkendelsen af at der stadig er begrænsninger i teknologien, afviser Mendel som fremtidig hjemmeprinter, men finder den dog brugbar som prototypeprinter på studiet. Hvorimod de adopterer ideen om skrivebordsprinteren som innovation på sigt. Med ANTs netværksbriller kunne man tilføje at det naturligvis er vores printer, der konkret har fungeret som materiel aktør og således hovedsalig den der har haft agens. 58 Implementation Både implementation og comfirmation er i forhold til teorien noget det først sker på længere sigt. Derfor har vi ikke direkte igennem workshoppen, kunnet slå fast om disse stadier er nået, men blot komme med nogle indicier.

59 Analyse Implementation sker som beskrevet i teorien, først i det øjeblik det enkelte individ ser skrivebordsprinteren som et artefakt der kan indgå i dets hverdagsliv. I forhold til skrivebordsprinteren ser vi det som værende implementeret når folk fra og omkring studiet opfatter printeren som værende en del af de værktøjer de kan bruge på lige fod med fx en hammer. Hvorvidt det er opnået er svært at se ud fra vores workshop, det virkede på nogle af deltagerne som om at de helt sikkert ville bruge den, men det virkede også som om de ikke følte sig trygge ved den endnu, og ville skulle bruge en vejledning eller de tidligere omtalte tovholdere for at betjene den. Der er altså på trods af, at de gav tilsagn om at ville bruge den, ikke sikkert at den er fuldt implementeret endnu. En anden faktor der kan hjælpe kraftigt på implementeringen af denne nye teknologi er studiets planer om at købe en mere brugervenlig, kommercialiseret version af skrivebordsprinteren, Med en sådan model vil det være mere sandsynligt at flere vil implementere den, da det derved bliver nemmere for den enkelte at betjene den. Confirmation Confirmation sker kun hvis innovationen implementeres. Og da vi ikke ved om de gør det eller ej er det meget svært at komme med noget endegyldigt her, i forhold til workshop deltagerne. Vi kan blot håbe at de får tilstrækkeligt mange gode oplevelser med både vores og den planlagt ny-indkøbte printer, så de efter, den af os forventede, implementation vælger at acceptere den, endegyldigt. Vi er dog klar over at der kan gå meget galt og at de nemt vil kunne afvise den. Rogers illustrerer selv sine stadier på en model, hvor tiden adskiller de enkelte stadier, som kommer slavisk i rækkefølgen; knowledge, persuasion, decision, implementation, confirmation. Vi opfatter processen som mere diffus - vi ser det som værende obligatorisk at man kommer igennem de første tre stadier før man kan komme til implementation, de 3 stadier kan dog være tilstede i større eller mindre grad. Efter implementation kommer der igen en diffus overgang til confirmation. Udover workshopdeltagere kan man med et ANT-perspektiv se en potentiel større udbredelse, i kraft af det netværk, der er blevet skabt omkring printeren. 59

60 Analyse Det sociale system (de fem adapterkategorier) I afsnittet her vil vi undersøge om målgruppen/deltagerne rent faktisk passede på de adapterkategorier (innovators og early adapters), vi vurderede dem som tilhørende. Dette skal være med til at klarlægge om vores målgruppe rent faktisk var den tiltænkte, og om vores vurdering af teknologiens udviklingsstadie kontra målgruppen var rigtig. I og med at vores fokus skiftede fra udelukkende early adapters til både innovators og early adapters, er det spændende at undersøge hvilke tegn vores deltagere viste på at passe ind i disse kategorier. For derved at komme nærmere en reel vurdering af om vi har påvirket udbredelsen af innovationen. Innovators og early adapters: Som nævnt var workshopdeltagerne meget positive overfor printeren, selvom dens udviklingsstadie stadig er et sted hvor der er brug for innovators for at innovationen kan blive mere udbredelsesklar. Der synes dog at være et skel imellem deres teknologioptimisme og deres forholdsvis simple ideer og prototyper til konkret anvendelse af printeren. De har høje fremtidstanker om teknologien, men er alligevel ikke fuldstændig vilde eller innovative i deres konkrete anvendelse. Deltagerne synes trods deres studies teknologifokuserede retning, ikke at finde interesse i at arbejde med den på et udviklingsgrundlag. I alle diskussioner på workshoppen forholdte samtlige ytringer der handlede om printerens udviklingsstadie, sig distanceret til den udvikling der var nødvendig for at den kunne blive udbredt. Ingen deltagere viste den interesse for selv at deltage i udviklingsprojektet, vi oplever i andre dele af det netværk vi operere i. Fx HumTek-teknologiguruen Nicolai og Labitat-folkene, og selvfølgelig os selv. Når dette er sagt har deltagerne på workshoppen forholdt sig analytisk til teknologiens potentiale for udbredelse, samt hvilke konkrete krav der er til teknologien for at dette kan ske. Gennem vores projekts fokus, forestiller vi os at denne viden kan bidrage til fremtidige innovationer af skrivebordsprinteren. Det var selve anvendelsen af teknologien der virkede til at være mest spændende for deltagerne, og her de satte dem selv i forhold til teknologien. Vi mener derfor at deltagerne passede mest ind i adapterkategorien early adapters, og i mindre grad var innovators. Men de befinder sig nok et sted mellem disse to, hældende mod early adapters. Vi ser efter workshoppen også klart, at indholdet ikke i tilstrækkelig grad lagde op til innovators. Den bar mere præg af det fokus vi havde tidligt i projektet, hvor vores målgruppe kun var dem der passede ind i early adapters kategorien. 60

61 Analyse Figur 7.1 Vores bud på hvor på Rogers S-kurve, skivebordsprinterens udbredelse befinder sig nu Kommunikationskanaler Her kigger vi på hvilke kommunikationskanaler vi har udnyttet optil og under workshoppen, samt hvordan disse har været med til at understøtte den tiltænkte effekt. Som beskrevet i kapitel 6.0, Workshop har vi i processen op til workshoppen brugt mange forskellige kommunikationskanaler til at nå ud til workshoppens målgruppe; Facebook, hjemmeside, interne studi inglister samt plakater og de snakke vi har haft med folk på studiet. Disse kanaler har alle været meget målrettede, da de stort set kun henvender sig til studerende på vores eget studie. De der ligger udover dette, som hjemmesiden, og til dels Facebook, er primært blevet brugt som steder der blev henvist til fra mere direkte kanaler til de studerende som fx mailinglisterne. Facebook er interessant på en anden måde end mail og hjemmeside, da der ikke kun forgår envejskommunikation. Der har løbende, optil og under workshoppen været dialog med potentielle deltagere. Og efter har både faktiske deltagere og andre folk der ikke var involverede i workshoppen været aktive på vores Facebook-profil og været interessante i et udbredelsesperspektiv. Med Aktør-netværksbegrebet aktør, hvor også non-humane aktanter ses som aktører der handler, har aktørerne i denne hverveproces især haft indflydelse. Trods direkte dialog med individer på steder som Facebook, bar kommunikationen op til workshoppen primært præg af massekommunikation. Det er dog interessant at det, der virkede bedst i forhold til at skaffe deltagere, var da vi gik ud for at tale med folk face to face, og sendte personlige mails. Dertil skal naturligvis nævnes at dette må ses i forbindelse med hele hverve-processen, og at alle tiltag kan have haft indflydelse på deres endelige tilmelding til workshoppen. 61

62 Analyse Under workshoppen var kommunikationen selvsagt mere direkte. Som beskrevet i kapitel 6.0, var det primære indhold på workshoppen i en Learning by doing-kontekst, og derfor mere interpersonel. Vi ser vores relation til deltagerne som meget homofil i Rogersk betydning, idet vi er fra samme uddannelse, og derfor har samme referenceramme for mange ting. Rogers beskriver de homofile relationer som der hvor kommunikationen fungerer bedst, og ideer derfor nemmest udbredes. Vi oplevede på workshoppen som nævnt tidligere at deltagerne var meget positive overfor de ting vi præsenterede dem for, herunder både opgaver samt vores mere vidensbaserede oplæg. I det lidt større perspektiv kan man overveje hvordan man sørger for også at udnytte heterofile kanaler, så man sikrer at spredningen ikke går i stå. På sigt kunne det på vores studie ske ved fx spredningen af studerende fra basisuddannelsen til forskellige overbygninger. Vi har i netværket rundt om dette projekt set mange mere heterofile relationer. Fx os i relation til MrAlvin og folkene fra Labitat, hvor vores forskellighed kommer til udtryk i forskellig tilgang til RepRappen, hvor de fokuserer mere på det selfreplicating element og videreudviklinger der er af høj teknisk karakter, og ikke nødvendigvis understøtter simplicitet, og brugervenlighed. Desuden har forskellige undervisere henvendt sig med nysgerrige spørgsmål og vist interesse for printeren Diskussion af workshop som metode Generelt har det været svært at skelne mellem hvornår deres begejstring af skrivebordsprinteren som innovation handler om vores printer eller en blanding af de forskellige modeller der findes. Her kunne vi have været klarere i skellet. Omvendt kunne dette også afspejle et teknologisyn, hvor der ikke altid er sammenhæng mellem de vilde visioner og forestillinger om teknologien og den faktiske teknologi. Deltagerne er et sted hvor teknologien ikke kan følge med, de er fænget og fascineret af innovationen præcis som vi selv var før vores reelle erfaringer med byggeprocessen. Workshoppen har været en slags laboratoriestudie, et kunstigt setup af Rogers innovationdecision proces. Hvor vi både i kraft af workshoppens indhold og empirien har forsøgt at lade deltagerne komme igennem de fem stadier. I arbejdet med dette har der som nævnt tegnet sig et billede af at disse fem stadier ikke nødvendigvis er en lineær proces over tid, men også en mere rodet proces hvor stadierne lapper over hinanden og den egentlige confirmation og til dels implementation kan ikke måles i et kunstigt setup, men bliver gisninger om den fremtidige udbredelse. Men samtidigt er der sket en reel udbredelsesproces. I særdeleshed i forhold til studiets fremtid, med de allerede planlagte workshops om Rapid Prototyping, herunder bl.a. skrivebordsprinteren samt planlagt indkøb af anden model. Hvilket også betyder at dette kunstige setups placering og valg af målgruppen, netop har haft indflydelse på udbredelsen på studiet. Det netværk der tegner sig omkring udbredelsen af skrivebordsprinteren på studiet ville måske ikke have haft den effekt vi mener at kunne aflæse hvis vi havde afholdt 62

63 Analyse workshoppen på forskellige designskoler. Således har vi med vores kunstige setup i forhold til Rogers beskrivelse af diffusion brugt hans begreber frit. Til gengæld har det sat gang i en udbredelseseffekt gennem netværk, vi ikke ville kunne have forudsagt. 7.2 Netværksanalyse I dette afsnit vil vi, inspireret af ANT, betragte det netværk af både humane og nonhumane aktanter, der omgiver udbredelsen af skrivebordsprinteren som innovation, og beskrive translationsbegivenhederne i netværket i forhold til hele processen i vores arbejde med projektet. Med vores printer, er selve aktiviteten at printe, en aktivitet der forudsætter en lang række elementer udover et menneske, der betjener printeren: plastik, en tegnet 3D-model, et program der kan læse denne model, eksperter, byggere, software, hardware, strøm etc. I hele vores arbejde med projektet omkring udbredelse af skrivebordsprinteren er der gennem udbredelsesprocessen skabt et netværk af aktører igennem hele forløbet. En del af netværket har vi præget eller skabt, en del eksisterede i forvejen og dele af det netværk, der tegner sig nu, påvirker hinanden gensidigt. 63

64 Analyse Figur 7.2 Overbliksbillede af netværk Projektets netværk I vores arbejde med netværksanalysen har vi lavet et visuelt netværk over projektets aktører. Dette mindmap-lignende kort, tegner et rodet og komplekst billede af et netværk, hvor aktører påvirker og påvirkes af hinanden. Det giver et indblik i effekten af de relationer, der er skabt i vores arbejde med udbredelse af skrivebordsprinteren. I processen omkring arbejdet med at visualisere netværket, tegner der sig et billede af, at vi har spredt skrivebordsprinteren på studiet. Både i form af vores byggeproces, hverveproces og workshopafholdelse og i kraft af vores inddragelse af studiets teknologiguruers planlagte workshop, og planlægning af indkøb af ny skrivebordsprinter. Vi har potentielt været med til at udbrede skrivebordsprinteren og sat skub i diffusionsprocessen. Billedet af projektets netværk er skabt ved at vi har fundet frem til alle de aktører, vi mener har en plads i projektets netværk. De røde streger skal symbolisere hvad projektet har påvirket. Det kan være direkte eller det kan være igennem andre. De sorte streger symboliserer ting, der har været med til at præge projektet. Derudover har vi orange streger der fortæller om ting, der indbyrdes har præget hinanden. I skabelsen af, det på billedet viste, netværk gik det op for os, at det ikke var en simpel opgave, at skrive alle aktører ned. Der var væsentligt flere end vi havde forestillet os i første omgang, nogle med større relevans end andre. Da arbejdet med sedlerne var færdigt havde vi skrevet tæt på 100 små sedler med aktører. Dem har vi efterfølgende forbundet med i hvert fald det dobbelte antal streger. Det giver ved første øjekast et meget rodet syn men, 64

65 Analyse man vil hurtigt se at der er blevet skabt mere eller mindre sammenhængende netværk af sedler, hvor stregerne giver indikationer af at nogle grupper af aktører i højere grad hænger sammen end andre. Vi har et netværk omhandlende byggeprocessen, Et større netværk omhandlende studiet og vores effekt på det, Et andet stort netværk omkring hvor vi har vores inspiration og generelle viden fra. Et netværk omkring de aktører vi forbinder med internettet, og en gruppe om vores workshop. Derudover har vi MrAlvin, og de to teknologiguruer Nikolai og Nicolas som alle er med så mange steder, at man ikke kan sige de tilhører et bestemt netværk. De har haft stor betydning for at vores projekt er nået ud til så mange som det er, og de vil nu selv begynde at sprede den endnu mere. I netværket er det interessant at se forbindelser og ligheder mellem ting, der før var forskellige og vi vil i det følgende se på hvordan nogle aktører kommer til at tale på vegne af andre og bliver talspersoner i indrulleringsprocessen. Vi vil tale om translation ud fra Callons inddeling af translation i fire begivenheder, som beskrevet i teorikapitlet. Dog skal det nævnes at dette er set retrospektivt. Vi har ikke bevidst planlagt hvilke aktører, vi ville indrullere i det brede billede og inddragelsen af ANT og netværkstankegangen er opstået igennem vores proces, bl.a. byggeprocessen og i særdeleshed workshopeksekveringen. Herunder hverveprocessen, hvor vi var mere bevidste i vores valg af aktører, for at ramme målgruppen The moments of translation Det obligatoriske passagepunkt definerede vi til at være problematikken fra vores problemformulering; at udbrede printeren. Dette er en problematik, vi mener at alle aktørerne, kan releteres til, det være sig både humane (personer fra og omkring studiet og MrAlvin) og non-humane (printeren, posteren, workshoppen) aktører. Det har vi blandt andet gjort ved at lokke studiets teknologiguruer med i processen og i forhold til MrAlvin, ved at få ham involveret i vores bygge- og lære-printeren-at-kende-proces. I forhold til vores deltagere i workshoppen, har vi i kraft af workshoppen lokket (plakater) dem til at deltage og gøre dem interesseret i printeren og dens muligheder. At få folk indrulleret helt har vi kun i nogen grad formået, og er som vi ser det noget der kan ske på sigt. Vi er fx selv blevet indrulleret af Labitat, men er ikke blevet overbevist om deres selfreplicating koncept. Enkelte af workshopdeltagerne og Nikolai vil også kunne betegnes som indrulleret. Nikolai er indrulleret i kraft af at han står for en af de kommende workshops. Desuden skulle flere af deltagerne være rusvejledere 1, og gav udtryk for at ville introducere de nye studerende for printeren. Nikolai og disse deltagere vil tilsyneladende 1 De frivillige ældre studerende der, i introforløbet, hjælper de nye studerende tilrette på RUC. 65

66 Analyse fortsætte som talsmænd. I forhold til Labitat og MrAlvin er billedet mere broget. De kan identificere sig med at ville udbrede printeren, men deres primære interesse ligger et andet sted. Dog må man betegne MrAlvin som indrulleret, i kraft af al den hjælp han har bidraget med, han er måske ikke central i netværket men har haft en central rolle i projektet. Hvad angår magtfulde aktører, kunne man nævne os selv, og betegne den magt, som værende konstitueret af den kraft, vi får fra de øvrige aktører, fx MrAlvin, wiki sites etc. Og således har vi talt med disse aktører i ryggen når vi fx har indrulleret workshopdeltagerne, og således taler de potentielt nu med os i ryggen, samt hele rækken af aktører forud for os, på netværkets vegne. Vi har således også selv gennemgået en translationsproces. I processen omkring at lave et visuelt netværk (se figur 6.2) af aktører og i samtalerne, der er opstået derefter, fandt vi frem til at vi har påvirket langt flere end forventet. Vi har ramt store dele af studiet og flere af underviserne har i perioden efter workshoppen, henvendt sig og vil gerne høre nærmere. Nogle vil gerne låne/prøve printeren, andre vil gerne have en printer bygget til deres værksted, de har hjemme. Derudover har vi som nævnt fået tilsagn om at rusvejlederne vil vise værkstederne frem for de nye, som også igennem de nye workshops med 3D-printerindhold, fra start af deres studietid vil se skrivebordsprinteren som en naturlig ting af studiet og hverdagen. Hvis denne øvelse lykkes, kan projektets initiativtagere fremstå som vidende og magtfulde aktører, der kan tale på vegne af alle. Men denne magt og viden er aldrig garanteret: Projektmagerne kan når som helst blive underløbet af aktører, som undslipper fra deres tiltænkte rolle. (Jensen, 2003: 21) En vigtig pointe er således, at der ikke er nogen garanti for at konstellationen mellem aktører og talspersoner holder den kan til hver en tid udfordres (Jensen, 2003: 21). Her kommer den tekniske del af RepRap Mendel ind i billedet som potentiel aktør, der kunne svigte netværket. Den er langt fra brugervenlig i både soft- og hardware, den er ikke specielt pålidelige og har et meget begrænset arbejdsområde, det er derfor i vores øjne usandsynligt, at denne model vil blive allemandseje. En anden udfordring kunne være de omtalte rusvejledere, hvis holdning kunne være at skrivebordsprinteren er for svær at bruge, og de derfor vil tale om den på en måde, der for de nye giver et dårligt indtryk. Det kan også være at de slet ikke nævner den. Således har vi sat gang i udbredelsesprocessen gennem netværk, i særdeleshed hvad angår udbredelsen af skrivebordsprinteren på studiet og alle de aktanter vi har indrulleret vil potentielt sætte gang nye netværk. 66

67 Analyse Det rejser spørgsmålet om man overhovedet kan skabe diffusion efter en opskrift. I vores tilfælde har det givet mening at inddrage aktør-netværksteori i erkendelse af, at virkeligheden med teknologi udvikling er mere diffus og rodet. Kan man styre en teknologis udvikling og er der et punkt (som fx Rogers beskriver det med den kritiske masse) hvor innovationen bliver selvkørende? Det har vi i høj grad oplevet med det netværk der tegner sig og breder sig omkring vores arbejde med udbredelsen af printeren, ikke at innovationen bliver selvkørende men at netværket får sit eget liv og breder sig. Det vil vi beskrive nærmere i Skrivebordsprinteren/teknologien Når man kigger på udbredelsen af en innovation, er innovationen i sig selv formentlig den mest udslagsgivende faktor, for om en udbredelse vil lykkes. Vi vil derfor herunder kigge på innovationens potentiale for udbredelse, og innovationens udviklingsstadie. Skrivebordsprinteren som teknologi, i sin nuværende form, er et udmærket prototyperedskab, men det kræver dog langt mere videreudvikling før den bliver implementeret som innovation til hjemmebrug, og får en hurtig adaptionsrate, især med hensyn til brugervenlighed og funktionalitet. Videreudvikling er nøgleordet til en bedre adoptionsrate. Skrivebordsprinteren har dog i dette tilfælde åben udvikling som udviklingsmetode. Åben udvikling er ikke udelukkende smukke tanker om demokratiske tankegange og nedbrydelse af monopoler, men også et stort åbent rod, hvilket hæmmer udviklingen af brugervenlighed og forbedret funktionalitet. Der er behov for styring af udviklingen, så den får det løft, der fører til udbredelse, som tenderer til hvad Everett Rogers kalder relative advantage og observability. RepRap Mendel giver dog pt. ikke anledning til øget værdi hos individet, da vi via vores empiri erfarer at teknologiens fordele overskygges af teknologiens nuværende besværligheder og mangler. Vi ser derfor en kompleksitet mellem denne nye teknologi, og den omverden den skal indgå i. Omstændighederne er ikke til, at alle går ud og køber en skrivebordsprinter, og har noget at bruge den til. Teknologien er ikke på et brugervenligt stadie, som gør komplekse innovationer nemmere at forstå og anvende. Rogers kalder denne faktor complexity. Der er derfor potentielt grundlag for at innovationen ikke får en hurtig udbredelse i det sociale system. Gennem vores workshop hvor deltagerne får et praktisk kendskab til innovationen og skabes grundlag for en bedre og mere præcis afklaring for individer i deres beslutningsproces omkring adaption eller afvisning af innovationen. Dette beskriver Rogers som trialability-faktoren. 67

68 Analyse Idéen om Self-replicating machines er efter vores mening gået i selvsving og der er behov for at printeren kommer ud af de åbne udviklingsmiljøer og i kommercielle hænder, således at innovationen både bliver rentabel at udvikle på, men også at erhverve. PP3DP er et eksempel på en skrivebordsprinter, som er let tilgængelig, brugervenlig, og rimeligt prissat, hvor RepRap Mendel har en nærmest iboende politik om selfreplicating filosofi, som på nogle områder ikke er gavnlig for RepRap Mendels udbredelse. Endnu en faktor er en teknologis markedsplacering, hvis vi har adopteret teknologien, inden for hvilket felt skal den da placeres? Her kommer spørgsmålet om den egentlige målgruppe ind. Vores valg af målgruppe tog udgangspunkt i en gennemgang af udbredelsen i et kunstigt set-up, i erkendelsen om at Mendel printeren kræver teknisk snilde. Her viste studiet sig at være et oplagt sted til prototype brug. Men i en videre udbredelsesproces af skrivebordsprinteren som teknologi ville man skulle stille spørgsmålet; hvem den egentlige målgruppe er. Via vores deltagere var fremtidsvisionen om skrivebordsprinteren at brugen skal være nemmere end at køre til IKEA. Det er tydeligt på deltagerne at forbedring af brugervenligheden er et vigtigt element i udbredelsen af skrivebordsprintere. Teknologien skal altså bringes op på et niveau, som minder om enhver anden gadget, man kan købe. Opsummering I arbejdet med RepRap Mendel, har vi erfaret at udbredelsen ikke ligger lige for. Som fremtidig innovation kræves der væsentlig videreudvikling, før den kan blive implementeret til hjemmebrug. Vi ser ikke denne udvikling lige om hjørnet, som det ser ud pt. Der hvor der er mest fokus på udviklingen er i det åbne udviklingsmiljø, der er opstået omkring RepRap-projektet. Hvis udviklingen for alvor skal tage fart, og innovationen skal blive relevant for en bredere skare af mennesker, skal den primære udvikling ud i nogle miljøer der er mere markedsorienterede. RepRap Mendel bliver netop videreudviklet i åbne miljøer, hvor udviklingen kun er til gavn for udvikleren selv, og ikke en almen forbruger. Vi mener at en kommercialisering vil være et skridt i den rigtige retning, mod udbredelsen af skrivebordsprinteren, da dette vil skabe rammerne for markedsorienterede videreudvikling. En videreudvikling af skrivebordsprinteren kunne potentielt spredes til at blive en hverdagsteknologi, på lige fod med mikrobølgeovnen og computeren. Her ville der i implementeringsfasen sandsynligvis ske en lignende udvikling, som det er set med musikbranchen hvor piratkopiering kommer på dagsordenen, og markeder flyttes og omstruktureres. Her er synet på teknologien afhængig af øjnene der ser. Fx kunne den fra et markedssyn ses som en trussel. Her bliver det interessant at følge teknologiens udvikling i forhold til både teknisk udvikling, samt sociale og økonomiske kræfter. 68

69 Analyse Det rejser spørgsmålet, om der sker en automatik når ny teknologi implementeres. Der er nok snarere tale om en potentiel vekselvirkning mellem mange forskellige faktorer og aktører, som vi har erfaret med brugen af Rogers og ANT, er en innovations udvikling ikke et lineært forløb. Således har det givet god mening for os at tilføje ANTs netværkstankegang til Rogers. Hvor Rogers beskæftiger sig med innovationers udbredelse og om disse adopteres eller afvises, er pointen i ANT at følge netværkene, hvor non-humane aktører mobiliserer og interagerer på samme måde som humane aktører, og således er det relationernes agens, der ses som den udviklende kraft. I vores moderne komplekse verden er det utænkeligt at skelne fuldstændigt mellem natur, teknologi og sociale kræfter, fx at gøre en del til årsag og en anden effekt. Aktørerne påvirker og påvirkes af andre elementer i netværket, og således får netværket sit eget liv. 69

70 Konklusion 8.0 Konklusion Vi mener at have påvirket udbredelsen af skrivebordsprinteren, da vi kan se mange eksempler på hvordan skrivebordsprinteren har spredt sig i vores netværk. I direkte form via workshoppen, hvor en gruppe studerende på HumTek har gjort erfaringer med printeren, der har givet udslag i en positiv holdning til idéen om skrivebordsprinteren. Udover workshoppen, er en vigtig del af udbredelsen sket sideløbende gennem hele projektforløbet, da vi gennem vores arbejde med konstruktion af printeren, samt udarbejdning af workshoppen, har formået at påvirke studiet. Både ved at der nu er en RepRap Mendel til brug for studiet, og at de er ved at købe en af de mere udviklede modeller, man køber færdig. Det har også udmundet sig i en 3D-printer-workshop på det kommende semester. Dette betyder at samtlige nye studerende på HumTek, vil blive gjort opmærksomme på skrivebordsprinteren, og få tilbuddet om at arbejde med dette redskab i en to-ugers workshop, i starten af deres studie. Dette er potentielt lidt over 200 studerende, der bliver præsenteret for skrivebordsprinteren, og skaber en del superbrugere i skrivebordsprinter. Den udbredelse vi har været med til, har båret præg af at innovationen endnu ikke er langt nok i sit udviklingsstadie til for alvor at slå igennem, hvorfor det har givet bedst mening at arbejde med en målgruppe af design- og teknologistuderende, frem for nogen der bedre repræsenterede slutbrugeren. Det har haft stor betydning for innovationen at målgruppen har været homofil og teknologiinteresseret, netop så den effektive kommunikation blev skabt i forhold til udbredelse af ideer, at skabe fælles meninger, og at have samme opfattelser og holdninger. Selvom det ikke er på workshoppen, den største udbredelse har fundet sted, så mener vi bestemt dette har været et godt medie, til at påvirke en udbredelse af denne innovation. Vigtigst at nævne her, er den måde deltagerne på workshoppen har påvirket hinanden, at de overtager læreprocessen gennem diskussioner og øvelser. Vi er derfor også meget tilfredse med vores arbejde med at denne type 3D-Printer er blevet optaget af studiet, og dermed er ved at blive spredt i dette netværk, mere uafhængigt af os. I vores brug af Rogers og ANT har vi sat gang i en udbredelse af skrivebordsprinteren. Vores tolkning af Rogers som en målbar lineær proces, dannede både ramme om inspiration til workshoppens indhold og fungerede som begrebsapparat til analysen. Med ANT har vi tilføjet non-humane aktører til Rogers sociale system og desuden har ANT skabt grobund for et mere komplekst billede af diffusionsprocessen og det faktum, at det at skabe et netværk, er en rodet uforudsigelig proces. Det har således været en stor fordel for os at 70

71 Konklusion blande forskellige tilgange til udbredelse, og Rogers og ANT har både komplimenteret hinanden i vores forsøg på at udbrede innovationen, og fungeret som en vekslen mellem vores skiftende behov for at ville kategorisere og følge en opskrift og behovet for et mere realistisk billede af en kompleks rodet proces. Brugen af os selv har i høj grad været en medvirkende faktor i udbredelsen af innovationen, specielt gennem det netværk, der er opstået i vores arbejde med udbredelsen. Iagttagelsespositionen som både deltager og observatør har givet et erfaringsgrundlag både i kendskabet til printeren og i byggeprocessen. Desuden har det sat gang i netværksprocessen og underbygget vores forståelse for interaktionen mellem aktører, teknologi og det sociale system, som et stort netværk af aktører i komplekse processer. 71

72 Metoderefleksion 9.0 Metoderefleksion Rogers vs. ANT Vores brug af Rogers og ANT har skabt et spændende samspil, hvor vi har tolket Rogers diffusionsteori som et mere stramt lineært forløb, har ANT fungeret som tillæg til at vise et mere realistisk rodet billede af processen. Det har givet os et helhedsbillede og denne blanding af søgen efter en målbar sandhed og et mere konstruktivistisk helhedsbillede har komplimenteret hinanden i vores metodiske tilgang. Vi har i kraft af vores brug af Rogers bevæget os ind over et mere modernistisk syn, hvor blandt andet Rogers fem stadier, decision-innovation proces, lægger op til en mere målbar sandhed, hvor folkene omkring os, og i særhed deltagerne på vores workshop, enten adopterer eller afviser innovationen. Således ligger Rogers op til en mere traditionel akademisk analyse. Hvorimod der i ANT er fokus på en mere rodet proces, hvor relationer og magtforhold har stor betydning. En ANT analyse viser ikke kun hvordan sociale faktorer påvirker repræsentationer af virkeligheden, men også hvordan repræsentationer af den objektive virkelighed konstitueres gennem komplekse processer, der delvis styres af virkeligheden, delvis af sociale og kulturelle faktorer og delvis af ting (Latour, 2006: 11). Dette sammensurium af objektiv virkelighed og komplekse processer styres delvist af sociale og kulturelle faktorer og delvis af ting. Det har vi visualiseret i arbejdet med netværket omkring udbredelsen af innovationen. Således har inddragelsen af ANT givet mulighed for at udvide Rogers beskrivelse af kommunikation som individer i et netværk, der påvirker hinanden til også at inddrage ting; non-humane aktører samt at vise en mere kompleks proces. Vi er klar over at der er mange, der ville mene at man ikke kan bruge ANT og Rogers sammen, hvorimod andre måske ville hævde at der er lighedspunkter mellem diffusionsteori og netværkstankegang. En væsentlig forskel, vi ser er at alt i ANT-terminologi er netværk og ikke, som fx Rogers teori lægger op til, kan opdeles i grupper. Desuden er der en væsentlig forskel i at ANT tilføjer non-humane aktanter til netværket. 72

73 Metoderefleksion Man kunne stille spørgsmålstegn ved om der er en selvmodsigelse i ANT begreberne heterogene netværk og translation. I forhold til problematiseringen i translation forsøger man jo netop at ensrette aktørerne i forhold til egen problematisering (i vores tilfælde udbredelse af printeren). Her har vi i arbejdet med ANT tydeligt kunnet mærke vores fundamentale lyst til at dele alt op i kategorier og kasser, på trods af bevidstheden om kompleksiteter. Vi har med arbejdet i at udforme netværket forsøgt at finde sammenhænge og tendenser vi har kunnet bruge til at sige noget mere overordnet. Således må vi korrigere vores videnskabsteoretiske ståsted en anelse. Idet vi mener at det på et eller andet plan er muligt at finde nogle overvejende ensrettede tendenser, der med forbehold kan bruges til at fortælle noget om forskellige sociale systemers sammenhæng og holdninger. Man kunne her hævde at på trods af at vi hælder mere til en konstruktivistisk tankegang har valgt at fokusere meget mere på Rogers mere positivistiske teori og forsøgt at gøre ANT en mere målbar. Vi ser dog ikke de målbare resultater som sandhed, men betragter vores erfarede viden som tendenser. Vi har således lavet et mix af generaliserbar data med erfaringsbaseret empiri. Dette kunne fungere som afsæt for hypotesedannelse eller generalisering i senere innovationsanalyser; at det kan være fordelagtigt at blande brugen af metoder, når man arbejder med diffuse størrelser, som en udbredelse af en innovation er. Vores brug af Rogers og ANT sammen har konkret givet et nyt syn eller udvidelse af Rogers begreb sociale system, til også at indeholde ting. Hertil må vi igen nævne at vores brug af Rogers har båret præg af at vi har skabt et kunstigt setup og således ikke fulgt hans teori i en naturlig udbredelsessituation. Hvad angår vores valg af workshop som metode, er vi af den overbevisning at dette er en rigtig god måde at sprede ideer på, som minder om metoder som viral markedsføring, brugt af reklameindustrien. Her viste vores valg af at afholde en workshop med afsæt i Rogers teori sig ideel. Brug af os selv Metodisk har vi i kraft af vores refleksioner om egen rolle og brug af egne erfaringer lagt os op af en antropologi og etnografi tradition. Her har vi bl.a. været inspireret af ANT og har betragtet os selv som deltagere i et konstruktivistisk verdenssyn. Her kunne man, fx med mere objektivistiske briller, hvor deltagelse anskues som fejlkilde (Warming, 2005: 152), stille spørgsmålstegn ved validiteten i at vi indgår aktivt i projektet og hævde, at der er fare for at det bliver subjektive holdninger, der udtrykkes. Vi mener dog 73

74 Metoderefleksion omvendt at det netop har tilføjet flere lag til processen, at vi har været en del af vores egen empiri. I spørgsmålet om det er ønskværdigt at distancere sig fra forskningsobjektet, har det i vores tilfælde, både hvad angår erfaring med printeren fra byggeprocessen, og i arbejdet med udbredelse af innovation generelt, samt i særdeleshed i processen med at indrullere talspersoner, netop givet mening at vi aktivt selv har deltaget i processen. Vores hands on-tilgang til at bygge og erfare, har altså i høj grad båret frugt. Dels har det sat gang i en netværksproces og dels har det underbygget ideen i at bruge os selv, i et mere (social-) konstruktivistisk perspektiv, hvor vi opererer ud fra en forståelse af, at aktører (både humane og non-humane) og teknologi interagerer og udvikler sig sammen, og at der således foregår en vekselvirkning. 74

75 Perspektivering 10.0 Perspektivering I dette kapitel vil vi fundere over andre vinkler på projektet, som kunne have været interessant at arbejde videre med, og hvilke andre tilgange man kunne have haft til 3D-printerteknologien. Efter vores arbejde og erfaringer med byggeprocessen, er det oplagt at videreudvikle og forfine RepRap Mendel, da det har vist sig at være en kompleks størrelse. Vi har haft mange tanker om skrivebordsprinterens fremtidige virke, både nært og fjernt forestående, men netop på grund af dens kompleksitet, har vi ikke kunnet behandle alle emner vedr. skrivebordsprinteren. Vi har i dette projekt afgrænset os fra at gå i dybden med materialemuligheder, både hvad angår andre former for plastik og genbrug men også muligheden for at bruge forskelligartede materialer. Workshopdeltagerne ytrede sig positivt overfor mulighed for materialevalg til skrivebordsprinteren, hvorfor dette ville være et relevant emne, at gå videre med. Derudover giver det skrivebordsprinteren langt større rådighedsområde for hvilke produkter, der kan printes. Et specielt interessant område indenfor 3D-printer-teknologien, som vi kun har berørt på kendskabsniveau, er medicinbranchen og muligheden for at printe organer indeholdende både celler og DNA. En gang ude i fremtiden bliver det interessant at lave en undersøgelse af, om menneskets ontologiske grundlag har ændret sig i kraft af nye muligheder og teknologiens indflydelse. Som med alle andre teknologier, og i god tråd med STS, er det umuligt at måle og veje, hvad der vil ske i fremtiden. Udover skrivebordsprinteren som fysisk artefakt, ville det også være interessant at gå i dybden med hvilke psykologiske, sociale og politiske tilstande en ny teknologi potentielt kan afføde. Pointen er ikke kun at se på teknologi som udvikling og brug, men i højere grad hvordan teknologi påvirker vores eksistens, politik og samfund - at teknologi konstituerer os. Endnu et fremtidsscenarie er om skrivebordsprinteren og dens kommende betydning for manufakturkulturen. Hvis mange fik en skrivebordsprinter til at stå derhjemme, så de kunne printe eksempelvis alle deres køkkenredskaber, i stedet for at købe dem i IKEA. Dette ville måske udhule en hel del af verdens produktionsbranche, eller måske blot øge efterspørgslen i takt med at udbuddet øges, hvis salget bestod af digitale 3D-modeller i stedet for fysiske genstande. Man kunne forestille sig mange skeptikere i designbranchen være bange for et massivt potentiale for piratkopiering af møbler, køkkenredskaber, elektronikvarer etc. 75

76 Perspektivering Musikbranchen har taget et alvorligt slag i forbindelse med det almindelige menneskes mulighed for selv at kopiere musik, hvorfor de brancher som skrivebordsprinteren berører måske skal omtænke og redefinere sig selv. En anden indgangsvinkel til RepRap Mendel kunne være at tage mere fat i det åbne udviklingsmiljø den er udviklet i. Hvilke indvirkninger har det på en teknologi at være udviklet af hackere, og hvilke fordele og ulemper har det eksempelvis for hastigheden hvormed teknologien udvikles, og for kvaliteten af resultatet? Indgangsvinkelen til arbejdet med skrivebordsprinteren kunne være at se på hvad en videreudviklet skrivebordsprinter kunne have af betydning for en husstand, og hvordan en udbredelse af sådanne skrivebordsprintere kunne ændre karakteren af nutidens manufaktur-kultur. Nogen mener at kunne ane en fremtid, hvor forbrugere downloader indkøbte 3D-modeller og printer dem ud derhjemme. Hvad enten der er tale om tøj og sko, møbler, køkkenredskaber eller elektronik (The Economist, 2011). En ting er om denne fremtidsudsigt er realistisk. En anden ting er om det i så fald vil udrydde butiks-, produktions- og transportbranchen, som vi kender dem i dag, eller om det blot vil blive et supplement til at gå i butikker og købe sine varer. I løbet af dette projekt, som i høj grad er kommet til at handle om udbredelsen af innovationer, lige så meget som konkret om skrivebordsprintere, har vi igangsat en proces inden for rammerne af vores eget studie. Man har for det første fået en RepRap Mendel til brug for de studerende, men man ligger også med planer om at indkøbe endnu en, som skal være mere avanceret, og mere færdigudviklet. For det andet planlægges der workshops om 3D-printning og Rapid Prototyping, som en del af pensum på de kommende semestre. Derfor ser vi en klar tendens af at 3D-printning vil være et særdeles anvendt værktøj på HumTek i fremtiden, som forhåbentlig vil være til hjælp for fremtidige studerendes designprocesser og resultatet af dem. Næste skridt i udbredelsesprocessen kunne være at se studiet som en organisation, og starte endnu en diffusionsproces med studiet som en samlet entitet. 76

77 Litteraturliste 11.0 Litteraturliste Lauritzen, Peter Introduktion til STS, Hans Reitzels Forlag. latour, Bruno Vi har aldrig været moderne. Hans Reitzels Forlag. Jensen, Torben Elgaard Aktør-Netværk en sociologi om kendsgerninger, karakker og kammuslinger. New social Science Monograph Warming, Hanne Kapitel 7; Erkendelse gennem oplevelse i Kvalitative Metoder i et interaktionistik perspektiv. Hans Reitzels Forlag. (Øvrige forfattere: Dan Kärreman, Dorte Marie Søndergaard, Dorthe Staunæs, Hanne Warming Nielsen, Ida Willig, Jakob Arnoldi, Kim Schrøder, Lise Justesen, Louise Phillips, Margaretha Järvinen, Mats Alvesson, Nanna Mik-Meyer, Peter Dahler-Larsen, Tobias Børner Stax Rogers, Everett M Diffusion of innovations. The Free Press Kilder Beckmanns Designhögskola (19/04/2011): Bits From Bytes (01/06/2011): Designboom (19/04/2011): The Economist, 2010: Printing body parts, Making a bit of me. Feb 18th The Economist, 2011: 3D printing, The printed world. Feb 10th London Design Museum (27/05/2011): 77

78 Litteraturliste Makerbot (01/06/2011): Makerbot: store (30/05/2011): PP3DP (01/06/2011): RepRap (27/05/2011): Wikipedia: 3DP (27/05/2011): Wikipedia: DLP (27/05/2011): Wikipedia: FDM (27/05/2011): Wikipedia: RepRap (27/05/2011): Wikipedia: SLA (27/05/2011): Wikipedia: SLS (27/05/2011): Solid Technologies (02/06/2011): 3dprinting.org (27/05/2011): 78

79 Bilag 12.0 Bilag Bilag 1; Byggelog Vores byggelog foregår på to placeringer; Labitat og Værkstedet. Afsnittet Labitat besøg er logbog fra vores besøg der og værkstedet er logbogsbeskrivelser fra vores byggesessions på RUC i kronologisk rækkefølge. Labitat besøg Kl (Halfdan) Da jeg kom derned blev jeg modtaget venligt med en grundig rundvisning, hvorefter jeg blev placeret i RepRap rummet, som er et lille rum, hvor der alle steder under loftet hænger halvtfærdige printere under konstruktion. På bordene står et par fungerende printere der printer delene til nye. På dette tidspunkt troede vi at vi skulle købe et færdigt kit over nettet, og jeg opfattede derfor besøget som et inspirations besøg og lavede derfor ikke yderligere aftaler med nogen fra Labitat. Aftenen gik mest med at jeg sad ved siden af en der printede dele til sin egen RepRap, og snakkede med ham og hvordan det foregik, og fik forklaret forskellige ting om printeren og processen. Fx hvordan softwaren fungerede, hvilke indstillingsmuligheder man har, samt hvordan den fungerede mekanisk. Jeg gik hjem ved 21 tiden, end del klogere på hvad RepRap 3D-printeren var og kunne, som jeg kunne dele med resten af projektgruppen. (HALFDAN) Labitat besøg Kl (Esben, Halfdan og Maja) Kan allerede på vej der ned mærke at det er rart at Halfdan har været der før. Vi ankommer og træder ned i en kælder, der er fuld af ting og rod og elektronik, og der dufter af mad. Halfdan træder scenevant gennem rummene, og Esben og jeg følger efter og smiler og hilser på folk på vejen. Printrummet er et lille lokale, og her sidder tre mænd, der alle passer ind i en hacker-teknik-geek kliche. Den ene er større end den anden og alle helt blege. Per er vores kontaktperson, han kalder sig Mr. Alvin, det er ham vi har mailet med. Der hænger halvfærdige printere overalt i loftet, og rummet er fuld af værktøj og forskellige dele til printbyggeri. (se billede) I et hjørne er der ruller af plastik i forskellige farver. Der sidder en fyr og printer små stjerner. Han arbejder på Labitats fælles printer, og han beretter, at den fungerer som moderprinter og den har printet alle de andre. Stjernerne er ikke helt skarpe i hjørnerne, så han indstiller temperaturen, og fortæller om hvordan printeren virker. Han spøger, hvad vi vil vide noget om og tegner og fortæller, mens den ene skæve stjerne efter den anden bliver printet. Halfdan taler med Mr. Alvin om, hvorvidt de kunne være interesseret i at lave en byttehandel med os, så vi får dele til en printer, vi selv 79

80 Bilag kan samle, mod at de får plastik i bytte. Den er han helt frisk på og begynder straks at pakke ting sammen til os. Vi bliver lidt paf over, hvor hurtigt det går, og stemningen er sårn lidt oh my god, får vi den med hjem i dag! En engelsk talende fyr er tydeligvis helt høj over frisk blod i butikken og fortæller røverhistorier, som de faste Labitat folk tydeligvis har hørt før. Vi er meget høflige og smiler og spørger lidt, men har mere lyst til at snakke om printeren. Mr. Alvin fortæller om gode steder at købe plastik og viser bl.a. en hjemmeside i New Zealand, hvor man kan købe selvlysende plastik. Han viser os de forskellige steder, der findes og laver en liste til os. Han er tydeligvis godt inde i sagerne og ved ting om forhandlerne, som fx at ham i Belgien har travlt, og dem i New Zealand er så og så længe om at levere. Esben foreslår, at vi skriver vores byttehandel på skrift. Mr. Alvins computer er beklædt i lilla glitter. Vi er helt høje, da vi kommer ud, og synes det er ret flippet, at vi bare står med en printer eller i hvert fald delene til en printer i hånden, og har en kæmpe lyst til at komme i gang, og det er frustrerende, at der går flere dage, før vi har tid til at begynde at bygge for alvor. (MAJA) Netværk: Mr. Alvin. Labitat folk. 3D moderprinteren. Plastruller. Plastindkøbere Værkstedet (Esben, Halfdan, Maja, Martin og Toke) Vi har nu fået alle delene og mødes i nogle timer om aftenen hjemme hos Maja for at se hvad det er vi skal til at lave. Maja finder lidt værktøj frem og vi står lidt som sild i en tønde for at få lov til at skrue på et eller andet. Og da det nemmeste er at skrue lidt på stativet(billede) er vi tre der forsøger det. Imens Maja og Halfdan tager en mere stille approache og læser sig vej igennem nogle ting og ser nærmere på alle delene. Vi finder hurtigt ud af at vi er nød til at modificere delene hvis de skal passe. Og står og bruger enden af en skruetrækker til at fjerne noget plast på en del der er i vejen. Der ud over har vi svært ved at skrue de små motorer fast, det er som om skruerne vi har fået med, ikke passer helt. Modet er dog i top og alle ser frem til at komme i gang. Selvom der er mange dele virker det ikke som sådan uoverskueligt det er jo lidt lige som lego, bare for øvede. (Esben) Netværk: reprap.org, upræcise dele, godt gemte informationer. Værkstedet Kl (Halfdan og Martin) De medfølgende skruer er ikke altid den ønskede længde, så i mange sammenhænge er vi gået iver til at bruge af studiets skruer, da de passer bedre. 80

81 Bilag Værkstedet Kl (Maja) Går lige forbi værkstedet for at se, hvad der er sket siden sidst. Drengene siger, at det hele er lidt rodet, og at der vist nok er dele, der er spejlvendt, men det er svært at finde hoved og hale i det hele, fordi vi ikke kan finde en samlet oversigt over byggeprocessen, hverken på RepRap wiki eller Labitats hjemmeside. Vi har fundet en oversigtsliste med billeder af alle delene, så jeg begynder at lave et fint sirligt pigesystem over hvilke dele, der er spejlvendte, og hvad der er af mangler og evt. overskud af plastikdele. (Se billede) Både Nikolaj og Nicolas (går ud fra de er introduceret tidligere humteks teknologi guruer ) kommer forbi, og Nikolaj viser en træprinter han er ved at bygge. Vi snakker om, at nogle af delene på vores model nok skal skiftes ud; plastikken er ikke helt skarp i kanterne, og nogle steder, hvor det er essentielt at printeren er præcis, vil det give mening at skifte dele ud med andet materiale. Får overblik over, hvad vi mangler og sætter små mærkater på det hele, så vi har overblik til at forklare Mr. Alvin, hvad vi mangler. (MAJA) Netværk: Oversigtsliste, Nikolaj, Nicolas Labitat besøg Kl (Esben, Halfdan, Maja, Martin og Toke) Vi er gået i stå med byggeriet, fordi nogle af delene er spejlvendte, tror vi. Det er super svært at samle delene og få overblik over hele printeren, så vi må en tur forbi Labitat og Mr. Alvin igen. Denne gang er vi alle fem med, der er heldigvis ikke andre, der sidder og arbejder i det meget lille print-rum i dag, så det er bare os og Mr. Alvin. I ny og næ er der lige en, der stikker hovedet ind og spørger Mr. Alvin om praktiske eller tekniske ting, og der kommer også et par nysgerrige spørgsmål om, hvem vi er. Toke finder en lille printet del, (en stjerne eller hvad var det nu ) og Mr. Alvin fortæller om en workshop, de skal lave i samarbejde med en smykkedesigner, der så potentiale i de små modeller, og det går op for os, at de slet ikke printer brugbare ting. I hackerspacet handler det primært om at printe nye selfreplicating dele til at lave nye printere. Det kunne umiddelbart være en af grundene til, at der er et stort gap imellem open source hackermiljøerne, hvor folk sidder og leger med teknikken og printer nye dele og prøver at forbedre temperatur og den slags, men slet ikke tænker på fremtidigt potentiale. Der ligger en lille printet model, der står Teknisk institut på; den er super skarp og ret blæret lavet. En af drengene spørger til en stor model af en printer, og Mr. Alvin fortæller, at den er udviklet af en Amerikansk fyr, der var en af de første, der udviklede RepRap modellen. (se billede) Jeg forestillede mig egentlig bare, at vi skulle forbi og hente nogle dele og få helt styr på, hvilke dele, der skal printes på ny og stille et par spørgsmål om opbygningen af hjemmesiden, som er ret svær at finde rundt i. Vi ender med at være der i fire timer. Mr. 81

82 Bilag Alvin går i gang med at printe dele til os, og her får vi virkelig indblik i hvor omstændigt, det er at arbejde med, og at der er meget langt til 3D hjemmeprinteren som færdigt designprodukt. For det første printer printeren stadig spejlvendt, og først må hele extruderhovedet vendes. Herefter printer vi, men den printer ikke godt, og Mr. Alvin skifter computer. Vi har valgt farven gul til den printede del, der skal køre extruderen frem og tilbage - det bliver super sejt med en gul plet på den ellers udelukkende sorte printer. Alle printerne i Labitat har kun en farve. Vi prøver igen, men halvvejs i modellen løber den gule plastikrulle tør, og vi må starte forfra igen. Når den halvprintede del tages af glaspladen, er den helt lun som en perleplade, der lige er blevet strøget. Vi har efterhånden leget med en del af disse halvfærdige gule plader. Esben tager den til kinden og mærker at den er kold Mr. Alvin har glemt at tænde for varmen i pladen, og vi starter igen forfra. Martin og Toke er gået og tiden flyver af sted, stemningen er lidt stressende, alt driller og tiden går vi skulle være gået for flere timer siden. Vi aftaler med Mr. Alvin, at han printer delene en af dagene, og at vi lige mailes ved, når de er færdige. (MAJA) Netværk: Mr. Alvin. Spejlvendte dele. Gul plastik. Moderprinteren. Værkstedet Kl (Esben, Halfdan, Maja, Martin og Toke) Den første store byggedag. Og vi aftaler at nogle bygger imens andre skriver for at undgå kaos som den første gang. Martin går i gang med slavisk at samle alle de dele han kan se skal samles, det er dog ikke uden besvær og han må tit tage skruetrækkeren i brug for at modificere lidt på delene. Jeg bygger videre på ekstruteren og har fået lidt mere mod på at justere tingene så de passer til hinanden. Boremaskinen bliver flittigt brugt, til at gøre plads til tingene. Også bidetænger tages i brug og nogle af elementerne får sig noget af en makeover. (Esben) Netværk: Bidetænger og hårdhændede metoder Labitat besøg Kl (Maja) Er på vej til Labitat for at hente de dele, vi prøvede at printe forleden aften. Har mailet med Mr. Alvin. Han skrev for to dage siden, at delene var klar, men svarede derefter ikke på vores mail. Nu er der en aftale i hus. Jeg er nu på hilse nik med nogle af de ansigter, jeg kan kende fra de andre gange. Mr. Alvin har travlt med en fyr, der har bygget en printer i træ - han har lavet delene i en tro kopi af RepRap modellen, blot skåret i træ i stedet for plastik. Han kan ikke få det tekniske til at virke, og fortæller at han nu, efter et par ugers legeri, har opgivet og må have assistance. Jeg tænker fuck, fuck det kan godt være at byggeriet tager længere tid, end vi forventede, men det er jo bare begyndelsen. Herefter skal vi til at bakse med det tekniske. 82

83 Bilag Mr. Alvin går ud til sin bil og henter delene, mens jeg snakker med fyren, der har bygget træprinteren. Mr. Alvin undskylder, at han forsvandt fra mail korrespondancen et par dage. Han forklarer, at han er førtidspensionist, og nogle gange forsvinder han fra omverdenen og bare må ligge ned. Jeg drøner hjem og sender billeder til drengene af de nye gule dele. (Se billede) (MAJA) Netværk: Mr. Alvin. Nye gule dele. Moderprinteren. Værkstedet Kl (Esben og Martin) Martin bruger dagen til at færdigbygge samtlige dele der kan skal kombineres. Jeg får bygget stadig på ekstruder delen og i løbet af dagen finder vi ud af at bruge loddekolben som en plastiksmelter og får smeltet plads til de ting der ikke før var. De nye dele vi har fået af MrAlvin, er ikke specielt præcise og kræver særligt opmærksomhed, men det hele kommer på plads. Vi når til et punkt hvor vi skal have delene på de medfølgende stænger, og finder ud af at det nok var en proces der burde have foregået sideløbende, i hvert fald er vi nød til at skille mange af de byggede elementer ad for at sætte dem på stængerne, mange af klodserne skal for at kunne side på stangen også tilpasses i mærkbar grad. Den del af x-aksen hvor motoren sidder ligner på ingen måde den del vi kan se i manualen på nettet. Da vi er travlt optagede af at få de allerede samlede dele til alle samtidig at passe på stængerne, gør vi ikke umiddelbart mere ved dette problem denne dag, men fortæller de andre om vores opdagelse. Vi begynder at snakke om at der er et tåbeligt design, men alt for mange små løse dele der skal samles på mærkelige måder. Den læsning Nikolai har laver er væsentligt mere simpel og medgørlig (og billigere). Værkstedet Kl (Esben, Halfdan og Maja) Dagen går mest med møde, men vi finder dog tid til at bygge sidst på dagen. Halfdan overtager ekstruderen, da den stadig skal justeres. Delen ekstruderen sidder på er også en spejlvendt del, men dette var i følge Mr. Alvin ikke noget problem, derfor har vi ikke fået en ny. Det viser sig dog at vi er nød til at monterer den på en meget alternativ måde for at få den til at side hvor den skal. Dette bliver Halfdans helt store opgave. Jeg higer og søger og finder til sidst en side omhandlende det nye element ekstruderen skal sidde på, og får samlet det. Værkstedet Kl (Esben, Halfdan og Martin) Vi kæmper videre med x-aksen. Og får til sidst monteret alle delene for derefter at finde ud af at stængerne er en smule for lange og at konstruktionen ikke kan monteres før dette er løst. Da x aksen har elementer der også er monteret på z-aksen er det utrolig vigtigt at den bliver monteret helt præcist, (som den bliver til sidst) for at en kan køre helt gnidningsfrit. 83

84 Bilag Værkstedet Kl (Halfdan og Maja) Det er længe siden, jeg har set printeren, og jeg er ret imponeret over, hvor færdig den ser ud. Vi sætter de sidste stænger på x-aksen, de er for lange, og vi må korte dem lidt (se billede). Vi begynder at måle mellemrum, og der er en del, der er pilskævt. Vi limer møtrikker i bunden for at hæve printeren - på nogle af de gamle printere vi har set i Labitat, er der indbygget lidt forhøjning i plastdelene, det er der ikke på vores. (MAJA) Værkstedet. Bygge weekend (Esben, Halfdan, Maja og Martin) Vi har CNC-fræset plader til y-aksen, og har ved denne lejlighed tænkt meget over hvor fantastisk et værktøj denne fræser er. Det virker meget tiltalende at bygge en masse af delene på den. Værkstedet. Elektronik (Halfdan) Denne næste log vil beskrive forløbet med at få printerens elektronik til at virke. Eftersom næsten hele den mekaniske konstruktion, undtagen extruderen var på plads, begyndte jeg nu på at få styr på elektronikken. Mens jeg gjorde dette, arbejdede Martin på at få extruderen færdig, samt at få styr på vores end stops, som er dem der fortæller printeren hvis en af akserne er kørt til sit nul punkt, og derfor ikke må køre længere. Elektronikkens centrale enhed (motherboardet) er en mikrokontroller, der er en arduino clon kaldet Sanguino. Jeg havde på forhånd en del erfaringer med Arduino, og forventede derfor ikke de store problemer med at kunne arbejde med dette board. Inden jeg monterede elektronikken korrekt på printeren ville jeg gerne teste og, uploade, det firmware (program) der skulle på motherboardet, for at det kunne kontrollere printeren. Jeg havde tidligere downloadet en mappe fra wikisitet. Denne mappe skulle eftersigende indeholde alt hvad man skulle bruge af software og firmware for at få printeren til at fungere. Jeg begyndte derfor at forsøge at uploade firmwar til motherboardet. Jeg fandt hurtigt ud af at jeg skulle installere nogle komponenter i det arduino software, der bruges til at uploade programmer til motherboardet. Jeg fandt en vejledning til dette, og fik det forholdsvist hurtigt til at fungere. Næste skridt var så at forsøge at uploade firmwaren. Det viste sig her hurtigt at denne firmware, som så meget andet på printeren, skulle justeres (meget) før den kunne uploades. Firmware De næste dage gik med at prøve forskellige justeringer i koden, og søge på wikisitet og div. forums, efter en løsning der ville få firmwaren til at fungere. Sideløbende med dette forsøgte jeg at teste resten af elektronikken. Ved at bruge et testfirmware til extrudercontrolleren fik jeg testet denne og alle motorerne, som så ud til at virke korrekt. Jeg testede også 84

85 Bilag motherboardet, med et simpelt eksempel der bare blinkede med en debug diode på boardet, også dette så ud til at virke fint. Alt dette pegede i den samme retning, nemlig at det hele handlede om at få styr på firmwaren. Efter mange dages systematisk gennemlæsning af den ene forumtråd efter den anden, samt utallige forsøg på at konfigurere firmwarekoden, uden nogen reel løsning, kom det første store fremskridt. På Labitats egen wikisite(som er meget forvirrende) fandt jeg et link til den firmware de bruger, der ikke var den samme som man kunne finde på RepRaps egen wiki. Dette var i slutningen af dagen, og jeg nåede lige at prøve at uploade det til motherboardet, uden problemer, hvilket gjorde at jeg kunne gå hjem med en følelse af at være kommet et stort skridt videre. Firmware -> Software De næste dage gik med at forsøge at få forbindelse til printeren gennem det software der skulle styre den. Jeg havde på dette tidspunkt 3 forskellige styrings software. RepRaps eget af samme navn, RepSnapper der er udviklet af en fra Labitat og ReplicatorG, som jeg fandt frem til gennem læsning på et af de utallige forums, hvor der stod at det burde virke med den firmware jeg havde fundet. Jeg startede derfor med primært at forsøge mig med ReplicatorG. Dette program var også klart det mest brugervenlige af de tre. Det lykkedes mig forholdsvist hurtigt at oprette forbindelse til printeren, dog med den begrænsning at den troede den var en Cupcake, og ikke en RepRap. Denne Cupcake var ikke en lille kage fra konditteren, men en anden type 3D-printer, udviklet af folkene bag Makerbot, en anden open source 3D-printer gruppe. Printerens selvopfattelse som værende en Cupcake tillod dog imidlertid at vi kunne bevæge motorerne på de tre akser, gennem softwaren, så vi for alvor kunne se der var hul igennem. Gennem endnu mere forum læsning fan jeg også løsningen på Cupcake problematikken, og fandt det sted i softwaren hvor man kunne indstille til den rigtige type printer. Extruderen var det eneste der på dette tidspunkt ikke rigtigt havde vist tegn på at ville virke, jeg kunne dog nu, gennem den nye opsætning styre varmen på extruderen, men ikke motoren. Hvilket jeg heller ikke havde held med, selvom jeg prøvede mange forskellige mulige løsninger på problemet. Jeg gik derfor videre med resten. Jeg ønskede at teste printerens evne til at udføre et print, bare uden rent faktisk at smelte plastik. Softwaren kunne på dette tidspunkt loade en stl fil, og konvertere den til GCode som er det format printeren forstår, men når jeg gav printeren besked på at printe, begyndte den at køre alle sine tre akser helt i bund, og ignorerede endstops. Dette resulterede i en masse larm fra motorer og virkede ikke sundt for endstops, eller resten af printeren. Ikke alle endstops virkede stabilt på dette tidspunkt, vi begyndte derfor at ordne disse. De to kom til at virke korrekt men den sidste var så meget i stykker at vi selv måtte lave en ny. Hvilket vi gjorde ved at bruge en standard elektronik kontakt, i stedet for den 85

86 Bilag optiske sensor der var i stykker. Dette løste dog ikke printproblemet, hvilket vi også havde på fornemmelsen, da printeren tidligere havde reageret på de endstops der virkede, bare man ikke gav den printordrer. Mr. Alvin på besøg 1 Vi havde gennem længere tid forsøgt at kontakte vores Labitat kontakt, Mr. Alvin, da han helt sikkert kunne hjælpe os videre. Han var imidlertid taget på ferie, men var nu kommet hjem, og kom ud for at hjælpe os videre, da workshopdagen hastigt nærmede sig. Problemet med printerens reaktion når man gav besked på at printe, viste sig at være et meget enkelt problem, med noget opsætning af printeren, som bare ikke rigtig var beskrevet nogen steder på nettet. Et andet problem der havde vist sig, var at motoren på y-aksen kun kørte den ene vej. Gennem tests havde jeg fundet frem til at det måtte være en softwarefejl, da alle dele af elektronikken så ud til at virke fint individuelt. Efter mange forsøg på at løse dette fandt vi, lidt ved et tilfælde, ud af at det alligevel var et hardware problem. Det viste sig at være et problem på motherboardet, der formentlig havde været der hele tiden. Efter at have forsøgt at løse problemet ved at sætte en kondensator(elektrisk komponent), som MrAlvin. lige måtte hjem og hente, hvilket heller ikke virkede. Løste vi problemet ved at bytte motherboardet ud med et MrAlvin heldigvis havde med som ekstra. Motherboardet havde i denne proces igen fået nyt firmware(det 3.), da vi fandt ud af, at det vi havde brugt indtil nu, alligevel ikke var det samme firmware som det de bruger hos Labitat. Denne forvirring skyldtes den store forvirring på Labitats wiki, som her bestod af en ret uheldig henvisningsfejl. Dette eliminerede nu de umiddelbare problemer ned til kun et; at extrudermotoren stadig ikke kunne køres fra softwaren. Dette problem havde Mr. Alvin heldigvis en løsning på. Endnu en af disse løsninger der ikke rigtig er beskrevet, selv i de fjerneste kroge af de mest nørdede steder på nettet. Med lidt problemer, med en ledning der ikke var placeret rigtigt, fik vi som det sidste denne aften også extrudermotoren til at virke. Det allersidste der skete var at printeren imiterede et print, uden problemet med at den kørte helt ud i akserne, og med extrudermotoren kørende, dog uden at smelte plastik. Dagen efter dette afprøvede jeg vores extruder, men uden det store held, da dens nozzel (den del plasten skal igennem for at blive smeltet) var monteret på en måde der ikke var holdbar nok i forhold til det pres der kom fra plasten, og den løsrev sig derfor fra resten af konstruktionen. Mr. Alvin på besøg 2 - d Tiden var så småt ved at løbe fra os, og vi lavede derfor en aftale med MrAlvin om at låne hans printer til workshoppen, og han kom derfor ud mandag inden workshoppen og hjalp os med at sætte hans printer op. Her satte han os ind i nogle detaljer om hvordan 86

87 Bilag RepSnapper fungerede, som er det software han bruger til at styre printeren med. Han gav os også nogle ældre versioner af programmet, som efter hans mening virkede bedre. Dette begrundede han med at der havde været flere forskellige udviklere inde over programmet siden den første version blev udviklet, så nogen ting i programmet egentlig fungerede bedre i ældre versioner, som han derfor har beholdt. Igen en ting man ikke kan læse sig til eller finde på nettet. Vores forhåbning her var dog stadig at vi fik vores egen til at virke, men dette var ikke længere helt så afgørende, og jeg begyndte derfor de næste dage at fokusere mere på udarbejdelse af indhold til den nært forestående workshop. 87

88 Bilag Bilag 3; Obervationer Tid: Stadige Fri tekst (15:20) 15:40 Knowledge Alle deltagere er opmærksomme på oplægget 15:53 Knowledge Der spørges til begrænsningerne i printeren, kan den printe bevægelige dele 16:42 Knowledge Der stilles spørgsmål til muligheder der ligger udover det der undervises i. Kan man tage et billede og bruge det til at skære et hul i en klods. 17:00 Knowledge Der arbejdes med iphone cover, der bruges måleinstrumenter til at finde ud af dimmensioner og størrelser på iphonen Sketchup og print Know/per Know/per k/p Decision I print rummet er der stor begejstring over print af hjemme tegnet klods Under fri leg i sketch up de fanger hurtigt principperne og rådgiver hinanden; en siger bl. a: du har nok glemt at markere figuren før du gemte som stl fil Rapid prototyping oplæg NB Ny optagelse med takter frem for tid Takt T Takt Takt Halfdan går i stå og de joiner ind og kommer med bud (observation når vi fejler liver de op) Der spørges til et billede genkendelse (1:1) Genkendelse det er vel ligesom den vi har på værkstedet ( om cnc maskinen -- Rep rap goals. Vi planter knowledge der vil være brugbare under diskussion. Hvad kan rep rap Nikolaj der er grundlæggende problemer. Halfdan tager over og forklarer om sefreplicating. Der er også gode ting. Der spørges til historien hvem har lavet dem Handler det mon om at de ikke forstår reprap terminologien? 88

89 Bilag Decision Hvordan truer det industrien? bliver der spurgt. Nikolaj fortzæller at en er blevet bedt om at fjerne. Pirat og patent. Diskussion. Cool at de selv åbner diskusionen tegn på både nysgerrighed og sund skepsis midt i decision stage. Se en løsning Øvelse der gennemgår alle stadierne? Vi har implementeret knowledge og her præsenteres hvordan printeren kan bruges til at løse et hverdagsproblem Ideen er at de gennemgår fra idee til print LAtours hotelnøgle nævnes! De går lystigt op i øvelsen Esben tager sig selv i ikke at have inddraget 3dprinteren og kører (som planlagt) øvelsen igen Den ene gruppe går lidt i stå næ de var bare tegnekoncentreret Hvorfor har man lyst til at sætte den på plads igen - spørges der retorisk hmm Løsninger præsenteres. Tydeligt at de er design-tænkende Tit findes løsninger hos folket ud i feltet øvelse. Præsentation af løsninger Savner lidt inddragelse af printeren spørgsmålet er om det er selvforskyldt måske step 2 af vilde ideer skal handle om hvordan man bruger printeren til at løse problemerne med Esben kommer med ideer og forslag til prototyper man kunne lave på printeren En elektronisk rengøringsmaskine Esben kæmper en brag kamp for at få dem til at være printer fikseret. Præsentation af dagen i morgen og tanken i dag. Evaluering. Design og metode genkendelse sjovt at lege. ACCEPT! Fedt at hore om og så at se det printe -glæde. 89

90 Bilag Accept! -- Økonomi og muligheder snak (efter tak for i dag) Ivrig deltager vil gerne printe det han har lavet Under sketch up onsdag Jeg snyd bemærkning deltagers model kan ikke aflæses i Gcode og hun bruger viskelæderet til at merge. Hvordan gjorde du det - jeg snyd. Observation; et problem blev løst by doing Torsdag start (garageband) Introduktion. Da der kun er en genganger fra i går vælger vi at lave en hurtig gennemgang af 3d printeren og Mange af de ankomte skriver selv om 3D printeren som teknologi med et fremtids filosofisk perspektiv Vi viser sko og køleskabs filmen, som en lille teeser til fremtidsperspektiv Ted talk fra marts måned en nyre printes siger en af (3d-gruppe) deltagerne. De HAR knowledge OBSERVATION; de er forbi stadie 1,2, og 3 de er her for at prøve, men har accepteret og har knowledge. Rapid prototyping og manufacturing Helt andet crowd! Præsentation af fremtidsvisioner (co designer brugerdeltagelse) Reprap goals Vilde ideer og problemløsning Vilde ideer fra i går. Igen gennemgang af hvad der skete i går Opsamling af vilde ideer. Hvorfor er her fuld af mærkelige ting reject Men det her bliver jo aldrig noget en husmor gør derhjemme -- NB ny optagelse. Start Debat om redskaberne (starter ca. 1:50) 90

91 Bilag Ca. (1:50) Ca. (3:10) Ca. (3:40) Esben: Jeg har hørt (en af deltagerne) sige at en husmor aldrig nogensinde kommer til at printe en kop derhjemme, er det noget alle er enige i? Deltagerne: -- De der programmer skal jo nok ændres en del. -- Det skal jo heller ikke være sådan at vi selv skal lave den, vi skal jo bare downloade den. -- Man skal bare kunne lave et skan af sin Georg Jensen kop, og printe den. -- Du skal bare kunne købe en model på Ikeas hjemmeside, som du downloader og så kan printe. -- Jeg ville jo bare gå hjem til dig, og tage din kop og skanne og printe den. Men så bliver det ikke nyt og smart, bare scan af gamle ting Esben: Hvad ville der så ske med IKEA, ville de så lukke når du gjorde det? Deltagere: -- Det tror jeg ikke Esben: Eller forestiller i jer måske et IKEA hvor man kommer ned til kassen, og så får man bare printet det hele på vej ud af butikken? -- Eller at der ikke er en butik. Esben: Tror i så på at alle vil få sådan en lille printer stående derhjemme: Deltagere: -- Det tror jeg ikke, man kan jo ikke printe i porcelæn -- Selvfølgelig kan man det (siger en anden) Ca. (3:56) Størrelse: Deltagere: -- Den kommer jo bare til at fylde ret meget hvis den skal kunne printe en bil. -- Der kommer en eller anden iteration af den. Esben uddyber: Du tror altså der vil komme en iteration, så det bliver nemmere, så man bare kan sige, scan, print Deltager: -- Ja 91

92 Bilag Ca. (4:20) Esben: Så det bliver ikke sådan man går sammen om at købe en stor 3DP, altså en slags andele? Deltager: -- Det er jo noget af det du har, ved de der hackerspaces. Ca. (4:39) Deltagere diskuterer: -- Der kommer til at blive en masse kampagner med bevar originalerne. - Men hvad er originalen? - Det er den fil du køber. Og så kan man snyde ved at tage et rigtigt objekt og skanne den Madresterne ned i husmor printeren. Så man kan downloade sin mad. Man skal have kværne Ca. (5:10) Esben: Hvad skal der til for at alle vil have sådan en derhjemme, skal den bare være mere brugervenlig, og så køber alle den, hvad vil den koste for at alle køber den? Deltager: -- De printer bare en -- Mere tid Ca. (5:35) Ca. (6:50) Hvad skal der til for at I får en 3d printer. Hvis jeg skal have en kop er det fedt den kan holde vand. Pris den skal være billig Esben: I kan se hvordan det er at få printet sådan en som den herinde, den vi har fået printet er jo langt fra at så samler man den jo bare lige, er det fordi I tænker i fremtiden vil det være nemt, så vil det være mere som legoklodser man bare lige? Deltagere: -- Nej ikke hvis det er open scource, så vil der nok hele tiden være et eller andet. -- Den skal kunne printe bevægelige dele(meningskondenseret) -- Kuglelejer! Og så kan det bare bevæge sig med det samme. -- Så den printer flere ting på en gang, der sidder sammen. -- I forskellige materialer. Esben: Hvad skal der til for at I har en 3D-Printer derhjemme? Deltagere: -- Koste næsten ingenting -- Mere tid -- Den skal også printe lidt pænere 92

93 Bilag Ca. (7:37) Esben: Ser i det som værende et godt redskab for sådan nogle semi-engineers som jeg tænker sådan nogle HumTekkere er? Ser i det som værende et godt værktøj til at lave sådan nogle prototyper som det vi er i gang med? Deltagere: -- Det skal have lidt mere kvalitet Esben: Kan den så godt bruges til mere manufacturing som Halfdan Snakkede om? -- Ja men kun til eget brug, man vil ikke kunne lave produktion -- Man kan da godt printe sådan nogle ænder ud og sælge Ca. (8:30) Esben: Materialet det er jo sådan noget, som når det når 60 grader bliver det meget blødt, skal man også finde på noget nyt der? Deltagere: Ca.(10:50) Ca. (13:00) -- Til prototyper er det ikke nødvendigt Brug til fremtidige produkter? Super fedt til fremtidig brug at kunne printe modeller Fra STL til Gcode Snak om begrænsningerne i forhold til STL og GCode konverteringen i de programmer vi har brugt, og hvordan bedre programmer kunne åbne op for endnu nemmere arbejdsproces og bedre print (meningskondenseret) Halfdan: ER vi (samfundet) overhovedet interesserede i det her. Sammenligning med cd brænderi: Deltagere: -- Piratkopiering er ikke det største problem. -- For det første tror jeg ikke de er pæne nok. -- Programmet skal jo også være nemt Så få klik som muligt. -- Det skal jo være mange gange nemmere end at tage bilen og køre til IKEA -- Ellers skal det være det der med at du køber en fil, du skal bare sige jeg vil gerne have den der, og så trykker du på den der. (I stedet for at gå i IKEA) -- Uendelige mange materialer. 93

94 Bilag Deltager: Ca. (15:25) -- Det kan godt være de store virksomheder begynder bare at køre på bestillinger. -- Er det Toyota der kører efter det princip at de først bygges når der er bestilt Ca. (16:35) Halfdan: Er det realistisk at det her også vil kunne få samfundet til at køre rundt? -- Du tænker på om der er nogle mennesker der kommer til at mangle arbejde ved at man fjerner en masse mellemled, men det har man jo gjort så mange gange, med så mange ting Det kan jo også skabe nye arbejdspladser -- Det er lidt tendenser at man kan arbejde hjemmefra nu, og hvis man så også kan lave alle ting hjemmefra.(dårlig lyd) -- Vil folk miste arbejde, ja men der vil også udvikles nye Plastik er ikke nok skåle snak klima og genbrug. Først rigtig relevant når den kan køre flere materialer Celle og organer. Psyken hva med Ca. (24:00) Halfdan: Det lyder som om I mener mulighederne er der, men at det mere handler om simplicitet? -- Ja. Det er det samme som med computeren, den startede jo med at være sådan en datamaskine med hulkort Brugskunst Evaluering. 2 dage megafedt. Blæst om kuld i går. Kreativ gå amok show. Modellervoks og fancy præsentation. Det har bare kørt. Finde problemer i huset fedt. 3D printer gruppen. God leg, vi skriver ikke om det i projektet men god bonus at have prøvet det. På video kan den alt. Det giver en anden forkning. Nu har vi fået leget Har det givet lyst til at lege videre. Skide smaart i forbindelse med cnc og plastik. Plastik kan holde andre dimmedutter. Fremtidige projekter. JA som værktøjer. Videreformidling. Ville være fedt som en humtek workshop Elementer af innovationsworkshop Skal der ligge vejledning. En skal have styr på det. Basisvejledning pås papir. Eller frivillig workshop hvor folk bliver oplært. 94

95 Bilag Helt sikkert ny dimension til uddannelsen. Proces. Mere ned bare at Overgang fra sketchup til pritn. Man skal være opærksom på hulrum Tak for i dag og præsentation Proces. Karl johan - oplukker Sune og lighter oplukker Lasse skrueholder Christoffer og døråbner/holder Maden var god! Evaluering Esben: Har det været en god Humtek workshop? Deltager: Jeg var fuldstændig blæst omkuld da jeg kom i går og så var der bare totalt legestue og pyntet op til det helt store kreative gå amok show og vi skulle lave de der prsentationer i modellervoks og balloner og denne her fancy pr sententation der bare fløj rundt, det har været super fedt og I har lavet mad og ja det har bare kørt og jeg synes også at det der med at finde problemer i huset var fedt, så begyndte man at se problemer Toke: Hvad med de løsninger du fik printet? Jeg fik ikke printet noget! Det er fordi jeg går for meget i deltajlen med alting og det bliver skide kompliceret Esben: Hvad med 3D printer gruppen, kan i gå herfra med noget eller har det bare været leg? -- -Jeg vil sige det har været god leg -Det er nok ikke noget vi vil skrive om i projektet, men det er klart en fordel at have set og prøvet den og have en fornemmelse af den i forhold til at se den på videoerne på utube 95

96 Bilag Toke: Hvad er forskellen? De viser jo ikke videoer af at den ikke virker! Vi ville alle sammen gerne prøve at lege med og det har vi nu fået gjort Halfdan: Har I lyst til at lege mere? Det er oplagt blande brugen af printeren og cnc-fræseren - at lave noget hvor de her plastik ting kan holde andre ting man kunne skære på fræseren Esben: Er det et værktøj I vil opfordre andre at bruge på studiet? -- -jeg vil foreslå at man laver en workshop med printeren (14 dages workshop på 1. Året på humtek) Esben: Vil I gå videre med at printe på den og ville I kunne? -- Ja lige nu, måske om en måned ville man have brug for en vejledning på papir -- Jeg ville foreslå at man afholdt små frivillige workshops hvor enkelte fra de forkellige huse blev oplært til at betjen printeren, så kunne man altid tage fat i dem i stedet for at tage fat i jer eller nikolas (humtek teknik guru) -- Det har helt sikkert givet en helt ny dimension til hele uddannelsen, en praktisk dimension Toke: Hvordan synes I overgangen fra sketch up til printeren er? -- Altså den printer jo som man har tegnet, man skal være opmærksom på hulrum og evt. lave støttepunkter og den slags -- Man skal bare printe prototyper, som prototype virker den fint 96

97 Bilag Bilag 4; Rogers Innovation-Decision Process Rogers, 2003:

98 Bilag Bilag 5; Interviewspørgsmål Her ses spørgsmålene og svarene for interviews med Designskolen og Arkiteksskolen. Arkitektskolen: 19. april 2011 Clara Kynne Schmidt - 1. årsstuderende. Arbejder I med 3D-modellering? Hvad laver I typisk modeller af (materiale, artifaktet, størrelse)? Designskolen: Både den gammeldags analoge for, men også computermodellering, der senere kan blive printet ud på en 3d printer. Arkitektskolen: De benyttes træ, træpap eller gips til modellering af artifakter. Kunne en 3D-printer være et relevant redskab for jeres studie? Hvordan kunne den være relevant? I hvilke led i designprocessen kunne I bruge 3D-printeren, prototype, slutprodukt, udstillingsmodel? Designskolen: Bruges både på prototypestadiet, og til at lave færdige modeller. Ofte I mindre skala end det færdige produkt er tænkt. Hvis der laves en 1:1 model laves den I de rigtige maretialer, fx en stol I metal og træ. Standard model forhold er 1:5, 1:10, 1:20 (kun til meget store møbler eller lignende) Arkitektskolen: 3D-printeren kunne være meget relevant, i alle stadier, men det kommer an på prisen på printet der afgøre om det er til eksamen eller til en prototype, da der er brugerbetaling på artefakter. Det er umuligt at sige hvor store artefakter der skal printes, da det er projektafhængig, og at der findes forskellige krav til størrelse ift. hvordan projektet udformes. Bruger I workshops som undervisningsform? Hvilken form for undervisning sker på jeres workshops, teoretisk/forelæsning, praktisk/ hands on, varighed, hvad er typisk formålet med workshops hos jer? 98

99 Bilag Designskolen: Workshop bruges I undervisningen, ofte for at intruducere en arbejdsmetode, eller et redskab, workshoppen udbydes til samtlige studerende på linjen, og varer normalt 1-3 uger. Kan være en generel introduktion til en teknologi, der har relevand for mange forskellige typer studerende. Arkitektskolen: Udover forelæsning, findes der ingen workshops da alt andet skal være selvlært. Derfor ville en workshop om 3D-printer være svært efterspurgt. Hvis der skulle afholdes en 3D-printer-workshop hos jer, hvilket fokus skulle den have: Teknisk: praktisk kendskab til 3d-printerteknologien Teoretisk: samfundsrelateret, baggrund, Produktorienteret: hvilke ting den kan printe, og hvordan den kan inddrages i designprocessen. Designskolen: Det er primært det praktiske fokus der er interessant for dem, og det introducerende I forhold til mulighederne I at arbejde med det workshoppen omhandler. Det generelt introducerende. Arkitektskolen: Helt klart kun produktorienteret, da det er kun det der skal bruges i projektet. 99

100 Bilag Bilag 6; Plakat 100

101 Bilag Bilag 7; The Rate of Adoption for an Interactive Innovation, Showing the Critical Mass Rogers, 2003: