Kutant primært malignt melanom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kutant primært malignt melanom"

Transkript

1 Artikel: Månedens dermatologiske billede Kutant primært malignt melanom Af Carsten Sauer Mikkelsen, Helene Ringe Holmgren, Reem Dina Jarjis, Andrew Nybo og Gudjon L. Gunnarsson Biografi Carsten Sauer Mikkelsen, speciallæge i Dermato-venereologi, hudklinikken i Brønderslev. Helene Ringe Holmgren, speciallæge i Dermato-venereologi, hudklinikken i Frederikshavn. Reem Dina Jarjis, reservelæge, Plastikkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Andrew Nybo, assistent på hudklinikken i Brønderslev. Gudjon L. Gunnarsson, speciallæge i plastikkirurgi, overlæge ved sygehuset i Telemark, Norge. Forfatters adresse Bredgade 13, 2. sal Brønderslev hotmail.com Med serien»månedens dermatologiske billede«håber vi at skærpe læsernes sikkerhed udi det visuelle. Dermatologen indskærper, at det gælder om at registrere de enkelte elementers udbredelse, form, farve, størrelse, overflade og afgrænsning sammenholdt med symptomerne. Modermærkekræft - malignt melanom - er den hudsygdom, som både patienter og læger oftest bekymrer sig om. Heldigvis er de fleste pigmenterede nævi fredelige at se på, og patienten kan beroliges eller evt. henvises uden dramatik til et tjek hos dermatologen. Faretegn, ABCDE-regel og hvornår vi skal reagere hurtigt beskrives i denne artikel. Figur 1 Figur 2 Figur 1 / Malignt melanom in situ Figur 2 / Ved mikroskopi ses intraepidermal (in situ) spredning af neoplastiske melanocytære celler med abnorm opvækst til øvre lag af epidermis. 200 x immunfarvning for MLA, der farver melanocytterne brune. (Tekst: Overlæge Gidrius Salkus, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital) 1

2 Månedens dermatologiske billede Figur 3 Figur 4 Figur 3 og 4 / Superficielt spredende malignt melanom lokaliseret på højre bryst medialt for areola mamma. Der ses et nævus, som er asymmetrisk i 2 planer, har uregelmæssig afgrænsning til omgivende hud og uensartet mørkebrun/blåsort/sort farve. Måler 13x15 mm. Dermatoskopi (episkopi): Der ses enkelte black dots, samt antydning af mælkeslør og områder med regression. Patologi: Superficielt spredende malignt melanom level 3 (1,1mm) > 1 mitose pr. mm 2. Figur 5 Figur 6 2Månedsskrift for almen praksis juni 2014 Figur 5 og 6 / Malignt melanom er den hyppigst forekommende type maligne tumor på foden. Til trods for mange års forskning er prognosen fortsat dårlig. Forskning har vist, at malignt melanom på foden ofte har et mere fremskredent stadie end malignt malenom andre steder på kroppen. Dette understreger vigtigheden af, at hele patientens hudorgan gennemses ved den objektive undersøgelse hos lægen. Patienter med suspekte læsioner her skal derfor omgående viderehenvises til dermatologisk vurdering. Forsinket diagnose er associeret med signifikant forringet prognose.

3 Figur 7 Figur 8 Figur 7A Figur 7B Figur 7 og 8 / Forandring svarende til thorax overflade visende et nodulært malignt melanom level IV, tumortykkelse 18 mm. Der er over 15 mitoser pr. mm2.patienten blev henvist til helkrops PET / CT scanning på mistanke om malignt melanommetastase. Der blev senere konstateret lymfeknudemetastaser på hals og aksil samt lytiske knoglemetastaser i costae, columna thoracalis samt os sacrum, desuden indvækst i musculis piriformis sin. Figur 7A / Makroskopibillede. Nodulært malignt melanom. Et tværsnit gennem eksotisk nodulær pigmenteret tumor. Figur 7B / Histologi, høj forstørrelse. Nodulært malignt melanom. Tumoren består af tenformede, neoplastiske, melanocytære celler. Der er forekomst af mitoser. (Tekst/patologibillede ved overlæge Gidrius Salkus. Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital) Malingt melanom modermærkekræft - dk/show. php?docid=3609 Malignt melanom er en af de hyppigste kræftformer blandt unge voksne, specielt kvinder (1), og den kræftform, som øges mest i hyppighed med ca. 3-5 % stigning pr. år (2). I Danmark angives en 10-dobling af forekomsten inden for de sidste 50 år. I 2012 var der registrerede tilfælde af malignt melanom i Danmark. Den højeste incidens af maligne melanomer er i Australien (88,7 nye tilfælde pr. år pr indbyggere). Danmark er på en 6. plads (37,5 nye tilfælde pr. år pr indbyggere). En ekspertgruppe under WHO konkluderer, at der er direkte sammenhæng mellem brug af solarium og modermærkekræft. 3

4 Månedens dermatologiske billede Figur 9 / Metastase fra malignt melanom udviklet over blot 3 uger, hvilket understreger vigtigheden af akut vurdering, excision og omgående histopatologisk vurdering ved mistanke om malignt melanom. 4Månedsskrift for almen praksis juni 2014 Det antages, at 5-10 % af maligne melanomer udvikles på genetisk grundlag, mens ultraviolette stråler er en vigtig ydre årsag hos 2/3 (3, 4). Solforbrænding i børne- og ungdomsårene ser ud til at have større betydning end solforbrænding senere i livet. Antallet af almindelige, atypiske og dysplastiske nævi på en persons krop er desuden korreleret til risikoen for at udvikle malignt melanom. Maligne melanomer udvikler sig ikke nødvendigvis på steder på kroppen med maksimal soleksponering. Malignt melanom opstår, når nævusceller undergår malign transformation. Svulsten udgår fra nævusceller i epidermis, hvorefter tumor bliver invasiv og penetrerer dybere ned i og uden for dermis. Der er følgende kliniske typer af malignt melanom: superficielt spredende melanoma (ca. 75 %), nodulære melanomer (ca %), akralt lentiginøst melanom (ca %), lentigo maligna melanoma (ca. 5 %) og de sjældent forekommende amelanotisk melanoma og desmoplastisk melanom. Malignt melanom-stadier inddeles hos patologen. Anvendelsen af Clark-level til stadieinddeling er erstattet af antal af mitoser pr. mm2.

5 Enhver praktiserende læge bør have kendskab til ABCDE-reglen ved undersøgelse af nævi og undervise deres patienter i selvtjek og udvikle øget opmærksomhed på eventuelle steder, hvor der kommer alarmerende vækst eller ændringer. ABCDE-reglen er som følger: Tabel 1 / ABCDE Modermærke malignitetsmistanke - medibox.dk/show. php?docid=2583 A. Asymmetry (dvs. den ene halvdel kan ikke spejles i den modsatte, dette gælder både omridset af tumor og farvefordelingen) B. Border eller afgrænsning til omgivelserne (ved nævus er denne glat, medens den har karakter af fjorde og tanger ved malignt melanom) C. Colour (farvevariation, i malignt melanom er der ofte tre eller flere mulige farver: sort, mørkebrun, lysebrun, rød, hvide, orange, rosa eller gråblå) D. Diameter (over 6 mm kan være tegn på malignt melanom) E. Evolution (ændring) (dvs. vækst, form- eller farveændring, kløe, ulceration eller andre forandringer i elementet) (5) Kræftpakke indgang modermærke - dk/show. php?docid=35573 udfor Såfremt der kommer en Asymmetri og ændring fra tidligere tilstand er de bedste indikatorer for atypiske celler og bør foranledige til videre udredning. Malignt melanom er en aggressiv tumor, som vokser i synlige områder, og excision i tidligt stadium kan være den eneste behandling, som kræves til helbredelse af denne potentielle livstruende tilstand. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at foretage excision af læsionen uden forsinkelse, hvis begrundet mistanke om malignt melanom foreligger. Såfremt der kommer en patient med en læsion med stærk mistanke til malignt melanom, anbefales det at henvise patienten direkte til nærmeste plastikkirurgiske afdeling, da patienten kan ses inden for få dage i henhold til kræftpakken. Plastikkirurgisk afdeling bestemmer, hvorvidt der skal foretages supplerende sentinel node, og planlægger eventuel yderligere udredning ved mistanke om dissemineret sygdom (scanning FDG-PET/CT, røntgen af thorax, blodprøver). Foretag aldrig currettage af en læsion, hvor malignt melanom mistænkes. Adskillige gange har patienter med små curetterede områder på 1-2 cm2 fået bekræftet melanocytter i hudvævsprøven, hvor den histopatologiske vurdering umuliggjorde en korrekt stadieinddeling. Dette medførte, at patienterne blev behandlet, som om læsionen er et dybt malignt melanom; dvs. med påkrævet udvidet 2 cm re-excision suppleret med sentinel node af lymfeknuder i de nærliggende områder. Nogle nævi forsøges desværre fjernet ved frysebehandling (cryoterapi). En frysebehandling fjerner ikke nødvendigvis melaninet, og der kan fremkomme et amelanotisk og hyperpigmenteret udseende, og forandringen synes yderligere malignitetssuspekt. Det er nærmere en regel end en undtagelse, at patienterne efterfølgende henvises til en second opinion og ønsker excision af det cryobehandlede nævus for en sikkerheds skyld. 5

6 Månedens dermatologiske billede Tumorer i huden, billedsamling - medibox.dk/show. php?docid=1732 Ved læsioner med begrænset mistanke til melanom bør en excision foretages. Derfor anbefales det, at enhver praktiserende læge kender de basale principper ved hudbiopsier og små operationer. Sikkerhedsmargin i forhold til DMG s (Dansk Melanom Gruppes) rekommanderede ekscisionsafstande. Summa summarum: Alle læger burde have kendskab til og formidle ABCDE-reglen til patienter med mulitiple nævi eller tidligere malignt melanom. Hvis en læsion giver begrundet mistanke for malignt melanom eller er for stor til excision med marginer og direkte sutur, skal patienten uden forsinkelse henvises til en specifik malignt melanom-modtagelse. Behandlingsmetoden for et malignt melanom er kirurgi. Der findes desværre ingen valideret alternativ metode til behandling af maligne melanomer. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet Referencer: 1. Nyfors A, Larsen TE, Aamdal S, red. Handlingsprogram for kutant malignt melanom i Norge. Oslo: Norsk Melanomgruppe og Den norske Kreftforening, Jacobsen KD, Fosså SD, Aamdahl S. Malingt melanom - diagnostikk og behandling. Tidsskr Nor Lægeforen 2006; 126: Koh HK, Geller AC, Miller DR, Grossbart TA, Lew RA. Prevention and early detection strategies for melanoma and skin cancer: Current status. Arch Dermatol 1996; 132: Thompson JF, Scolyer RA, Kefford RF. Cutaneous melanoma. Lancet 2005; 365: Huddoktor.dk ABCD-reglen. huddoktor.dk/ doctor/n%c3%a6vi/3/2285.html 6Månedsskrift for almen praksis juni 2014

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom

7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom MELANOM ONSTUDY KLINIK idno Cprnummer Mnumer Tumor nummer Firstnam Fornavn Lastname Efternavn RCenter Registreringscenter 1. Rigshospitalet 2. Herlev Hospital 3. Roskilde Sygehus 5. Århus Universitetshospital

Læs mere

Pigmenterede modermærker (nævi)

Pigmenterede modermærker (nævi) Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). I denne pjece finder du information om sygdommen, og om hvordan du skal forholde dig fremover. 1. Hvad er modermærkekræft? 2. Kan modermærkekræft forebygges?

Læs mere

Hudkræft. hos nyretransplanterede

Hudkræft. hos nyretransplanterede Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til

Læs mere

MODERMÆRKEKRÆFT. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008

MODERMÆRKEKRÆFT. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for MODERMÆRKEKRÆFT Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, maj 2008 Det faglige grundlag er baseret

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side

Læs mere

Behandling af Malignt Melanom. Behandlingsvejledning

Behandling af Malignt Melanom. Behandlingsvejledning Behandling af Malignt Melanom Behandlingsvejledning Juli 2007 1. Introduktion... 4 1.1. Indledning... 4 1.2. Forekomst... 4 1.2.1. Ætiologi... 4 1.2.2. Epidemiologi... 5 1.2.3. Genetik... 5 1.2.4. Cytogenetik...

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM)

Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM) Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM) Primære målgruppe: Dermatologer i praksis så vel som på hospitalsafdelinger

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005

Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005 Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005 1) formandens beretning 2004 har været et stille år i DMG regi. Der har været to møder i forretningsudvalget den 28/6-04 og 11/2-05.

Læs mere

DMG-Nyhedsbrev nr. 7

DMG-Nyhedsbrev nr. 7 Januar 2008 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH DMG-Nyhedsbrev nr. 7 DMG-2007 Patologi Kirurgi Sentinel node diagnostik Hyperterm perfusionsbehandling

Læs mere

slaegtmm 4.2 Melanom hos slægtning 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 4. Flere slægtninge 5.1 Lokalisation af primærtumor

slaegtmm 4.2 Melanom hos slægtning 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 4. Flere slægtninge 5.1 Lokalisation af primærtumor ONSTUDY KLINIK idno Cprnummer Mnumer Tumor nummer Firstnam Fornavn Lastname Efternavn RCenter Registreringscenter 1. Rigshospitalet 2. Herlev Hospital 3. Roskilde Sygehus 5. Århus Universitetshospital

Læs mere

Patientinformation. Lichen Planus

Patientinformation. Lichen Planus Patientinformation Lichen Planus Kvalitet Døgnet Rundt Kæbekirurgisk afdeling 1 Lichen Planus Lichen planus eller Lichen ruber er en hudsygdom, der rammer ca. 2 % af den voksne befolkning. Ligesom mange

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave

Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave Lisbet Rosenkrantz Hölmich Ansvarlig Lisbet Rosenkrantz Hölmich; udarbejdet december 2017. Rekommandationer Klinisk TNM-klassifikation

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011:

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: 1. Fremvisning af online databasen ved Aleks Jovanovic og DMG FU anbefalinger Aleks viser computer skærmbilleder af online databasen, der er en kopi af

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital. Kræft i Danmark Sarkomer er sjældne Centraliseret

Læs mere

Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft

Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft Patientinformation Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft - malignt melanom Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Rev. Juli 2008 Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Den lukkede dør. Akutte tilstande

Den lukkede dør. Akutte tilstande Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion

Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion Marie Louise Bønnelykke & Tine Engberg Damsgaard C A N C E R 187 Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion Hvad siger litteraturen om prognose før og efter den kirurgiske behandling? Sentinel

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

Audit om. teledermoskopi i almen praksis

Audit om. teledermoskopi i almen praksis Audit om teledermoskopi i almen praksis Region Syddanmark Sommeren 217 1 2 Pilotprojekt: Er det muligt at indføre teledermoskopi i almen praksis? Et kvalitetsudviklingsprojekt. Baggrund: Forekomsten af

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Dansk Melanom Database. National Årsrapport 2014

Dansk Melanom Database. National Årsrapport 2014 Dansk Melanom Database National Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Dansk Melanom Database. National Årsrapport 2017

Dansk Melanom Database. National Årsrapport 2017 Dansk Melanom Database National Årsrapport 2017 1. januar 2017 31. december 2017 Endelig rapport Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning Den Uroonkologiske Fællesdatabase Testiscancer Registreringsvejledning Introduktion til Testiscancerdatabasen! Denne registreringsvejledning er ment som en hjælp i registreringsarbejdet. Registreringsvejledningen

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Modermærker og modermærkekræft

Modermærker og modermærkekræft Lidt information om modermærker Modermærker er meget almindelige godartede hudforandringer, som stort set alle mennesker har. De skyldes en lokaliseret ansamling af pigmentceller. Modermærker kan være

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Bløddelstumorer. Diagnostik af bløddelstumorer. Tumordiagnostik Rtg. Diagnostik af bløddelstumorer

Bløddelstumorer. Diagnostik af bløddelstumorer. Tumordiagnostik Rtg. Diagnostik af bløddelstumorer Diagnostik af bløddelstumorer Bløddelstumorer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG 200 benigne pr. 100.000 3 maligne pr. 100.000 Diagnostik af bløddelstumorer Tumordiagnostik

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

Diagnostiske indikationer for CT og MRI

Diagnostiske indikationer for CT og MRI SMÅDYR Diagnostiske indikationer for CT og MRI CT (computer tomografi) og MRI (magnetresonansundersøgelse) er inden for de sidste år blevet tilgængelig som diagnostiske metoder i mindre husdyrpraksis,

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Hvordan diagnosticeres prostatakræft

Hvordan diagnosticeres prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Mammograficentret. Hvad er screening?

Mammograficentret. Hvad er screening? Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis)

Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis) Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Der skelnes mellem modermærkekræft (malignt melanom, MM) og anden hudkræft (non-melanoma skin cancer,

Læs mere

Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer

Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer TABELOVERSIGT OVER INDIKATORER Indikatorområde Indikatornr Indikator Type Stan-dard I. DIAGNOSTIK Ia Andelen af basalcelle

Læs mere

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli

Læs mere

DMG-Nyhedsbrev nr. 6

DMG-Nyhedsbrev nr. 6 November 2006 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH E-mail: lars.bastholt@ouh.fyns-amt.dk DMG-Nyhedsbrev nr. 6 DMG-2006 Patologi Kirurgi Sentinel node

Læs mere

DMG 2003 KLINIK OG PATOLOGI

DMG 2003 KLINIK OG PATOLOGI Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KLINIK OG PATOLOGI Registrering af kliniske data og patologi data hos patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 16 INDHOLD 1. ALMENT OM FORMÅLET MED PROTOKOLLEN...

Læs mere

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske

Læs mere

Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Klassifikation af og incidens af sygdomme Sted: Auditorium 4 Underviser: SHD Kapitel: 1

Klassifikation af og incidens af sygdomme Sted: Auditorium 4 Underviser: SHD Kapitel: 1 Patologi undervisning forår 2015 TANDLÆGESTUDERENDE Uge 6 Tid Mandag 02022015 Tirsdag 03022015 Onsdag 04022015 Torsdag 05022015 Fredag 06022015 Kl. 12.15 13.00 1. Forelæsning: Orientering om undervisningen

Læs mere