JORDFAUNA OG SÆRLIGT REGNORMES BETYDNING FOR JORDENS EGENSKABER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JORDFAUNA OG SÆRLIGT REGNORMES BETYDNING FOR JORDENS EGENSKABER"

Transkript

1 JORDFNA OG SÆRLIGT REGNORMES BETYDNING FOR JORDENS EGENSKABER

2 INDHOLD Hvordan ser de ud? De forskellige typer jordbundsorganismer, hvad de gør og deres krav til jordbundsmiljøet Regnorme typer og funktioner Kost og logi Økosystemtjenester Hvordan fungerer det? Jordbundens økosystem: fra humus og jordstruktur til samfund af organismer Samspillet mellem jordbundsdyr, deres funktioner og landbrugspraksis Positive og negative effekter af jordbundsdyr på dyrkningen

3 JORDBUNDENS BIODIVERSITET IN STITUT FO R B IO SC IE N C E

4 SOIL ORGANISM SIZE CLASSES

5 JORDBUNDSDYR I KO-ÆKVIVALENTER En græsmark kan bæ re omkring 1 ko per ha. Jordbundfaunaens biomasse er omkring 5 tons per ha

6 BIODIVERSITET LILLE VS. STOR Størrelse jo mindre jo mere Meta bolism jo mindre jo højere Morphologiske traits Genetisk variation

7 PROTISTER Morphologisk inddeling C ilia tes Fla gella tes Skalbæ rende og nøgne amøber

8 PROTISTER

9 NEMATOD ERNÆRINGS TYPER 1 mm

10 TRE SPRINGHALE LIVSFORMER Epieda fisk Hemieda fisk Eueda fisk

11 DEN LILLE EUEDAFISKE COLLEMBOLMESAPHORURA MACROCHAETA

12 FOLSOMIA CANDIDA

13 HYPOGASTRURA ASSIMILIS

14 ORCHESELLA CINCTA

15 ENTOMOBRYA NIVALIS

16 INDSAMLING AF INSEKTER OG EDDERKOPPER

17

18 TUSINDBEN LØBEBILLER ROVBILLER

19 FØDENETTET I RELATION TIL NYTTEROVDYR BESTÅR AF EN BRUN OG EN GRØN FØDEKÆDE KANAL NB: HER ER SET BORT FOR DEN MERE UNDERJORDISKE DEL AF DEN BRUNE KANAL

20 Jamin Dreyer

21 ALMINDELIGT FOREKOMMENDE REGNORMEARTER L. I DANMARK terrestris L. herculeus 2 g 11 cm 3 g 15 cm 15 AF DE CA. 25 ARTER REGNORME I DANMARK. DE ALMINDELIGSTE I LANDBRUGSJORD ER FREMHÆVET Latinsk navn Dansk navn Øko-type Ernærings-type Allolobophora chlorotica Aporrectodea tuberculata Aporrectodea longa Aporrectodea rosea Dendrobaena octaedra Dendrodrilus rubidus Eisenia fetida Eiseniella tetraedra Grøn orm Grå orm Lang orm Rosa orm Mosorm Stuborm Bra ndorm Bæ korm En En En-An En Ep Ep Ep Ep Geo Geo De Geo De De De De Helodrillus oculatus Dyndorm James et En al 2010 Geo Lumbricus castaneus Løv regnorm Ep De Lumbricus festivus Lumbricus rubellus Lumbricus terrestris Lumbricus herculeus Octolasion cyaneum Octolasion tyrtaeum Mørk re gnorm Skov re gnorm Stor regnorm Herkules ormen Blå orm Mæ lket orm Ep-An Ep-An An An En En De De De De Geo Geo Økotyper: En: Endogæ isk, An: Anektisk, Ep: Epigæisk. Ernæringstyper: INSTITUT Geo: FO R BIO Geophag; SC IENC E De: Detritivor. Danske navne efter Bornebusch (1928) se også Allearter.dk. Modificeret efter Hendriksen & Munk Hansen 1999

22 STOR REGNORM SLÆBER FØDE NED I GANGEN

23 EKSKREMENTER OPSTAKKET NEDEFRA PÅ JORDEN

24 Førne, døde plantedele Beskyttet kulstof i mikroaggregater Regnorm Beskyttet og ubeskyttet kulstof i mikroaggregater, gangvægge og regnormemøddinger Mineral partikler Mineral partikler Stabilisering af kulstof i jord Lubbers, I. M.; van Groenigen, K. J.; Fonte, S. J.; Six, J.; Brussaard, L.; van Groenigen, J. W., Greenhouse-gas emissions from soils increased by earthworms. Nature Clim. Change 2013, 3, (3), PL HENNING KROGH

25 EKSKREMENT PRODUKTION PR. ÅR I TON TØRVÆGT Orm fodret med 8% organisk jord Stor grå orm Endogæisk Stor orm Anektisk Tarmindhold 1 ½ g / g ¼ g / g Daglig ekskrement produktion 1 1 g / g ⅔ g / g Svarer til at de øverste 10 cm har passeret gennem ormetarmen hvert 10ende år. (10 cm i 1 ha jord vejer 1500 t) Ekskrementer pr. ha Markjord domineret af Stor orm og Lang orm 150 t TV / ha 1 Taylor & Taylor 2014

26 DEN UDVENDIGE VOM Regnorm Interaktion Jord I koens indvendige vom, er vommen et økosystem med et miljø skabt af koen. I regnormens udvendige vom, er jorden et økosystem skabt af ormen. Jorden er koprogen dannet af regnormeekskrementer. Foto: / njaes.rutgers.edu/ organiclandcare/ lifeofsoil.html

27 GANGE ÅBNE PÅ JORDOVERFLADEN

28 HUMUSFARVET MAKROPORE

29 MAKROPORER I 10 CM S DYBDE

30 OM REGNORMEGANGENE Der da nnes en mørk zone a f humus omkring ga ngen Alderen på en gang kan formodentlig væ re mange årtier, hvis ikke mere! De kan gå ned til 2 m s dybde. Groft sagt halvdelen af de vertikale gange er hydrologisk aktive De bruges af rødder som sender side-rødder ind i jordma tricen De kan lede pesticider hurtigt ned til grundvandet

31 PESTPORE PROJEKTET MILJØSTYRELSENS BEKÆMPELSESMIDDEL PROGRAM

32

33 INFILTRATIONSFELT IN STITUT FO R B IO SC IE N C E

34 RENGØRING AF GANGENE

35 REGNORMEGANGE I 75 CM S DYBDE, NOGLE MED RØDDER IN STITUT FO R B IO SC IE N C E

36 RØDDER I REGNORMEGANGE

37 BIOPORE I 3 m DYBDE

38 GAMMEL RODKANAL I DYBDEZONEN 2-4 M CEMENTERET AF JERNOXIDER

39 OPTEGNING AF BIOPORER

40 REGISTRERING AF BIOPORER

41 SAMMENHÆNGENDE ORME OG RODGANGE FRA JORDOVERFLADEN NED TIL 5 m Alle regnormegange havde afløb til videregående makroporer

42 BRILLIANT BLUE SPORING AF HYDROLOGISK AKTIVE GANGE

43 ANTAL BIOPORER STØRRE END 1 mm NED GENNEM JORDPROFILEN - GENBRUG Dybde, m Gns. pr. m 2 Hydrologisk aktive % % % % % % %

44

45 REGNORMEGANGENE Anektiske regnorme presser sig igennem jorden med et radial-tryk i størrelsesorden 50 kpa og et lidt højere axial-tryk. Radial-tryk Axia l-tryk

46 GRUNDLÆGGENDE EFFEKTER AF LANDBRUGSPRAKSIS PÅ JORDBUNDSDYR Pløjning og kra ftig ha rvning og kultivering ska der jordbundsdyr Mangel på et førnela g fjerner organismer, som er afhæ ngige af denne som føde og habitat Afgrøder med kort væ kstperiode giver mindre mulighed for permanente levesteder og opbygning af populationer Insekticider dræ ber andre insekter end de skadelige

47 REGNORMES GAVNLIGE VIRKNING PÅ HØSTUDBYTTET va n G roeningen et al. (2014) fandt 58 brugbare videnskabelige artikler fra1910 and Sammenligning af med og uden orm. Udbyttet øges generelt med 25%. Skyldes at orm omsætter organisk stof, og gødning omsættes til plantetilgængelig næring. Historisk opbygning af jord af en koprogen jord med krummestruktur indarbejdning af plantemateriale dybe bioporer van Groeningen et al. Earthw orms increase plant production: a metaanalysis. Sci. Rep. 2014

48 ANBEFALINGER TIL ØGNING AF REGNORMEANTAL Sæ dskifter med a fgrøder med en la ng væ kstperiode og flerå rig kløver-græ s. Undgå fræ sning roterende knive og tæ nder Undgå a lle former for jordbea rbejdning Efterla d afgrøderester på jorden og øg indholdet af organisk materiale

REGNORMENES BETYDNING FOR JORDENS EGENSKABER OG FOR HØSTUDBYTTER

REGNORMENES BETYDNING FOR JORDENS EGENSKABER OG FOR HØSTUDBYTTER REGNORMENES BETYDNING FOR JORDENS EGENSKABER OG FOR HØSTUDBYTTER Paul Henning Krogh 20.-21. januar i Herning KROGH, PL HENNING JORDBUNDENS BIODIVERSITET KROGH, PL HENNING JORDBUNDSDYR I KO-ÆKVIVALENTER

Læs mere

Om jordbundsdyr kan lide landbrug - og om FRDK går hånd i hånd med regnormene

Om jordbundsdyr kan lide landbrug - og om FRDK går hånd i hånd med regnormene Om jordbundsdyr kan lide landbrug - og om FRDK går hånd i hånd med regnormene P.H. Krogh Indhold Jordbundens biodiversitet Regnorme typer og funktioner Dyrkningsfaktorers betydning Evt. Jordbundens biodiversitet

Læs mere

Om jordbundsdyr kan lide landbrug - og om FRDK går hånd i hånd med regnormene

Om jordbundsdyr kan lide landbrug - og om FRDK går hånd i hånd med regnormene Om jordbundsdyr kan lide landbrug - og om FRDK går hånd i hånd med regnormene P.H. Krogh Indhold Jordbundens biodiversitet Regnorme typer og funktioner Dyrkningsfaktorers betydning Evt. 1 Jordbundens biodiversitet

Læs mere

Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe

Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe 5 hours after tillage 24 hours after tillage 80 160 159.7 Cum. CO 2 Loss (g CO 2 m -2 ) 60 40 20 0 59.8 31.7 11.5 4.7 3.4 1.4 MP SS MK YK RM NT

Læs mere

TEKNISK VEJLEDNING. Deres betydning og anbefalinger for deres fremme i landbruget

TEKNISK VEJLEDNING. Deres betydning og anbefalinger for deres fremme i landbruget TEKNISK VEJLEDNING Regnorme Den frugtbare jords arkitekter Deres betydning og anbefalinger for deres fremme i landbruget Oversigt I dag ved man meget om regnormes taksonomi og biologi, mens man ved relativt

Læs mere

Baggrund og rationale

Baggrund og rationale 28-01-2016 DYBE BIOPORERS FOREKOMST OG BETYDNING FOR PESTICIDUDVASKNING I MORÆNELER PESTPORE 2011-2015 Peter R. Jørgensen (PJ-Bluetech ApS) Søren Hansen, Carsten T. Pedersen, Per Abrahamsen og Marie Habekost

Læs mere

Økologisk Havekursus 2018

Økologisk Havekursus 2018 Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed

Læs mere

Økologisk Havekursus Allerød 2019

Økologisk Havekursus Allerød 2019 Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen, Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk Når vi dyrker jorden skal vi: fodre både Planterne og Livet i jorden

Læs mere

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur

Læs mere

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Søren Hansen Per Abrahamsen Mikkel Mollerup Marie Habekost Carsten Petersen Grundvidenskab og Miljø Dias

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor L.W. de Jonge, G. Heckrath, M. Lamandé, B.V. Iversen, and M. Holmstrup A A R H U S U N I V E R S I T E T Faculty of Agricultural Sciences Formål Forudsige

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund

Læs mere

Dias 1 Økologisk Havekursus 2015. Dias 2 Økologi. Dias 3. Dias 4. Økologisk netværk

Dias 1 Økologisk Havekursus 2015. Dias 2 Økologi. Dias 3. Dias 4. Økologisk netværk Udedanmark.dk Dias 1 Økologisk Havekursus 2015 Karin Gutfelt Jensen www.overgaardgutfelt.dk karin@overgaardgutfelt.dk Dias 2 Økologi Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem

Læs mere

Va ndløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet

Va ndløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet Va ndløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet Esben Astrup Kristensen, Annette Baattrup-Pedersen, Peter Wiberg-La rsen & Nikola i Friberg Indhold Vandrammedirektivet og kvalitetselementer Ændret vandløbsvedligeholdelse

Læs mere

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand ATV Vintermøde 6. MARTS 2019 Erfaringer fra klagenævnsafgørelse Hvad er vigtigt at inddrage? Grundvandsdannelse Grundvandskemi (fund af pesticider

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan

Læs mere

Indhold. Slam i Danmark. Kvaliteten af slam. Er slam skadeligt eller gavnligt for jordmiljøet? Historien om slam I DK

Indhold. Slam i Danmark. Kvaliteten af slam. Er slam skadeligt eller gavnligt for jordmiljøet? Historien om slam I DK Er slam skadeligt eller gavnligt for jordmiljøet? Kan man forudse nogen miljø- og sundhedsrisici af miljøfremmede stoffer og lægemidler i slam? Paul Henning Krogh og John Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Jordpakning Pløjefri dyrkning

Jordpakning Pløjefri dyrkning Jordpakning Pløjefri dyrkning Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Specialkonsulent, kulturteknik Jordpakning sikke noget pjat Vi høster høje udbytter, så skidt da være med det. Vi kan sagtens køre med

Læs mere

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing (jessing@plen.ku.dk) Postdoc Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Sektion for Miljøkemi og Fysik Planter producerer bioaktive

Læs mere

Forekomst og effekter af mikroplast i organiske ressourcer og jord

Forekomst og effekter af mikroplast i organiske ressourcer og jord Forekomst og effekter af mikroplast i organiske ressourcer og jord Annemette Palmqvist, Monica Hamann Sandgaard, Ida Aagaard Larsen Oplæg på ATV Jord og Grundvand møde om mikroplast i miljøet, Århus den

Læs mere

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør

Læs mere

Makroporetransport på Drænet Jord. Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life

Makroporetransport på Drænet Jord. Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life Makroporetransport på Drænet Jord Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life Plantekongres 14-01-2009 Store bioporer er afgørende for transporten gennem rodzonen (struktureret jord)

Læs mere

Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé

Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé Disposition Resultater fra nye danske jordpakningsforsøg Jordens mekaniske styrke Vigtigste faktorer mht. jordpakning 2 Jordpakningsforsøg

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4

Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Carl Gustav Hansen Cathrine Kongslev Mai Haugaard Westhoff Michaela Gorosch Kviat Pernille Ungermann Jordbundsrapport

Læs mere

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?

Læs mere

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og

Læs mere

Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding

Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding v/ Stinna Susgaard Filsø, SEGES 6. Februar 2018 Fagligt årsmøde hos LandboThy Indhold 2 Hvad er jordens frugtbarhed? Afvandingsforhold og jordens frugtbarhed

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen,

Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen, BIOSCIENCE Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen, jje@bios.au.dk Vi er nysgerrige efter detaljerne men vi er også handlingsorienteret mod løsningerne til samfundets udfordringer. Sektionerne

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning

Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Økologi-kongres 2011 Temamøde C3: bedre jordstruktur, kulstofopbygning

Læs mere

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse

Produktion og næringsstofudnyttelse Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens bæredygtige kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens bæredygtige kvægbrug 28. Februa r 2012 Afgræsning, også en del af fremtidens bæredygtige kvægbrug Kvægkongres, projekt resultater Frank Oudshoorn, Institut for ingeniørvidenskab, AU Cecile Cornou, Institut for produktionsdyr

Læs mere

MiljøBiblioteket. logisk. landbrug og naturen. ØkoGads Forlag. Red. Martin Holmstrup

MiljøBiblioteket. logisk. landbrug og naturen. ØkoGads Forlag. Red. Martin Holmstrup 1 MiljøBiblioteket logisk landbrug og naturen ØkoGads Forlag Red. Martin Holmstrup Martin Holmstrup er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi i Silkeborg. Han er

Læs mere

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976 Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe

Læs mere

DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard

DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis Oplæg økologisk kongres 30/11 2017 v. Michael Kjerkegaard Præsentation af ERFA gruppen omhandlende holistisk afgræsning:

Læs mere

Makroporeforbindelser og pesticidudvaskning

Makroporeforbindelser og pesticidudvaskning Makroporeforbindelser og pesticidudvaskning Petersen, C.T., Nielsen, M.H., Hansen, S., Abrahamsen, P. og Koch C.B. En ny sporingsteknik afslører store porer, kaldet makroporer, som forbinder jordoverfladen

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Hvad omfatter en basistilstandsrapport, tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser?

Hvad omfatter en basistilstandsrapport, tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser? Hvad omfatter en basistilstandsrapport, og adskiller den tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser? Kontorleder, cand. scient. Astrid Zeuthen Jeppesen NIRAS A/S asje@niras.dk

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Agertidsler - biologi og bekæmpelse Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Fosforudfordringen på LinkoGas

Fosforudfordringen på LinkoGas Fosforudfordringen på LinkoGas Erfaringer fra 7 mdr. med Husdyrbekendtgørelsen Indlæg på temadagen i Biogasbranchen 13. marts 2018 Hans. C. Buchholt 1 Husdyrbekendtgørelsen set fra et biogasanlæg Betydning

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD?

FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD? FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD? Johannes Lund Jensen PhD studerende Institut for Agroøkologi Jordfysik og Hydropedologi Aarhus Universitet Samarbejdspartnere: Lars J. Munkholm, Aarhus

Læs mere

Tårnby Kommunes træpolitik

Tårnby Kommunes træpolitik Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500

Læs mere

KÆRE LÆRER/UNDERVISER

KÆRE LÆRER/UNDERVISER KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Forsøg i hver sin ende af verden udviklet til 7.-9. klasse. Dette materiale skal ses som en forlængelse af materialet

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................

Læs mere

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019

BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019 BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler 7. Februar 2019 Emner Hvor står vi i kartoffelbranchen i forhold til præcisionslandbrug Jordfugtsmåler Logning af

Læs mere

CANNABISDYRKNING I DANMARK

CANNABISDYRKNING I DANMARK CANNABISDYRKNING I DANMARK VIBEKE ASMUSSEN FRANK CENTERLEDER CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING VA@CRF.AU.DK ptati R Æ SON E 1 INDHO LD Introduktion til og ba ggrund for proje kte t Projektets resulta ter Opsa

Læs mere

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Regulering af udsætning af dyr Natur & Miljø 2017 Kolding Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven 31 Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark,

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011.

Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011. Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011. Banedanmark Ejer og vedligeholder hele jernbaneinfrastrukturen Ca. 2.200 km. Jernbane

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Studietur til Frankrig 4-7 november 2017

Studietur til Frankrig 4-7 november 2017 Studietur til Frankrig 4-7 november 2017 Denne rapport beskriver min studietur til Frankrig fra 4-7. novmeber 2017. Turen var arrangeret af FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark). I

Læs mere

Fremtidens supermæ lk

Fremtidens supermæ lk Lotte Bach Larsen, Institut for Fødevarer, Science and Technology E-mail: lottebach.larsen@agrsci.dk Vores mælkeråvare Vi har en mælkeråvare af super kvalitet i Danmark Men den ha r også en utrolig stor

Læs mere

Sund jord dyrkningsmæssigt set

Sund jord dyrkningsmæssigt set ØKOLOGI kongres 2015 Frugtbar jord på din bedrift Sund jord dyrkningsmæssigt set v/økologirådgiver Henning Sørensen, Jysk Økologi, Billund vejen til frugtbar jord hvorfor vigtigt hvad er frugtbar jord

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Daisy: et procesbaseret modelsystem Daisy: et procesbaseret modelsystem Fordele og ulemper Merete Styczen (adj.prof.) Agrohydrologi, PLEN, KU 16/1/2019 2 En mekanistisk modellerings-tilgang: Daisy Modellen er baseret på Procesforståelse

Læs mere

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden

Læs mere

Øg jordens frugtbarhed med kompost

Øg jordens frugtbarhed med kompost Øg jordens frugtbarhed med kompost Henning Sørensen, ØkologiRådgivning Danmark Klimadagsordenen har sat fokus på landbrugets muligheder for at indbygge mere kulstof i jorden. Det rejser spørgsmålene, om

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse

Læs mere

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Peter Wiberg-Larsen 1, Nikolai Friberg 1, Esben Astrup Kristensen 1, Jes J. Rasmussen 1 & Poul Bjerregaard 2 1 Institut for Bioscience,

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi?

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? Plantekongres 2011, Session C1: Jordpakning og jordbearbejdning Jordpakning Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? P. Schjønning 1 M. Lamandé 1, J.Aa. Nielsen 2, J.J. Høy 2,

Læs mere

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover

Læs mere

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER

Læs mere