Science-strategi for Langeland Kommune
|
|
|
- Victoria Laursen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Science-strategi for Langeland Kommune 1
2 Vision Langeland kommune ønsker via udarbejdelse og implementering af en kommunal sciencestrategi at udvikle og løfte undervisningen i naturfag, samt det tekniske og sundhedsfaglige område. Langelands natur er alsidig, spændende og på samme tid knyttet til personligheder, som H C Ørsted en personlighed der rummede nytænkning, viden og opfindelser der gav udvikling. Med afsæt i kulturarven og naturens mangfoldighed skal indsatsen på scienceområdet være med til at motivere og styrke elevernes kompetencer, så de i fremtiden er rustet til at sikre en dynamisk udvikling i samfundet og Langeland. Ambitionen er endvidere, at der direkte under sciencearbejdet tages initiativ til, eller i samarbejde med andre projekter, skabes synlighed ud over kommunens grænser Baggrund Naturfag har siden 2009 været et af fire indsatsområder på skoleområdet i Langeland kommune. Forskellige initiativer er på den baggrundiværksat og implementeret i skolerne. I 2011 besluttede Region Syddanmark, som en del af regionens uddannelsesstrategi, at regionen skal være en Science Region i Europa. 1 Region Syddanmark ønsker i samarbejde med kommunerne at Styrke børn og unges interesse for natur, teknik og sundhed 2 og der igennem at få flere unge til at uddanne sig inden for de naturfagligeområder. Region Syddanmark har gennem Projekt Science Region i 2011 og 2012 støttet udvikling af kommunale sciencestrategiervia netværksmøder, seminarer for politikere og faglig ekspertise. Langeland kommune har bakket op om projektet, da det er i god tråd med kommunens indsatsområder og en sciencestrategi vil være med til, sammen med andre initiativer at løfte det faglige udbytte for kommunens børn og unge. I juni 2012 begyndte sciencestyregruppen arbejdet mod beskrivelse, politisk beslutning og implementering af en sciencestrategi i Langeland kommune. I strategien tages der udgangspunkt i en bred definition af naturfag og science, således at der implicit i naturfag og science medtænkes perspektiver og fagområder fra teknik og sundhed. Formål Sciencestrategien skal være med til at udvikle naturfags-, teknik- og sundhedsundervisningen på Langeland, således at alle elever bliver engagerede og motiverede i arbejdet med disse områder. Gennem en varieret og kvalificeret naturfagsundervisning, skal sciencestrategien være med til skabe interesse og engagement hos eleverne, så de i fremtiden kan træffe valg, bl.a. funderet på naturfaglig, teknisk og sundhedsmæssig bevidsthed og forståelse af udfordringer Mål - Sciencestrategien skal give et fagligt løft i naturfagene, samt områderne teknik og sundhed - Flere unge på Langeland skal fortsætte på ungdomsuddannelserne. Region Syddanmark har i Uddannelsesstrategien sigtet mod at 95% af en årgang skal videre på Ungdomsuddannelserne i At sætte naturfagene mere i fokus på skolerne og åbne naturfagene mod skolens andre fag - At øge elevernes interesse for naturfag og de metoder naturfag indeholder 1 Læs om Science Regionen 2 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi 2
3 - At etablere naturfagligt lærenetværk på Langeland, der sammen kan løfte og udvikle undervisningen - At skabe samarbejdsrelationer med andre uddannelsesinstitutioner og eksterne partnere - At gøre brug af lokale resurser i undervisningen og herigennem at etablere netværk, som bygger bro mellem skole, private og offentlige instanser Organisering af indsatsen og opbygning af strategien Strategien består af en række temaer/emner inden for det faglige område science. Hvert tema/emne kan belyses fra mange perspektiver, og de forskellige temaer/emner og perspektiver kan der arbejdes med i forskellige fora. Strategien indeholder en oplistning af mulige temaer/emner, perspektiver og fora. Det er ikke muligt at arbejde med alt på en gang, og selve strategien kommer til udtryk i de valg, der skal foretages for et reelt arbejde. Mulige temaer / emner / perspektiver og interessenter Temaer / emner: Energi Landbrug Havet Geomorfologi Klima Vandmiljø Perspektiver: Min hverdag, min familie, min skole Lokal området Hot spot Bæredygtighed Økonomi Historie Fremtid Kultur og forbrug Interessenter: Langelands Elforsyning Langelands Forsyning Fjernvarme Erhvervsforening PRFO Syddansk Universitet Ungdomsuddannelser Ørstedsselskabet Naturfagslærer-netværk Anbefalinger Sciencestrategien for Langeland kommune kan meget kort opdeles i to punkter: 1) En struktur for en dynamisk og kontinuerlig udvikling af sciencestrategien. 2) Der er udvalgt tre emner som sciencestyregruppen skal iværksætte fra starten af skoleåret 2012 /13 Ad 1: Der etableres en sciencestyregruppe, som har ansvar for udvælgelse af fokusområder for det kommende års arbejde. Sciencestyregruppen udfærdiger kommissorier for fokusområderne og sikrer at der etableres kontakt til relevante personer, firmaer eller organisationer, således at der sammensættes en projektgruppe til det ene formål. Sciencestyregruppen består af den kommunale naturfaglige konsulent (formand), et medlem fra Uddannelses-, Social- og Kulturudvalget, fagdirektør, en skoleleder og to lærere. Styregruppen indstiller en handleplan til politisk beslutning, der indeholder forslag til temaer/emner, perspektiver og fora, der skal arbejdes med i en given periode. Styregruppen kan opstarte projektgrupper i forhold til de trufne valg, og styregruppen mødes to gange årligt for at følge arbejdet / projekterne, og eventuel indstille til nye politiske beslutninger. Ad 2: Sciencestyregruppen anbefaler at der startes op med to underprojekter. 3
4 Nedenstående er en kort beskrivelse af de to underprojekter, med innovation som vigtig parameter i strategien. Hvert underprojekt skal have et kommissorium, hvor der er tydelige mål og rammer for arbejdet. Kommissorierne udarbejdes af styregruppen efter den politiske vedtagelse af underprojekterne. Spots på Langeland. Projektet funderes i de mange lokaliteter, inden for de natur-, tekniske- og sundhedsfaglige områder, som findes på Langeland. Lokaliteterne skal udvælges og materiale udvikles af netværket af Naturfagslærere på Langeland. I projektet ligger implicit en fokus på etablering og understøttelse af naturfaglig lærernetværk. Arbejdet starter i skoleår 2013/14. I beskrivelsen af spots skal der medtænkes progression i undervisning hen over flere klassetrin, tværfaglighed og kobling til perspektiver eller kontekst, som ligger eleverne nær. Herunder hands on aktiviteter og oplevelser. Et spot kan fx være en geografisk lokalitet, en institution eller en funktion i samfundet. Det er et krav, at der ved udvælgelse af spots tydelig gøres hvilke af de tre områder naturfag, teknik og sundhed der fokuseres på, og hvilke temaer og perspektiver der indarbejdes i materialet. Det er et krav materialet om spots på Langeland udarbejdes efter en fastlagt skabelon, hvor formål, mål, fagligt indhold osv. Beskrives, så det er meget tilgængeligt for den enkelte lærer. Energi : Energi indgår i en masse funktioner i hverdagen, man kan f.eks. arbejde med mekanisk energi og elektrisk energi. Industri, transport og især EL-Væker vil være relevante samarbejdspartnere i læring om energi. Da Langeland er fødested for elektromagnetismens opdager H. C Ørsted, kan det være relevant at afholde en årlig konkurrence med et tema relateret til naturfag, teknik eller sundhed. Første konkurrence i gangsættes i skoleår 2013/14. Årets tema og ramme for konkurrencen udmeldes og offentliggøres i starten af skoleåret og der fastlægges datoer for aflevering og prisoverrækkelse. Konkurrencen bør i H C Ørsteds ånd koble det naturfaglige med skolens andre fag. Konkurrencen bør indeholde en event, hvor projekterne fremvises og vindere findes. Konkurrencen skal tænde elevernes nysgerrighed inden for scienceområdet ved at skulle præsentere et resultat. Det er vigtig alle elver inddrages i arbejdet omkring konkurrencen. HC Ørsted konkurrencen giver endvidere et godt fagligt samarbejdsbånd på tværs af skolerne. I projektet skaber kommunens naturfaglige konsulent samarbejder med ungdomsuddannelserne og Syddansk Universitet om undervisning og indhold til årets tema for konkurrencen. Innovation ledetråden i Science-stategien Forløb hvor innovation er ingrediensen til at sikre kobling mellem faglighed, kreativitet og naturfaglig metode. Hvis science-strategien skal leve op til målsætningen om øget interesse 4
5 for området og være en af løftestængerne til højere grad andel af unge i ungdomsuddannelserne, så skal de kreative, eksperimenterende og innovative arbejdsformer, som scienceområderne indeholder, spredes til andre fag. En udbredelse af de kreative, eksperimenterende og innovative arbejdsformer til skolens andre fag vil bidrage til højere uddannelsesniveau, da den mere praktiske tilgang vil give bedre muligheder for forskellige læringsstile, og især nogle af drengene vil kunne få et større læringsudbytte. Da skolerne har flere vigtige fokusområder i skoleår 2013/14, og science-strategien prioriterer de to ovenfor stående fokusområder, så vil arbejdet med udbredelse af arbejdsformer i skoleår 2013/14 være et konkret projekt på en årgang, hvor lærerne vælger denne tilgang, evt. i et tværfagligt projekt. Erfaringerne opsamles og evalueres med henblik på yderligere udbredelse i skoleår 2014/15. Der vil søges samarbejde med Fonden for Entreprenørskab, og andre skoler i Region Syddanmark som har påbegyndt science strategi i undervisningen. Begrundelser for valg: Fokus på kvalificering af elevernes undervisning og udnyttelse af resurser og muligheder på Langeland. Fokus på skolernes interne udvikling af tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i science og et tættere samarbejde med eksterne aktører som ungdomsuddannelserne og Syddansk Universitet Fokus på udbredelse af de naturfaglige metoder og innovative tilgange til flere fag, så elevernes læringsmuligheder og - potentialer hele tiden udnyttes Sciencestyregruppen tillægges ansvaret for udvikling, beskrivelse og evaluering af tiltag, således at der skabes dynamik i udvikling af science-initiativer hvert år. Status for Langeland Kommune Naturfag har været et af de fire indsatsområder på som skolerne på Langeland har arbejdet med siden I det følgende gives et overblik over aktuelle initiativer og naturfaglige aktiviteter der er arbejdes med på skolerne. Projekt / initiativ Projektgruppe for naturfag Dato Deltagere / samarbejde 2009 Naturfagsgrup /10 pe af lærere på Langeland, samt repræsentant fra Skovsgaard Beskrivelse Gruppen afsøgte muligheder og udarbejdede en rapport med forslag til det videre arbejde med naturfag. Rapport afleveret maj Noter Væsentlige anbefalinger fra gruppen: 1) Udvikling af samarbejde mellem skoler og formidlingscentre med henblik på at kvalific 2) ere naturfagsundervis ningen. 5
6 3) Etablering af netværk for naturfagslærere 4) Lokale spots beskrives, fx PRFO 5) LEGO Educational Center etableres Naturfagsproje kt på 3., 6. og 9. årgang Start august 2010 Samarbejde med Smakkecentre t, Skovsgaard, Naturama og skolerne på Langeland Forløbene er udviklet i samarbejde mellem skole og formidlingscentre. Den røde tråd i forløbene er en række fagbegreber, oplevelser og fortællinger med naturfag, samt sammenhæng mellem den læring der foregår på skole, i naturen og på de tre formidlingscentre. Se fx artikel på side 16 og 17 Projekt Syd 2011/1 2 Samarbejde mellem Naturama og Ørstedskolen Udvikling, afprøvning og dokumentation af undervisningsforløb på et formidlingscenter. Inddrager IT, narrativer. Se fx: ige-fort-llinger Naturfagsfesti val i uge og frem Efter inspiration fra DNF Med skiftende teamer afholdes der på skolerne Naturfagsfestival i uge 39. Ofte er ugen en emneuge, hvor der kommer oplægsholdere ude fra og fortæller om det aktuelle emne. Afgangsprøver 2011 og frem De nye muligheder for afgangsprøver i primært fysik kemi afprøves Netværk for naturfagslærer 2009 Naturfagslærerne har været på seminar i 2009, men 6
7 e Samarbejde med Svendborg kommune Scienceevent på Svendborg gymnasium for 6. til 10 klasse siden har aktiviteterne været begrænsede 2012 Koordinering og deltagelse i aktiviteter og netværk i de to kommuner. 4 naturfagslærere fra udskolingen deltager i 2012 i IBSE kursus over seks gange. Kurset arrangeres af Svendborg kommune Aktiviteter i forbindelse med uge 39. Arrangeres af Svendborg Gymnasium, hvor der ligeledes søges etableret lærernetværk og samarbejde med henblik på overgang fra skole til ungdomsuddannelse 7
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Science. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune
Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Projektet med udvikling af ScienceKommuner er afsluttet og indgår nu i NTS-samarbejdet. Der var formuleret 4 vilkår til at være Science Kommune: 1) Ledelsesmæssig
Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse
Natur/teknologi for 6. klasse
Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Sciencekommune Assens
Sciencekommune Assens Projektnavn Baggrund Assens Kommune en innovativ science kommune I et globalt og nationalt perspektiv udtrykkes bekymring over den utilstrækkelige tilgang til de naturfaglige og tekniske
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Bygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Viby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Vejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune
2014-2015 Udviklingsplan Vestervangskolen Center for Børn og Læring Herning Kommune F:\Dokument\Rapport\Udviklingsplan for 2014-2015 til bestyrelsen.docx Oversigt over målsætninger Fokusområde Status Målsætning
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi
Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi 2012 15 1 Forord Forord v. Carl Holst Hvorfor skal vi satse på uddannelse? Det er både et middel til det gode liv for den enkelte og en nødvendig forudsætning
Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 [email protected]
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU
I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU Sagstype Åben : Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 10/391 Baggrund Det nyvalgte Byråd i Høje-Taastrup Kommune drøftede i forbindelse med
Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Strategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Praktiske oplysninger
Praktiske oplysninger Tidspunkt: Onsdag den 28. oktober 2009, kl. 17.00 21.00. Sted: Scandic Bygholm Parkhotel, Horsens Tilmeldingsfrist: Den 9. oktober 2009 på e-mail: [email protected] Inviterede: Medlemmer
Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
den kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune
16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem
Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Udviklingsmål. [Eltang Skole og Børnehave]
Udviklingsmål [Eltang Skole og Børnehave] Spørgsmål til overvejelse, når I arbejder med skemaet: Udviklingsmål: Hvad vil vi gerne opnå? Kan målet opdeles i flere og måske mere konkrete og lettere målbare
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING Praksiserfaringer med fagteam, planlægning og kvalificering af naturfagsundervisning Naturfag i Spil 23. november 2016 DAGSORDEN Sammenhæng og baggrund Fagteamets struktur
