Hovedstadens Dagsorden

Transkript

1 KKR HOVEDSTADEN Hovedstadens Dagsorden kommunernes fælles udspil om vækst og udvikling Godkendt i KKR Hovedstaden den 26. august

2 Hovedstadsregionen som motor for vækst Den globale udvikling favoriserer de større byområder, fordi virksomhederne i højere grad ønsker at lokalisere sig i nærheden af bl.a. vidensmiljøer omkring universiteter. Tilbage i 2009 viste OECD, at denne udvikling også er gældende i Danmark, hvor over halvdelen af Danmarks BNP skabes i hovedstadsområdet, 75% af de nye jobs i Danmark igennem de sidste 10 år er skabt i hovedstadsregionen, 80% af Danmarks højteknologiske virksomheder samt 70% af den private forskning og udvikling findes i hovedstadsregionen. Hovedstadsregionens konkurrenceevne er dog under pres. Andre storbyer har højere vækst, højere BNP per indbygger og højere produktivitet. Det gælder for eksempel Stockholm, Helsinki og Oslo. Det er en særlig udfordring, fordi Hovedstadsregionen er motor for hele Danmarks vækst: For hver gang, der skabes 100 job i Hovedstadsregionen, skabes der 20 i det øvrige land. OECD peger på følgende hovedudfordringer: 1. Mangel på kvalificeret arbejdskraft, 2. Middelmådig innovationsevne og for få vækstiværksættere, 3. Manglende attraktivitet internationalt set, 4. Manglende samarbejde og nationalstrategi for hovedstadens udvikling. De 29 kommuner i KKR Hovedstaden har besluttet i fællesskab at gøre noget ved denne vækstudfordring til gavn for den enkelte kommune, regionen og hele landet. Målet er at samle kommunernes om en fælles platform, der kan binde de fælleskommunale indsatser sammen, på tværs af de traditionelle sektorer Kommunernes rolle i erhvervspolitikken Erhvervspolitik er en frivillig opgave for kommunerne. Men for at der er råd til at finansiere fremtidens velfærd, er det centralt, at Hovedstadsregionen har et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Finanskrisen har siden 2008 betydet et dyk i antallet af nystartede og overlevende virksomheder, og flere centrale brancher som f.eks. cleantech er hårdt ramt. Strukturreformen har givet kommunerne et langt større spillerum for at føre en aktiv, effektfuld og sammenhængende erhvervspolitik. Fra 2011 er også styringen af væksthusene overdraget fra staten til kommunerne, som dermed har væsentlig indflydelse på og ansvar for både lokal og regional erhvervspolitik. Den fælles strategi skal få erhvervsudvikling og vækst højere op på dagsordenen i den enkelte kommune. Kommunernes repræsentationer i Vækstforum, Væksthuset, Det Regionale Beskæftigelsesråd, Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity og øresundssamarbejdet skal udnyttes bedre. Kommunernes fælles strategi skal også skabe grundlag for dialog med andre aktører, bl.a. folketingsmedlemmer valgt i regionen og erhvervsorganisationer. Kommunerne står ikke bare for en del af rammevilkårene for erhvervslivet. Den offentlige sektor, og herunder kommunerne, omfatter en betydelig del af Hovedstadsregionens medarbejdere og produktion. I regionen er der mere end medarbejdere i de 29 2

3 kommuner og dermed en række faglige eksperter med et stort innovationspotentiale. Kommunerne vil enkeltvis og i fællesskab bidrage til et større samspil med erhvervsliv og forskning. Vi vil indgå i nye partnerskaber, som stiller offentlig viden og erfaring til rådighed for innovative forløb. Målet er innovation i den offentlige sektors opgaveløsning og udvikling af nye forretningsområder for regionens erhvervsliv. Kommunernes forslag til vækst Virksomhederne opfatter hele hovedstadsregionen som en sammenhængende region. Medarbejdere pendler hver dag frem og tilbage ind og ud over kommunegrænser for at komme på arbejde. Også Region Sjælland og Region Skåne er i dag en del af det sammenhængende arbejdsmarked omkring Hovedstaden, og der er store potentialer i et tættere samarbejde mellem Hovedstadsregionen og Skåne i en fælles Øresundsregion. Derfor har kommunerne valgt at gå sammen om et fælles udspil på følgende seks områder: Infrastruktur der driver væksten, Internationalisering, Fleksibelt arbejdsmarked med gode rekrutteringsmuligheder, Innovation og nye virksomheder Velfærdsinnovation Kultur og oplevelsesøkonomi Med flere indsatser under hvert område bliver det til en række konkrete initiativer, som Hovedstadsregionen vil stå sammen om. Infrastruktur driver væksten i Hovedstadsregionen Hovedstadsregionen er Danmarks eneste internationale storbyregion og samtidig centrum i Øresundsregionen. Vi konkurrerer med andre europæiske storbyer om arbejdspladser, virksomhedsinvesteringer og højtuddannet arbejdskraft. Med åbningen af Femern-forbindelsen i 2020 får vi direkte adgang til Nordtyskland og med de norske og svenske overvejelser om højhastighedstog mellem de skandinaviske hovedstæder, bliver regionen det centrale omdrejningspunkt i transportnettet mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Men også den stigende godstrafik over Storebælt skal håndteres af den regionale infrastruktur. Vi kan gennem en trafikalt integreret Øresundsregion, gode transportforbindelser til naboregionerne og til de store europæiske og globale knudepunkter sikre os, at vi bliver en del af et større netværk. Især Københavns Lufthavns internationale flyforbindelser spiller en vital rolle for vores internationale virksomheder og for evnen til at tiltrække internationale investeringer, turisme og videnarbejdere. Ikke blot for Hovedstaden og Øresundsregionen, men faktisk for hele Danmark. Vi understøtter derfor lufthavnen gennem projektet Copenhagen 3

4 Connected for at få flere flyforbindelser til destinationer, som er vigtige for dansk erhvervsliv og turismen. En god infrastruktur er væsentlig i forhold til at øge lufthavnens passagerpotentiale. Metropolregioner investerer i at sammenkoble lufthavn og højhastighedstognettet. Når vi ser nogle år frem i tiden, er kapaciteten på både jernbane- og vejnettet presset både i regionen og over Øresund. Så hvis vi skal løfte opgaven som en markant international spiller, vil der gradvist være et voksende behov for ny kapacitet i den øresundsregionale infrastruktur. Trængsel på regionens veje både koster og hæmmer væksten. I 2010 spildte borgerne hver dag timer dagligt på at holde i kø. Den manglende fremkommelighed koster samfundet ca. 10 mia. kr. om året. Der er derfor al mulig grund til at sætte ind overfor den stigende trængsel. Trængsel er ikke kun et problem i de tætte byområder i Storkøbenhavn. På de store indfaldsveje og på ringforbindelserne er væksten i vejtrafikken steget ganske meget. Ligesom der på det overordnede vejnet i Gribskov og Halsnæs kommuner er flere steder, hvor trafikanterne i dag oplever trængslen. En forbedring af fremkommeligheden og af den geografiske sammenhæng i hele regionen skal styrkes gennem at udbygge og forbedre vejnettet og gennem at udbygge den kollektive transport, herunder styrke togforbindelserne mellem Nordsjælland og København. En af de store udfordringer for vejtrafikken i hele Hovedstadsområdet er, hvordan ringforbindelserne kan udvikles, således at de kan betjene de stigende trafikstrømme på tværs af regionen. Den kollektive trafik spiller en væsentlig rolle, når man skal have flere bilister til at bruge bus og tog på de strækninger og i de byområder, hvor trængslen er størst. Især på tværs af fingrene mangler der en attraktiv banetrafik. Hovedudfordringerne for infrastrukturen er inden for fire områder: Forbindelser ind og ud af regionen, Mobilitet på tværs af og rundt i regionen, Trafik og trængsel i de centrale bydele, Fingerplanen 2007, der udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning. Målsætning: Trafikken i Hovedstadsregionen skal i fremtiden bestå af en bæredygtig blanding at biler, tog, busser, cyklister og fodgængere og afvikles effektivt og sikkert. Kommunerne i Hovedstadsregionen vil i fællesskab arbejde for: 1. At vi fortsat satser på den strategiske udvikling af attraktive flyforbindelser for at styrke lufthavnen 4

5 2. At der etableres højhastighedstog som led i en skandinavisk og europæisk korridor koblet til lufthavnen 3. At sammenhængene i Øresundsregionen styrkes gennem udbygningen af det kollektive tognet, såvel S-bane, metro som regional banebetjening. 4. En ny fast forbindelse ved Helsingør og Helsingborg til både bane og vej, og i forlængelse heraf: 5. En ny ringforbindelse med tilslutning fra Femern-forbindelsen via Høje-Taastrup til Helsingør til både bane (gods- og persontransport) og vej. Der er brug for en nærmere undersøgelse af behovet, herunder linjeføringen 6. En ny Fjordforbindelse ved Frederikssund 7. En ny østlig havneforbindelse i København 8. At letbanen langs Ring 3 realiseres hurtigst muligt 9. At den kommende letbane og metrosystemet udbygges, så der skabes en sammenhængende banebetjening. 10. At kommunerne i højere grad understøtter erhvervsfremme gennem fysisk planlægning og sikrer et mangfoldigt erhvervsliv i kommunerne, samt understøtter pendling og transport på tværs af kommunegrænser, 11. At styrke miljøvenlige transportformer ved at udvikle cykelkultur og infrastruktur. KKR Hovedstaden støtter op om udviklingen af infrastrukturen som grundlag for fortsat vækst og udvikling i hovedstadsregionen. KKR Hovedstaden fremhæver samtidig behovet for at se nærmere på sammenhængen i infrastrukturen og trafikstrømmene i regionen. KKR Hovedstaden vil aktivt deltage i arbejdet med at analysere og dokumentere de enkelte infrastrukturforslag. Herunder deltage i nyvurderinger af alternative løsninger for udvikling af infrastruktur i regionen. Indledningsvis vil der blive fokuseret på behovet for Ring 5, samt ændringer i linjeføringen, som transportministeren har tilkendegivet at ville indgå i en dialog om. Bedre rammevilkår for internationalisering Det er afgørende for væksten, at Hovedstadsregionen øger sin tiltrækning, forbedrer sin modtagelse og sikrer fastholdelsen af turister, studerende, virksomheder og ikke mindst højt uddannet arbejdskraft. Ellers risikerer Hovedstadsområdet en stagnerende vækst og at miste rigtig mange jobs i fremtiden i alle beskæftigelseslag. At København og resten af hovedstadsregionen er noget helt specielt, er ikke åbenlyst for alle besøgende, turister og internationale forretningsfolk. Stockholm har med Capital of Scandinavia udviklet et stærkt brand, som alle kommuner i Stockholmsregionen bakker op om. Det var baggrunden for, at Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity i samarbejde med en række af regionens virksomheder og organisationer har udviklet et fælles brand for Hovedstadsregionen. Brandet står til rådighed for alle og er så fleksibelt, at det nemt kan tilpasses individuelle kampagner. København er ikke blot "Open for You", København er også "Open for Tourists, Business, Investments, Events, Experiences, Alternatives" osv. osv. 5

6 Der er også et stort erhvervspotentiale ude i verden for nye innovative samfundsløsninger indenfor velfærdsteknologi, biotek, medicinalindustri, og clean tech. Der er i dag eksempler på, at f.eks. delegationer fra Kina ønsker at købe grønne løsninger i Danmark bl.a. Vestforbrændingen. Et større samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og forskningsverdenen kan styrke regionens klynger og øge tiltrækningen af nye virksomheder til regionen. Også de eksisterende virksomheder kan med fordel orientere sig mod mere internationale markeder, med fokus på eksport. Særligt i videnserhvervene, som har en forholdsmæssigt højere andel i hovedstaden end i resten af landet, er der potentialer i at tænke internationalt. En anden mulighed for at tiltrække flere nye arbejdspladser er ved at bruge de eksisterende virksomheder mere aktivt i markedsføringen af regionen. Fordelen for de eksisterende virksomheder er, at de få styrket deres værdikæder. Hovedudfordringer for internationalisering er: Vores konkurrenter, bl.a. Stockholm, er bedre til at tiltrække investeringer, og Hovedstadsregionen anvender ikke et samlet brand, I international sammenhæng er Hovedstadsregionen en lille metropol, Der mangler information på engelsk om bl.a. kommunale myndighedsopgaver og tilladelser, Der er en række statslige og regionale markedsføringsorganisationer på begge sider af Øresund, der ikke arbejder sammen i tilstrækkelig grad. Målsætning: Via koordineret markedsføring tiltrækkes flere turister, virksomheder, udenlandske studerende og højtuddannet arbejdskraft til regionen sammenlignet med hovedstadsregionens nærmeste konkurrenter. Kommunerne i Hovedstadsregionen vil i fællesskab arbejde for: 1. Professionel besøgsservice til udenlandske delegationer i regi af de regionale markedsføringsorganisationer, 2. Fælles markedsføring ved at flere kommuner bakker op om, og tilslutter sig, copenhagen brand, 3. At kommunerne arbejder sammen om tilgængelig myndighedsinformation til virksomheder på engelsk, 4. At øget samarbejde på tværs af Øresund indskrives i resultatkontrakter for markedsføringsorganisationerne i Øresundsregionen. 6

7 5. Gennem Væksthuset bidrage til fokus på internationalisering og eksportorientering hos virksomhederne i regionen. Fleksibelt arbejdsmarked med gode rekrutteringsmuligheder På trods af de aktuelle tal med stigende arbejdsløshed, er manglen på arbejdskraft er en af de største udfordringer for regionen. Behovet for kvalificeret arbejdskraft vil øge i fremtiden, og det vil påvirke mulighederne for vækst. Alle prognoser peger i retning af fremtidig mangel på arbejdskraft og en større forsørgerbyrde. Konkurrencen med andre internationale storbyregioner om at tiltrække arbejdskraft er med til at forstærke problemet. Tal fra DI viser, at Danmark i perioden mistede ordrer for sammenlagt 32 mia. kr. på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Undersøgelser viser, at 40 pct. af de udenlandske medarbejdere forlader Danmark, før deres kontrakt udløber. De udenlandske arbejdstagere angiver som det vigtigste problem manglende karrieremuligheder for deres ægtefæller/kærester. En anden årsag er, at den sociale integration for ægtefællerne slår fejl. Den overordnede udvikling i Østdanmark er, at der forventes det største overskud af arbejdskraft uden en kompetencegivende uddannelse (dvs. grundskole eller gymnasium). Beskæftigelsesregionens analyser forventer en stor mangel på erhvervsuddannede (ca personer i 2020) og på alle grupper med videregående uddannelse (ca personer i 2020). Kommunerne har en række opgaver, der kan understøtte erhvervslivet indirekte ved fx at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, uddannelsesinstitutioner mv. Hvor attraktive kommunerne er for deres indbyggere handler bl.a. om boligudbud, daginstitutioner, skoler mv. På folkeskoleområdet arbejder kommunerne aktivt med at sikre gode skrive- og regnefærdigheder, der kan ruste eleverne bedst muligt til videreuddannelse. Kommunerne har også ansvaret for jobindsatsen og har derigennem indflydelse på arbejdsstyrkens størrelse og kvalifikationer. Som noget nyt kan selvforsørgede borgere, herunder medfølgende ægtefæller, have ret til tilbud, herunder mentor, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, såfremt borgeren retter henvendelse til Jobcenter herom. Sidst, men ikke mindst, er kommuner i sig selv store arbejds- og uddannelsessteder. Hovedudfordringerne for uddannelse og arbejdskraft er inden for fem områder: Ungdomsuddannelse til alle, Videregående uddannelse i pagt med erhvervslivets behov, Uddannelse gennem hele livet, Fastholdelse og tiltrækning af talent, Arbejdskraftmangel på en række kommunale kerneområder. Målsætningen: Private og offentlige virksomheder skal have adgang til kvalificeret arbejdskraft. 7

8 Kommunerne i Hovedstadsregionen vil i fællesskab arbejde for: 1. Styrke internationale kompetencer på alle niveauer ved hjælp af flere fælles projekter med udenlandske uddannelsesinstitutioner, 2. At lave en fælles talentstrategi for Hovedstadsregionen, 3. At få en europaskole til Hovedstadsregionen for at fastholde højtuddannet arbejdskraft og styrke den naturfaglige og internationale profil, 4. At kommunerne i samarbejde med regionens to VEU-centre arbejder med at afdække kompetenceudviklingsbehov systematisk hos virksomheder og medarbejdere, samt udvikle efteruddannelsestilbud på tværs af kommuner f.eks. det gode værtskab på turismen. 5. At kommunerne har samarbejde om borgerservice på minimum engelsk, 6. At der er mere samarbejde om tilbud til medfølgende ægtefæller, hvor frivillige organisationer og sociale netværk, også spiller en stor rolle 7. Styrke udbuddet af gode uddannelsesmiljøer med høj faglighed, bl.a. ved at understøtte flere campusmiljøer og vidensmiljøer Innovation og nye virksomheder Øresundsregionen er Europas 5. største universitetsregion med 11 universiteter med ca studerende i Øresundsregionen. Der er stærke forskningsmiljøer fx inden for medicin, biokemi, IT, telekommunikation, miljøteknologi og energiteknologi. Der sker i disse år en række interessante ting på dette område: Anlægget European Spallation Service (ESS) i Lund bliver verdens stærkeste neutronkilde til forskning i stoffer. Det forventes, at 500 permanente forskere og gæsteforskere årligt vil blive tilknyttet anlægget, når det står færdig i Udviklingen af ESS sker i et partnerskab med den danske stat, og administrationen af ESS placeres i København. DHI har etableret en testfacilitet på Hundested havn med det formål at hjælpe udviklere af renseteknologier til behandling af ballastvand på skibe. Med de internationale konventioner, som er blevet vedlaget på området, regnes der med et markedspotentiale på 300 mia. kr., Vidensbydel Nørre Campus vil bidrage med attraktive bolig- og leveforhold i området omkring de natur- og sundhedsvidenskabelige institutter på Københavns Universitet og Rigshospitalet. Vidensbykonceptet styrker samspillet mellem forskellige kombinationer af forskning, uddannelse, formidling, erhvervsaktivitet, boliger, kultursteder, handel, service, pladser og parker - i stedet for rene universitets- eller erhvervsmiljøer, Nye og mindre virksomheder har også stor betydning for vækst og jobskabelse. Den danske etableringsrate er blandt OECD s højeste, og en meget stor del af de nye virksomheder ligger i Hovedstadsregionen (37,5 pct.). Iværksætterne skaber omkring job om året. Dette svarer til, at knap en tredjedel af alle nye job i private virksomheder skabes i virksomheder, der er under to år gamle. 8

9 Undersøgelser viser, at brugen af ekstern rådgivning har en positiv effekt på små og mellemstore virksomheders vækstrater. Iværksætterrådgivning tilbydes i Væksthus Hovedstadsregionen, forskerparkerne og studentervæksthusene, kommunernes erhvervsafdelinger samt ved en række private aktører. Regionen har også en lang række innovationsnetværk og konsortier, GTS-institutter som Teknologisk Institut, FORCE Technology og DHI, samt en række forskerparker som Scion DTU, Symbion, 5th, og Copenhagen Bio Science Park (COBIS). Kommunernes lokale erhvervsservice skal ses i sammenhæng med de mange andre tilbud og aktører i hovedstadsregionen. Kommunerne i Hovedstadsregionen bruger 28 kr. pr. indbygger på lokal erhvervsservice, hvorimod kommunerne på landsplan bruger i gennemsnit 73 kr. pr indbygger på den lokale erhvervsservice. Kommunerne har en opgave med gennem Væksthuset at samarbejde for at kompetenceudvikle den lokale erhvervsservice og sikre et smidigt samarbejde mellem lokal erhvervsservice, Væksthuset og de mange andre aktører i regionen. Hovedudfordringer inden for innovation og iværksætteri er indenfor fire områder: Manglende samarbejde mellem myndigheder, forskning og erhverv og dermed for få patenter og for få nye produkter, Krav om øget produktivitet i offentlige ydelser, men færre midler forudsætter krav om øget effektivisering og flere partnerskaber med private aktører, Der starter mange virksomheder i Hovedstadsregionen; men for få overlever, Det kan være vanskeligt for brugere af offentlig erhvervsservice at finde rundt i de mange aktører. Målsætning: Bedre samarbejde mellem kommunerne, lokal erhvervsservice, væksthuset og øvrige erhvervsfremmeaktører om vækst indenfor bl.a. sundhedsteknologi og grønne løsninger Kommunerne i Hovedstadsregionen vil i fællesskab arbejde for: Flere partnerskaber mellem kommuner, forskning og erhvervsliv på kommunale kerneopgaver, 1. At Hovedstadsregionen bliver udstillingsvindue for fremtidens byløsninger indenfor grøn og sund vækst og velfærd, 2. Forberede regionen til at få det optimale udbytte af forskningsanlægget ESS, 3. Udvikling af digitale løsninger til virksomhederne, f.eks. øget brug af digitalisering i forhold til kerneydelser overfor erhvervslivet eksempelvis og øget brug af NemID og mobilteknologi, 4. Et mere sammenhængende erhvervsfremmesystem med optimal ressourceanvendelse til gavn for brugerne, herunder mere samarbejde med universiteter, 5. Kommunerne vil gennem Vækstforum arbejde for bedre adgang til kapital for mindre virksomheder, 9

10 6. Fælles kompetenceudvikling af medarbejdere i lokal erhvervsservice i regi af væksthuset, 7. Bedre effektmåling af erhvervsservice og udvikling af tilbud til gavn for brugere. Velfærdsinnovation Et særligt aspekt af innovation er velfærdsinnovation. Velfærdsinnovation er et offentligtprivat samarbejde om nye løsninger i velfærdsydelser. Velfærdsteknologien rummer store potentialer for udviklingen af kommunernes velfærdsydelser til borgerne, samtidig med at der sker udvikling af nye produkter og services i erhvervslivet. Rigtigt anvendt har velfærdsinnovative projekter potentiale til at løse velfærdsmæssige opgaver og udfordringer i kommunerne, at skabe udvikling og vækst i virksomheder og at give oplevet velfærd til borgere med anvendelse af de samme eller færre ressourcer som i dag. Kommunerne i Hovedstaden har hver for sig gennemført større og mindre projekter inden for velfærdsinnovation. Ofte har det haft karakter af pilotprojekter, hvor parterne har gjort de første erfaringer med forskellige modeller for offentlig-privat innovation og metoder for brugercentreret innovation. Der er behov for mere systematisk at bygge videre på de opnåede erfaringer. Kommunerne vil samarbejde for at sikre erfaringsudveksling, udbredelse af resultater fra igangværende projekter og input fra arbejdet i andre dele af landet. Det skal sikre at viden og resultater fra innovationsprojekterne kommer ud at virke hos andre end de oprindelige projektdeltagere. Kommunerne ejer i fællesskab Væksthus Hovedstadsregionen, som har arbejdet med velfærdsinnovation i den senere år, bla. i et projekt med Gentofte og Gladsaxe om personlig pleje i ældreplejen. Væksthuset viderefører arbejdet i et nyt Center for kommunalt-privat samarbejde om nye velfærds-løsninger. Forslaget er med i Vækstforum Hovedstadens idékatalog over forslag til nye erhvervsudviklingsinitiativer og forventes behandlet i Vækstforum i efteråret Hovedudfordringerne for velfærdinnovation er inden for fire områder: at sikre de rigtige projekter med potentiale for skalering til stor størrelse at udbrede resultater fra projekter til drift at udbrede resultater til andre kommuner og virksomheder at udvikle velfærdsteknologiske løsninger, som virker i praksis og med en økonomisk bæredygtig produktion Målsætning: Mere samarbejde mellem kommunerne, væksthuset og øvrige erhvervsfremmeaktører om velfærdsinnovation der virker 10

11 Kommunerne vil i fællesskab arbejde for: 1. at understøtte Væksthusets projekter for velfærdsinnovation, herunder det kommende Center for kommunalt-privat samarbejde 2. et godt samarbejde med private virksomheder, som har brug for udvikling og afprøvning af ideer i kommunale rammer 3. at synliggøre barrierer for samarbejdet, eks. udbudsregler. Kultur og oplevelsesøkonomi Regioner, der rummer et blomstrende og mangfoldigt kulturliv både for eliten og for bredden, er attraktive steder at bo og være. Gode underholdnings- og fritidstilbud har betydning både for regionens egne borgere og for evnen til at tiltrække studerende, arbejdskraft, talenter, investeringer og virksomheder til regionen. Udenlandske mødeturister har et døgnforbrug på ca kr., hvorimod danske kystturister har et døgnforbrug på 500 kr. der er således stor forskel på den vækstskabende effekt. Med Videncenter for Begivenheder - VIBE - er vejen banet for at regionen samler sin viden om eventplanlægning og skaber en fælles begivenhedsplatform og profil. Ligeledes er de fleste kommuner i region Hovedstaden med i en kommende kulturaftale med Kulturministeriet. Kulturaftalen giver mulighed for at udvikle og igangsætte projekter i fællesskab, ligesom den giver mulighed for større lokal dispositionsfrihed over statslige kulturmidler Hovedstadsregionen har en meget stærk position på det kulturelle danmarkskort med et mangfoldigt kulturliv, som omfatter nationalt førende og internationalt anerkendte kulturinstitutioner og med et stærkt kreativt udviklingspotentiale. Kreative erhverv såsom mode, gastronomi, film og computerspil spiller en central rolle i forhold til den økonomiske vækst både direkte i form af høje vækstrater blandt kreative erhverv, som sikrer en afledt omsætning i relaterede erhverv (såvel service som produktion), samt indirekte i form af kreative løsninger, som videns- og innovationsvirksomheder er afhængige af. Oplevelseserhvervene udgjorde i ,4 pct. af værditilvæksten i Danmark eller i alt 87 mia. kr. Oplevelseserhvervene beskæftigede i alt personer, eller hver tiende beskæftiget i alt. F.eks. var næsten personer beskæftiget i knap 250 film-, tv- eller computerspilproducerende virksomheder i 2009 (omregnet til fuldtidsansatte). Omsætningen var på 2.2 milliarder kroner og eksporten 350 millioner. Underleverandører og andre support-virksomheder solgte varer og tjenester til kernevirksomhederne for 1.5 milliarder kr. Kernevirksomhederne var i 2009 over altvejende koncentreret i København. Hovedudfordringer på kultur og oplevelsesøkonomi er inden for fire områder: Antallet af internationale gæster til Hovedstadsregionen er faldende, Mange af regionens kulturinstitutioner henvender sig primært til lokale borgere, Konkurrencen om at tiltrække større internationale begivenheder er stigende, Der er et uudnyttet potentiale i de kreative erhvervs innovationsarbejde. 11

12 Målsætning: Ved at udnytte og udvikle eksisterende kulturinstitutioner og kreative erhverv samt tiltrække flere festivaler og events udnyttes regionens potentiale indenfor kultur og oplevelsesøkonomi. Kommunerne i Hovedstadsregionen vil i fællesskab arbejde for: 1. Kulturinstitutioner på tværs dvs. samarbejder og projekter mellem kulturinstitutioner herunder Slots- og Ejendomsstyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen, 2. Bedre rammer for kultur og fritid i det offentlige rum, herunder udvikle samarbejdet om den kommende kulturaftale 3. Flere festivaler og events med internationalt potentiale, som understøtter regionens styrker og vækstpotentialer, eks. grøn og sund vækst. 4. Bedre rammer for kreative erhverv, 5. Mere samarbejde mellem Wonderful Copenhagen og destinationsselskaberne i regionen, 6. Udbredelse af storbyturismen til resten af Hovedstadsregionen ved at lave oplevelsespakker i regi af Wonderful Copenhagen, f.eks. Spis på Noma se råvarer i regionen. Mere samarbejde om hovedstadsområdets udvikling Ansvaret for en positiv udvikling af Hovedstadsområdet hviler på mange aktører, og med kun få formelle redskaber til samarbejde. Regionen har en begrænset koordinerende rolle med bla. Den Regionale Udviklingsplan, mens kommunerne har myndighedsansvaret for bla. kommuneplaner, erhvervsudvikling og rådgivning og beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne er forpligtet til at inddrage regionale aspekter i fx kommuneplanerne, men det er et område som stadig er under udvikling. Staten spiller en vigtig rolle ift lovgivning og for andre aktørers muligheder og frihedsgrader. OECD påpeger særligt et problem med statens sektoropdeling, som betyder at statslige initiativer ikke er afstemt, eller ligefrem har modsat rettede effekter. Et konkret eksempel er forkortelsen af green-card ordningen fra 3 til 1,5 år, samtidig med at der arbejdes på andre initiativer for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. For at visionerne om hovedstadens udvikling kan blive konkretiseret og ført ud i livet er samarbejde og nye partnerskaber centrale. Noget kan kommunerne løfte selv, og andre ting kræver samarbejde på tværs. Hovedudfordringerne inden for samarbejde og styring er: De store overordnede initiativer, eks. infrastrukturprojekter, skal forankres hos mange aktører for at vinde støtte Kommunerne samarbejder i nogen grad, men der er behov for at udvikle fleksible samarbejder og rutiner for at støtte koordinationen og forpligte samarbejdet Manglende koordinering mellem statslige initiativer 12

13 Bedre koordination mellem de mange fora som arbejder for vækst og udvikling af Hovedstadsregionen Målsætning: Ved at skabe fælles forpligtende samarbejder om konkrete indsatser, vil kommunerne fokusere og prioritere arbejdet for hovedstadens udvikling og vækst. Det skal ske både som myndigheder og gennem en række væsentlige netværk og fora i Hovedstaden. Kommunerne i Hovedstadsregionen vil i fællesskab arbejde for: 1. Få vækst, gode rammebetingelser og beskæftigelse højere op på dagsordenen i den enkelte kommune, 2. Igangsætte flere fælles projekter på tværs af kommuner, 3. Arbejde for mere dialog mellem kommuner, Region Hovedstaden og staten, 4. Arbejde for flere fleksible partnerskaber og udviklingsinitiativer på tværs myndigheder, forskning og erhverv, 5. Indsamle best practice og next practice fra andre storbyregioner og samarbejde mere internationalt i regi af eksisterende organisationer som f.eks. Vækstforum og Copenhagen Capacity, 6. Styrke det fælles vidensgrundlag om Hovedstadsregionens vækst og udvikling, bla. i Vækstforum 13