Dagsorden Handicaprådet

Transkript

1 Dagsorden Handicaprådet Mødedato: Mandag den 13. juni 2016 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Haldis Glerfoss (Ø) Duygu Ngotho (A) Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Hanne Olsson-Dragø Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt Deltagere: Fraværende: Karl Vilhelm Nielsen Hanne Olsson-Dragø Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Orienteringssag: Besøg af Borgerrådgiveren Høringssag: Effektiviseringsforslag som følge af budgetanalyse af hjemmeplejen Beslutningssag: Procedure for opfølgning på allerede beviligede ydelser efter servicelovens 97 og Beslutningssag: Handicaprådets engagement i Special Olympics Orienteringssag: Betaling for rengøring i botilbud Orienteringssag: Fastsættelse af rådighedsbeløb for borgere i botilbud, krisecentre og 110-boformer Beslutningssag: Behov for kontakt til politiske udvalg Orienteringssag: Kommende sager og udeståender Meddelelser og eventuelt...16 Bilagsliste...17

2 Handicaprådet Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Formandsskabet indstiller at dagsordenen godkendes.

3 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Besøg af Borgerrådgiveren Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/12618 Handicaprådet Sagsfremstilling Borgerrådgiverfunktionen i Helsingør Kommune blev oprettet i 2012, og Peter Korsgaard har varetaget funktionen som borgerrådgiver siden maj Formålet med borgerrådgiverfunktionen er at sikre øget retssikkerhed for borgeren i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed samt at styrke dialogen mellem borgerne og Helsingør kommune. Helsingør Kommunes Borgerrådgiver, Peter Korsgaard, besøger Handicaprådet og fortæller om arbejdet som borgerrådgiver i Helsingør Kommune. Indstilling Formandsskabet indstiller, at orientering foretages.

4 Handicaprådet Mødedato Side Høringssag: Effektiviseringsforslag som følge af budgetanalyse af hjemmeplejen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/12579 Handicaprådet Socialudvalgets dagsordenspunkt Budgetanalyse af hjemmeplejen endelig rapport Svar på kommissoriets spørgsmål om hjemmeplejen Kvalitetsstandarder for benchmarkingkommunerne personlig pleje bad og praktisk hjælp rengøring og Kvalitetsstandard praktisk hjælp og støtte Helsingør Kommune Sagsfremstilling Socialudvalget orienteres på sit møde den 7. juni 2016 om den gennemførte budgetanalyse af hjemmeplejen. Budgetanalysen har resulteret i 5 effektiviseringsforslag og 1 servicereduktionsforslag, der indgår i det samlede prioriteringskatalog i forbindelse med kommende budgetforhandlinger. Socialudvalgets dagsordenspunkt er tilknyttet som første bilag til denne sag. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at Handicaprådet afgiver høringssvar.

5 Handicaprådet Mødedato Side Beslutningssag: Procedure for opfølgning på allerede beviligede ydelser efter servicelovens 97 og 100 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/12711 Handicaprådet Principafgørelse C Ombudsmandens udtalelse Sagsfremstilling Medlemmer af Handicaprådet er blevet bekendt med, at Helsingør Kommune i sin årlige opfølgning på ledsagerordning til borgere med synshandicap ved flere lejligheder tager udgangspunkt i en flere år gammel principafgørelse fra Ankestyrelsen, når det skal vurderes, om borgere, som allerede i flere år har været tilkendt ledsagerordning, fortsat er berettiget til ledsagerordning jf. 97. Det drejer sig om Ankestyrelsens afgørelse C Vi er også bekendte med, at mindst en borger på denne baggrund er blevet frataget bevillingen til ledsagerordning, efter at have haft bevillingen i 10 år. Handicaprådet har dog ikke været præsenteret for en politisk beslutning om at ændre på serviceniveauet siden seneste høring af kvalitetstandarden til 97. I de forslag til servicereduktioner, som Socialudvalget skal behandle på sit møde 7. juni, ligger ligeledes et forslag om genvurdering af bevillingerne hos borgere, som nu er tilkendt merudgiftsydelse jf. Servicelovens 100, idet man anfører, at nogle borgere vurderes ikke længere at være berettiget til denne ydelse. Helsingør Kommune har ikke en kvalitetsstandard for 100, som man kan ændre og derved nedsætte serviceniveauet. Ombudsmanden har behandlet problemstillingen omkring fratagelse af en bevilget ydelse, når borgeren har haft denne i flere år, og ved flere foregående lejligheder af kommunen er vurderet at være omfattet af målgruppen for en sådan ydelse. Ombudsmanden skriver i redegørelsen fra Folketingets ombudsmand Fob frakendelse af merudgiftsydelse bl.a.:... Opfylder myndighedernes afgørelser forvaltningslovens krav til en begrundelse. Jeg mener at det er ganske forståeligt og naturligt at en borger der én gang eller måske endda i en årrække er blevet anset for at være omfattet af personkredsen i servicelovens 100, forventer fortsat at være omfattet af denne personkreds så længe hans eller hendes situation og helbredsmæssige tilstand er uændret (eller forværret). Imidlertid har en borger ikke ifølge lovgivningen et ubetinget krav på i al fremtid at blive anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100 selvom han eller hun én gang eller måske endda i en årrække er blevet det. Myndighederne kan f.eks. have begået fejl da de behandlede borgerens tidligere ansøgning om merudgiftsydelse. Fejl som har ført til at borgeren uden reelt at opfylde betingelserne er blevet tilkendt merudgiftsydelse. I sådanne tilfælde er myndighederne ikke afskåret fra (for fremtiden) at rette op på fejlen. Der kan også være sket en ændring (skærpelse) af lovgivningen eller af administrativ

6 Handicaprådet Mødedato Side 6 praksis. Ændringer som myndighederne måske først bliver opmærksomme på når de ved en genvurdering af den berørte borgers merudgiftsydelse følger op på sagen. Der er dog næppe tvivl om at det kan være utroligt vanskeligt for en borger hvis situation og helbredsmæssige tilstand er uændret (eller forværret), og som igennem længere tid både praktisk og økonomisk har indrettet sig på at modtage merudgiftsydelse, at forstå hvorfor han eller hun med henvisning til at han eller hun nu ikke anses for omfattet af personkredsen i servicelovens 100 ikke længere er berettiget til ydelsen. Tilsvarende gør sig gældende for borgere der selv opfatter deres situation og helbredsmæssige tilstand som uændret (eller forværret). Får borgerne i disse tilfælde ikke en grundig og troværdig forklaring på hvorfor myndighederne ikke længere mener at de er omfattet af personkredsen i servicelovens 100, er det sandsynligt at borgerne vil sidde tilbage med en følelse af vilkårlighed eller af at myndighedernes afgørelser er udtryk for at de bare skiftede mening. Det er baggrunden for at borgere som tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100, men som i forbindelse med en genvurdering af deres merudgiftsbevillinger ikke længere vurderes omfattet heraf, efter min opfattelse har krav på en mere uddybende begrundelse end borgere som ikke tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen, og som meddeles afslag på en ansøgning om merudgiftsydelse. Jeg henviser i den forbindelse til Jens Garde mfl., Forvaltningsret Sagsbehandling (2007), 6. udgave, s. 352 ff, hvor det anføres at hvis parten ud fra sagens omstændigheder må have en særlig forventning, har han eller hun krav på en særlig uddybende begrundelse i tilfælde af afslag. Jeg henviser også til Folketingets Ombudsmands beretning for 2003, s I de tilfælde hvor en borger der ikke tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100, får afslag på en ansøgning om merudgiftsydelse, skal begrundelsen for afgørelsen fremstå som en forklaring på, hvorfor ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at modtage ydelsen. Der kan både være tale om at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af personkredsen, eller at ansøgerens sandsynliggjorte skønnede merudgifter ikke udgør mindst kr. om året. Er der derimod tale om at en myndighed ved genvurderingen af en borgers merudgiftsbevilling når frem til at borgeren ikke længere kan anses for omfattet af personkredsen i servicelovens 100, vil det efter min mening ikke være tilstrækkeligt hvis myndigheden i begrundelsen for afgørelsen om ophør af merudgiftsydelsen kun redegør for, hvorfor borgeren ikke opfylder betingelserne for at blive anset for omfattet af personkredsen. I disse tilfælde må begrundelsen for at være fyldestgørende efter min opfattelse også indeholde en særskilt begrundelse for hvorfor myndigheden i modsætning til tidligere nu vurderer at borgeren ikke er omfattet af personkredsen. Jeg mener at kravet om en særskilt begrundelse kan udledes af forarbejderne til forvaltningsloven hvoraf det fremgår at formålet med forvaltningslovens begrundelseskrav bl.a. er at medvirke til at skabe accept af de afgørelser myndighederne træffer, og styrke tilliden til forvaltningen. Derudover henviser jeg til de betragtninger jeg har anført ovenfor. Den særskilte begrundelse skal fremstå som en forklaring på hvorfor myndigheden ikke længere vurderer at borgeren er omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Begrundelsen bør bl.a. indeholde oplysning om årsagen til at myndigheden har ændret sin vurdering, og eventuelt også hvad der har været udslagsgivende for den ændrede vurdering.

7 Handicaprådet Mødedato Side 7 Det bør endvidere fremgå af begrundelsen hvis det skyldes fejl eller misforståelser at borgeren tidligere er blevet anset for omfattet af personkredsen i servicelovens 100 og tilkendt merudgiftsydelse. Det bør også fremgå af afgørelsen hvis den ændrede vurdering skyldes at der er sket ændringer i lovgivning, administrativ praksis og/eller i kommunens serviceniveau.... Indstilling Formandsskabet indstiller, at Handicaprådet på baggrund af sagsfremstillingen drøfter, om de igangværende opfølgninger på ledsagerordninger, samt den mulige kommende genvurdering af retten til 100 giver anledning til reaktioner fra Handicaprådets side, set i lyset af Ombudsmandens udtalelser.

8 Handicaprådet Mødedato Side Beslutningssag: Handicaprådets engagement i Special Olympics 2018 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11782 Handicaprådet Indledning/Baggrund Handicaprådet har tidligere tilkendegivet ønske om, at ville bidrage til arrangementet, i tilfælde af, at det skulle afvikles i Helsingør. Det er nu offentliggjort, at Special Olympics skal afvikles i Helsingør i maj På den baggrund forelægges sagen Handicaprådet med henblik på en indledende drøftelse af på hvilke måder Handicaprådet. Indstilling Formandsskabet indstiller at Handicaprådet drøfter ønsker til og muligheder for engagement i forbindelse med Special Olympics 2018 i Helsingør.

9 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Betaling for rengøring i botilbud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1187 Socialudvalget Opdateret notat tilbagebetaling opkrævning vedrørende rengøring Indledning/Baggrund Center for Særlig Social Indsats blev kort før jul, i december 2015 opmærksom på, at der kunne være en urigtig praksis for opkrævning af udgifter til rengøring i botilbud efter almenboligloven. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der over 4 møder i januar 2016 og en del hjemmearbejde, klarlagde såvel praksis, som de forventede konsekvenser. I denne sag orienterer Center for Særlig Social Indsats om resultatet af arbejdsgruppens arbejde samt om de tiltag, centeret ønsker/forventer at iværksætte på den baggrund. Centret orienterer ligeledes om de forventede økonomiske konsekvenser, herunder resultatet af BDO s gennemgang af sagen. Områdeleder Mette Rygaard fra Center for Særlig Social Indsats deltager i punktet. Retsgrundlag Servicelovens 161 og bekendtgørelse nr af 27. december Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om betaling for tilbud efter blandt andet servicelovens 83. Der kan imidlertid ikke opkræves betaling for omkostninger til personale ved ydelse af praktisk hjælp i form af blandt andet rengøring. Der kan således alene fastsættes betaling for materialer, der anvendes til udførelsen af hjælpen. På botilbuddene Kronborghus og SPUC (Vinkeldamsvej og Anna Anchers Vej 23-43) har det været praksis siden 2007 at opkræve nogle beboere á conto for rengøring inklusive omkostninger til personale. Proceduren for efterregulering af de faktiske udgifter til materialer var ikke ens på de to tilbud, og det var derfor nødvendigt at klarlægge omfanget af urigtig opkrævning og tilbagebetale de berørte beboere. Administrationen på Kronborghus og SPUC har foretaget beregninger af den hidtidige praksis med angivelse af, hvilke beboere som havde betalt for rengøring inklusive omkostninger til

10 Handicaprådet Mødedato Side 10 personale, uden efterfølgende at have modtaget endelig afregning for de faktiske udgifter til rengørings- og vaskemidler. Beregningerne dækker perioden 2007 til 2015, og er godkendt af Helsingør Kommunes revision BDO. BDO anbefaler i deres notat, at der kun skal ske tilbagebetaling 5 år tilbage i tiden med henvisning til, at kommunen kun har pligt til at gemme bilag i 5 år. Juridisk har man dog foretaget en vurdering i kommunen om at tilbagebetale for perioden Dette gøres ud fra den betragtning, at hverken kommunen eller beboerne har været bekendt med reglerne, hvorfor den almindelige forældelsesfrist suspenderes. Kronborghus skal tilbagebetale i alt kr. til 22 beboere/tidligere beboere. SPUC skal tilbagebetale i alt kr. til 12 beboere/tidligere beboere. Økonomi/Personaleforhold De økonomiske konsekvenser for kommunen bliver som følger: Kronborghus skal tilbagebetale i alt kr. til 22 beboere/tidligere beboere. SPUC skal tilbagebetale i alt kr. til 12 beboere/tidligere beboere. Center for Særlig Social Indsats og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller følgende via budgetrevisionen 30. april 2016: at den samlede udgift for årene , kr. dækkes af kommunekassen at den manglende indtægt i 2016, kr. dækkes af kommunekassen For de kommende år vil den ekstra udgift blive pålagt taksten på tilbuddene. Denne udgift betales af myndigheden for de borgere, hvor Helsingør er betalingskommune. Merudgiften skønnes at blive ca kr. årligt for myndigheden, og kr. årligt for SPUC. Dette vil blive indarbejdet i forbindelse med vedtagelse af budget Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Sagen er sendt til Handicaprådet til orientering. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at orientering foretages.

11 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Fastsættelse af rådighedsbeløb for borgere i botilbud, krisecentre og 110-boformer Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/4416 Socialudvalget Indledning/Baggrund På Socialudvalgsmøde den 15. marts 2016 havde Center for Særlig Social Indsats en beslutningssag på dagsordenen. Centret ønskede, at Socialudvalgets tog stilling til størrelsen af det rådighedsbeløb, som borgerne i Helsingør Kommune som minimum skal have tilbage til personlige fornødenheder, lommepenge, når de har betalt for deres ophold i botilbud, kvindekrisecentre og 110-boformer efter Servicelovens 107, 108, 109 og 110. Socialudvalget ønskede et estimat over de økonomiske konsekvenser, det ville have for kommunen, hvis udvalget godkendte de rådighedsbeløb, som Center for Særlig Social Indsats havde indstillet til godkendelse. Center for Særlig Social Indsats har med denne sag foretaget et økonomisk estimat og vil indstille til, at Socialudvalget vælger mellem to modeller. Områdeleder Mette Rygaard fra Center for Særlig Social Indsats deltager i punktet. Retsgrundlag Serviceloven 107, 108, 109 og 110 og bekendtgørelse nr af , Betaling for botilbud m.v. efter Servicelovens kapital 20 mv. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Foreslået rådighedsbeløb Center for Særlig Social Indsats indstillede på Socialudvalgsmøde den 15. marts 2016 følgende rådighedsbeløb til godkendelse: Enlig under 25 Kontanthjælp/SU Enlig over 25 Kontanthjælp/SU Førtidspensionist Folkepensionist Tillæg pr. barn Foreslået rådighedsbeløb Heraf lommepenge Heraf mad

12 Handicaprådet 1.1. Definition af rådighedsbeløb Mødedato Side 12 Det beløb, som borgeren har tilbage hver måned, efter hun har betalt boligudgifter, servicepakke til botilbud plus de udgifter, som Center for Særlig Social Indsats anerkender, såsom ansvarsforsikring, transport til arbejde eller uddannelse, licens, telefonabonnement, medicin mm Definition af lommepenge Det beløb, som borgeren har tilbage hver måned efter at hun har betalt ovenstående udgifter PLUS mad. 2. Økonomiske konsekvenser Center for Særlig Social Indsats havde, på beregningstidspunktet, 141 borgere på botilbud efter Servicelovens 107, 108, 109 og 110. Heraf modtog 60 borgere kontanthjælp eller SU. De resterende borgere modtager førtidspension enten efter de gamle regler, hvor pensionen er tilkendt før den 1. januar 2003 eller efter de nye regler, hvor pensionen er tilkendt fra den 1. januar 2003 eller efter. 3. To modeller for rådighedsbeløb Center for Særlig Social Indsats har regnet på konsekvenserne af to forskellige modeller, som Socialudvalget skal tage stilling til: Model 1: Socialudvalget godkender Center for Særlig Social Indsats indstilling fra 15. marts 2016, jf. tabellen. Det vil det betyde en merudgift på kr. om året for Helsingør Kommune. Model 2: Socialudvalget vælger at hæve størrelsen af lommepenge for de enlige under 25 år på kontanthjælp fra 600 kr. pr. måned til 1000 kr. pr. måned. Det vil betyde en merudgift på kr. om året for Helsingør Kommune. 4. Beregningsgrundlag I beregningen over de økonomiske konsekvenser har Center for Særlig Social Indsats indregnet: de faktiske boligudgifter i de forskellige botilbud (hvor boligudgiften på det enkelte tilbud ikke har været kendt, har Center for Særlig Social Indsats foretaget et skøn og fastsat disse ud fra en gennemsnitsberegning af de boligudgifter, vi kender på andre botilbud). om borgeren modtager og betaler kost på botilbuddet. andre faste udgifter såsom servicepakke, ansvarsforsikring, medicin, licens, transport mm. Beregningen er alene udtryk for et øjebliksbillede, idet ind- og udskrivningen på botilbuddene hele tiden ændrer sig. Samtidig må vi forvente, at kommunens udgifter vil stige i takt med, at ændringerne på området for sociale pensioner slår fuldt igennem. Her tænkes særligt på reglerne om gammel og ny social pension og lovændringen, der begrænser adgangen til at få bevilget social pension. Økonomi/Personaleforhold

13 Handicaprådet Mødedato Side 13 De økonomiske konsekvenser er afhængige af hvilken model, Socialudvalget vælger: Model 1: Merudgift på Center for Særlig Social Indsats budget på Myndighedsområdet: kr. pr. år. Model 2: Merudgift på Center for Særlig Social Indsats budget på Myndighedsområdet: kr. pr. år. Udgiften kan ikke afholdes inden for myndighedsbudgettet i Center for Særlig Social Indsats, da dette budget i forvejen er udfordret af forventede merudgifter i både 2016 og Der udarbejdes derfor driftsønske til budget 2017 ud fra hvilken model der vælges. Kommunens udgift til sikring af rådighedsbeløbet afhænger af de enkelte borgeres privatøkonomi, og der vil derfor være en vis usikkerhed knyttet til udgifterne i fremtiden. Center for Særlig Social Indsats og Center for Økonomi og Ejendomme vil derfor løbende vurdere udgiftsbehovet. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Handicaprådet har på sit møde 16. marts indgivet høringssvar angående model 1: Handicaprådet anbefaler, at rådighedsbeløbene fastsættes på et niveau svarende til, hvad der gælder for andre borgergrupper i Helsingør Kommune. Handicaprådet anbefaler videre, at rådighedsbeløbene fastsættes og implementeres snarest. Handicaprådet henviser til, at det er erkendt, at der er urimelige økonomiske forhold for de berørte borgere. Indstilling Center for Særlig Social Indsats Indstiller, 1. at udvalget fastsætter rådighedsbeløb for borgere med ophold i botilbud efter 107, 108, 109 og 110 i Serviceloven efter enten model 1 eller model 2, jf. sagsfremstillingen. 2. at der udarbejdes driftsønske til budget ud fra den model der vælges.

14 Handicaprådet Mødedato Side Beslutningssag: Behov for kontakt til politiske udvalg Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1985 Handicaprådet Indledning/Baggrund Handicaprådet besluttede på sit møde den 23. november 2015, jfr. referatets pkt. 5 om opfølgning på debatmødet den 26. marts 2015, at sætte en tilbagevendende sag på dagsordenen til Handicaprådets møder. Beslutningen lød: Rådet har løbende opmærksomhed på emner, der kan danne grundlag for konkrete kontakter til de politiske udvalg. Der sættes fremover et tilbagevendende punkt på dagsordenen til ordinære møder i Handicaprådet til dette formål. Indstilling Formandsskabet indstiller, at Handicaprådet fremlægger emner, der kan danne grundlag for konkret kontakt til et eller flere politiske udvalg.

15 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager og udeståender Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1983 Handicaprådet Sagsfremstilling Orientering om erfaringerne med Inklusion 2016 Overvejelser om temamøde om ældre og handicap Orientering om hjerneskadesamrådets virke Orienteringer fra særligt inviterede inden for psykiatriområdet m.v. (Sind, Bedre Psykiatri o.a.) Indstilling Formandsskabet indstiller, at orientering foretages.

16 Handicaprådet Mødedato Side Meddelelser og eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Sagsfremstilling Status på Kultur-tur Status på workshop om job og handicap Kulturpromenaden Elsinore Walk test-tur den 25. april 2016 Tilgængelighedsplanen vedtaget

17 Handicaprådet Mødedato Side 17 Bilagsliste 3. Høringssag: Effektiviseringsforslag som følge af budgetanalyse af hjemmeplejen 1. Socialudvalgets dagsordenspunkt (229484/16) 2. Budgetanalyse af hjemmeplejen endelig rapport (229483/16) 3. Svar på kommissoriets spørgsmål om hjemmeplejen (229485/16) 4. Kvalitetsstandarder for benchmarkingkommunerne personlig pleje bad og praktisk hjælp rengøring og Kvalitetsstandard praktisk hjælp og støtte Helsingør Kommune (229487/16) 4. Beslutningssag: Procedure for opfølgning på allerede beviligede ydelser efter servicelovens 97 og Principafgørelse C (229017/16) 2. Ombudsmandens udtalelse (229479/16) 6. Orienteringssag: Betaling for rengøring i botilbud 1. Opdateret notat tilbagebetaling opkrævning vedrørende rengøring (185440/16)

18 Handicaprådet Mødedato Side 18 Michael Mathiesen Philip Læborg Ib Kirkegaard Haldis Glerfoss Duygu Ngotho Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Hanne Olsson-Dragø Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt

19 Bilag: 3.1. Socialudvalgets dagsordenspunkt Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

20 Mødedato Side 1 Nr. : Budgetanalyse af hjemmeplejen Åben sag Sagsnr.: 15/27417 Sagen afgøres i: SU Bilag: Budgetanalyse af hjemmeplejen Indledning/Baggrund Med vedtagelsen af Budget 2016 besluttede Socialudvalget, at der skulle iværksættes en budgetanalyse af hjemmeplejen med henblik på at kortlægge mulighederne for at opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne på området. Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Sundhed og Omsorg har nu udarbejdet analysen, som hermed fremlægges Socialudvalget til orientering. Samtidig fremsættes fem effektiviseringsforslag og et enkelt servicereduktionsforslag, som en udløber af analysen. Endelig fremsættes forslag til områder, der skal undersøges nærmere. Retsgrundlag Serviceloven 83 og 83A og Sundhedsloven 138 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I kommissoriet for budgetanalysen blev der opstillet en række konkrete spørgsmål vedrørende udviklingen på hjemmeplejeområdet. Svarene på disse spørgsmål er givet i vedlagte Bilag 1: Svar på kommissoriets spørgsmål om hjemmeplejen. Dernæst blev der i kommissoriet bestilt en generel analyse af hjemmeplejen. Hovedkonklusionerne fra analysen er: Helsingør ligger i den høje ende blandt seks benchmarkingkommuner målt på udgifter pr. borger til hjemmehjælp (servicelovsydelser). Helsingør ligger i den lave ende på sygeplejeydelser og ligeledes i den lave ende med hensyn til plejehjemsudgifter målt pr. indbygger. Helsingørs serviceniveau/kvalitetsstandard ligger højt blandt benchmarkingkommunerne på ydelserne Rengøring og Bad målt på tid og frekvens. Helsingørs udgifter til visitationsopgaven målt pr. indbygger ligger i den øvre ende blandt benchmarkingkommunerne. Helsingør overgik i 2015 til et nyt omsorgssystem, hvor dokumentation og disponering af besøg hos borgerne foregår anderledes og mindre smidigt end tidligere. Dokumentation, koordination, møder og særlige indsatser fylder i det hele taget mere i hjemmeplejens opgaveportefølje end tidligere. Disse aktiviteter betegnes i hjemmeplejen som hvid tid. Antal borgere, som modtager en eller anden form for hjemmepleje ligger stabilt på borgere henover perioden Antal leverede hjemmeplejeydelser

21 Mødedato Side 2 ligger ligeledes stabilt på ca. 2,2 mio. ydelser årligt. Antal leverede timer er derimod faldet fra i 2013 til i Antal årsværk for det udførende personale er steget fra 308 til 318 i samme periode. Der har i perioden været en større stigning i anvendt tid til dokumentation af særligt sundhedsydelser. Sygeplejeydelsernes andel af det samlede antal ydelser er steget fra 15% til 32% fra 2013 og 2015, mens andelen af ydelser indenfor Personlig pleje er faldet tilsvarende. Endelig er antallet af rehabiliteringsydelser steget med 50% i 2015, men fra et lavt niveau. Anbefalinger Budgetanalysens konklusioner har affødt en række anbefalinger, nogle med økonomisk konsekvens og andre, som blot peger mod en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af områdets organisation og administration. Alle anbefalinger er vist her i punktform, idet der henvises til analysen for en mere udførlig beskrivelse: Tabel 1: Budgetanalysens anbefalinger: Nr. Anbefalinger Økonomisk konsekvens Besparelse Budget 2017, mio.kr. Årlig besparelse Budget 2018, mio.kr.* 1 Færre distrikter** Ja 1,3 1,3 2 Samling af aftenplejen Ja 0,4 0,4 3 Møde på arbejde hos den 1. borger Ja 0,6 1,2 4 Tid til møder reduceres Ja 0,8 0,8 5 6 Bilruter omlægges til elcykelruter Placeringen af hjemmeplejens baser revurderes Ja Nej 7 Undersøgelse af "hvid tid" Nej 8 Nedbringelse af vikarforbrug Undersøges nærmere Undersøges nærmere Undersøges nærmere Ja 0,1 0,1 9 Den skærpede indsats for at nedbringe sygefraværet videreføres Ja Undersøges nærmere Kommunens serviceniveau revideres*** Revisitere borgere med særligt stort plejebehov til plejehjem Hjemmeplejen overgår til at blive selvvisiterende til sygeplejeydelser Ja 3,9-6,9 3,9-6,9 Ja Nej Undersøges nærmere 13 Mulighed for at visitere til pakker af ydelser Nej

22 Mødedato Side 3 undersøges Kommunen benytter udbudsmodellen til at udvælge leverandører Kommunen har fortsat fokus på velfærdsteknologi Nej Nej 16 Afregning efter visiteret tid Nej 17 Timeprisberegning revurderes 18 Ophør af registrering af start/stop tid Nej Nej I alt 7,1 10,1 7,7 10,7 *Beløb i 2017-niveau **Anbefalingen om færre distrikter er til dels indarbejdet i effektiviseringsforslag E Tilpasning af ledelsesstruktur i Hjemmeplejen ***Anbefalingen er til dels indarbejdet i forslag SR Reducering i rengøring og tøjvask for hjemmeboende borgere. Der beskrives tre scenarier med stigende besparelsespotentiale Effektiviseringsforslag Seks af anbefalinger fra ovenstående oversigt danner grundlag for følgende budgetforslag. De første fem er effektiviseringsforslag, det sidste et forslag om servicereduktion: 1. Hjemmeplejen møder hos den 1. borger på køreruten Hjemmeplejens ansatte møder i dag på arbejde på distriktsbasen, hvorfra de kører ud til den 1. borger på køreruten. På samme måde sker hjemkørsel fra arbejde via basen. Ved at ændre praksis, så medarbejderne fremover møder hos den 1. borger og kører hjem fra den sidste borger, kan der opnås en tidsbesparelse. Denne tidsbesparelse forudsættes at være 10 minutter daglig. Med ca. 210 køreruter svarer det til en potentiel besparelse på arbejdstimer. Da en del medarbejdere imidlertid stadig vil have behov for at møde ind på basen om morgenen, f.eks. for at hente materialer, er den potentielle besparelse anslået til det halve: arbejdstimer, hvilket svarer til 1,2 mio. kr. Forslaget foreslås indført trinvis med den halve besparelse (0,6 mio.) i 2017 og 1,2 mio. årligt fra Forslaget forudsætter at der etableres elektronisk låsesystem hos borgeren, som ikke kræver login eller afhentning af en fysisk nøgle på distriktsbasen forud for besøget hos den 1. borger. Et låse-udbud er allerede undervejs med aftalestart 2017, hvorfor der ikke er noget ekstra investeringsbehov. Det skal blot sikres, at det nye nøglesystem lever op til ovenstående krav. 2. Tid til møder reduceres DetDet vurderes, at distrikternes tid til interne, koordinerende møder kan reduceres med 15 minutter ugentligt pr. medarbejder, uden at det går ud over servicen til borgerne. Tiltaget vil frigøre arbejdstimer, hvilket svarer til en besparelse på. 0,8 mio. kr. årligt fra 2017.

23 Mødedato Side 4 3. Nedbringelse af brug af eksterne vikarer BruBrugen af vikar i Hjemmeplejen er steget i de seneste år. I 2015 var udgifterne 15,6 mio. kr. mod 13,6 mio. kr. i Særligt udgifterne til eksterne vikarer er steget i Ved at reducere brugen af eksterne vikarer kan der spares 0,1 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. 4. Samling af aftenplejen II di dag har hvert hjemmeplejedistrikt 5-7 aftenruter. Ved at samle ruterne på én lokalitet kan der opnås en effektivisering af driften. Gevinsten skønnes at være 0,4 mio. årligt fra 2017 svarende til en stilling. Forslaget forudsætter, at de fornødne lokaler er til rådighed for enheden. 5. Tilpasning af ledelsesstrukturen i Hjemmeplejen I takt med at hjemmeplejens opgaveportefølje ændres, er det nødvendigt at tilpasse organisations- og ledelsesstrukturen. Den her foreslåede tilpasning, som har udgangspunkt i budgetanalysens anbefaling om færre distrikter, medfører at der nedlægges 3 lederstillinger i den kommunale Hjemmepleje: 1 faglig souschef, 1 økonomisk souschef og 1 distriktsleder. Distriktslederstillingen erstattes midlertidigt ved fælles ledelse af to grupper, idet gruppestrukturen først skal tilpasses. Forslaget medfører en effektivisering på 1,319 mio. kr. årligt fra Forslaget er nærmere beskrevet i budgetsagen som E Reducering i rengøring og tøjvask for hjemmeboende borgere Som nævnt viser budgetanalysen, at Helsingør ligger højt på serviceniveau i forhold til ydelser som rengøring, tøjvask og bad, og det anbefales derfor, at kommunens serviceniveau revurderes. Den anbefaling er fulgt op med tre forskellige scenarier for reducering i rengøring og tøjvask for hjemmeboende borgere. Besparelsen ved de tre forslag spænder fra 3,871 mio. kr. til 6,868 mio. kr. afhængig af, hvor vidtrækkende forslaget er. De tre scenarier er nærmere beskrevet i budgetsagen som SR Yderligere effektiviseringsforslag vedr. Forebyggelse og Visitation Som nævnt er udgifterne til visitation i Helsingør Kommune i den høje ende. I den forbindelse har Center for Sundhed og Omsorg fremsat et effektiviseringsforslag, der handler om at omlægge arbejdsgange i Forebyggelse og Visitation (E826SO-01). Center for Sundhed og Omsorg har desuden fremsat et forslag til servicereduktion i Forebyggelse og Visitation, der handler om at reducere fremskudt visitation på Nordsjællands Hospital (SR826SO-02). Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen er sendt til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Sundhed og Omsorg indstiller at orientering foretages

24 Mødedato Side 5

25 Bilag: 3.2. Budgetanalyse af hjemmeplejen endelig rapport Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

26 Budgetanalyse af hjemmeplejen i Helsingør Kommune Budgetanalyse er udarbejdet af Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Ejendomme, Maj

27 Budgetanalyse af hjemmeplejen Indhold 1. INDLEDNING FORMÅL METODE FORBEHOLD BEGREBER KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER ØKONOMI ORGANISATION, DAGLIG DRIFT OG FYSISK PLACERING ANSATTE I HJEMMEPLEJEN FRAVÆR LOVGRUNDLAG OG KVALITETSSTANDARDER VISITATION HJEMMEPLEJEYDELSER (ALLE TYPER) HJEMMEHJÆLPSYDELSER (PRAKTISK HJÆLP OG PERSONLIG PLEJE) SYGEPLEJEYDELSER REHABILITERINGSYDELSER VELFÆRDSTEKNOLOGI AFREGNINGSMODEL OM HJEMMEPLEJE AFREGNINGSMODEL TIMEPRISER YDELSESPRISER VEJLEDENDE MINUTTAL LEVEREDE YDELSER ALTERNATIVE AFREGNINGSMODELLER ØKONOMI SAMMENLIGNING MED ANDRE KOMMUNER SYGEPLEJEUDGIFTER PLEJEHJEMSUDGIFTER FORDELINGEN AF UDGIFTER TIL KOMMUNAL OG PRIVAT LEVERANDØR UDGIFTER TIL 0-64 ÅRIGE MODTAGERE HJEMMEPLEJENS ORGANISATION, DAGLIG DRIFT OG FYSISKE ORGANISERING DAGLIG DRIFT HJEMMEPLEJENS FYSISKE ORGANISERING ANSATTE I HJEMMEPLEJEN ÅRSVÆRK VIKARER LEDELSE OG ADMINISTRATION I HJEMMEPLEJEN FRAVÆR EKSTRA INDSATS FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR LOVGRUNDLAG OG KVALITETSSTANDARDER KVALITETSSTANDARDER SERVICENIVEAU SAMMENLIGNET MED ANDRE KOMMUNER VISITATION: VISITATIONENS FORMÅL

28 10.2 VISITATIONEN I PRAKSIS GENERALISTTILGANG TIL VISITATIONEN VISITERING TIL PAKKER CONTRA ENKELTYDELSER VISITATION I FORHOLD TIL SYGEHUSUDSKRIVELSER: UDGIFTER TIL VISITATION HJEMMEPLEJEYDELSER ANTAL OG TID ÆNDRING AF YDELSER OVER TID HJEMMEHJÆLPSYDELSER ANTAL OG TID ÆNDRING AF YDELSER OVER TID SYGEPLEJEYDELSER ANTAL OG TID ÆNDRING AF YDELSER OVER TID REHABILITERING ANTAL OG TID ÆNDRING AF YDELSER OVER TID HJEMMEPLEJENS ØVRIGE OPGAVEPORTEFØLJE PRIVATE LEVERANDØRER VS. KOMMUNAL LEVERANDØR ÆNDRING OVER TID ANDRE KOMMUNERS ERFARINGER MULIGHEDER FOR EGENBETALING VELFÆRDSTEKNOLOGISKE LØSNINGER BILAG KOMMISSORIUM FOR HJEMMEPLEJEANALYSEN BEGREBSFORKLARING PUNKTOPSUMMERING FRA STUDIEBESØG FORDELE OG ULEMPER VED AFREGNING EFTER LEVERET TID FORDELE OG ULEMPER VED AFREGNING EFTER VISITEREDE PAKKER BILAG MED FUNKTIONER I HJEMMEPLEJEN BILAG MED OPGAVER I HJEMMEPLEJEN

29 1. Indledning Helsingør Kommune vil i lighed med en stor del af landets øvrige kommuner opleve en vækst i antallet af ældre i de kommende år. Af den seneste ældreprognose fremgår, at antallet af ældre ventes at stige med mellem 1,4 og 2,2% hvert år over de næste fem år. Samtidig ventes beskatningsgrundlaget at være uændret. På den baggrund blev det ved budgetvedtagelsen besluttet, at der skal gennemføres en budgetanalyse af hjemmeplejen med henblik på at sikre, at ressourcerne anvendes mest effektivt. 1.1 Formål Det overordnede formål med analysen er at sikre, at kommunens ressourcer på hjemmeplejeområdet anvendes så effektivt som muligt. I praksis betyder det, at der skal udpeges områder i hjemmeplejen, hvor driften kan effektiviseres eller servicen omlægges, så er kan frigøres ressourcer for minimum 1,5 mio. kr. årligt, svarende til 1% af områdets samlede budget. For at kvalificere beslutningsprocessen skal en række delområder undersøges (jf. kommissoriet i Bilag 17.1). Det handler blandt andet om udviklingen i hjemmeplejens ydelser, borgere, serviceniveau, visitationspraksis, personaleforbrug, sygefravær samt arbejdets organisering og daglige tilrettelæggelse. Endelig skal analysen danne grundlag for, at der efterfølgende kan formuleres en ny budgettildelingsmodel, dels en model for tildelingen fra kommunen til ældreområdet, dels en model for afregningen fra ældreområdet til Hjemmeplejen. En ny budgettildelingsmodel til ældreområdet skal sikre, at der er sammenhæng mellem borgerne behov for pleje og kvalitet og de økonomiske rammer på området. Denne plan forventes klar ultimo Metode Analysen er udarbejdet på grundlag af indsamling af egne data og på grundlag af data indhentet fra en række benchmarkingkommuner. Brøndby, Herlev og Tårnby er udvalgt på grund af deres sammenlignelighed med Helsingør på en række socioøkonomiske faktorer. Fredensborg og Hørsholm kommuner er udvalgt på grund af deres geografiske nærhed. To yderligere kommuner blev inviteret til at deltage, men afstod på grund af tidspres. Til dataindsamlingen er anvendt et spørgeskema, som vedrører udgifter, ydelser, priser, personale og organisering. Spørgeskemaet er fulgt op med telefoninterviews med fokus på dels at kvalificere de afgivne svar dels på at indhente yderligere oplysninger om organisering og drift af området. Endelig er der foretaget studiebesøg i benchmarkingkommunerne. Foruden egen dataindsamling er der indhentet nøgletal m.v. fra forskellige offentlige kilder: Danmarks Statistik, KORA, Noegletal.dk samt FLIS. Nøgletallene belyser kommunernes økonomi, demografi og rammebetingelser. 1.3 Forbehold Nøgletal og benchmarking (sammenligning med andre kommuner) er egnede til at: Skabe et overblik over udviklingen på et bestemt politikområde Øge bevidstheden om kommunens prioriteringer Øge opmærksomheden om forskelle i kommunernes socio-økonomiske rammevilkår Give afsæt for yderligere spørgsmål og analyser Nøgletal og benchmarking er mindre egnede som politisk beslutningsgrundlag til at prioritere bestemte aktiviteter eller budgetområder. Det skyldes, at konteringspraksis og opgavefordeling i kommunerne er forskellig, og at det ofte ikke er muligt at etablere en fællesnævner, som kan give et retvisende billede af forskelle og årsager. Nøgletal og benchmarkingoplysninger bør tages med dette overordnede forbehold. 4

30 Dernæst beskæftiger nøgletal sig af gode grunde med målelige størrelser, økonomi og mængder. Nøgletal siger ikke nødvendigvis noget om kvalitet, effektivitet, ledelse, organisering eller borgertilfredshed. Endelig er der principielt ikke noget "forkert" i at en kommune bruger færre eller flere ressourcer på et udgiftsområde end andre kommuner. Kommunen kan helt bevidst have valgt at have et højt udgiftsniveau/serviceniveau på ældreområdet. 1.4 Begreber I analysen anvendes en del fagudtryk, som bør præciseres for forståelsens skyld. Det mest anvendte er Hjemmeplejen, hvorved forstås den kommunale leverandør af hjemmeplejeydelser. Andre leverandører er de private leverandører. Et andet centralt udtryk er hjemmeplejeydelser. Herved forstås alle typer af ydelser, d.v.s. 1. Praktisk hjælp og personlig pleje (hjemmehjælpsydelser) iht. serviceloven, 2. Sygeplejeydelser iht. sundhedsloven og 3. Rehabiliteringsydelser iht. serviceloven. Øvrige fagudtryk er uddybet i Bilag 19.2 Begrebsforklaring. 2. Konklusioner og anbefalinger I dette kapitel findes analysens konklusioner og anbefalinger. Først vist i tabelform og efterfølgende uddybet i punktform. Tabel 1: Budgetanalysens anbefalinger Nr. Anbefalinger Økonomisk konsekvens Besparelse Budget 2017, mio.kr. Årlig besparelse Budget 2018, mio.kr.* 1 Færre distrikter** Ja 1,3 1,3 2 Samling af aftenplejen Ja 0,4 0,4 3 Møde på arbejde hos den 1. borger Ja 0,6 1,2 4 Tid til møder reduceres Ja 0,8 0,8 5 6 Bilruter omlægges til elcykelruter Placeringen af hjemmeplejens baser revurderes Ja Nej 7 Undersøgelse af "hvid tid" Nej Undersøges nærmere Undersøges nærmere Undersøges nærmere 8 Nedbringelse af vikarforbrug Ja 0,1 0,1 9 Den skærpede indsats for at nedbringe sygefraværet videreføres Ja Undersøges nærmere Kommunens serviceniveau revideres*** Revisitere borgere med særligt stort plejebehov til plejehjem Ja 3,9-6,9 3,9-6,9 Ja Undersøges nærmere 5

31 12 Hjemmeplejen overgår til at blive selvvisiterende til sygeplejeydelser Nej Mulighed for at visitere til pakker af ydelser undersøges Kommunen benytter udbudsmodellen til at udvælge leverandører Kommunen har fortsat fokus på velfærdsteknologi Nej Nej Nej 16 Afregning efter visiteret tid Nej 17 Timeprisberegning revurderes 18 Ophør af registrering af start/stop tid Nej Nej I alt 7,1 10,1 7,7 10,7 *Beløb i 2017-niveau **Anbefalingen om færre distrikter er til dels indarbejdet i effektiviseringsforslag E Tilpasning af ledelsesstruktur i Hjemmeplejen ***Anbefalingen er til dels indarbejdet i forslag SR Reducering i rengøring og tøjvask for hjemmeboende borgere. Der beskrives tre scenarier med stigende besparelsespotentiale I det følgende er konklusioner og anbefalinger opdelt i emnegrupper, som følger indholdsfortegnelsens rækkefølge. Dog er anbefalingerne vedrørende fremtidig afregningsmodel placeret sidst i kapitlet. Der er ikke nødvendigvis konklusioner på alle kapitler, ligesom der ikke nødvendigvis er anbefalinger for alle kapitler. 2.1 Økonomi Det konkluderes at: Helsingørs udgifter til hjemmepleje efter serviceloven (2.497 kr. pr. indbygger) ligger på niveau med Brøndby (2.591 kr.), under Hørsholm (2.866 kr.) og noget over Tårnby (2.099 kr.), Herlev (1.648 kr.) og Fredensborg (1.599 kr.). På hjemmesygeplejeområdet er Helsingør næstbilligst af benchmarkingkommunerne, efter Tårnby, og på plejehjemsområdet er Helsingør ligeledes næstbilligst, igen efter Tårnby. Sammenfattende ligger Helsingør i den høje ende på servicelovsydelser, men i den lave ende på sundhedslovsydelser og plejehjemsudgifter målt pr. indbygger. KØFs nøgletal bekræfter ovenstående konklusion, idet Helsingør visiterer til flere timers hjemmehjælp (ca. 4,5 timer/uge) end de fleste andre kommuner. Glostrup ligger lavest med ca. 2,5 timer/uge. I KØFs nøgletalsanalyse ligger Helsingør og Fredensborg på samme, høje niveau på visiteret tid pr. borger, men Fredensborg løser opgaven for betydeligt færre midler. En mulig forklaring kan være, at Fredensborg har mindre vejtid, idet medarbejderne møder direkte ind hos den 1. borger frem for på basen. Lavere sygefravær i Fredensborg er også en mulig forklaring. Endelig kan forskelle i konteringspraksis og i afvikling af den daglige drift også være faktorer. Det vil kræve en mere dybdegående undersøgelse at udpege disse. Data fra benchmarkinganalysen bekræfter ikke, at kommunen kan spare ressourcer ved at udlicitere større dele af hjemmeplejen til private leverandører. 6

32 Udgifter til sygepleje er ikke steget over de seneste tre år, hverken i Helsingør eller i benchmarkingkommunerne, undtaget Brøndby. (Uddybes i senere afsnit om Sygeplejeydelser) 2.2 Organisation, daglig drift og fysisk placering Det konkluderes at: Hjemmeplejen overgik i 2015 til et nyt omsorgssystem KMD Care, hvor dokumentation og planlægning foregår meget anderledes end i det tidligere omsorgssystem. Især planlægningen og den daglige disponering af besøg til borgere er forskellig fra tidligere og giver fortsat medarbejderne store udfordringer. Således vurderes det, at hjemmeplejegrupperne i opstartsfasen hver især har anvendt et halvt årsværk ekstra til disponeringsopgaven. Det anbefales at: Færre distrikter. Antallet af distrikter reduceres fra de nuværende 8 distrikter til er mindre antal. Det skønnes, at der netto kan spares 0,5 mio. kr. pr. reduceret distrikt. Nuværende lønudgifter pr. distrikt til distriktsleder, koordinator og disponent er ca. 1,1 mio. Dertil kommer ejendomsudgifter på gennemsnitligt 0,2 mio., som også kan spares. Dermed er den samlede bruttobesparelse pr. reduceret distrikt 1,3 mio. Da der stadig skal koordineres og disponeres besøg til det samme antal borgere som i dag, og da der formentlig må påregnes øgede ejendomsudgifter i de nye, større distrikter, er nettobesparelsen konservativt anslået til 0,5 mio. pr. reduceret distrikt. Data fra benchmarkingkommunerne indikerer, at et distrikt i gennemsnit har indbyggere. På den baggrund bør Helsingør maksimalt have 6 distrikter. Denne anbefaling er allerede delvist iværksat med af den igangværende budgetproces i form af et effektiviseringsforslag E619-32, Ledelse og administration i Hjemmeplejen, hvori der foreslås nedlagt et distrikt. Samling af aftenplejen i et distrikt. I dag har hvert distrikt 5-7 aftenruter, og ved at samle ruterne på én lokalitet kan der opnås en effektivisering af driften. Det vurderes, at en samling vil resultere i, at en stilling kan spares, svarende til 0.4 mio. kr. årligt. Ændringen forudsætter, at de fornødne lokaler kan findes. Møde på arbejde hos den 1. borger. Hjemmeplejens ansatte bør som udgangspunkt møde på arbejde hos den 1. borger på køreruten frem for på distriktsbasen. På samme måde bør hjemkørsel ske direkte fra sidste borger på ruten. Kun hvis det af hensyn til afhentning eller aflevering af køretøj eller materialer er nødvendigt at runde basen morgen eller aften, bør det ske. Herlev og Fredensborg har gennemført en lignende omorganisering, hvorved der i gennemsnit er sparet et kvarters vejtid pr. medarbejder pr. dag. Hvis der på samtlige Helsingørs 210 dag- og aftenruter bliver sparet f.eks. 10 minutters vejtid hver dag, vil det potentielt frigøre arbejdstimer, hvilket svarer til ca. 2,465 mio. kr. årligt. Da en del medarbejdere stadig vil have behov for at møde ind på basen om morgenen (primært vikarer, som anvender trykte kørelister) er den potentielle besparelse anslået til det halve: 1,2 mio. kr. Ændringen forudsætter at der etableres elektronisk låsesystem hos borgerne, og at det ikke kræver login via basen eller afhentning af en fysisk nøgle. Et låse-udbud er allerede undervejs i Helsingør, hvorfor kommunens merinvesteringsbehov er minimalt. Tid til møder reduceres. Det anbefales, at distrikternes behov for interne, koordinerende møder revideres med henblik på at frigøre min 15. minutter pr. 7

33 medarbejder pr. uge. Herlev Kommune har været igennem en tilsvarende effektiviseringsrunde og har frigjort et betydeligt antal arbejdstimer. Tiltaget vil kunne frigøre arbejdstimer, hvilket svarer til ca. 0,8 mio. kr. årligt. Bilruter omlægges til el-cykelruter. Ved at omlægge så mange (bil)ruter som muligt til el-cykelruter vil der kunne opnås en besparelse på leasingudgifter og drivmiddel. Ruter bør planlægges, så de maksimalt får en længde på 16 km. Det forventes, at omlægningen vil medføre en længere vejtid, hvilket dog delvis vil blive opvejet af, at det er hurtigere at finde parkering til en cykel tæt på borgerens hjem. Forslaget bør undersøges nærmere inden implementering, og muligvis bør der foretages forsøg i et enkelt distrikt. Erfaringer fra Hørsholm og Herlev inddrages. Omlægning til flere el-cykelruter vil - udover de økonomiske konsekvenser - have som effekt, at de medarbejdere, som i dag primært benytter bil, vil opnå en bedre kondition, hvilket erfaringsmæssigt bidrager til trivslen. Placeringen af hjemmeplejens baser revurderes. Den fremtidige placering af baserne bør fastlægges på grundlag af antallet og størrelsen af de fremtidige distrikter. I det omfang det er muligt og formålstjenligt, bør de nuværende (kommunale og lejede) lokaler bibeholdes, men en større lokale-omorganisering kan også blive nødvendig. Hvis det giver mening at samle alle grupper på en enkelt lokalitet, f.eks. det tidligere Helsingør Sygehus, er det også en mulighed, der bør overvejes. 2.3 Ansatte i Hjemmeplejen Det konkluderes at: Der er i de seneste tre år sket en udvidelse af det udførende personale i Hjemmeplejen, fra 309 fuldtidsstillinger i 2013 til 339 fuldtidsstillinger i 2014 og til 319 fuldtidsstillinger i Det er en stigning på 10 fuldtidsstillinger fra 2013 til I samme periode er der afregnet færre leverede timer: timer i 2013, timer i 2014 og timer i En sandsynlig forklaring på stigningen i antal stillinger er, at medarbejderne i stigende grad er beskæftiget med dokumentation, koordination, opfølgning og anden mødeaktivitet aktiviteter som betegnes som hvid tid. Det anbefales at: Undersøgelse af hvid tid. Der bør iværksættes en undersøgelse af hjemmeplejernes tidsforbrug med henblik på at klarlægge årsagerne til, at antallet af udførende medarbejdere er steget fra 2013 til I den forbindelse bør der ses på opgaver og praksis vedrørende dokumentation, koordination, journalisering, lægekontakt etc., som er opstået i perioden. Nedbringelse af ekstern vikarforbrug. Udgifterne til eksterne vikarer er steget markant fra kr. i 2013, og kr. i 2014 til kr. i På den baggrund bør praksis revurderes, så der anvendes færre eksterne vikarer og flere fastansatte og/eller flere timelønnede vikarer. Besparelsen ved ændret praksis skønnes at være 0,1 mio. kr. årligt. 2.4 Fravær Det konkluderes at: Det samlede fravær (egen sygdom, børns sygdom og omsorgsdage) er højere i Helsingørs hjemmepleje (9,4 %) end i Fredensborgs (6,5 %), Herlevs (5,2 %) og Tårnbys (8,71 %), men lavere end i Brøndbys (11,3 %). Det samlede fravær har i Helsingør ligget stabilt på 9,4-10,0 % de seneste tre år. Målt på egen sygdom alene er niveauet i Helsingør 6,8 %, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Det anbefales at: 8

34 Den skærpede indsats for at nedbringe sygefraværet videreføres, og der sættes mål for indsatsen. 2.5 Lovgrundlag og kvalitetsstandarder Det konkluderes at: Helsingørs serviceniveau ligger i den øvre ende blandt benchmarkingkommunerne. Helsingør og Brøndby giver f.eks. ydelsen bad to gange ugentlig, mens de øvrige kommuner giver bad en gang ugentlig. Helsingør giver rengøring hver 14. dag ligesom de fleste andre kommuner, mens Brøndby og Hørsholm nøjes med rengøring hver 3. uge. Kvalitetsstandarden for disse to ydelser vurderes at være på samme niveau i kommunerne. På de fleste andre ydelser er det ikke muligt at drage direkte sammenligninger, idet serviceniveauet varierer. Det anbefales at: Kommunens serviceniveau revideres, d.v.s. at ydelsernes indhold, vejledende minuttal og hyppighed revurderes. For standardydelsen rengøring er der f.eks. afsat 30 minutter i Herlev kommune, mens der i Helsingør er afsat 76 minutter. Denne anbefaling er allerede til dels fulgt, idet der i den igangværende budgetproces er fremsat forslag til servicereduktion SR , Reducering i rengøring og tøjvask for hjemmeboende borgere. 2.6 Visitation Det konkluderes at: Helsingørs udgifter til visitationsopgaven ligger i den øvre ende. Helsingørs visitationsudgifter målt pr. indbygger er på niveau med Herlev og Hørsholm, men over niveauet i Fredensborg, Tårnby og navnlig Brøndby, hvis visitationsudgifter er det halve af Helsingørs pr. indbygger. Der gøres opmærksom på, at denne sammenligning er usikker, idet benchmarkingkommunernes visitationsenheder har meget forskellig portefølje og forskellig administrativ struktur. I KØF s nøgletalsrapport fra 2016 ligger Helsingør midt i feltet af kommuner målt på gennemsnitsalderen for nyvisiterede borgere til hjemmehjælp (79,6 år). Også målt på andelen af årige, som modtager hjemmehjælp ligger Helsingør midt i feltet. Til gengæld har kommunen en meget lav andel af over-80 årige, som modtager hjemmehjælp. For begge aldersgrupper gælder imidlertid, at når de er visiteret til hjemmehjælp, modtager de flere timer end i næsten alle andre kommuner i landet. Det anbefales at: Revisitere borgere med særligt stort plejebehov til plejehjem. Et mindre antal borgere (ca. 30) er særdeles plejekrævende og modtager hjemmepleje for op mod kr. årligt. Det vil være hensigtsmæssigt at revisitere disse borgere til en plejehjemsplads, som koster ca. det halve. I det omfang borgerens personlige forhold muliggør det, vedkommende er motiveret for det, og der er ledig kapacitet, giver det god mening at tilbyde borgeren en plejehjemsplads. Skal undersøges nærmere, inden der kan formuleres mål for indsatsen. Hjemmeplejen overgår til at blive selvvisiterende til sygeplejeydelser. Det overvejes, om det er hensigtsmæssigt at Hjemmeplejen bliver selvvisiterende til sygeplejeydelser og samtidig overgår fra aktivitetsbaseret afregning til et fast rammebudget til opgaven. Implementeringen af indsatskataloget i 2015 giver anledning til at samle udførelse, dokumentation og styring af sundhedslovsydelser i en enhed med en 9

35 fast budgetramme, frem for som nu en opdeling i visitation, hjemmepleje, private leverandører og ydelsesafregning på baggrund af foregående år. Erfaringerne fra benchmarking-kommunerne er, at de er selvvisiterende til sygeplejeydelser, og at de har et rammebudget. Overgang til selvvisitation og rammebudget vil, som i benchmarkingkommunerne, være udgiftsneutral, idet visitationsopgaven flyttes til hjemmeplejen. Overgang til selvvisitation og rammebudget betyder, at det ikke vil være muligt at fortsætte med at godkende de private leverandører til sygeplejeydelser, som det er i dag. De eksisterende kontrakter med private leverandører, der leverer sygepleje, vil skulle opsiges. Anbefalingen skal undersøges nærmere. Muligheden for at visitere til pakker af ydelser undersøges (servicelovsydelser), og der foretages eventuelt forsøg med pakkevisitering. I den forbindelse skal et element af kontrol/tillid indtænkes. For Hjemmeplejens vedkommende vil en pakkeløsning kræve et øget fokus på ledelse og kompetencer, men er ikke nødvendigvis mere tidskrævende. For visitatorerne vil pakkevisitering udfordre kravet om at bevillinger skal indeholde en konkret beskrivelse af visiterede ydelser. Det skal undersøges om, og hvordan der kan foretages besparelser (servicereduktioner) på enkelte ydelser i pakker, og hvordan der kan arbejdes med rehabilitering. Kommunen benytter udbudsmodellen til udvælgelse af leverandører. Der er i dag 8 leverandører af hjemmehjælpsydelser udvalgt efter godkendelsesmodellen. Antallet af ansøgninger fra leverandører om godkendelser er stigende grundet hårdere konkurrence i andre kommuner, som benytter udbudsmodellen. Ansøgningerne giver store administrative udfordringer; borgergrundlaget for den enkelte leverandør er lille og udvikling og samarbejde er vanskeligt. Dertil kommer, at der vil være færre ydelser=mindre indtjening, hvis sygeplejen som anbefalet ovenfor bliver selvvisiterende. De fleste benchmarkingkommuner har allerede eller ønsker at gennemføre udbud. 2.7 Hjemmeplejeydelser (alle typer) Det konkluderes at: Antallet af leverede hjemmeplejeydelser og antallet af borgere, der modtager hjemmepleje er relativt uændret i de senere år. Der er sket et lille fald i antal leverede timer, d.v.s. timer leveret af Hjemmeplejen og af de private leverandører, fra timer i 2013 til i Den kommunale andel af leverede timer er faldet fra 90% til 87% 2.8 Hjemmehjælpsydelser (praktisk hjælp og personlig pleje) Det konkluderes at: Antal leverede timer og ydelser er faldet markant fra 2014 til 2015, fra timer i 2014 til i Det skyldes til dels, at fire ydelser i starten af 2015 blev omkategoriseret fra personlig pleje til sygepleje som følge af implementeringen af nyt indsatskatalog for sygeplejeydelser. Dernæst er hverdagsrehabilitering blevet mere udbredt i løbet af Det har antagelig haft betydning for antallet borgere og timetallet, at flere borgere lærer at klare en del opgaver selv eller bliver helt selvhjulpne. 2.9 Sygeplejeydelser Det konkluderes at: Antal leverede timer til sygepleje er steget markant: Fra timer i 2014 til timer i Samtidig er antal leverede ydelser steget fra til

36 Stigningen skyldes primært en række ændringer, som udspringer af indsatskataloget for sygeplejeydelser, som blev indført i 2015: Der er sket en omkategorisering af fire konkrete ydelser fra personlig pleje til sygepleje ; dokumentationstid vedrørende sygeplejen bliver nu registreret som en del af ydelserne, hvorved leveret tid blevet længere; flere kortvarige ydelser, som ikke er tids- eller prissatte registreres nu (før blev de ikke registreret); sammenlægning af tre ydelser, som før havde forskellig minuttal, men som nu er samlet i én ydelse med ét minuttal; flere sygeplejeydelser varetages formentlig af sundhedsassistenter og -medhjælpere. Disse faktorer bør undersøges nærmere, inden der kan konkluderes endegyldigt om indsatskatalogets effekt Rehabiliteringsydelser Det konkluderes at: Der er ikke sket nævneværdige ændringer i niveauet for rehabiliteringsydelser fra 2013 til Niveauet er på til leverede timer årligt, med en stigende tendens i Velfærdsteknologi Det anbefales at: Kommunen har fortsat fokus på velfærdsteknologi. Kommunen holder sig fortsat opdateret om ny og velafprøvet velfærdsteknologi og søger stadig at fremme anvendelsen heraf, dels af hensyn til borgeren selv, af hensyn til arbejdsmiljøet og af hensyn til effektiviseringspotentialet Afregningsmodel Det konkluderes at: Helsingørs afregningsmodel som den eneste blandt benchmarkingkommunerne benytter leverede ydelser som grundlag for afregning af leverandørerne. De fleste af landets kommuner afregner efter visiteret tid. Det anbefales at: Der afregnes efter visiteret tid. Det undersøges nærmere, hvorvidt afregning bør ske efter visiteret tid. I dag kan leverandøren selv udføre ydelser, som ikke er visiteret, uden at orientere myndigheden. Myndigheden kan ikke kontrollere forbruget af ikke visiteredeydelser hos borgeren. Afregning efter visiteret tid giver en mere troværdig sammenhæng mellem den tilsigtede/visiterede ydelse og den betaling der sker til leverandøren, kommunal såvel som privat. Ulemperne ved visiteret tid er imidlertid, at der ikke betales for akutydelser eller hvis borgeren er fraværende. Afregning efter visiteret tid er en forudsætning, hvis der ønskes afprøvning af visitering til pakker. Timeprisberegning revurderes. Det bør undersøges, om det er formålstjenligt at fastlåse timepriser og ydelsers minuttal på et aftalt niveau, hvorved behovet for en årlig genberegning af ydelsespriser bortfalder. Den årlige genberegning er administrativ tung. Timepriser bør fremover kun reguleres med den almindelige løn- og prisfremskrivning. Ydelsernes minuttal kan revideres, enten efter drøftelse mellem Center for Sundhed og Omsorg og lederen af hjemmeplejen (mindre justeringer), eller efter de politiske prioriteringer (større ændringer). Ophør af registrering af start-/stop tider. Ved at fastlåse timepriser og minuttal bortfalder behovet for at registrere start- og stop tid hos borgeren, hvilket er en arbejdsmæssig lettelse for hjemmeplejens ansatte. 11

37 3. Om hjemmepleje Alle borgere i Helsingør kommune kan få hjemmepleje. Plejen kan gives i form af praktisk hjælp, personlig pleje eller sygepleje. Der kan også gives rehabiliteringsydelser, så borgerne bliver i bedre stand til at klare sig selv i eget hjem. Tilbuddene tager udgangspunkt i borgerens funktionsevne og individuelle behov for hjælp, hvilket vurderes af kommunens visitatorteam. Visitatorteamet anvender kommunens politisk vedtagne kvalitetsstandarder foruden serviceloven og sundhedsloven som retningslinjer ved tildelingen af ydelser. Ca borgere får en eller anden form for hjemmepleje. De fleste ydelser (60%) gives i kategorien personlig pleje, hvor bad, toiletbesøg og personlig pleje er de mest almindelige ydelser. Borgerne kan vælge, om de vil have hjælpen udført af den kommunale leverandør, Hjemmeplejen eller af en privat leverandør, som er godkendt af kommunen. Der er 8 godkendte leverandører i Helsingør. Hjemmeplejen består af 8 distrikter foruden et natteam og et akutteam samt en administrativ enhed. Der er ca. 400 personer beskæftiget i Hjemmeplejen, hvoraf ca. 370 er direkte beskæftiget med leveringen af plejeydelser. De fleste medarbejdere er social- og sundhedsmedhjælpere (51%), social- og sundhedsassistenter (22,8%) eller sygeplejersker(12,8%). Derudover er der beskæftiget 22 visitator. Udgiften til den kommunale hjemmepleje er ca. 144 mio. kr. årligt, mens udgiften til private leverandører er 23 mio. Udgifterne fordeler sig med 61% til personlig pleje, 28% til hjemmesygepleje og 10% til praktisk hjælp. Kommunens tilbud på plejeområdet omfatter udover Hjemmeplejen og de private leverandører også kommunens 7 plejehjem, Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter samt et antal midlertidige pladser. Den samlede udgift til disse udførende enheder er ca. 450 mio. kr. årligt. Budgettildelingen fra kommunen til plejeområdet sker via Myndigheden, som er en administrativ enhed under Center for Sundhed og Omsorg. Tildelingen fra kommunen følger den demografiske udvikling og reguleres en gang om året i forbindelse med budgetvedtagelsen. Fra Myndigheden kanaliseres budgetmidlerne videre ud til de udførende enheder. For Hjemmeplejens, plejehjemmenes og HRTs vedkommende er midlerne reelt lagt permanent ud i enhederne, d.v.s. i hjemmeplejens distrikter og i de enkelte plejehjem/hrt. For Hjemmeplejen og plejehjemmene gælder, at hvis de henover året leverer flere ydelser end forventet, reguleres deres budgetter op, og de modtager flere midler fra Myndighedens konto. Alternativt, hvis de leverer færre ydelser, afleverer de midler tilbage til Myndigheden. For de private leverandører gælder, at de modtager en kontant betaling fra Myndigheden hver måned for de ydelser, de leverer. Budget- og betalingsstrømme kan illustreres således: Kommunen Myndigheden (Betalingsenhed under Center for Sundhed og Omsorg) HRT (24 mio.) Hjemmeplejen (144 mio.) Private leverandører (23 mio.) Plejehjem (258 mio.) 12

38 Som det fremgår af illustrationen, er der en vis sammenhæng mellem de midler, som kommunen anvender på de forskellige områder hhv. Hjemmeplejen, de private leverandører og plejehjemmene. Områderne er forbundne kar forstået på den måde, at hvis kommunen anvender flere midler på det ene område, f.eks. Hjemmeplejen, så anvender den typisk færre midler på plejehjemmene, og vice versa. Udgiftsfordelingen på de forskellige plejetilbud er en følge af kommunens prioriteringer, kvalitetsstandarder og plejekapacitet. 4. Afregningsmodel For at forstå hjemmeplejens økonomi og styringsmæssige udfordringer er det formålstjenligt at starte med en beskrivelse af den afregningsmodel, som styrer området. I Helsingør bliver leverandører af hjemmepleje betalt i henhold til den Aktivitets-Baserede Afregningsmodel (ABA). Modellen, som fungerer i kombination med BUM-modellen, indebærer, at leverandørerne bliver afregnet efter de ydelser, de leverer og som de registrerer i KMD Care systemet. De private leverandører bliver afregnet hver måned med en egentlig betaling, som sker fra myndigheden. For Hjemmeplejens vedkommende sker afregningen ved at Hjemmeplejens budget bliver reguleret i op- eller nedadgående retning afhængig af, om den har leveret flere eller færre ydelser, end der er budgetteret med. Reguleringen sker 2-3 gange årligt. Afregningsmekanismen betyder, at Hjemmeplejen reelt ikke kender sit endelige årsbudget, før året er omme. BUM-model Bestiller-Udfører-Modtager-modellen er et redskab til økonomisk styring af hjemmeplejeområdet. Modellen adskiller kommunens dobbeltrolle som både bestiller og udfører, og gør det muligt for kommunen at udlicitere (dele af) udfører-rollen til private leverandører. I Helsingør varetages rollen som bestiller/myndighed af visitatorteamet, mens rollen som udfører varetages dels af Hjemmeplejen, dels af ni private leverandører. BUMmodellen er en lovpligtig styringsmodel på servicelovs-området men ikke på sundhedslovsområdet. I Helsingør benyttes BUM på begge områder I regnskab 2015 er Hjemmeplejens budget eksempelvis blevet reduceret med kr. i årets løb på baggrund af de registrerede ydelser i KMD Care. Det forventedes, at der skulle leveres ydelser for 147,9 mio. kr., men der blev leveret ydelser for 137,1 mio. kr. Afregningsmodellen indebærer desuden, at Hjemmeplejen løbende hen over året må tilpasse sine lønomkostninger i henhold til det korrigerede budget. Tilpasningsopgaven er en stadig udfordring på grund af trægheden i systemet. Dels tager det tid, før ændringer i aktivitetsniveauet bliver opdaget, og dernæst gør ansættelsesforhold og opsigelsesvarsler, at det tager tid at tilpasse medarbejderstaben. 4.1 Timepriser To faktorer anvendes til at beregne ydelsespriserne: Timepriserne og Ydelsernes minuttal. Timepriserne beregnes hvert år for en række overordnede ydelseskategorier. I 2015 var priserne: 1. Personlig pleje dagtid kr. 2. Personlig pleje dagtid i weekend 478 kr. 3. Personlig pleje aften 437 kr. 4. Praktisk hjælp 351 kr. 5. Hjælp til 82 a dag 381 kr. 6. Hjælp til 82 a dagtid i weekend 478 kr. 7. Hjælp til 83 a aften 437 kr. 8. Hjemmesygepleje dag 574 kr. 13

39 9. Hjemmesygepleje aften 464 kr. 10. Hjemmesygepleje nat kr. Formlen for timeprisberegningen er: Timepris Samlede hjemmeplejeudgifter i 2014 = = Afregnet tid 2014, alle ydelser (timer) = 440 kr. Timeprisen på 440 kr. er en gennemsnitlig timepris for alle ydelseskategorier under et. Som det fremgår, indgår den samlede udgift til drift af hjemmeplejen i beregningen, d.v.s. løn, ledelse, ejendomsudgifter, transportudgifter, plejeartikler og lignende. Udgifter til Akut-team og udviklingssygeplejersker holdes dog udenfor beregningen, idet de har et særskilt rammebudget. Til beregning af timeprisen for eksterne leverandører indgår desuden et beløb til overhead i timeprisberegningen. I 2015 var den gennemsnitlige eksterne timepris for alle kategorier 450 kr. Timeprisen for de enkelte ydelseskategorier, som benyttes til at afregne med, beregnes på tilsvarende vis, f.eks. timeprisen for kategorien Praktisk hjælp: Timepris, praktisk hjælp = Udgifter, praktisk hjælp Afregnet tid, praktisk = hjælp = Ydelsespriser Den anden faktor, som benyttes til beregning af ydelsespriserne, er ydelsers minuttal. Prisen for ydelsen Rengøring 3 beregnes således på denne måde: Ydelsespris, Rengøring 3 = Timepris, praktisk hjælp x vejl. minuttal for Rengøring 3 = Kr.351 x 75,65 min. = kr Vejledende minuttal Alle ydelser er normeret til at tage en bestemt tid: Det vejledende minuttal. Den enkelte ydelses minuttal beregnes hvert år på grundlag af det foregående års komme- og gå-tider, som hjemmehjælperne registrerer på deres PDA, når de ankommer til og forlader borgerens hjem. Lederen af Center for Sundhed og Omsorg har den endelige afgørelse mht. ydelsernes minuttal. 4.4 Leverede ydelser Det var oprindeligt hensigten, at hjemmeplejen skulle afregnes efter leverede ydelser, d.v.s. de ydelser, som borgeren faktisk modtog. Men det forudsætter dels at alle hjemmeplejere har en fungerende PDA, dels at PDA erne anvendes ens og universelt. Eftersom disse forudsætninger ikke er indfriet fuldt ud, er det i praksis de disponerede ydelser, som danner grundlag for afregningen. En borger kan f.eks. være visiteret til et besøg med tre ydelser; en forflytning, en rengøring og en personlig hygiejne. Distriktets disponent trækker via CARE-systemet ydelserne over i et disponeringsmodul, sådan at besøget bliver skemalagt i den udførende medarbejders PDA. I PDAen vil de tre ydelser hver især stå opført med deres vejledende minuttal. Det er disse ydelser, hjemmeplejen afregnes efter. Det faktiske besøg kan tage længere eller kortere tid end det vejledende minuttal, hvilket ikke har betydning for afregningen. Der afregnes også for ikke-leverede ydelser, hvis borgeren aflyser samme dag. Hvis en ydelse ikke bliver leveret under besøget, eller hvis der leveres en ikke-planlagt ydelse, ændres 14

40 afregningsgrundlaget derimod. Både den kommunale hjemmepleje og de private leverandører kan på stedet bevilge ekstra ydelser, f.eks. akutydelser. Der er fordele og ulemper ved den nuværende afregningsmodel ud fra leverede ydelser: Tabel 2: Fordele og ulemper ved afregningsmodel baseret på leverede ydelser Fordele Ulemper Hjemmeplejen Der følger altid betaling med de leverede (disponerede) ydelser Der følger betaling med til de leverede akutydelser og ekstraydelser beregninger Større sikkerhed for at borgeren modtager den pleje, vedkommende er visiteret til, ved at ydelserne disponeres og afregnes Med faste ydelsespriser er der fleksibilitet for hjemmeplejeren til at levere ydelserne på kortere eller længere tid, uden at der skal holdes regnskab med det/uden at det ændrer afregningsprisen Myndigheden Leverandørerne kan ikke tjene penge ved at gøre besøgene længere Modellen er nem at administrere, idet der kun budgetreguleres ved budgetrevisionen overfor Myndigheden Visitator skal ikke justere den visiterede tid Afregningsmodellen er kompleks på grund af de mange elementer og Timepriser/ydelsespriser foreligger først et godt stykke inde i budgetåret Timepriserne/ ydelsespriser, kan variere meget fra år til år. Det endelige budget kendes først, når ydelserne er leveret/når året er gået Myndigheden har ingen styring på, hvad der bliver ABA afregnet over for leverandørerne 4.5 Alternative afregningsmodeller De fleste kommuner benytter en afregningsmodel, som afregner efter visiteret tid frem for leverede ydelser. Det gælder også de fleste benchmarkingkommuner i denne undersøgelse. Andre kommuner afregner efter leveret tid, og endelig har nogle kommuner en fast budgetramme, der som udgangspunkt skal overholdes uanset plejemængden. Det gælder f.eks. Hørsholm Kommune. Fordelen ved den sidste model er, at der er en forholdsvis stor budgetsikkerhed. Til gengæld har udførerenheden en øget usikkerhed på grund af udsvingene i aktivitetsniveauet. Nogle kommuner visiterer desuden i pakker og afregnes på samme vis. En variation af den aktivitetsbaserede afregningsmodel er en delvis ABA-model, hvor hjemmeplejen har et fast budget til ledelse, administration, ejendomsudgifter o.lign., og der kun afregnes for udgifter, der er direkte relateret til plejen. En sådan model anvendes i Fredensborg. Fordele og ulemper ved den mest anvendte afregningsform, visiteret tid, er følgende: Tabel 3: Fordele og ulemper ved afregningsform baseret på visiteret tid Fordele Ulemper Hjemmeplejen Der følger altid betaling for tiden til de visiterede ydelser Hjemmeplejen får betalt for den visiterede tid uden at skulle disponere fuldstændigt detaljeret Afregningen er ikke afhængig af, at ydelserne er disponerede Akutydelser og ekstraydelser indgår ikke i den visiterede tid. Det skal derfor afklares, om og hvorledes disse ydelser afregnes Mindre sikkerhed for at leveringerne registreres og 15

41 Myndigheden Myndigheden har føling med forventede udgifter til leverandørerne Afregningen sker ud fra myndighedens egen registrering i visitationen At Myndigheden kan følge og styre forbruget og foretage nødvendige justeringer/besparelser dokumenteres korrekt Myndigheden har ingen sikkerhed for at de visiterede ydelser leveres Komplekst at beregne betaling for visiterede ydelser, som er sat i fravær, men hvor tidsfristen for borgerens fravær er så kort, at leverandøren skal have betalt, som om ydelsen var leveret En alternativ afregningsform til visiteret tid er leveret tid. Endelig kan der afregnes efter pakker, hvilket naturligvis forudsætter, at der også visiteres til pakker og afregnes efter visiteret tid. Fordele og ulemper ved disse alternative afregningsformer er beskrevet i Bilag 19.4 og Bilag Sammenfattende kan det konkluderes, at der ikke findes en optimal afregningsmodel, som kan tilgodese alle behov og hensyn, både hos visitatorteamet, Hjemmeplejen og administrationen. Hver model har sine fordele og ulemper, og før der træffes endelig afgørelse om en ny afregningsform, bør alle involverede parter gøre sig nøje overvejelser om disse. 5. Økonomi Driften af Hjemmeplejen har de seneste tre år udvist et stigende merforbrug. Det ses ved at Hjemmeplejens udgifter, som primært er lønudgifter, har været større end de indtægter, Hjemmeplejen har genereret, ud fra ydelser den har leveret. Tabel 4: Hjemmeplejens budget og forbrug Hjemmeplejen Korr.Budget** Forbrug Merforbrug * Korrigeret budget er lig værdien af Hjemmeplejens leverede ydelser **Akutteamet har fast rammebudget og er ikke inkluderet i oversigten Som det fremgår af ovenstående tabel, er merforbruget steget markant, fra at udgøre 1,1% af det korrigerede budget i 2013 til at udgøre 5,6% i En del af merforbruget kan som tidligere nævnt forklares med den forsinkelse, der er i Hjemmeplejens afregningsmodel, og som betyder, at hjemmeplejen løbende får sit budget korrigeret på grundlag af allerede leverede ydelser. I den tid, det tager at tilpasse medarbejderstaben til et faldende aktivitetsniveau, må Hjemmeplejens distrikter afholde lønudgifter for medarbejdere, den ikke længere har behov for. På samme tid kan der i andre distrikter være perioder med spidsbelastning, som gør, at det er nødvendigt at indkalde vikarer, egne eller eksterne. Selv om distrikterne til en vis grad benytter hinandens ledige ressourcer, kan det ikke undgås. Men selv hvis man tager disse forhold i betragtning, er stigningen i merforbruget bemærkelsesværdig. Det bør derfor undersøges, om andre faktorer også gør sig gældende, og i den forbindelse er det relevant at se på, hvordan Hjemmeplejen er indrettet organisatorisk og hvordan den daglige drift bliver afviklet. Det bør klarlægges, om der er områder, som skaber megen hvid tid, d.v.s. ikke-borgerrelateret og dermed ikke-afregningsmæssig tid i 16

42 Hjemmeplejen. Det undersøges nærmere i efterfølgende kapitel 15 om Hjemmeplejens øvrige portefølje. 5.1 Sammenligning med andre kommuner På baggrund af det konstaterede merforbrug er det relevant at se på, hvordan Helsingørs udgiftsniveau falder ud i sammenligning med andre kommuner. Resultatet af benchmarkinganalysen er vist i følgende diagram: Kr. i 2016 niv Diagram 1: Hjemmeplejeudgifter (servicelov) pr. indbygger, kommunal OG private leverandører Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Diagram 1 viser, at Helsingørs udgifter til hjemmepleje efter serviceloven med kr. pr. indbygger er på niveau med Brøndby (2.591 kr.), under Hørsholm (2.866 kr.) og noget over Tårnby (2.099 kr.), Herlev (1.648 kr.) og Fredensborg (1.599 kr.). Dermed ligger Helsingør i den høje ende. Denne konstatering ligger i logisk forlængelse af, at Helsingør har et relativt højt serviceniveau på hjemmeplejeområdet til sammenligning med landets øvrige kommuner. I KØFs nøgletalsrapport fra 2016 ligger Helsingør blandt de 14 kommuner, som visiterer flest timer pr. uge til modtagerne. Helsingør visiterer ca. 4,5 timer/uge, hvor højst placerede kommune, Glostrup visiterer ca. 2,5 timer/uge. I KØFs analyse ligger Helsingør og Fredensborg på samme, høje niveau på visiteret tid pr. borger, men Fredensborg løser, som det fremgår af ovenstående, opgaven for betydeligt færre midler. Mulige forklaring er, at Fredensborg har mindre vejtid, idet medarbejderne møder direkte ind hos den 1. borger frem for på basen. Fredensborg har også markant lave sygefravær end Helsingør. Andre forklaringer kan findes i forskellig konteringspraksis eller i den daglige afvikling af arbejdet. Ledelses- og administrationsudgifter pr. indbygger er nogenlunde ens i de to kommuner, så forklaringen ligger ikke der. 5.2 Sygeplejeudgifter Sammenligner man benchmarkingkommunerne på sygeplejeudgifter, er billedet anderledes. Her er Helsingør den billigste kommune. 17

43 kr. i 2016 niv. Diagram 2: Sygeplejeudgifter pr. indbygger Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Diagrammet viser, at udgifterne til sygepleje er stabile eller svagt faldende i alle kommuner undtaget Brøndby, hvor udgiften er over dobbelt så stor som i de andre kommuner og samtidig stigende. At udgifterne til sygepleje er uændret i Helsingør i de seneste tre år, understøtter ikke den fornemmelse der har været blandt medarbejdere på området om, at det nye indsatskatalog på sundhedslovsområdet har medført flere udgifter til hjemmesygepleje. Det ses ikke på udgifterne, hverken i Helsingør eller i benchmarkingkommunerne. I senere kapitel 13 om Sygeplejeydelser vil denne konklusion blive udbygget. 5.3 Plejehjemsudgifter En sammenligning, som også er relevant for at forstå kommunernes udgiftsniveau på hjemmeplejeområdet er plejehjemsudgifterne. Lave udgifter på hjemmeplejeområdet kan som tidligere nævnt dække over, at udgifterne blot er flyttet over på plejehjemsområdet: kr. i 2016 niv. Diagram 3: Plejehjemsudgifter pr. indbygger Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Sammenligningen viser, at Helsingør ligger i den lave ende mht. udgifter til plejehjem. Kun Tårnby er lavere. Tårnby hørte også til den laveste halvdel på hjemmeplejeområdet. Brøndby er højst på plejehjemsudgifter efterfulgt af Hørsholm, og disse to kommuner var også højst på hjemmeplejeudgifter. Tallene viser altså, at det er muligt at have et højt udgiftsniveau på både den ene og anden type ældreomsorg. Og modsat er det også muligt at have et lavt udgiftsniveau på begge områder, som illustreret ved Tårnbys eksempel.. 18

44 5.4 Fordelingen af udgifter til kommunal og privat leverandør I følgende to diagrammer vises, hvordan kommunernes udgifter til servicelovsydelser fordeler sig på hhv. den kommunale leverandør og de private leverandører. Diagram 4: Hjemmeplejeudgifter (servicelov) pr. indbygger, kommunal leverandør kr. i 2016 niv Brøndby FredensborgHelsingør Herlev Hørsholm Tårnby Diagram 5: Hjemmeplejeudgifter (servicelov) pr. indbygger, private leverandører kr. i 2016 niv Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby På baggrund af diagram 4 og 5 ovenfor er de private leverandørers andel af hjemmeplejen (servicelovsydelser) udregnet i følgende tabel: Tabel 5: Private leverandørers andel af hjemmeplejeudgifter (servicelov) Kommune Brøndby 20% 18% 18% Fredensborg 23% 23% 23% Helsingør 16% 16% 16% 19

45 Herlev 29% 26% 25% Hørsholm 26% 26% 27% Tårnby 30% 15% 6% Tabellen viser, at Hørsholm, hvor private leverandørers andel af hjemmeplejen er højst med 27%, har det højeste udgiftsniveau pr. indbygger. I Tårnby, hvor de private leverandørers andel er faldet markant de seneste tre år, er udgiftsniveauet til gengæld steget. Fredensborg og Herlev, som begge har en privatandel på 23-25% har et udgiftsniveau betydeligt under Helsingørs, som har en privatandel på kun 16%. Disse data peger i forskellige retninger, og dermed kan de ikke understøtte den fremherskende tese om, at kommunerne kan spare ressourcer ved at udlicitere hjemmeplejen. 5.5 Udgifter til 0-64 årige modtagere I de senere år har der været fokus på kommunernes udgifter til hjemmepleje til de 0-64-årige. I en undersøgelse fra januar 2016 har KL således afdækket, at Helsingørs andel af hjemmeplejemodtagere i denne aldersgruppe dels er større end i Hovedstadsregionen og i landet som helhed, dels at andelen er steget siden Budgetanalysen har undersøgt benchmarkingkommunernes andel af 0-64 årige, som modtager hjemmepleje for at se, om der her kan være en forklaring på det højere udgiftsniveau i Helsingør. Diagram 6. Andel af 0-64 årige, som modtager hjemmepleje, % 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% ,2% 0,0% Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Sammenligningen viser, at i de kommuner, som har en stor andel af borgere i alderen 0-64 år, er der også et relativt højt udgiftsniveau (afsnit 5.1). Det gælder således Brøndby og Helsingør, som ligger i den udgiftstunge ende, mens Fredensborg og Tårnby har en lille andel, og også har et lavere udgiftsniveau pr. indbygger. Denne observation påviser ikke nødvendigvis en direkte årsagssammenhæng, men tallene er tankevækkende, og peger muligvis i retning af at der skal sættes mere forebyggende ind for denne gruppe af yngre hjemmeplejemodtagere, og at der skal satses på tiltag, som kan gøre gruppen mere selvhjulpen, f.eks. gennem rehabilitering. 6. Hjemmeplejens organisation, daglig drift og fysiske organisering Hjemmeplejens organisation 20

46 Helsingør Kommunes Hjemmepleje er organiseret i: 8 dag/aften grupper (dagbemanding leder, koordinator, disponent, hjælpere/assistenter/sygeplejersker, aftenbemanding - hjælpere/assistenter), aftensygepleje, nattevagt samt Akutteam (sygeplejersker dag/aften). Akutteam og natsygeplejerske servicerer hele centret/kommunen En administration (personalekonsulent, adm. medarbejder, bogholder/sekretær, økonomikonsulent, pedel, leder af Hjemmeplejen) Fælles funktioner (uddannelseskonsulent, udviklingssygeplejerske, forflytningsterapeut, sårsygeplejerske, kontinenskoordinator) Hjemmeplejens ledelse består af: Leder af Hjemmeplejen, som også er leder af administrationen. Leder af Hjemmeplejen har totalrammeansvar. Distriktsledere for hver af grupperne, incl. Akutteam, aftensygepleje og nattevagt i alt 9 distriktsledere. Distriktslederne har ansvar for ressourcestyring i egen gruppe, personaleansvar og den daglige drift. 6.1 Daglig drift Udover distriktslederen varetages den daglige drift - koordinering og vagtplanlægning af en fuldtids koordinator i hver gruppe i alt 10 koordinatorer. Daglig disponering varetages derudover af en gruppedisponent i hver af de 8 dag/aften grupper. Den aktivitetsbaserede afregning (ABA for leverede ydelser) udgør Hjemmeplejens budget, udover rammebudget på Akutteam og udviklingssygeplejersker. Dvs. at funktioner som ledelse, administration, specialistfunktioner, m.m., ikke afregnes direkte i ABA, men indgår i timeprisberegningen det efterfølgende år. Samlet set anslås disse opgaver at udgøre 63,3 årsværk. Heraf 23,4 årsværk kompenseres fra puljer eller er rammebudgetteret 5,6 årsværk er administration, inkl. leder af hjemmeplejen 21

47 9 årsværk er distriktsledere. Funktionernes art og omfang fremgår af Bilag Sammenlignet med benchmarkingkommunerne har et distrikt i gennemsnit indbyggere. Det betyder at Helsingør Hjemmepleje vil kunne gå ned til 6-7 distrikter. Der er dog forhold som demografi, sundhedstilstand, kommunens areal og landdistrikter, mv., der vil have indflydelse på det optimale antal distrikter. Budgetanalysen og flere andre udviklingstendenser bl.a. i ledelse, og nødvendigheden af sammenhængskraft, peger imidlertid i retning af væsentlig færre grupperinger. Ved færre grupperinger vil der være brug for tæt ledelse i en anderledes ledelsesstruktur, der måske medfører 2 ledere pr. gruppering. Udviklingen i borgernes behov for sygepleje og match af medarbejdernes kompetencer med disse behov peger i retning af strukturer, hvor der lettere kan udveksles personale og kompetencer og hvor der således ikke er for små grupperinger. Eksempelvis i aftenvagten, som i dag går ud fra det enkelte distrikt. Det konkluderes derfor, at Helsingør Hjemmepleje kan minimere antallet af lederstyrede grupperinger, og opnå en synergieffekt som følger heraf. Dels på koordination og dels på planlægning og udveksling. 6.2 Hjemmeplejens fysiske organisering Hjemmeplejen er fordelt på følgende lokaliteter: Tabel 6: Hjemmeplejedistrikter, ejendomsudgifter, ruter, areal, medarbejdere og brugere 22

48 Distrikt 1 Hornbæk Sauntevej L /5 12/9 77/ Nordvest Gurrevej 37 B 804 L /5 7/11 50/ Areal. Hektar Eje / Leje Ejd.udgifter* Bygningskvm Pris/kvm Antal ruter dag/aften Dag bil/cykel Gns. vejtid pr dag- /aftenrute (minutter) Antal medarbejdere ** Antal brugere Vest 690 L /5 5/17 35/ Sydøst Montebello Gurrevej L /5 6/13 30/ Centrum Hamlet Kronborgvej 1C 644 E /7 5/19 40/ Syd Vapnagård Folehaven L /5 3/17 15/ Snekkersten Klyveren L /5 8/12 35/ Espergærde Strandhøj Gylfesvej 17D 512 E /5 6/14 30/ Aftensygeplejerske Montebello Gurrevej 92 A L Natteam Montebello L 0 Akutteam Montebello L 0 I alt /42 52/ / Der henvises til vedhæftede kort over distriktsinddeling *Omfatter husleje, vand, varme, el, renovation, forsikring, vedligeholdelse og øvrige ejd. udgifter. Distrikterne i Centrum og Espergærde samt enhederne på Montebello ligger i kommunale ejendomme og har derfor ikke huslejeudgifter. **Antal medarbejdere + elever/studerende Hjemmeplejens administration ligger som en separat del af Plejehjemmet Montebello på Gurrevej 92A. Akutteam, aftensygepleje og nattevagt har ligeledes fælles grupperum som en del af administrationen på Montebello. I ovenstående oversigt er anført de enkelte enheders ejendomsudgifter, herunder husleje og forbrugsudgifter (2015-forbrug). Den samlede udgift i 2015 var på 1,585 mio. kr. Udgiften har været stabil på dette niveau i en årrække. Vejtid, transportudgifter og transportmidler Vejtid udgør en ikke uvæsentlig del af en vagt. Flere områder af kommunen er landområder, som uanset transportmiddel tager tid at komme til. Helsingør Hjemmepleje lægger vejtidsblokke ind i disponeringen, som er den anslåede vejtid for ruten pr. vagt. Denne tid slår sjældent til, og den udfordres af akutte besøg, hjælp hos borgere hvor der skal være 2 hjælpere, mv. Der vil således skulle ansættes omkring en aftenvagt mere på hvert hold i alle grupper, hvis vejtiden skulle være tidstro. De adspurgte benchmarkingkommuner registrerer vejtid mere detaljeret, idet der sættes 5 minutter af til hvert besøg, medmindre besøgene ligger i boligkomplekser. Her afsættes ikke tid. En anden kommune regner det ind i besøget (pakkevisitation) med et tillæg af minutter. Det anbefales, at der tages stilling til hvordan vejtid registreres. Helsingør Hjemmepleje har 46 biler (leasingaftaler). Jf. tabel 6 er der pt. 52 dagbilruter. Medarbejderne skal selv supplere med egen bil og får kørselsgodtgørelse (høj takst). Medarbejderne kan dog ikke afkræves eget køretøj, men kørekort. Medarbejderne stiller selv cykel til rådighed og får cykelgodtgørelse pr. indberettede kilometer. En cykelrute kan være højst 20 km lang, men er typisk under 10 km med afvigelser op til ca. 15 km. 23

49 Cykel og bil er også transportmidlerne i benchmarkingkommunerne. Her må medarbejdere også supplere med egen bil i forskelligt omfang. Enkelte kommuner Fredensborg og Hørsholm har købt et antal el-cykler. De er væsentlig billigere en leasingafgift og benzin. Det anbefales at analysere muligheden for brug af el-cykler yderligere. En evt. beslutning om indførelse af el-cykler, som transportmiddel, vil skulle ses sammen med fremtidig organisering i færre og større grupperinger. Det vil få en konsekvens for vejstrækninger og dermed for bilruter og el-cykelruter. Illustration 1: Hjemmeplejedistrikterne i Helsingør Kommune 1 I 2015 er Gr.15 Ålsgårde blevet nedlagt og delt mellem Gr.6 Centrum og Gr. 3 Nordvest Der har i 2015 været peget på placering af grupper i nedlagte daginstitutioner, hvilket imidlertid er blevet fravalgt, idet institutionerne har skullet sælges. Det kan indenfor Projekt Arealoptimering undersøges, om nogle af hjemmeplejegrupperne kan placeres i andre kommunale bygninger, f.eks. plejehjem, skoler eller fritidshjem. Hidtil er idéerne imidlertid strandet, dels på grund af pladskravet alle distriktets medarbejdere skal kunne mødes i et større lokale - dels på grund af kravet om at arbejdspladsen skal kunne aflåses som følge af personfølsomme oplysninger i kontoret. Endelig kan det undersøges om nogle af grupperne kan placeres i andre lejemål, som er mere tidssvarende og billigere. I det omfang grupperne ønskes flyttet, skal der afsættes midler til retablering ved fraflytning og bygningstilpasning i de nye lokaler. Indtil videre er der ikke lavet konkrete beregninger. 24

50 Gruppe nordvest, Gurrevej 37 bor i meget utidssvarende lokaler. Gruppen har en skurvogn som lagerrum, som udlejer ønsker fjernet. Gruppe Syd, Folehaven 18 bor i en tidligere lejlighed. Lokalerne er ikke indrettet til formålet der mangler bl.a. omklædningsrum. Gruppe 09 Snekkersten, Klyveren 112 bor i en lejlighed. Der er givet en 10-årig dispensation til at anvende lejemålet. Lokalerne er ikke tidssvarende. 7. Ansatte i hjemmeplejen Hjemmeplejen beskæftiger primært social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. 7.1 Årsværk Følgende tabel viser antallet af årsværk i hjemmeplejen: Tabel 7: Årsværk i hjemmeplejen Stillingskategori Sygeplejersker 38,70 38,23 40,88 Social- og 64,09 73,27 72,75 sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere 145,69 170,20 162,13 Terapeuter 1,38 2,78 2,01 Øvrige 59,12 54,32 40,77 Plejer, socialpædagog, sygehjælper, sundhedsmedhjælper, hjemmehjælper, uuddannet I alt 308,98 338,8 318, Vikarer Udover hjemmeplejens fastansatte medarbejdere, benytter Hjemmeplejen også vikarer, enten som timelønnede, FEA-vikarer (fastansatte som leverer Frivilligt Ekstra Arbejde) eller eksterne vikarer. Udgifterne til vikar er steget mærkbart i 2015, særligt sammenlignet med 2014, hvor forbruget steg fra 13,6 mio. kr. til 15,6 mio. kr. Tabel 8: Hjemmeplejens vikarudgifter Vikarudgifter Alle Heraf alene (årets priser, vikarudgifter: eksterne vikarer kr.) Timelønnede, FEA og eksterne Som tabellen viser, skyldes stigningen i vikarudgifter, at der er anvendt langt flere eksterne vikarer i 2015 end i de foregående år. Vikarforbruget hænger normalt sammen med fraværsprocenten på den måde, at en høj fraværsprocent udløser et øget vikarbehov. Men sådan har udviklingen ikke været i de tre seneste år. I det år, hvor fraværet var højst, i 2014, var vikarudgifterne lavest. Der kan umiddelbart ikke peges på nogen årsag hertil, men udviklingen bør undersøges nærmere. 25

51 Når det er nødvendigt at indkalde vikar, er det hensigtsmæssigt at anvende egne ansatte, enten i form af FEA vikarer eller timelønnede frem for eksterne vikarer, idet timeprisen for sidstnævnte er betydeligt højere. Tabel 9: Gennemsnitlige timepriser og vikarpriser Oversigt over gns. timepriser og vikarpriser, 2015 kr. Interne gns. timepris Vikarpriser fra Plejevikar - storkundeaftale Dagvagt Vikarpriser fra Plejevikar Dagvagt SYGEPLEJERSKER SOCIAL/SUNDHEDSASSISTENTER SOCIAL/SUNDHEDSMEDHJÆLPERE Note: Interne gns. timepris er beregnet på 2015-lønninger samt udbetaling af særydelser. På baggrund af ovenstående udvikling og timepriser kan det konkluderes, at det er nærliggende at nedbringe udgiftsniveauet i Hjemmeplejen ved at nedbringe antallet af eksterne vikarer. 7.3 Ledelse og administration i Hjemmeplejen Hjemmeplejens ansatte omfatter også en række ledere og administrative medarbejdere, ca. 16 personer i alt (SKAL BEKRÆFTES). I nedenstående diagram er vist udgiftsudviklingen for denne gruppe af medarbejdere: kr (2016) Diagram 7: Udgifter til ledelse og administration i Helsingørs hjemmepleje 2013-BUDGET B Ledelse og admin. hjemmepleje Diagrammet viser, at udgiftsniveauet er steget en del fra 2014 til 2015, fra 8,152 mio. kr. til 8,793 mio. kr. hvilket svarer til en stigning på ca. 8%. Baggrunden herfor bør undersøges nærmere. En sammenligner af Helsingørs udgifter til ledelse og administration af Hjemmeplejen med i benchmarkingkommunernes udgifter viser, at alle kommuner, undtaget Herlev, ligger på nogenlunde det samme niveau: 26

52 kr. i 2016 niv. 200 Diagram 8: Udgifter til ledelse og administration af hjemmeplejen, pr. indbygger Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby 8. Fravær Sygefravær blandt ansatte i ældreplejen er generelt højere end hos andre jobgrupper. Hovedårsagerne hertil er arbejdets fysiske krav, medarbejdernes livsstil og kondition samt det psykiske arbejdsmiljø (NFA-rapport, 2010). Sygefraværet er ca. dobbelt så højt i den kommunale ældrepleje som i den private ældrepleje. Ifølge en landsdækkende undersøgelse fra 2012 har ansatte i den kommunale ældrepleje i gennemsnit 16,1 sygedage årligt svarende til 7,0%, mens privatansatte i gennemsnit har 7,8 dage svarende til 3,4%. Helsingørs ældrepleje havde i nævnte undersøgelse 13,1 sygedage svarende til 5,7% (Cepos, 2012). De nævnte sygefraværsprocenter gælder for hele ældreplejen under et, d.v.s. både plejehjem og hjemmeplejen. I følgende tabel er vist udviklingen i Hjemmeplejens sygefravær for og den samme udvikling for Fravær i alt, d.v.s. inklusive barns sygdom og barselsrelateret fravær. Tabel 10: Sygefravær og Fravær i alt, Helsingør kommune, social- og sundhedsassistenter og medhjælpere Fraværsoversigt Sygefravær Egen sygdom, delvis syg, arbejdsskade, 56 6,7% 6,7 % 6,8 % Fravær i alt Barn syg, omsorgsdage, graviditetsgener, barsel, egen sygdom, delvis syg, arbejdsskade, 56, nedsat tjeneste 9,5% 10,0 % 9,4 % Det kan konstateres, at fraværsprocenterne ligger relativt stabilt fra år til år, målt både på Sygefravær og på Fravær i alt. I benchmarkingundersøgelsen er der spurgt til kommunernes Fravær i alt. Besvarelserne er samlet i følgende diagram. 27

53 Diaggram 9: Fravær ialt - Social-/sundhedsassistenter og -medhjælpere (Incl barn syg, barns sygdom alvorlig, omsorgsdage, graviditetsgener, barsel med løn, egen sygdom, delvis syg og arbejdsskade, 56 og nedsat tjeneste). % 10,00 5,00 0,00 Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Sammenligningen viser, at der er betydelig forskel i fraværsniveauet benchmarkingkommunerne imellem. Fraværet er lavest i Herlev med 5,2% og højst i Brøndby med 11,3 %. I Helsingør er fraværet i den høje ende med 9,4 % (2015). I en landsdækkende undersøgelse fra 2012 var spændet i sygefravær fra 3,3% til 10,0%, hvilket understreger, at der er store forskelle mellem kommunerne. Som nævnt ligger fraværet relativt stabilt indenfor den enkelte kommune, og det er derfor en langsigtet proces at ændre niveauet. Hvis fraværet kan nedbringes permanent med blot et par procent, er der imidlertid mange ressourcer at spare. I Helsingør vil en reduktion i sygefraværet fra 6,8% til 6,0% medføre en besparelse på 0,9 mio., hvilket svarer til 2,5 fuldtidsstillinger. De fleste kommuner arbejder målrettet og inspireret med at nedbringe fraværet, f.eks. arbejdes der med trivsel, anerkendende kultur, god ledelse, systematiske samtaler, dårlig medarbejderkultur, motion i arbejdstiden, fælles arrangementer, etc. 8.1 Ekstra indsats for at nedbringe sygefravær Hjemmeplejen har fra september 2015 indledt en skærpet og ændret indsats til nedbringelse af fraværet. Den almindelige tilgang til at arbejde med nedbringelse af fravær er oftest, at høj grad af trivsel medfører lavt fravær. Hjemmeplejen scorer generelt forholdsvis højt i trivselsmålinger og højere i Trivselsundersøgelsen 2015 end i Trivselsundersøgelsen Alligevel har fraværet hverken været lavt eller faldende. Den ændrede indsats tager derfor udgangspunkt i, at det er et lavt fravær der skaber endnu højere trivsel. Indsatsen er en konkretisering af en længere udviklingsproces for ledere og ledergruppe, og er indledt med at hente og analysere fraværstal på hver enkelt medarbejder ansat i perioden, opgjort på timenorm månedsvis fra 2013, 2014 og halvår. Tallene er kategoriseret gruppevis i følgende Langtidssyge (RØD) medarbejdere med mere end 15 dages fravær i en eller flere måneder. Højrisiko syge (OBS gruppen - GUL) medarbejdere med fravær uanset omfang i 1/3 af årets måneder. Lavrisiko (GRØN) medarbejdere med fravær i under 1/3 af årets måneder. Der er desuden fokus på nyansatte medarbejdere (det første år af ansættelsen), idet fravær her kan sige noget om hvordan gruppen lykkes med at tage imod nye medarbejdere, introducere, mv. Fraværstal er i denne sammenhæng er egen sygdom, delvis syg, arbejdsskade,

54 Analysen af talmaterialet har medført gruppevis afdækning af fraværsbilledet, som udtryk for ledelse og kultur. Der har indledningsvis været afholdt fokusgruppeinterviews med AMR, TR og koordinator, med fremlæggelse af resultatet for gruppen og medarbejderne udsagn om deres oplevelser af fraværet. Dernæst er der aftalt fælles og ens indsats ved fravær og derefter således: Medarbejderen har kontakt med sin leder på første sygedag inden kl.12 Ved denne kontakt aftales næste kontakt Leder og gule medarbejdere afholder opmærksomhedssamtaler hver måned, hvor der er dialog om nedbringelse af fravær og fastholdelse af medarbejderen, ændrede arbejdsvilkår, arbejdstidstilrettelæggelse, mv. Ny medarbejdere har opfølgningssamtaler efter 4, 8 og 12 uger Hver måned modtager hver gruppe rapport med tal og analyse af foregående måneds fravær, og der handles derpå. Status på de første 6 måneders indsats er et fald i det gule og grønne fravær (det almindelige fravær) fra 4,6 % i samme periode året før, til 3,5 %. Faldet i skyldes generelt et fald i antal medarbejdere med sygefravær. Fremmødet er således steget med 10 % oktober december Til gengæld er langtidsfraværet steget med hele 34 % i hele 2015 i forhold til Stigningen skyldes primært alvorligt syge medarbejdere, men også opsigelse af medarbejdere, hvor der ikke var udsigt til bedring i fraværet. Indsatsen og analysen fortsætter i hele Lovgrundlag og kvalitetsstandarder Det overordnede lovgrundlag for visitering til og levering af ydelser er Serviceloven, Sundhedsloven og Retssikkerhedsloven. Serviceloven foreskriver, at der skal sonderes mellem kommunalbestyrelsens myndighedsfunktion og løsning af leverandøropgaver. Redskabet til at adskille myndighed og leverandør og dermed skabe mulighed for frit valg, er BUM-modellen (Bestiller-Udfører-Modtager), som er beskrevet i tidligere afsnit. Visitationen er central i forhold til styring af de samlede udgifter og aktiviteter på ældreområdet. Visitator bevilger de ydelser, borger er berettiget til i denne budgetanalyse er omdrejningspunktet Servicelovens 83 (personlig og praktisk hjælp) 83a (rehabilitering) og Sundhedslovens 138 (sygeplejeydelser). I Helsingør kommune visiteres til enkeltydelser. Der er p.t. 43 enkeltydelser efter 83 og 19 enkeltydelser på sygeplejedelen, der visiteres til. Modtageren af ydelser har mulighed for, med kort varsel, at vælge og skifte leverandør efter ønske blandt kommunens godkendte leverandører. Modtageren har endvidere mulighed for at klage over både afgørelse og levering af de visiterede ydelser til Myndigheden. Helsingør Kommune, Sundhed og Omsorg anvender BUM-modellen på sygeplejeydelser, selv om dette ikke er et lovkrav. 9.1 Kvalitetsstandarder Helsingør Kommune har valgt at beskrive ydelser og serviceniveau i kvalitetsstandarder, også på de områder, hvor det ikke er et lovkrav, f.eks. på ydelser efter Sundhedsloven. Det er kommunalbestyrelser der en gang årligt evaluere og godkender kvalitetsstandarderne. Kvalitetsstandarderne indeholder en generel serviceinformation om den hjælp borgerne kan forvente fra kommunen samt en beskrivelse af det serviceniveau kommunalbestyrelsen har fastsat for personlig og praktisk hjælp, rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdende træning (servicelovens 83, 83a og 86). Den generelle information indeholder også krav til borgerne og krav til leverandører samt information om leverancesikkerhed. 29

55 Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder indeholder en overordnet beskrivelse af ydelsen f.eks. Personlig pleje og herunder en beskrivelse af de enkelte delydelser, der kan visiteres til, f.eks. bad og toiletbesøg. Delydelserne indeholder beskrivelse af formål, kriterier for at få ydelsen, indhold og hyppighed. Kvalitetsstandarderne er således et væsentlig og uundværligt redskab for ensartethed, krav og forventninger for både visitatorer, leverandører og borgere. 9.2 Serviceniveau sammenlignet med andre kommuner Til sammenligning af serviceniveau med benchmarkingkommunerne, er der udvalgt to parametre, personlig pleje: bad og praktisk hjælp: rengøring. Sammenligningsgrundlaget er på baggrund af kommunernes kvalitetsstandarder og indhentede oplysninger fra besøg i kommunerne. (Kvalitetsstandarderne for de enkelte ydelser er vedlagt som bilag se bilag A. Kvalitetsstandarder for benchmarkingkommuner) Tabel 11: Serviceniveau, bad og rengøring Kommune Bad Rengøring Tid/min Helsingør 2 gange ugentlig, hverdage Hver 14. dag, hverdage (ikke jul og påske) Brøndby Op til 2 gange ugentlig Hver 3. uge Fredensborg 1 gang ugentlig, men behov Hver 14. dag (ikke jul og 60 vurderes påske samt kun 1 gang i sommerferieugerne) Herlev 1 gang ugentlig, men kan øges Hver 14. dag 30 ved f.eks. inkontinens Hørsholm 1 gang ugentlig Hver 3. uge (17 gange 45 årligt) Tårnby 1 gang ugentlig 22 gange årligt BAD: Der er stort set ikke forskel i indhold og delelementer, der indgår i ydelsen bad i de forskellige kommuner. Frekvensen er dog forskellig, og Helsingør er sammen med Brøndby eneste kommuner, der tilbyder 2 bad ugentlig. Der kan ikke sammenlignes tider direkte på personlig pleje. Herlev, Fredensborg og Brøndby visiterer til tid på individniveau, der vurderes konkret og individuelt i forbindelse med visiteringen. Ydelserne justeres med intervaller på 5 minutter. Kan borger f.eks. ikke selv varetage hårvask men varetager alle øvrige elementer omkring bad, visiteres helt ned til 10 minutter for ydelsen bad. Spændet på ydelsen bad ligger mellem minutter. I Helsingør er vejledende minuttal hhv. bad 2= 23 min. bad 3= 32 min. og bad 4 =39 min. RENGØRING Sammenligningen i skemaet er på den vedligeholdende rengøring. Her er kvalitetsstanderne blandt kommunerne forholdsvis ens omkring areal, delelementer der indgår i ydelsen mv. Helsingør og Brøndby er de eneste kommuner, der operere med 2 forskellige typer rengøringsydelser, hvor der er forskel i den tid, der afregnes efter. De øvrige kommuner har som udgangspunkt én fastsat tid for praktisk hjælp. Den tilpasses ikke individuelt, som med personlig pleje. Derudover har kommunerne andre praktisk hjælp ydelser, der har elementer af rengøring i ydelsen. Helsingør: Rengøring/oprydning : frekvens 1 gang dagligt (13 min) Støvsugning følger frekvens på rengøring hver 14. dag (25 min) Herlev: Oprydning før rengøring frekvens hver 2. uge. Ydelsen bevilges til et fåtal af borgere, f.eks. svært demente og misbrugere (estimat 2-5% af borgere visiteret til oprydning). Grundig rengøring (hovedrengøring) 1 gang årligt, op til 7 timer. Fredensborg: 30

56 Omsorgstime frekvens 1 gang ugentlig. Kan bl.a. benyttes til praktiske opgaver. Hørsholm: Hovedrengøring frekvens engangsydelse oprydning bortskaffelse af affaldsposer Tårnby: hovedrengøring frekvens 1 gang årligt. Visiteres til alle borgere, som har varig hjælp til rengøring. Brøndby: Særlig rengøring frekvens - engangsydelse Alle kommunerne har tillige "Klippekortordning" hvor også hjælp til praktisk opgaver, herunder rengøringsopgaver kan vælges. Frekvens: ugentligt. Kriterierne for tildeling og tiden varierer. Sammenfattende kan det konkluderes, at Helsingør ligger højt i serviceniveau omkring tid og frekvens på ydelsen rengøring. Sammenlignet med benchmarkingkommunerne på praktisk hjælp og personlig pleje bad, har Helsingør Kommune ligeledes et højt serviceniveau. Før der formuleres mere konkrete anbefalinger på området, bør der arbejdes videre med at sammenligne serviceniveau på andre områder og ydelser. 10. Visitation: Der er 22 visitatorer i SO, forankret i Forebyggelse og Visitation, fordelt på 3 basisteams, sammensat af sygeplejerske, ergo- og fysioterapeuter (2 er uddannet SSA). Teamsene arbejder cpr. nr. opdelt. Visitatorerne behandler ansøgninger fra borgere i alle aldre, fra fødsel til død og varetager forebyggende hjemmebesøg Visitationens formål Visitatorernes opgaver og formålet med visitationen er: at sikre korrekt sagsbehandling og borgerens retssikkerhed efter ansøgning at sikre den individuelle vurdering af funktionsniveau at sikre visitation (tildeling og afslag) og afgørelse at sikre revurdering af hjælpen at sikre bestilling hos leverandør og/eller ansættelse af egen hjælper. Ved andre typer af ydelser at gennemføre afprøvning (hjælpemidler, boligændringer og biler) at give vejledning og information at følge op på kvalitet af leverancer hos borgerne Ud over visitering til Servicelovens 83 (personlig og praktisk hjælp), 83a (rehabilitering) og Sundhedslovens 138 (sygeplejeydelser) som er en del af denne budgetanalyse, visiteres der også til ydelser uden afregning af hjemmeplejeleverandør. Serviceloven: 84 Afløsning og aflastning 86 Genoptræning og vedligeholdende træning 94 Egen hjælper 95 BPA ( den lille, brugerstyret personlig assistance) 112 Hjælpemidler 113 Forbrugsgoder 114 Støtte til bil 116 Boligændringer 118 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 119 Pasning af døende 120 og 121 Plejevederlag 122 Sygeplejeartikler 192 Plejeboliger Midlertidige ophold på HRT og Bøgehøjgård Lov om almene boliger: 31

57 5 stk. 2 plejeboliger (Kommunens 7 plejehjem, kapacitet på 480 boliger) 54 almene ældreboliger (boliger med særlig indretning kapacitet på 283 boliger) Andet: Movia Flextrafik 10.2 Visitationen i praksis Når en borger ansøger om bevilling indenfor ovenstående lovgivning, foretager visitator en konkret og individuel vurdering af borgers funktionsniveau og de ressourcer, borger råder over. Det foregår ved visitationsbesøg i hjemmet, ved fremskudt visitation på hospitalerne, ved revurdering på midlertidige ophold eller administrativt hos kendte borgere, der tidligere er besøgt af visitator. Der udarbejdes en funktionsvurdering, der danner baggrund for bevilling eller afslag på det ansøgte. Borger modtager en skriftlig afgørelse, hvor det fremgår, hvad borger er bevilliget og/eller får afslag på. Afgørelsen indeholder altid en afgørelse på det ansøgte, sagsoplysninger og en begrundelse for afgørelsen. Borgeren har mulighed for at klage over en afgørelse til kommunen. Efter revurdering og hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes sagen til Ankestyrelsen. Udover de ydelser som bevilges efter visitationsbesøg sker der ofte mindre administrative tilpasninger efter henvendelse fra borger eller leverandør. Dette kan dreje sig om mindre tillægsydelser og afslutninger af ydelser. Visitator skal tilbyde et rehabiliteringsforløb 83a, hvis forløbet vurderes at kunne forbedre brugerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83 Visitatorerne i Center for Sundhed og Omsorg foretager tillige de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a. Kommunen skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der fylder 75 år. Fra 80 år, skal borgerne tilbydes mindst ét årligt besøg. Derudover skal kommunen tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne. Aktuelt (maj 2016) er der ca borgere i målgruppen til de forebyggende hjemmebesøg. Det er få kommuner, hvor visitatorer også varetager forebyggende hjemmebesøg. Ingen af benchmarkingkommunerne foretager disse. Fordelen er, at det understøtter den helhedsorienterede indsats og giver mulighed for tidlig opsporing. Dokumentation af den enkelte borgers situation ved et forebyggende besøg kan være væsentlig ved eventuel fremtidig behov for hurtig indsats. Visitatorerne foretager controlling med leverandørerne. Det sker ved afregning af de private leverandører, hvor der ved månedlige stikprøver kontrolleres disponering af ydelser, interval, visiterede ydelser sammenholdt med disponerede. Den kommunale hjemmepleje kontrolleres ikke tilsvarende systematisk. Nuværende afregningsmodel hvor hjemmeplejen generere tiderne, giver indirekte pejling, hvis der er områder der skal kontrolleres/undersøges nærmere. Dog følges der altid op i enkeltsager ved sagsbehandling. Der foretages tillige systematiske revurderinger. I forbindelse med effektiviseringer, er der pr ansat en visitator til udelukkende at foretage revurderinger hos borgere i eget hjem. Ved revurderinger afsluttes ydelser, der ikke leveres eller hvor borger ikke længere opfylder kriterierne. I 2015 genererede revurderingerne en effektiviseringsgevinst på 1,5 mio. I 2016 skal revurderingerne hente 1 mio. kr. i 2017, kr Generalisttilgang til visitationen Visitatorerne i Helsingør Kommune, har siden BUM-modellens opstart i 2003; varetaget visitationsopgaverne ud fra en generalisttilgang. Modsat mange andre kommuner, der har visitationsopgaverne fordelt over flere personalegrupper/afdelinger,- eks. visitatorer, sagsbehandlende ergoterapeuter, forebyggende medarbejdere, bilsagsbehandlere,- ønsker SO, at give borger en helhedsorienterende indsats og sikre sammenhængende forløb, ved at det fortrinsvis er en og samme visitator, der behandler alle borgerens ansøgninger og henvendelser. Dette stiller høje krav til visitators faglighed og vidensdeling og udvikling på tværs. Der er i afdelingen niveaudelt bevillingskompetence. Det kan nævnes at der er nedsat visitationsudvalg med deltagelse af lederniveau på de særlig udgiftstunge områder, dvs. ældreboliger, plejeboliger, biler, større boligændringer, BPA-ordninger. 32

58 Benchmarkingkommunerne har fordelt opgaverne i forskellige afdelinger/centre, men arbejder hen imod at samle funktionerne. Herlev har samlet visitation med socialområdet og arbejder mod også at få hjælpemidler og boliger sammenlagt. Generalisttilgangen giver et råderum for at træffe afgørelser, som har sammenhæng for borgeren, og som også er økonomisk hensigtsmæssige, idet man kan målrette rådgivningen og tilpasse de enkelte ydelsestilbud, så de akkurat og mest hensigtsmæssigt dækker borgerens behov. Organiseringen giver en større gruppe medarbejdere, som kender hele opgavesættet og dermed er visitationsopgaven mindre sårbar ved personaleudskiftninger, sygdom og fravær Visitering til pakker contra enkeltydelser I Helsingør visiteres der til enkeltydelser. Et alternativ til enkeltydelser er visitering til pakker af ydelser, d.v.s. en foruddefineret pakke, der kan indeholde flere ydelser og delydelser, som skal udføres indenfor en vejledende tidsramme. Visitering til pakker giver mulighed for, at udføreren kan planlægge hjælpen sammen med borgeren mere individuelt, d.v.s. ud fra borgerens behov og uden fokus på delydelser og tid. Visitering til pakker giver dermed udføreren et vist råderum til anvende sin faglighed. På den anden side stiller det også øgede krav til udfører om en større selvstændighed og flere kompetencer. For borgeren/pårørende samt Regionen (i.f.m. automatisk indlæggelsesrapport) kan det være en ulempe, at det er svært at gennemskue de enkelte indsatser, fordi pakkerne indeholder en vifte af ydelser. For visitatorerne er pakkevisitering en udfordring i forbindelse med den individuelle vurdering, idet det af bevillingen klart skal fremgå, hvad borgeren er visiteret til. Af benchmarkingkommunerne visiterer kun Fredensborg til pakker. Her visiteres til dag- og aftenspakker, hvor der findes 10 forskellige plejepakker. Pakkerne har en defineret tid, indenfor hvilken udfører skal tilrettelægge hjælpen. Visitator beskriver hvilke opgaver, der er visiteret hjælp til i pakken, f.eks. bad og hjælp til støttestrømper. Derudover er der standardpakker på al praktisk hjælp. De kommuner, der er overgået til visitering til pakker, har ikke gjort det med henblik på at opnå en besparelse, og har heller ikke oplevet en besparelse/effektivisering. Brøndby Kommune har fravalgt at visitere til pakker, idet det vurderes, at der bliver for stor forskel på, hvad der leveres i hjemmene og hvordan det sikres, at det er borgerens hensyn, der tilrettelægges efter. Herlev har tillige fravalgt visitering til pakker med den begrundelse, at der er behov for detaljeret styring for at overholde økonomien samt at pakker gør det vanskeligt at justere på tid og indhold i forbindelse med serviceændringer. På den baggrund anbefales det, at visitering til pakker undersøges nærmere, inden der evt. foretages forsøg med pakkevisitering Visitation i forhold til sygehusudskrivelser: Forebyggelse og Visitation har indtil haft 3 visitatorer til det daglige visitationsarbejde med borgere som er indlagt på hospitaler. De behandler alle henvendelser fra hospitalerne, visiterer borgerne og koordinerer udskrivelsen, så borgerne sikres den rette hjælp efter udskrivelse og antallet af ventedagsbetaling minimeres. Dette arbejde er indtil foregået via elektronisk kommunikation og telefonisk kontakt til afdelingerne. SO har pr ønsket fremskudt visitation, således at visitatorerne kører til Nordsjællands Hospital (Hillerød og Frederikssund hospitaler) for at visitere borgerne og koordinere udskrivelserne. Som følge af det øgede tidsforbrug til fremmøde på hospitalerne er der ansat 1 ekstra visitator til denne funktion. De foreløbige erfaringer er, at det trækker mange ressourcer at køre til Nordsjællands Hospital og effekten er lille set i forhold til ressourceforbrug og antal borgere, der vurderes på fremskudt visitation. Det overvejes, at reducere i fremskudt visitation og kun foretage fremskudt visitation hos yderst komplekse borgere. Benchmarkingkommunerne har alle fremskudt visitation. 33

59 10.6 Udgifter til visitation I benchmarkinganalysen er det undersøgt, hvor meget kommunerne anvender på visitationsopgaven. Resultatet er vist i dette diagram. Diagram 10: Udgifter til visitatorenheden pr. kr. i 2016-niv. indbygger Brøndby Fredensborg Helsingør Herlev Hørsholm Tårnby Sammenligningen viser, at visitationsudgiften pr. indbygger er meget forskellige i kommunerne, og at udgifterne i den billigste kommune, Brøndby, er ca. halvdelen af udgifterne i Herlev, Hørsholm og Helsingør. Udgiftsniveauet hænger i høj grad sammen med de opgaver, visitationsenheden varetager og den måde, hvorpå enheden er organiseret. I Brøndby består visitationsenheden udelukkende af visitatorer, der visiterer til hjemmehjælp. De visiterer således ikke til f.eks. ældreboliger og plejehjemsboliger, som både Helsingør, Hørsholm og Herlevs visitationsenheder foretager. I Helsingør er visitationen til rehabilitering og rehabiliteringsterapeuterne ligeledes placeret i visitatorteamet, mens den i andre kommuner er placeret i rehabiliteringsenheden/træningsenheden. Det kan desuden konstateres, at i nogle kommuner bruger visitationen mere tid på opfølgende visitation og koordination med de udførende enheder end i andre kommuner. Ydermere er en sammenligning vanskeliggjort af at udgifterne til administrativt personale i visitationsenhederne og de opgaver, de løser, er meget forskellige. F.eks. afregner de administrative medarbejdere ansat i visitationen i Helsingør de private leverandører, udfærdiger kontrakter og afgiftserklæringer, administrerer hjælpemidler, biler, mellemkommunal refusion m.v., hvor disse opgaver i andre kommuner ligger i økonomiafdelingen. I ovenstående sammenligning er gjort et forsøg på at rense tallene for de mest iøjnefaldende forskelle, således er Helsingørs udgifter til bl.a. sagsbehandlende ergoterapeuter og forebyggende hjemmebesøg er udeladt for at opnå en mere retvisende sammenligning. Konklusionen er, at Helsingør formentlig hører til i den høje ende blandt benchmarkingkommunerne mht. visitationsudgifter, men præcist hvor meget højere, er det ikke muligt at konkludere. 11. Hjemmeplejeydelser Til borgere i eget hjem visiteres og leveres der forskellige typer af ydelser. Det drejer sig om - Hjemmehjælpsydelser i form af personlig pleje og praktisk hjælp - Sygeplejeydelser - Rehabiliteringsydelser 34

60 Leverandører af hjemmepleje, dvs. den kommunale leverandør Hjemmeplejen og de private leverandører af hjemmepleje, leverer ydelser efter indgået aftale. Den kommunale leverandør Hjemmeplejen leverer alle tre slags ydelsestyper, og er den eneste af leverandørerne, der leverer hverdagsrehabilitering. Hver enkelt ydelsestype er beskrevet i de efterfølgende tre kapitler Antal og tid Tabel 12: Hjemmeplejeydelser (ALLE type ydelser) Visiterede ydelser Enhed Visiterede Hjemmeplejeydelser Timer Antal borgere med Enhed leverede hjemmeplejeydelser 0 64 år Antal år Antal år og derover Antal Leverede borgere i alt Antal Leverede ydelser Enhed Leverede Timer Hjemmeplejeydelser I alt hjemmeplejeydelser Antal Leverede ydelser Enhed Leveret af Timer Hjemmeplejen Leveret af private leverandører Timer Ændring af ydelser over tid Der er sket mindre ændringer af de visiterede og leverede ydelser over tid. Dette skyldes flere forskellige omstændigheder, især implementering af et nyt omsorgssystem samt indførelse af et nyt indsatskatalog for sygeplejeydelser. Den overgik Sundhed og Omsorg til et nyt omsorgssystem KMD Care, og i dette system foregår både dokumentation og planlægning betydeligt anderledes end i det tidligere omsorgssystem. Især planlægningen og den daglige disponering af besøg til borgere og medarbejdere er meget forskellig fra tidligere og giver fortsat store udfordringer både med systemet og med anvendelsen. 12. Hjemmehjælpsydelser Hjemmehjælpsydelser er personlig pleje og/eller praktisk hjælp, der er visiteret efter serviceloven 83. De enkelte delydelser er beskrevet i de to kvalitetsstandarder: Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje og Kvalitetsstandard Praktisk hjælp og støtte I personlig pleje indgår f.eks. - Bad - Personlig hygiejne - Toiletbesøg - Forflytning 35

61 - Tilberedning af mad - Hjælp med mad og drikke - Psykisk hjælp og støtte I praktisk hjælp indgår f.eks. - Rengøring - Tøjvask - Indkøb - Madudbringning 12.1 Antal og tid Tabel 13: Hjemmehjælpsydelser (serviceloven) Visiterede ydelser Enhed Personlig pleje Timer Praktisk hjælp Timer Visiterede Hjemmehjælpsydelser Timer Antal visiterede borgere med hjemmehjælp Enhed (borgere med leverede ydelser) 0 64 år Antal år Antal år og derover Antal Visiterede Antal borgere i alt Borgere med PP Antal Borgere med PH Antal Gennemsnitligt Enhed antal visiterede timer hjemmehjælp pr. borger Gns. pr. Borger Gns. timer 146,39 146,12 148,45 i alt Gennemsnit PP Gns. timer 145,93 149,54 160,49 Gennemsnit PH Gns. timer 43,06 43,03 46,00 Leverede ydelser Enhed Personlig pleje Timer Personlig pleje Antal Praktisk hjælp Timer Praktisk hjælp Antal Leverede Timer i alt Hjemmehjælpsydelser Hjemmehjælp Antal i alt Ændring af ydelser over tid Da private leverandører af praktisk hjælp ikke disponerer deres ydelser, indgår deres leverancer ikke i opgørelsen af leveret tid. Derfor er den leverede tid for praktisk hjælp lavere end den visiterede tid i oversigten for alle tre år. 36

62 Der er ikke sket de store ændringer af hjemmehjælpsydelserne i perioden , men en meget svag stigning kan man se både i antallet borgere og i de visiterede timer i 2014 i forhold til Antallet leverede timer er dog dalet i 2014 i forhold til I 2015 er antallet visiterede timer faldet markant, ligesom antallet leverede timer og ydelser er markant mindre end årene før. I marts 2015 blev 4 ydelser af typen Personlig pleje ændret til ydelser af typen Sygepleje efter implementering af nyt indsatskatalog for sygeplejeydelser. Dette indebar, at 4 ydelser, som tidligere havde været ydelser af typen Hjemmehjælp, overgik til at være ydelser af typen Sygepleje. Det drejer sig om: - Hjælp til at tage kompressionsstrømper af og på - Give doseret medicin - Dele af kateterplejen (tømme/skifte kateterpose) - Dele af stomiplejen (tømme/skifte stomipose) Hverdagsrehabilitering er blevet mere udbredt, og det har betydning for antallet borgere og timetallet både på visiterede og leverede timer, at flere borgere lærer at klare en del opgaver selv eller bliver helt selvhjulpne. Dette betyder, at antallet personlig pleje ydelser og timetallet er dalet i 2015 i forhold til de forrige år. 13. Sygeplejeydelser Sygeplejeydelser er ydelser, der er visiteret efter sundhedsloven 138. De enkelte delydelser er beskrevet i kvalitetsstandarden: Kvalitetsstandard Indsatskatalog sygeplejeydelser I sygeplejeydelser indgår sygeplejeindsatser omkring f.eks. - Ernæring - Sår - Cirkulation og respiration - Smerter - Udskillelse af affaldsstoffer - Medicin 13.1 Antal og tid Tabel 14: Sygeplejeydelser (sundhedsloven) Visiterede ydelser Enhed Visiterede Sygeplejeydelser Timer Antal visiterede Enhed borgere med sygepleje 0 64 år Antal år Antal år og derover Antal Visterede borgere i alt Antal Gennemsnitligt Enhed antal visiterede timer sygepleje pr. borger Gns. pr. Borger Gns. timer 27,39 27,08 42,72 37

63 i alt Leverede ydelser Enhed Leverede Timer i alt Sygeplejeydelser Sygepleje Antal i alt Årsværk og Enhed udgifter til sygepleje Sygeplejersker Årsværk 38,7 38,2 40,9 Udgifter (OPUS) Kroner Udviklingen skyldes: Der leveres flere korte sygeplejeydelser i 2015 Den enkelte sygeplejer leverer flere ydelser i 2015 Dels omkategoriseringen Dokumentationstiden, som før primært blev henlagt til hvis tid på kontoret så tæller det nu med som leveret tid, fordi det foregpr i hjemmet i forbindelse med ydelsen, Det er også det der jar været tanken med indsatskataloget 13.2 Ændring af ydelser over tid Det fremgår af ovenstående tabel, at der leveres flere sygeplejetimer, end der er visiteret. Det skyldes bl.a., at alle leverede sygeplejeydelser inkl. Akutteamets ydelser registreres som leverede ydelser, også når der ikke ligger en visiteret ydelse til grund. Der er kun sket en lille ændring i antallet af sygeplejeydelser i perioden med en lille stigning både i antal borgere og i visiterede og leverede timer. Den markante stigning i antal visiterede og leverede sygeplejeydelser og timer anvendt dertil fra 2014 til 2015 skyldes, at der er indført et indsatskatalog for sygeplejeydelser i Indsatskataloget i Helsingør tog udgangspunkt i KLs forslag til et indsatskatalog, hvori det blev fastlagt, at serviceniveauet for sygeplejeydelser ikke måtte ændres som følge af kataloget. Som konstateret i tidligere afsnit (5.2), er antallet af sygeplejerskestillinger og udgiften hertil da også relativt uændret efter indsatskatalogets indførelse. Ikke desto mindre er både antal leverede sygeplejeydelser og timer leveret steget markant fra 2014 til Denne tilsyneladende usammenhængende udvikling har arbejdsgruppen søgt at afklare. Én af forklaringerne er, at samtidig med indsatskatalogets indførelse, blev 4 ydelser af typen Personlig pleje ændret til ydelser af typen Sygepleje (se foregående afsnit vedr. Hjemmehjælpsydelser). Det har medført et større antal registrerede sygeplejeydelser og timer. Dernæst har indførelsen af indsatskataloget medført, at den sygeplejefaglige dokumentation skal ske i forbindelse med leveringen af sygeplejeydelserne. Det har betydet, at der registreres et større tidsforbrug på sygeplejeydelser end tidligere. Og da ydelser afregnes efter leverede ydelser, uagtet faktisk anvendt tid, medfører det ikke en stigning i betalingen. For det tredje har indsatskataloget medført, at det er kommet betydeligt flere sygeplejeydelser at vælge mellem. F.eks. var det tidligere kun én ydelse til sårpleje, men i indsatskataloget er der 8 sårplejeydelser afhængigt af sårets type. For at synliggøre de leverede sygeplejeydelser har medarbejderne registreret alle leverede sygeplejeydelser inklusive sygeplejeydelser, som er beskrevet i indsatskataloget, men som ikke er tids- eller prissatte. Det gælder f.eks. alle udrednings- og opfølgningsopgaver, som udføres og registreres af leverandørerne fra Det medfører et meget større antal leverede sygeplejeydelser i 2015 end tidligere. For det fjerde er ydelsernes sammensætning ændret således, at tidligere fandtes der f.eks. tre forskellige ydelser vedr. kateter. Disse er nu samlet til én ydelse med en gennemsnitstid på 13 minutter. Denne ene ydelse visiteres både, når det drejer sig om 38

64 - Kateterpleje skift/tømning af kateterpose (tidligere 10 minutter) - Skyl af kateter (tidligere 10 minutter) - Skift af kateter (tidligere 30 minutter) Denne ændring kan muligvis også have medført en ændring i den leverede tid til sygepleje. En femte forklaring kan være, at flere af de lette sygeplejeydelser nu end førhen bliver varetaget af sundhedsassistenter og medhjælpere, frem for af sygeplejersker. Denne formodning har også Tårnby kommune tilkendegivet. Tårnby har oplevet en lignende markant stigning i deres sygeplejeydelser samtidig med et uændret udgiftsniveau. Hvor stor forklaringskraft disse 4-5 faktorer har på udviklingen bør undersøges nærmere, før der kan konkluderes endeligt på effekten af indsatskataloget i Rehabilitering Hverdagsrehabilitering er tidsbegrænsede ydelser, der er visiteret efter serviceloven 83a, og som skal tilbydes inden visitation til hjælp efter 83. De enkelte delydelser er beskrevet i kvalitetsstandarden: Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering I Hverdagsrehabilitering indgår - Træningsindsatser i hverdagsmiljø i borgeren eget hjem - Nødvendig personlig pleje og/eller praktisk hjælp 14.1 Antal og tid Tabel 15: Rehabiliteringsydelser (servicelov) Visiterede ydelser Enhed Visiterede Rehabiliteringsydelser Timer Antal visiterede Enhed borgere med rehabiliteringsydelser 0 64 år Antal år Antal år og derover Antal Visiterede borgere i alt Antal Gennemsnitligt antal visiterede timer rehabiliteringsydelser pr. borger Gns. pr. Borger i alt Enhed Gns. timer 15,82 15,05 27,55 Leverede ydelser Enhed Leverede Timer Rehabiliteringsydelser Rehabiliteringsydelser Antal Ændring af ydelser over tid Der er ikke sket de store ændringer af rehabiliteringsydelserne i perioden , men en svag stigning kan man se både i antallet borgere og i de visiterede timer. I 2015 er der sket en 39

65 større stigning i antallet borgere og visiterede rehabiliteringsydelser, idet Hverdagsrehabilitering er blevet mere udbredt. Der ses dog en markant forskel mellem visiterede timer og leverede timer, idet der leveres mere end der er visiteret i , men modsat leveres der meget færre timer end visiteret i I 2013 og 2014 blev rehabiliteringsydelserne visiteret efter 86, men fra marts 2015 overgik ydelserne til at blive visiteret efter 83a. Det er en oplevelse både i Forebyggelse og Visitation og i Hjemmeplejen, at antallet af borgere med behov for sygepleje er steget, og at kompleksiteten omkring borgere med sygeplejebehov også er steget de seneste år. 15. Hjemmeplejens øvrige opgaveportefølje Hjemmeplejen Den aktivitetsbaserede afregning (ABA for leverede ydelser) udgør Hjemmeplejens budget, udover rammebudget på Akutteam og udviklingssygeplejersker. Dvs. at opgaver som dokumentation, møder, vejtid, særlige indsatser, m.m. ikke afregnes direkte i ABA, men igennem timeprisberegningen det efterfølgende år. Samlet set anslås disse opgaver at udgøre 90,7 årsværk. Heraf kompenseres 2 årsværk fra centrale puljer 6,6 årsværk til borgerrelaterede opgaver som ikke indgår i ABA(1) 15,6 årsværk anvendes til dokumentation af sundhedslovsydelser(2) 1,2 årsværk til undervisning/kompetenceudvikling(3) 42,3 årsværk anvendes til mødeaktivitet, herunder frokost (18,92 årsværk)(4) 25 årsværk til drift og arbejdsmiljø, herunder vejtid (22,7 årsværk)(5) Funktionernes art og omfang fremgår af Bilag Tabel 16: Udvikling i opgaveporteføljen - Nye opgaver Rehabiliteringsindsatsen 0,9 0,9 0,9 Triage og tavlemøder 4,9 4,9 Telemedicinsk 0,15 0,15 sårplejevurdering Sikker forflytning 4 Dokumentation 15,65 Sygeplejefaglig 0,6 udredning 112 og 1813 opgaver 0,05 Klippekortsordning 0,22 Tværgående 0,06 opgaveløsning Intern kvalitetssikring 0,04 Basal genoplivning 0,18 I alt 0,9 5,95 26, Private leverandører vs. kommunal leverandør 40

66 Helsingør Kommune benytter godkendelsesmodellen til godkendelse af private leverandører frem for udbudsmodellen. Det betyder bl.a., at de private leverandører afregnes på de vilkår og efter de timepriser der genereres af Hjemmeplejen. De private leverandører kan kun konkurrere på kvaliteten og ikke på prisen. Der er dog indgået rammeaftale om varetagelse af indkøbsordning og tøjvaskordning for visiterede borgere. Helsingør Kommune har pr. 1. juni private leverandører af hjemmepleje efter serviceloven. Derudover er der indgået rammeaftale med 4 leverandører om indkøb og tøjvask Ændring over tid Siden godkendelsesmodellen blev indført i 2003 har niveauet for fordelingen mellem ydelser leveret af hhv. private og kommunal leverandør ligget stabilt. Ca. 15 procent af alle ydelser leveres i dag af private leverandører, hvor den private leverandør enten er eneste leverandør, eller som kombination af ydelser hos hhv. privat og kommunal leverandør. Helsingør Kommune oplever et stigende antal ansøgere til godkendelse som Fritvalgsleverandør (servicelovsydelser). Da andelen af borgere, der vælger private leverandører ligger stabilt, betyder det øgede antal godkendelser, at der er større konkurrence om det samme borgergrundlag. Det gør det vanskeligt for den enkelte private leverandør at drive en rentabel virksomhed. Samtidig er det administrativt tungt for kommunen, desto flere private leverandører der er. Vurderingen er, at der vil komme stadig flere ansøgere til godkendelsesmodellen, fordi leverandørerne i de fleste andre kommuner udvælges efter udbudsmodellen. Det gør, at en del leverandører vælges fra, og disse vil så søge et forretningsgrundlag i kommuner som Helsingør, hvor de kan blive godkendt som leverandører Andre kommuners erfaringer Tendensen i mange kommuner er, at de godkender private leverandører efter Udbudsmodellen. For benchmarkingkommunerne er status: Herlev: Igangværende udbud på hele Fritvalgsdelen, afsluttes Der ønskes kun en privat leverandør til opgaven foruden den kommunale hjemmepleje. Hørsholm: Ønsker udbud, men der er ikke politisk opbakning p.t. Fredensborg: Har gennemført udbud på Fritvalgsdelen. Har valgt to private leverandører foruden den kommunale hjemmepleje. Brøndby: Ingen aktuelle planer om udbud på hele Fritvalgsdelen. Har udliciteret praktisk hjælp til to private leverandører. Tårnby: Har gennemført udbud og valgt én privat leverandør, som efterfølgende er gået konkurs. Skal nu i gang med nyt udbud, hvor de vil vælge to private leverandører. Vurdering og anbefalinger Det anbefales at Helsingør benytter udbudsmodellen til udvælgelse af private leverandører på Fritvalgsdelen og vælger 1-2 private leverandører, foruden den kommunale hjemmepleje. Det bør desuden overvejes, om de private leverandører også skal varetage rehabilitering efter 83a samt sygeplejeydelser, hvis udbudsmodellen ønskes. 41

67 17. Muligheder for egenbetaling Råderummet for indførelse af egenbetaling af hjemmeplejeydelser er ganske lille på grund af lovgivningen (jvf. Bekendtgørelse 1576 af 27. december 2014 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens 79, 83 og 84). Det vurderes, at Helsingør Kommune har udtømt de muligheder, der aktuelt er til stede for egenbetaling omkring ydelser efter servicelovens 83, 83a og 86. I benchmarkingkommunerne er der ikke erfaring med yderligere/andre muligheder for egenbetaling. Fredensborg tilbyder som frikommune tilkøbsydelser på lige fod med de private leverandører. Erfaringerne fra Fredensborg er dog, at det ikke er rentabelt på hjemmeplejeområdet. De oplagte tilkøbsydelser omkring praktisk hjælp, d.v.s. supplerende rengøring, er svære at sælge af hjemmeplejens personale, bl.a. med den begrundelse, at personalet ikke er vant til at sælge ydelser og at praktisk-hjælp-opgaverne ikke er attraktive at udføre. 18. Velfærdsteknologiske løsninger Med velfærdsteknologiske løsninger forstås teknologiske løsninger, der understøtter borgerens hverdagsfunktioner i relation til sundhed og velfærd. Også løsninger, der kan bidrage til at øge medarbejdernes effektivitet og arbejdsmiljø kan betegnes som velfærdsteknologiske. I 2015 gennemførte kommunen en analyse af brugen af velfærdsteknologiske løsninger inden for sundheds- og socialområdet, og analysen mundede ud i 4 anbefalinger: 1. En gang om året udarbejdes der en velfærdsteknologisk status i til Socialudvalget, Byrådet og til ledere og medarbejdere i de relevante centre. 2. Der oprettes en investeringspulje på 4 mio. kr. årligt, hvoraf de 3 mio. kan søges i forbindelse med deltagelse i storskala-projekter. 3. Der arbejdes fortsat med mindre, afgrænsede teknologiprojekter, der kan igangsættes ved brug af kommunens almindelige projektværktøjer. Hertil afsættes 1 mio. 4. Kommunen skal sikre, at der tages aktivt stilling til, hvorledes der kan arbejdes med borger- og medarbejderparatheden, når der implementeres ny teknologi på social- og sundhedsområdet. Med budgetvedtagelsen for 2016 kunne byrådet imidlertid ikke prioritere ovennævnt midler, og der blev derfor ikke oprettet en investeringspulje. Fremadrettet vil der således blive givet en årlig velfærdsteknologisk status til Socialudvalget, Byrådet og relevante medarbejdere med henblik på at skabe opmærksomhed om eventuelle relevante storskala projekter, som Helsingør Kommune med fordel kan deltage i. De velfærdsteknologiske løsninger, som Center for Sundhed og Omsorg aktuelt arbejder med er: Telesår: Med smartphone og via Sår App kan hjemmeplejens medarbejdere tage billeder af sår i hjemmet hos borgeren, hvorefter billederne sendes direkte til hospital. Svar kan forventes indenfor 2 døgn med behandlingsplan fra lægen. Teknologien effektiviserer sårbehandlingen og helingstiden, da der er direkte dialog med lægelig sårspecialister på hhv. Hillerød og Bispebjerg Hospital. Aktuelt er 32 borgere tilkoblet Telesår. Virtuel træning: Borger får udleveret en skærm i hjemmet, som er forbundet med en skærm på træningsstedet (Montebello), hvor en terapeut underviser og instruerer et træningsforløb virtuelt, med op til 8 deltager pr. hold. Virtuel træning er kørt som et pilotprojekt i 2015 med stor succes, og det er politisk besluttet at fortsætte med projektet og udvide det til andre træningsopgaver. Robotstøvsuger og diverse husholdningsredskaber: Redskaberne afprøves hos borgere i forbindelse med rehabiliteringsforløb. 42

68 Raizer: Elektrisk løfteredskab som hjemmeplejen anvender når borger er faldet, i stedet for at tilkalde beredskabet. Loftlifte: Liftene installeres i plejeboliger og i borgers eget hjem og betyder, at der kan effektiviseres i forflytningsprocessen hos borger fra 2 til 1 medarbejder. Skyl/tør toilet: Bevilges som hjælpemiddel hos borgere, hvor et skyl/tør toilet gør borgeren fuldstændig selvhjulpen omkring toiletbesøg. GPS/ sladremåtter : GPS udleveres fortrinsvis til demente borgere, så det er muligt at følge borgeren via GPS tracking. Det er også muligt at benytte sladremåtter, der sender signal, hvis borgeren bevæger sig væk fra et bestemt område. Hjælpemidler til syns- og hørenedsættelser: Kommunikationscenteret i Hillerød afdækker borgerens behov for teknologiske hjælpemidler, som kommunen efterfølgende kan bevilge. Benchmarkingkommunerne var umiddelbart på samme niveau som Helsingør. Dog benyttede 2 kommuner med succes App s i forbindelse med trænings- og rehabiliteringsindsatser, som hjalp borgeren i gang med og understøttede deres selvtræningsindsats. Der vurderes, at der fortsat er udviklingspotentiale indenfor det velfærdsteknologiske område særligt omkring træningsindsats og hjælpemidler til hukommelsessvækkede borgere via Apps: f.eks. huskofon, husk-medicin og huskestok. Det anbefales, at der fremadrettet anvendes velafprøvet teknologi fremfor nye teknologier, hvor anvendelsespotentialet og effektiviseringspotentialet er mere usikkert. Mange kommuner kan melde om indkøbt teknologi og hjælpemidler, som aldrig kom i brug. 43

69 19.BILAG 19.1 Kommissorium for hjemmeplejeanalysen Kommissorium for analyse af hjemmeplejen Formål Med budgetforliget for blev det besluttet at udarbejde en budgetanalyse af hjemmeplejeområdet med henblik på at sikre, at ressourcerne anvendes mest effektivt. Det er specifikt analysens mål at undersøge: 1. Hvordan Helsingørs udgifter til hjemmepleje (og ældreområdet generelt) er sammenlignet med andre kommuner 2. Hvordan Helsingørs serviceniveau/kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp er sammenlignet med andre kommuner 3. Hvor meget hvid tid (ikke-borgerrettet tid) der er i hjemmeplejen, eventuelt sammenlignet med andre kommuner 4. Hvordan sygefraværet i hjemmeplejen er, eventuelt sammenlignet med andre kommuner/landsgennemsnit 5. Hvordan Helsingørs udgifter til hjemmepleje og ældreområdet generelt har udviklet sig i perioden Hvordan antallet af ydelser har udviklet sig i perioden 7. Hvordan sammensætningen af ydelser har udviklet sig 8. Hvad indsatskataloget for sundhedslovsydelser har betydet for udgifterne 9. Hvordan den visiterede tid pr. borger har udviklet sig 10. Om visitationen har tilstrækkeligt fokus på borgerens egne ressourcer og muligheder for at klare sig selv, evt. med velfærdsteknologiske hjælpemidler. 11. Hvor meget af den ikke-borgerrettede tid der skyldes øget kompleksitet i opgaverne 12. Om visitation, administration og ledelse af området er tilrettelagt mest hensigtsmæssigt 13. Om hjemmeplejegruppernes fysiske placering er optimal i forhold til leje- og bygningsudgifterne 14. Om det er muligt at nedbringe sygefraværet, og i så fald hvilke tiltag der skal til for at realisere en sådan målsætning 15. Om det er muligt at indføre brugerbetaling på nogle områder 16. Hvilke budgettildelingsmodeller der anvendes på hjemmeplejeområdet i andre kommuner Analysen skal skabe grundlag for at der efterfølgende kan udarbejdes en ny budgettildelingsmodel i Helsingør. Baggrund Baggrunden for analysen er, at Helsingør står overfor udsigten til en stigende ældrebefolkning samtidig med at beskatningsgrundlaget er uændret. Af nedenstående ældreprognose for fremgår det, at antallet af ældre ventes at stige med mellem 1,4 og 2,2% hvert år over de næste fem år. Samtidig forventes kommunens samlede indbyggerantal at være stabilt med ca borgere. Tabel 1: Ældreprognose Helsingør Kommune Historik Historik Indevær. Prog Prog Prog Prog Prog Alder år

70 80-99 år I alt Ændring foregående 2,6% 2,5% 2,2% 2,1% 1,4% 1,6% 1,6% Nøgletal KLs nøgletalsrapport (KØF) fra januar 2015 viser, at Helsingør sammenlignet med landets øvrige kommuner har et forholdsvist lavt aktivitetsniveau på visse områder og et højt aktivitetsniveau på andre områder. Rapporten viser, at Helsingørs: A. Gennemsnitlige antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til modtagere under 65 år i egen bolig er 4,4 timer i (placering som nr. 54 af 98 kommuner, hvor højest placerede kommune har 1,8 timer). B. Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp er 79,5 år (placering som nr. 34 af 98, hvor højest placerede kommune har 81,7 år). C. Andel årige der modtager hjemmehjælp i egen bolig er 5,3% (placering som nummer 34 af 98, hvor højest placerede kommune har en andel på 2,3%). D. Andel 80+ der modtager hjemmehjælp i egen bolig er 26,8% (placering som nummer 14 ud af 98, hvor højest placerede har en andel på 8,3%). E. Gennemsnitlige visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til årige i egen bolig er 4,4 timer (placering som nr. 89 af 98, hvor højest placerede kommune har 1,8 timer). F. Gennemsnitlige visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til 80+ årige i egen bolig er 5,0 timer (placering som nr. 92 af 98, hvor højest placerede kommune har 2,3 timer). Nøgletal bør tages med et vist forbehold, og det vægtigste forbehold i relation til de nævnte er, at aktiviteterne på hjemmeplejeområdet hænger nøje sammen med aktiviteterne på plejehjemsområdet. F.eks. kan et højt antal visiterede timer til hjemmeplejen hænge sammen med, at der visiteres relativt få ældre til plejehjem. På den baggrund vil analysen i et vist omfang inddrage plejehjemsområdet. Økonomi Hjemmeplejens økonomi har der de seneste tre år udvist et stigende merforbrugværet en udgiftsstigning på 7,2%, fra 136,2 mio. kr. i 2013 til 146,0 mio. kr. i (jf. tabel 2 nedenfor). Antallet af årsværk steg tilsvarende med 23 årsværk i perioden. Hjemmeplejen havde i 2014 et merforbrug på 5,2 mio. kr. ud af et budget på 140,8 mio. kr., hvilket svarer til 3,7%. Resultatet i 2013 var et merforbrug på 1,4 mio. kr. Tabel 2: Økonomi på hjemmeplejeområdet (kr.) Hjemmeplejen * Korr.Budget Forbrug Merforbrug * Forventet resultat Årsværk Metode Analysen vil sammenligne Helsingørs aktivitets- og udgiftsniveau med en række ønskelige benchmarkingkommuner: Ballerup, Brøndby, Halsnæs, Herlev, Tårnby, Fredensborg og Hørsholm. De første fem er valgt på grund af deres socio-økonomiske lighed med Helsingør, og de to sidste fordi de ligger nært geografisk. Desuden vil servicestandarder og politiske målsætninger i de forskellige kommuner blive beskrevet i den udstrækning, det er muligt at indhente oplysningerne. 45

71 Analysen vil også inddrage sygefraværsstatistikker fra de seneste år og sammenligne med andre kommuners niveau og erfaringer med at nedbringe sygefraværet. Endelig vil organiseringen og administrationsudgifterne for hjemmeplejen blive belyst og sammenlignet med andre kommuner. Organisering Styregruppe Projektgruppe Formand: Projektejer: Direktør Stella Hansen Øvrige deltagere: Centerchef Helene B. Rasmussen (SO), centerchef Michael Christensen (ØE), leder af hjemmeplejen Hanne Munch (SO) og områdeleder Mikkel Elkjær (ØE) Sigurd Eidsmo (ØE), Kim Sørensen (ØE), Claus Erland Mortensen (ØE), leder Hanne Munch (SO), Hanne Hoff-Jessen (SO), Thomas Levin (SO), souschef Inge Birch (SO) og Karin Hauge (SO) Tidsplan Analysens konklusioner og anbefalinger skal indgå i arbejdet med budget Det indebærer, at kommissoriet forelægges budgetforligskredsen til godkendelse i december og efterfølgende drøftelse i Socialudvalget på møde den 12. januar Efter kommissoriets godkendelse vil projektgruppen iværksætte arbejdet. Gruppen vil arbejde frem til ultimo marts 2016 med henblik på første drøftelse af analysens resultater på Socialudvalgets budgetmøde den 5. april og efterfølgende på Strategiseminar den 21. april. Undervejs vil A-med blive orienteret. Konklusion og anbefalinger færdiggøres efterfølgende og indgår i det samlede budgetmateriale til Arbejdsgruppen mødes med styregruppen ca. hver 3. uge for at drøfte resultater og retning for arbejdet Begrebsforklaring ABA-afregning Den Aktivitets-Baserede Afregning anvendes til at beregne og betale for hjemmeplejens ydelser. Se Afregningsmodellen Afregningsmodel Afregningsmodellen fastlægger proceduren for, hvordan myndigheden betaler hjemmeplejeleverandørerne. For den kommunale hjemmeplejes vedkommende sker betalingen ved at hjemmeplejens budget bliver reguleret i overensstemmelse med de ydelser, som den leverer. De private leverandører afregnes hver måned med en egentlig betaling. I Helsingør afregnes der efter leverede ydelser, hvor de fleste andre kommuner i landet afregner efter visiteret tid. Hver enkelt ydelse er normeret til et vis antal minutter, som ganges med en nærmere fastsat timepris for at opnå ydelsens pris. Den månedlige opgørelse over leverede ydelser kaldes ABAafregningen (Aktivitets-Baseret-Afregning). Budgettildelingsmodel Budgettildelingsmodellen fastlægger proceduren for, hvordan myndighedens budget skal reguleres fra år til år. Budgettildelingen reguleres årligt forud for årets start i henhold til demografi-udviklingen, som forudsiges i befolkningsprognosen. Desuden kan budgettet blive midtvejsreguleret i forbindelse med budgetrevisionen. BUM-model Bestiller-Udfører-Modtager-modellen er et redskab til økonomisk styring af hjemmeplejen. Modellen adskiller kommunens dobbeltrolle, dvs. rollen som både bestiller og udfører, og gør det muligt for kommunen at udlicitere (dele af) hjemmeplejens opgaver til private aktører. I Helsingør varetages rollen som bestiller/myndighed af visitatorteamet, mens rollen som udfører 46

72 varetages dels af den kommunale hjemmepleje, dels af private leverandører. BUM-modellen er lovpligtig på servicelovsområdet. FEA vikarer FEA står for Frivigt Ekstra Arbejde, og indebærer, at fastansatte kan vælge at tage en ekstra vagt udenfor deres normale arbejdstid. Hjemmeplejen Ved Hjemmeplejen forstås den kommunale leverandør af hjemmeplejeydelser. Hjemmeplejen består af en administrationsenhed, et akutteam, et natteam samt 8 grupper, som hver især betjener et distrikt. Hjemmeplejen er en del af Center for Sundhed og Omsorg. Hjemmeplejeydelser Hjemmeplejeydelser er alle plejeydelser, som udføres i henhold til serviceloven eller sundhedsloven. Det vil sige: Praktisk hjælp, personlig pleje, sygeplejeydelser og rehabiliteringsydelser. I tilfælde, hvor det er nødvendigt at præcisere hvilke ydelser, der er tale om, er de angivet som ydelser efter serviceloven eller ydelser efter sundhedsloven. Hvid tid Hvid tid er den tid, som det udførende personale ikke kan registrere som leveret tid, d.v.s. den tid, som de anvender til kørsel, koordinering, dokumentation, opfølgning etc. Betegnelsen skyldes, at man førhen kunne se den hvide baggrund af kolonnen i disponeringssystemet. Hvid tid tager typisk 30% af medarbejdernes fremmødetid. Hvid tid indgår i timeprisberegningen for det efterfølgende år på den måde, at lønudgiften medtages i den samlede udgift til hjemmeplejen. Det betyder, at når hjemmeplejen opkræver betaling for en ydelse, så går en del af betalingen til at dække hjemmeplejens udgifter til ikkeproduktive aktiviteter. Lønudgiften til en SOSU-assistent er f.eks. 200 kr. i timen, men hjemmeplejen modtager betaling på 391 kr. for en time leveret personlig pleje. PDA En Personal Digital Assistant er en håndholdt computer/smartphone, som anvendes af hjemmeplejens og de private leverandørers medarbejdere til at registrere komme-og-gå-tider hos borgerne. Indenfor komme-og-gå-tiden registrerer medarbejderne desuden de visiterede ydelser, som ikke er blevet leveret under besøget samt eventuelle ekstra ydelser. PDAen indeholder også kørelister og stamoplysninger om borgerne. Alt udførende personale har en PDA Sammenhængen mellem visiteret tid og leveret tid Der kan være forskel mellem visiteret tid og leveret tid, hvilket kan skyldes, at der leveres færre eller flere ydelser end visiteret. Det kan f.eks. blive leveret færre ydelser, når borgeren aflyser et besøg eller bliver indlagt på sygehus. Eller der kan blive leveret flere ydelser, når hjemmeplejen udfører opgaver, som ikke indgår i de visiterede ydelser, f.eks. kontakt med pårørende eller læge, eller dokumentationsopgaver. Desuden kan der være tale om forskel i det normerede /forventede tidsforbrug på de visiterede ydelser, og den tid, det rent faktisk tager at udføre ydelserne. Endelig kan forskellen skyldes fejl i tidsregistreringen, systematiske såvel som tilfældige. Timepriser Der beregnes hvert år timepriser for en række hovedydelsestyper, f.eks. personlig pleje dag, personlig pleje - nat, praktisk hjælp og hjemmesygepleje. Priserne beregnes for den kommunale hjemmepleje (intern pris) og for de private leverandører (ekstern pris). Prisen til private leverandører er ca. 2% højere end den kommunale pris grundet et administrationstillæg. Ydelser Ydelseskataloget består af 9 hovedydelsestyper, som er underinddelt i et større antal ydelser. Der er forskellig pris på ydelserne, afhængig af om ydelserne leveres i dagtimerne eller aften/nat/weekend. Der er 84 ydelser i ydelseskataloget, bl.a. er der 8 ydelser, som alene vedrører sårpleje, f.eks. pleje af arterielle sår, cancersår, diabetiske sår eller tryksår. Ydelseskataloget er løbende blevet udvidet med nye ydelser, som rehabiliterings og klippekortsydelser. 47

73 19.3 Punktopsummering fra studiebesøg Budgetanalyse vedrørende hjemmeplejen Hvad vi lærte på vores studietur til Hørsholm, Herlev, Fredensborg og Brøndby (Tårnby mangler) Hørsholm ( borgere) 1. Har ikke aktivitetsbaseret afregning. Hjemmeplejen har en fast ramme, som efter dokumentering (i form af leverede timer og lønforbrug i forgangne periode) kan reguleres 2. Registrerer ikke start- og stoptider hos borgerne 3. Sygeplejen er selvvisiterende, d.v.s. hjemmeplejens medarbejdere visiterer selv til de ydelser, de leverer 4. Bestiller- og udfører-enheder ligger under samme daglige leder tæt og givtigt samarbejde 5. Har 4 distrikter, som alle er lokaliseret på samme matrikel (på Rådhuset). 6. Medarbejderne møder ind på basen om morgenen, til frokost, og igen om eftermiddagen 7. Nødopkald modtages af en assistent, fremfor af en sygeplejerske 8. Har 2 private leverandører, der både leverer praktisk hjælp og personlig pleje 9. Sygefravær håndteres med månedlige opgørelser på gruppe- og individ-niveau. Gruppetal er synlige for alle grupper. Der er forlods taget 1% af budgettet i 2016 pga. forventning om faldende sygefravær Herlev ( borgere) 1. Afregner den kommunale hjemmepleje efter visiteret tid, private leverandører efter leveret tid 2. Visiterer til enkeltydelser, ikke pakker. Vurderer at pakker er ufleksible og medfører øget udpakningstid hos udførerne samt uklart, hvad der leveres. Behov for detaljestyring, derfor fravalg af visitering til pakker. 3. Har 2 distrikter, som kan afløse hinanden overenskomstmæssigt. Deler lokaler med sygeplejerskerne 4. Natplejen varetages af et plejehjem 5. I det ene distrikt anvendes el-cykler som supplement til biler (kommunalt ejet vognpark) 6. Medarbejderne kan vælge at møde hos 1. borger eller på basen om morgenen. Og køre direkte hjem fra sidste borger. 7. Al praktisk hjælp/rengøring er udliciteret til to private leverandører, =færre klager end før. 8. Rengøring er fastsat til 30 minutter (75 min. Helsingør) 9. Anvender udbudsmodel til valg af private leverandører 10. Har anskaffet elektronisk låsesystem til alle borgere. Problemer med kompatibilitet med Microsoft-telefoner Fredensborg ( borgere) 1. Afregner efter visiteret tid 2. Hjemmesygeplejen er selvvisiterende 3. Private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp reduceret til 2. Overgået til udbudsmodel. 4. Bruger kun velfærdsteknologi, som er direkte anvendelig, f.eks. Telesår (skærmbaseret rådgivning fra Bispebjerg Hospital. Ikke first-mover på nye dimser. 5. Brøndby ( borgere) 1. Afregner efter leveret tid 2. Visiterer til enkeltydelser, ikke pakker 3. Fast ramme på sundhedslovsydelser 4. Registrerer ikke start- og stoptider hos borgerne 5. Har 3 distrikter 48

74 6. Har indført elektronisk låsesystem, som fungerer godt 7. Rengøringsydelser er fordelt med 84% hos kommunal leverandør, og 16% hos privat leverandør 8. Praktisk hjælp er udliciteret til to private leverandører. Klageniveau uændret. Men vi hører aldrig fra de private om, hvorvidt borgeren har en funktionsændring til det bedre eller dårligere 9. Rengøring er fastsat til min. Gives hver 3. uge. 10. Eget vikarkorps på ca. 17 ansatte, bestående af fastansatte og timelønnede fordel: Kender borgere og rutiner 11. Bruger kun velfærdsteknologi, som er direkte anvendelig, f.eks. Telesår (skærmbaseret rådgivning fra Bispebjerg Hospital) 12. Har relativt højt serviceniveau: 2 demenskonsulenter i hvert distrikt, væresteder for de ældre, skovture, handicapferie, trivselsguider for ældre med ensomhed 13. Hjemmeplejens udgiftsbudget er fast og reguleres ikke i årets løb. Evt. over/underskud i forhold til det afregnede nulstilles hvert år. 14. Hvis vi øgede medarbejdernes kompetencer, kunne vi nok spare en del ressourcer, fordi de ville kunne visitere bedre, også afvisitere, og bedre til at forebygge og hindre genindlæggelser 19.4 Fordele og ulemper ved afregning efter leveret tid Fordele Hjemmeplejen Der følger altid betaling for tiden til levering af disponerede ydelser Større sikkerhed for at borgeren får de visiterede ydelser leveret Større sikkerhed for at dokumentationen af leveringerne stemmer overens med virkeligheden Der følger altid betaling med for leveret tid til akutydelser og ekstraydelser Myndigheden Mindre tidsforbrug til detaljeret kontrol af leverede ydelser inden afregning, idet man vil kunne sammenligne den leverede tid med den visiterede tid uden at skulle ned på ydelsesniveau Ulemper Alle leveringer skal disponeres detaljeret Leverandørerne kan tjene penge ved at gøre besøgene længere Myndigheden har ingen føling med, hvad der bliver afregnet over for leverandørerne 19.5 Fordele og ulemper ved afregning efter visiterede pakker Fordele Hjemmeplejen Der følger altid betaling med de visiterede pakker Større råderum for planlægning og levering af de visiterede ydelser i pakken Hjemmeplejen får betalt for den visiterede pakke uden at skulle disponere fuldstændigt detaljeret Afregningen er ikke afhængig af, at ydelserne er disponerede Ulemper Akutydelser og ekstraydelser indgår ikke i den visiterede pakke. Det skal derfor afklares, om og hvorledes disse ydelser afregnes Mindre sikkerhed for at leveringerne registreres og dokumenteres korrekt 49

75 Myndigheden Mindre tidsforbrug til visitation af pakker i stedet for mere detaljeret visitation af enkeltydelser Enklere afregning ud fra færre pakker end enkeltydelser Det vil være vanskeligt at leve op til Lovgivningens og Ankestyrelses krav om individuel vurdering af sager og bevillinger, hvor det klart skal fremgå af bevillingen, præcis hvad borgeren er visiteret til. Det vil være vanskeligt at sikre, at borgere og pårørende, som i stigende grad ønsker en gennemskuelig bevilling, hvor det er tydeligt hvad der ydes hjælp til. Det bliver også vanskeligt i forhold til bevilling til præcise enkeltydelser, når der er tale om borgeres valg af egen hjælper. Det vil være vanskeligt at kunne adskille elementer i hjælpen, så der ikke ydes hjælp til aktiviteter, hvor der er opnået resultat af træning i hverdagsaktiviteter (hverdagsrehabiliterin g) Vanskeligt at følge og styre forbruget og foretage nødvendige justeringer/besparelse r Vanskeligt at kontrollere leveringerne i forhold til pakkerne Myndigheden har ingen sikkerhed for at de visiterede ydelser, som indgår i pakkerne, leveres Komplekst at beregne betaling for visiterede ydelser i pakker, som er sat i fravær, men hvor tidsfristen for borgerens fravær er så kort, at leverandøren skal have betalt, som om ydelsen var leveret 50

76 51

77 19.6 Bilag med funktioner i Hjemmeplejen Funktioner i Hjemmeplejen Sårsygeplejerske Kontinenskoordinator Udviklingssygeplejerske Uddannelseskoordinator Forflytningsterapeut Dokumentation Funktion i forhold til tid (disponering) Kompentation i forhold til afregning Fuldtidsansat sygeplejerske som koordinerer telemedicinsk sårplejevurdering for hele centeret og kvalificere sårbehandling, samt bestyrer depot for sygeplejeartikler og sårplejeprodukter for hjemmeplejen. Nej Nej ,00 Fuldtidsansat sygeplejerske som koordinerer kontinensindsatsen, bleforbrug mm. for hjemmeplejen. To fuldtidsansatte sygeplejersker som koordinerer kompetenceudvikling og kvalificerer faglig udvikling samt udfører praktisk kompetence vejledning. Fuldtidsansat sygeplejerske som koordinerer sosu elever og sygeplejestuderendes praktik og indgår i ansættelsen af elever. Fuldtidsansat terapeut som varetager koordineringen af forflytningsindsatsen og introducere og uddanner medarb. Nej Nej Nej Nej Tid i timer/uge Årsværk Omkostning Komm Fuld lønkompensation Ældremilliarden ,00 Fuld lønkompensation for to stillinger ,00 Fuld lønkompensation ,00 Fuld lønkompensation Værdighedsmilliarden ,00 52

78 Distriktsledere Gruppekoordinator Gruppedisponent Sygeplejefagligt ansvarlige Tillidsrepræsentant (TR) FOA Tillidsrepræsentant (TR) DSR En leder for hver hjemmepleje gruppe samt en for Akutteam, aftensygepleje og nat. Nej Nej Fuldtidsansat i den enkelte gruppe - i alt 10 medarb. Varetager koordination af den daglige drift. Nej Nej ,00 Daglig disponering i Care på hverdage. Indførelse af ny omsorgsjournal i 2015 med væsentlige øget kompleksitet i disponeringen, har medført nødvendigheden af en fuldtids disponent ud over koordinatoren. Før var disponentent ca. halv tid. Nej Nej 240 6,5 Spl. der koordinerer delegationer og kompetenceudvikling i gruppen og har overblikket over gruppens kompetencer. Ca. 16 timer/ugen. Ja Nej 128 3,5 Registrering i Frikøbt otte timer om ugen forbindelse med samt uplanlagte aktiviteter. Får uplanlagte løntillæg for opgaven. aktiviteter Nej 10 0,3 Frikøbt fire timer om ugen samt uplanlagte aktiviteter. Får løntillæg for opgaven. Nej Nej 5 0,1 Løntillæg k 2003 kr. En mdr. ca. på 37 inkl. Pen og særy Løntillæg k 2003 kr k disponen kr disponen En mdr. ca. på 33 inkl. pen Løntillæg k 2003 kr. 10 timer tillæg, kr. 5 timer + tillæg, kr. 53

79 Fællestillidsrepræsentant (FTR) DSR Arbejdmiljørepræsentanter (AMR) Administration Akutteam rammebudget 5,1 mio Frikøbt 23 timer om ugen samt uplanlagte aktiviteteter. Får løntillæg for opgaven. Nej Nej 22 0,6 AMR skal afsætte den fornødne tid til arbejdsmiljøopgaver. Ja Nej 20 0,5 Administrationen (bogholderi, personalesagsbehandler, sekretær og økonomikonsulent samt ledelse) Nej Nej 207 5,6 Ramme budget Nej Nej , ,00 Nattevagt rammebudget 4,7 mio Ramme budget Ja Nej 296 8, ,00 Aftensygeplejerske En spl. dækker hele kommunen, udfordrende planlægning af tid. Ja Nej 105 2,8 Årsværk i alt 63,3 22 timer kr/år i 2 Nogle af overlapp opgaven Rammeb er inkl. Distrikts 54

80 19.7 Bilag med opgaver i Hjemmeplejen Opgaver i Hjemmeplejen Funktion Dokumentation i forhold til tid (disponering) Kompentation i forhold til afregning Tid i timer/uge Årsværk Omkostning Komm Triage og tavlemøder (4) Telemedicinsk sårplejevurdering (1) Kategorisering af borgenes tilstand for forebyggelse af indlæggelse. Afholdelse af tre ugentlige tavlemøder til afrapportering af obersvationer i hver gruppe til koordinering og handling på den daglige triage. Ca. 15 medarbejdere deltager pr. møde i dagvagten. Delvist Nej 180 4,9 Upload/download af billeder til hospitaler og telefoniske samtaler med behandlende læge og dokumentation. Ja Nej 5,5 0,15 Sygeplejefaglig udredning (1) Ny ydelse i indsatskataloget, indsatsen udføres, når borger kommer hjem fra hospitalet eller tilstanden ændres væsentligt og omhandler medicin og br.'s tilstand mm. Reg. som en opgave uden kr. Der anvendes 45 min pr. ydelse. Ja Nej 21,63 0, ,00 Hverdagsrehabilitering (4) Uddannelse af nye medarbejdere 7 timer, samt tværfaglige møder med rehab terapeuter en time ugenligt for 16 rehab vejledere. Funktionstillæg for rehab vejledere. Ja Ja 33,54 0,9 Løntillæg kr./år i 20 pr. 16 vej 55

81 Forflytning (1) Praktikvejledning (4) Klinisk vejleder (4) Dokumentation (2) Forflytningsvejledere 16 i alt, som varetager screening af borgerne, udfylder forflytningskort og vejleder deres kollegaer. Indgår i et forflytningsnetværk med terapeut. Uddannelse af alle medarb. I sikker forflytning. (3,5 time for samtlige medarbejdere og 2 dage for nyansatte). Delvist Nej 147,54 4 Praktikvejledere teams i ni grupper for sosu elever og sygeplejestuderende. Ugentlige møder hhv. i teamet og med eleverne. Funktionstillæg. De skal på uddannelse (ca. 10 dage). Delvist Nej 32 0,9 Vejleder for sygeplejestuderende. Ugentlige møder hhv. i teamet og med eleverne. Funktionstillæg. De skal på uddannelse (ca. syv uger). Delvist Nej 9 0,24 Efter indførelsen af indsatskataloget (SUL) indgår dokumentation som en del af ydelsen. Den tid, der er sat på ydelserne er gns. fra 2014, og der var dokumentation ikke en del af opgaven. Da dokumentation ofte foregår udenfor besøget, er det ikke muligt at lave en korrekt tidstro registrering af den gns. tid. Ja (ikke tidstro) Nej ,65 Samt lønt kr i 2003 kr. 4 vejl. I 8 vejl. Løntillæg kr på 32 vej Løntillæg kr kr. pr. 9 vejle Dokumen skønnes v % ud ove som ydels oprindelig vare. Bilansvarlige (5) Medarb. I grupperne, som har ansvaret for bilvask/oprydning og videreformidling af nyt om biler til gruppen. Indgår i netværk. Funktionstillæg. Delvist Nej 11,54 0,31 56

82 Kompetenceforløb og vejledning (3) Praksisnær læring er kompetenceforløb fordelt på gruppeundervisning, indviduel vejledning og reflektionsrum. Indsatsen er angivet til 6 timer for 230 medarb. om året. I praksis vil det være samtlige medarb. dvs. ca. 320 medarb. om året. Delvist Kun for 2,5 time for 230 medarb. 36,92 1,00 Forløbsprogrammer Forløbsprogrammerne er målrettet borgere med kroniske sygedomme. Der er seks spl., som udfører patientuddannelse og borgersamtaler. Nej Ja 0? Personalemøde (4) Hver gruppe holder en times møde hver 14. dag. Ja Nej 160 4,32 ca. 40 me 320 meda Teammøder (4) Sygeplejerske- og SSA-møder (4) Hver gruppe er opdelt i mindre teams omkring en gruppe af borgere, for at opnå færrest mulige medarb. I borgernes hjem. De holder møder ca. hver 14. dag ad en time. Nej Nej 80 2,16 Hver 14. dag. De koordinere den sundhedsfaglige indsats. Nej Nej 20 0,54 Klippekortsordning (1) 112 og 1813 opgaver (1) En koordination og registrering af br.'s klip og anvendelse af klippene. Nej Nej 8 0,22 Uvisiterede opgaver. Typisk aften/nat. Nej Nej 1,92 0,05 Nødkald (1) Kontakt med alarmcentralen. Nej Nej 8,83 0,24 Ca. 100 o seneste 1 Vejtid (5) Refusioner barsel, sygdom, VEU godtgørelse Der bliver indlagt et skøn på vejtiden på hver rute i vejtidsblokke. Delvist Nej ,70 Dagpengesatsen ligger til grund for refusionen (ca. 80 % af dagpengesatsen). Nej Nej 0 Vi bliver k med de 8 dagpenge ikke af løn 57

83 Rengøring af grupperum (5) Indvendig vedligeholdelse Tværgående opgaveløsning (Akutteam og natsygeplejerske) (1) Rengøring og oprydning i grupperum, køkken, toiletter mm. Delvist Nej 14 0,38 Nødvendige reparationer og vedligeholdelse af fysiske rammer omkring grupperne. Nej Nej 0,00 Efter beho Akutteam og natsygeplejersker varetager særlige opgaver for HRT, plejehjem og private leverandører i den udstrækning, hvor de ikke selv har kompetencerne. Delvist Nej 2,31 0,06 Basal genoplivning (førstehjælp) (3) Hjemmeplejen har pligt til at opretholde et vidensniveau på førstehjælp. Dette foregår internt. Nej Nej 6,73 0,18 Center for Særlig Social Indsats SEL og SUL opgaver (1) Nøglesystem (5) Udbud (5) Intern kvalitetssikring (audits) (3) Døgnrythme planer (1) Ydelserne afregnes i ABA'en. Men pga. forskellige omsorgsjournaler bruges der ekstra tid på registrering, møder, dokumentation, afklaringer. Nej Nej 8 0,22 Det nuværende system er meget ufleksibelt at administrerer. Fysisk nøgle til nøgleboks, som ikke nødvendigvis er tæt på br.'s dør. Nej Nej 26,67 0,72 Mødeaktivitet og validering af kravspecifikationer for udbud på området. Nej Nej 8,54 0,23 Vi arbejder med den danske kvalitetsmodel, som er en kvalitetssikringsmedtode, der indbefatter intern tilsyn. Nej Nej 1,5 0,04 Hver borger skal have en døgnrythme plan, som udarbejdes i omsorgsjournalen af medarbejderene. Nej Nej 38,46 1,04 4 grupper levere dis Det eksist nøglesyst at alle me skal start gruppen. 58

84 APV (5) Der skal udarbejdes APV i alle borgeres hjem, og de skal dokumenteres og revurderes ved væsentlige ændringer og mindst en gang om året. Delvist Nej 24 0,65 Frokost (4) Nej Nej ,92 Fremmøde i gruppen om morgenen inden udkørsel (4) Fremmøde i gruppen ved vagtens start, ca. 15 min. Pr. fremmødte medarbejder. Gælder både dag og aften vagt. Nej Nej 350 9,46 Årsværk i alt 90,69 59

85 Bilag: 3.3. Svar på kommissoriets spørgsmål om hjemmeplejen Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

86 Budgetanalyse af hjemmeplejen Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade Helsingør Tlf Dato Sagsbeh. Sigurd Eidsmo Bilag 1: Svar på kommissoriets spørgsmål om hjemmeplejen I kommissoriet til budgetanalyse af hjemmeplejen af blev der fremsat en række konkrete spørgsmål, som budgetanalysen bl.a. skulle give svar på. Der blev stillet følgende spørgsmål, markeret med rød skrifttype, efterfulgt af svar: 1. Hvordan Helsingørs udgifter til hjemmepleje (og ældreområdet generelt) er sammenlignet med andre kommuner 1. Svar: Helsingør ligger i den høje ende blandt seks benchmarkingkommuner på hjemmehjælpsydelser (servicelovsydelser). Helsingør ligger i den lave ende på sygeplejeydelser og ligeledes i den lave ende med hensyn til plejehjemsudgifter målt pr. indbygger. 2. Hvordan Helsingørs serviceniveau/kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp er sammenlignet med andre kommuner 2. Svar: Helsingørs serviceniveau/kvalitetsstandard ligger højt blandt benchmarkingkommunerne på ydelserne Rengøring og Bad målt på tid og frekvens. Øvrige ydelser er ikke sammenlignet nærmere. 3. Hvor meget hvid tid (ikke-borgerrettet tid) der er i hjemmeplejen, eventuelt sammenlignet med andre kommuner 3. Svar: Spørgsmålet om hvid tid kan ikke besvares på grundlag af nærværende budgetanalyse, idet det ikke har været muligt at sammenligne på tværs af kommunerne. Det skyldes forskelle i konteringspraksis, registreringspraksis,

87 administration og organisation. Emnet skal undersøges nærmere med fokus på udviklingen i Helsingør kommune. 4. Hvordan sygefraværet i hjemmeplejen er, eventuelt sammenlignet med andre kommuner/landsgennemsnit 4. Svar: Sygefraværet i Hjemmeplejen er på niveau med landsgennemsnittet og i den øvre halvdel blandt benchmarkingkommunerne. 5. Hvordan Helsingørs udgifter til hjemmepleje og ældreområdet generelt har udviklet sig i perioden Svar: Udgifterne til hjemmepleje steg med 7,2% fra 2013 til 2014, fra 136,2 mio. til 146,0 mio., men faldt igen med 1,6% fra 2014 til Udviklingen er den samme på ældreområdet som helhed (d.v.s. inklusiv plejehjem og HRT). 6. Hvordan antallet af ydelser har udviklet sig i perioden 6. Svar: Det samlede antal leverede ydelser ligger stabilt på ca. 2,2 mio. ydelser årligt. 7. Hvordan sammensætningen af ydelser har udviklet sig 7. Svar: Sygeplejeydelsernes andel af det samlede antal ydelser er steget fra 15% til 32% fra 2013 og 2015, mens andelen af ydelser indenfor Personlig pleje er faldet tilsvarende. Udviklingen skyldes bl.a. en ændret registrering af ydelser, så ydelser som tidligere blev kategoriseret som Personlig pleje, nu kategoriseres som Sygepleje. Ændringen skyldes desuden, at der nu leveres flere, men korterevarende sygeplejeydelser. Endelig er antallet af rehabiliteringsydelser steget med 50% i 2015, men fra et lavt niveau. 8. Hvad indsatskataloget for sundhedslovsydelser har betydet for udgifterne 8. Svar: Indførelsen af indsatskataloget for sygeplejefaglige sundhedslovsydelser har betydet, at flere ydelser, som ovenfor nævnt, nu registreres som sygeplejeydelser. Dernæst indgår tiden til dokumentation (journalisering, afstemning af medicin, lægekontakt, oprettelse af handleplan og evaluering af ydelsen) nu som en del af ydelsen. Og ikke som hidtil, som en del af "hvid tid" uden for den aktivitetsbaserede afregning. Denne tydeliggørelse af den reelle forbrugte tid var et af målene med KLs indførelse af indsatskataloget. Indsatskataloget og ændringen af dokumentation vil således først blive synlig i

88 2016. Udviklingen i det stigende antal sygeplejefaglige sundhedslovsydelser skal undersøges nærmere. 9. Hvordan den visiterede tid har udviklet sig 9. Svar: Den visiterede tid til hjemmepleje er nogenlunde uændret fra 2013 til Der visiteres timer årligt. 10. Om visitationen har tilstrækkeligt fokus på borgerens egne ressourcer og muligheder for at klare sig selv, evt. med velfærdsteknologiske hjælpemidler. 10. Svar: Antallet af borgere visiteret til rehabiliteringsydelser er steget markant, fra 245 i 2013 til 334 i Samtidig er antallet af leverede rehabiliteringsydelser steget fra til I 2016 er der afsat dobbelt så mange ressourcer til rehabilitering som i Dermed er der klart fokus på borgernes egne ressourcer. Med hensyn til velfærdsteknologi, som også kan gøre borgerne mere selvhjulpne, så indføres det gradvist, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Fokus er på velafprøvet teknologi. 11. Hvor meget af den ikke-borgerrettede tid der skyldes øget kompleksitet i opgaverne 11. Svar: Øgede krav om dokumentation og koordination samt indførelse af et nyt omsorgs- og disponeringssystem i 2015 er en del af forklaringen på, at den tid, der bruges på ikke-borgerrettede aktiviteter, er steget siden Udviklingen skal undersøges nærmere, jf. ovenstående pkt. 3 om hvid tid. 12. Om visitation, administration og ledelse af området er tilrettelagt mest hensigtsmæssigt 12. Svar: Vedlagte budgetanalyse fremlægger flere forslag til ændringer i visitation, organisation, ledelse samt daglig drift af hjemmeplejen. Der foreslås bl.a. selvvisitering af sygeplejeydelser; færre distrikter; hjemmeplejerne møder hos 1. borger på køreruten (i stedet for på basen) samt en samling af aftenplejen i et distrikt. 13. Om hjemmeplejegruppernes fysiske placering er optimal i forhold til leje- og bygningsudgifterne

89 13. Svar: I forbindelse med kommunens projekt om arealoptimering og i det omfang det viser sig hensigtsmæssigt at etablere færre og større distrikter, skal hjemmeplejens pladsbehov og kommunens ejendomsudgifter medtænkes. 14. Om det er muligt at nedbringe sygefraværet, og i så fald hvilke tiltag der skal til for at realisere en sådan målsætning 14. Svar: Svar: Sygefraværet blandt Helsingørs hjemmeplejere er på niveau med landets øvrige kommuner, men i den øvre ende blandt de 6 benchmarkingkommuner i budgetanalysen. Den igangværende skærpede indsats for at nedbringe sygefraværet videreføres, men der sættes ikke konkrete mål for fraværet. 15. Om det er muligt at indføre brugerbetaling på nogle områder 15. Svar: Det vurderes, at der ikke er lovmæssig hjemmel til at indføre brugerbetaling på de ydelser, der i dag udføres af hjemmeplejen. Tilkøbsydelser indenfor rengøring og indkøb er forsøgt i andre kommuner, men dels er efterspørgslen begrænset, dels falder det ikke naturligt for medarbejderne at agere som sælgere af ydelser. 16. Hvilke budgettildelingsmodeller der anvendes på hjemmeplejeområdet i andre kommuner 16. Svar: Der skal igangsættes et arbejde med at udvikle en ny budgettildelingsmodel på ældreområdet. I enkelte kommuner tilføres hjemmeplejen midler i form af et fast rammebudget, mens der i andre kommuner afregnes efter visiteret tid. I Helsingør afregnes efter leverede ydelser. Andre kommuner opererer desuden med faste ydelsespriser, frem for som i Helsingør med årligt genberegnede ydelsespriser. Fordele og ulemper ved de forskellige tildelingsmodeller og beregningsmodeller undersøges nærmere i arbejdet med den nye tildelingsmodel.

90 Bilag: 3.4. Kvalitetsstandarder for benchmarkingkommunerne personlig pleje bad og praktisk hjælp rengøring og Kvalitetsstandard praktisk hjælp og støtte Helsingør Kommune Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

91 Rengøring 3 Delydelsens navn Rengøring 3 Delydelsens lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens / husstandens hjem Funktionsniveau: At gøre rent 3 Brugeren / husstanden har svære begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage dele af rengøringen trods brug af hjælpemidler, men klarer kun få opgaver selv. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. Delydelsens indhold Rengøringsydelsen omfatter vedligeholdende rengøring af et areal, der svarer til en 2-værelses lejlighed, dvs. i entré, badeværelse, køkken, opholdsstue samt soveværelse. Følgende elementer kan indgå i delydelsen under forudsætning af at borgeren ikke kan varetage opgaven selv: Entré: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af, hvor brugeren ikke selv kan nå. Ryste dørmåtte. Badeværelse: Gulvvask. Afvaske tilstødende væg ved håndvask, toilet, badekar og øvrigt inventar. Køkken: Gulvvask. Afvaske / aftørre hårde hvidevarer udvendigt. Efterse og evt. aftørre spild i køleskab og under vask. Soveværelse: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af, hvor brugeren ikke selv kan nå. Opholdsstue: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af, hvor brugeren ikke selv kan nå. Hjælpemidler og inventar: Afvaskning af seng, sengebord, lift, liftsejl, trykaflastende puder og tilhørende betræk samt øvrige hjælpemidler f.eks. bækkestol og rollator. Øvrige opgaver: Herudover kan hjælperen rydde op, lufte ud, skifte sengetøj, bære affald ned, påfylde petroleum, afkalke kaffemaskine samt vaske trapper i fællesopgangen, når brugeren er forpligtet til denne opgave via en huslejekontrakt og samtidig tildeles rengøringshjælp. De enkelte opgaver er nærmere defineret som følger: Støvsugning:Gulve, gulvtæpper samt gulvpaneler. Møbler i stue, f.eks. polstrede stole og sofaer efter behov, dog højst 1 gang månedligt. Gulvvask: Gulvvask. Afvaskning:Med vand og rengøringsmiddel i køkken og badeværelse. Afvaskning af køleskab indvendigt efter behov, dog højst 1 gang i kvartalet. Aftørring: Aftørring/tørre støv af på vandrette flader, vindueskarme, borde, hylder med tilbehør (ekskl. bøger). Endvidere aftørring af fjernsyn, radio og lign.

92 Efter behov og højst en gang månedligt aftørring af billeder/malerier, spejle, loftslamper i nå-højde og med almindelige redskaber. Tilsvarende højst 1 gang månedligt og efter behov fjernelse af spindelvæv Hyppighed 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Der leveres ikke Rengøring 3 i de 14 dage fra Palmesøndag og de 14 dage i perioden Rengøring 4 Delydelsens navn Rengøring 4 Delydelsens lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens / husstandens hjem Funktionsniveau: At gøre rent 4 Brugeren / husstanden har totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage rengøringen. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. Delydelsens indhold Rengøringsydelsen omfatter vedligeholdende rengøring af et areal, der svarer til en 2-værelses lejlighed, dvs. i entré, badeværelse, køkken, opholdsstue samt soveværelse. Følgende elementer kan indgå i delydelsen under forudsætning af at borgeren ikke kan varetage opgaven selv: Entré: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af. Ryste dørmåtte. Badeværelse: Gulvvask. Afvaske håndvask og tilstødende væg, toilet, badekar og øvrigt inventar. Køkken: Gulvvask. Afvaske / aftørre køkkenbord, vask og hårde hvidevarer udvendigt. Efterse og evt. aftørre spild i køleskab og under vask. Soveværelse: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af. Opholdsstue: Støvsugning og gulvvask. Tørre støv af. Hjælpemidler og inventar: Afvaskning af seng, sengebord, lift, liftsejl, trykaflastende puder og tilhørende betræk samt øvrige hjælpemidler f.eks. bækkestol og rollator. Øvrige opgaver: Herudover kan hjælperen vande blomster, rydde op, lufte ud, skifte sengetøj, bære affald ned, påfylde petroleum, afkalke kaffemaskine samt vaske trapper i fællesopgangen, når brugeren er forpligtet til denne opgave via en huslejekontrakt og samtidig tildeles rengøringshjælp. De enkelte opgaver er nærmere defineret som følger: Støvsugning:Gulve, gulvtæpper samt gulvpaneler.

93 Møbler i stue, f.eks. polstrede stole og sofaer efter behov, dog højst 1 gang månedligt. Gulvvask: Gulvvask. Afvaskning:Med vand og rengøringsmiddel i køkken og badeværelse. Afvaskning af køleskab indvendigt efter behov, dog højst 1 gang i kvartalet. Aftørring: Aftørring/tørre støv af på vandrette flader, vindueskarme, borde, hylder med tilbehør (ekskl. bøger). Endvidere aftørring af fjernsyn, radio og lign. Efter behov og højst en gang månedligt aftørring af billeder/malerier, spejle, loftslamper i nå-højde og med almindelige redskaber. Tilsvarende højst 1 gang månedligt og efter behov fjernelse af spindelvæv. Hyppighed 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Der leveres ikke Rengøring 4 i de 14 dage fra Palmesøndag og de 14 dage i perioden Rengøring - Oprydning Delydelsens navn Rengøring - Oprydning Delydelsens lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig renholdning af brugerens / husstandens hjem Funktionsniveau: At gøre rent 3-4 Brugeren / husstanden har svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage den daglige oprydning, har f.eks. svært ved at holde hjemmet i rimelig stand pga. demens, psykisk sygdom, dårligt syn o.l. Brugeren med træningspotentiale har deltaget i hverdagsrehabilitering. Delydelsens indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen under forudsætning af at borgeren ikke kan varetage opgaven selv: Rydde op Tørre af efter spild i køkken Smide gammel mad ud Afvaske toilet og tørre af efter spild i badeværelse Bære affald ud 1 gang daglig, dagtid Støvsugning Delydelsens navn Delydelsens lovgrundlag Formålet med delydelsen Støvsugning Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre nødvendig støvsugning af brugerens / husstandens hjem

94 Kriterier for at få tildelt ydelsen Funktionsniveau: At gøre rent 3-4 Brugeren / husstanden har svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at varetage støvsugning efter gennemført hverdagsrehabilitering. Delydelsens indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen under forudsætning af at borgeren ikke kan varetage opgaven selv: Støvsugning 1 gang hver anden uge, dagtid hverdag Der leveres ikke støvsugning i de 14 dage fra Palmesøndag og de 14 dage i perioden