Love på Jesu tid. Ugens vers

Transkript

1 1 Love på Jesu tid TIL SABBATTEN 5. APRIL 2014 Ugens vers Introdutktion For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. (Rom 2,14). I de fleste samfund gælder der flere love på samme tid. Det kan være generelle love, som gælder for alle, samtidigt med at der er lokale love, som fx gælder i en kommune, men ikke i andre. Når en person på Det Nye Testamentes tid brugte det almindelige ord for lov (nomos på græsk, lex på latin og Torah på hebraisk), kunne vedkommende henvise til mange forskellige love. Ofte ville sammenhængen i samtalen være den eneste indikation af, hvilken bestemt lov der var tale om. Under vores studium i dette kvartal vil vi derfor altid være nødt til at se på sammenhængen for bedst at kunne forstå, hvilken lov der omtales. Denne uges studium undersøger forskellige love, som gjaldt i samfundet på Jesu og den første kirkes tid. Vi vil betragte disse forskellige love, men kun for at hjælpe os til at få et grundlag for studiet af den lov, som er centrum for dette kvartals studium, nemlig Guds morallov, de ti bud. Ugens tekster Luk 2,1-5 Hebr 10,28 5 Mos 17,2-6 3 Mos 1,1-9 Luk 14,1-6 Jak 2,8-12 6

2 SØNDAG 30. MARTS 2014 Romersk lov Læs Luk 2,1-5 Hvad kan vi lære af den måde, hvorpå disse to trofaste disciple samarbejdede med de politiske omgivelser, de levede i? Lige fra begyndelsen af den romerske republik havde man set betydningen af nedskrevne love for et samfunds styre. Systemet med forfatningsmæssige love, som blev grundlagt af romerne, er stadig væk grundvolden for retssystemet i mange af nutidens demokratiske samfund. Rom tillod i stort omfang deres vasalstater at bevare deres egne skikke, men man forlangte, at alle indbyggere skulle adlyde imperiets og senatets love. Dette indbefattede også Josef og Maria. Romersk lov beskæftigede sig med samfundets orden. Derfor behandlede de ikke kun områder, der havde med styreform at gøre, men også social adfærd. I tillæg til at aftale fremgangsmåden for at vælge folk til offentlige embeder, tog romersk lov sig også af ting som ægteskabsbrud og forholdet mellem herre og slave. Mange af de sociale regler ligner dem, vi finder i samfundet i Det Gamle Testamente og andre kulturer. Alle forsøg på at forstå den kultur, som Det Nye Testamentes bøger blev skrevet i, er nødt til at tage hensyn til det faktum, at det romerske imperium udgjorde den politiske baggrund for Jesu og den første kristne kirkes verden. Meget i Det Nye Testamente, fra Jesu død til Paulus fængsling, giver bedre mening for os, når vi forstår så meget som muligt af omgivelserne på deres tid. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at være ekspert i Romerrigets historie for at forstå det, som er nødvendigt for at blive frelst. Men historisk kundskab kan være til stor hjælp for os for at forstå de bibelske tekster. Til at tænke over På trods af Guds fantastiske medvirken i Marias svangerskab og hans tydelige ledelse var disse to mennesker stadig væk lydige imod landets love, som krævede, at de skulle forlade deres hjem, selv om Maria var højgravid. Ville det ikke under disse specielle omstændigheder have været bedre at blive hjemme? Hvad kan deres handling sige os om, hvordan vi bør forholde os til civil lovgivning? (Tænk over, hvor let det ville have været for dem at finde grunde til ikke at adlyde.) 7

3 MANDAG 31. MARTS 2014 Moseloven den civile del Selv om jøderne på Jesu tid var underlagt romersk herredømme, havde de ret til at bestemme i de sager, som specielt havde med deres skikke og religion at gøre (se ApG 18,15). Den lovgivende forsamling, som var ansvarlig for at administrere jødisk lov, var Rådet (Joh 11,47; ApG 5,27). Rådet bestod af 71 mænd, som var udvalgt blandt præsterne, de ældste og rabbinerne, og ypperstepræsten var deres leder. Det fungerede som en slags højesteret, som tog sig af jødiske skikke, traditioner og love. Jødisk samfundsret var baseret på de civile regler, som vi finder i de fem Mosebøger. Disse love omtales som Moseloven, fordi Moses var forfatter af de fem første bøger i Bibelen. Da Gud oprindeligt gav disse love til Moses, forestillede han sig en nation, hvor Gud var den øverste, og hvor folket ville gennemføre hans love. Men på Jesu tid var jøderne altså underlagt romersk lov, men havde tilladelse til at bruge Moseloven til at afgøre interne religiøse skikke. Her var Rådets arbejde specielt betydningsfuldt. I Det Nye Testamente finder vi flere eksempler på civile sager, hvor Moseloven anvendes eller hentydes til. Jødiske mænd skulle stadig væk betale en halv sekel i tempelskat (Matt 17,24-27; 2 Mos 30,13); skilsmisser blev stadig væk styret af Moselovens retningslinjer (Matt 19,7; 5 Mos 24,1-4); folket fulgte fremdeles loven om, at en enke skulle gifte sig med sin svoger (Matt 22,24; 5 Mos 25,5); drenge blev endnu omskåret på den ottende dag (Joh 7,23; 3 Mos 12,3); og ægteskabsbrydere skulle straffes med stening (Joh 8,5; 5 Mos 22,23-24). Matt 26,59-61 Hebr 10,28 5 Mos 17,2-6 Til at tænke over Hvilket vigtigt princip finder vi her? Hvad fortæller dette os om Bibelens opfattelse af ret og retfærdighed? Læs nogle af de civile love, som findes i de første bøger i Bibelen. Nogle af disse love synes mærkelige for os. (Se fx 5 Mos 21.) Når vi tænker over, hvem der gav disse love, hvad bør dette fortælle os om, at vi må lære at stole på Gud i alt, især i de ting, vi ikke helt forstår? 8

4 TIRSDAG 1. APRIL 2014 Moseloven den ceremonielle del 3 Mos 1,1-9; 2,14-16; 5,11-13 Hvad henviser disse love til? Hvad var deres hensigt? Hvilke vigtige sandheder skulle de lære folket? Ved siden af de civile love i det gamle Israel var der også, hvad vi ofte kalder ceremoniloven. Denne lov havde med helligdommen og tjenesten deri at gøre, og var selvfølgelig ment som en undervisning for Israels børn om frelsesplanen og den kommende Messias. Teksterne for i dag omtaler to gange, at der ville skaffes soning gennem disse ceremonier. Disse love er i sig selv en slags miniprofetier om Kristus og hans sonende offer for sit folks synder. Ceremoniloven blev givet af Kristus. Selv efter at den var ophørt, fremstillede Paulus lovens sande position og betydning for jøderne. Han forklarer også dens plads i forløsningsplanen og dens forbindelse med Kristi gerning. Den store apostel erklærer, at denne lov er herlig og fortjener en guddommelige ophavsmand. Den højtidelige tjeneste i helligdommen var et forbillede på de store sandheder, der skulle åbenbares i efterfølgende slægtled... Sådan blev troen gennem århundreders mørke og frafald holdt levende i menneskers hjerte, indtil den lovede Messias kom. (Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 367.) Selv om det var oprettet af Kristus, var det ceremonielle system kun ment som et billede, et symbol på en fremtidig virkelighed Jesu komme og hans død og ypperstepræstelige tjeneste. Da hans gerning her på jorden var fuldendt, var der ikke længere brug for dette gamle system med dets ofringer, ritualer og fester (se Hebr 9,9-12). Selv om vi ikke længere overholder ceremoniloven i dag, kan vi ved at studere den opnå større indsigt i frelsesplanen. Til at tænke over Centralt i helligdomstjenesten var ofringen af dyr, som pegede frem imod Jesu død. Tænk over, hvad det betyder, at vores frelse kun kunne opnås gennem hans stedfortrædende død for os. Hvad bør dette fortælle os om, hvor meget synden koster? 9

5 ONSDAG 2. APRIL 2014 Rabbinsk lov I tillæg til Moseloven var jøderne på Jesu tid også kendt med rabbinernes lov. Rabbinerne var farisæernes akademiske gren, og de havde påtaget sig det ansvar at sørge for, at Moseloven vedblev med at være relevant for folket. Rabbinerne talte 613 love i de fem Mosebøger, inkl. 39, som havde med sabbatten at gøre; og de brugte disse love som grundlag for deres lovgivning. De supplerede disse skrevne love med mundtlige love, som bestod af ledende rabbineres fortolkninger. Mundtlige love omtales som halakah, som betyder at gå. Rabbinerne følte, at hvis folket efterlevede deres mange halakoth (flertal af halakah), ville de gå på de 613 hovedloves vej. Selv om disse rabbinske halakoth oprindeligt var mundtlige love, blev de samlet og nedskrevet i bogform. Nogle af fortolkningerne fra Jesu tid har overlevet i de kommentarer, der kendes som Midrash, mens andre er nedskrevet i en lovsamling kaldt Mishnah. Mange religiøse jøder ned i gennem tiderne og også i dag forsøger nøje at efterleve disse love. Luk 14,1-6 Joh, kap 9 Jesus blev anklaget for at bryde sabbatsbudet ved at helbrede på sabbatten; men hvor i Det Gamle Testamente kan du finde en tekst, som siger, at det er en synd at helbrede på sabbatsdagen? Hvordan hjælper svaret os til at forstå nogle af de problemer, som Jesus mødte? Og hvilke lærdomme kan vi trække frem fra disse hændelser, som kan sikre, at vi ikke gentager lignende fejl i vores forsøg på trofast at gå på Herrens vej? Selv om det er let fra vores perspektiv i dag at håne mange af disse mundtlige love, især dem, som blev brugt imod Jesus, ligger fejlen mere i ledernes holdning end i lovene selv. Selv om halakoth blev efterlevet meget legalistisk, var hensigten med dem faktisk meget åndelig og skulle tilføre et åndeligt element til de mest dagligdags gerninger og give dem en religiøs betydning. Til at tænke over Hvordan kan vi lære at give selv de mest dagligdags opgaver en religiøs betydning? 10

6 TORSDAG 3. APRIL 2014 Moralloven Til trods for den store indflydelse, som romersk lov, Moseloven og de rabbinske love havde på de jøders liv, som levede i Israel i det første århundrede, fulgte mange den jødiske religion uden for Palæstina. Ja, til og med uden for Romerrigets grænser. Ikke alle disse love spillede derfor nogen væsentlig rolle i deres liv. Men enhver, som bekendte sig til at tro på Israels Gud, skulle overholde de ti bud. De ti bud giver Israel en moralsk ramme for at overholde dem. Det billede, som Bibelen benytter for at udtrykke dette, er pagt. Selv om dette billede er hentet fra international lov, er det forkert at opfatte budene kun som et sammendrag af Israels forpligtelser over for Gud... Israels lydighed mod budene var ikke så meget et spørgsmål om underkastelse under den guddommelige vilje, som det var et svar på kærlighed. (Leslie J. Hoppe, Eerdmans Dictionary of the Bible, Ten Commandments, s. 1285). De ti bud overgik ethvert lovsystem kendt af jøderne på Jesu tid. Selv farisæerne, som i detaljer havde lært de 613 Moselove udenad, anerkendte de ti buds betydning. Den del af Mishnah, som kaldes Tamid (5,1) indeholder en rabbinsk befaling om at sige de ti bud udenad hver dag. Man mente, at alle andre love var indeholdt i de ti bud. Den jødiske filosof Filo, som var samtidig med Jesus, skrev faktisk en hel bog om de ti buds centrale stilling blandt al bibelsk lovgivning. Matt 19,16-19 Rom 13,8-10 Jak 2,8-12 Til at tænke over Hvad fortæller disse vers om, hvilken central rolle de ti bud havde i de menneskers liv, som fulgte Jesus? Ligesom deres jødiske brødre anerkendte Det Nye Testamentes forfattere de ti buds hensigt med Guds folk. Selv om nogle af dette kvartals bibelstudier vil diskutere den måde, hvorpå Jesus forholdt sig til andre lovsystemer på hans tid, vil hovedvægten ligge på hans forhold til de ti bud, som ofte betegnes som moralloven. 11

7 FREDAG 4. APRIL 2014 Læs Ellen White Testimonies for the Church, 1. bind, At aflægge ed, s Hvis Adam ikke havde overtrådt Guds lov, ville ceremoniloven aldrig være blevet oprettet. Evangeliets gode nyhed blev først givet til Adam i udtalelsen om, at kvindens sæd skulle knuse slangens hoved; og det blev videregivet fra generation til generation via Noa, Abraham og Moses. Kundskaben om Guds lov og frelsesplanen blev givet til Adam og Eva af Kristus selv. De bevarede med stor omhu den vigtige lektie og fortalte den videre til deres børn og børnebørn. På denne måde blev kendskabet til Guds lov bevaret. (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 230). Spørgsmål til drøftelse 1. Længe før Moses nedskrev de love, som skulle styre Israel, havde egypterne og babylonierne samfundsmæssige lovsystemer, som i mange tilfælde lignede Guds love. Selv ateistiske samfund har love, som beskytter folk og ejendom. Men love er ofte baseret på moralske opfattelser; dvs. love bør opmuntre folk til at afstå fra visse former for ondskab og udøve visse former for godhed. Men hvorfra får de forskellige samfund deres opfattelse af godt og ondt? 2. Hvilken indflydelse har hele ideen om godt og ondt på spørgsmålet om Guds eksistens? Eller sagt anderledes: hvis Gud ikke findes, hvor kommer så ideen om godt og ondt fra? Hvor er det eneste sted, den kan komme fra, hvis der ikke er nogen gud? 3. Vi bruger ofte ideen om lov på forskellige måder. Vi taler om tyngdeloven, om international lov, landets lov og skattelov. Hvad har alle disse love til fælles? Og hvordan er de forskellige? Hvad er de eventuelle følger af at overtræde disse love? Kan man overtræde tyngdeloven? Hvordan hjælper lovgivningens principper dig til at forstå hensigten med de ti bud i forhold til de troendes liv? 4. Gå tilbage til onsdagens lektie og tal sammen i klassen om, hvordan vi som en kirke har brug for at være på vagt for ikke at begå de samme fejl som lederne på Jesu tid ved at lægge byrder til loven, som aldrig var tænkt. 12

8 DIALOG TIL SABBATTEN 5. APRIL 2014 Aktiviteter og dialog Indledning til kvartalets aktiviteter Regelmæssige ideer, som kan forberedes i løbet af kvartalet: Indsaml spørgsmål til specifikke bibeltekster; inviter en gæst, en ekspert på besøg en sabbat til at besvare nogle af spørgsmålene, eller lad en eller flere af klassens medlemmer undersøge teksten mere grundigt. Lektiens emne er de bibelske love. Måske kan klassen en sabbat have besøg af en person, der har særlig indsigt i aspekter af dansk lovgivning og kan give eksempler til sammenligning. Brug Salmebogen og dens skriftindeks til at finde sange, der omhandler eller anvender emnerne. Den Danske Salmebog indeholder yderligere sange om Guds lov. Det kan være interessant at læse/synge nogle af disse sange og evt. få en salmekender til at uddybe ved at fortælle om baggrunden for sangen. Glem ikke at indsamle bedemner fra klassens medlemmer og at bede sammen. Guds Ord I tekster som 5 Mos 4,13-14 og Neh 9,13-14 skelnes der tydeligt mellem de ti bud og alle øvrige love givet ved Sinaj. De øvrige love gjaldt for det land, israelitterne skulle bo i under Guds styre, teokratiet; men de ti bud gjaldt overalt. Hvilke træk ved beretningen om tilblivelsen af de ti bud viser forskellen mellem de ti bud og alle de øvrige bud? Ord og udtryk Lektierne anvender adskillige udtryk fra jødedommen. Herunder finder du en kort ordforklaring over en række udtryk, der har betydning for kvartalets emne. Mishna, skriftlig samling af den mundtlige overlevering, afsluttet omkring år 200 e.kr., hovedbestanddelen af talmud. Talmud (det, som læres), den rabbinske autoritative lovgivning i jødedommen, afsluttet i løbet af det fjerde århundrede. Indeholder mishna og udvidede kommentarer til mishnaen kaldt gemara. Jødiske lærde i både Palæstina og Mesopotamien (Babylon) samlede talmud, den babyloniske er den længste. Midrash, et navn for en bestemt type fortolkninger af bibelske tekster, udbredt på Jesu og den første menigheds tid. 13

9 DIALOG TIL SABBATTEN 5. APRIL 2014 Halaka, kommer af det hebraiske og aramæiske ord for gå og beskriver leveregler at leve er at gå, at være på vandring. Haggada, betyder fortælling og anvendes om de historier eller illustrationer, som rabbinere brugte sammen med en halaka for at illustrere, hvorfor man skulle følge den pågældende regel. Jesu lignelser ville fx have været opfattet som sådanne illustrationer. Forstå det bedre For at undgå en forkert anvendelse af de bibelske tekster om loven er det klogt at indse vores uvidenhed. Når det gælder de specifikke love samlet i Moseloven, er der ganske enkelt mange love, hvor vi ikke kan vide os sikre på den præcise historiske baggrund. Vores historiske kilder til sådanne love og til det samfund, hvori de gjaldt, er yderst begrænsede. Forskere sammenligner ofte med Hamurabis lovsamling. Hamurabi var en babylonisk hersker, som omkring år 1700 f.kr. samlede en række tidligere love i et kompleks, som vi kender godt. Disse love giver os et sammenligningsgrundlag med Moseloven; men det er værd at huske, at Mesopotamien og Kana an/israel var to forskelligt opbyggede samfund, og at der er adskillige århundreder imellem Hamurabi og Moseloven. Fra de kanaanæiske områder har vi ikke nogen historisk kilde til sådanne love i århundreder før eller efter Moses. Forsigtighed i anvendelsen er derfor et tegn på visdom, og lovens evigtgyldige moralske principper er forståelige for alle, også selv om der er specifikke love fra datiden, som vi ikke helt forstår. Noter 14

10 NOTER Missionsberetningerne for 2. kvartal 2014, var desværre ikke klar fra Generalkonferencen ved redaktionens afslutning. Find missionsberetningerne på adventist.dk (i bunden af siden under genveje > Bibelstudium) eller benyt de eftersendte tryk, som hver menighed modtager, så snart de er klar. 15