Personlige og sociale kompetencer: Barnet lærer om sine behov. Barnet erfarer, at det kan få hjælp fra de voksne og deres jævnaldrende.

Transkript

1 Afdeling Majtræet juni 2010 Hverdagslivs tema Læringsrum Mål for læring Tegn på at målene nås Måltidet Rutine Mål for måltidet Børnene bliver mætte Tegn: at barnet selv giver tegn til, at det er færdigt med at spise f.eks. ved at skubbe tallerkenen væk Børnene får en sund og varieret kost Tegn: at barnet vælger forskellig mad (det holder den primærvoksne øje med) Børnene lærer at håndtere service Tegn: at børnene dækker bord, hælder vand op med små kander og bruger bestik Børnene er selvhjulpne Tegn: at børnene løber på badeværelset, når vognen køres ind, selv øser mad og vand op og selv tørrer op, når de spilder Alle er en del af fællesskabet Tegn: alle børn sætter sig til bords, når maden kommer ind. Alle får plads til at tale Måltidet er en sanselig oplevelse Tegn: at børnene undersøger, rører ved og smager på maden. At børnene viser behag eller ubehag ved forskllige smagsindtryk Måltidet foregår i en rolig og stemningsfuld atmosfære Tegn: at børn og voksne sidder ned og er rolige, at der er tilfredshed bordet rundt, at maden bliver påskønnet Tid til samtale Tegn: at børn og voksne taler med hinanden om aktuelle emner Hvilke læreplanstemaer er i spil? Personlige og sociale kompetencer: Barnet lærer om sine behov. Barnet erfarer, at det kan få hjælp fra de voksne og deres jævnaldrende.

2 Barnet får succesoplevelser af at kunne selv. Barnet får mulighed for at opleve glæden ved at være sammen med andre - at være en del af fællesskabet. Børnene lærer at dele og at sende maden rundt til hinanden. De bliver gjort opmærksomme på hinanden bl.a. ved, at de dækker bord til alle og ved, at man ikke kan få al pølsen for, der skal også være til sidemanden. Måltidet er en meget sanselig oplevelse, som giver barnet en oplevelse af, hvad det bryder sig om. Stemningen under måltidet er afgørende for barnets lyst eller ulyst til at spise. Krop Barnet får tid til at gøre ting selv, tid til at øve sig. Finmotorikken øves ved at spise med fingrene f.eks ærter. Koordination og præcision øves ved at hælde vand op, ved at spise med bestik. Barnet får en viden om egne behov såsom sulten, mæt, tørstig, færdig. Sprog Sproget bruges til at kommunikere om følelser, ønsker og behov. Der samtales under måltidet bl.a. om maden, hvad vi har lavet i dag og andre emner, der optager børnene. Der øves mange forholdsord, under hagesmækken, op på tallerkenen, bagved skålen, ned i koppen, ind i munden Natur Vi spiser forskellig mad alt efter årstiden og følger på den måde årstidernes skiften og alle de sanseoplevelser og den viden, det medfører. Om foråret sår vi karse og ser det gro. Børnene laver hver dag naturvidenskabelige forsøg med mad, vand og tyngdekraft. Kultur Ved måltidet opstår en børnekultur som er svær for de voksne at gennemskue. F.eks. er der nogle krus, der er mere populære end andre, det er noget børnene har fundet ud af. Børnene sætter lege i gang f.eks at banke med krusene i bordet, at suge krusene fast på kinderne, det er ikke noget, de voksne gør. Børnene sætter råbekor og fniselege i gang. De inspirerer hinanden til diverse forsøg med mad og vand.

3 Kulturen omkring måltidet videregives. Vi dækker selv bord, samtaler og spiser i ro og mag i fællesskab, vi taler om maden, siger tak for mad og rydder op. Praksisbeskrivelse med dokumentation Praksisbeskrivelse af Frokostmåltidet Hovedformålet med måltidet er naturligvis at få stillet sin sult. Derudover er måltidet en oplagt stund for en masse lærende sidegevinster. Barnet lærer at spise selv ved at se på de andre børn og voksne og ved at øve sig. Måltidet er et åndehul, hvor alle sidder sammen, inden middagsluren. Uanset evner og formåen er alle en del af det fælles måltid. Der bliver talt om maden, hinanden, sig selv, dagens oplevelser og hvad der ellers rør sig. Det er vigtigt for os, at måltidet indtages i en behagelig og rolig atmosfære. Det er her barnets spisevaner grundlægges. Vi har et stort ansvar for, at børnene kan nyde måltidet. Det betyder, at de voksne blander sig så lidt som muligt i børnenes måde at spise på. De voksne er rollemodeller, som selv spiser. I læringssynet står det beskrevet, at børn lærer ved efterligning og ved selv at tage aktivt del i læreporocessen. Det vil sige, at børnene har ret til at eksperimentere med maden. Maden skal sanses og undersøges og barnet skal øve sig mange gange, før det lykkes at få ført skeen op til munden samtidig med at den vender rigtigt. Mange voksne fristes til at blande sig i hvad, hvordan og hvor meget børnene spiser. Men når vi nu ved, at børn lærer ved efterligning og ikke særligt effektivt ved restriktioner og formaninger, så må vi lade børnene øve sig og øve sig i fred. En god øvelse for de voksne er at lege, at børnene er middagsgæster. Gæster gør man sig umage overfor og man hverken blander sig i eller kommenterer, hvad eller hvordan de spiser. I Majtræet begynder frokosten, når madvognen bliver kørt ind kl De, der har kørt madvognen ind, hjælper med at dække bord til alle. De fleste børn er sultne på det tidspunkt.

4 Madvognen er et klart tegn og børnene ved, at de skal vaske hænder, inden vi sætter os til bords. Børnene sætter sig på deres faste pladser. De faste pladser gør, at der er begrænset tumult. Børnene kender rutinen. De voksne, der ikke dækker bord eller vasker hænder, sætter sig til bords. Alt efter menuen går børnene i gang med at øse op og sende rundt. Suppe er tit meget varm og svær at styre, så er det de voksne, der øser op. Når alle har fået noget på tallerkenen, sænker roen sig. De voksne taler med børnene om maden, hvad det er og hvordan det ser ud og hvordan det smager; sødt, surt, stærkt, varmt, koldt. Der bliver talt om alt muligt. Der spises, indtil de første børn gør tegn til at være færdige ved at skubbe tallerkenen fra sig. Når det sker, hopper de ned og leger eller de er så trætte, at en voksen må putte dem. Alle børn får en vaskeklud, som de tørrer fingre og mund med. Når de første børn er færdige kan det godt smitte, så flere forlader bordet. Det giver anledning til at tale med barnet om, at mærke efter om han/hun er færdig med at spise. Resten bliver siddende, hvis de stadig spiser. Det er vigtigt, at der altid er en voksen, der spiser med børnene. Det giver de langsomt spisende børn ro til at spise færdig, at der er opmærksomhed omkring maden og at alle ikke forlader bordet for at løse andre opgaver. Når måltidet er slut, ryddes der af bordet. Det er ikke en fast opgave, som børnene deltager i, men der er næsten altid nogle, der gerne vil have en klud og tørre borde af. Vi skal arbejde på, at børnene rydder af efter sig selv ved at sætte kop og tallerken på vognen, når de er færdige. Jette og Lone voksne, Morten 2 år, Emma 2 år, Felix 2,3 år, Bo 2,1 år. Jette og Morten sidder ved bordet med hagesmække og vaskeklude klar. Mad, mad, råber Morten forventningsfuldt. Mad, synger Emmå, finder sin skammel og kigger spørgende op på Jette. Jette: Ja, dér må du gerne sidde. Det banker på døren. Kom ind, synger Jette og åbner døren. Felix og Lone kommer ind med vognen. Bo går hen til sin skammel og klapper på sædet og siger: Dér? Jette: Ja, dér skal du sidde.

5 Ole 1,8 år kommer forbi og vil sætte sig op ved det andet bord. Lone spørger: Har du vasket hænder Ole? Ole viser sine hænder frem. Det har han. Det var godt, siger Lone. Måltidet er en velkendt rutine. Det foregår på samme måde hver dag. Det giver børnene tryghed at vide, hvad der skal foregå. Det er tydeligt for børnene, hvad der skal ske: håndvask, hagesmække, madvogn. Det hele foregår i en rolig atmosfære. De voksne sørger for, at der er, hvad der skal bruges, så det ikke er nødvendigt at forlade bordet under måltidet. Børnene er ca. to år Mikkel begynder at ryste på hovedet og sige en lyd. Ida hopper med på den og gør det samme. Mikkel tager hagesmækken op foran ansigtet, Kasper gør det samme, Ida gør det samme. De lader hagesmækkene falde ned og kigger på hinanden. Mikkel laver pruttelyde med munden, Kasper gør det samme, Ida gør det samme. Mikkel lægger ansigtet ned på hagesmækken, Ida gør det samme, Kasper gør det samme. Tom kravler op på sin skammel og råber : Nej! Mikkel gør det samme, Ida gør det samme. Mikkel laver råbet om til en farlig dyrelyd, Tom hopper med på den. Mikkel smækker hagesmækken op over ansigtet, Tom og Ida gør det samme. Børnekultur selvopfunden leg og beskæftigelse hierarki. Børnene venter på de sidste for, at måltidet kan gå i gang. Imens fordriver de tiden med leg. Alle børn ved bordet er med. I andre sammenhænge leger netop disse børn ikke sammen, men måltidet er fælles for alle. Alle er med. Derfor er det godt at have situationer hver dag, som alle er en del af, uanset evner og formåen. Fortællingen illustrerer klart en rollefordeling. Mikkel er igangsætteren, som de andre beredvilligt følger. Da Tom kommer til, indleder han på en lidt negativ måde, men Mikkel får det vendt til en del af legen og Tom går med. Det er fine evner at have som to-årig. Fortællingen viser børenenes kreativitet. De har sig selv og en hagesmæk hver og det får de noget konstruktivt og sjovt ud af. Fortælling fra et måltid Jeanne og Louise voksne, Eva og Max 2 år, Emil 2,5 år Jeanne giver Max hummus.

6 Eva kigger interesseret og Jeanne spørger: Vil du smage det? Eva kigger og rækker hænderne frem. Jeanne rækker hende skålen og Eva øser op på sin tallerken. Hun kigger på maden og sænker hovedet for at dufte til det. Eva siger noget og peger på bestikket, som ligger inde på bordet. Jeanne: Du mangler en gaffel, vær så god. Eva siger: Æg, og peger. Eva har et kvart rugbrød liggende på sin tallerken. Jeanne rækker hende en kniv og margarine. Jeanne: Nu kan du smøre brødet, så du kan få en æggemad. Da Eva er færdig med at smøre, peger hun på pålægsfadet og siger: Æggemad. Jeanne rækker hende æg og Eva siger: Ud!, og rækker Jeanne kniven. Jeanne: Skal jeg skære den ud?. Eva nikker. Jeanne: Uhh, den er hård - sådan. Eva tager sin gaffel og spiser maden skiftevis med gaffel og fingre. Eva har nu hummus og æggemad på sin tallerken. Hun får øje på broccoli på fadet, peger og siger spørgende: Det?. Jeanne svarer: Det er broccoli. Broc co li. Vil du bede om et stykke? Eva nikker og får et stykke. Knap er det spist, før hun vifter efter mere og siger: Få. Jeanne: Sådan en broccoli, det kan du godt li. Eva får en til. Eva vifter efter mere. Jeanne siger: Du skal osse lige spise dit rugbrød og æg. Det gør Eva koncentreret og med velbehag. Efter noget tid peger Eva på fadet og siger : Figen. Louise: Det er ikke figen, det er farsbrød. Emil kigger op og siger: Figen?. Louise: Det er ikke figen, det er farsbrød. Eva troede, at det var figen, men det er farsbrød. Emil beder om tun og får det. Eva vil osse have tun og får det ved siden af al den anden mad, som hun har på tallerkenen. Jeanne: Nu har du meget mad på din tallerken : Eva udvælger sig forskelligt fra sin tallerken og spiser med stor appetit. Fortællingen viser Evas sanselighed, hun dufter til maden. Den viser hendes nysgerrighed og lyst til at smage alt det forskellige mad. Det får hun lov til med en enkelt opfordring undervejs til at spise det, som hun har på sin tallerken. Hun får dog det, hun beder om og nyder tydeligt al den forskellige mad. Hvis hun ikke havde fået det, som hun havde lyst til, er det sandsynligt, at måltidet var foregået i en anden stemning af frustration over uopfyldte ønkser

7 og behov. Af denne fortælling fremgår det, at Eva lærer, at måltidet er interessant, rart og godt Bodil voksen, Frederik og Christian 2,5 år Frederik hoster. Bodil fortæller og viser ham, hvordan han skal tage albuen for munden. Det gør han. Frederik hoster og tager albuen op for munden. Christian hoster - højere og højere uden at holde sig for munden. Bodil siger: Sådan her og viser igen, hvordan man holder for munden. Drengene kigger på Bodil og hinanden og hoster om kap med albuerne for munden. Børnene lærer gode manerer på en fin måde. De er nysgerrige efter at gøre, som de voksne viser dem. Det er effektivt at vise, hvordan man gør, fordi børnene studerer os meget. Det, de lige har lært, bliver til en sjov leg og de øver sig samtidig. Læring af 1.klasses kvalitet! Rigmor voksen, Mark 2,4 år Siddende på skamlen ved bordet danser, vrikker og nikker Mark af velbehag, medens han spiser. Han beder om mere i en syngende tone. Rigmor rækker ham fadet og synger i samme tone : Vær så god. Mark søger øjenkontakt og smiler til Rigmor, medens han tager mad fra fadet, som Rigmor rækker ham. Rigmor møder hans blik og smiler tilbage. Det er tydeligt, at Mark nyder situationen. Positiv gensidig kontakt skaber den gode stemning omkring måltidet. Dorthe voksen, Stefan 2,1 år Stefan smører selv sit kvarte rugbrød med kniv og margarine i den ene hånd. Brødet glider for ham. Dorthe siger: Prøv at holde på brødet med den anden hånd : Det gør Stefan og det virker. Han får selv smurt sit brød. Vejledning som er til at forstå og udføre - og det virker. Stefan bliver selvhjulpen og får en succesoplevelse, som styrker selvværdet. Jeg kan!

8 Lise voksen, Dan 2,3 år og Mads 2,1 år. Dan synger: Takker maaaad.. og hiver i sin hagesmæk. Lise siger: Velbekomme Dan, og hjælper ham af med hagesmækken. Vil du lige drikke noget vand?. Det gør han. Lise: Du får lige en klud til at vaske dig med. Dan vasker sin mund og Mads hånd og sin egen hånd. Han siger: Mund og vasker sig om munden. Lise: Ja, rundt om din mund. Dan siger: Næse og vasker sig på næsen. Lise: Ja, osse på din næse. Dan siger: Øjnene og vakser sig i øjenene. Lise: Og i øjnene. Dan tørrer bordet foran sig og gemmer sig bag kluden, han danser med overkroppen. Lise synger: Hvor er Dan mon henne, henne.. Dan råber: Var der!. Lise synger: Vi har fundet ham, vi har. De smiler og griner. Mads er med. De fortsætter nogle minutter. De synger og griner med Lise. Dan siger: Ned gulvet. Lise: Du må gerne hoppe ned på gulvet, ja. Mads siger: Ned gulvet. Lise : Du må også gerne hoppe ned på gulvet. Dan læg lige din klud over på vognen. Det gør han, den rammer ved siden af. Mads lægger sin klud på vognen og samler Dans op og kigger på Lise. Lise: Det var godt Mads. Drengene går syngende ned i den anden ende af stuen for at lege. Ved bordet sidder to andre børn og en voksen, som bliver siddende, fordi de ikke er færdige med at spise. Måltidet har varet næsten en halv time. Dan viser tydeligt, at nu er han færdig med at spise. Lise ved, at han ikke har drukket særligt meget, så hun opfordrer ham til det. Så skal han vaskes og undervejs får han lige øvet sig i kropsdele og forholdsordene rundt om, i, og på. Han tørrer bordet af og de får sunget en sang. De hopper ned, følger en instruks og hjælper til. De forlader mætte og tilfredse bordet. De er fyldt godt op med mad og opmærksomhed, så nu kan de lege selv. De leger fredeligt i den anden ende af stuen. De, der ikke er færdige med at spise, bliver siddende. De ved, at de kan gå fra bordet, når de er færdige, så det behøver de ikke at skynde sig med.