Uddannelsesprogram. For. Læger i uddannelse til. Almen Medicin. Ved. Medicinsk Afdeling Slagelse Sygehus

Transkript

1 Uddannelsesprogram For Læger i uddannelse til Almen Medicin Ved Medicinsk Afdeling Slagelse Sygehus Torben Stjernebjerg Marts

2 Indholdsfortegnelse Afdelingsbeskrivelse Side 3 Funktionsbeskrivelse for hovedvejleder Side 10 Individuel uddannelsesplan og skabelon Side 11 Interne medicinske kompetencer, læringsstrategier og evalueringsmetoder Side 13 2

3 Afdelingsbeskrivelse Medicinsk Afdeling, Slagelse Sygehus, Sygehus Syd, Region Sjælland. Region Sjælland har et befolkningstal på ca Det betjenes af to administrative somatiske sygehusområder, Sygehus Syd og Sygehus Nord. Sygehusene i Region Sjælland består af følgende sygehuse: Roskilde / Næstved (specialsygehus med regionsfunktioner) Holbæk og Køge / Slagelse og Nykøbing Falster sygehuse (akut sygehuse med subakut beredskab). Kalundborg, Fakse og Nakskov (nærsygehuse med multifunktionelle enheder). Samlet har sygehusområdet 2129 senge. Ledelsen: Der er 3 ledelsesniveauer for sygehusvæsenet i Region Sjælland: Direktioner, herunder ledelsesforum og driftforum Sygehusledelser Afdelingsledelser Afdelingsledelserne er omdrejningspunktet i sygehusvæsenet. Det er i afdelingen, at kontakten til patienterne er placeret og det er her personalet har sit udgangspunkt. Sygehusledelsen har som primær opgave at koordinere arbejdet indenfor den enkelte sygehusmatrikel på tværs af sygehusene indenfor sygehusområdet og til eksterne samarbejdspartnere. Ønsket om det sammenhængende patientforløb fordrer en tæt koordination, også på tværs af de to sygehusområder. Direktionen medvirker bl.a. til at koordinere på tværs af sygehusområderne og varetager den generelle strategiske udmøntning af de politiske beslutninger vedrørende sygehusvæsenet og opfølgningen heraf. Sygehuset i Sygehus Syd: I Sygehus Syd er der to akutsygehuse, et i Slagelse og et i Nykøbing Falster. Herudover er der specialesygehus i Næstved, som ligeledes modtager akutte patienter. Slagelse Sygehus har specialerne anæstesi, arbejdsmedicin, geriatri, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, klinisk kemi, klinisk mikrobiologi, klinisk patologi, ortopædkirurgi, radiologi, reumatologi / rehabilitering, øre-næse-halsafdeling. Medicinsk Afdeling i Slagelse består i alt af ca. 73 medicinske senge fordelt på specialerne: Intern Medicin, Lungemedicin, 21. Intern Medicin, Endokrinologi, 6. Intern Medicin, Kardiologi, 24. Intern Medicin, Gastroenterologi, 22. Herudover: Intern Medicin, Geriatri. Intern Medicin, Reumatologi. Akut Modtagerafsnit. 3

4 De tre sidstnævnte med selvstændig ledelse. Medicinsk Afdeling i Slagelse: Formaliseret undervisning: Mandag, tirsdag, torsdag, fredag er der undervisning i forbindelse med morgenkonferencen i periode Mandag: Yngre læger underviser på skift. Tirsdag: Forbeholdt eksterne undervisere. Torsdag, fredag: Speciallæger underviser på skift bl.a. i afdelingens instrukser og vejledninger. Konferencer ved Medicinsk Afdeling: Daglig morgenkonference fra Dagsorden er afrapportering fra vagten. Dagsorden: Vagten fortæller om en case fra vagten. Sygemeldinger. Dagsprogram gennemgås. Patienter på intensiv. Middagskonference: Daglig kl Fremlægning af faglige problemstillinger fra vagten eller de enkelte afsnit. Lungemedicin Afdeling: 15 senge. Overlæge: Torben V. Stjernebjerg Afdelingssygeplejerske: Camilla Vibits. Det lungemedicinske speciale varetager diagnostik og behandling samt rehabilitering af lidelser i lunger, bronkier, mediastinum samt lungehinder. På Medicinsk Afdeling i Slagelse koncentreres indsatsen omkring obstruktive lungesygdomme, det vil sige astma bronkiale, kronisk obstruktiv lungesygdom, emfysem samt patienter indlagt med infektiøse lungesygdomme som pneumoni samt kroniske lungeinfektioner. Maligne lidelser af lungeveje, lunger, pleura udredes i tæt samarbejde med specialiseret lungemedicinsk afdeling i Holbæk og Næstved. På visse KOL-patienter gives NIV-behandling. Der findes KOL-ambulatorium ved lungemedicinsk afsnit i Slagelse. Der foretages vitalografi med lungefunktionsundersøgelse med reversibilitet. Afdelingen har et specielt indsatsområde i forhold til palliativ indsats i tæt samarbejde med palliativt team. Intern Medicin, Endokrinologi: Overlæge: Henning Juhl. Afdelingssygeplejerske: Gitte Ehlers. Specialet endokrinologi varetages på hovedfunktionsniveau og der behandles patienter med diabetes, knogleskørhed, stofskiftesygdomme samt øvrige endokrinologiske lidelser i ambulatorium samt under indlæggelse. Det endokrinologiske speciale råder over 7 sengepladser samt et stort medicinsk ambulatorium. Intern Medicin, Kardiologi: 4

5 Specialeansvarlig overlæge: Jens Toft Afdelingssygeplejerske: Dorthe Bjarnholt Generelt varetager specialet diagnostik og behandling af hjertepatienter med akutte hjertekredsløbslidelser og varetager ca. 1/3 af de akutte indlæggelser på den medicinske afdeling. Afdelingen råder over 24 senge, hvoraf 20 er monitorerede. I specialet er der en stor ambulant aktivitet med kardiologisk ambulatorium, transtorakal og transesofagal ekkokardiografi samt patienter der udredes med arbejds-ekg og arytmi diagnostik. Intern Medicin, Gastroenterologi, hepatologi: Specialeansvarlig overlæge: Bogi Davidsen. Afdelingssygeplejerske: Inge Marie Pedersen. Det medicinske gastroenterologiske speciale udreder patienter med sygdomme i spiserøret og mavetarmkanal samt lever-galdeveje på hovedfunktionsniveau. Specialets opgaver vil fortsat være domineret af udredning og behandling af patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdomme og ulcussygdomme, mavesmerter, afføringsforstyrrelser, malignitetsudredning og anæmi på hovedfunktionsniveau. Specialets hepatologiske opgaver domineres af udredning og behandling af patienter med cirrhosis hepatis, hepatitis, viralt hepatitis og autoimmune leversygdomme. Der udføres et stort antal endoskopier (gastroskopi, sigmoideoskopi, koloskopi og kapselendoskopi). Den medicinske afdeling består af 22 senge. Akutafdelingen Ledende overlæge: Connie Lærkholm. Ledende oversygeplejerske: Jette Jensen. Afdelingen varetager udredning og behandling af alle akut indlagte patienter på geografien i Slagelse i maksimalt de første 24 timer. Intern Medicin, Geriatri: Ledende overlæge: Lars P. Laugesen. Ledende oversygeplejerske: Karin Flittner. Varetager ansvaret for udredning og behandling af i alt 60 geriatriske senge fordelt på afdeling G1 og G2. Herudover er der stor ambulant aktivitet med rehabilitering og genoptræning samt demensambulatorium. Reumatologi: Ledende overlæge: Jan Christensen. Ledende overfysioterapeut: Lisbeth Schrøder. Varetager udredning og behandling af patienter med reumatologiske lidelser under indlæggelse i 6 senge samt størstedelen i ambulant- og dagafsnitsregi. Aktivitetstal: Optageområdet for de interne medicinske funktioner er ca Antal udskrivelser 2010 er ca Antal ambulante besøg er ca

6 Afdelingsledelse: Ledende overlæge: Thor Brygge Ledende oversygeplejerske: Annette Lindholm. Lægestab: Uddannelsesansvarlig overlæge: Torben V. Stjernebjerg. Specialeansvarlige overlæger: Overlæge, dr. med. Henning Juhl, endokrinologi. Specialeansvarlig overlæge, dr. med. Bogi Davidsen, gastroenterologi. Overlæge, ph.d.: Jens Toft. Overenskomstansatte overlæger i øvrigt: 17,0. Afdelingslæger: 1. Hoveduddannelseslæger: 6. Introduktionslæger: 10. Læge i uddannelse til almen praksis: 3. LÆGELIG VAGTSTRUKTUR: Medicinsk bagvagt Tilstedeværelsesvagt døgnvagt Vagtværelse i Akutafdelingen Personsøgernummer Leder overordnet det medicinske vagthold og superviserer medicinske teams i akutafdelingen: Medicinsk akutlæge (døgndækket) Medicinsk huslæge (døgndækket) Medicinsk hjælpevagt (14-24 hverdage) Akutafdelingens KBU-læger ( hverdage, weekends) 2. Arbejdsopgaver: Leder og superviserer medicinsk vagthold og KBU-læger Gennemgår akut indlagte patienter i Akutafdelingen og på B2 Teamleder ved medicinsk rødt kald 6

7 Går akutte tilsyn Vejleder visiterende/koordinerende sygeplejerske Går stuegang på medicinske patienter på intensiv afdeling Modtager opkald fra henvisende læger i weekenden og på hverdage efter kl. 15. Superviserer praktiserende læger telefonisk Prioriterer udvisitering af patienter til medicinske sengeafsnit og ved overbelægning også til geriatriske sengeafsnit uden for almindelig dagtid Prioriterer medicinsk patientflow specielt ved overbelægning og stort indtag Konfererer med andre specialers bagvagter ved overbelægning jvf overbelægningsinstruks 3. Samarbejdspartnere ud over vagthold: Koordinerende/visiterende sygeplejerske med afd. Medicinsk overlæge i akutmodtagelsens 24 t senge Akutmodtagelsens overlæger (8-18) Akutmodtagelsens KBU-læger Ortopædkirurgisk skadevagt i akutmodtagelsen samt bagvagt Kirurgisk mellemvagt i akutmodtagelsen samt bagvagt Vagthavende anæstesiologer Sygeplejersker akutafdelingen 4. Døgnprogram: 08:15 Medicinsk morgenkonference Akutmodtagelsen - gennemgange-supervision 09:30 ITA Akutmodtagelsen - gennemgange-supervision 12:30 Medicinsk middagskonference 12:45 Akutmodtagelsen - gennemgange-supervision Medicinsk akutlæge og huslæge vagtskifte 19:00 B1 B2 B5 gennemgange-supervision 21:00 Akutmodtagelsen - gennemgange-supervision 22:00 Tilkald fra vagtværelse 07:30 Akutmodtagelsen morgenrunde Akutmodtagelsen møde med akutmodtagelsens læger om udvisitering 08:15 Medicinsk morgenkonference Medicinsk læge i lang dagtjeneste: Overlæge eller yngre læge i medicinsk afdeling. 1. Støtter medicinsk afdelings vagthold der består af: Medicinsk huslæge (døgndækket) Medicinsk akutlæge (døgndækket) Medicinsk hjælpevagt (14-24 alle dage) Akutafdelingens KBU-læger ( hverdage, weekends) Medicinsk bagvagt 2. Arbejdsopgaver: Deltager i gennemgange på akut indlagte patienter i Akutafdelingen og på kardiologisk sengeafsnit evt. på øvrige afsnit 7

8 Udskriver patienter på medicinske sengeafsnit 3. Samarbejdspartnere ud over vagthold: Akutmodtagelsens overlæger (8-18) Ortopædkirurgisk skadevagt i akutmodtagelsen samt bagvagt Kirurgisk mellemvagt i akutmodtagelsen samt bagvagt Vagthavende anæstesiologer Sygeplejersker akutafdelingen 4. Dagsprogram: 15:30 Kontakt til Medicinsk bagvagt med henblik på tildeling af opgaver Lang dagtjeneste ophører Medicinsk akutlæge Personsøgernummer 7142 Delt tilstedeværelsesvagt 24 timer, 8.15 til samt fra til 8.45 Vagtværelse i Akutafdelingen Funktion primært i Akutafdelingen Refererer til medicinsk bagvagt og har tæt samarbejde med Medicinsk huslæge 3. Deltager i medicinsk afdelings vagthold, der i øvrigt består af: Medicinsk huslæge (døgndækket) Medicinsk hjælpevagt (14-24 hverdage) Akutafdelingens KBU-læger ( hverdage, weekends) Medicinsk bagvagt 4. Arbejdsopgaver: Deltager i medicinsk team i akutafdelingens modtagelse, superviseres af bagvagt o KBU-læge (7138) o Medicinsk hjælpevagt (alle hverdage 14-24) o en eller flere sygeplejersker o Medicinsk huslæge, der arbejder i Akutafdelingen, når der ikke er opgaver i sengeafsnit Superviserer KBU-læger og medicinsk hjælpevagt Gennemgår akut indlagte patienter i Akutafdelingen Skriver journaler på akut indlagte i Akutafdelingen Tilser patienter med medicinske skader Teamleder ved Medicinsk orange kald Deltager ved Medicinsk rødt kald Tilkaldes til alle hjertestopkald på sygehuset Visiterer fra kl. 22 til kl (konsulterer bagvagt ved behov) 3. Samarbejdspartnere ud over vagthold: Koordinerende/visiterende sygeplejerske medicinsk afdeling Medicinsk overlæge i akutmodtagelsens 24 t senge (dagtid) Akutmodtagelsens overlæger (8-18) Akutmodtagelsens KBU-læger 8

9 Ortopædkirurgisk skadevagt i akutmodtagelsen samt bagvagt Kirurgisk mellemvagt i akutmodtagelsen samt bagvagt Vagthavende anæstesiologer Sygeplejersker akutafdelingen 5. Døgnprogram: 08:15 Medicinsk morgenkonference Akutmodtagelsen gennemgange supervision journaler - skader 12:30 Medicinsk middagskonference 12:45 Akutmodtagelsen gennemgange supervision journaler skader Medicinsk akutlæge og huslæge vagtskifte 17:00 Akutmodtagelsen gennemgange supervision journaler - skader 22:00 Overtager visitation fra bagvagt 07:30 Akutmodtagelsen - morgenrunde 08:15 Medicinsk morgenkonference Medicinsk huslæge Personsøgernummer 7080 Mobiltelefon Delt tilstedeværelsesvagt 24 timer, 8.15 til samt fra til 8.45 Vagtværelse i Medicinsk afdeling Funktion primært i medicinske sengeafsnit B1, B2 og B5 Funktion i Akutafdelingen, når der ikke er opgaver i sengeafsnit Refererer til medicinsk bagvagt og har tæt samarbejde med Medicinsk akutlæge 5. Deltager i medicinsk afdelings vagthold der i øvrigt består af: Medicinsk akutlæge (døgndækket) Medicinsk hjælpevagt (14-24) Akutafdelingens KBU-læger ( hverdage, weekends) Medicinsk bagvagt 6. Arbejdsopgaver: Skriver journaler på akut indlagte i kardiologisk afsnit B2 Gennemgår akut indlagte patienter i B2 under supervision Tilkald til akutte patienter i medicinske sengeafsnit Deltager i Medicinsk team i akutafdelingen når der ikke er opgaver i sengeafsnit Superviserer KBU-læger og medicinsk hjælpevagt Uddelegerer relevante opgaver i sengeafsnit til Medicinsk hjælpevagt Udfører dagligt procedurer på Medicinsk afdelings undersøgelsesstue Substituerer Medicinsk akutlæge ved behov Deltager i transport af patienter fra medicinske sengeafsnit Ansvar for daglig udfærdigelse af dødsattester fra medicinsk afdeling (primært dagtid) 3. Samarbejdspartnere ud over vagthold: Medicinske overlæger i B2 Koordinerende/visiterende sygeplejerske medicinsk afdeling Medicinsk overlæge i akutmodtagelsens 24 t senge (dagtid) Akutmodtagelsens overlæger (8-18) Akutmodtagelsens KBU-læger Ortopædkirurgisk skadevagt i akutmodtagelsen samt bagvagt 9

10 Kirurgisk mellemvagt i akutmodtagelsen samt bagvagt Vagthavende anæstesiologer Sygeplejersker medicinske afsnit og akutafdelingen 6. Døgnprogram: 08:15 Medicinsk morgenkonference Forefaldende opgaver sengeafsnit, journaler B2. Akutafdelingen ved behov Undersøgelsesstue: Procedurer: Knoglemarvsbiopsi, lumbalpunktur 12:30 Medicinsk middagskonference 12:45 Forefaldende opgaver sengeafsnit og journaler B2 primært, herefter Akutafdelingen Medicinsk akutlæge og huslæge - vagtskifte 17:00 Forefaldende opgaver sengeafsnit og journaler B2 primært, herefter Akutafdelingen 07:30 B1 B2 B5 - morgenrunde 08:15 Medicinsk morgenkonference Medicinsk hjælpevagt Personsøgernummer 7081 Fremmøde: alle hverdage Funktion primært i Akutafdelingens modtagelse Uddannelsesniveau: Yngre læge under uddannelse eller stud.med. som lægevikar Refererer til medicinsk bagvagt og superviseres af Medicinsk akutlæge 7. Deltager i medicinsk afdelings vagthold der i øvrigt består af: Medicinsk akutlæge (døgndækket) Medicinsk huslæge (døgndækket) Akutafdelingens KBU-læger ( hverdage, weekends) Medicinsk bagvagt 8. Arbejdsopgaver: Deltager under supervision i medicinsk team i akutafdelingens modtagelse 1. Medicinsk akutlæge 2. Medicinsk huslæge, når denne ikke har opgaver i sengeafsnit 3. KBU-læge (7138) 4. Medicinsk hjælpevagt 5. en eller flere sygeplejersker Skriver journaler på akut indlagte i Akutafdelingen og B2 Deltager i transport af patienter fra medicinske sengeafsnit Tilser patienter med medicinske skader afhængigt af kompetenceniveau Deltager i forefaldende lægelige opgaver i sengeafsnit i Medicinsk afdeling afhængigt af kompetenceniveau 3. Samarbejdspartnere ud over vagthold: Medicinske overlæger i B2 og medicinsk afdeling i øvrigt Koordinerende/visiterende sygeplejerske medicinsk afdeling Medicinsk overlæge i akutmodtagelsens 24 t senge (dagtid) Akutmodtagelsens overlæger (8-18) Akutmodtagelsens KBU-læger Ortopædkirurgisk skadevagt i akutmodtagelsen samt bagvagt Kirurgisk mellemvagt i akutmodtagelsen samt bagvagt Vagthavende anæstesiologer Sygeplejersker medicinske afsnit og akutafdelingen 10

11 7. Vagtprogram: Fremmøde Akutmodtagelsen, melder til Medicinsk akutlæge, journalskrivning mm Medicinsk akutlæge og huslæge - vagtskifte 17:00 Akutmodtagelsen - journalskrivning mm Vagt slut Afdelingens uddannelsesmiljø: Afdelingen har uddannelsesforpligtelse overfor 9. semester studerende, basislæger, introduktionslæger, læger i hoveduddannelsesforløb. Mhp. en systematisk introduktion og uddannelsesmiljø foreligger følgende supplerende bilag vedrørende afdelingens uddannelsesindsats: 1. Tjekliste ved udsendelse til nyansatte uddannelsessøgende lger. 2. Intromateriale samt introduktionsprogram for nyansatte læger. 3. Målbeskrivelse for uddannelsessøgende læger ansat i a. Klinisk basis uddannelses (ansat i Akutafdelingen) b. Introduktionsuddannelse. c. Hoveduddannelse. 4. Uddannelsesprogrammer for a. Basisuddannelsen (uddannelsesansvarlig overlæge i Akutafdelingen) b. Introduktionsuddannelsen c. Hoveduddannelsen 5. Afdelingsbeskrivelse 6. Funktionsbeskrivelse for hovedvejleder samt klinisk vejleder. 7. Skabelon for beskrivelse af uddannelsesplaner, individuelle for den enkelte uddannelsessøgende læge. 8. Plan over den formelle undervisning mandag, tirsdag, onsdag, torsdag semester studerende program for afdelingstilknytning samt undervisning. Stuegang: Stuegang foregår på alle sengeafsnit fra kl De enkelte specialer har mulighed for decentral konference i perioden Kl er der fælles middagskonference fra kl Funktionsbeskrivelse for hovedvejleder ved medicinsk afdeling i Slagelse Hovedvejlederen har medansvar for en yngre læges optimale uddannelsesforløb på afdelingen i samarbejde med den specialeansvarlige overlæge på afsnittet og den uddannelsesansvarlige overlæge. Kvalifikationskrav Hovedvejlederen skal: Vejlederen skal have opnået et højere uddannelsestrin indenfor det pågældende speciale end den uddannelsessøgende læge. Gennemført vejlederkursus, eller planlagt gennemførelse heraf. Opgaver Hovedvejlederen skal bidrage til at skabe et attraktivt og inspirerende uddannelsesmiljø i afdelingen, samt deltage aktivt i intern undervisning. 11

12 I relation til den/de uddannelsessøgende skal opgavevaretagelsen tage udgangspunkt i de 7 roller der indgår i specialelægeuddannelsen og omfatter følgende: Medvirke til at realisere uddannelsesprogrammets indhold for den uddannelsessøgende læge Sammen med den uddannelsessøgende opstille en individuel uddannelsesplan af såvel teoretisk som klinisk karakter. Tjekke at de planlagte kompetencer opnås kontinuerligt under ansættelsen Afholde introduktionssamtale og slutevalueringssamtale samt de under ansættelsen nødvendige antal samtaler, audits og kliniske observationer. Supervisere eller anvise supervision af den uddannelsessøgende læges uddannelsesforløb i medicinsk afdeling og sikre at de i logbogen anførte kompetence opnås og attesteres. Sikre at den uddannelsessøgende læge deltager i formaliserede uddannelsesaktiviteter på uddannelsesstedet Tage initiativ til at deltage i den løbende kompetenceudvikling af den uddannelsessøgende læge og notere det planlagte i uddannelsesplanen Aftale placering og indhold af uddannelsesdage. Inspirere til relevante videnskabelige aktiviteter Holde den uddannelsesansvarlige overlæge orienteret om den uddannelsessøgende læges uddannelsesforløb Individuelle uddannelsesplaner For at sikre at den enkelte læge ikke bliver overset i det store hospitalsmaskineri, og at alle får den uddannelse som deres stilling indebærer, har man fra central side ønsket større vægtning af de individuelle uddannelsesplaner. Det forventes at alle uddannelsessøgende yngre læger laver en individuel uddannelsesplan. Det primære arbejde foregår inden introduktionssamtalen! Den uddannelsessøgende læge skal sætte sig ind i både målbeskrivelse og uddannelsesprogrammet for sit område, og gøre sig klart hvilke kompetencer, der skal opnås under ansættelsen. Hvad kan du i forvejen? Hvordan er din måde at lære på? Dine interesser? Hvilke kompetencer skal læres først og hvilke kommer senere? hvordan skal du trænes? Dette skal foreligge i en skriftlig form. Introduktionssamtalen skal foregå efter 2 uger. Den uddannelsessøgende læge skal selv tage kontakt til vejleder og aftale tid. Under vejledersamtalen skal I: Gennemgå den yngre læges uddannelsesplan. Gennemgå introduktionssamtalen som beskrevet i tjeklisten Sætte dato for næste evalueringssamtale. Kopi til uddannelsesansvarlig overlæge, som skal godkende uddannelsesplanen. 12

13 Opfølgende samtaler Den uddannelsessøgende skal mødes kort med sin vejleder i slutningen af hver måned for at følge op på den individuelle uddannelsesplan. Evalueringssamtalen: (ca. hver 3. måned) Den uddannelsessøgende læge skal inden evalueringssamtalen gennemgå sin uddannelsesplan og de opnåede kompetencer. Hvis du mangler kompetencer for perioden så reflekter over hvorfor? Hvad skal ændres for at de kan opnås? Sørg for at din logbog er opdateret. Dette skal foreligge i en skriftlig form. Under evalueringssamtalen skal I: Gennemgå uddannelsesplanen og vurdere om den er realistisk, om de manglende kompetencer er opnåelige på den resterende tid. Gennemgå checklisten for evalueringssamtalen. Sætte dato for slutevalueringssamtalen/næste evaluering. Kopi til uddannelsesansvarlig overlæge. Slutevalueringssamtalen Inden samtalen skal den uddannelsessøgende læge ajourføre sin logbog. Under samtalen skal I: Vurdere om uddannelsesplanen blev overholdt. Gennemgå tjeklisten for slutevalueringssamtalen. Kopi til uddannelsesansvarlig overlæge. 13

14 Individuel uddannelsesplan Denne skabelon kan anvendes til udarbejdelse og afrapportering af læring iht. uddannelsesprogrammet. Uddannelsesplanen udarbejdes af den uddannelsessøgende og afleveres til hovedvejleder samt uddannelsesansvarlig overlæge. Navn, uddannelsessøgende: Navn, hovedvejleder: Mål Plan Evaluering Plan for opnåelse af konkrete kompetencer Emne til formaliseret undervisning Aktiviteter for at opnå mål og tidsplan. Læringsrapport. Evt. 360 graders evaluering Evalueringsstrategi og dokumentation Refleksion over læringsprocessen Dato for de næste samtaler Underskrift, uddannelsessøgende: Underskrift, hovedvejleder: 14

15 Liste over kompetencer og evalueringsmetoder: Nummer: Mål: Metode til evaluering: 44 Ødemer Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 48 Brystsmerter Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 49 Diabetes mellitus Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 50 Dyspepsi Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 51 Dyspnoe Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 52 Feber Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 55 Lipotymi Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 56 Lymfeknudesvulst Struktureret interview på basis af konkrete 57 Neurologiske symptomer 58 Neurologisk anfaldsfænomener 117 Hud som sygdomsmarkør patientforløb Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 15

16 Ødemer # 44 Kunne håndtere patienter med ødem Konkretiserede mål Redegøre for, hvilke sygdomme og tilstande der kan give ødemer, og kunne planlægge udrednings- og behandlingsprogram ved: cardiovasculære sygdomme nutritivt betingede ødemer leverlidelser maligne lidelser nyrelidelser immobilisation infektioner/thrombophlebitter medicinbivirkninger allergi (Quincke) Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagb og Almen praksis Sygehusafdelinger Vejledersamtale og Samlet vurdering 16

17 Brystsmerter # 48 Kunne håndtere patienter med brystsmerter Konkretiserede mål Kunne diagnosticere og visitere patienten med akut indsættende brystsmerter Kunne anvende vejledninger vedrørende iskæmisk hjertesygdom Kunne angive ledsagesymptomer med henblik på en ætiologisk rubricering Redegøre for alder og risikofaktorers betydning Redegøre for psykologiske mekanismer Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med: iskæmisk hjertesygdom, thoracale facetledssyndromer, myogene thoracale forandringer, costafrakturer, pneumothorax, lungeemboli, lungetumores 17

18 Diabetes mellitus # 49 Kunne håndtere patienter med diabetes mellitus Konkretiserede mål Kunne diagnosticere og behandle diabetes mellitus type I og II og det metaboliske syndrom i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Kunne diagnosticere og visitere ketoacidose og henvise Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Samlet vurdering Kunne behandle hyper- og hypoglycæmi Kunne informere og rådgive om patientuddannelse enten i primær- eller sekundærsektor Almen praksis Sygehusafdeling Kunne diagnosticere og visitere diabetiske senkomplikationer 18

19 Dyspepsi # 50 Kunne håndtere patienter med dyspepsi Konkretiserede mål Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med dyspepsi Redegøre for differentialdiagnostiske tilstande til smerter i epigastriet Kunne stille indikationer for gastroduodenoscopi Redegøre for diagnostiske tests for heliobacter pylori Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne iværksætte eradicationsbehandling Kunne informere og rådgive vedrørende sygdom og årsagssammenhæng i relation til især tobak, alkohol og medicin 19

20 Dyspnoea # 51 Kunne håndtere patienter med dyspnoea Konkretiserede mål Udfra gældende konsensusrapporter kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med dyspnoea som følge af COLD hjerteinsufficiens ischæmisk hjertesygdom astma thoraxdeformiteter metaboliske forstyrrelser anæmi adipositas psykologiske årsager lungeemboli Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde og, Selvstudium, og Portefølje, Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering Kunne udføre, tolke og agere på lungefunktionsundersøgelser og EKG 20

21 Feber # 52 Kunne håndtere patienter med feber Konkretiserede mål Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med feber: herunder infektionssygdomme inclusive HIV, TB, eksotiske sygdomme systemiske lidelser maligne lidelser Redegøre for valg af antibiotika i forhold til resistensmønster, resistensudvikling og overfølsomhed Redegøre for ledsagesymptomer Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde og, Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering og Vejledersamtale 21

22 Lipothymi # 55 Kunne håndtere patienter med lipothymi Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med lipothymi af følgende årsager: cardiovasculære cerebrale dehydrerings- metabolisk forstyrrelse medicinbivirkning forgiftning anæmi pludseligt opstået blødning funktionelle Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdelinger Færdighedslaboratorium Samlet vurdering Kunne iværksætte akut behandling (ilt, i.v. væske, Trendelenburg) 22

23 Lymfeknudesvulst # 56 Kunne håndtere patienter med lymfeknudesvulst Konkretiserede mål Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med lymfeknudesvulst pga.: infektionssygdomme (fx HIV, TB) maligne tilstande lymfom leucæmi metastaser Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering 23

24 Neurologiske symptomer # 57 Kunne håndtere patienter med neurologiske symptomer Konkretiserede mål Udfra gældende vejledninger kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med de hyppigst forekommende neurologiske sygdomme: Apoplexi og sequelae. Dissemineret Sclerose Amyotrofisk Lateral Sclerose Myastenia gravis Parkinsonisme Essentiel familiær tremor Muskeldystrofier Cerebral parese Følger efter polio Narcolepsi Demens Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdeling Samlet vurdering 24

25 Neurologiske anfaldsfænomener # 58 Kunne håndtere patienter med neurologiske anfaldsfænomener Konkretiserede mål Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med neurologiske anfaldsfænomener pga.: epilepsi intracranielle processer cerebrovasculære lidelser abstinens-tilstande funktionelle kramper feber metaboliske årsager Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdeling Samlet vurdering 25

26 Hud som sygdomsmarkør # 117 Kunne håndtere patienter med hudmanifestationer på baggrund af systemisk sygdom Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne udrede patienten og iværksætte behandling eller visitere tilstande, der kan give hudsymptomer pga.: Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog infektiøse sygdomme (virale/septiske) allergisk autoimmune manifestationer, anæmi Almen praksis Teoretisk kursus icterus Sygehus afdeling porfyri Fokuseret klinisk ophold i Kunne skelne de dermatologisk harmløse og speciallægepraksis forbigående hudmanifestatione r fra de udrednings- og behandlingskræve nde symptomer Samlet vurdering 26