Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion
|
|
- Erik Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Marie Louise Bønnelykke & Tine Engberg Damsgaard C A N C E R 187 Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion Hvad siger litteraturen om prognose før og efter den kirurgiske behandling? Sentinel node er betegnelse for de første lymfeknuder, der modtager lymfen fra det hudområde, hvor det maligne melanom sidder. Dissektion af sentinel node indgår her som et vigtigt redskab til stadieinddeling af patienter med henblik på eventuel adjuverende behandling og til en generel vurdering af prognose. Stadieinddelingen er baseret på faktorer ved primærtumor og ved regional lymfeknudestatus. Prognosen forværres med stigende tumortykkelse, ulceration af overfladen, høj invasionsgrad og påviste regionale metastaser. BIOGRAFI: Marie Louise Bønnelykke er stud.med. på Aarhus Universitet og Tine Engberg Damsgaard afdelingslæge, ph.d. på Plastikkirurgisk afdeling Z på Århus Sygehus. MARIE LOUISE BØNNELYKKES ADRESSE: Dr. Margrethes vej 21, 2. tv., 8200 Århus N. louiseogthomas@webspeed.dk Incidensen af kutant malignt melanom har i Danmark, som i resten af den vestlige verden, været kraftigt stigende. I Danmark er antal nye tilfælde per år steget fra omkring 60 tilfælde til omkring i løbet af de sidste 50 år. Antal nye tilfælde per år er hos mænd 461 og hos kvinder 552 ( tal fra 2002). Sygdommen er således blevet et større kvantitativt problem, og det er derfor vigtigt at finde en optimal kirurgisk og onkologisk behandling. I takt med den stigende incidens er der i de seneste årtier ligeledes blevet sat mere fokus på sygdommen i medierne og i befolkningen som helhed. Der vil derfor være flere patienter, der søger egen læge med henblik på en vurdering af modermærker. Hvordan er den videre kirurgiske behandling i Danmark, efter patienten er henvist til plastikkirurgisk afdeling på mistanke om malignt melanom, og hvilke kliniske faktorer spiller en rolle for overlevelsen? Hvordan er prognosen for patienter, der har undergået kirurgisk behandling for malignt melanom? Hvilke prognostiske faktorer ved primærtumor har sammenhæng med den lymfogene spredning (mikrometastaser), og hvordan er prognosen for patienter med og uden metastaser? Har udførelsen af sentinel node-dissektion og efterfølgende glandelrømning en reel effekt på patienternes overlevelse? I det følgende vil forskellige aspekter omkring disse spørgsmål drøftes ud fra den tilgængelige litteratur. Med hensyn til be-
2 188 Tumortykkelse Lokalisation Excisionsmargin < 1,0 mm 1,0 cm 1,0 2,0 mm 2,0 cm > 2,0 mm truncus, overarm eller lår 4,0 cm hoved, hals, underarm, 2,0 cm håndryg, håndflade, crus, fodryg eller fodsål Tumortykkelse over 1,0 mm Tumortykkelse under 1,0 mm med tilhørende ulceration eller invasionsgrad IV til V Hvor tykkelsesmåling ikke er mulig Tabel 1. Excisionsmarginer efter lokalisation af tumor og tumortykkelsen. Fig. 1. Indikation for sentinel node-dissektion. handlingsstrategier og retningslinjer refereres til Dansk Melanom Gruppes (DMG) protokol. Litteraturen er gennemgået kritisk både med hensyn evidensniveau og validitet. Således er videnskabelige artikler med evidensniveau enten fra to store prospektive eller flere store retrospektive undersøgelser inkluderet i denne gennemgang. Kirurgisk behandling af malignt melanom I Danmark består den kirurgiske behandling af kutant malignt melanom i excision af tumor og re-excision med en sikkerhedsmargin ved et positivt patologi svar, samt eventuel sentinel node-dissektion. Excisionsmarginer fastlægges ud fra tumortykkelsen. For tumorer over 2,0 mm afhænger excisionsmarginen yderligere af lokalisation af tumor (Tabel 1). Indikationer for videre kirurgisk behandling med sentinel node-dissektion er i henhold til Dansk Melanom Gruppes retningslinjer (2003) som beskrevet i Fig. 1. Sentinel node (på dansk skildvagtlymfeknuden) defineres som den eller de første lymfeknuder, der modtager lymfen fra det hudområde, hvor det maligne melanom sad. Lymfeknuden (-erne) kan lokaliseres præoperativt ved hjælp af lymfoscintigrafi. En radioaktiv tracer injiceres svarende til cicatricen, hvor den diagnostiske excisionsbiopsi blev foretaget. Peroperativt kan den/de sentinelle nodes, der indeholder det radioaktive stof, lokaliseres ved hjælp af en gammaprobe (Fig. 2). Til yderligere identifikation af sentinel node injiceres Pantent Blue V intradermalt lige ved cicatricen, hvor det maligne melanom sad, og farvestoffet transporteres med lymfestrømmen til den/de sentinelle nodes. Den/de lymfeknuder, der lader kraftigst op radioaktivt og/eller er blåfarvede, fjernes. De eksstirperede lymfeknuder sendes herefter til histologisk undersøgelse med henblik på påvisning af mikrometastaser. Den videre kirurgiske behandling afhænger af, om der påvises mikrometastaser i sentinel node. Såfremt disse påvises, udføres total glandelrømning af den/de pågældende lymfeknuderegioner. Hvis der ikke findes mikrometastaser i sentinel node, udføres ikke yderligere kirurgi. Der kan dog gives
3 189 Fig. 2. Lokalisation af sentinel node ved hjælp af en gammaprobe. Den lymfeknude, der radioaktivt lader op, er fjernet. eksperimentel onkologisk behandling i protokol til patienter med melanomer med Breslows tykkelse mellem 1,5 og 4,0 cm (1). Oprindelse og hypotesen bag sentinel node-dissektion Visse steder i USA udførte man i 1970 erne og frem til midt i 1990 erne bred excision af primærtumor samt profylaktisk regional glandelrømning ved patienter både med og uden klinisk erkendelige lymfeknudemetastaser. Opgørelse af disse studier viser, at 6 22% af patienter uden palpable glandelmetastaser har okkulte metastaser ved profylaktisk glandelrømning (2, 3). Disse undersøgelser gav således vigtig prognostisk information for denne gruppe, idet patienter med regional spredning har en dårligere prognose end patienter uden (4). I de samme studier blev det vist, at udførelse af glandelrømning kan have markante komplikationer, primært i form af lymfødem, og behandlingen kunne derfor ikke forsvares, idet 78 94% af patienterne i disse studier ikke havde lymfeknudemetastaser og dermed undergik glandelrømning unødigt (2, 3). På denne baggrund udviklede og beskrev Morton et al i 1992 for første gang sentinel node-dissektion i behandlingen af kutant malignt melanom. Metoden er blevet udbredt og anerkendt i store dele af verden og indgår som beskrevet også i den kirurgiske behandling af kutant malignt melanom i Danmark. Sentinel node-dissektion er mindre invasiv end total glandelrømning og baseret på hypotesen, at maligne celler fra primærtumor først dræneres til sentinel node. Derefter spredes de maligne celler til de øvrige lymfeknuder i regionen, inden de spredes til det systemiske kredsløb. Hvis en histopatologisk undersøgelse af sentinel node ikke påviser metastaser, betyder dette ud fra hypotesen at sygdommen ikke har metastaseret, og patienten betragtes som helbredt. En sentinel node med mikrometastaser derimod indikerer regional spredning, og den videre kirurgiske behandling består af total regional glandelrømning med henblik på at skabe regional lymfeknudekontrol.
4 190 Tabel 2. Hyppigheden af mikrometastaser inddelt efter tumortykkelse. Tumortykkelse Hyppighed af mikrometastaser 1,0 mm 5 8% 1,1 2,0 mm 15 18% 2,1 4,0 mm 26 35% >4,0 mm 52 63% Sensitivitet og specificitet af sentinel node-undersøgelsen For at vurdere en behandling er sensitivitet og specificitet vigtige elementer. Sensitiviteten er et estimat af sandsynligheden for at være test-positiv, givet der er mikrometastaser. Sensitiviteten af sentinel node-undersøgelsen er defineret som de patienter, der får recidiv i den samme lymfeknuderegion, hvor der først blev fundet en eller flere sentinelle nodes uden mikrometastaser, uafhængig af om der på samme tid er lokal eller systemisk spredning (5 7). Specificiteten af metoden er i de gennemgåede artikler god (op mod 100%), mens sensitiviteten derimod varierer mellem 81 og 90%. De falsk negative resultater kan bunde i flere ting. En optimal kirurgisk identifikationsteknik, hvor den/de korrekte sentinel node/s identificeres, er væsentlig. Til den videre patologiske undersøgelse er en optimal teknik til identifikation af mikrometastaser i sentinel node ligeledes vigtig. Yderligere kan recidiv i den samme lymfeknuderegion bunde i biologiske og iatrogene problemstillinger på grund af et ændret lymfatisk mønster efter tumorobstruktion eller efter de kirurgiske indgreb (8). Skip-metastaser, dvs. metastaser der af uforklarlig grund forbigår sentinel node og retineres i de øvrige regionale lymfeknuder, kan også være en mulig forklaring på de falsk negative resultater (8). Prognose før den kirurgiske behandling HVILKE FAKTORER VED PRIMÆRTUMOR HAR SAMMENHÆNG MED PÅVISNING AF MIKROMETASTASER I SENTINEL NODE OG DERMED DEN LYMFOGENE SPREDNING? Ved udførelse af enhver invasiv behandling, i dette tilfælde sentinel node-dissektion, er et vigtigt aspekt hvilke patientgrupper, der vil have gavn af behandlingen, i modsætning til hvilke patientgrupper, der har en så god prognose, at udførelse af behandlingen er unødig. Relevant allokering af patienter afhænger således af hvilke faktorer ved primærtumor, der korrelerer med detektion af mikrometastaser i sentinel node. Der er god evidens i den tilgængelige litteratur for en signifikant sammenhæng mellem stigende tumortykkelse og detektion af sentinelle nodes med mikrometastaser (7, 9, 10) (Tabel 2). Der er i studierne udført multivariate regressionsanalyser, der viser at ulceration af primærtumor og høj invasionsgrad (Clarks level IV og V) er signifikante prognostiske faktorer for fund af mikrometastaser (11, 12). Traditionelt har man diskuteret, hvorvidt der var rationale bag at tilbyde patienter med tykke melanomer sentinel nodedissektion, idet risikoen for tidlig hæmatogen spredning er stor. Alder har i flere prospektive studier en signifikant sammenhæng med et positivt sentinal node-svar for alle tumortykkelser samlet (11, 12). Patien-
5 191 Fig. 3. Statistisk signifikante prognostiske faktorer for en dårligere overlevelse. Stigende tumortykkelse Ulceration af tumoroverfladen Høj invasionsgrad Påviste metastaser ved sentinel node-dissektion Makrometastaser Tabel 3. 5-års sygdomsfri periode og 5-års-overlevelsen for patienter med påviste mikrometastaser vs. patienter uden påviste mikrometastaser. Forskellene er statistisk signifikante. Ikkepåviste mikrometastaser Påviste mikrometastaser Sygdomsfri periode 80 88% 50 53% Overlevelse 89 92% 64 67% ter under 60 år har hyppigere regionale mikrometastaser end patienter over 60 år (OR=0,52, p=0,008) (11, 12). HVILKE FAKTORER VED PRIMÆRTUMOR HAR SAMMENHÆNG MED PATIENTERNES OVERLEVELSE? Prognosen for patienter med kutant malignt melanom afhænger af primærtumors tykkelse og den regionale lymfeknudestatus. Et stort retrospektivt studie fra USA ligger til grund for den måde, patienter med sygdommen i dag stadieinddeles på, og vil ligge til grund for de prognostiske overvejelser i denne gennemgang. De faktorer ved primærtumor, der har signifikant sammenhæng med en dårligere 10-års-overlevelse, er stigende tumortykkelse (Breslow) og ulceration af tumoroverfladen (13). Alder (over 60 år) er ligeledes en signifikant prognostisk faktor for en dårligere samlet overlevelse (13). Statistisk signifikante faktorer for en dårligere 5-års-overlevelse for alle patienter, der undergår sentinel node-dissektion, er vist i Fig. 3 (7, 9, 14). Overordnet regional lymfeknudestatus, dvs. makrometastaser (klinisk erkendelige) vs. mikrometastaser (okkulte metastaser påvist ved sentinel node-dissektion), er vurderet som en signifikant prognostisk faktor for den samlede overlevelse (13), idet patienter med makrometastaser har en dårligere overlevelse end patienter med mikrometastaser. Dette bunder sandsynligvis i, at man ved klinisk erkendelige lymfeknudemetastaser har en større tumorbyrde, der altovervejende vil være udtryk for en videreudvikling af sygdommen. Prognose efter kirurgisk behandling PROGNOSE FOR PATIENTER HHV. SENTINEL NODE-NEGATIVE OG SENTINEL NODE-POSITIVE Mikrometastaser i sentinel node er en signifikant prognostisk faktor for en dårligere overlevelse (7, 9, 14), mens patienter uden påviselige mikrometastaser både har en længere sygdomsfri periode og længere samlet overlevelse. Der er i flere prospektive studier påvist en signifikant forskel både på den 5-års sygdomsfrie periode og 5- års-overlevelse, når man sammenligner patienter med mikrometastaser med dem uden mikrometastaser (9, 14) (Tabel 3). Den sygdomsfri periode er defineret som tidsperioden uden malignt melanom-rela-
6 192 Profylaktisk glandelrømning Observation alene 5-års-overlevelse 62 68% 51 69% 10-års-overlevelse 77% 73% Tallene er fra to forskellige prospektive studier der opgør 5-årsoverlevelsen, samt et prospektivt der opgør 10-års-overlevelsen. Forskellen mellem de to grupper er ikke statistisk signifikant. Tabel 4. Overlevelse for patienter der undergår profylaktisk glandelrømning i forhold til patienter der kun observeres. teret recidiv, fra den dato hvor sentinal node-dissektion blev udført til den dato, hvor recidivet diagnosticeres (14). Overlevelsen er defineret som tiden fra sentinel node-dissektion til melanomrelateret død (14). FORBEDRET ELLER UÆNDRET OVERLEVELSE EFTER AT MIKROMETASTASER FJERNES KIRURGISK? I dag indgår sentinel node-dissektion i den kirurgiske behandling af kutant malignt melanom i såvel Danmark som i mange andre lande. Hypotesen, at maligne celler fra primærtumor først dræneres til sentinel node, derefter til andre regionale lymfeknuder og så spredes systemisk, danner som beskrevet grundlag for både den tidligere udførte profylaktiske glandelrømning (i USA) og den aktuelle sentinel node-dissektion. Ved at diagnosticere disse mikrometastaser på et tidligt tidspunkt og udføre glandelrømning i den pågældende region eventuelt suppleret med onkologisk behandling, er målet at hindre systemisk spredning og dermed forbedre den samlede overlevelse. På nuværende tidspunkt er der ingen publicerede prospektive studier, der kan vise, at sentinel node-dissektion med efterfølgende glandelrømning har en reel effekt på overlevelsen. Prospektive studier fra USA, hvor patienter er randomiseret til excision af primærtumor og total regional glandelrømning vs. excision og observation alene, har ikke kunnet vise en signifikant forskel i den samlede 5- og 10-års-overlevelse for de to grupper (Tabel 4) (2, 3, 15). Sentinel node dissektion er en mindre invasiv behandling i forhold til total glandelrømning, men resultater fra prospektive studier, der randomiserer patienter til excision og sentinel node-dissektion vs. excision og observation alene, er ikke på nuværende tidspunkt tilgængelige. Der er dog store igangværende studier, der prøver at klarlægge denne eventuelle effekt på overlevelsen. Studierne er endnu ikke publiceret, men vil kunne frembringe væsentlige behandlingsmæssige informationer og være særdeles vigtige for den fremtidige behandling af malignt melanom. En reel effekt på den samlede overlevelse ved at fjerne regionale mikrometastaser ved profylaktisk glandelrømning eller sentinel node-dissektion kan således ikke angives på nuværende tidspunkt. Resultater fra et stort retrospektivt studie og et mindre, prospektivt kan dog pege i retning af, at en tidlig diagnose af lymfogen spredning og kirurgisk behandling heraf kan forbedre den samlede overlevelse, idet patienter med mikrometastaser har en signifikant bedre overlevelse end patienter med makrometastaser (2, 13). Der er ved begge disse undersøgelser korreleret for lead-time bias.
7 193 Konklusion De faktorer ved primærtumor og ved regional lymfeknudestatus, der korrelerer med en dårligere overlevelse, er stigende tumortykkelse, ulceration af overfladen, høj invasionsgrad og påviste regionale metastaser. Patienter med makrometastaser har en dårligere prognose i forhold til patienter med mikrometastaser. Ligeledes har patienter med mikrometastaser i forhold til patienter uden mikrometastaser påvist ved sentinel node-dissektion dårligere prognose. Den gældende stadieinddeling af maligne melanomer inkluderer disse faktorer, og sentinel node-dissektion indgår her som et vigtigt redskab til korrekt stadieinddeling af patienter. Denne stadieinddeling ligger videre til grund for hvilke patienter, der eventuelt tilbydes adjuverende behandling, og til en generel vurdering af prognose. På denne måde er sentinel node-dissektion vigtig for dannelse af homogene grupper til adjuverende behandling. Om behandlingen har en reel effekt på overlevelsen, kan på nuværende tidspunkt ikke konkluderes, men resultater fra et igangværende stort randomiseret studie vil være væsentlige for den fremtidige behandling af kutant malignt melanom. Behandlingens sensitivitet er i flere studier omkring 80%, og de falsk negative patienter udgør således en stor andel. På baggrund af litteraturen er en valid vurdering af prognosen for de patienter, der ikke får påvist mikrometastaser, således ikke tilgængelig. Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. DMG 2003 Sentinel Node Protokol. Dansk Melanom Gruppe, Cascinelli N et al. Immediate or delayed dissection of regional nodes in patients with melanoma of the trunk: a randomised trial. Lancet 1998; 351: Sim FH et al. A prospective randomized study of the efficacy of routine elective lymphadenectomy in managment of malignant melanoma. Cancer 1978; 41: Balch CM et al. Final version of the American Joint Committee on cancer Staging System for Cutaneous Melanomaa J Clin Oncol 2001; 19: Murray DR et al. Surgical management of malignant melanoma using dynamic lymphoscintigraphy and gamma probe-guided sentinel lymph node biopsy: The Emory Experience. Am Surg 2000; 66: Harlow SP et al. Gamma probe guided biopsy of the sentinel node in malignant melanoma: a multicentre study. Melanoma Res 2001; 11: Wagner JD et al. Patterns of initial recurrence and prognosis after sentinel lymph node biopsy and selective lymphadenectomy for melanoma. Plast And reconstr Surg 2003; 112: Stadius Muller MG et al. Reliability of the sentinel node procedure in melanoma patients: analysis of failures after long-term follow-up. Ann Surg Oncol 2000; 7:
8 Vuylsteke et al. Clinical outcome of stage I/II melanoma patients after selective sentinel lymph node dissection: long-term follow-up results. Jou Clin Oncol 2003; 21; Studius Muller MG et al. The sentinel lymph node status is an important factof for predicting clinical outcome in patients with stage I or II cutaneous melanoma. Cancer 2001; 91: Morton DL et al. Validation of the accuracy of intraoperative lymphatic mapping and sentinel lymphadenectomi for early-stage melanoma. Ann Surg 1999; 230: McMasters KM et al. Factors that predict the presence of sentinel node metastasis in patients with melanoma. Surgery 2001; 130: Balch CM et al. Prognostic factors analysis of melanoma patients: validation of the American Joint Committee on Cancer Melanoma Staging System. J Clin Oncol 2001; 19: Estourgie SH et al. Review and evaluation of sentinel node procedures in 250 melanoma patients with a median follow-up of 6 years. Ann Surg Oncol 2003; 10: Balch CM et al. Long-time results of a multiinstitutional randomized trial comparing prognostic factors and surgical results for intermediate thichness melanomas (1,0 to 4,0 mm). Ann Surg Oncol 2000; 7:
DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereBehandling og opfølgning af patienter med metastase fra melanom til lymfeknuder
Behandling og opfølgning af patienter med metastase fra melanom til lymfeknuder Lisbet Rosenkrantz Hölmich, Lars Bjørn Stolle, Annette Hougaard Chakera Ansvarlig: Lisbet Rosenkrantz Hölmich. Standardbehandlingen
Læs mereDMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.
Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde
Læs mereON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik
Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse
Læs mereNedtrapning af aksilkirurgi
Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning
Læs mereDMG 2003 SENTINEL NODE PROTOKOL
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 SENTINEL NODE PROTOKOL Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side 1 af 19 INDHOLD FORKORTELSER...
Læs mereDMG-Nyhedsbrev nr. 7
Januar 2008 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH DMG-Nyhedsbrev nr. 7 DMG-2007 Patologi Kirurgi Sentinel node diagnostik Hyperterm perfusionsbehandling
Læs mereTumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave
Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave Lisbet Rosenkrantz Hölmich Ansvarlig Lisbet Rosenkrantz Hölmich; udarbejdet december 2017. Rekommandationer Klinisk TNM-klassifikation
Læs mere7. Behandling af primær tumor
7. Behandling af primær tumor Krzysztof T. Drzewiecki, Caroline Gjørup Ansvarlig: Krzysztof T. Drzewiecki. Opdateret: 10-03-2013 7.1. In-situ tumorer 7.2 Invasive tumorer Behandling af melanomer omfatter
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005
Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005 1) formandens beretning 2004 har været et stille år i DMG regi. Der har været to møder i forretningsudvalget den 28/6-04 og 11/2-05.
Læs mereSENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning
SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC
Læs mereKutant primært malignt melanom
Artikel: 10928 Månedens dermatologiske billede Kutant primært malignt melanom Af Carsten Sauer Mikkelsen, Helene Ringe Holmgren, Reem Dina Jarjis, Andrew Nybo og Gudjon L. Gunnarsson Biografi Carsten Sauer
Læs mereMinimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik
Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:
Læs mereASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Læs mere7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom
MELANOM ONSTUDY KLINIK idno Cprnummer Mnumer Tumor nummer Firstnam Fornavn Lastname Efternavn RCenter Registreringscenter 1. Rigshospitalet 2. Herlev Hospital 3. Roskilde Sygehus 5. Århus Universitetshospital
Læs mereSpinocellulær hudcancer (SCC)
Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe den på Rigshospitalet.
Referat af repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe den 07.03.2006 på Rigshospitalet. Dagsorden. 1. Beretning fra formanden 2. Beretning fra videnskabelige udvalg 3. Revision af retningslinier for
Læs mereNeoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen
Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,
Læs mere4. marts 2015 kl
Referat for repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe 4. marts 2015 kl. 13.45 15.30 Klinik for Plastikkirurgi, brystkirurgi og brandsårsbehandling, konferencerummet afsnit 2102, Rigshospitalet 1. Valg
Læs mereREFERAT AF DMG REPRÆSENTANTSKABSMØDE 02/03/2004
REFERAT AF DMG REPRÆSENTANTSKABSMØDE 02/03/2004 1. FORMANDENS BERETNING Forretningsudvalget har afholdt fire møder i årets løb. Der er blevet behandlet sager vedrørende organisation og drift af DMG. Alle
Læs mereMODERMÆRKEKRÆFT. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008
Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for MODERMÆRKEKRÆFT Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, maj 2008 Det faglige grundlag er baseret
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereOvennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Læs mereDen kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa
Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv
Læs mereAvanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer
Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Mads Hvid Poulsen MD ph.d. Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Urologi Klinisk Institut, Syddansk universitet
Læs mereSENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE
Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder
Læs mereMastocytomer hos hunden
Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereBehandling af Malignt Melanom. Behandlingsvejledning
Behandling af Malignt Melanom Behandlingsvejledning Juli 2007 1. Introduktion... 4 1.1. Indledning... 4 1.2. Forekomst... 4 1.2.1. Ætiologi... 4 1.2.2. Epidemiologi... 5 1.2.3. Genetik... 5 1.2.4. Cytogenetik...
Læs mereDagsorden for DMG repræsentantskabsmøde 13/3-2012 klokken 14:30-16:00:
Dagsorden for DMG repræsentantskabsmøde 13/3-2012 klokken 14:30-16:00: 1. Godkendelse af ref. fra sidste repræsentantskabsmøde Godkendt uden kommentarer. 2. Karin Dahlstrøm har besluttet at stoppe som
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group
Validitet af recidivdata i LPR Maj-Britt Jensen DBCG DBCG retningslinjer Opfølgning og kontrol Patienter bør tilbydes klinisk kontrol hvert halve år i fem år og herefter kontrol én gang årligt i 5 år.
Læs mereRapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)
Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under
Læs mereDansk Melanom Database. National Årsrapport 2014
Dansk Melanom Database National Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereNyrecancer & kryoablation
Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist
Læs mereVejledende behandlingsalgoritme for ptt med malignt melanom (MM) 19. januar 2017
Vejledende behandlingsalgoritme for ptt med malignt melanom (MM) 19. januar 2017 Denne algoritme skal absolut betragtes som det den er, nemlig vejledende. Tag udgangspunkt i den, inden du ud fra den enkelte
Læs mereStadieinddeling af lungekræft
Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og
Læs mereDansk Melanom Database. National Årsrapport 2017
Dansk Melanom Database National Årsrapport 2017 1. januar 2017 31. december 2017 Endelig rapport Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs merePræsentation af DECV
Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereBestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital
Bestråling af de parasternale lymfeknuder Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Brystcancer Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i den vestlige
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mere12 Anvendelse af sentinel node biopsi
12 Anvendelse af sentinel node biopsi 12.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål På baggrund af den foreliggende videnskabelige evidens og egne erfaringer (foråret 2012) at definere en standard for anvendelse
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereslaegtmm 4.2 Melanom hos slægtning 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 4. Flere slægtninge 5.1 Lokalisation af primærtumor
ONSTUDY KLINIK idno Cprnummer Mnumer Tumor nummer Firstnam Fornavn Lastname Efternavn RCenter Registreringscenter 1. Rigshospitalet 2. Herlev Hospital 3. Roskilde Sygehus 5. Århus Universitetshospital
Læs mereSentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Patientinformation Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft - malignt melanom Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Rev. Juli 2008 Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereDOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG
DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereCervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning
Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix
Læs mere14. Okulære melanomer
14. Okulære melanomer Steffen Heegaard, Inge Marie Svane Ansvarlig: Steffen Heegaard. Opdateret: 18-03-2012 Der findes overordnet 2 forskellige former for melanomer i øjenregionen: de intraokulære og de
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereMALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
MALIGNT MELANOM Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital OUTLINE IMMUNTERAPI PD1-inhibitorer i kombination med eller vs. CTLA4-inhibitorer. Follow-up på store studier med mono-
Læs merePredictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs merefebruar 2015 opfølgningsprogram for modermærkekræft (melanom)
februar 2015 opfølgningsprogram for modermærkekræft (melanom) Opfølgningsprogram for modermærkekræft/melanom Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs mereHvad kom der ud af det?
Christiansborg 5 marts 2015 Evaluering af de første kræftplaner, herunder strålebehandlingskapacitet og DMCG ernes tilkomst. Hvad kom der ud af det? Kaj Munk 1943 Jens Overgaard, Haven ved Vedersø Præstegård
Læs mereTabel 8.1a. Tumortykkelse og risiko for spredning til sentinel node(s).[1-4] Melanomtykkelse (mm) 0.75 0.76 1 1.01 4 > 4
8.1 Sentinel node biopsi procedure Annette Hougaard Chakera, Krzysztof T.Drzewiecki, Karin Dahlstrøm, Lisbet Rosenkrantz Hölmich, Jørgen Lock-Andersen, Thomas Levin Klausen, Birger Hesse Ansvarlig: Annette
Læs mereForskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.
Deltagerinformation Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Vi vil spørge, om du vil deltage
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereDansk Melanom Database. National Årsrapport 2016
Dansk Melanom Database National Årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Afdeling
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereÅrsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe
Årsrapport 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapporten 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen
Læs mereÅrsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe
Årsrapport 2016-17 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe 1 Årsrapporten 2016-17 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereDansk Melanom Database. National Årsrapport 2015
Dansk Melanom Database National Årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereNeuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande
Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereHoftenære Frakturer, Evidens og Forskning
Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereOSNA One-Step Nucleic Acid Amplification assay for intra-operative detection of lymph node metastasis in breast cancer
OSNAOne-Step Nucleic Acid Amplificationassay for intra-operative detection of lymph node metastasis in breast cancer Masahiko TSUJIMOTO 1 1 4 5 pn0 7 pno SLN SLN 7 199 Krag 8 SLN 6 QOL SLN SLN SLN 6 SLN
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mere