Dagsorden Handicaprådet

Transkript

1 Dagsorden Handicaprådet Mødedato: Mandag den 16. januar 2017 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Duygu Ngotho (A) Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Peter von Kohl Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Fraværende: Jacob Svendsen Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Orienteringssag: Besøg fra Bedre Psykiatri Beslutningssag: Godkendelse af Handicaprådets beretning for Orienteringssag: Ophør af kommunal rengøring af toiletter i butikscentre Orienteringssag: Status på effektiviseringer i budgetanalysen af hjemmeplejen Orienteringssag: Kommende sager og udeståender Meddelelser og eventuelt...13 Bilagsliste...14

2 Handicaprådet Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Formandsskabet indstiller, at dagsordenen godkendes.

3 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Besøg fra Bedre Psykiatri Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/29050 Handicaprådet Indledning Handicaprådet har et ønske om at øge rådets viden om og fokus på psykiatriområdet. Handicaprådet har på den baggrund inviteret en repræsentant fra Bedre Psykiatris lokalforening i Helsingør til at deltage på et møde. På mødet vil foreningen få mulighed for at præsentere sig selv og deres erfaringer. Foreningen vil samtidig få mulighed for at bidrage med input og opfordringer til Handicaprådets arbejde i forhold til psykiatriområdet. Sagsfremstilling Repræsentanter fra Bedre Psykiatri, Helsingør, deltager på mødet. Indstilling Formandsskabet indstiller, at orientering foretages.

4 Handicaprådet Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af Handicaprådets beretning for 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/29071 Handicaprådet Endeligt udkast til beretning Indledning Handicaprådet i Helsingør Kommune har siden 2008 valgt at orientere kommunalbestyrelsen om sit virke ved en årlig skriftlig beretning. Ved denne sag forelægges Handicaprådet udkast til rådets beretning for 2016 med henblik på godkendelse og efterfølgende forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Retsgrundlag Retssikkerhedslovens 37 a Retssikkerhedsbekendtgørelsens kapitel 10 Retssikkerhedsvejledningens pkt Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Handicappolitik Sagsfremstilling Udkast til Handicaprådets beretning for 2016 findes som bilag til denne sag. Udkastet forelægges til drøftelse af indsatsområder og til godkendelse med henblik på orientering af kommunalbestyrelsen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Formandsskabet indstiller, 1. at Handicaprådet drøfter det fremlagte forslag til beretning, herunder indsatsfelter for

5 Handicaprådet Mødedato Side 5 2. at Handicaprådet godkender beretningen med eventuelle rettelser og tilføjelser

6 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Ophør af kommunal rengøring af toiletter i butikscentre Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/29056 Handicaprådet Sagsfremstilling Det har fremgået af diverse medier, at de offentlige toiletter i henholdsvis Espergærdecenteret og Prøvestenscenteret er lukket pr. 1. januar Der er også tale om handicaptoiletter. Der er tale om en konsekvens af det vedtagne budget, der indeholdt en besparelse på rengøring af disse toiletter, svarende til en udgift på omkring kr. årligt. På mødet gives en orientering om baggrund, status og konsekvenser. Indstilling Formandsskabet indstiller, at orientering foretages.

7 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Status på effektiviseringer i budgetanalysen af hjemmeplejen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/18510 Socialudvalget Budgetanalyse af hjemmeplejen (endelig rapport) Høringssvar fra Ældrerådet - Implementering af budgetanalyse i hjemmeplejen Indledning Budgetanalysen af hjemmeplejen blev gennemført for at sikre, at kommunens ressourcer anvendes så effektivt som muligt. Budgetanalysen lå klar i maj 2016 og blev politisk godkendt i Socialudvalget i juni Analysen indeholder fem effektiviseringsforslag samt en række anbefalinger til områder, der skal undersøges nærmere (se bilag for budgetanalysen). Alle fem effektiviseringsforslag blev tiltrådt i budgetforliget , nogle med stigende profil. Center for Sundhed og Omsorg orienterer i denne sag om status på realisering af analysens forslag til effektiviseringer og to af de anbefalinger, hvor en nærmere undersøgelse er påbegyndt. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Status på effektiviseringsforslag i budgetforlig Denne tabel viser de effektiviseringsforslag fra budgetanalysen, som er blevet tiltrådt i budgetforliget : Nr. Tilvalgte effektiviseringsforslag 2017 mio.kr mio.kr mio.kr mio.kr. E Tilpasning af ledelsesstruktur i hjemmeplejen -1,319-1,819-1,819-1,819 E Samling af aftenplejen -0,4-0,4-0,4-0,4 E Møde på arbejde hos 1. borger -0,617-1,233-1,233-1,233 E Tid til møder reduceres -0,4-0,4-0,4-0,4 E Nedbringelse af eksterne vikarer -0,1-0,1-0,1-0, Tilpasning af ledelsesstruktur

8 Handicaprådet Mødedato Side 8 Hjemmeplejen har tilpasset ledelsesstrukturen med tre stillinger. Effektiviseringsgevinsten på 1,319 mio. kr. i 2017 er derfor allerede fundet. I budgetforliget blev den årlige effektiviseringsgevinst fra 2018 dog hævet med yderligere kr., sammenlignet med budgetanalysens forslag. Dette skyldes, at der under budgetforhandlingerne blev stillet forslag om færre distrikter i hjemmeplejen, hvilket kan skabe en øget effektiviseringsgevinst. I budgetanalysen af hjemmeplejen blev det oprindeligt anbefalet, at hjemmeplejen omorganiseres fra 8 distrikter til 6 distrikter. Den ekstra effektiviseringsgevinst på kr. forventer Center for Sundhed og Omsorg at kunne indhente gennem en yderligere sammenlægning af distrikter, som vil sikre mere effektiv planlægning og koordinering Omorganisering til 3 distrikter Hjemmeplejens ledelse og A-MED har efterfølgende arbejdet videre på omorganisering af hjemmeplejens distrikter. De anbefaler, at hjemmeplejen omorganiseres til 3 distrikter ud fra et fagligt, ledelsesmæssigt og omkostningseffektivt perspektiv. Den nuværende distriktsopdeling gør det svært for lederne at arbejde som et team om både medarbejdere og borgere. En ny struktur med 3 distrikter vil sikre rammerne for samledelse på tværs af færre distrikter samtidig med, at det vil styrke de faglige fællesskaber. Det vil skabe større sammenhæng og synergi og højere kvalitet for borgeren Distrikternes placering Borgernes plejebehov i Helsingør Kommune er særlig koncentreret om Helsingør by. Hjemmeplejen anbefaler derfor, at to af distrikterne gøres bynære med base i Helsingør. Det sidste distrikt, som også skal dække kommunens borgere bosat i landområderne, skal placeres så der bruges mindst mulig vejtid. Nygård eller Espergærde kunne være en mulig placering til dette distrikt. Hjemmeplejens faglige anbefalinger om omorganisering til 3 distrikter og en hensigtsmæssig placering af disse, hænger sammen med beslutningssagen Nyt Plejehjem i Hornbæk uden hjemmeplejelokaler grundet distriktssammenlægning Forudsætninger For at kunne samle hjemmeplejen i 3 distrikter i løbet af 2017, er der en række forudsætninger, der skal være opfyldt: Det er en forudsætning, at der findes nye matrikler til hjemmeplejens distrikter. De skal indeholde passende lokaler, der kan rumme det nye antal medarbejdere, arbejdspladser, møde- og kontor faciliteter, parkeringspladser, mv. Center for Økonomi og Ejendomme er i gang med at undersøge mulige matrikler til de nye distrikter. Det er en forudsætning, at det nye elektroniske låsesystem er i drift og fungerer, inden samlingen af distrikter kan realiseres da arbejdet med at omstille borgernøgler ikke skal foregå to gange. Dette forventes implementeret og klar til brug i marts Samling af aftenplejen I dag har hvert distrikt 5-7 aftenruter. Samtidig er akutteamet placeret samme sted som hjemmeplejens administration. Akutteamet og aftenplejen vil have god gavn af et bofællesskab i fremtiden. I forbindelse med en ny ledelsesstruktur og sammenlægning af distrikter vil de derfor blive samlet i 3 distrikter. Den årlige effektiviseringsgevinst på kr. fra 2017 på samling af aftenplejen bliver hermed realiseret Møde på arbejde hos 1. borger Et af effektiviseringsforslagene går på, at 50 % af hjemmeplejens medarbejdere møder på arbejde hos den 1. borger på køreruten frem for på distriktets base. På samme måde skal hjemkørsel ske direkte fra sidste borger på ruten.

9 Handicaprådet Mødedato Side Forudsætninger Der er en række forudsætninger for, at anbefalingen kan endeligt realiseres i løbet af 2017: Det forudsættes, at det nye elektroniske nøglesystem er på plads og klar til brug i marts Derfor vil effektiviseringsforslaget først træde i kraft medio Effektiviseringsgevinsten vil derfor kun have halvårseffekt i 2017 på kr., som angivet i budgetforliget. Det er nedbringelse af vejtiden, som skal give effektiviseringsgevinsten. Det er derfor en forudsætning, at der igangsættes en undersøgelse af den forbrugte vejtid blandt medarbejderne. Undersøgelsen skal klarlægge, hvor meget vejtid medarbejderne bruger i dag. Derefter bliver det muligt at måle på, hvor meget vejtid der spares ved, at 50 % af medarbejderne møder på arbejde hos 1. borger. Undersøgelse af vejtiden indgår i den planlagte undersøgelse af hvid tid, som gennemgås senere i denne sag Afprøvning i hjemmeplejens gruppe 3 Hjemmeplejens gruppe 3 er gået i gang med at pilotafprøve effektiviseringsforslaget, og erfaringerne er positive både fra ledelse og medarbejdere. Der er en forventning om, at effektiviseringsforslaget vil kunne realiseres for 50 % af alle medarbejdere. Herefter vil effektiviseringsgevinsten have helårseffekt på mio. kr. fra Tid til møder reduceres I budgetforliget blev effektiviseringsforslaget halveret fra kr., som foreslået i budgetanalysen, til kr. Undersøgelsen af hvid tid, som beskrives nedenfor, vil bl.a. omfatte registrering af tid brugt på møder. Denne undersøgelse skal være med til at belyse, hvordan mødeplanlægningen fremover kan optimeres og gøres mere effektiv. Effektiviseringsgevinsten kan derfor først endeligt realiseres, når resultaterne fra undersøgelsen af hvid tid ligger klar. Allerede nu er der dog foretaget ændringer i mødestrukturen bl.a. ved at sammenlægge forskellige mødeaktiviteter for at optimere medarbejdernes tid Nedbringelse af vikartid Da Helsingør Kommune overgik til nyt omsorgssystem i 2015, blev mange medarbejdere frikøbt til undervisning i de nye dokumentationsgange. Der var derfor behov for indkøb af mange eksterne vikarer for at dække de frikøbte medarbejderes arbejdstid. Samtidig blev to hjemmeplejegrupper i 2015 lagt sammen, hvor en del medarbejdere efterfølgende dels skiftede job og dels søgte på uddannelse. Derfor var der tale om et ekstraordinært merforbrug, som kan forklare stigningen i brugen af eksterne vikarer fra 2014 til Hjemmeplejen har gennem 2016 set er markant fald i udgifterne til eksternt vikarforbrug. Besparelsen på kr. årligt fra 2017 forventes derfor realiseret uden yderligere tiltag. 2. Status på anbefalinger 2.1. Undersøgelse af Hvid tid I budgetanalysen blev det anbefalet, at der sættes en undersøgelse i gang af hjemmeplejens tidsforbrug. Undersøgelsen har til formål at tydeliggøre, hvad medarbejderne bruger deres tid på, når de ikke er hos borgeren. Denne tid betegnes i hjemmeplejen som hvid tid. Undersøgelsen vil have særligt fokus på tid brugt på møder, dokumentation og koordination samt vejtid. Center for Sundhed og Omsorg har udviklet et tidsregistreringsskema, som indeholder en

10 Handicaprådet Mødedato Side 10 række foruddefinerede kategorier. Skemaet er afprøvet blandt en række medarbejdere i tre hjemmeplejegrupper og herefter tilpasset erfaringerne herfra. Den endelig tidsregistrering planlægges udført i december 2016 og herefter analyseres resultaterne. Undersøgelsens resultater forventes at ligge klar 1. marts Undersøgelse af sundhedslovsydelser Sundhedslovsydelsers andel af det samlede antal hjemmeplejeydelse er steget fra 15 % til 32 % fra 2013 til Tiden anvendt til sundhedslovsydelser er ligeledes steget markant. Samtidig er andelen af servicelovsydelser tilsvarende er faldet. Det skyldes dels en reel stigning i behov for sundhedslovsydelser, men også at der er i 2015 er indført et nyt indsatskatalog for sundhedslovsydelser i Det har gjort, at visse servicelovsydelser er ændret til sundhedslovsydelser samt, at den sygeplejefaglige dokumentation skal ske i forbindelse med levering af sundhedslovsydelserne. En specifik undersøgelse af dokumentation af sundhedslovsydelser skal igangsættes primo Center for Sundhed og Omsorg vender tilbage medio 2017 med en orienteringssag med status på den fortsatte implementering af budgetanalysens anbefalinger. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Ældrerådet og Handicaprådet får sagen til orientering. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Michael Mathiesen Fraværende: Jens Bertram og Michael Mathiesen Orientering foretaget.

11 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager og udeståender Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/29170 Handicaprådet Sagsfremstilling Orientering om erfaringerne med Inklusion2016 Overvejelser om temamøde om ældre og handicap Orientering om hjerneskadesamrådet/hjerneskadeområdet Orientering med belysning af forskellen på botilbud efter serviceloven henholdsvis almenboligloven Opfølgning omkring beboerdemokrati og pårørendesamarbejde Handicaprådet og Special Olympics 2018 besøg (marts 2017) Orientering om ressourceforløb og førtidspensioner v/jacob Svendsen, (marts 2017) Orientering om handicaps hos flygtninge, herunder psykiske handicaps og traumer v/peter von Kohl (marts 2017) Orientering om betydningen af kontakt med dyr for personer med handicap v/peter von Kohl (marts 2017) Indstilling

12 Handicaprådet Formandsskabet indstiller, at orientering foretages. Mødedato Side 12

13 Handicaprådet Mødedato Side Meddelelser og eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indledning Special Olympics 2018 Det tidligere tilbagevendende punkt Behov for kontakt til politiske udvalg Deltagelse i DCH s årsmøde 7. februar 2017

14 Handicaprådet Mødedato Side 14 Bilagsliste 3. Beslutningssag: Godkendelse af Handicaprådets beretning for Endeligt udkast til beretning (2406/17) 5. Orienteringssag: Status på effektiviseringer i budgetanalysen af hjemmeplejen 1. Budgetanalyse af hjemmeplejen (endelig rapport) (358270/16) 2. Høringssvar fra Ældrerådet - Implementering af budgetanalyse i hjemmeplejen (408232/16)

15 Handicaprådet Mødedato Side 15 Michael Mathiesen Philip Læborg Ib Kirkegaard Duygu Ngotho Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Peter von Kohl Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt Haldis Glerfoss

16 Bilag: 3.1. Endeligt udkast til beretning Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. januar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2406/17

17 NOTAT Center for Erhverv Politik og Organisation Politisk Service Dato Sagsnr. 16/29071 Birgitte Krohn Madsen Handicaprådets beretning for 2016

18 SIDE 2 Sagsnr. 16/29071 Handicaprådets etablering og sammensætning Handicaprådet i Helsingør kommune har 14 medlemmer. Heraf er 7 medlemmer udpeget af handicaporganisationerne og 7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Af sidstnævnte er 5 udpeget blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, mens de 2 er embedsmænd med viden og interesse inden for handicapområdet. Alle medlemmer har personlige suppleanter. Medlemsoversigt 2016 Medlemmer Michael Mathiesen(C) (Formand) Ib Kirkegaard(O) Philip Læborg (C) Personlige suppleanter Morten Westergaard (C) Katrine Vendelbo Dencker(O) Freja Södergran (O) Jens Bertram(C) Duygu A. Ngotho (A) Henrik Møller (A) Haldis Glerfoss (Ø) Annette Frøhling (Ø) Charlotte Aagaard, centerchef Allan Berg Mortensen (Ø) Karsten Grubert, forstander Katrine Kjærbo, områdeleder Søren Aarup, områdeleder Lene Fritzbøger Andersen (DH) Dansk Blinde Samfund (næstformand) Jacob Svendsen (DH) Landsforeningen LEV Kirsten Fazio (DH) Hjerneskadeforeningen Hanne Olsson-Dragø (DH) SIND Frem til Peter von Kohl (DH) SIND Janie Nielsen (DH) Dansk Handicapforbund Karl Vilhelm Nielsen (DH) Danmarks Psoriasis Forening Niels Fiil Hildebrandt (DH) Handicapidræt Jeannette Voer (DH) Dansk Blinde Samfund Helle Hansen(DH) Landsforeningen LEV Marie Klintorp (DH) Hjerneskadeforeningen Rolf Monberg (DH) Diabetesforeningen Inge Juul Knudsen (DH) Hjerneskadeforeningen Vakant Laila R. Mortensen (DH) Handicapidræt

19 SIDE 3 Sagsnr. 16/29071 Der har i årets løb sket enkelte udskiftninger blandt Handicaprådets medlemmer, hvilket fremgår af ovenstående skema. Formanden og næstformanden udgør tilsammen formandskabet. Sekretariatsfunktionen for Handicaprådet bliver varetaget i Center for Erhverv Politik og Organisation, jurist Birgitte Krohn Madsen. Seneste reviderede forretningsorden for Handicaprådet blev vedtaget på mødet i Handicaprådet den 23. november Mødeafholdelse 2016 Handicaprådet har i 2016 holdt i alt 12 møder. Af disse 11 møder, var 5 ordinære møder, mens 7 var ekstraordinære, såkaldte høringsmøder. Af de sidstnævnte, gennemførtes 2 elektronisk, uden fremmøde. Ekstraordinære høringsmøder er reserveret, men afvikles som udgangspunkt alene, hvis der er aktuelle høringer, som skal besvares. Referaterne fra møderne kan ses på Helsingør kommunes hjemmeside. Andre aktiviteter 2016 Handicappris På Handicaprådets foranledning besluttede Byrådet i 2009 at etablere en handicappris, der én gang årligt skulle uddeles til en lokal ildsjæl, en virksomhed, som har udnyttet potentialet hos personer med handicap, en organisation eller institution, der har fremmet lige muligheder for personer med handicap, en institution, der har vægtet lige uddannelsesmuligheder for alle, en sportsklub, der har arbejdet aktivt for handicapidræt, et byggeri, hvor der er medtænkt adgang for personer med handicap eller lignende. Prisen uddeles normalt den 3. december på FN s internationale handicapdag. Prisen blev i 2016 givet til Nickie Lindgaard, træner for Special Olympics håndboldholdet, fra Klub Liv og Motion m.fl. Baggrunden var en indstilling fra Louise Manstrup. Prisen blev overrakt den 1. december Handicaprådet gjorde i år en ekstra indsats med hjælp fra Team Kommunikation, for at få kandidater til modtagelse af Handicapprisen.

20 SIDE 4 Sagsnr. 16/29071 Indsatsen bar frugt, og der blev indstillet en bred vifte af kandidater til modtagelse af prisen. Tilgængelighedsplan for byrum og naturområder Medlemmer af Handicaprådet har været og er fortsat tilknyttet følgegruppen omkring kommunens tilgængelighedsplan, der er forankret i Center for By, Land og Vand. Kulturpromenaden Elsinore Walk Der er udarbejdet en gør-det-selv gåtur baseret på et kort og en booklet, der skal udleveres gratis fra byens museer og turistinformation. I forbindelse med udarbejdelsen bidrog Handicaprådet både i form af skriftlige input og i form af meget konkret tilbagemelding under gennemførelse af gå-turen, forud for den endelige udformning af den skriftlige guide. Det førte blandt andet til en vejledning om alternative ruter, hvor der kunne være behøv for det. Øvrigt Handicaprådet har også i 2016 haft løbende fokus på synligheden, både i forhold til handicappedes forhold generelt, og i forhold til Handicaprådet og hvilken rolle rådet kan spille. For så vidt angår indsatsfelterne for 2016 har Handicaprådet gennemgående haft fokus på synlighed med henblik på at blive inddraget i processer og beslutninger på et så tidligt tidspunkt, at den viden og erfaring, der findes i Handicaprådet bedst muligt bringes i spil til glæde og gavn for alle. Særligt ønsker Handicaprådet at udtrykke sin tilfredshed med, at rådet for første gang i 2016 har haft lejlighed til at afgive et tidligt høringsvar i forhold til budgetarbejdet på Socialudvalgets område. Handicaprådet ser det som en god mulighed for at give en faglig kvalificering af de forslag, der er eller kan være i spil. Handicaprådet er meget glade for, at kommunens Borgerrådgiver, Peter Korsgaard, to gange i løbet af 2016 har besøgt rådet og fortalt om sit virke og har præsenteret sin årsberetning. Handicaprådet har til hensigt, så vidt muligt, at forsøge at tilpasse sin mødeaktivitet, behovet for høringssvar. Rådet har i den forbindelse med glæde noteret, at der i 2016 har været færre tilfælde, hvor det har været nødvendigt at afholde meget hastende ekstraordinære møder, ud over de allerede reserverede høringsmøder.

21 SIDE 5 Sagsnr. 16/29071 Handicaprådets medlemmer har i enkelte tilfælde modtaget konkrete henvendelser fra borgere. Disse henvendelser er enten besvaret generelt, eller videresendt til rette sted i kommunens administration, til videre foranstaltning Handicaprådets indsatsfelter i 2017 Job og Handicap Special Olympics 2018 Synlighed (2016) Samarbejde med det administrative og politiske niveau (2016) Handicaprådets bemærkninger Handicaprådet er generelt tilfredse med, at rådet inddrages og huskes i flere sammenhænge og vil arbejde på og opfordre til, at rådet inddrages i endnu større omfang i det kommende år. Det gælder såvel muligheden for at kvalificere sager ved afgivelse af høringssvar, som øget viden og forståelse ved orienteringssager. Handicaprådet ønsker at udtrykke tilfredshed med, at rådet i stigende grad får besøg af relevante embedsfolk i forbindelse med såvel høringssager, som orienteringssager. Det giver, efter rådets opfattelse, et mere kvalificeret grundlag for såvel et høringssvar, som en orientering, når der er mulighed for at stille spørgsmål og få afklaret eventuelle uklarheder eller misforståelser. Handicaprådet ønsker at henlede opmærksomheden på, at også sager fra beskæftigelsesområdet, børne- og uddannelsesområdet, samt dagtilbud- og skoleområdet kan have særlig betydning for personer med handicap. Det er rådets oplevelse, at der er sager fra disse områder, der med fordel kunne have været forelagt rådet til høring eller orientering. Handicaprådet vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at handicap reelt er funktionsnedsættelse uanset om funktionsnedsættelsen er medfødt, tilstødt ved ulykke eller sygdom, eller aldersbetinget. Funktionsnedsættelser kan også være af såvel fysisk, som psykisk karakter, midlertidig eller varig. Handicaprådet har fortsat et stort ønske om at kunne yde kvalificerede bidrag til sagsbehandlingen, og vil på den baggrund opfordre til, at bidrag fra Handicaprådet søges indhentet så tidligt som muligt i processen og, at der som udgangspunkt gives en rimelig tid for rådets medlemmer til at sætte sig ind i det materiale, der danner grundlag for de bidrag Handicaprådet skal give.

22 SIDE 6 Sagsnr. 16/29071 Handicaprådet vil også på eget initiativ søge at bidrage konstruktivt til kommunens håndtering af forhold for handicappede.

23 SIDE 7 Sagsnr. 16/29071 Oversigt over sager, der blev behandlet i Handicaprådet i 2016 Sager til udtalelse/høring i Handicaprådet 2016 Ny model for hverdagsrehabilitering Afklaring af budget på ældreområdet Udbud af brystproteser til 112 visiterede borgere i Helsingør Kommune Servicestandarder vedr. kropsbårne hjælpemidler Tilgængelighedsplan Rådighedsbeløb for borgere med ophold i botilbud, herberg eller krisecenter Ny Idrætsby i Espergærde projektforslag Udbuds- og Indkøbspolitik Kulturpromenaden Elsinore Walk Frivillighedspolitik Budgethøring på Socialudvalgets område Politik for et værdigt ældreliv og udmøntning af værdighedsmidler Effektiviseringsforslag som følge af budgetanalyse af hjemmeplejen Kravsspecifikationer til udbud af genbrugshjælpemidler 2. behandling af budget Servicestandarder Kvalitetsstandarder for SSI i 2017 Udkast til ny sundhedspolitik Helsingør Kommunes status som frikommune Sager til orientering i 2016 Godkendelse af afrapportering på central udmelding fra Socialstyrelsen vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Konklusioner på re-godkendelser fra Socialtilsyn Hovedstaden Sundhedsfaglige tilsyn i 2015 på Helsingør Kommunes botilbud Ny flexturtakst fra 17. januar 2016 Busanalyse 2015 Eftersyn af den kollektive transport i Helsingør Kommune Rådighedsbeløb for borgere på botilbud, oprettet i henhold til almenboligloven i Helsingør Kommune Beboerdemokrati og pårørendesamarbejde Magtanvendelse 2015 Besøg af borgerrådgiveren Betaling for rengøring i botilbud Fastsættelse af rådighedsbeløb for borgere i botilbud, krisecentre og 110-boformer

24 SIDE 8 Sagsnr. 16/29071 Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisning og central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Arbejdet med peer-støtte i Helsingør Kommune Det sammenhængende borgerforløb og Helsingør Kommunes status som frikommune Analyse af Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter Borgerrådgiverens beretning 15/16 Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2017 Sager til drøftelse og beslutning i 2016 Drøftelse af principper for udarbejdelse af fordelingstal mellem boligdel og servicedel på botilbud efter almenboligloven Drøftelse af beboerdemokrati og beboerindflydelse i botilbud oprettet efter almenboligloven Temadrøftelse: Handicaprådets indflydelse på budgettet Orientering om Kommunikationscenteret Besøg på KC i Hillerød Procedure for opfølgning på allerede bevilgede ydelser efter servicelovens 97 og 100 Drøftelse: Handicaprådet og Special Olympics 2018 Beslutning: Godkendelse af Handicaprådets beretning for 2015 Beslutning: Handicaprådets engagement i Special Olympics 2018 Beslutning: Principper for Handicaprådets mødeplan 2017 Beslutning: Modtager af Handicapprisen 2016 Beslutning: Handicaprådets mødeplan 2017 Beslutning: Seminar om Tilgængelighed i foråret 2017

25 Bilag: 5.1. Budgetanalyse af hjemmeplejen (endelig rapport) Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. januar Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

26 Budgetanalyse af hjemmeplejen i Helsingør Kommune Budgetanalyse er udarbejdet af Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Ejendomme, Maj

27 Budgetanalyse af hjemmeplejen Indhold 1. INDLEDNING FORMÅL METODE FORBEHOLD BEGREBER KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER ØKONOMI ORGANISATION, DAGLIG DRIFT OG FYSISK PLACERING ANSATTE I HJEMMEPLEJEN FRAVÆR LOVGRUNDLAG OG KVALITETSSTANDARDER VISITATION HJEMMEPLEJEYDELSER (ALLE TYPER) HJEMMEHJÆLPSYDELSER (PRAKTISK HJÆLP OG PERSONLIG PLEJE) SYGEPLEJEYDELSER REHABILITERINGSYDELSER VELFÆRDSTEKNOLOGI AFREGNINGSMODEL OM HJEMMEPLEJE AFREGNINGSMODEL TIMEPRISER YDELSESPRISER VEJLEDENDE MINUTTAL LEVEREDE YDELSER ALTERNATIVE AFREGNINGSMODELLER ØKONOMI SAMMENLIGNING MED ANDRE KOMMUNER SYGEPLEJEUDGIFTER PLEJEHJEMSUDGIFTER FORDELINGEN AF UDGIFTER TIL KOMMUNAL OG PRIVAT LEVERANDØR UDGIFTER TIL 0-64 ÅRIGE MODTAGERE HJEMMEPLEJENS ORGANISATION, DAGLIG DRIFT OG FYSISKE ORGANISERING DAGLIG DRIFT HJEMMEPLEJENS FYSISKE ORGANISERING ANSATTE I HJEMMEPLEJEN ÅRSVÆRK VIKARER LEDELSE OG ADMINISTRATION I HJEMMEPLEJEN FRAVÆR EKSTRA INDSATS FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR LOVGRUNDLAG OG KVALITETSSTANDARDER KVALITETSSTANDARDER SERVICENIVEAU SAMMENLIGNET MED ANDRE KOMMUNER VISITATION: VISITATIONENS FORMÅL

28 10.2 VISITATIONEN I PRAKSIS GENERALISTTILGANG TIL VISITATIONEN VISITERING TIL PAKKER CONTRA ENKELTYDELSER VISITATION I FORHOLD TIL SYGEHUSUDSKRIVELSER: UDGIFTER TIL VISITATION HJEMMEPLEJEYDELSER ANTAL OG TID ÆNDRING AF YDELSER OVER TID HJEMMEHJÆLPSYDELSER ANTAL OG TID ÆNDRING AF YDELSER OVER TID SYGEPLEJEYDELSER ANTAL OG TID ÆNDRING AF YDELSER OVER TID REHABILITERING ANTAL OG TID ÆNDRING AF YDELSER OVER TID HJEMMEPLEJENS ØVRIGE OPGAVEPORTEFØLJE PRIVATE LEVERANDØRER VS. KOMMUNAL LEVERANDØR ÆNDRING OVER TID ANDRE KOMMUNERS ERFARINGER MULIGHEDER FOR EGENBETALING VELFÆRDSTEKNOLOGISKE LØSNINGER BILAG KOMMISSORIUM FOR HJEMMEPLEJEANALYSEN BEGREBSFORKLARING PUNKTOPSUMMERING FRA STUDIEBESØG FORDELE OG ULEMPER VED AFREGNING EFTER LEVERET TID FORDELE OG ULEMPER VED AFREGNING EFTER VISITEREDE PAKKER BILAG MED FUNKTIONER I HJEMMEPLEJEN BILAG MED OPGAVER I HJEMMEPLEJEN

29 1. Indledning Helsingør Kommune vil i lighed med en stor del af landets øvrige kommuner opleve en vækst i antallet af ældre i de kommende år. Af den seneste ældreprognose fremgår, at antallet af ældre ventes at stige med mellem 1,4 og 2,2% hvert år over de næste fem år. Samtidig ventes beskatningsgrundlaget at være uændret. På den baggrund blev det ved budgetvedtagelsen besluttet, at der skal gennemføres en budgetanalyse af hjemmeplejen med henblik på at sikre, at ressourcerne anvendes mest effektivt. 1.1 Formål Det overordnede formål med analysen er at sikre, at kommunens ressourcer på hjemmeplejeområdet anvendes så effektivt som muligt. I praksis betyder det, at der skal udpeges områder i hjemmeplejen, hvor driften kan effektiviseres eller servicen omlægges, så er kan frigøres ressourcer for minimum 1,5 mio. kr. årligt, svarende til 1% af områdets samlede budget. For at kvalificere beslutningsprocessen skal en række delområder undersøges (jf. kommissoriet i Bilag 17.1). Det handler blandt andet om udviklingen i hjemmeplejens ydelser, borgere, serviceniveau, visitationspraksis, personaleforbrug, sygefravær samt arbejdets organisering og daglige tilrettelæggelse. Endelig skal analysen danne grundlag for, at der efterfølgende kan formuleres en ny budgettildelingsmodel, dels en model for tildelingen fra kommunen til ældreområdet, dels en model for afregningen fra ældreområdet til Hjemmeplejen. En ny budgettildelingsmodel til ældreområdet skal sikre, at der er sammenhæng mellem borgerne behov for pleje og kvalitet og de økonomiske rammer på området. Denne plan forventes klar ultimo Metode Analysen er udarbejdet på grundlag af indsamling af egne data og på grundlag af data indhentet fra en række benchmarkingkommuner. Brøndby, Herlev og Tårnby er udvalgt på grund af deres sammenlignelighed med Helsingør på en række socioøkonomiske faktorer. Fredensborg og Hørsholm kommuner er udvalgt på grund af deres geografiske nærhed. To yderligere kommuner blev inviteret til at deltage, men afstod på grund af tidspres. Til dataindsamlingen er anvendt et spørgeskema, som vedrører udgifter, ydelser, priser, personale og organisering. Spørgeskemaet er fulgt op med telefoninterviews med fokus på dels at kvalificere de afgivne svar dels på at indhente yderligere oplysninger om organisering og drift af området. Endelig er der foretaget studiebesøg i benchmarkingkommunerne. Foruden egen dataindsamling er der indhentet nøgletal m.v. fra forskellige offentlige kilder: Danmarks Statistik, KORA, Noegletal.dk samt FLIS. Nøgletallene belyser kommunernes økonomi, demografi og rammebetingelser. 1.3 Forbehold Nøgletal og benchmarking (sammenligning med andre kommuner) er egnede til at: Skabe et overblik over udviklingen på et bestemt politikområde Øge bevidstheden om kommunens prioriteringer Øge opmærksomheden om forskelle i kommunernes socio-økonomiske rammevilkår Give afsæt for yderligere spørgsmål og analyser Nøgletal og benchmarking er mindre egnede som politisk beslutningsgrundlag til at prioritere bestemte aktiviteter eller budgetområder. Det skyldes, at konteringspraksis og opgavefordeling i kommunerne er forskellig, og at det ofte ikke er muligt at etablere en fællesnævner, som kan give et retvisende billede af forskelle og årsager. Nøgletal og benchmarkingoplysninger bør tages med dette overordnede forbehold. 4

30 Dernæst beskæftiger nøgletal sig af gode grunde med målelige størrelser, økonomi og mængder. Nøgletal siger ikke nødvendigvis noget om kvalitet, effektivitet, ledelse, organisering eller borgertilfredshed. Endelig er der principielt ikke noget "forkert" i at en kommune bruger færre eller flere ressourcer på et udgiftsområde end andre kommuner. Kommunen kan helt bevidst have valgt at have et højt udgiftsniveau/serviceniveau på ældreområdet. 1.4 Begreber I analysen anvendes en del fagudtryk, som bør præciseres for forståelsens skyld. Det mest anvendte er Hjemmeplejen, hvorved forstås den kommunale leverandør af hjemmeplejeydelser. Andre leverandører er de private leverandører. Et andet centralt udtryk er hjemmeplejeydelser. Herved forstås alle typer af ydelser, d.v.s. 1. Praktisk hjælp og personlig pleje (hjemmehjælpsydelser) iht. serviceloven, 2. Sygeplejeydelser iht. sundhedsloven og 3. Rehabiliteringsydelser iht. serviceloven. Øvrige fagudtryk er uddybet i Bilag 19.2 Begrebsforklaring. 2. Konklusioner og anbefalinger I dette kapitel findes analysens konklusioner og anbefalinger. Først vist i tabelform og efterfølgende uddybet i punktform. Tabel 1: Budgetanalysens anbefalinger Nr. Anbefalinger Økonomisk konsekvens Besparelse Budget 2017, mio.kr. Årlig besparelse Budget 2018, mio.kr.* 1 Færre distrikter** Ja 1,3 1,3 2 Samling af aftenplejen Ja 0,4 0,4 3 Møde på arbejde hos den 1. borger Ja 0,6 1,2 4 Tid til møder reduceres Ja 0,8 0,8 5 6 Bilruter omlægges til elcykelruter Placeringen af hjemmeplejens baser revurderes Ja Nej 7 Undersøgelse af "hvid tid" Nej Undersøges nærmere Undersøges nærmere Undersøges nærmere 8 Nedbringelse af vikarforbrug Ja 0,1 0,1 9 Den skærpede indsats for at nedbringe sygefraværet videreføres Ja Undersøges nærmere Kommunens serviceniveau revideres*** Revisitere borgere med særligt stort plejebehov til plejehjem Ja 3,9-6,9 3,9-6,9 Ja Undersøges nærmere 5

31 12 Hjemmeplejen overgår til at blive selvvisiterende til sygeplejeydelser Nej Mulighed for at visitere til pakker af ydelser undersøges Kommunen benytter udbudsmodellen til at udvælge leverandører Kommunen har fortsat fokus på velfærdsteknologi Nej Nej Nej 16 Afregning efter visiteret tid Nej 17 Timeprisberegning revurderes 18 Ophør af registrering af start/stop tid Nej Nej I alt 7,1 10,1 7,7 10,7 *Beløb i 2017-niveau **Anbefalingen om færre distrikter er til dels indarbejdet i effektiviseringsforslag E Tilpasning af ledelsesstruktur i Hjemmeplejen ***Anbefalingen er til dels indarbejdet i forslag SR Reducering i rengøring og tøjvask for hjemmeboende borgere. Der beskrives tre scenarier med stigende besparelsespotentiale I det følgende er konklusioner og anbefalinger opdelt i emnegrupper, som følger indholdsfortegnelsens rækkefølge. Dog er anbefalingerne vedrørende fremtidig afregningsmodel placeret sidst i kapitlet. Der er ikke nødvendigvis konklusioner på alle kapitler, ligesom der ikke nødvendigvis er anbefalinger for alle kapitler. 2.1 Økonomi Det konkluderes at: Helsingørs udgifter til hjemmepleje efter serviceloven (2.497 kr. pr. indbygger) ligger på niveau med Brøndby (2.591 kr.), under Hørsholm (2.866 kr.) og noget over Tårnby (2.099 kr.), Herlev (1.648 kr.) og Fredensborg (1.599 kr.). På hjemmesygeplejeområdet er Helsingør næstbilligst af benchmarkingkommunerne, efter Tårnby, og på plejehjemsområdet er Helsingør ligeledes næstbilligst, igen efter Tårnby. Sammenfattende ligger Helsingør i den høje ende på servicelovsydelser, men i den lave ende på sundhedslovsydelser og plejehjemsudgifter målt pr. indbygger. KØFs nøgletal bekræfter ovenstående konklusion, idet Helsingør visiterer til flere timers hjemmehjælp (ca. 4,5 timer/uge) end de fleste andre kommuner. Glostrup ligger lavest med ca. 2,5 timer/uge. I KØFs nøgletalsanalyse ligger Helsingør og Fredensborg på samme, høje niveau på visiteret tid pr. borger, men Fredensborg løser opgaven for betydeligt færre midler. En mulig forklaring kan være, at Fredensborg har mindre vejtid, idet medarbejderne møder direkte ind hos den 1. borger frem for på basen. Lavere sygefravær i Fredensborg er også en mulig forklaring. Endelig kan forskelle i konteringspraksis og i afvikling af den daglige drift også være faktorer. Det vil kræve en mere dybdegående undersøgelse at udpege disse. Data fra benchmarkinganalysen bekræfter ikke, at kommunen kan spare ressourcer ved at udlicitere større dele af hjemmeplejen til private leverandører. 6

32 Udgifter til sygepleje er ikke steget over de seneste tre år, hverken i Helsingør eller i benchmarkingkommunerne, undtaget Brøndby. (Uddybes i senere afsnit om Sygeplejeydelser) 2.2 Organisation, daglig drift og fysisk placering Det konkluderes at: Hjemmeplejen overgik i 2015 til et nyt omsorgssystem KMD Care, hvor dokumentation og planlægning foregår meget anderledes end i det tidligere omsorgssystem. Især planlægningen og den daglige disponering af besøg til borgere er forskellig fra tidligere og giver fortsat medarbejderne store udfordringer. Således vurderes det, at hjemmeplejegrupperne i opstartsfasen hver især har anvendt et halvt årsværk ekstra til disponeringsopgaven. Det anbefales at: Færre distrikter. Antallet af distrikter reduceres fra de nuværende 8 distrikter til er mindre antal. Det skønnes, at der netto kan spares 0,5 mio. kr. pr. reduceret distrikt. Nuværende lønudgifter pr. distrikt til distriktsleder, koordinator og disponent er ca. 1,1 mio. Dertil kommer ejendomsudgifter på gennemsnitligt 0,2 mio., som også kan spares. Dermed er den samlede bruttobesparelse pr. reduceret distrikt 1,3 mio. Da der stadig skal koordineres og disponeres besøg til det samme antal borgere som i dag, og da der formentlig må påregnes øgede ejendomsudgifter i de nye, større distrikter, er nettobesparelsen konservativt anslået til 0,5 mio. pr. reduceret distrikt. Data fra benchmarkingkommunerne indikerer, at et distrikt i gennemsnit har indbyggere. På den baggrund bør Helsingør maksimalt have 6 distrikter. Denne anbefaling er allerede delvist iværksat med af den igangværende budgetproces i form af et effektiviseringsforslag E619-32, Ledelse og administration i Hjemmeplejen, hvori der foreslås nedlagt et distrikt. Samling af aftenplejen i et distrikt. I dag har hvert distrikt 5-7 aftenruter, og ved at samle ruterne på én lokalitet kan der opnås en effektivisering af driften. Det vurderes, at en samling vil resultere i, at en stilling kan spares, svarende til 0.4 mio. kr. årligt. Ændringen forudsætter, at de fornødne lokaler kan findes. Møde på arbejde hos den 1. borger. Hjemmeplejens ansatte bør som udgangspunkt møde på arbejde hos den 1. borger på køreruten frem for på distriktsbasen. På samme måde bør hjemkørsel ske direkte fra sidste borger på ruten. Kun hvis det af hensyn til afhentning eller aflevering af køretøj eller materialer er nødvendigt at runde basen morgen eller aften, bør det ske. Herlev og Fredensborg har gennemført en lignende omorganisering, hvorved der i gennemsnit er sparet et kvarters vejtid pr. medarbejder pr. dag. Hvis der på samtlige Helsingørs 210 dag- og aftenruter bliver sparet f.eks. 10 minutters vejtid hver dag, vil det potentielt frigøre arbejdstimer, hvilket svarer til ca. 2,465 mio. kr. årligt. Da en del medarbejdere stadig vil have behov for at møde ind på basen om morgenen (primært vikarer, som anvender trykte kørelister) er den potentielle besparelse anslået til det halve: 1,2 mio. kr. Ændringen forudsætter at der etableres elektronisk låsesystem hos borgerne, og at det ikke kræver login via basen eller afhentning af en fysisk nøgle. Et låse-udbud er allerede undervejs i Helsingør, hvorfor kommunens merinvesteringsbehov er minimalt. Tid til møder reduceres. Det anbefales, at distrikternes behov for interne, koordinerende møder revideres med henblik på at frigøre min 15. minutter pr. 7

33 medarbejder pr. uge. Herlev Kommune har været igennem en tilsvarende effektiviseringsrunde og har frigjort et betydeligt antal arbejdstimer. Tiltaget vil kunne frigøre arbejdstimer, hvilket svarer til ca. 0,8 mio. kr. årligt. Bilruter omlægges til el-cykelruter. Ved at omlægge så mange (bil)ruter som muligt til el-cykelruter vil der kunne opnås en besparelse på leasingudgifter og drivmiddel. Ruter bør planlægges, så de maksimalt får en længde på 16 km. Det forventes, at omlægningen vil medføre en længere vejtid, hvilket dog delvis vil blive opvejet af, at det er hurtigere at finde parkering til en cykel tæt på borgerens hjem. Forslaget bør undersøges nærmere inden implementering, og muligvis bør der foretages forsøg i et enkelt distrikt. Erfaringer fra Hørsholm og Herlev inddrages. Omlægning til flere el-cykelruter vil - udover de økonomiske konsekvenser - have som effekt, at de medarbejdere, som i dag primært benytter bil, vil opnå en bedre kondition, hvilket erfaringsmæssigt bidrager til trivslen. Placeringen af hjemmeplejens baser revurderes. Den fremtidige placering af baserne bør fastlægges på grundlag af antallet og størrelsen af de fremtidige distrikter. I det omfang det er muligt og formålstjenligt, bør de nuværende (kommunale og lejede) lokaler bibeholdes, men en større lokale-omorganisering kan også blive nødvendig. Hvis det giver mening at samle alle grupper på en enkelt lokalitet, f.eks. det tidligere Helsingør Sygehus, er det også en mulighed, der bør overvejes. 2.3 Ansatte i Hjemmeplejen Det konkluderes at: Der er i de seneste tre år sket en udvidelse af det udførende personale i Hjemmeplejen, fra 309 fuldtidsstillinger i 2013 til 339 fuldtidsstillinger i 2014 og til 319 fuldtidsstillinger i Det er en stigning på 10 fuldtidsstillinger fra 2013 til I samme periode er der afregnet færre leverede timer: timer i 2013, timer i 2014 og timer i En sandsynlig forklaring på stigningen i antal stillinger er, at medarbejderne i stigende grad er beskæftiget med dokumentation, koordination, opfølgning og anden mødeaktivitet aktiviteter som betegnes som hvid tid. Det anbefales at: Undersøgelse af hvid tid. Der bør iværksættes en undersøgelse af hjemmeplejernes tidsforbrug med henblik på at klarlægge årsagerne til, at antallet af udførende medarbejdere er steget fra 2013 til I den forbindelse bør der ses på opgaver og praksis vedrørende dokumentation, koordination, journalisering, lægekontakt etc., som er opstået i perioden. Nedbringelse af ekstern vikarforbrug. Udgifterne til eksterne vikarer er steget markant fra kr. i 2013, og kr. i 2014 til kr. i På den baggrund bør praksis revurderes, så der anvendes færre eksterne vikarer og flere fastansatte og/eller flere timelønnede vikarer. Besparelsen ved ændret praksis skønnes at være 0,1 mio. kr. årligt. 2.4 Fravær Det konkluderes at: Det samlede fravær (egen sygdom, børns sygdom og omsorgsdage) er højere i Helsingørs hjemmepleje (9,4 %) end i Fredensborgs (6,5 %), Herlevs (5,2 %) og Tårnbys (8,71 %), men lavere end i Brøndbys (11,3 %). Det samlede fravær har i Helsingør ligget stabilt på 9,4-10,0 % de seneste tre år. Målt på egen sygdom alene er niveauet i Helsingør 6,8 %, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Det anbefales at: 8

34 Den skærpede indsats for at nedbringe sygefraværet videreføres, og der sættes mål for indsatsen. 2.5 Lovgrundlag og kvalitetsstandarder Det konkluderes at: Helsingørs serviceniveau ligger i den øvre ende blandt benchmarkingkommunerne. Helsingør og Brøndby giver f.eks. ydelsen bad to gange ugentlig, mens de øvrige kommuner giver bad en gang ugentlig. Helsingør giver rengøring hver 14. dag ligesom de fleste andre kommuner, mens Brøndby og Hørsholm nøjes med rengøring hver 3. uge. Kvalitetsstandarden for disse to ydelser vurderes at være på samme niveau i kommunerne. På de fleste andre ydelser er det ikke muligt at drage direkte sammenligninger, idet serviceniveauet varierer. Det anbefales at: Kommunens serviceniveau revideres, d.v.s. at ydelsernes indhold, vejledende minuttal og hyppighed revurderes. For standardydelsen rengøring er der f.eks. afsat 30 minutter i Herlev kommune, mens der i Helsingør er afsat 76 minutter. Denne anbefaling er allerede til dels fulgt, idet der i den igangværende budgetproces er fremsat forslag til servicereduktion SR , Reducering i rengøring og tøjvask for hjemmeboende borgere. 2.6 Visitation Det konkluderes at: Helsingørs udgifter til visitationsopgaven ligger i den øvre ende. Helsingørs visitationsudgifter målt pr. indbygger er på niveau med Herlev og Hørsholm, men over niveauet i Fredensborg, Tårnby og navnlig Brøndby, hvis visitationsudgifter er det halve af Helsingørs pr. indbygger. Der gøres opmærksom på, at denne sammenligning er usikker, idet benchmarkingkommunernes visitationsenheder har meget forskellig portefølje og forskellig administrativ struktur. I KØF s nøgletalsrapport fra 2016 ligger Helsingør midt i feltet af kommuner målt på gennemsnitsalderen for nyvisiterede borgere til hjemmehjælp (79,6 år). Også målt på andelen af årige, som modtager hjemmehjælp ligger Helsingør midt i feltet. Til gengæld har kommunen en meget lav andel af over-80 årige, som modtager hjemmehjælp. For begge aldersgrupper gælder imidlertid, at når de er visiteret til hjemmehjælp, modtager de flere timer end i næsten alle andre kommuner i landet. Det anbefales at: Revisitere borgere med særligt stort plejebehov til plejehjem. Et mindre antal borgere (ca. 30) er særdeles plejekrævende og modtager hjemmepleje for op mod kr. årligt. Det vil være hensigtsmæssigt at revisitere disse borgere til en plejehjemsplads, som koster ca. det halve. I det omfang borgerens personlige forhold muliggør det, vedkommende er motiveret for det, og der er ledig kapacitet, giver det god mening at tilbyde borgeren en plejehjemsplads. Skal undersøges nærmere, inden der kan formuleres mål for indsatsen. Hjemmeplejen overgår til at blive selvvisiterende til sygeplejeydelser. Det overvejes, om det er hensigtsmæssigt at Hjemmeplejen bliver selvvisiterende til sygeplejeydelser og samtidig overgår fra aktivitetsbaseret afregning til et fast rammebudget til opgaven. Implementeringen af indsatskataloget i 2015 giver anledning til at samle udførelse, dokumentation og styring af sundhedslovsydelser i en enhed med en 9

35 fast budgetramme, frem for som nu en opdeling i visitation, hjemmepleje, private leverandører og ydelsesafregning på baggrund af foregående år. Erfaringerne fra benchmarking-kommunerne er, at de er selvvisiterende til sygeplejeydelser, og at de har et rammebudget. Overgang til selvvisitation og rammebudget vil, som i benchmarkingkommunerne, være udgiftsneutral, idet visitationsopgaven flyttes til hjemmeplejen. Overgang til selvvisitation og rammebudget betyder, at det ikke vil være muligt at fortsætte med at godkende de private leverandører til sygeplejeydelser, som det er i dag. De eksisterende kontrakter med private leverandører, der leverer sygepleje, vil skulle opsiges. Anbefalingen skal undersøges nærmere. Muligheden for at visitere til pakker af ydelser undersøges (servicelovsydelser), og der foretages eventuelt forsøg med pakkevisitering. I den forbindelse skal et element af kontrol/tillid indtænkes. For Hjemmeplejens vedkommende vil en pakkeløsning kræve et øget fokus på ledelse og kompetencer, men er ikke nødvendigvis mere tidskrævende. For visitatorerne vil pakkevisitering udfordre kravet om at bevillinger skal indeholde en konkret beskrivelse af visiterede ydelser. Det skal undersøges om, og hvordan der kan foretages besparelser (servicereduktioner) på enkelte ydelser i pakker, og hvordan der kan arbejdes med rehabilitering. Kommunen benytter udbudsmodellen til udvælgelse af leverandører. Der er i dag 8 leverandører af hjemmehjælpsydelser udvalgt efter godkendelsesmodellen. Antallet af ansøgninger fra leverandører om godkendelser er stigende grundet hårdere konkurrence i andre kommuner, som benytter udbudsmodellen. Ansøgningerne giver store administrative udfordringer; borgergrundlaget for den enkelte leverandør er lille og udvikling og samarbejde er vanskeligt. Dertil kommer, at der vil være færre ydelser=mindre indtjening, hvis sygeplejen som anbefalet ovenfor bliver selvvisiterende. De fleste benchmarkingkommuner har allerede eller ønsker at gennemføre udbud. 2.7 Hjemmeplejeydelser (alle typer) Det konkluderes at: Antallet af leverede hjemmeplejeydelser og antallet af borgere, der modtager hjemmepleje er relativt uændret i de senere år. Der er sket et lille fald i antal leverede timer, d.v.s. timer leveret af Hjemmeplejen og af de private leverandører, fra timer i 2013 til i Den kommunale andel af leverede timer er faldet fra 90% til 87% 2.8 Hjemmehjælpsydelser (praktisk hjælp og personlig pleje) Det konkluderes at: Antal leverede timer og ydelser er faldet markant fra 2014 til 2015, fra timer i 2014 til i Det skyldes til dels, at fire ydelser i starten af 2015 blev omkategoriseret fra personlig pleje til sygepleje som følge af implementeringen af nyt indsatskatalog for sygeplejeydelser. Dernæst er hverdagsrehabilitering blevet mere udbredt i løbet af Det har antagelig haft betydning for antallet borgere og timetallet, at flere borgere lærer at klare en del opgaver selv eller bliver helt selvhjulpne. 2.9 Sygeplejeydelser Det konkluderes at: Antal leverede timer til sygepleje er steget markant: Fra timer i 2014 til timer i Samtidig er antal leverede ydelser steget fra til

36 Stigningen skyldes primært en række ændringer, som udspringer af indsatskataloget for sygeplejeydelser, som blev indført i 2015: Der er sket en omkategorisering af fire konkrete ydelser fra personlig pleje til sygepleje ; dokumentationstid vedrørende sygeplejen bliver nu registreret som en del af ydelserne, hvorved leveret tid blevet længere; flere kortvarige ydelser, som ikke er tids- eller prissatte registreres nu (før blev de ikke registreret); sammenlægning af tre ydelser, som før havde forskellig minuttal, men som nu er samlet i én ydelse med ét minuttal; flere sygeplejeydelser varetages formentlig af sundhedsassistenter og -medhjælpere. Disse faktorer bør undersøges nærmere, inden der kan konkluderes endegyldigt om indsatskatalogets effekt Rehabiliteringsydelser Det konkluderes at: Der er ikke sket nævneværdige ændringer i niveauet for rehabiliteringsydelser fra 2013 til Niveauet er på til leverede timer årligt, med en stigende tendens i Velfærdsteknologi Det anbefales at: Kommunen har fortsat fokus på velfærdsteknologi. Kommunen holder sig fortsat opdateret om ny og velafprøvet velfærdsteknologi og søger stadig at fremme anvendelsen heraf, dels af hensyn til borgeren selv, af hensyn til arbejdsmiljøet og af hensyn til effektiviseringspotentialet Afregningsmodel Det konkluderes at: Helsingørs afregningsmodel som den eneste blandt benchmarkingkommunerne benytter leverede ydelser som grundlag for afregning af leverandørerne. De fleste af landets kommuner afregner efter visiteret tid. Det anbefales at: Der afregnes efter visiteret tid. Det undersøges nærmere, hvorvidt afregning bør ske efter visiteret tid. I dag kan leverandøren selv udføre ydelser, som ikke er visiteret, uden at orientere myndigheden. Myndigheden kan ikke kontrollere forbruget af ikke visiteredeydelser hos borgeren. Afregning efter visiteret tid giver en mere troværdig sammenhæng mellem den tilsigtede/visiterede ydelse og den betaling der sker til leverandøren, kommunal såvel som privat. Ulemperne ved visiteret tid er imidlertid, at der ikke betales for akutydelser eller hvis borgeren er fraværende. Afregning efter visiteret tid er en forudsætning, hvis der ønskes afprøvning af visitering til pakker. Timeprisberegning revurderes. Det bør undersøges, om det er formålstjenligt at fastlåse timepriser og ydelsers minuttal på et aftalt niveau, hvorved behovet for en årlig genberegning af ydelsespriser bortfalder. Den årlige genberegning er administrativ tung. Timepriser bør fremover kun reguleres med den almindelige løn- og prisfremskrivning. Ydelsernes minuttal kan revideres, enten efter drøftelse mellem Center for Sundhed og Omsorg og lederen af hjemmeplejen (mindre justeringer), eller efter de politiske prioriteringer (større ændringer). Ophør af registrering af start-/stop tider. Ved at fastlåse timepriser og minuttal bortfalder behovet for at registrere start- og stop tid hos borgeren, hvilket er en arbejdsmæssig lettelse for hjemmeplejens ansatte. 11

37 3. Om hjemmepleje Alle borgere i Helsingør kommune kan få hjemmepleje. Plejen kan gives i form af praktisk hjælp, personlig pleje eller sygepleje. Der kan også gives rehabiliteringsydelser, så borgerne bliver i bedre stand til at klare sig selv i eget hjem. Tilbuddene tager udgangspunkt i borgerens funktionsevne og individuelle behov for hjælp, hvilket vurderes af kommunens visitatorteam. Visitatorteamet anvender kommunens politisk vedtagne kvalitetsstandarder foruden serviceloven og sundhedsloven som retningslinjer ved tildelingen af ydelser. Ca borgere får en eller anden form for hjemmepleje. De fleste ydelser (60%) gives i kategorien personlig pleje, hvor bad, toiletbesøg og personlig pleje er de mest almindelige ydelser. Borgerne kan vælge, om de vil have hjælpen udført af den kommunale leverandør, Hjemmeplejen eller af en privat leverandør, som er godkendt af kommunen. Der er 8 godkendte leverandører i Helsingør. Hjemmeplejen består af 8 distrikter foruden et natteam og et akutteam samt en administrativ enhed. Der er ca. 400 personer beskæftiget i Hjemmeplejen, hvoraf ca. 370 er direkte beskæftiget med leveringen af plejeydelser. De fleste medarbejdere er social- og sundhedsmedhjælpere (51%), social- og sundhedsassistenter (22,8%) eller sygeplejersker(12,8%). Derudover er der beskæftiget 22 visitator. Udgiften til den kommunale hjemmepleje er ca. 144 mio. kr. årligt, mens udgiften til private leverandører er 23 mio. Udgifterne fordeler sig med 61% til personlig pleje, 28% til hjemmesygepleje og 10% til praktisk hjælp. Kommunens tilbud på plejeområdet omfatter udover Hjemmeplejen og de private leverandører også kommunens 7 plejehjem, Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter samt et antal midlertidige pladser. Den samlede udgift til disse udførende enheder er ca. 450 mio. kr. årligt. Budgettildelingen fra kommunen til plejeområdet sker via Myndigheden, som er en administrativ enhed under Center for Sundhed og Omsorg. Tildelingen fra kommunen følger den demografiske udvikling og reguleres en gang om året i forbindelse med budgetvedtagelsen. Fra Myndigheden kanaliseres budgetmidlerne videre ud til de udførende enheder. For Hjemmeplejens, plejehjemmenes og HRTs vedkommende er midlerne reelt lagt permanent ud i enhederne, d.v.s. i hjemmeplejens distrikter og i de enkelte plejehjem/hrt. For Hjemmeplejen og plejehjemmene gælder, at hvis de henover året leverer flere ydelser end forventet, reguleres deres budgetter op, og de modtager flere midler fra Myndighedens konto. Alternativt, hvis de leverer færre ydelser, afleverer de midler tilbage til Myndigheden. For de private leverandører gælder, at de modtager en kontant betaling fra Myndigheden hver måned for de ydelser, de leverer. Budget- og betalingsstrømme kan illustreres således: Kommunen Myndigheden (Betalingsenhed under Center for Sundhed og Omsorg) HRT (24 mio.) Hjemmeplejen (144 mio.) Private leverandører (23 mio.) Plejehjem (258 mio.) 12

38 Som det fremgår af illustrationen, er der en vis sammenhæng mellem de midler, som kommunen anvender på de forskellige områder hhv. Hjemmeplejen, de private leverandører og plejehjemmene. Områderne er forbundne kar forstået på den måde, at hvis kommunen anvender flere midler på det ene område, f.eks. Hjemmeplejen, så anvender den typisk færre midler på plejehjemmene, og vice versa. Udgiftsfordelingen på de forskellige plejetilbud er en følge af kommunens prioriteringer, kvalitetsstandarder og plejekapacitet. 4. Afregningsmodel For at forstå hjemmeplejens økonomi og styringsmæssige udfordringer er det formålstjenligt at starte med en beskrivelse af den afregningsmodel, som styrer området. I Helsingør bliver leverandører af hjemmepleje betalt i henhold til den Aktivitets-Baserede Afregningsmodel (ABA). Modellen, som fungerer i kombination med BUM-modellen, indebærer, at leverandørerne bliver afregnet efter de ydelser, de leverer og som de registrerer i KMD Care systemet. De private leverandører bliver afregnet hver måned med en egentlig betaling, som sker fra myndigheden. For Hjemmeplejens vedkommende sker afregningen ved at Hjemmeplejens budget bliver reguleret i op- eller nedadgående retning afhængig af, om den har leveret flere eller færre ydelser, end der er budgetteret med. Reguleringen sker 2-3 gange årligt. Afregningsmekanismen betyder, at Hjemmeplejen reelt ikke kender sit endelige årsbudget, før året er omme. BUM-model Bestiller-Udfører-Modtager-modellen er et redskab til økonomisk styring af hjemmeplejeområdet. Modellen adskiller kommunens dobbeltrolle som både bestiller og udfører, og gør det muligt for kommunen at udlicitere (dele af) udfører-rollen til private leverandører. I Helsingør varetages rollen som bestiller/myndighed af visitatorteamet, mens rollen som udfører varetages dels af Hjemmeplejen, dels af ni private leverandører. BUMmodellen er en lovpligtig styringsmodel på servicelovs-området men ikke på sundhedslovsområdet. I Helsingør benyttes BUM på begge områder I regnskab 2015 er Hjemmeplejens budget eksempelvis blevet reduceret med kr. i årets løb på baggrund af de registrerede ydelser i KMD Care. Det forventedes, at der skulle leveres ydelser for 147,9 mio. kr., men der blev leveret ydelser for 137,1 mio. kr. Afregningsmodellen indebærer desuden, at Hjemmeplejen løbende hen over året må tilpasse sine lønomkostninger i henhold til det korrigerede budget. Tilpasningsopgaven er en stadig udfordring på grund af trægheden i systemet. Dels tager det tid, før ændringer i aktivitetsniveauet bliver opdaget, og dernæst gør ansættelsesforhold og opsigelsesvarsler, at det tager tid at tilpasse medarbejderstaben. 4.1 Timepriser To faktorer anvendes til at beregne ydelsespriserne: Timepriserne og Ydelsernes minuttal. Timepriserne beregnes hvert år for en række overordnede ydelseskategorier. I 2015 var priserne: 1. Personlig pleje dagtid kr. 2. Personlig pleje dagtid i weekend 478 kr. 3. Personlig pleje aften 437 kr. 4. Praktisk hjælp 351 kr. 5. Hjælp til 82 a dag 381 kr. 6. Hjælp til 82 a dagtid i weekend 478 kr. 7. Hjælp til 83 a aften 437 kr. 8. Hjemmesygepleje dag 574 kr. 13

39 9. Hjemmesygepleje aften 464 kr. 10. Hjemmesygepleje nat kr. Formlen for timeprisberegningen er: Timepris Samlede hjemmeplejeudgifter i 2014 = = Afregnet tid 2014, alle ydelser (timer) = 440 kr. Timeprisen på 440 kr. er en gennemsnitlig timepris for alle ydelseskategorier under et. Som det fremgår, indgår den samlede udgift til drift af hjemmeplejen i beregningen, d.v.s. løn, ledelse, ejendomsudgifter, transportudgifter, plejeartikler og lignende. Udgifter til Akut-team og udviklingssygeplejersker holdes dog udenfor beregningen, idet de har et særskilt rammebudget. Til beregning af timeprisen for eksterne leverandører indgår desuden et beløb til overhead i timeprisberegningen. I 2015 var den gennemsnitlige eksterne timepris for alle kategorier 450 kr. Timeprisen for de enkelte ydelseskategorier, som benyttes til at afregne med, beregnes på tilsvarende vis, f.eks. timeprisen for kategorien Praktisk hjælp: Timepris, praktisk hjælp = Udgifter, praktisk hjælp Afregnet tid, praktisk = hjælp = Ydelsespriser Den anden faktor, som benyttes til beregning af ydelsespriserne, er ydelsers minuttal. Prisen for ydelsen Rengøring 3 beregnes således på denne måde: Ydelsespris, Rengøring 3 = Timepris, praktisk hjælp x vejl. minuttal for Rengøring 3 = Kr.351 x 75,65 min. = kr Vejledende minuttal Alle ydelser er normeret til at tage en bestemt tid: Det vejledende minuttal. Den enkelte ydelses minuttal beregnes hvert år på grundlag af det foregående års komme- og gå-tider, som hjemmehjælperne registrerer på deres PDA, når de ankommer til og forlader borgerens hjem. Lederen af Center for Sundhed og Omsorg har den endelige afgørelse mht. ydelsernes minuttal. 4.4 Leverede ydelser Det var oprindeligt hensigten, at hjemmeplejen skulle afregnes efter leverede ydelser, d.v.s. de ydelser, som borgeren faktisk modtog. Men det forudsætter dels at alle hjemmeplejere har en fungerende PDA, dels at PDA erne anvendes ens og universelt. Eftersom disse forudsætninger ikke er indfriet fuldt ud, er det i praksis de disponerede ydelser, som danner grundlag for afregningen. En borger kan f.eks. være visiteret til et besøg med tre ydelser; en forflytning, en rengøring og en personlig hygiejne. Distriktets disponent trækker via CARE-systemet ydelserne over i et disponeringsmodul, sådan at besøget bliver skemalagt i den udførende medarbejders PDA. I PDAen vil de tre ydelser hver især stå opført med deres vejledende minuttal. Det er disse ydelser, hjemmeplejen afregnes efter. Det faktiske besøg kan tage længere eller kortere tid end det vejledende minuttal, hvilket ikke har betydning for afregningen. Der afregnes også for ikke-leverede ydelser, hvis borgeren aflyser samme dag. Hvis en ydelse ikke bliver leveret under besøget, eller hvis der leveres en ikke-planlagt ydelse, ændres 14

40 afregningsgrundlaget derimod. Både den kommunale hjemmepleje og de private leverandører kan på stedet bevilge ekstra ydelser, f.eks. akutydelser. Der er fordele og ulemper ved den nuværende afregningsmodel ud fra leverede ydelser: Tabel 2: Fordele og ulemper ved afregningsmodel baseret på leverede ydelser Fordele Ulemper Hjemmeplejen Der følger altid betaling med de leverede (disponerede) ydelser Der følger betaling med til de leverede akutydelser og ekstraydelser beregninger Større sikkerhed for at borgeren modtager den pleje, vedkommende er visiteret til, ved at ydelserne disponeres og afregnes Med faste ydelsespriser er der fleksibilitet for hjemmeplejeren til at levere ydelserne på kortere eller længere tid, uden at der skal holdes regnskab med det/uden at det ændrer afregningsprisen Myndigheden Leverandørerne kan ikke tjene penge ved at gøre besøgene længere Modellen er nem at administrere, idet der kun budgetreguleres ved budgetrevisionen overfor Myndigheden Visitator skal ikke justere den visiterede tid Afregningsmodellen er kompleks på grund af de mange elementer og Timepriser/ydelsespriser foreligger først et godt stykke inde i budgetåret Timepriserne/ ydelsespriser, kan variere meget fra år til år. Det endelige budget kendes først, når ydelserne er leveret/når året er gået Myndigheden har ingen styring på, hvad der bliver ABA afregnet over for leverandørerne 4.5 Alternative afregningsmodeller De fleste kommuner benytter en afregningsmodel, som afregner efter visiteret tid frem for leverede ydelser. Det gælder også de fleste benchmarkingkommuner i denne undersøgelse. Andre kommuner afregner efter leveret tid, og endelig har nogle kommuner en fast budgetramme, der som udgangspunkt skal overholdes uanset plejemængden. Det gælder f.eks. Hørsholm Kommune. Fordelen ved den sidste model er, at der er en forholdsvis stor budgetsikkerhed. Til gengæld har udførerenheden en øget usikkerhed på grund af udsvingene i aktivitetsniveauet. Nogle kommuner visiterer desuden i pakker og afregnes på samme vis. En variation af den aktivitetsbaserede afregningsmodel er en delvis ABA-model, hvor hjemmeplejen har et fast budget til ledelse, administration, ejendomsudgifter o.lign., og der kun afregnes for udgifter, der er direkte relateret til plejen. En sådan model anvendes i Fredensborg. Fordele og ulemper ved den mest anvendte afregningsform, visiteret tid, er følgende: Tabel 3: Fordele og ulemper ved afregningsform baseret på visiteret tid Fordele Ulemper Hjemmeplejen Der følger altid betaling for tiden til de visiterede ydelser Hjemmeplejen får betalt for den visiterede tid uden at skulle disponere fuldstændigt detaljeret Afregningen er ikke afhængig af, at ydelserne er disponerede Akutydelser og ekstraydelser indgår ikke i den visiterede tid. Det skal derfor afklares, om og hvorledes disse ydelser afregnes Mindre sikkerhed for at leveringerne registreres og 15

41 Myndigheden Myndigheden har føling med forventede udgifter til leverandørerne Afregningen sker ud fra myndighedens egen registrering i visitationen At Myndigheden kan følge og styre forbruget og foretage nødvendige justeringer/besparelser dokumenteres korrekt Myndigheden har ingen sikkerhed for at de visiterede ydelser leveres Komplekst at beregne betaling for visiterede ydelser, som er sat i fravær, men hvor tidsfristen for borgerens fravær er så kort, at leverandøren skal have betalt, som om ydelsen var leveret En alternativ afregningsform til visiteret tid er leveret tid. Endelig kan der afregnes efter pakker, hvilket naturligvis forudsætter, at der også visiteres til pakker og afregnes efter visiteret tid. Fordele og ulemper ved disse alternative afregningsformer er beskrevet i Bilag 19.4 og Bilag Sammenfattende kan det konkluderes, at der ikke findes en optimal afregningsmodel, som kan tilgodese alle behov og hensyn, både hos visitatorteamet, Hjemmeplejen og administrationen. Hver model har sine fordele og ulemper, og før der træffes endelig afgørelse om en ny afregningsform, bør alle involverede parter gøre sig nøje overvejelser om disse. 5. Økonomi Driften af Hjemmeplejen har de seneste tre år udvist et stigende merforbrug. Det ses ved at Hjemmeplejens udgifter, som primært er lønudgifter, har været større end de indtægter, Hjemmeplejen har genereret, ud fra ydelser den har leveret. Tabel 4: Hjemmeplejens budget og forbrug Hjemmeplejen Korr.Budget** Forbrug Merforbrug * Korrigeret budget er lig værdien af Hjemmeplejens leverede ydelser **Akutteamet har fast rammebudget og er ikke inkluderet i oversigten Som det fremgår af ovenstående tabel, er merforbruget steget markant, fra at udgøre 1,1% af det korrigerede budget i 2013 til at udgøre 5,6% i En del af merforbruget kan som tidligere nævnt forklares med den forsinkelse, der er i Hjemmeplejens afregningsmodel, og som betyder, at hjemmeplejen løbende får sit budget korrigeret på grundlag af allerede leverede ydelser. I den tid, det tager at tilpasse medarbejderstaben til et faldende aktivitetsniveau, må Hjemmeplejens distrikter afholde lønudgifter for medarbejdere, den ikke længere har behov for. På samme tid kan der i andre distrikter være perioder med spidsbelastning, som gør, at det er nødvendigt at indkalde vikarer, egne eller eksterne. Selv om distrikterne til en vis grad benytter hinandens ledige ressourcer, kan det ikke undgås. Men selv hvis man tager disse forhold i betragtning, er stigningen i merforbruget bemærkelsesværdig. Det bør derfor undersøges, om andre faktorer også gør sig gældende, og i den forbindelse er det relevant at se på, hvordan Hjemmeplejen er indrettet organisatorisk og hvordan den daglige drift bliver afviklet. Det bør klarlægges, om der er områder, som skaber megen hvid tid, d.v.s. ikke-borgerrelateret og dermed ikke-afregningsmæssig tid i 16

42 Hjemmeplejen. Det undersøges nærmere i efterfølgende kapitel 15 om Hjemmeplejens øvrige portefølje. 5.1 Sammenligning med andre kommuner På baggrund af det konstaterede merforbrug er det relevant at se på, hvordan Helsingørs udgiftsniveau falder ud i sammenligning med andre kommuner. Resultatet af benchmarkinganalysen er vist i følgende diagram: Kr. i 2016 niv Diagram 1: Hjemmeplejeudgifter (servicelov) pr. indbygger, kommunal OG private leverandører Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Diagram 1 viser, at Helsingørs udgifter til hjemmepleje efter serviceloven med kr. pr. indbygger er på niveau med Brøndby (2.591 kr.), under Hørsholm (2.866 kr.) og noget over Tårnby (2.099 kr.), Herlev (1.648 kr.) og Fredensborg (1.599 kr.). Dermed ligger Helsingør i den høje ende. Denne konstatering ligger i logisk forlængelse af, at Helsingør har et relativt højt serviceniveau på hjemmeplejeområdet til sammenligning med landets øvrige kommuner. I KØFs nøgletalsrapport fra 2016 ligger Helsingør blandt de 14 kommuner, som visiterer flest timer pr. uge til modtagerne. Helsingør visiterer ca. 4,5 timer/uge, hvor højst placerede kommune, Glostrup visiterer ca. 2,5 timer/uge. I KØFs analyse ligger Helsingør og Fredensborg på samme, høje niveau på visiteret tid pr. borger, men Fredensborg løser, som det fremgår af ovenstående, opgaven for betydeligt færre midler. Mulige forklaring er, at Fredensborg har mindre vejtid, idet medarbejderne møder direkte ind hos den 1. borger frem for på basen. Fredensborg har også markant lave sygefravær end Helsingør. Andre forklaringer kan findes i forskellig konteringspraksis eller i den daglige afvikling af arbejdet. Ledelses- og administrationsudgifter pr. indbygger er nogenlunde ens i de to kommuner, så forklaringen ligger ikke der. 5.2 Sygeplejeudgifter Sammenligner man benchmarkingkommunerne på sygeplejeudgifter, er billedet anderledes. Her er Helsingør den billigste kommune. 17

43 kr. i 2016 niv. Diagram 2: Sygeplejeudgifter pr. indbygger Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Diagrammet viser, at udgifterne til sygepleje er stabile eller svagt faldende i alle kommuner undtaget Brøndby, hvor udgiften er over dobbelt så stor som i de andre kommuner og samtidig stigende. At udgifterne til sygepleje er uændret i Helsingør i de seneste tre år, understøtter ikke den fornemmelse der har været blandt medarbejdere på området om, at det nye indsatskatalog på sundhedslovsområdet har medført flere udgifter til hjemmesygepleje. Det ses ikke på udgifterne, hverken i Helsingør eller i benchmarkingkommunerne. I senere kapitel 13 om Sygeplejeydelser vil denne konklusion blive udbygget. 5.3 Plejehjemsudgifter En sammenligning, som også er relevant for at forstå kommunernes udgiftsniveau på hjemmeplejeområdet er plejehjemsudgifterne. Lave udgifter på hjemmeplejeområdet kan som tidligere nævnt dække over, at udgifterne blot er flyttet over på plejehjemsområdet: kr. i 2016 niv. Diagram 3: Plejehjemsudgifter pr. indbygger Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Sammenligningen viser, at Helsingør ligger i den lave ende mht. udgifter til plejehjem. Kun Tårnby er lavere. Tårnby hørte også til den laveste halvdel på hjemmeplejeområdet. Brøndby er højst på plejehjemsudgifter efterfulgt af Hørsholm, og disse to kommuner var også højst på hjemmeplejeudgifter. Tallene viser altså, at det er muligt at have et højt udgiftsniveau på både den ene og anden type ældreomsorg. Og modsat er det også muligt at have et lavt udgiftsniveau på begge områder, som illustreret ved Tårnbys eksempel.. 18

44 5.4 Fordelingen af udgifter til kommunal og privat leverandør I følgende to diagrammer vises, hvordan kommunernes udgifter til servicelovsydelser fordeler sig på hhv. den kommunale leverandør og de private leverandører. Diagram 4: Hjemmeplejeudgifter (servicelov) pr. indbygger, kommunal leverandør kr. i 2016 niv Brøndby FredensborgHelsingør Herlev Hørsholm Tårnby Diagram 5: Hjemmeplejeudgifter (servicelov) pr. indbygger, private leverandører kr. i 2016 niv Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby På baggrund af diagram 4 og 5 ovenfor er de private leverandørers andel af hjemmeplejen (servicelovsydelser) udregnet i følgende tabel: Tabel 5: Private leverandørers andel af hjemmeplejeudgifter (servicelov) Kommune Brøndby 20% 18% 18% Fredensborg 23% 23% 23% Helsingør 16% 16% 16% 19

45 Herlev 29% 26% 25% Hørsholm 26% 26% 27% Tårnby 30% 15% 6% Tabellen viser, at Hørsholm, hvor private leverandørers andel af hjemmeplejen er højst med 27%, har det højeste udgiftsniveau pr. indbygger. I Tårnby, hvor de private leverandørers andel er faldet markant de seneste tre år, er udgiftsniveauet til gengæld steget. Fredensborg og Herlev, som begge har en privatandel på 23-25% har et udgiftsniveau betydeligt under Helsingørs, som har en privatandel på kun 16%. Disse data peger i forskellige retninger, og dermed kan de ikke understøtte den fremherskende tese om, at kommunerne kan spare ressourcer ved at udlicitere hjemmeplejen. 5.5 Udgifter til 0-64 årige modtagere I de senere år har der været fokus på kommunernes udgifter til hjemmepleje til de 0-64-årige. I en undersøgelse fra januar 2016 har KL således afdækket, at Helsingørs andel af hjemmeplejemodtagere i denne aldersgruppe dels er større end i Hovedstadsregionen og i landet som helhed, dels at andelen er steget siden Budgetanalysen har undersøgt benchmarkingkommunernes andel af 0-64 årige, som modtager hjemmepleje for at se, om der her kan være en forklaring på det højere udgiftsniveau i Helsingør. Diagram 6. Andel af 0-64 årige, som modtager hjemmepleje, % 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% ,2% 0,0% Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Sammenligningen viser, at i de kommuner, som har en stor andel af borgere i alderen 0-64 år, er der også et relativt højt udgiftsniveau (afsnit 5.1). Det gælder således Brøndby og Helsingør, som ligger i den udgiftstunge ende, mens Fredensborg og Tårnby har en lille andel, og også har et lavere udgiftsniveau pr. indbygger. Denne observation påviser ikke nødvendigvis en direkte årsagssammenhæng, men tallene er tankevækkende, og peger muligvis i retning af at der skal sættes mere forebyggende ind for denne gruppe af yngre hjemmeplejemodtagere, og at der skal satses på tiltag, som kan gøre gruppen mere selvhjulpen, f.eks. gennem rehabilitering. 6. Hjemmeplejens organisation, daglig drift og fysiske organisering Hjemmeplejens organisation 20

46 Helsingør Kommunes Hjemmepleje er organiseret i: 8 dag/aften grupper (dagbemanding leder, koordinator, disponent, hjælpere/assistenter/sygeplejersker, aftenbemanding - hjælpere/assistenter), aftensygepleje, nattevagt samt Akutteam (sygeplejersker dag/aften). Akutteam og natsygeplejerske servicerer hele centret/kommunen En administration (personalekonsulent, adm. medarbejder, bogholder/sekretær, økonomikonsulent, pedel, leder af Hjemmeplejen) Fælles funktioner (uddannelseskonsulent, udviklingssygeplejerske, forflytningsterapeut, sårsygeplejerske, kontinenskoordinator) Hjemmeplejens ledelse består af: Leder af Hjemmeplejen, som også er leder af administrationen. Leder af Hjemmeplejen har totalrammeansvar. Distriktsledere for hver af grupperne, incl. Akutteam, aftensygepleje og nattevagt i alt 9 distriktsledere. Distriktslederne har ansvar for ressourcestyring i egen gruppe, personaleansvar og den daglige drift. 6.1 Daglig drift Udover distriktslederen varetages den daglige drift - koordinering og vagtplanlægning af en fuldtids koordinator i hver gruppe i alt 10 koordinatorer. Daglig disponering varetages derudover af en gruppedisponent i hver af de 8 dag/aften grupper. Den aktivitetsbaserede afregning (ABA for leverede ydelser) udgør Hjemmeplejens budget, udover rammebudget på Akutteam og udviklingssygeplejersker. Dvs. at funktioner som ledelse, administration, specialistfunktioner, m.m., ikke afregnes direkte i ABA, men indgår i timeprisberegningen det efterfølgende år. Samlet set anslås disse opgaver at udgøre 63,3 årsværk. Heraf 23,4 årsværk kompenseres fra puljer eller er rammebudgetteret 5,6 årsværk er administration, inkl. leder af hjemmeplejen 21

47 9 årsværk er distriktsledere. Funktionernes art og omfang fremgår af Bilag Sammenlignet med benchmarkingkommunerne har et distrikt i gennemsnit indbyggere. Det betyder at Helsingør Hjemmepleje vil kunne gå ned til 6-7 distrikter. Der er dog forhold som demografi, sundhedstilstand, kommunens areal og landdistrikter, mv., der vil have indflydelse på det optimale antal distrikter. Budgetanalysen og flere andre udviklingstendenser bl.a. i ledelse, og nødvendigheden af sammenhængskraft, peger imidlertid i retning af væsentlig færre grupperinger. Ved færre grupperinger vil der være brug for tæt ledelse i en anderledes ledelsesstruktur, der måske medfører 2 ledere pr. gruppering. Udviklingen i borgernes behov for sygepleje og match af medarbejdernes kompetencer med disse behov peger i retning af strukturer, hvor der lettere kan udveksles personale og kompetencer og hvor der således ikke er for små grupperinger. Eksempelvis i aftenvagten, som i dag går ud fra det enkelte distrikt. Det konkluderes derfor, at Helsingør Hjemmepleje kan minimere antallet af lederstyrede grupperinger, og opnå en synergieffekt som følger heraf. Dels på koordination og dels på planlægning og udveksling. 6.2 Hjemmeplejens fysiske organisering Hjemmeplejen er fordelt på følgende lokaliteter: Tabel 6: Hjemmeplejedistrikter, ejendomsudgifter, ruter, areal, medarbejdere og brugere 22

48 Distrikt 1 Hornbæk Sauntevej L /5 12/9 77/ Nordvest Gurrevej 37 B 804 L /5 7/11 50/ Areal. Hektar Eje / Leje Ejd.udgifter* Bygningskvm Pris/kvm Antal ruter dag/aften Dag bil/cykel Gns. vejtid pr dag- /aftenrute (minutter) Antal medarbejdere ** Antal brugere Vest 690 L /5 5/17 35/ Sydøst Montebello Gurrevej L /5 6/13 30/ Centrum Hamlet Kronborgvej 1C 644 E /7 5/19 40/ Syd Vapnagård Folehaven L /5 3/17 15/ Snekkersten Klyveren L /5 8/12 35/ Espergærde Strandhøj Gylfesvej 17D 512 E /5 6/14 30/ Aftensygeplejerske Montebello Gurrevej 92 A L Natteam Montebello L 0 Akutteam Montebello L 0 I alt /42 52/ / Der henvises til vedhæftede kort over distriktsinddeling *Omfatter husleje, vand, varme, el, renovation, forsikring, vedligeholdelse og øvrige ejd. udgifter. Distrikterne i Centrum og Espergærde samt enhederne på Montebello ligger i kommunale ejendomme og har derfor ikke huslejeudgifter. **Antal medarbejdere + elever/studerende Hjemmeplejens administration ligger som en separat del af Plejehjemmet Montebello på Gurrevej 92A. Akutteam, aftensygepleje og nattevagt har ligeledes fælles grupperum som en del af administrationen på Montebello. I ovenstående oversigt er anført de enkelte enheders ejendomsudgifter, herunder husleje og forbrugsudgifter (2015-forbrug). Den samlede udgift i 2015 var på 1,585 mio. kr. Udgiften har været stabil på dette niveau i en årrække. Vejtid, transportudgifter og transportmidler Vejtid udgør en ikke uvæsentlig del af en vagt. Flere områder af kommunen er landområder, som uanset transportmiddel tager tid at komme til. Helsingør Hjemmepleje lægger vejtidsblokke ind i disponeringen, som er den anslåede vejtid for ruten pr. vagt. Denne tid slår sjældent til, og den udfordres af akutte besøg, hjælp hos borgere hvor der skal være 2 hjælpere, mv. Der vil således skulle ansættes omkring en aftenvagt mere på hvert hold i alle grupper, hvis vejtiden skulle være tidstro. De adspurgte benchmarkingkommuner registrerer vejtid mere detaljeret, idet der sættes 5 minutter af til hvert besøg, medmindre besøgene ligger i boligkomplekser. Her afsættes ikke tid. En anden kommune regner det ind i besøget (pakkevisitation) med et tillæg af minutter. Det anbefales, at der tages stilling til hvordan vejtid registreres. Helsingør Hjemmepleje har 46 biler (leasingaftaler). Jf. tabel 6 er der pt. 52 dagbilruter. Medarbejderne skal selv supplere med egen bil og får kørselsgodtgørelse (høj takst). Medarbejderne kan dog ikke afkræves eget køretøj, men kørekort. Medarbejderne stiller selv cykel til rådighed og får cykelgodtgørelse pr. indberettede kilometer. En cykelrute kan være højst 20 km lang, men er typisk under 10 km med afvigelser op til ca. 15 km. 23

49 Cykel og bil er også transportmidlerne i benchmarkingkommunerne. Her må medarbejdere også supplere med egen bil i forskelligt omfang. Enkelte kommuner Fredensborg og Hørsholm har købt et antal el-cykler. De er væsentlig billigere en leasingafgift og benzin. Det anbefales at analysere muligheden for brug af el-cykler yderligere. En evt. beslutning om indførelse af el-cykler, som transportmiddel, vil skulle ses sammen med fremtidig organisering i færre og større grupperinger. Det vil få en konsekvens for vejstrækninger og dermed for bilruter og el-cykelruter. Illustration 1: Hjemmeplejedistrikterne i Helsingør Kommune 1 I 2015 er Gr.15 Ålsgårde blevet nedlagt og delt mellem Gr.6 Centrum og Gr. 3 Nordvest Der har i 2015 været peget på placering af grupper i nedlagte daginstitutioner, hvilket imidlertid er blevet fravalgt, idet institutionerne har skullet sælges. Det kan indenfor Projekt Arealoptimering undersøges, om nogle af hjemmeplejegrupperne kan placeres i andre kommunale bygninger, f.eks. plejehjem, skoler eller fritidshjem. Hidtil er idéerne imidlertid strandet, dels på grund af pladskravet alle distriktets medarbejdere skal kunne mødes i et større lokale - dels på grund af kravet om at arbejdspladsen skal kunne aflåses som følge af personfølsomme oplysninger i kontoret. Endelig kan det undersøges om nogle af grupperne kan placeres i andre lejemål, som er mere tidssvarende og billigere. I det omfang grupperne ønskes flyttet, skal der afsættes midler til retablering ved fraflytning og bygningstilpasning i de nye lokaler. Indtil videre er der ikke lavet konkrete beregninger. 24