Kriminalpræventiv og utryghedsreducerende miljø- og byplanlægning
|
|
- Alma Tina Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kriminalpræventiv og utryghedsreducerende miljø- og byplanlægning -! En vidensopsamling Rune H. Scherg, PhD stipendiat Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
2 Baggrund for vidensopsamlingen DKR og Trygfonden: - Behov for mere systematisk viden omkring sammenhæng mellem miljø- og byplanlægning og kriminalitet/ utryghed i forbindelse med projektet Tryghed via byplanlægning - Sporadiske viden på feltet - især manglet en mere miljøkriminologisk diskussion af sammenhæng mellem sted og kriminalitet/utryghed - Manglende dansksproget vidensopsamling på feltet - Styrke interessen mere bredt blandt artitekter, byplanlæggere, o.lign for kriminapræventiv miljø- og byplanlægning....vidensopsamlingen udkommer primo 2013
3 Vidensopsamlingens indhold Intro: Hvorfor områdebaserede indsatser og kriminalpræventiv miljø- og byplanlægning? 1. Afsættet for den fysiske miljøplanlægning: Jane Jacobs og Oscar Newman 2. Kriminalitetsforebyggende miljøplanlægning: Den teoretiske ramme 3. Tre hovedstrømninger i den kriminalpræventive og utryghedsreducerende miljøplanlægning: a. Social integration b. Crime Prevention Through Environmental Design (CPTED) c. Safety in Numbers 4. Praktiske erfaringer med kriminalpræventiv miljøplanlægning a. Secured By Design i Storbritannien b. Safe Housing Label (PKWV) i Holland c. Områdefornyelse og kvarterløft Samlet set: hvad virker utrygheds- og kriminalitetsforebyggende 5. Diskussion og perspektiver: krydsbestøvning og konflikter a. Fra CPTED til 2. generation CPTED b. Overvågning og klare grænser 6. Forskydning af kriminalitet? 7. Hvorledes afspejler den aktuelle rådgivning og anvisninger vores viden på feltet? Appendiks: diskussion af utryghedsfænomenet
4 Præsentationens indhold Intro: Hvorfor områdebaserede indsatser og kriminalpræventiv miljø- og byplanlægning? 1. Afsættet for den fysiske miljøplanlægning: Jane Jacobs og Oscar Newman 2. Kriminalitetsforebyggende miljøplanlægning: Den teoretiske ramme 3. Tre hovedstrømninger i den kriminalpræventive og utryghedsreducerende miljøplanlægning a. Social integration b. Crime Prevention Through Environmental Design (CPTED) c. Safety in Numbers 4. Praktiske erfaringer med kriminalpræventiv miljøplanlægning a. Secured By Design i Storbritannien b. Safe Housing Label (PKWV) i Holland c. Områdefornyelse og kvarterløft Samlet set: hvad virker utrygheds- og kriminalitetsforebyggende 5. Diskussion og perspektiver: krydsbestøvning og konflikter a. Fra CPTED til 2. generation CPTED b. Overvågning og klare grænser 6. Forskydning af kriminalitet? 7. Hvorledes afspejler den aktuelle rådgivning og anvisninger vores viden på feltet? Appendiks: diskussion af utryghedsfænomenet
5 Hvorfor kriminalpræventiv miljø- og byplanlægning? - koncentreret kriminalitet og utryghed
6 Kriminalitet og utryghed har negative konsekvenser for ramte områder Uanset på hvilket niveau (land, by, byområde eller gadehjørne) vil en høj koncentration af kriminalitet og utryghed have negative konsekvenser for området eller stedet På områdeniveau medfører høj koncentration af kriminalitet / utryghed: - erosion af social kapital - fraflytning af ressourcestærke beboere og/eller fraflytning af næringsliv - lavere økonomisk aktivitet i området - lavere boligpriser Via område- og stedsspecifikke indsatser kan der bl.a målrettet sætte ind hvor kriminalitetsproblemerne er størst og sættes ind overfor de forhold og dynamikker som lokalt forårsager kriminalitet og utryghed og derved kan problemerne mere effektivt imødegås end havde der bare benyttet mere brede ufokuserede indsatser.
7 Utryghed: et paraplyfænomen Fear of crime dækker over: fear of becoming a victim of crime; the perception of the risk of becoming a victim of crime; feelings of safety; perceptions and responses to the threat of crime and criminal victimisation; worry, concern and anxiety about victimisation and crime, and so on (Vanderveen, 2006 p. 18) Hvad er utryghed? - fokus på den utryghed der relaterer sig til ens personlighed utryghed for at blive udsat for kriminalitet. fear of crime is an emotional response of dread or anxiety to crime or symbols that a person associates with crime (Ferraro, 1995 p.4). Utryghed To typer utryghed: Bekymring Frygt uro angst bange rædsel
8 Hovedresultater I: Tre hovedstrømninger Social integration - Teoretisk fundament: Chicago skolen, social desorganisations teori/ kollektiv kraft (collective efficacy) - Strategi: lokalsamfundsrettede indsatser: indsatser der sigter mod at opbygning af netværk, fremme af fællesskabsfølelse, styrke social kapital og øge den kollektive kraft og naboskabsfølelser CPTED (crime prevention through environmental design) - Teoretiske fundament: Oscar Newman, Rutine aktivitetsteori, Crime pattern teori, Broken windows - Strategi: designfokuserede indsatser med fokus på: territorialitet, overvågning, adgangskontrol og target hardening, activity support, renommé/ vedligeholdelse Safety in numbers - Teoretisk fundament: Jane Jacobs, New Urbanism, space syntax - Strategi: Fremme en høj koncentration af mennesker i byrummet via åbne let tilgængelige integrerede byrum, funktionsblanding, imødekommende og spændende rumligt design.
9 Hovedresultater II: Hvad virker? - Alle 3 hovedstrømninger er teoretisk og empirisk relevante, hvorfor en flerstrenget forebyggelsestilgang ofte er den mest effektive Resultater: - Teoretisk: En samlet pointering af værdien af naturlig uformel overvågning i kontekst af tilstedeværelse af et fælleskab - Empirisk: især solid empirisk vidensbase for Sociale integrationsteorien og CPTED - Indsatser: Primært CPTED indsatser: situationelle target hardening indsatser såsom solide døre, gode låse, og overvågningsindsatser som tv-overvågning (i afgrænsede rum) og øget belysning virker kriminalpræventivt. Den utryghedsreducerende effekt af disse tiltag er dog usikker. Evalueringsrammen: - Mest simple indsatser er mest solidt evalueret (solide døre, vinduer, låse o.lign) - brede sammensatte indsatser er mindre solidt evalueret (fx boligsociale indsatser). At vi har sværere ved at identificere en effekt af mindre veldefinerede indsatser handler måske mindre om at der ikke er en effekt, men at vi ikke har metoderne (eller den økonomiske vilje) til at måle den præcist nok (jf. Saville, 2009).
10 Råd og vejledning i lyset af forskningen Jævnføre eksisterende råd og anvisning fra DKR, CEN og Dansk Standard: (Heldigvis) harmonerer de eksisterende råd og anvisninger både samlet set og mere specifik overvejende med forskningen på området. - Udfra et snævert videnskabeligt blik kan man dog stille spørgsmålstegn ved det videnskabelige grundlag bag anbefalingen af integrerede, multifunktionelle befolkningsblandede by- og boligområder som anbefales af bl.a. DKR, CEN og Ingeniørforeningen / Dansk Standard. - Det bør dokumenteres bedre
11 Konklusion - Miljø- og byplanlægning er relevante kriminalpræventive og utryghedsreducerende instrumenter - Begrænset sikker viden og meget knap så sikker viden om hvilke indsatser der virker - især i forhold til forebyggelse af utryghed - Kriminalpræventive anvisninger og råd reflekterer i vid udstrækning vores viden på feltet - Man kunne (især) ønske sig mere sikker viden om den kriminalpræventive værdi af den ny-urbane byplanlægning med dens fokus på åbne og levende byrum
12 Kriminalpræventiv og utryghedsreducerende miljø- og byplanlægning -! En vidensopsamling...kommer snart Rune H. Scherg, PhD stipendiat Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Kriminalpræventiv og utryghedsforebyggende. miljø- og byplanlægning. Hovedkonklusioner og resume af rapport fra SBi, 2013:27
1 Kriminalpræventiv og utryghedsforebyggende miljø- og byplanlægning Hovedkonklusioner og resume af rapport fra SBi, 2013:27 2 Indhold 1. Afsæt 4 2. Hovedbudskaber 6 3. Centrale begreber 8 Utryghed Situationel
Læs mereStrategisk handlingsplan 2015-2017
Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR
Læs mereForebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
Læs mereKRIMINALPRÆVENTIV OG UTRYGHEDSFOREBYGGENDE MILJØ- OG BYPLANLÆGNING
S TATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN KRIMINALPRÆVENTIV OG UTRYGHEDSFOREBYGGENDE MILJØ- OG BYPLANLÆGNING EN VIDENSOPSAMLING SBI 2013:27 Kriminalpræventiv og utryghedsforebyggende
Læs mereBO GRÖNLUND, ARKITEKT MAA
BO GRÖNLUND, ARKITEKT MAA - Forsøgsbyggerier i Rødovre og Ballerup - Anvisningsarbejde i Ingeniørforeningen / Dansk Standard SBIs evaluering i 1996 viste at kriminaliteten var lav i disse 1990 Forebyggelse
Læs mereFælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune
Ishøj en tryg by Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune I Ishøj Kommune er dagligdagen præget af tryghed. En
Læs mereIndbrudsforebyggelse. Undersøgelse af erfaringer med indbrudsforebyggelse. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Indbrudsforebyggelse Undersøgelse af erfaringer med indbrudsforebyggelse Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet INDLEDNING NIRAS vandt primo 2015 opgaven: undersøgelse af udenlandske erfaringer
Læs mereRisikostyring set fra et kriminalpræventivt perspektiv v. Lars S. Jespersen, Contea
Contea Assurance Forsikringsmæglerselskab P/S Internationale Forsikringsmæglere www.contea.dk Risikostyring set fra et kriminalpræventivt perspektiv v. Lars S. Jespersen, Contea Conteas afdeling for Sikring
Læs mereSikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016
/ Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier
Læs mereUtryghed som fænomen. Er man tryg, hvis man ikke er utryg? Rune H. Scherg. Kopiering er tilladt med angivelse af kilde
Rune H. Scherg Utryghed som fænomen Er man tryg, hvis man ikke er utryg? Det Kriminalpræventive Råd Polititorvet 14 1780 København V Tlf. 45 15 36 50 dkr@dkr.dk dkr.dk Kopiering er tilladt med angivelse
Læs mereVIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder
VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte
Læs mereMandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet
Mandal sett med trygghetsøyne Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Oslo, Bergen, Trondheim, Arendal, Grimstad, Lillesand,
Læs mereBoligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI
Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale
Læs mereKriminalPræventiv MiljøPlanlægning
Forebyggelse af kriminalitet i erhvervsområder KriminalPræventiv MiljøPlanlægning Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Erhvervsområdet: Baldershøj - Vejleåvej - Industribuen
Læs mereFakta om Tryghedsmåling 2011. Hovedkonklusioner I det følgende er samlet nogle af rapportens væsentligste konklusioner.
Fakta om Tryghedsmåling 2011 Tryghedsmåling 2011 er en videnskabelig undersøgelse og den femte i rækken af målinger, der siden 2004 har fulgt danskernes tryghedstilstand. Seneste måling var i 2009. Målingen
Læs mereTryg i Aarhus. Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune
Tryg i Aarhus Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar 2017 Baggrund 1/2 I forlig om budgettet for 2017-2020 er der afsat midler til at styrke borgerens tryghed. Forligsteksten
Læs mereTRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde
TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har
Læs mereårs møde 2018 Gør gode råd bedre Sammen kan vi styrke lokalrådene 10. april Roskilde Kongrescenter Møllehusvej Roskilde
års møde 2018 10. april 9.30 15.30 Roskilde Kongrescenter bauhaus arena Møllehusvej 15 4000 Roskilde Gør gode råd bedre Sammen kan vi styrke lokalrådene Gør gode råd bedre Sammen kan vi styrke lokalrådene
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereOmrådebaserede indsatser i København erfaringer, perspektiver
Områdebaserede indsatser i København erfaringer, perspektiver Lars A. Engberg, Afdelingen for By, Bolig og Ejendom, Aalborg Universitet København, lae@sbi.aau.dk Besøg fra Oslo i København, 16. januar
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereDen socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg
Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres
Læs mereDKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR
DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR ANALYSER & UNDERSØGELSER Udviklingen i vold begået af kvinder De seneste ti år er antallet af strafferetlige afgørelser for vold, hvor gerningspersonen er en kvinde,
Læs mereGåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder
Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereTRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007
TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN Odense fra stor dansk by til dansk storby RISING OG SKT. KLEMENSPARKEN 2017-2019 Oplæg for Y s Men s Club 15. feb. 2012, Anne Velling INDHOLD Baggrund og indhold for boligsociale
Læs mereForandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU
Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes
Læs mereCFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Læs mereSOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol
SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse
Læs mereTRYGHED I BOLIGOMRÅDET
TRYGHED I BOLIGOMRÅDET Hvordan kan uderum m.m. indrettes, så det forebygger kriminalitet AAB (aabnet.dk) 3.10.2015 Bo Grönlund, arkitekt maa !"#$%"&!'()*$+,",)-./0$,, 1,#&),234563,37893,:;?=@92A7BC6>3,=,DEFGH67@6,
Læs mereBudget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:
Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690
Læs mereHar områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet?
Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Marts 2016 Opsummering 1 Opsummering Udsatte boligområder er kendetegnet ved at rumme en stor koncentration af beboere,
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN Odense fra stor dansk by til dansk storby RISING OG SKT. KLEMENSPARKEN 2017-2019 Oplæg for Y s Men s Club 15. feb. 2012, Anne Velling INDHOLD Baggrund og indhold for boligsociale
Læs mereUdsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som
Læs mereWORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser
WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereutryghedens geografi Farlige områder og hot spots af utryghed Artikel 3 Rune H. Scherg Kopiering er tilladt med angivelse af kilde
Rune H. Scherg utryghedens geografi Farlige områder og hot spots af utryghed Artikel 3 Det Kriminalpræventive Råd Polititorvet 14 1780 København V Tlf. 45 15 36 50 dkr@dkr.dk dkr.dk Kopiering er tilladt
Læs merePolicy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI
Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereOm kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning
Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Kommunale 1) Kommunens ansvar for tryghed i hele
Læs mereAktivitetsvidenskab -
Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereTryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø.
Tryghedsvandringer Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø. Man går en tur i boligområdet for at finde utrygge steder, der kan forbedres. Man kigger efter steder, der er behagelige
Læs mereUdvalget for Boligområder og Tryg By
Udvalget for Boligområder og Tryg By Borgmesterkontoret Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65511006 Fax 66139209 E-mail bmf@odense.dk Der er møde i Udvalget for Boligområder og Tryg
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereTryghedsrenoveringer hvad virker
ALMENNET Netværksmøde hos Østjysk Bolig, Ryhaven, Århus, 8.5.2018 Tryghedsrenoveringer hvad virker Bo Grönlund, arkitekt maa, lektor emeritus kadk.dk 8.5.2018 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 1 REGERINGENS
Læs mereDaginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne
Læs mereVis hjælpelinjer til By i balance 8. marts 2017
By i balance 8. marts 2017 Problemstillingerne - data 60.000 mennesker bor i de 25 udsatte boligområder på regeringens liste Udsatte boligområder er udfordret af: Et uddannelsesgab. 25% af de unge i udsatte
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereTemadag i Nordsjælland
Temadag i Nordsjælland Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordsjælland Helsinge, mandag d. 27. februar 2017. Formål med temadagen Indsigt i hvordan ungdomskriminalitet
Læs mereAt bøje sig mod hinanden Refleksioner over brobygning, samarbejde og praksisfællesskaber. Friluftsrådet, Projekt sund i naturen
At bøje sig mod hinanden Refleksioner over brobygning, samarbejde og praksisfællesskaber Friluftsrådet, Projekt sund i naturen Henrik M. Larsen, Projektleder 3. oktober 2018 1. En model: Brobygning fra
Læs mereTryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011
for Akacieparken og Sjælør Boulevard 11 Hotspot forsøget i Akacieparken og på Sjælør Boulevard I Akacieparken og på Sjælør Boulevard i Valby har der været Hotspot fra 1. februar 9 til 31. december 1. Hotspotmetoden
Læs mereUdkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010
Justitsministeriet Dato: 12. marts 2010 Dok.: THK40415 Sagsnr.: 2010-965-0305 Udkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010 Det talte ord gælder [Indledning]
Læs mereTrygge og spændende byrum og boligområder?
Storbyens hjerte og smerte - Trondheim 5.10.2017 Trygge og spændende byrum og boligområder? Hvilken indvirkning har de fysiske omgivelser på adfærd og oplevelse af tryghed? Bo Grönlund, arkitekt maa, lektor
Læs mereOplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune
Bilag 1 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 16. marts 2017 Tryg i Aarhus Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker.
Læs mereEn kedelig dansk topplacering i Europa
En kedelig dansk topplacering i Europa Over 30.000 indbrud i private boliger hvert år 4 indbrud hver time Flest i de mørke måneder Flest i dagtimerne inden kl. 18 Knap 1 ud af 5 mens beboeren er på ferie
Læs merePartnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereOplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen
Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/3 2017 Angsten for provinsen Helle Nørgaard Drømmen om at bo på landet - årsager til flytninger fra by til land og hvorfor nogle folk flytter væk igen 1 Oplæg Dansk Sociologiforening
Læs mereUdmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer
POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens
Læs mereSamspil sociale og fysiske indsatser
Samspil sociale og fysiske indsatser Indhold 1. Opsamlet Viden på området 2. De formelle rammer/helhedsplanskrav 3. Udfordringer 4. Samarbejdsområder beboerhåndtering, tryghed 5. Organisering 2016 Almennet/Himmerland
Læs mereRisikoungdom. v/rådgivende Sociologer
Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet
Læs mereInformationsmateriale Indbrudsforebyggelse for beboerne i kvarteret.
15. november Side 2018 1 6 Side 1 6 Informationsmateriale Indbrudsforebyggelse for beboerne i kvarteret. Tak fordi du har valgt at tage indbrudsforebyggelse med på dagsordenen. På de næste sider vil du
Læs mereBoligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder
Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen
Læs mereKriminalpræventiv MiljøPlanlægning. Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag
Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Kriminalpræventiv Miljøplanlægning - ( CPTED DOC ) Otte gode principper Kriminalitetstrekanten Situationel
Læs mereForslag til overordnede målsætninger for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område er nedenstående.
Målsætninger for Social- og Sundhedsudvalgets område 2013 Forslag til overordnede målsætninger for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område er nedenstående. Sundhed (voksne) Betegnelse/ overskrift Tema/overordnet
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereTryghed og mindre kriminalitet via byplanlægning 24. april 2012
Projektbeskrivelse Odinsvej 19, 2 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 Fax 45 15 01 39 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Tryghed og mindre kriminalitet via byplanlægning 24. april 2012 Indledning Med herværende projekt
Læs mereVelkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats
Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt
Læs mereBaggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde Nærværende notat beskriver
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs mereForstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler
Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012
Læs mereRESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?
RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI? Mogens Hørder Forskningsenheden for Brugerperspektiver Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereBRANDING AF TRYGHED I BOLIGOMRÅDER JOHAN GALSTER, PARTNER OG DIREKTØR 2+1 IDÉBUREAU / JG@2PLUS1.DK
BRANDING AF TRYGHED I BOLIGOMRÅDER JOHAN GALSTER, PARTNER OG DIREKTØR 2+1 IDÉBUREAU / JG@2PLUS1.DK 2+1 IDEBUREAU / IDENTITET OG BRANDING BRANDING AF TRYGHED I BOLIGOMRÅDER TRYGHED DER IKKE KOMMUNIKERES
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereDerfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.
Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Københavns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Københavns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Københavns Politi. Planen træder i kraft
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs merePOINTER OG DIALOGSPØRGSMÅL OM FOREBYGGELSE AF TRUSLER OG VOLD - til en arbejdsgruppe og en personalegruppe
1. Er det muligt konkret på arbejdspladsen udvikle værdier og metoder på en måde, så forebyggelse af konflikter inkluderes? Hvordan kan det gribes an? 2. Hvilke konkrete personlige og faglige kompetencer
Læs mereSundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro
Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering
Læs mereHELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
Læs merePLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende
Læs mereSamarbejde og kultur oplæg for Københavns Vestegns politi temadag d. 27 maj 2009, Oslobåden
Samarbejde og kultur oplæg for Københavns Vestegns politi temadag d. 27 maj 2009, Oslobåden Sociolog, lektor, KU www.wattboolsen.dk 1 Oplægget ligger i forlængelse af kortlægning og vurdering af det kriminalitetsforebyggende
Læs mereOm evaluering af projekter og programteori
Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Læs mereEr ikke bekymret fordi man har gode naboer der holder øje, man kan alligevel ikke stille
Indbrud Undersøgelsen er gennemført i forbindelse med Bolius nyhedsbrev, udsendt torsdag den 10. april 2014. Nyhedsbrevet modtages af 115.114 personer. Der er i alt indkommet 778 besvarelser. Bekymring
Læs mereHar du modet til agil ledelse? v/ Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, Faglig direktør, LEAD,
Har du modet til agil ledelse? v/ Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, Faglig direktør, LEAD, ce@lead.eu Styrk modet til agil ledelse Hvad er galt? For mange ledere lukker sig om deres ledelsesrum,
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft
Læs mereSBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne
SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem
Læs mereTVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk
TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL Målet med i dag.. Sundhedsaftalen skal gøres levende, så alle får et fælles grundlag Hvordan man samarbejder (fælles forståelse) på tværs af
Læs mereProgram Velfærd. Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! / Centralværkstedet i Aarhus
Program Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! Centralværkstedet i Aarhus Årskonferencen handler om velfærd. Vi sætter fokus på hvordan de boligsociale indsatser bidrager til
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder
Læs mereNaboskab, inklusion & fællesskab i boligområdet
Naboskab, inklusion & fællesskab i boligområdet Lokale erfaringer fra samarbejdet med den boligsociale indsats Ida Kunov-Kruse Medlem af afdelingsbestyrelsen Billeder lånt fra fsb og Beboerprojekt Bispebjergs
Læs mereTryghedsskabende Dialoger. Et trygt sted at bo og arbejde! Vores vej mod større tryghed for borgere og ansatte. Tryghedsskabende Dialoger
Tuesten Huse Et trygt sted at bo og arbejde! Vores vej mod større tryghed for borgere og ansatte Tuesten Huse Forankret i Center for Boområdet 107 tilbud Døgntilbud 18 beboere 13 med behandlingsdom Svære
Læs mereSkab tryghed og merværdi. Om at løse problemer gennem partnerskaber i udviklingen af tryghed i by- og boligområder. Den Trygge Kommune Konference
Skab tryghed og merværdi Om at løse problemer gennem partnerskaber i udviklingen af tryghed i by- og boligområder Den Trygge Kommune Konference Torsdag den 13. marts 2014 Den Trygge Kommune inviterer til
Læs mereANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE
ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles
Læs mere