Analyse af AMU-uddannelsesbehov inden for pladebearbejdning - Projektrapport

Transkript

1 Analyse af AMU-uddannelsesbehov inden for pladebearbejdning - Projektrapport Udført af: Svend Jensen ERA Februar 2007

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Metode Pladebearbejdning processer, værktøjer og maskiner CNC Computer Numerical Control Revolverstansning Bukning kantpres Valsning Pladeklipning Andre processer til plade Vurdering af uddannelsesmålene for pladebearbejdning Vurdering af indholdet i målene Vurdering af fleksibiliteten i uddannelsesudbuddet 9 5. Udviklingstendenser i pladebearbejdningsbranchen Underleverandørtyper Underleverandørernes tiltag for at øge konkurrenceevnen Samarbejde med kunder og outsourcing Fokus på udvikling og outsourcing Automatisering af produktionen Udviklingstendenser belyst ved egne beskrivelser Udviklingstendensernes betydning for udd.behovene Udviklingens betydning for ufaglærte operatører Anbefalinger vedrørende uddannelsesudviklingen Pladebearbejdningsmålene under FKB Udstyr og undervisningens gennemførelsesformer Kompetencecenter i pladebearbejdning? Afsluttende bemærkninger.. 21 Anvendt litteratur. 22 2

3 1 Indledning Formålet med analysearbejdet, der hermed afrapporteres, er at undersøge uddannelsesbehovene vedrørende pladebearbejdning i jern- og metalindustrien set i lyset af FKB nr Metalindustriel bearbejdning. Analysearbejdet er finansieret af Undervisningsministeriet og gennemført af ERA Erhvervspædagogisk Rådgivning og Analyse ved konsulent Svend Jensen i samarbejde med Niels Bylund, Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser. Følgende virksomheder og skoler har deltaget i analysen: Dantherm, Skive Grundfos, Bjerringbro Randers Tekniske Skole Der er afholdt en workshop på Randers tekniske Skole og efterfølgende er der gennemført virksomhedsbesøg på Dantherm og Grundfos. Det er tale om et mindre analysearbejde, der fokuserer på et forholdsvist snævert område indenfor metalindustriel bearbejdning. 2 Metode Analysen er en kvalitativ analyse, hvor målgruppen svarer til den målgruppe, der er afgrænset af FKB nr Metalindustriel bearbejdning citat: Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet benævnes operatører. En operatør defineres i denne sammenhæng som en ufaglært medarbejder i produktionen, der både kan have overvågningsopgaver ved automatiseret produktion og varetager andre opgaver i produktionen. Operatørerne er typisk oplært på virksomheden med supplerende arbejdsmarkedsuddannelser. Virksomhedsinterviewene er gennemført som kvalitative interviews, og er suppleret med en rundvisning specielt med henblik på pladebearbejdningen i de to virksomheder. Under virksomhedsbesøgene er der interviewet en leder med viden om arbejdsopgavernes indhold og under rundgangen, har der også været gennemført samtaler med enkelte medarbejdere om udstyret og arbejdsprocesserne. Inden virksomhedsbesøgene er der gennemført en foranalyse bl.a. med henblik på udvikling af spørgerammen. Foranalysen har blandt andet handlet om indhentning af viden om pladebearbejdningsområdet Analysearbejdet bygger på en analysestrategisk tilgang, hvor uddannelsesbehovene, der skal undersøges og analyseres, ses som komplekse behov, 3

4 som opstår i virksomhederne med henvisning til mange forskellige udviklingstræk både i og uden for virksomhederne. Foranalysen har vist, at det fortsat er uddannelsesmæssigt relevant at beholde den skelnen mellem de to forskellige bearbejdningsformer: Spånløs- og spåntagende bearbejdning, som FKB nr Metalindustriel bearbejdning bygger på. 3 Pladebearbejdning processer, værktøjer og maskiner Pladebearbejdning er et forholdsvist snævert arbejdsområde inden for metalindustriel produktion. Den nødvendige kompetenceudvikling og de deraf afledte uddannelsesbehov må derfor relatere sig ganske konkret til udviklingen i processer, værktøjer og maskiner inden for pladebearbejdning. Pladebearbejdning er fremstilling af færdige emner af rå plader i materialer som stål, rustfrit stål, metal eller plast. Pladebearbejdning omfatter fx revolverstansning, bukning (kantpres), pladeklipning, valsning m.v. De mange bearbejdningsformer gør, at man har store frihedsgrader til at designe et pladebearbejdet emne. Næsten alle metalliske materialer fås i pladeform, lige fra det almindelige stål til højtforædlet rustfrit fjederstål. Dermed er man også ret frit stillet med materialevalget. Et pladebearbejdet emne er en type emne, hvor man kan optimere både design, konstruktion, materialer og udførelse optimalt i forhold til funktion og økonomi. Dette skyldes de meget store frihedsgrader, der tilbydes med avanceret pladebearbejdningsudstyr. Traditionelt har pladebearbejdning været en leverance, hvor kompleksiteten er lav. Konkurrencen fra lavtlønslande har været udtalt i en del år, og udflytning af produktionen har fundet sted i stort omfang. Nogle danske virksomheder inden for branchen satser imidlertid på at bevare konkurrenceevnen ved at accelerere investeringer i ny teknologi. Igennem intelligent pladebearbejdning samles flere komplicerede pladebearbejdningsprocesser på det samme anlæg. Emnet skal så vidt muligt laves færdigt ét sted. Hos Gl. Bedsted industri A/S er man kommet så langt ved udnyttelse af en fuldautomatisk revolverstanselinje, at lønprocenten på stansning på større serier knap nok kan måles. Anlægget blev købt for fem år siden, og år for år er anlægget blevet optimeret. Det betyder, at virksomheden nu, på egnede produkter, kan tilbyde 50 timers revolverstansning med en reel operatørtid på to til tre timer. 3.1 CNC - Computer Numerical Control CNC er standardbetegnelsen for det man i dag kalder computerstyring af maskiner. Forkortelsen kommer af den engelske betegnelse Computer Numerical Control. En computer på maskinen styrer positionering og bevægel- 4

5 ser af et antal akser, f.eks. 3 akser kaldet X,Y og Z i en CNC-fræser. Desuden styres spindelomløbsretning og hastighed samt andre ting, f.eks. tilkobling og afkobling af kølevand samt rotation for værktøjsveksling m.m., med såkaldte maskinkoder (M). Maskinernes slæde bevægelse i henholdsvis linieær og cirkulær interpolation, styres ved hjælp af såkaldte "G-Koder", som for hvert type emne og dimension indskrives i CNC maskinens editor i en indledende kommando linie, som altid i indledningen til et emneprogram vil bestå af maskinkoder (M), der fastlægger den ønskede maskintilstand. Dette efterfølges af værktøjsvalg (T) og i næste programlinie en G kode med et X, Y, og Z værdier. Eller man kan sige koordinater og tal par for værktøjets tilgangspositionering før start af bearbejdning. I "gamle dage", dvs. for år siden, indtastede man kodelinier én ad gangen. I dag foregår det enten med et computerprogram, hvor man ud fra tegning, emne kontur og dimension tegner emnet, i et såkaldt CAD program. Herefter genereres det færdige emneprogram med værktøjs og bearbejdningsbaner, 0-punktsplacering, off-set værktøjsdata samt materialedata i et såkaldt CAM program, som herefter igennem en tilhørende postprocessor, kan sende de færdige programmer ud til de specifikke maskiner. En anden variant som især bruges på CNC styrede drejebænke med multi task funktion altså CNC maskiner der giver mulighed for at bearbejde og programmere værkstøjsmaskinen samtidig er de såkaldte Værksteds Orienterede Programmeringssystemer (VOP), som især de japanske producenter med deres avancerede dialog programmerings faciliteter har opnået store markedsandele med. I praksis programmeres på samme måde som på et CAD program, men netop fordi maskine og program passer sammen, og at programmør og operatør ofte er den samme, er CAM-delens maskinspecifikke materiale, opspændings og værktøjsvalg helt integreret i disse styringstyper. I praksis har det vist sig, at bearbejdning af mange forskellige typer emner i mindre serier, med fordel kan programmeres og bearbejdes med VOP systemer. Oven i købet tilbyder mange maskinleverandører og producenter skærekraftovervågning og kollisionssikkerheds systemer helt gratis til de kunder, der i forvejen har købt den maskinspecifikke dialogprogrammering. 3.2 Revolverstansning Revolverstansning er en proces, hvor man stanser emner ud af en metalplade. Revolverstansning er kendetegnet ved, at maskinen, der stanser i en over- og underkarrusel, har mange forskellige værktøjer. Pladen positioneres med CNC styrede akser mellem karrusellerne, og karrusellen, der også er CNC styret, positionerer værktøjet over pladen ved at dreje karrusellen. Dermed har man fuld frihed til at bruge et hvilket som helst værktøj et hvil- 5

6 ket som helst sted på pladen og da typisk flere af værktøjerne også kan drejes, er der i teorien ingen begrænsning for hvilken form, man kan stanse ud af pladen. Med andre ord kan en revolverstanser det samme som en laserskærer, men revolverstansning har dog afgørende forskelle/fordele i forhold til laserskæring. For tyndere plademateriale er revolverstansning hurtigere. Særligt emner med mange huller kan med fordel revolverstanses. Revolverstansning er en koldtarbejdsproces, dvs. at materialeegenskaberne ikke ændres ved bearbejdning p.g.a. varmepåvirkning. Alle materialetyper, der kan tåle værktøjspåvirkningen, kan stanses, dvs. alle metaller, også de hårde rustfrie fjederstål samt nogle plasttyper kan stanses. I en revolverstanser kan man også forme. Man kan lave f.eks. gæller, præge (f.eks. forsænkninger og undersænke huller), og man kan endog lave komplette hængsler ud af materialet, i samme arbejdsgang som emnet stanses. Revolverstansning kan ikke udføres i stålmateriale tykkere end 6 mm. Kompetenceudvikling inden for dette område kan finde sted gennem følgende mål under FKB 2759 Metalindustriel bearbejdning : Opstilling af CNC-styret revolverstanser. 6

7 3.3 Bukning - kantpres Kantpresning er den mest udbredte metode til bukning af metalplader, og en kantpresser har mange muligheder. En kantpresser (bukkemaskine) er i den mekaniske udformning meget simpel. Med et stort tryk fører man et såkaldt overværktøj, oftest udformet som en kile, mod et underværktøj, udformet som et V. Pladen anbringes mellem værktøjerne og pladen vil blive bukket mellem værktøjerne. Moderne kantpressere er CNC styrede således, at man kan styre både emneposition og værktøjets position meget præcist. Dermed opnår man, udover præcision og ensartethed, at emnerne ofte kan færdiggøres i en arbejdsgang, selvom der er mange forskellige buk på emnet. Kantpresning er den mest fleksible, nøjagtige og økonomiske metode til bukning af pladeemner i små og middelstore serier, samt den eneste metode ved bukning af store emner. Kantpressere fås i tryk fra ganske få tons til over 1000 tons og med mulighed for bukkelængde fra 0,5 meter til 24 meter eller mere. Kompetenceudvikling inden for dette område kan finde sted gennem følgende mål under FKB 2759 Metalindustriel bearbejdning : Operatør ved klippe, bukke og valsemaskiner Opstiller ved klippe, bukke og valsemaskiner Operatør ved CNC-styret kantpresse Opstilling og programmering CNC-styret kantpresse. 3.4 Valsning Valsning er en proces, hvor man fører en plade gennem 3, sommetider 4, roterende valser. På grund af valsernes rotation vil pladen blive ført igennem valserne og vil dermed deformes i en cirkelform. Valsning er en mekanisk simpel funktion, og valsernes indbyrdes position, som indstilles enten manuelt eller med motor, bestemmer hvor meget pladen deformeres, dvs. hvor stor radius pladen får. Ved valsning kan man således opnå cylindriske emner (f.eks. tønder) eller andre runde former, f.eks. runde plader til maskinafskærmninger eller designede plader. Valsning kombineres typisk med revolverstansning og/eller kantpresning, f.eks. en valset hulplade med bukkede flanger. Kompetenceudvikling inden for dette område kan finde sted gennem følgende mål under FKB 2759 Metalindustriel bearbejdning : Operatør ved klippe, bukke og valsemaskiner Opstiller ved klippe, bukke og valsemaskiner. 7

8 3.5 Pladeklipning Pladeklipning er den ældste metode til tildannelse af plademateriale. Pladeklipning foregår ved, at man med et stort tryk fører 2 hærdede stålknive mod hinanden, og materialet simpelthen klippes over i princippet på samme måde, som man klipper i papir. Pladeklipning er den hurtigste og mest økonomiske metode til fremstilling af simpelt formede emner, typisk firkantede, ud af en rå plade. Pladeklip har desuden den fordel at være en koldbearbejdningsmetode ligesom revolverstansning, og det er derfor ikke nødvendigt med efterfølgende behandling af overflader før f.eks. svejsning. Kompetenceudvikling inden for dette område kan finde sted gennem følgende mål under FKB 2759 Metalindustriel bearbejdning : Operatør ved klippe, bukke og valsemaskiner Opstiller ved klippe, bukke og valsemaskiner Operatør excenter, hydraulisk presse og pladesaks Opstiller excenter, hydraulisk presse og pladesaks 3.6 Andre processer til plade Der er mange andre processer udviklet til pladeemner f.eks. forskellige former for presning. Også montage- og sammenføjningsoperationer kan integreres i pladebearbejdningen. F.eks. kan man bruge svejsning eller presning af bolte, stag og møtrikker i et mangfoldigt udvalg, der giver mange muligheder og få begrænsninger for optimering af designet/konstruktionen. Kompetenceudvikling inden for dette område kan finde sted gennem følgende mål under FKB 2759 Metalindustriel bearbejdning : Operatør excenter, hydraulisk presse og pladesaks Opstiller excenter, hydraulisk presse og pladesaks 8

9 4 Vurdering af uddannelsesmålene for pladebearbejdning Nedenstående vurderinger bygger på den afholdte workshop på Randers Tekniske Skole og de efterfølgende virksomhedsbesøg på Grundfos og Dantherm. 4.1 Vurdering af indholdet i målene De uddannelsesmål, der udbydes under FKB nr. 2759, repræsenterer en dækkende kompetenceudvikling indholdsmæssigt set i forhold til ovenstående beskrevne pladebearbejdningsprocesser. Det drejer sig om følgende mål: Operatør ved klippe, bukke og valsemaskiner Opstiller ved klippe, bukke og valsemaskiner Operatør ved CNC-styret kantpresse Opstilling og programmering CNC-styret kantpresse Opstilling af CNC-styret revolverstanser Operatør excenter, hydraulisk presse og pladesaks Opstiller excenter, hydraulisk presse og pladesaks Både Grundfos og Dantherm kan få deres uddannelsesbehov opfyldt inden for pladebearbejdning gennem disse 7 uddannelsesmål, men der er stor forskel på omfanget af de to virksomheders anvendelse af uddannelsesudbuddet. Grundfos anvender kun de to sidste mål (45199 og 45200), og der gives samtidig udtryk for, at man gerne ser, at indholdet vedrørende pladesaks tages ud af disse mål, sådan at kompetencer vedrørende exenterpresse og hydraulisk presse kan opnås alene. Grundfos trækker kun på Randers Tekniske Skole i forbindelse med pladebearbejdningskurser. Dantherm anvender alle 7 uddannelsesmål og trækker på både EUC-Midt i Skive og Randers Tekniske Skole. Man mener, at udbuddet af uddannelsesmål samlet set er dækkende for virksomhedens behov. I Dantherms produktion er der meget pladebearbejdning. Der anvendes fortrinsvis moderne robotstyrede anlæg, men også mere konventionelle pladebearbejdningsformer findes i virksomheden. 4.2 Vurdering af fleksibiliteten i uddannelsesudbuddet Alle pladebearbejdningsmål er omskrevet i forbindelse med skrivningen af en ny FKB inden for metalindustriel bearbejdning. Omskrivningen af målene er sket på baggrund af de tidligere mål, da der på dette tidspunkt ikke var foretaget en nærmere analyse af uddannelsesbehovene på pladebearbejdningsområdet. 9

10 Målene integrerer flere forskellige jobfunktioner f.eks. vedrørende klipning, bukning og valsning. Denne form for målkonstruktion giver en ringe fleksibilitet i forbindelse med udbuddet af kurser, hvilket også er tydelig i forbindelse med indvendingerne fra Grundfos. Antageligt giver målenes udformning også problemer i forbindelse med progressionen i et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb bestående af AMU-mål. Der ligger stadig i målene og en betoning af en grundlæggende pladebearbejdningsuddannelse. Som det senere skal uddybes så er der tendenser i branchen til, at operatørerne skal være bredere uddannet på et højere niveau, end det er tilfældet i dag, men den uddannelsesmæssige bredde er et individuelt anliggende at etablere. Man skal kunne vælge sig frem til en uddannelsesmæssig bredde på baggrund af egne og virksomhedens behov. Indholdet af den uddannelsesmæssige bredde bør ikke være fastlagt på forhånd igennem målenes udformning. Det er overraskende, at de egentlige pladebearbejdningsvirksomheder ikke trækker på uddannelsesudbuddet i nævneværdig grad. Det har ikke været muligt inden for dette projekts rammer at nå frem til en forklaring ved direkte at interviewe virksomhederne. Randers Tekniske Skole gør opmærksom på, at det er Grundfos og Dantherm, der hovedsageligt sender medarbejdere på kursus i pladebearbejdning. På det seneste er Juvel, der fremstiller stålvaske, dog også kommet til. Skolen har taget forskellige initiativer til markedsføring af pladebearbejdningskurserne overfor virksomhederne, men resultaterne er stort set udeblevet. Det fremgår af virksomhedernes hjemmesider, at pladebearbejdningsspecialister både anvender og søger ufaglærte som operatører. Spørgsmålet er imidlertid om der er nogle dynamikker i spil i disse virksomheder, der kan forklare den tilsyneladende meget begrænsede uddannelsesindsats. I et forsøg på en nærmere afklaring skal udviklingen i branchen nærmere belyses blandt andet ud fra nogle relevante forskningsresultater. 5 Udviklingstendenser i pladebearbejdningsbranchen Ud fra opslag på internettet kan man konstatere, at der findes forholdsvis få virksomheder, der har pladebearbejdning som sit primære arbejdsområde. Der er typisk tale om meget specialiserede underleverandørvirksomheder. Under besøget på Dantherm viste det sig, at virksomheden også trækker på danske underleverandører, selvom Dantherm har en betydelig mængde avanceret pladebearbejdning på fabrikken i Skive. Meget tyder på, at den pladebearbejdende metalindustri har været/er ramt af globaliseringen netop i kraft af virksomhedernes typiske status som underleverandører. En af nøglerne til at forstå udviklingen i uddannelsesbehovene 10

11 på pladebearbejdningsområdet er viden om udviklingen i underleverandørernes produktionsbetingelser i forbindelse med deres indplacering i den globale arbejdsdeling. 5.1 Underleverandørtyper Inden man foretager en typeinddeling af underleverandører er det nødvendigt mere præcist at definere, hvad der skal forstås ved en underleverandør. En underleverandør er en virksomhed, der ud fra aftagervirksomhedens specifikationer, leverer halvfabrikata, dele, komponenter og lignende, der underkastes videreforarbejdning eller monteres i et færdigt produkt hos den aftagende virksomhed. Leverancen kan ligeledes omfatte ydelser i forbindelse med produkt- og/eller softwareudvikling. Underleverandørens ydelse indgår således i færdiggørelsen af aftagerens slutprodukt, der igen indgår i den eksterne værdikæde. (1) Den brede definition dækker over at der findes flere forskellige underleverandørtyper. I forskningen er der flere modeller i spil men nedenstående typeinddeling er relevant i forbindelse med en indplacering af underleverandører inden for pladebearbejdning. Standardvareleverandør (komponentleverandør): Underleverandører, der udvikler, producerer og sælger en/flere standardkomponent(er), som kan anvendes af forskellige kunder i deres produkter. Produktionen af komponenterne kræver som regel ikke nogen omfattende koordination mellem aftager og underleverandør. Standardvareleverandørers overlevelsesstrategi består ofte i at skabe etableringsbarrierer i form af stordriftsfordele. 11

12 Traditionel underleverandør (leverandør af kundespecifikke produkter): Kunder specificerer opgaver ved at tilsende underleverandøren tegninger og specifikationer for et produkt/en komponent, som skal indgå som en del af kundens færdige produkt. Underleverandørens produkter er med andre ord kundetilpassede og kræver koordination mellem kunden og virksomheden. Kundetilpasningen er central for de traditionelle underleverandører. Udviklingsorienteret underleverandør (systemleverandør): Underleverandøren leverer en væsentlig, kompliceret og betydelig andel af kundens færdige produkt. Forholdet mellem underleverandør og ordregiver har ofte karakter af et partnerskab og indebærer som regel langsigtede rammeaftaler. Partnerne er bundet til hinanden i kraft af en stor gensidig strategisk værdi. Den udviklingsorienterede underleverandør har således et meget tæt samarbejde med kunder om udviklingen af komponenter og integrationen af disse i det færdige produkt. De forskellige typer af underleverandører har forskellige uddannelsesbehov. Dette er vigtigt at notere sig i en fremadrettet vurdering af uddannelsesbehovene inden for pladebearbejdning. Derudover er der forskellige fremtidsscenarier for de tre underleverandørtyper. 5.2 Underleverandørernes tiltag for at øge konkurrenceevnen De underleverandører inden for pladebearbejdning, der findes tilbage i Danmark, tilhører typen traditionel underleverandør, som leverer kundespecifikke produkter og typen udviklingsorienteret underleverandør, der typisk fungerer som systemleverandør. I de fleste tilfælde udgør virksomhederne en blandingstype mellem de to kategorier af underleverandører. Udviklingen i de pladebearbejdende virksomheder følger en retning mod at blive udviklingsorienterede underleverandører. Der er nogle bestemte tiltag, som disse virksomheder anvender bredt i bestræbelsen på at konkurrere med lavtlønslande. Følgende tre er særligt tydelige og gennemgående i de pladebearbejdningsvirksomheder, der er undersøgt nærmere på baggrund af egne beskrivelser på internettet. Den primære kilde til nedenstående betragtninger er dog stadig (1) Samarbejde med kunder og outsourcing Da samarbejde med kunder i stigende grad kræver øget fokus på bl.a. udviklingsopgaver, kan det forventes, at et stigende antal af de underleverandører, der samarbejder med kunder, vil outsource simple og løntunge opgaver til lavtlønsområder. I datamaterialet (1) findes også en sammenhæng mellem outsourcing og kundesamarbejde, således er der næsten er dobbelt så mange, der har outsourcet blandt de underleverandører, der samarbejder med kunder end blandt de underleverandører, der ikke samarbejder med kunder. 12

13 5.2.2 Fokus på udvikling og outsourcing Et middel til at få virksomheden til at konkurrere på viden frem for pris er ved at outsource en del af virksomhedens løntunge opgaver. Undersøgelsen (1) finder da også en klar sammenhæng mellem de virksomheder, der har outsourcet opgaver, og de der har fokus på udviklingsopgaver. Således har 3 ud af 5 blandt de leverandører, der har fokus på udviklingsopgaver, outsourcet opgaver til enten danske eller udenlandske underleverandører inden for de seneste 3 år. Blandt de leverandører, der ikke har særlig fokus på udviklingsopgaver, har omkring en tredjedel outsourcet opgaver inden for de seneste 3 år Automatisering af produktionen En anden mulig vej til at forbedre underleverandørernes konkurrenceevne er at øge automatiseringen af virksomhedens produktion. Robotter vil kunne overtage en del af det monotone og nedslidende arbejde, samtidig med at de er fleksible i produktionsøjemed. I samspil med den øvrige planlægning af produktionen vil automatisering af produktionen kunne medvirke til, at underleverandørerne kan leve op til de ordregivende virksomheders stigende krav om fleksibilitet. Automatisering vil medføre, at der frigives ressourcer, der vil kunne varetage andre funktioner. Alternativt vil de frigjorte ressourcer kunne spares væk, hvilket vil betyde nedlæggelse af arbejdspladser. Den øgede automatisering vil, uagtet denne problematik, kunne medvirke til en forbedret konkurrenceevne for virksomheden, og jern- og metalindustrien er da også allerede i dag en af de største aftagere af industrirobotter. Dette er også tydeligt inden for pladebearbejdning. For pladebearbejdningsvirksomhederne er det tydeligt, at vejen til at blive en udviklingsorienteret underleverandør går via store investeringer i moderne teknologi bl.a. med henblik på at reducere lønomkostninger under selve bearbejdningsprocessen. 5.3 Udviklingstendenser belyst ved egne beskrivelser Til konkret belysning af udviklingstendenserne i pladebearbejdningsindustrien gengives i redigeret form en række virksomheders egne beskrivelser af det, de fremstiller. Der er som regel tale om grundige og til tider imponerende beskrivelser, hvor video detaljeret viser, hvordan udstyret og operatøren fremstiller et produkt. Disse hjemmesider er en glimrende kilde til at belyse på hvilket trin i udviklingen, den pågældende virksomhed befinder sig både med hensyn til arbejdsmetoder og teknologi. 13

14 Venoka A/S Underleverandørvirksomheden Venoka A/S, der har base i Holstebro, har med succes indtaget rollen som systemleverandør. En succes der bunder i et godt netværk. Venoka A/S er en underleverandør med kompetencer inden for pladebearbejdning. Men dette er ingen hindring for at få succes som systemleverandør. For få år siden var virksomheden en klassisk underleverandør. Men for ca. tre år siden vedtog direktør Per Tudborg imidlertid et kursskifte, og i dag er Venoka totalleverandør af anderledes komplekse løsninger, som kan omfatte adskillige andre underleverandører i, hvad direktøren kalder et helt uformelt netværk, skriver ErhvervsBladet. Aktiviteterne som systemleverandør kan ses på virksomhedens bundlinie, der er stærkt forbedret, ligesom der også er sket en fremgang i omsætning. Vi kunne se, at kunderne i højere og højere grad var interesseret i mere færdige løsninger fra deres underleverandørers side. Går vi år tilbage, stod kunderne selv for koordineringen af deres mange underleverandører. De havde flere ansatte til formålet. I dag vil de gerne have denne funktion skubbet ud til underleverandørerne, og det er en god situation, fordi vi tjener flere penge, mens de omvendt sparer penge, siger Per Tudborg til ErhvervsBladet. (Kilde: Artikel fra virksomhedens hjemmeside) Reservedelsfabrikken i Hjallerup Reservedelsfabrikken er en udviklingsorienteret, højteknologisk underleverandørvirksomhed i metalbranchen. Peter Mølbjerg startede virksomheden i 1985 og ejer og leder fortsat Reservedelsfabrikken i et helt moderne domicil i Klokkerholm tæt på motorvejen i Østvendsyssel. I dag har virksomheden over 55 medarbejdere og et teknologisk højt udviklet produktionsapparat. Virksomheden er ekspanderet støt; et stort spring fremad kom i 2000, hvor Peter Mølbjerg købte hele pladeværkstedet hos en af Reservedelsfabrikkens kunder, Thrane & Thrane, Aalborg. Året efter indviede Reservedelsfabrikken et helt nyt domicil på Lucernevej med 2500 kvm. produktionshaller og administration. I 2003 er der investeret i nyt laserskærer anlæg til 2D og 3D skæring,og i foråret 2005 er der investeret i en ny automatisk panelbukker. Virksomheden leverer både egentlige underleverancer og systemleverancer på basis af andre underleverandører. Fleksibilitet er et nøgleord for Reservedelsfabrikken. Det er afgørende for virksomheden at opfylde kundernes behov for faglig kompetence og hurtig og præcis levering. Det gælder både små og store ordrer. Disse mål lever Reservedelsfabrikken op til ved at råde over den mest moderne teknologi betjent af veluddannede medarbejdere. Stort set hele pro- 14

15 duktionsapparatet er elektronisk styret, robotter er taget i brug, og medarbejderne opkvalificeres i takt med indførelsen af ny teknologi. Reservedelsfabrikken ønsker desuden at tilpasse sig ændringer i kundernes behov ved yderligere udvikling af systemleverancer og tilknyttede services som for eksempel lagerføring for kunden. (Kilde: Virksomhedens hjemmeside) Mekoprint A/S - Fra fokuserende til integrerende virksomhed Siden etableringen i 1954 har Mekoprint A/S udviklet sig fra at være en traditionel skiltefabrik til at være en foretrukket leverandør og samarbejdspartner inden for en række produktområder, strækkende fra pladebearbejdning og ekstrudering til membran tastaturer og flexprint. Mekoprint er en ordreproducerende virksomhed. Virksomheden producerer således ingen standardprodukter, men produkterne er derimod stærkt kundetilpassede og produceres på baggrund af meget specifikke kundekrav til i særlig grad design og udseende. Mekoprint er en typisk underleverandørvirksomhed, der traditionelt har været komponent-leverandør og derfor ligger sig tæt op af den fokuserende virksomhedstype. Et af de væsentlige kendetegn, der gør virksomheden fokuserende, er dens evne til at fokusere på enkelte kompetence-områder ved at divisionalisere virksomheden. Derudover er virksomheden udelukkende en ordreproducerende virksomhed med fokus på integreret produktudvikling med kunden. Dette gør Mekoprint til en OEM-leverandør; endnu et kendetegn for den fokuserende virksomhed. Men selvom Mekoprint er en traditionel fokuserende virksomhed, er den samtidig en virksomhed i udvikling. Denne udvikling kan i fremtiden også få en indflydelse på Mekoprint's rolle som fokuserende virksomhed, idet den i mindre omfang er begyndt at påtage sig integrerende opgaver. Således er virksomheden begyndt at levere systemløsninger, hvor virksomheden fungerer som en montagevirksomhed i den forstand, at komponenter (heriblandt egne komponenter) samles til et færdigtprodukt, som leveres til kunden. Et eksempel på dette er et færdigt tastatur til pengeautomater, som samles og leveres som et færdigt produkt til kunden. Fremtidsperspektivet for Mekoprint A/S fokuserer primært på en konsolidering af positioneringen på markedet samt at øge kundens bevidsthed om, at Mekoprint A/S ikke blot skal behandles som en underleverandør, men som en samarbejdspartner. (Kilde: Virksomhedens hjemmeside) 15

16 A/S Vestjysk Stålteknik VST løser et bredt spektrum af ståltekniske opgaver med baggrund i mange års erfaring og know how. Virksomheden blev etableret i 2003 af erfarne branchefolk, og siden starten har tæt kundekontakt, høj service og kvalitetsløsninger været grundlæggende værdier. VST har specialiseret sig i alle former for pladebearbejdning samt svejsning i aluminium og alle typer stål. Udover teknisk produktion påtager man sig gerne ansvaret for samtlige processer i et projekt. Som systemleverandør tilbyder man alt fra rådgivning, idéoplæg, udarbejdelse af produktions- og montageplaner til produktion, projektledelse og færdig montering. VST arbejder målrettet på at være markedets foretrukne samarbejdspartner inden for systemleverancer og teknisk assistance. VST leverer præcisionsbearbejdede konstruktioner og produkter i aluminium og stål til industrien samt til offentligt og privat byggeri. Man udfører opgaver i hel- eller delentreprise eller som underleverandør. VST har nogle meget illustrative videoer på hjemmesiden, som meget klart viser, hvad moderne højteknologisk pladebearbejdning handler om. (Kilde: Virksomhedens hjemmeside) A/S J.C. Løkkes Maskinfabrik i Bøvlingbjerg Virksomheden udfører i underleverance serieproduktion af alle former for pladebearbejdning af såvel enkeltemner som komplette enheder. Virksomheden råder over en alsidig, avanceret maskinpark, der omfatter laserskæring, pladebukning, stansning, hydraulisk presning, klippearbejde, CNC spånbearbejdning, pulverlakering samt svejsning af jern og metaldele. Produktionsapparatet avnedes til egenproduktion, men en betydelig kapacitet og sæsonudsving muliggør løbende og fast struktureret underleverandørarbejde. Virksomhedens avancerede produktionsudstyr opdateres løbende, og mange produktionsprocesser udføres med CNC-styret robotteknologi. Afdelingen for pladebearbejdning foretager løbende investering i maskiner og andet udstyr, der udelukkende anvendes i dette produktionsområde. (Kilde: Virksomhedens hjemmeside) Søger både faglærte og ufaglærte operatører. 16

17 Gl. Bedsted Industri I 1942 blev virksomheden grundlagt under navnet Gl. Bedsted Smedje. Gl. Bedsted Industri A/S har i tidens løb udviklet sig til en moderne virksomhed, der med avanceret udstyr løser en lang række kundespecifikke opgaver, i stål, rustfrit stål og i aluminium. Virksomhedens kompetencer og lange erfaring betyder, at man kan fungere som en kvalificeret partner, allerede fra designfasen i et projekt. Man har desuden et netværk af dygtige samarbejdspartnere. På den måde får virksomhedens kunder ikke kun mulighed for store økonomiske og tidsmæssige besparelser, men også en gennemarbejdet løsning, tilpasset de aktuelle krav. Gl. Bedsted Industri benytter 3D til design og konstruktion af løsninger. Sammen med den brede og dybe erfaring gennem mange år, kan virksomheden ofte tilbyde væsentlige besparelser i produktudviklingsfasen. Det avancerede udstyr er betjent af dygtige, faguddannede medarbejdere og teknikere. Kombination af medarbejdernes faglige erfaring og den nye, avancerede maskinpark betyder at man kan løse mange forskellige opgaver, med hensyn til udførelse og med hensyn til materialer. Det er en del af virksomhedens vision at være på forkant med de teknologiske muligheder. (Kilde: Virksomhedens hjemmeside) Søger faglærte klejnsmede og maskinteknikere 17

18 5.4 Udviklingstendensernes betydning for uddannelsesbehovene Det er tydeligt, ud fra underleverandørvirksomhedernes egne beskrivelser, at de er en blanding af typerne traditionel underleverandør, der leverer kundespecifikke produkter og typen udviklingsorienteret underleverandør, der typisk fungerer som systemleverandør. Det er også tydeligt, at udviklingsretningen for alle virksomhederne går mod at blive udviklingsorienteret underleverandør, hvilket typisk handler om i højere grad at blive systemleverandører eller partnere i et netværk af fremstillingsvirksomheder. Alle de omtalte pladebearbejdningsvirksomheder satser meget på at holde maskinparken opdateret til det sidste nye. Der gennemføres samtidig mange udviklingsaktiviteter med henblik på at reducere lønomkostningerne og dermed gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige. Omfanget af produktudvikling vokser betydeligt, og arbejdsopgaverne i produktionen ændrer karakter både for ufaglærte og faglærte. De videoer, som virksomhederne præsenterer deres produktioner med, viser store ændringer i jobfunktionerne i forhold til mere traditionel pladebearbejdning. I de mest avancerede virksomheder er det nemt at konstatere, at arbejdet også forudsætter et godt kendskab til CNC og robotter. Samtidig passer operatøren flere forskellige anlæg, hvoraf nogle ikke er egentlige pladebearbejdningsanlæg. Når man på Gl. Bedsted industri A/S kan tilbyde 50 timers revolverstansning med en reel operatørtid på to til tre timer, så skal operatøren kunne noget mere end at arbejde med stansning. I den pågældende virksomhed kan det være arbejdsopgaver i forbindelse med robotsvejsning. I andre virksomheder kan det være mekaniske montageopgaver i forbindelse med produktioner i små serier ofte mindre end 50 styk. Dette er f.eks. tilfældet hos A/S J.C. Løkkes Maskinfabrik i Bøvlingbjerg, der også har en produktion af store kornblæsere Udviklingens betydning for ufaglærte operatører De udviklingsorienterede underleverandører opbygger i disse år virksomheder, der kan håndtere en meget høj grad af kompleksitet. Som Jens Ove Riis s (2) forskning viser, så beror en virksomheds evne til at opnå konkurrencemæssige fordele i dag på, at den er i stand til at få et ofte meget indviklet samspil etableret mellem enkelte medarbejdere, grupper af medarbejdere og forskellige teknologier. Disse forhold gør, at operatørerne skal kunne arbejde med flere typer af maskiner og samtidig være i besiddelse af en større indsigt i f.eks. materialer, programmering, bearbejdningsprocesser osv. 18

19 Umiddelbart betyder udviklingen større efterspørgsel efter faglærte frem for ufaglærte. Nogle virksomheder fremhæver dette f.eks. Gl. Bedsted industri A/S. Billedet er imidlertid slet ikke entydigt. ERAs analyser inden for industriens område viser generelt, at virksomhederne reelt ikke er særligt optaget af den formelle kompetence, som en uddannelse repræsenterer. Det er det man reelt kan, der betyder noget. Som regel ved lederne i produktionen ikke om medarbejderne er faglærte eller ufaglærte. Selv på store virksomheder som Grundfos er dette tilfældet, og det lægger man ikke skjul på. Det afgørende for operatørernes kompetenceudvikling er imidlertid, at de gennem AMU kan nå et til tider meget højt fagligt niveau, og her rækker de nuværende pladebearbejdningsmål antageligt ikke. Det meget dyre og komplekse udstyr ser ud til at få nogle virksomheder til at resonere, at man ikke kan få uddannelse i den slags på skolerne. Det fremgår af en TV-udsendelse på nettet om A/S J.C. Løkkes Maskinfabrik i Bøvlingbjerg, at medarbejderne i produktionen enten har fået uddannelse i kørsel med det avancerede udstyr i Sverige eller på virksomheden. Der er tale om meget avanceret udstyr. Også i stillingsannoncer, hvor man søger ufaglærte operatører, reklamerer virksomheden med, at man får uddannelse i virksomheden i kørsel med både CNC-maskiner og robotter. I andre af ERAs analyser viser det sig også, at mange industrivirksomheder er ved at indføre omfattende interne uddannelsesprogrammer, som man selv financierer. 6 Anbefalinger vedrørende uddannelsesudviklingen Dette kapitels fokus ligger på de initiativer, der kan tages på baggrund af analysearbejdet. 6.1 Pladebearbejdningsmålene under FKB 2659 Der er ikke resultater fra analysearbejdet, som rokker ved hverken jobområdebeskrivelsen eller beskrivelsen af TAKen Pladebearbejdning. Udviklingsindsatsen i den nærmeste fremtid må derfor være rettet mod pladebearbejdningsmålene. Her er der til gengæld en del at gøre. Det anbefales at alle 7 pladebearbejdningsmål tages op til overvejelse med henblik på at bygge en ny målbase op, der tilbyder en større og mere jobrelevant fleksibilitet i udbuddet. Den nye målbase skal kunne tilbyde både faglig bredde og faglig dybde på pladebearbejdningsområdet på baggrund af individuelt sammensatte moduler/mål. Virksomhedernes og operatørernes individuelle behov for særlige profiler skal kunne imødekommes igennem 19

20 sammensætning af mål fra målbasen. De enkelte mål skal ikke være brede i sig selv. I forbindelse med opbygningen af en ny målbase bør man udvikle en model for progressionen i arbejdsopgaverne inden for pladebearbejdning på arbejdspladsen med henblik på at tydeliggøre progressionen i målbeskrivelserne. Dette er forudsætningen for at udvikle bredere og mere fleksible operatørprofiler i virksomhederne på flere niveauer med en veldefineret faglighed. 6.2 Udstyr og undervisningens gennemførelsesformer Det bør undersøges, hvordan man kan kombinere virksomhedsforlagt undervisning på nyere avanceret pladebearbejdningsudstyr i virksomhederne med skoleundervisning i f.eks. åbent værksted. Det er ikke holdbart at undervise på forældet lavteknologisk udstyr og herfra forvente en overføringsværdi til arbejdet i virksomhederne. Virksomhederne og de ansatte stiller bastante krav til effektiviteten i læreprocesserne, fordi man ikke kan undvære nøglemedarbejdere til uddannelse, der ikke er tilstrækkeligt målrettet og fokuseret med henvisning til manglende relevant udstyr. Lovgivningen understøtter desværre i for ringe grad virksomhedsforlagt undervisning. Skolerne bliver økonomisk straffet for at medvirke til en øget virksomhedsforlagt undervisning. Der vil ofte være tale om små hold, en del udgifter til kørsel og et manglende bygningstaksameter. Man kan sjældent udnytte den ledige bygningskapacitet, der opstår ved den virksomhedsforlagte undervisning. 6.3 Kompetencecenter i pladebearbejdning? Udstyrsproblemet afspejler også vanskelighederne med det spredte udbud af pladebearbejdningskurser. De pladebearbejdningsvirksomheder, der bliver i Danmark, vil være specialister på et højt niveau. Sådan er det allerede i dag. Også i fremtiden vil man have dygtige ufaglærte operatører ansat, som vedvarende vil have uddannelsesbehov, der skal dækkes. Disse virksomheders uddannelsesbehov vil både være meget differentierede og meget specialiserede på samme tid. Det er nødvendigt at skolerne går samme vej, hvis de i fremtiden skal spille en uddannelsesmæssig rolle for disse virksomheder. Skolerne må specialisere sig og skabe/fastholde kompetente faglige miljøer, der råder over et forholdsvist opdateret udstyr. Dette leder frem til en anbefaling om at undersøge mulighederne for at oprette et kompetencecenter for pladebearbejdning. Oprettelse af et kompetencecenter forudsætter imidlertid at udbudsmulighederne begrænses inden for pladebearbejdning. I modsat fald kan man ikke opnå en tilstrækkelig aktivitet, der kan sikre både finansiering og udvikling af det faglige miljø. 20

21 Under workshoppen blev det klarlagt, at der også i fremtiden er vigtige uddannelsesbehov, der skal dækkes af AMU inden for pladebearbejdningsområdet. Samtidig viste det sig også, at det vil være vanskeligt at udvikle udbuddet af AMU-uddannelser på grund af det faldende volumen. Udstyret bliver mere komplekst og dyrere, hvilket gør det endnu vanskeligere at få et økonomisk bæredygtigt udbud etableret specielt for Randers Tekniske Skole, der i dag er den eneste skole i landet, som gennemfører alle pladebearbejdningskurser under FKB nr Afsluttende bemærkninger Et analysearbejde kan sætte et perspektiv på nogle løsningsmuligheder, men generelt må man skelne ganske skarp mellem analysen af uddannelsesbehovene og det efterfølgende arbejde, hvor analyseresultatet omsættes til skrivning af nye uddannelsesmål. Det er to særskilte processer, men der skal selvfølgelig være en forbindelse mellem dem. I opbygningen af et AMU-uddannelsesudbud må man medtænke de FKBer og uddannelsesmål, der findes i forvejen, og som kan være relevante for pladebearbejdningsområdet. Der kan også opstå problemer med overlap til andre FKBers mål. Dette leder frem til, at man i forbindelse med revisionen af pladebearbejdningsmålene bør gennemgå de aktuelt tilknyttede mål og vurdere relevansen af disse. Samtidig bør man overveje nye tilknytninger. Lean er f.eks. ikke repræsenteret i de tilknyttede mål. En væsentlig udfordring for uddannelsesudviklingen inden for pladebearbejdning er målgruppens forholdsvis beskedne volumen samtidig med, at behovene er meget differentierede og optræder på et stigende fagligt niveau. 21

22 Anvendt litteratur 1. Dansk Metal, Dansk Industri, DS Håndværk og Industri samt Fyns ErhvervsCenter: Analyse af de fynske underleverandører inden for jern- og metalindustrien Riis, Jens Ove: Centrale kompetencer og vilkår for læring i vidensamfundets virksomheder. Danmarks Erhvervsråd, marts Ellström, Per-Erik: Kompetens, utbildning och lärande i arbetslivet Problem, begrepp och teoretiska perspektiv. Publica Christensen, Poul Rind: Underleverandørers positioner i globale produktionsnetværk. IPOS Artikelsamling. 5. Pladebearbejdningsvirksomheders hjemmesider samt brancheorganisationers hjemmesider. 6. Søgning i forskellige jobdatabaser for stillingsbeskrivelser og kompetencebehov inden for pladebearbejdning. 22