Når opgaver skal flyttes
|
|
|
- Rebecca Møller
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland
2 Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne af sygeplejerskerne på din arbejdsplads, kan påvirke de processer, der skal til for at sikre en god og udviklende opgaveflytning. Vores hovedbudskab er, at for at opgaveflytning skal lykkes, må den foregå i en bevidst proces, hvor åben dialog mellem ledelse, sygeplejersker og andre faggrupper er i højsædet. Sygeplejens historie har talrige eksempler på opgaveflytning, hvor sygeplejersker har overtaget opgaver fra andre og samtidig tilført en ekstra kvalitet det sygeplejefaglige perspektiv. Det har samlet medvirke til at udvide service for borgere og udvide sygeplejefaget. Dansk Sygeplejeråd ønsker, at sygeplejerskers arbejdsliv skal være interessant og udviklende for den enkelte sygeplejerske og værdiskabende for den enkelte borger. Vores faggruppes vilje og evne til at skabe bevidst udvikling i sygeplejerskers arbejdsliv og i borgernes brug af sundhedsvæsenet er hele forudsætningen for, at vi også lykkes med vores interessevaretagelse i forhold til krav til bedre løn og arbejdsvilkår. Udfordringen er derfor ikke, om der skal ske opgaveflytning, men hvordan du som tillidsrepræsentant kan medvirke til at sikre, at den løbende proces sker på et bevidst og systematisk grundlag. Der kan være tale om en konkret udfordring med opgaveflytning initieret af sygeplejerskegruppen eller ledelsen. Opgaveflytning kan også tage udgangspunkt i en mere generel drøftelse og fastlæggelse af de principper, som I ønsker skal gælde i det daglige arbejde med at flytte opgaver mellem personer, faggrupper og sektorer. Din tjekliste For at sikre en systematisk og bevidst proces anbefaler DSR, Kreds Midtjylland følgende tjekliste for processen med opgaveflytning. Uanset I drøfter temaet generelt eller specifi kt anbefales, at jeres dialog og fastlæggelse af principper inddrager disse punkter: 1. Afgrænsning og beskrivelse 2. Åbenhed og drøftelse 3. Juridisk afklaring 4. Kvalitetssikring og kompetencevurdering 5. Værdisætning af nye funktioner I den forbindelse skal I være opmærksomme på, at der påhviler ledelsen og personalerepræsentanter i MEDudvalgene særlige forpligtigelser, når opgaveflytning får betydning for arbejds- og personaleforhold. Jf. rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse er der gensidig pligt til at informere om og drøfte alle forhold af betydning for arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Videre er det ligeledes jf. rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse muligt at aftale retningslinjer (medbestemmelse) for tilrettelæggelse af arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Særligt i forbindelse med opgaveflytning er det vigtigt at analysere de gældende retningslinjer på jeres arbejdsplads for at vurdere, om de fortsat er tilfredsstillende, eller det er nødvendigt at ændre disse. Afsættet i denne pjece er den situation, hvor sygeplejersker tilføres opgaver, men en tilsvarende proces bør overvejes ved afgivelse af opgaver. 2
3 Når opgaver skal flyttes Overalt i det danske sundhedsvæsen sker der opgaveflytning både mellem personer og faggrupper og på tværs af afdelinger og sektorer. Sygeplejersker har traditionelt overtaget (og afgivet) opgaver fra (og til) andre faggrupper. Det er bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), som sammen med autorisationsloven danner rammerne for uddelegering og opgaveflytning i relation til sygeplejerskers juridiske stilling. 1. Afgrænsning og beskrivelse På samme tid som behovet for sygepleje ændrer sig, øges også behovet for traditionel sygepleje. Sådan skriver professor DR. ED. Marit Kirkevold i Sygepleje og sygeplejerskens rolle i dagens og fremtidens sundhedsvæsen (DSR 2012). Så når vi på arbejdspladsen taler om, at opgaver skal flyttes fra en faggruppe til en anden, er det vigtigt, at vi kender vores udgangspunkt. Sygeplejersker skal være skarpe på, hvilke kompetencer vi har i forhold til den samlede opgavevaretagelse. At definere opgaverne er et vigtigt udgangspunkt, når vi bevidst skal definere, hvem der skal udføre hvilke opgaver i fremtiden. Det er vigtigt, fordi vi ofte som sygeplejersker er gode til at påtage os nye opgaver, men også ofte har svært ved at afgive opgaver til andre faggrupper. Bevidst opgaveflytning handler derfor også om, at vi er skarpe på, hvad vi som sygeplejersker er bedst til og ikke alene påtager os opgaver, men også vurderer hvilke opgaver, vi så ikke skal udføre. Som tillidsrepræsentant har du en vigtig opgave i, at opgaveflytningen beskrives, så det tydeligt fremgår, hvori ændringerne består. Bevidst opgaveflytning forudsætter, at I drøfter og beskriver, hvem opgaverne tilfalder i fremtiden, og hvordan de skal udføres. Beskrivelsen af opgaverne har også stor betydning, når det skal vurderes, hvilke ressourcer sygeplejerskernes faggruppe skal tildeles. For at få opgaven beskrevet klart og tydeligt bør du som tillidsrepræsentant medvirke til at følgende handlinger sættes i gang, før opgaveflytning kan praktiseres: at der nedsættes en gruppe, der skal beskrive opgaven. I sammensætningen af gruppen kan eksempelvis medtænkes en specialeansvarlig sygeplejerske, at det beskrives, hvem opgaverne skal udføres af, og hvordan, at vilkår for ny opgave beskrives, dvs. at der er udarbejdet instrukser og vejledninger i forhold til de konkrete opgaver, at niveau for opgavebeskrivelsen overvejes - altså om det er på niveau af klinisk retningslinje, forskning, evidens, efter Den Danske Kvalitetsmodel osv., at nødvendig opkvalificering, kompetenceudvikling og oplæring beskrives, at snitflader med andre samarbejdspartnere afklares, at evaluering, herunder succeskriterier, aftales, at der sker rolleafklaring mellem leder, MEDsystem, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og øvrige samarbejdsrelationer herunder andre tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter. 3
4 2. Åbenhed og drøftelse For at sikre en god og udviklende opgaveflytning er det vigtigt, at der i forberedelserne tages hensyn til kulturen i jeres område og de processer, der ved organisationsændringer udfolder sig i et personale. Ofte reagerer vi som sygeplejersker med entusiasme og villighed til at gribe den faglige udfordring, som ligger i nye opgaver. Men der er måske også sygeplejersker, som kan have nye perspektiver eller forslag til løsninger, som er eller kan opfattes som modstand mod forandring. Modstand mod forandring kan antage mange former, afhængig af om der er tale om bevidst eller ubevidst modstand, men under alle omstændigheder fører modstand mod forandring til et generelt forringet arbejdsmiljø og dermed dårligere vilkår for at implementere nye tiltag. Her spiller en åben dialog en afgørende rolle for at sikre den information og forståelse, der skal til i personalegruppen. For dig som tillidsrepræsentant betyder det, at du bør vurdere hvilke muligheder, du har for at sikre en åben dialog med din faglige ledelse, dine kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere. Det bør ske på MED-møder, på personalemøder og andre steder, hvor I drøfter arbejdets organisering og jeres faglighed. Det handler ikke kun om situationer, hvor ledelsen tager initiativ til opgaveflytning, men også situationer, hvor opgaveflytning udspringer af initiativ fra sygeplejerskegruppen. 3. Juridisk afklaring Beskrivelsen af hvem, der skal udføre opgaverne, og hvorvidt opgaverne er uddelegerede, er vigtig, således at delegerings- og kompetenceforholdene kan vurderes i juridisk forstand. Det er afgørende at have styr på, hvem der har ansvaret for selve opgaven, og hvordan den enkelte sygeplejerskes juridiske stilling er ved opgavens udførelse. Her er der forskel på, om der er tale om en generel delegering, som fastlægges af ledelsen i et område, som det sker på hospitaler, eller der er tale om lægeligt ordinerede opgaver til hjemmesygeplejen, hvor lægen ikke er en del af samme organisation som hjemmesygeplejersken. Hvis ansvarsforholdene er uklare, kan du som tillidsrepræsentant foreslå ledelsen at søge vejledning i Enbedslægeinstitutionen i forhold til autorisationsog delegeringsansvar. Når sygeplejersker får ret til at udføre handlinger, der ellers er forbeholdt læger, kan man udarbejde en rammeordination. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsnet (IKAS) defi nerer rammeordination således: Lægen overdrager til andre faggrupper at iværksætte behandling med udvalgte lægemidler til grupper af patienter med velbeskrevne sygdomme eller symptomer. Rammeordinationer er beskrevet utvetydigt i en instruks, som er opdateret og godkendt. Instruksen skal indeholde oplysninger om, hvad der kan ordineres, hvem der kan ordinere, og hvilke patienter /grupper der må ordineres til. 4
5 Som sygeplejersker skal I være meget opmærksomme på at have en rammeordination, inden I går i gang med at udføre lægeopgaver. Rammeordinationer kan både omhandle videregivelse/delegation i forhold til behandling af den enkelte patient eller behandling af en veldefi neret patientgruppe. Der skal være opfyldt en række krav, når læger delegerer lægelige opgaver til sygeplejersker. Dette er beskrevet i Bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp samt Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er at vide, hvad du som tillidsrepræsentant forventes at gøre, og hvad ledelsen har ansvaret for. Ledelsen har ansvaret for at der foreligger en funktionsbeskrivelse eller instruks i forbindelsen med delegation af opgaver, og at den indeholder tilstrækkelige informationer, at personalet er kvalifi ceret til at udføre opgaverne eller bliver kvalifi ceret til det, at personalet er instrueret og oplært i de relevante arbejdsopgaver, at føre relevant tilsyn med udførslen. Du bør som tillidsrepræsentant medvirke til, at følgende handlinger sættes i gang, før opgaveflytning kan praktiseres: at de omfattede sygeplejersker har den nødvendige viden og forståelse i forhold til eget ansvar og egne pligter, at der eventuelt sker juridisk afklaring via Embedslægeinstitutionen. 4. Kvalitetssikring og kompetencevurdering I henhold til autorisationsloven er den enkelte autoriserede sundhedsperson forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed herunder ved benyttelse af medhjælp m.m. Det indebærer, at den enkelte sygeplejerske er ansvarlig for selv at sige fra over for opgaver, som han eller hun ikke mener at kunne varetage på kvalifi ceret vis. Samtidig er det en faglig ledelsesopgave at sikre opkvalifi cering og kompetenceudvikling for de sygeplejersker, der overtager nye opgaver. Dialog og aftaler om behovet for efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i klinikken bør være en del af systematisk opgaveflytning. For den enkelte sygeplejerske vil det være naturligt, at emnet er en del af den årlige MUSsamtale, og for dig som tillidsrepræsentant er vejledning af dine kolleger et vigtigt punkt. Endvidere har du en opgave i at sikre emnet tages op med din faglige ledelse. Du bør som tillidsrepræsentant medvirke til, at følgende handlinger sættes i gang, før opgaveflytning kan praktiseres: Beskrivelse af den nødvendige sygeplejefaglige kompetence ved opgaveløsningen, kompetenceafklaring af sygeplejerskerne og vurdering af deres behov for opkvalifi cering samt nødvendige faglige ajourføring. 5
6 5. Værdisætning af nye funktioner Når sygeplejersker skal overtage opgaver, skal du som tillidsrepræsentant have fokus på flere opmærksomhedspunkter. Allerede i de indledende drøftelser omkring opgaveflytning bør der være en forhandling om lønmidler til de konkrete opgaveflytninger, idet der er en forventning om, at pengene flyttes til den nye opgaveløser. I forhandlingen skal opgaven værdisættes, så det er klart, hvordan den enkelte sygeplejerske skal honoreres for opgavevaretagelsen. I Dansk Sygeplejeråd har vi den holdning, at vilkårene ved nye opgaver og funktioner bør være kendte, før man tiltræder funktionerne. Derfor er det også vigtigt, at forhandlinger om værdisætningen af nye funktioner og opgaver er en del af din tjekliste som tillidsrepræsentant i det systematiske arbejde med opgaveflytning. I det konkrete arbejde med opgaveflytning bør du stå med argumenter for tildeling af løntillæg til de af dine kolleger, der deltager i opgaveflytningen. Du bør som tillidsrepræsentant medvirke til, at følgende handlinger sættes i gang, før opgaveflytning kan praktiseres: Tage initiativ til drøftelse af funktionsløn eller kvalifikationsløn tidligt i forløbet - herunder at vurdere om det er en opgave, som eventuelt bør give anledning til en lønforhandling. 6
7 Referencer Når opgaveglidning bliver til opgaveflytning, Sygeplejersken nr Sygepleje og sygeplejerskens rolle i dagens og fremtidens sundhedsvæsen, DSR 2012 Sæt kursen for fremtidens sygepleje, DSR 2009 Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker, DSR 2013 Principper vedr. opgaveflytning i Region Midtjylland, RMU 2010 Strategi for lokal løndannelse, DSR, Kreds Midtjylland 2011 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) BEK 1219 af 11/ , Sundhedsstyrelsen Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Lovbekendtgørelsen kan findes på MEDaftalen. Både regioner og kommuner har indgået deres egne MED-aftaler med personaleorganisationerne inden for de centralt aftalte rammeaftaler. Rammeaftalen for det regionale henholdsvis det kommunale område kan findes på Det kan også anbefales at søge viden og inspiration på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside under TR-kompasset og på en hjemmeside, der drives af Danske Regioner og en række faglige organisationer bl.a. Dansk Sygeplejeråd. Medicinsk Teknologivurdering (MTV). Der kan søges viden og inspiration på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om teknologivurdering på følgende internetadresse medicinsk-teknologivurdering-mtv Den Danske Kvalitets Model (DDMK). Det er IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, som koordinerer udviklingen af DDKM. Der kan søges viden og inspiration på 7
8 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 2014 Telefon Marienlystvej Silkeborg Stationsvej 8a 7500 Holstebro Mindegade Aarhus C Oplag: Tryk: Form & Farve, Juelsminde
Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?
Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL
DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Agenda Sundhedsfaglig virksomhed Hvad er en sundhedsindsats? Delegering af indsatser efter Sundhedsloven Krav til
Vejledninger / Instrukser
Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation
Instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ad hoc arbejdsgruppe
Delegering af sygeplejerskeopgaver hvis ansvar? Maj 2014 Jurist og forfatter Anna Murphy
Delegering af sygeplejerskeopgaver hvis ansvar? Maj 2014 Jurist og forfatter Anna Murphy Autorisation Autorisationslovens 54 Uddannelse som sygeplejerske giver autorisation Autorisation indebærer en beskyttet
Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL
Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Sundhedsfaglig virksomhed Opgaver der er forbeholdt læger, kan med få undtagelser delegeres til andre personer.
Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis
Ledelsens værktøjskasse Fra jura til praksis Hvad er værktøjskassen? Værktøjskassen er et redskab til, hvordan der kan arbejdes med delegation i praksis. Værktøjskassen består bl.a. af en række reflekterende
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet
Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet, Kreds Midtjylland Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal ses i sammenhæng med Dansk
Samsø Kommune. Instruks for delegation og videredelegering
Samsø Kommune Instruks for delegation og Sundhedsfaglige instrukser for autoriserede sundhedspersoner, ledere og medarbejdere i hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og på plejehjem i Samsø Kommune. Formål At
Medlemsmøde - Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?
Medlemsmøde - Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Karen Marie Dencker Oversygeplejerske, cand.scient.san. 23.05.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitutionen
Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Sundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012. Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen
Sundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012 Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen Kommunale ydelser Den sociale vinkel: Ifølge hviken lovgivning er ydelsen givet?
DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE. kend ansvarsforholdene som medicinstuderende
DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE kend ansvarsforholdene som medicinstuderende VIKAR FOR LÆGE Når du som medicinstuderende arbejder som vikar for en læge, er det vigtig, at du er opmærksom på, hvordan
DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver
FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt
Lokal lønstrategi for nordjyske sygeplejersker og radiografer
Lokal lønstrategi for nordjyske sygeplejersker og radiografer 2018-2021 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV Tlf. 4695 4850 [email protected] - www.dsr.dk/nordjylland
Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014
Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter
Lokal instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation
Lokal instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Forstander, viceforstander,
k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m
kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering
Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Strategi og handleplan
Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal
KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.
IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N
IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N FOAs kommentarer til høringen af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel på standardpakkerne på sygepleje og træning Akkrediteringsstandarder
E-læringskursus i Medicinhåndtering for sygeplejestuderende på OUH, RSD
E-læringskursus i Medicinhåndtering for sygeplejestuderende på OUH, RSD 21-11-2016 1 E-læringskursus i Medicinhåndtering for sygeplejestuderende på OUH, RSD - Et tjek af forudsætninger: Hvem kender ikke
Struer Kommune Lønpolitik
Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og
Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
FOA - Fag og Arbejde vil meget gerne benytte muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte vejledning.
Sundhedsstyrelsen Att. Anne Mette Dons Islands Brygge 67 2300 København S Høringssvar vedr. Udkast til vejledning om autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp til udførelse af forbeholdt sundhedsfaglig
Et stærkt fag i udvikling
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD
INMEDICINHÅNDTERING OG ANDRE SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD DSÆT EMNE SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD KL`s Handicap og Psykiatrikonference session 8 v/ Chefkonsulenterne
Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning tirsdag d. 5. februar 2019 UCL, Vejle torsdag d. 7. februar 2019 Bispebjerg hospital
Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning tirsdag d. 5. februar 2019 UCL, Vejle torsdag d. 7. februar 2019 Bispebjerg hospital Socialrådgiver Helle Gates [email protected] Klinisk sygeplejespecialist
Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4
Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Hvorfor faget KKD Vi arbejder med KKD fordi: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation
Slagelse Lærerkreds pixi-udgave af. Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune
Slagelse Lærerkreds pixi-udgave af Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune Aftalen er gældende for medarbejdere i Slagelse Kommune. 2 Formål stk. 1 Formålet med en lokalaftale er gennem samarbejde mellem
Stillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest
Stillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest Navn: Afdeling Regionspsykiatrien Vest Afsnit Stilling Oversygeplejerske Organisatorisk placering Oversygeplejersken
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker
Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd
Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere
Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:
Livsfasepolitik Region Midtjylland
Livsfasepolitik Region Midtjylland Vedtaget af Regions-MEDudvalget, februar 2010 Uddrag fra Region Midtjyllands personalepolitik: Region Midtjylland er en mangfoldig og rummelig arbejdsplads Mangfoldighed
OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE
DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:
Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed)
VEJ nr 115 af 11/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.
Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1)
Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk Råd 27. marts 2015 For referat: Dato for udarbejdelse: Gurli Petersen 24. april 2015 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart
Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø
FÆLLES MÅL LEDER TR AMiR DSR ARBEJDS- MILJØ GOD LEDELSE FAG- LIGHED Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Indhold. MED i Tønder Kommune
Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg
Ledelsens værktøjskasse
1 Præsentation af Ledelsens værktøjskasse Hvordan håndterer ledelsen delegation? KL- konference 10. november 2014 om delegation og kommunal praksis på området V/ Pernille Bechlund, Susanne Sejr og Margrete
Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide
Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide Afdækning af sammenhænge mellem Faglig forsvarlighed og arbejdsmiljøet En spørgeguide til brug for FTR, TR, AMiR og faglige konsulenter Muligheden for at yde en faglig
Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse
Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt
Medarbejderrepræsentantvilkår.
BILAG 4 Medarbejderrepræsentantvilkår. Når medbestemmelse og medindflydelse skal være reel, vedkommende og i praksis bidrage konstruktivt til velfungerende arbejdspladser, er det en forudsætning, at medarbejdernes
1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område
Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret
Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant
Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillingsbetegnelse Fællestillidsrepræsentant Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Region Midtjylland, Hospitalsenheden
Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital
Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er
Juridiske aspekter ved telemedicin. Alice Stærdahl Andersen Jurist, OUH
Juridiske aspekter ved telemedicin Alice Stærdahl Andersen Jurist, OUH De næste 15 minutter: MAST-MODELLEN trin 1 overordnet lovgivning MAST-MODELLEN trin 2 det konkrete projekt: Hvem er aktørerne? Hvilke
Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering
Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og
Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune
Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri
VEJLEDNING. Vejledning i delegation og opgaveoverdragelse
Vejledning i delegation og opgaveoverdragelse Vejledning i delegation og opgaveoverdragelse Indledning... 3 Hvorfor skal man kende denne vejledning... 3 Ansvarsfordeling... 3 Hvem skal kende vejledningen?...
Arbejdsmiljø politik og drøftelse
Arbejdsmiljø politik og drøftelse Camilla Skytte Behrendsen og Niels Jørgen Rønje HR Personaleudvikling Arbejdsmiljø og trivsel team 23.feb. 2016 Arbejdsmiljø og trivsel team, der bl.a. arbejder med at
FAGLIG FORSVARLIGHED
FAGLIG FORSVARLIGHED Faglig forsvarlighed Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-179 Copyright Dansk Sygeplejeråd
Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Kliniske ekspertsygeplejersker
Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?
Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik
Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET
EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers
Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet
Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der i sammenhæng
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne
Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne 1. Baggrund I sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen fremgår det, at kommuner og region skal indgå en aftale
personlig pleje og delegerede sygeplejeydelser Tillæg til Kvalitetskrav til private leverandører af
Kvalitetskrav til private leverandører af personlig pleje og delegerede sygeplejeydelser Tillæg til Kvalitetskrav til private leverandører af personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp, madservice September
Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område
Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover
SYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Sygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune
Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere
