Den lette adgang til at opnå designret modsvares dog af, at beskyttelsen er betydeligt. mere indskrænket. Den ikke-registrerede
|
|
- Philip Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 O VERGANGSPERIODEN MELLEM DE TIDLIGERE OG NYE REGLER N YE DOMÆNENAVNSREGLER INDFØRER BL. A. VENTELISTE Af a dvokatfuldmægtig Peter Gustav Olson I ET FORSØG på, at frigivelsen af flere tusinde domænenavne sker på en ordentlig måde, har DIFO indført nye regler med virkning fra den 1. januar Hovedpunkterne er indførelsen af en venteliste og en auktion-/lotterifunktion, som gælder i en overgangsperiode mellem de tidligere og de nye regler. Den 1. januar 2002 var der over danske (.dk) domænenavne registreret. En del af disse registreringer er mangelfulde, og en del er ikke blevet fornyet, hvorfor navnene vil kunne vende tilbage til puljen af ledige domæn navne. For at denne tilbagevenden helst skal foregå tilfredsstillende, har Dansk Internet Forum (DIFO), der fastsætter regler for.dk domænet, indført nye regler. Foruden en venteliste er der indført regler, der tilgodeser varemærkeindehaverens og andres særlige rettigheder. net, er, at de, der er kommet på ventelisten i perioden januar 2002, ligestilles. For at få tildelt domænenavnet i tilfælde af ligestilling, er der indført en kom-pliceret auktions-/lotteriprocedure, hvorved alle ligestillede parter kan byde op til kr. for domænenavnet. Såfremt domænenavnet ved lodtrækning ikke tildeles én med en varemærkeret eller anden lovhjemlet eneret, kan en anden med en sådan rettighed gøre indsigelse. Auktion/lotteri En undtagelse til hovedreglen om, at nr. 1 på ventelisten får tildelt domænenav- Kort nyt om domænenavne.eu tættere på Top-level domænenavnet.eu rykkede lidt nærmere den 25. marts 2002 ved vedtagelse af en EU Forordning, der vil medfør den egentlige opstart af.eu. Måske allerede fra efteråret kan danske firmaer og individer begynder at registrere domænenavne under.eu..us,.name,.biz,.info Der er ellers efterhånden ikke mangel på nye top-level domæner, nu da.us (kun for personer og virksomheder med tilknytning til USA) og.name (personer) er åbnet. Tiden vil vise hvor meget gavn disse nye muligheder medfør, men indtil videre er det sikkert, at de betyder øget opmærksomhed for indehavere af varemærker og andre etablerede rettigheder. Venteliste Enhver kan komme på ventelisten og som udgangspunkt blive indehaver af ethvert registreret domænenavn. I tilfælde af, at domænenavnet bliver slettet, eksempelvis ved ikke-fornyelse, vil nr. 1 på ventelisten som hovedregel få tildelt domænenavnet uden videre. Prisen for at stå på ventelisten er 60 kr. om året. bliver muligt. De nye regler kan ses på Æ, Ø og Å DIFO benyttede lejligheden til at indføre en lignende auktions-/lotterifunktion til brug hvis og når det bliver muligt at registrere domænenavne under.dk med æ, ø og å. Dermed ikke sagt, at man kan forvente at kunne registrere domænenavne indeholdende æ, ø og å i den nærmeste fremtid der vil antageligt gå flere år før det.dk konflikter løses tilfredsstillende Nu er der gået 2 år siden oprettelse af DIFOs klagenævn for domænenavne, der løser konflikter vedrørende.dk domæner. En gennemgang af de ca. 60 afgørelser der er afsagt til dato viser en meget klar tendens til beskyttelse af varemærkeindehaveres rettigheder. Plesner Svane Grønborg rådgiver om domænenavne og bistår ved klager over såvel danske som internationale domæne-navne. Forsat fra forsiden...give indehaveren af et design mulighed for at afprøve de produkter, hvori designet inkorporeres, på markedet, før vedkommende tager stilling til, hvorvidt beskyttelse via et registreret EF-design er ønskelig. For det andet er det betingelse for at opnå en EF-designret, at designet har individuel karakter. Et design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, som designet giver den informerede bruger, klart adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af andre design, som er blevet offentliggjort inden den dato, hvor designet er blevet offentliggjort eller ansøgning er indgivet. Det er ikke i nærmere defineret, hvad der ligger i begrebet den informerede bruger, men det fremgår dog af forordningen, at der ved denne vurdering skal tages hensyn til arten af det produkt, som designet finder anvendelse på eller indgår i, og navnlig hvilken industrigren produktet tilhører, samt den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet. Registrering af et EF-design kan - på samme måde som ved registrering af et EF-varemærke - opnås på baggrund af en ansøgning til OHIM (Harmoniseringskontoret for det Indre Marked (varemærker og Design) i Alicante eller til Patent- og Varemærkestyrelsen, der sørger for at videreformidle ansøgningen. Ansøgningen kan således udformes på dansk. OHIM foretager som udgangspunkt kun en A KTUEL IP- RET EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE G RØNBORG OM AK TUELLE IP-RE T TIGHEDER F ORORDNING OM NY T EF- DESIGN F ÆLLES EF- DESIGN ENDELIG EN REALITET Af advokatfuldmægtig Mikkel Vittrup Man kan besøge OHIM på internettet på adressen: prøvelse af, om de formelle betingelser for registrering af designet er opfyldt. Hvis de formelle krav er opfyldt, registrerer OHIM ansøgningen som et registreret EF-design, hvorefter det offentliggøres i EF-designtidende. Da offentliggørelsen dog i visse tilfælde kan medføre, at muligheden for kommerciel udnyttelse af designet forringes, er der indført mulighed for at opnå udsættelse af offentliggørelsen i en periode på op til 30 måneder. Den meget begrænsede prøvelse af designansøgningerne modsvares af, at enhver efter registreringen af et EF-design har mulighed for at indbringe gyldigheden heraf for OHIM. Et EF-design kan bl.a. erklæres ugyldigt, hvis det ikke opfylder betingelserne angående nyhed og individuel karakter. Mens OHIM først forventer at være klar til at modtage ansøgninger om registrering af EFdesign i begyndelsen af 2003, kan en ikkeregistreret EF-designret opstå (og påberåbes) allerede fra den 7. marts Plesner Svane Grønborg tilbyder rådgivning i forbindelse med såvel registrering som håndhævelse af designrettigheder. gås en række særlige forhold, som gælder for ophavsret, patent, varemærker og andre rettighedstyper. Der er lagt afgørende vægt på brugbarheden af bogen. Den kan ikke blot bruges som reference, men også bruges aktivt til udarbejdelse af kontrakter. Der medfølger derfor også en CD-rom med bogens syv paradigmaer på enten dansk eller engelsk om patentlicenser, ophavs-retslicenser, varemærker og paradig- maer på hemmeligholdelsesaftaler med kommentarer og alternative formuleringer. Ved brug af CD-rommen kan man redigere i bogens tekster og færdiggøre et kontraktsudkast i tekstbehandlingssystemet Word. Plesner Svane Grønborg har i mere end en generation været førende indenfor udfærdigelse af licenskontrakter. U DGIVELSE AF BOGEN OM L ICENSAFTALER Af advokat, dr. jur. Per Håkon Schmidt S OFTWARE KAN IKKE I SIG SELV PATENTERES F ORSLAG TIL SOFTWAREPATENTDIREKTIV Af advokat Anders Wernblad EUROPA-KOMMISSIONEN har den 20. februar 2002 fremsat et direktivforslag vedrørende harmonisering af medlemsstaternes patentlovgivning i relation til patentering af software. Efter den danske Patentlov og Den Europæiske Patentkonvention kan software ikke i sig selv patenteres, men det er efter praksis muligt at få patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del. Formålet med direktivet er ifølge Kommissionen at sikre ens og gennemsigtige regler for softwarepatentering indenfor EU, idet praksis i de enkelte medlemsstater varierer. I øjeblikket kan det således være muligt at få patent på software i en medlemsstat, men derimod ikke i en anden. Ifølge Europa-Kommissionen vil direktivet stadfæste principperne i den praksis, som allerede er udviklet af Den Europæiske Patent-organisation (EPO), hvorefter der kan gives patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del, forudsat de øvrige betingelser for udstedelse af patent er opfyldt. Fremtiden vil vise, om og i bekræftende fald i hvilken form EuropaKommissionens forslag vil blive vedtaget. ADVOKAT, DR.JUR PER HÅKON SCHMIDT har på forlaget Thomson fået udgivet bogen Licensaftaler. Bogen indeholder en paradigmasamling med en koncentreret gennemgang af de forskellige IP licensaftaler og en syv eksempler på licenskontrakter på dansk og engelsk. Indledningsvist behandles en række fællesproblemer vedrørede licensaftaler inden for IP-retten, blandt andet royalty, registreringsforhold, overdragelser og den særlige aftalefortolkning. Herefter gennem- M AJ Aktuel IP-ret udgives af: Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Esplanaden København K 2100 København Ø Telefon Fax psg@psglaw.dk Redaktion: Per Håkon Schmidt (ansvarshavende), Michael Hopp Redaktionen er afsluttet 1. maj 2002 Yellow Pencil Tryk: Jypa RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION vedtog den 12. december 2001 en forordning om et nyt EF-design (Forordning nr. 6/2002 om EF-design), hvorved der indføres mulighed for at opnå designbeskyttelse - såvel registreret som ikke-registreret - inden for hele EU på grundlag af enkelt, fælles EFdesignret. Forordningen er opbygget efter de samme principper som den nugældende danske designlov, der bygger på et EU-direktiv fra 1998 om harmonisering af medlemsstaternes designlovgivning (Direktiv nr. 98/71/EF). Designloven afløste den gamle mønsterlov, der beskyttede en vares udseende. Med vedtagelsen af den nye designforordning er der indført to former for beskyttelse, henholdsvis en registreret og en ikke-registreret designret. Den registrerede designret giver indehaveren eneret til at bruge det pågældende design samt ret til at forbyde tredjemand at bruge designet uden indehaverens samtykke. Eneretten gælder i forhold til ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk, og beskyttelsen mod efterligninger af designet gælder, uanset om der foreligger ond tro hos den pågældende krænker. Den registrerede designret svarer således til den i Danmark (og de øvrige EU-lande) gældende nationale designret, og registrering af et EF-design kan på tilsvarende vis ske for en eller flere perioder på 5 år, dog maksimalt 25 år. Som eksempler på, hvad der kan beskyttes, kan nævnes brugsting som stole, bestik, reoler og andre lignende genstande, der også kan være beskyttet af ophavsret, hvis der er tale om et kunstnerisk værk, eller reservedele og vareudstyr, f.eks. parfumeflasker m.v. For at tilgodese de sektorer, der er præget af en meget hurtig udvikling, er der tillige indført en ikke-registreret designret, hvor designbeskyttelsen kan opnås uden brug af omstændelige registreringsprocedurer. Den ikke-registrerede designret etableres således i forbindelse med den første offentlig- gørelse af designet inden for EU, hvilket anses for at være sket, når fagkredsen inden for den relevante sektor inden for EU med rimelighed kan have fået kendskab til offentliggørelsen af designet som led i deres normale forretningsførelse. Den lette adgang til at opnå designret modsvares dog af, at beskyttelsen er betydeligt mere indskrænket. Den ikke-registrerede designret gives således alene indehaveren ret til at forbyde egentlig kopiering af designet inden for en periode på 3 år fra offentliggørelsen af designet. Der er ingen mulighed for at forlænge beskyttelsen efter de 3 år, f.eks. ved at registrere designet efter udløbet af beskyttelsesperioden. I Danmark kan produktet dog efterfølgende nyde beskyttelse efter markedsføringslovens generalklausul om god markedsføringsskik. Da markedsføringsloven yder beskyttelse mod slaviske efterligninger, synes den væsentligste forbedring af retsstillingen for designere at være, at designbeskyttelsen uden videre opstår i forbindelse med offentliggørelsen af produktet, dvs. det er ikke påkrævet, at produktet er indarbejdet på markedet, samt at det ikke er nødvendigt at godtgøre, at der foreligger særlige omstændigheder, dvs. at selve kopieringen er tilstrækkelig til at statuere krænkelse af designerens rettigheder. Designbeskyttelse kan opnås for et produkt eller en del af et produkts udseende, dog under forudsætning af, at de pågældende dele af produktet er synlige under normal brug af produktet. Forordningen opstiller 2 betingelser for at opnå en EF-designret. For det første er det en betingelse, at designet er nyt (det skal have såkaldt nyhedsværdi). Ved denne nyhedsvurdering skal der tages udgangspunkt i, om et identisk design tidligere er blevet offentliggjort. Bedømmelsen af, om design er identiske, er forholdsvis snæver, idet design anses for identiske, hvis deres karakteristiske træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter. For så vidt angår offentliggørelsen af designet, anses dette for at være sket, når designet i forbindelse med registrering eller på anden måde, f.eks. i forbindelse med udstilling eller kommerciel udnyttelse, er blevet kendt, medmindre den relevante fagkreds inden for EU gennem deres normale forretningsførelse ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer. Derudover er der i relation til registrerede EFdesign indført en såkaldt skånefrist, der gælder for designerens eller efterfølgende rettighedshaveres offentliggørelse af designet. Offentliggørelse af et design vil således ikke være nyhedsskadelig, hvis offentliggørelsen er sket inden for 12 måneder før dagen for ansøgningens indgivelse. Denne skånefrist har til formål at... Forsættes på bagsiden
2 H VOR GÅR GRÆNSERNE FOR ÆNDRING AF EMBALLAGE L OVGIVNING OM ELEKTRONISK HANDEL S TATUS FOR PARALLELIMPORT AF LÆGEMIDLER N Y LOVGIVNING OM E - HANDEL Af advokatfuldmægtig Anne Vinten Af advokat Johnny Petersen D ET ER NU DE DANSKE En parallelimportør af lægemidler må ikke frit ændre emballagen af et parallelimporteret lægemiddel, da dette som udgangspunkt strider mod varemærkeindehaverens rettigheder. I det følgende gives overordnet sammenfatning af retspraksis for grænserne for ændring af emballage. Til supplering af artiklen kan retspraksis for parallelimport af lægemidler findes på Plesner Svane Grønborgs hjemmeside Grundlæggende skal følgende betingelser være opfyldt, for at en parallelimportør lovligt kan ompakke et lægemiddel eller ommærke et lægemiddel til et nyt navn: E - HANDELSDRIVENDE SKAL VURDERE, OM DE EFTERLEVER DE GANSKE KOMPLEKSE REGLER I DEN NETOP VETAGNE E - HANDELSLOV. 1. Ompakningen/ommærkningen skal være objektiv nødvendig for at opnå adgang til det danske marked, jfr. nedenfor 2. Ompakningen må ikke berøre lægemiddelproduktets originale tilstand 3. Det skal klart angives på den nye emballage, hvem der har foretaget ompakningen EU VEDTOG den 8. juni 2000 et direktiv om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked. Som følge af direktivets kerneområde betegnes det i daglig tale blot direktivet om elektronisk handel. Direktivet om elektronisk handel supplerer de allerede gældende regler for såkaldte informationssamfundstjenester, herunder e-handel. Direktivet indeholder således bl.a. regler vedrørende etablering, oplysningspligt, kommerciel kommunikation, elektroniske kontrakter og formidleransvar. Direktivet om elektronisk handel skulle have været indarbejdet i dansk ret senest den 17. januar Økonomi- og Erhvervsministeren genfremsatte den 29. januar 2002 et forslag til lov om informationssamfundstjenester, herunder visse aspekter af elektronisk handel, med henblik på indarbejdelse af direktivet i dansk ret. Lovforslaget blev vedtaget ved tredjebehandlingen den 16. april 2002, og loven træder i kraft, så snart den er offentliggjort i Lovtidende. Informationssamfundstjenester 4. Det ompakkede produkts præsentationsmåde må ikke være af en sådan karakter, at det er skadelig for varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme 5. Parallelimportøren skal underrette varemærkeindehaveren om ompakningen/ ommærkningen forud for, at produktet udbydes til salg og levere en prøve af det ompakkede produkt efter anmodning I retspraksis er nødvendighedsbetingelsen nævnt under punkt 1 fortolket således: Ompakning i forholdet 1 til 1 Omfatter de tilfælde, hvor en parallelimportør ompakker et lægemiddel, således at den nye pakning får samme antal enheder, som indeholdt i den pakning, i hvilken lægemidlet oprindeligt er bragt på markedet i. Dette er ikke lovligt. Ompakning i forholdet 1 til x Ompakning af et parallelimporteret lægemiddel fra en pakkestørrelse (dvs. antal enheder) til en anden størrelse anses som værende nødvendig, når den pakkestørrelse som lægemidlet er indkøbt i, ikke kan sælges i Danmark. Normalt kan en parallelimportør ompakke til hver af de størrelser, som anvendes af originalimportøren i importlandet. Tillægsetikettering I de tilfælde, hvor der ikke må ske ompakning, kan parallelimportøren i stedet påsætte en etikette på lægemidlet, hvorpå de fornødne oplysninger fremgår. Etiketten må ikke tildække hele pakningen, således at det originale varemærke er tildækket. Ommærkning Ommærkning er kun tilladt, når lovgivning eller praksis i Danmark hindrer en markedsføring af produktet under det navn, som parallelimportøren har indkøbt det under. Udskiftning af varemærket må ikke ske med henblik på at opnå en kommerciel fordel for parallelimportøren. Danske domstole har kun i et tilfælde statueret, at der forelå objektiv nødvendighed for at udskifte varemærket, idet det ikke var muligt at sælge lægemidlet under det navn, som parallelimportøren havde indkøbt det under. Co-branding Co-branding er en betegnelse for de tilfælde, hvor parallelimportøren påsætter sine egne varemærker eller design på det parallelimporterede lægemiddel. Co-branding er i ganske vid udstrækning forbudt - dette gælder både parallelimportørens varemærke, logo og kantmarkeringer. Som et eksempel på ulovlig co-branding ses ovenstående billede af parallel-importeret Daivonex. Den ulovlige co-branding består i dråberne i hjørnerne af pakningen, idet dråberne er et varemærke for parallelimportøren. E-handelsloven finder anvendelse på såkaldte informationssamfundstjenester. Ved informationssamfundstjenester forstås: Enhver tjeneste, der har 1) et kommercielt sigte, og som leveres 2) online på 3) individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Kerneområdet for loven vil være e-handlen, men en lang række andre online-tjenester vil ligeledes være omfattet, herunder elektronisk post, SMS og søgemaskiner. En række forhold falder uden for lovens område. Det drejer sig især om følgende: beskatning persondatabeskyttelse konkurrencelovgivning notarvirksomhed spil, herunder lotteri og væddemål Afsenderlandsprincippet Det helt centrale princip i e-handelsloven er det såkaldte afsenderlandsprincip. Afsenderlandsprincippet bygger på dels 1) et princip om hjemlandskontrol og dels 2) et princip om gensidig anerkendelse. Princippet om hjemlandskontrol betyder, at den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, skal sikre, at tjenesteyderen overholder de krav, som følger af gældende ret for informationssamfundstjenester i etableringslandet. Det gælder også, når tjenesteydelsen leveres til en anden EU/EØS medlemsstat. Ved princippet om gensidig anerkendelse forstås, at f.eks. de danske myndigheder som udgangspunkt ikke må begrænse adgangen for en informationssamfundstjeneste, der leveres af en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for EU/EØS. Generel oplysningspligt Med henblik på at styrke retssikkerheden og tilliden til informationssamfundstjenester er der i loven fastsat visse minimumskrav til tjenesteydernes oplysningspligt. Tjenesteyderen skal således give oplysning om: tjenesteyderens navn den fysiske adresse, hvor tjenesteyderen er etableret postadresse, e-postadresse og andre oplysninger om tjenesteyderen, som gør det muligt at kontakte og kommunikere med tjenesteyderen CVR-nr., hvis tjenesteyderen er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister tilhørsforhold til eventuelle godkendelsesordninger Identifikation af kommerciel kommunikation Det er fastsat, at al kommerciel kommunikation, der er en del af eller udgør en informationssamfundstjeneste, skal udformes og præsenteres, så det tydeligt fremgår, at der er tale om kommerciel kommunikation. Det skal endvidere tydeligt fremgå, på hvis vegne den kommercielle kommunikation udsendes. Konkret oplysningspligt, tekniske hjælpefunktioner mv. Inden en ordre afgives, f.eks. via en e-handelsportal, skal tjenesteyderen forståeligt og tydeligt give tjenestemodtageren oplysning om: de forskellige tekniske led i forbindelse med kontraktens indgåelse hvorvidt den indgåede kontrakt opbevares af tjenesteyderen, og om den er tilgængelig de tekniske midler til at finde og rette indtastningsfejl de sprog, kontrakten kan indgås på. Tjenesteyderen skal endvidere stille hensigtsmæssige, effektive og tilgængelige tekniske midler til rådighed for tjenestemodtageren, hvorved denne får mulighed for at finde og rette indtastningsfejl. Endelig skal en tjenesteyder stille kontraktbetingelser og generelle salgsbetingelser til rådighed på en sådan måde, at en tjenestemodtager har mulighed for at oplagre eller gengive disse. Ordrebekræftelse Tjenesteyderen skal uden unødig forsinkelse elektronisk bekræfte modtagelsen af en elektronisk ordre. Afgiver en tjenestemodtager en ordre elektronisk, anses ordren og bekræftelsen af ordren for at være modtaget, når parterne, som de er adresseret til, har adgang til disse. Regler om ansvarsfrihed ved videreformidling, caching og hosting E-handelsloven indeholder i bestemmelser om, under hvilke betingelser formidlere af informationssamfundstjenester (service providere) kan frigøre sig fra et eventuelt strafferetligt og/eller erstatningsretligt ansvar. Det skal fremhæves, at indholdet af disse bestemmelser er, at hvis betingelserne for ansvarsfrihed ikke er opfyldt, kan den på- gældende service provider gøres ansvarlig. Spørgsmålet om betingelserne for et eventuelt ansvar er derimod ikke reguleret af loven, men skal afgøres efter dansk rets almindelige regler om strafansvar og erstatningsansvar. Der er al mulig grund til, at man som ehandelsdrivende - eller anden udbyder af informationssamfunds-tjenester - snarest foretager en kritisk gennemgang af sit forretningskoncept, salgsbetingelser mv. med henblik på at vurdere, om man efterlever de ganske komplekse regler i e-handelsloven.
3 O VERGANGSPERIODEN MELLEM DE TIDLIGERE OG NYE REGLER N YE DOMÆNENAVNSREGLER INDFØRER BL. A. VENTELISTE Af a dvokatfuldmægtig Peter Gustav Olson I ET FORSØG på, at frigivelsen af flere tusinde domænenavne sker på en ordentlig måde, har DIFO indført nye regler med virkning fra den 1. januar Hovedpunkterne er indførelsen af en venteliste og en auktion-/lotterifunktion, som gælder i en overgangsperiode mellem de tidligere og de nye regler. Den 1. januar 2002 var der over danske (.dk) domænenavne registreret. En del af disse registreringer er mangelfulde, og en del er ikke blevet fornyet, hvorfor navnene vil kunne vende tilbage til puljen af ledige domæn navne. For at denne tilbagevenden helst skal foregå tilfredsstillende, har Dansk Internet Forum (DIFO), der fastsætter regler for.dk domænet, indført nye regler. Foruden en venteliste er der indført regler, der tilgodeser varemærkeindehaverens og andres særlige rettigheder. net, er, at de, der er kommet på ventelisten i perioden januar 2002, ligestilles. For at få tildelt domænenavnet i tilfælde af ligestilling, er der indført en kom-pliceret auktions-/lotteriprocedure, hvorved alle ligestillede parter kan byde op til kr. for domænenavnet. Såfremt domænenavnet ved lodtrækning ikke tildeles én med en varemærkeret eller anden lovhjemlet eneret, kan en anden med en sådan rettighed gøre indsigelse. Auktion/lotteri En undtagelse til hovedreglen om, at nr. 1 på ventelisten får tildelt domænenav- Kort nyt om domænenavne.eu tættere på Top-level domænenavnet.eu rykkede lidt nærmere den 25. marts 2002 ved vedtagelse af en EU Forordning, der vil medfør den egentlige opstart af.eu. Måske allerede fra efteråret kan danske firmaer og individer begynder at registrere domænenavne under.eu..us,.name,.biz,.info Der er ellers efterhånden ikke mangel på nye top-level domæner, nu da.us (kun for personer og virksomheder med tilknytning til USA) og.name (personer) er åbnet. Tiden vil vise hvor meget gavn disse nye muligheder medfør, men indtil videre er det sikkert, at de betyder øget opmærksomhed for indehavere af varemærker og andre etablerede rettigheder. Venteliste Enhver kan komme på ventelisten og som udgangspunkt blive indehaver af ethvert registreret domænenavn. I tilfælde af, at domænenavnet bliver slettet, eksempelvis ved ikke-fornyelse, vil nr. 1 på ventelisten som hovedregel få tildelt domænenavnet uden videre. Prisen for at stå på ventelisten er 60 kr. om året. bliver muligt. De nye regler kan ses på Æ, Ø og Å DIFO benyttede lejligheden til at indføre en lignende auktions-/lotterifunktion til brug hvis og når det bliver muligt at registrere domænenavne under.dk med æ, ø og å. Dermed ikke sagt, at man kan forvente at kunne registrere domænenavne indeholdende æ, ø og å i den nærmeste fremtid der vil antageligt gå flere år før det.dk konflikter løses tilfredsstillende Nu er der gået 2 år siden oprettelse af DIFOs klagenævn for domænenavne, der løser konflikter vedrørende.dk domæner. En gennemgang af de ca. 60 afgørelser der er afsagt til dato viser en meget klar tendens til beskyttelse af varemærkeindehaveres rettigheder. Plesner Svane Grønborg rådgiver om domænenavne og bistår ved klager over såvel danske som internationale domæne-navne. Forsat fra forsiden...give indehaveren af et design mulighed for at afprøve de produkter, hvori designet inkorporeres, på markedet, før vedkommende tager stilling til, hvorvidt beskyttelse via et registreret EF-design er ønskelig. For det andet er det betingelse for at opnå en EF-designret, at designet har individuel karakter. Et design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, som designet giver den informerede bruger, klart adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af andre design, som er blevet offentliggjort inden den dato, hvor designet er blevet offentliggjort eller ansøgning er indgivet. Det er ikke i nærmere defineret, hvad der ligger i begrebet den informerede bruger, men det fremgår dog af forordningen, at der ved denne vurdering skal tages hensyn til arten af det produkt, som designet finder anvendelse på eller indgår i, og navnlig hvilken industrigren produktet tilhører, samt den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet. Registrering af et EF-design kan - på samme måde som ved registrering af et EF-varemærke - opnås på baggrund af en ansøgning til OHIM (Harmoniseringskontoret for det Indre Marked (varemærker og Design) i Alicante eller til Patent- og Varemærkestyrelsen, der sørger for at videreformidle ansøgningen. Ansøgningen kan således udformes på dansk. OHIM foretager som udgangspunkt kun en A KTUEL IP- RET EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE G RØNBORG OM AK TUELLE IP-RE T TIGHEDER F ORORDNING OM NY T EF- DESIGN F ÆLLES EF- DESIGN ENDELIG EN REALITET Af advokatfuldmægtig Mikkel Vittrup Man kan besøge OHIM på internettet på adressen: prøvelse af, om de formelle betingelser for registrering af designet er opfyldt. Hvis de formelle krav er opfyldt, registrerer OHIM ansøgningen som et registreret EF-design, hvorefter det offentliggøres i EF-designtidende. Da offentliggørelsen dog i visse tilfælde kan medføre, at muligheden for kommerciel udnyttelse af designet forringes, er der indført mulighed for at opnå udsættelse af offentliggørelsen i en periode på op til 30 måneder. Den meget begrænsede prøvelse af designansøgningerne modsvares af, at enhver efter registreringen af et EF-design har mulighed for at indbringe gyldigheden heraf for OHIM. Et EF-design kan bl.a. erklæres ugyldigt, hvis det ikke opfylder betingelserne angående nyhed og individuel karakter. Mens OHIM først forventer at være klar til at modtage ansøgninger om registrering af EFdesign i begyndelsen af 2003, kan en ikkeregistreret EF-designret opstå (og påberåbes) allerede fra den 7. marts Plesner Svane Grønborg tilbyder rådgivning i forbindelse med såvel registrering som håndhævelse af designrettigheder. gås en række særlige forhold, som gælder for ophavsret, patent, varemærker og andre rettighedstyper. Der er lagt afgørende vægt på brugbarheden af bogen. Den kan ikke blot bruges som reference, men også bruges aktivt til udarbejdelse af kontrakter. Der medfølger derfor også en CD-rom med bogens syv paradigmaer på enten dansk eller engelsk om patentlicenser, ophavs-retslicenser, varemærker og paradig- maer på hemmeligholdelsesaftaler med kommentarer og alternative formuleringer. Ved brug af CD-rommen kan man redigere i bogens tekster og færdiggøre et kontraktsudkast i tekstbehandlingssystemet Word. Plesner Svane Grønborg har i mere end en generation været førende indenfor udfærdigelse af licenskontrakter. U DGIVELSE AF BOGEN OM L ICENSAFTALER Af advokat, dr. jur. Per Håkon Schmidt S OFTWARE KAN IKKE I SIG SELV PATENTERES F ORSLAG TIL SOFTWAREPATENTDIREKTIV Af advokat Anders Wernblad EUROPA-KOMMISSIONEN har den 20. februar 2002 fremsat et direktivforslag vedrørende harmonisering af medlemsstaternes patentlovgivning i relation til patentering af software. Efter den danske Patentlov og Den Europæiske Patentkonvention kan software ikke i sig selv patenteres, men det er efter praksis muligt at få patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del. Formålet med direktivet er ifølge Kommissionen at sikre ens og gennemsigtige regler for softwarepatentering indenfor EU, idet praksis i de enkelte medlemsstater varierer. I øjeblikket kan det således være muligt at få patent på software i en medlemsstat, men derimod ikke i en anden. Ifølge Europa-Kommissionen vil direktivet stadfæste principperne i den praksis, som allerede er udviklet af Den Europæiske Patent-organisation (EPO), hvorefter der kan gives patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del, forudsat de øvrige betingelser for udstedelse af patent er opfyldt. Fremtiden vil vise, om og i bekræftende fald i hvilken form EuropaKommissionens forslag vil blive vedtaget. ADVOKAT, DR.JUR PER HÅKON SCHMIDT har på forlaget Thomson fået udgivet bogen Licensaftaler. Bogen indeholder en paradigmasamling med en koncentreret gennemgang af de forskellige IP licensaftaler og en syv eksempler på licenskontrakter på dansk og engelsk. Indledningsvist behandles en række fællesproblemer vedrørede licensaftaler inden for IP-retten, blandt andet royalty, registreringsforhold, overdragelser og den særlige aftalefortolkning. Herefter gennem- M AJ Aktuel IP-ret udgives af: Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Esplanaden København K 2100 København Ø Telefon Fax psg@psglaw.dk Redaktion: Per Håkon Schmidt (ansvarshavende), Michael Hopp Redaktionen er afsluttet 1. maj 2002 Yellow Pencil Tryk: Jypa RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION vedtog den 12. december 2001 en forordning om et nyt EF-design (Forordning nr. 6/2002 om EF-design), hvorved der indføres mulighed for at opnå designbeskyttelse - såvel registreret som ikke-registreret - inden for hele EU på grundlag af enkelt, fælles EFdesignret. Forordningen er opbygget efter de samme principper som den nugældende danske designlov, der bygger på et EU-direktiv fra 1998 om harmonisering af medlemsstaternes designlovgivning (Direktiv nr. 98/71/EF). Designloven afløste den gamle mønsterlov, der beskyttede en vares udseende. Med vedtagelsen af den nye designforordning er der indført to former for beskyttelse, henholdsvis en registreret og en ikke-registreret designret. Den registrerede designret giver indehaveren eneret til at bruge det pågældende design samt ret til at forbyde tredjemand at bruge designet uden indehaverens samtykke. Eneretten gælder i forhold til ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk, og beskyttelsen mod efterligninger af designet gælder, uanset om der foreligger ond tro hos den pågældende krænker. Den registrerede designret svarer således til den i Danmark (og de øvrige EU-lande) gældende nationale designret, og registrering af et EF-design kan på tilsvarende vis ske for en eller flere perioder på 5 år, dog maksimalt 25 år. Som eksempler på, hvad der kan beskyttes, kan nævnes brugsting som stole, bestik, reoler og andre lignende genstande, der også kan være beskyttet af ophavsret, hvis der er tale om et kunstnerisk værk, eller reservedele og vareudstyr, f.eks. parfumeflasker m.v. For at tilgodese de sektorer, der er præget af en meget hurtig udvikling, er der tillige indført en ikke-registreret designret, hvor designbeskyttelsen kan opnås uden brug af omstændelige registreringsprocedurer. Den ikke-registrerede designret etableres således i forbindelse med den første offentlig- gørelse af designet inden for EU, hvilket anses for at være sket, når fagkredsen inden for den relevante sektor inden for EU med rimelighed kan have fået kendskab til offentliggørelsen af designet som led i deres normale forretningsførelse. Den lette adgang til at opnå designret modsvares dog af, at beskyttelsen er betydeligt mere indskrænket. Den ikke-registrerede designret gives således alene indehaveren ret til at forbyde egentlig kopiering af designet inden for en periode på 3 år fra offentliggørelsen af designet. Der er ingen mulighed for at forlænge beskyttelsen efter de 3 år, f.eks. ved at registrere designet efter udløbet af beskyttelsesperioden. I Danmark kan produktet dog efterfølgende nyde beskyttelse efter markedsføringslovens generalklausul om god markedsføringsskik. Da markedsføringsloven yder beskyttelse mod slaviske efterligninger, synes den væsentligste forbedring af retsstillingen for designere at være, at designbeskyttelsen uden videre opstår i forbindelse med offentliggørelsen af produktet, dvs. det er ikke påkrævet, at produktet er indarbejdet på markedet, samt at det ikke er nødvendigt at godtgøre, at der foreligger særlige omstændigheder, dvs. at selve kopieringen er tilstrækkelig til at statuere krænkelse af designerens rettigheder. Designbeskyttelse kan opnås for et produkt eller en del af et produkts udseende, dog under forudsætning af, at de pågældende dele af produktet er synlige under normal brug af produktet. Forordningen opstiller 2 betingelser for at opnå en EF-designret. For det første er det en betingelse, at designet er nyt (det skal have såkaldt nyhedsværdi). Ved denne nyhedsvurdering skal der tages udgangspunkt i, om et identisk design tidligere er blevet offentliggjort. Bedømmelsen af, om design er identiske, er forholdsvis snæver, idet design anses for identiske, hvis deres karakteristiske træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter. For så vidt angår offentliggørelsen af designet, anses dette for at være sket, når designet i forbindelse med registrering eller på anden måde, f.eks. i forbindelse med udstilling eller kommerciel udnyttelse, er blevet kendt, medmindre den relevante fagkreds inden for EU gennem deres normale forretningsførelse ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer. Derudover er der i relation til registrerede EFdesign indført en såkaldt skånefrist, der gælder for designerens eller efterfølgende rettighedshaveres offentliggørelse af designet. Offentliggørelse af et design vil således ikke være nyhedsskadelig, hvis offentliggørelsen er sket inden for 12 måneder før dagen for ansøgningens indgivelse. Denne skånefrist har til formål at... Forsættes på bagsiden
4 H VOR GÅR GRÆNSERNE FOR ÆNDRING AF EMBALLAGE L OVGIVNING OM ELEKTRONISK HANDEL S TATUS FOR PARALLELIMPORT AF LÆGEMIDLER N Y LOVGIVNING OM E - HANDEL Af advokatfuldmægtig Anne Vinten Af advokat Johnny Petersen D ET ER NU DE DANSKE En parallelimportør af lægemidler må ikke frit ændre emballagen af et parallelimporteret lægemiddel, da dette som udgangspunkt strider mod varemærkeindehaverens rettigheder. I det følgende gives overordnet sammenfatning af retspraksis for grænserne for ændring af emballage. Til supplering af artiklen kan retspraksis for parallelimport af lægemidler findes på Plesner Svane Grønborgs hjemmeside Grundlæggende skal følgende betingelser være opfyldt, for at en parallelimportør lovligt kan ompakke et lægemiddel eller ommærke et lægemiddel til et nyt navn: E - HANDELSDRIVENDE SKAL VURDERE, OM DE EFTERLEVER DE GANSKE KOMPLEKSE REGLER I DEN NETOP VETAGNE E - HANDELSLOV. 1. Ompakningen/ommærkningen skal være objektiv nødvendig for at opnå adgang til det danske marked, jfr. nedenfor 2. Ompakningen må ikke berøre lægemiddelproduktets originale tilstand 3. Det skal klart angives på den nye emballage, hvem der har foretaget ompakningen EU VEDTOG den 8. juni 2000 et direktiv om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked. Som følge af direktivets kerneområde betegnes det i daglig tale blot direktivet om elektronisk handel. Direktivet om elektronisk handel supplerer de allerede gældende regler for såkaldte informationssamfundstjenester, herunder e-handel. Direktivet indeholder således bl.a. regler vedrørende etablering, oplysningspligt, kommerciel kommunikation, elektroniske kontrakter og formidleransvar. Direktivet om elektronisk handel skulle have været indarbejdet i dansk ret senest den 17. januar Økonomi- og Erhvervsministeren genfremsatte den 29. januar 2002 et forslag til lov om informationssamfundstjenester, herunder visse aspekter af elektronisk handel, med henblik på indarbejdelse af direktivet i dansk ret. Lovforslaget blev vedtaget ved tredjebehandlingen den 16. april 2002, og loven træder i kraft, så snart den er offentliggjort i Lovtidende. Informationssamfundstjenester 4. Det ompakkede produkts præsentationsmåde må ikke være af en sådan karakter, at det er skadelig for varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme 5. Parallelimportøren skal underrette varemærkeindehaveren om ompakningen/ ommærkningen forud for, at produktet udbydes til salg og levere en prøve af det ompakkede produkt efter anmodning I retspraksis er nødvendighedsbetingelsen nævnt under punkt 1 fortolket således: Ompakning i forholdet 1 til 1 Omfatter de tilfælde, hvor en parallelimportør ompakker et lægemiddel, således at den nye pakning får samme antal enheder, som indeholdt i den pakning, i hvilken lægemidlet oprindeligt er bragt på markedet i. Dette er ikke lovligt. Ompakning i forholdet 1 til x Ompakning af et parallelimporteret lægemiddel fra en pakkestørrelse (dvs. antal enheder) til en anden størrelse anses som værende nødvendig, når den pakkestørrelse som lægemidlet er indkøbt i, ikke kan sælges i Danmark. Normalt kan en parallelimportør ompakke til hver af de størrelser, som anvendes af originalimportøren i importlandet. Tillægsetikettering I de tilfælde, hvor der ikke må ske ompakning, kan parallelimportøren i stedet påsætte en etikette på lægemidlet, hvorpå de fornødne oplysninger fremgår. Etiketten må ikke tildække hele pakningen, således at det originale varemærke er tildækket. Ommærkning Ommærkning er kun tilladt, når lovgivning eller praksis i Danmark hindrer en markedsføring af produktet under det navn, som parallelimportøren har indkøbt det under. Udskiftning af varemærket må ikke ske med henblik på at opnå en kommerciel fordel for parallelimportøren. Danske domstole har kun i et tilfælde statueret, at der forelå objektiv nødvendighed for at udskifte varemærket, idet det ikke var muligt at sælge lægemidlet under det navn, som parallelimportøren havde indkøbt det under. Co-branding Co-branding er en betegnelse for de tilfælde, hvor parallelimportøren påsætter sine egne varemærker eller design på det parallelimporterede lægemiddel. Co-branding er i ganske vid udstrækning forbudt - dette gælder både parallelimportørens varemærke, logo og kantmarkeringer. Som et eksempel på ulovlig co-branding ses ovenstående billede af parallel-importeret Daivonex. Den ulovlige co-branding består i dråberne i hjørnerne af pakningen, idet dråberne er et varemærke for parallelimportøren. E-handelsloven finder anvendelse på såkaldte informationssamfundstjenester. Ved informationssamfundstjenester forstås: Enhver tjeneste, der har 1) et kommercielt sigte, og som leveres 2) online på 3) individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Kerneområdet for loven vil være e-handlen, men en lang række andre online-tjenester vil ligeledes være omfattet, herunder elektronisk post, SMS og søgemaskiner. En række forhold falder uden for lovens område. Det drejer sig især om følgende: beskatning persondatabeskyttelse konkurrencelovgivning notarvirksomhed spil, herunder lotteri og væddemål Afsenderlandsprincippet Det helt centrale princip i e-handelsloven er det såkaldte afsenderlandsprincip. Afsenderlandsprincippet bygger på dels 1) et princip om hjemlandskontrol og dels 2) et princip om gensidig anerkendelse. Princippet om hjemlandskontrol betyder, at den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, skal sikre, at tjenesteyderen overholder de krav, som følger af gældende ret for informationssamfundstjenester i etableringslandet. Det gælder også, når tjenesteydelsen leveres til en anden EU/EØS medlemsstat. Ved princippet om gensidig anerkendelse forstås, at f.eks. de danske myndigheder som udgangspunkt ikke må begrænse adgangen for en informationssamfundstjeneste, der leveres af en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for EU/EØS. Generel oplysningspligt Med henblik på at styrke retssikkerheden og tilliden til informationssamfundstjenester er der i loven fastsat visse minimumskrav til tjenesteydernes oplysningspligt. Tjenesteyderen skal således give oplysning om: tjenesteyderens navn den fysiske adresse, hvor tjenesteyderen er etableret postadresse, e-postadresse og andre oplysninger om tjenesteyderen, som gør det muligt at kontakte og kommunikere med tjenesteyderen CVR-nr., hvis tjenesteyderen er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister tilhørsforhold til eventuelle godkendelsesordninger Identifikation af kommerciel kommunikation Det er fastsat, at al kommerciel kommunikation, der er en del af eller udgør en informationssamfundstjeneste, skal udformes og præsenteres, så det tydeligt fremgår, at der er tale om kommerciel kommunikation. Det skal endvidere tydeligt fremgå, på hvis vegne den kommercielle kommunikation udsendes. Konkret oplysningspligt, tekniske hjælpefunktioner mv. Inden en ordre afgives, f.eks. via en e-handelsportal, skal tjenesteyderen forståeligt og tydeligt give tjenestemodtageren oplysning om: de forskellige tekniske led i forbindelse med kontraktens indgåelse hvorvidt den indgåede kontrakt opbevares af tjenesteyderen, og om den er tilgængelig de tekniske midler til at finde og rette indtastningsfejl de sprog, kontrakten kan indgås på. Tjenesteyderen skal endvidere stille hensigtsmæssige, effektive og tilgængelige tekniske midler til rådighed for tjenestemodtageren, hvorved denne får mulighed for at finde og rette indtastningsfejl. Endelig skal en tjenesteyder stille kontraktbetingelser og generelle salgsbetingelser til rådighed på en sådan måde, at en tjenestemodtager har mulighed for at oplagre eller gengive disse. Ordrebekræftelse Tjenesteyderen skal uden unødig forsinkelse elektronisk bekræfte modtagelsen af en elektronisk ordre. Afgiver en tjenestemodtager en ordre elektronisk, anses ordren og bekræftelsen af ordren for at være modtaget, når parterne, som de er adresseret til, har adgang til disse. Regler om ansvarsfrihed ved videreformidling, caching og hosting E-handelsloven indeholder i bestemmelser om, under hvilke betingelser formidlere af informationssamfundstjenester (service providere) kan frigøre sig fra et eventuelt strafferetligt og/eller erstatningsretligt ansvar. Det skal fremhæves, at indholdet af disse bestemmelser er, at hvis betingelserne for ansvarsfrihed ikke er opfyldt, kan den på- gældende service provider gøres ansvarlig. Spørgsmålet om betingelserne for et eventuelt ansvar er derimod ikke reguleret af loven, men skal afgøres efter dansk rets almindelige regler om strafansvar og erstatningsansvar. Der er al mulig grund til, at man som ehandelsdrivende - eller anden udbyder af informationssamfunds-tjenester - snarest foretager en kritisk gennemgang af sit forretningskoncept, salgsbetingelser mv. med henblik på at vurdere, om man efterlever de ganske komplekse regler i e-handelsloven.
5 H VOR GÅR GRÆNSERNE FOR ÆNDRING AF EMBALLAGE L OVGIVNING OM ELEKTRONISK HANDEL S TATUS FOR PARALLELIMPORT AF LÆGEMIDLER N Y LOVGIVNING OM E - HANDEL Af advokatfuldmægtig Anne Vinten Af advokat Johnny Petersen D ET ER NU DE DANSKE En parallelimportør af lægemidler må ikke frit ændre emballagen af et parallelimporteret lægemiddel, da dette som udgangspunkt strider mod varemærkeindehaverens rettigheder. I det følgende gives overordnet sammenfatning af retspraksis for grænserne for ændring af emballage. Til supplering af artiklen kan retspraksis for parallelimport af lægemidler findes på Plesner Svane Grønborgs hjemmeside Grundlæggende skal følgende betingelser være opfyldt, for at en parallelimportør lovligt kan ompakke et lægemiddel eller ommærke et lægemiddel til et nyt navn: E - HANDELSDRIVENDE SKAL VURDERE, OM DE EFTERLEVER DE GANSKE KOMPLEKSE REGLER I DEN NETOP VETAGNE E - HANDELSLOV. 1. Ompakningen/ommærkningen skal være objektiv nødvendig for at opnå adgang til det danske marked, jfr. nedenfor 2. Ompakningen må ikke berøre lægemiddelproduktets originale tilstand 3. Det skal klart angives på den nye emballage, hvem der har foretaget ompakningen EU VEDTOG den 8. juni 2000 et direktiv om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked. Som følge af direktivets kerneområde betegnes det i daglig tale blot direktivet om elektronisk handel. Direktivet om elektronisk handel supplerer de allerede gældende regler for såkaldte informationssamfundstjenester, herunder e-handel. Direktivet indeholder således bl.a. regler vedrørende etablering, oplysningspligt, kommerciel kommunikation, elektroniske kontrakter og formidleransvar. Direktivet om elektronisk handel skulle have været indarbejdet i dansk ret senest den 17. januar Økonomi- og Erhvervsministeren genfremsatte den 29. januar 2002 et forslag til lov om informationssamfundstjenester, herunder visse aspekter af elektronisk handel, med henblik på indarbejdelse af direktivet i dansk ret. Lovforslaget blev vedtaget ved tredjebehandlingen den 16. april 2002, og loven træder i kraft, så snart den er offentliggjort i Lovtidende. Informationssamfundstjenester 4. Det ompakkede produkts præsentationsmåde må ikke være af en sådan karakter, at det er skadelig for varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme 5. Parallelimportøren skal underrette varemærkeindehaveren om ompakningen/ ommærkningen forud for, at produktet udbydes til salg og levere en prøve af det ompakkede produkt efter anmodning I retspraksis er nødvendighedsbetingelsen nævnt under punkt 1 fortolket således: Ompakning i forholdet 1 til 1 Omfatter de tilfælde, hvor en parallelimportør ompakker et lægemiddel, således at den nye pakning får samme antal enheder, som indeholdt i den pakning, i hvilken lægemidlet oprindeligt er bragt på markedet i. Dette er ikke lovligt. Ompakning i forholdet 1 til x Ompakning af et parallelimporteret lægemiddel fra en pakkestørrelse (dvs. antal enheder) til en anden størrelse anses som værende nødvendig, når den pakkestørrelse som lægemidlet er indkøbt i, ikke kan sælges i Danmark. Normalt kan en parallelimportør ompakke til hver af de størrelser, som anvendes af originalimportøren i importlandet. Tillægsetikettering I de tilfælde, hvor der ikke må ske ompakning, kan parallelimportøren i stedet påsætte en etikette på lægemidlet, hvorpå de fornødne oplysninger fremgår. Etiketten må ikke tildække hele pakningen, således at det originale varemærke er tildækket. Ommærkning Ommærkning er kun tilladt, når lovgivning eller praksis i Danmark hindrer en markedsføring af produktet under det navn, som parallelimportøren har indkøbt det under. Udskiftning af varemærket må ikke ske med henblik på at opnå en kommerciel fordel for parallelimportøren. Danske domstole har kun i et tilfælde statueret, at der forelå objektiv nødvendighed for at udskifte varemærket, idet det ikke var muligt at sælge lægemidlet under det navn, som parallelimportøren havde indkøbt det under. Co-branding Co-branding er en betegnelse for de tilfælde, hvor parallelimportøren påsætter sine egne varemærker eller design på det parallelimporterede lægemiddel. Co-branding er i ganske vid udstrækning forbudt - dette gælder både parallelimportørens varemærke, logo og kantmarkeringer. Som et eksempel på ulovlig co-branding ses ovenstående billede af parallel-importeret Daivonex. Den ulovlige co-branding består i dråberne i hjørnerne af pakningen, idet dråberne er et varemærke for parallelimportøren. E-handelsloven finder anvendelse på såkaldte informationssamfundstjenester. Ved informationssamfundstjenester forstås: Enhver tjeneste, der har 1) et kommercielt sigte, og som leveres 2) online på 3) individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Kerneområdet for loven vil være e-handlen, men en lang række andre online-tjenester vil ligeledes være omfattet, herunder elektronisk post, SMS og søgemaskiner. En række forhold falder uden for lovens område. Det drejer sig især om følgende: beskatning persondatabeskyttelse konkurrencelovgivning notarvirksomhed spil, herunder lotteri og væddemål Afsenderlandsprincippet Det helt centrale princip i e-handelsloven er det såkaldte afsenderlandsprincip. Afsenderlandsprincippet bygger på dels 1) et princip om hjemlandskontrol og dels 2) et princip om gensidig anerkendelse. Princippet om hjemlandskontrol betyder, at den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, skal sikre, at tjenesteyderen overholder de krav, som følger af gældende ret for informationssamfundstjenester i etableringslandet. Det gælder også, når tjenesteydelsen leveres til en anden EU/EØS medlemsstat. Ved princippet om gensidig anerkendelse forstås, at f.eks. de danske myndigheder som udgangspunkt ikke må begrænse adgangen for en informationssamfundstjeneste, der leveres af en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for EU/EØS. Generel oplysningspligt Med henblik på at styrke retssikkerheden og tilliden til informationssamfundstjenester er der i loven fastsat visse minimumskrav til tjenesteydernes oplysningspligt. Tjenesteyderen skal således give oplysning om: tjenesteyderens navn den fysiske adresse, hvor tjenesteyderen er etableret postadresse, e-postadresse og andre oplysninger om tjenesteyderen, som gør det muligt at kontakte og kommunikere med tjenesteyderen CVR-nr., hvis tjenesteyderen er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister tilhørsforhold til eventuelle godkendelsesordninger Identifikation af kommerciel kommunikation Det er fastsat, at al kommerciel kommunikation, der er en del af eller udgør en informationssamfundstjeneste, skal udformes og præsenteres, så det tydeligt fremgår, at der er tale om kommerciel kommunikation. Det skal endvidere tydeligt fremgå, på hvis vegne den kommercielle kommunikation udsendes. Konkret oplysningspligt, tekniske hjælpefunktioner mv. Inden en ordre afgives, f.eks. via en e-handelsportal, skal tjenesteyderen forståeligt og tydeligt give tjenestemodtageren oplysning om: de forskellige tekniske led i forbindelse med kontraktens indgåelse hvorvidt den indgåede kontrakt opbevares af tjenesteyderen, og om den er tilgængelig de tekniske midler til at finde og rette indtastningsfejl de sprog, kontrakten kan indgås på. Tjenesteyderen skal endvidere stille hensigtsmæssige, effektive og tilgængelige tekniske midler til rådighed for tjenestemodtageren, hvorved denne får mulighed for at finde og rette indtastningsfejl. Endelig skal en tjenesteyder stille kontraktbetingelser og generelle salgsbetingelser til rådighed på en sådan måde, at en tjenestemodtager har mulighed for at oplagre eller gengive disse. Ordrebekræftelse Tjenesteyderen skal uden unødig forsinkelse elektronisk bekræfte modtagelsen af en elektronisk ordre. Afgiver en tjenestemodtager en ordre elektronisk, anses ordren og bekræftelsen af ordren for at være modtaget, når parterne, som de er adresseret til, har adgang til disse. Regler om ansvarsfrihed ved videreformidling, caching og hosting E-handelsloven indeholder i bestemmelser om, under hvilke betingelser formidlere af informationssamfundstjenester (service providere) kan frigøre sig fra et eventuelt strafferetligt og/eller erstatningsretligt ansvar. Det skal fremhæves, at indholdet af disse bestemmelser er, at hvis betingelserne for ansvarsfrihed ikke er opfyldt, kan den på- gældende service provider gøres ansvarlig. Spørgsmålet om betingelserne for et eventuelt ansvar er derimod ikke reguleret af loven, men skal afgøres efter dansk rets almindelige regler om strafansvar og erstatningsansvar. Der er al mulig grund til, at man som ehandelsdrivende - eller anden udbyder af informationssamfunds-tjenester - snarest foretager en kritisk gennemgang af sit forretningskoncept, salgsbetingelser mv. med henblik på at vurdere, om man efterlever de ganske komplekse regler i e-handelsloven.
6 O VERGANGSPERIODEN MELLEM DE TIDLIGERE OG NYE REGLER N YE DOMÆNENAVNSREGLER INDFØRER BL. A. VENTELISTE Af a dvokatfuldmægtig Peter Gustav Olson I ET FORSØG på, at frigivelsen af flere tusinde domænenavne sker på en ordentlig måde, har DIFO indført nye regler med virkning fra den 1. januar Hovedpunkterne er indførelsen af en venteliste og en auktion-/lotterifunktion, som gælder i en overgangsperiode mellem de tidligere og de nye regler. Den 1. januar 2002 var der over danske (.dk) domænenavne registreret. En del af disse registreringer er mangelfulde, og en del er ikke blevet fornyet, hvorfor navnene vil kunne vende tilbage til puljen af ledige domæn navne. For at denne tilbagevenden helst skal foregå tilfredsstillende, har Dansk Internet Forum (DIFO), der fastsætter regler for.dk domænet, indført nye regler. Foruden en venteliste er der indført regler, der tilgodeser varemærkeindehaverens og andres særlige rettigheder. net, er, at de, der er kommet på ventelisten i perioden januar 2002, ligestilles. For at få tildelt domænenavnet i tilfælde af ligestilling, er der indført en kom-pliceret auktions-/lotteriprocedure, hvorved alle ligestillede parter kan byde op til kr. for domænenavnet. Såfremt domænenavnet ved lodtrækning ikke tildeles én med en varemærkeret eller anden lovhjemlet eneret, kan en anden med en sådan rettighed gøre indsigelse. Auktion/lotteri En undtagelse til hovedreglen om, at nr. 1 på ventelisten får tildelt domænenav- Kort nyt om domænenavne.eu tættere på Top-level domænenavnet.eu rykkede lidt nærmere den 25. marts 2002 ved vedtagelse af en EU Forordning, der vil medfør den egentlige opstart af.eu. Måske allerede fra efteråret kan danske firmaer og individer begynder at registrere domænenavne under.eu..us,.name,.biz,.info Der er ellers efterhånden ikke mangel på nye top-level domæner, nu da.us (kun for personer og virksomheder med tilknytning til USA) og.name (personer) er åbnet. Tiden vil vise hvor meget gavn disse nye muligheder medfør, men indtil videre er det sikkert, at de betyder øget opmærksomhed for indehavere af varemærker og andre etablerede rettigheder. Venteliste Enhver kan komme på ventelisten og som udgangspunkt blive indehaver af ethvert registreret domænenavn. I tilfælde af, at domænenavnet bliver slettet, eksempelvis ved ikke-fornyelse, vil nr. 1 på ventelisten som hovedregel få tildelt domænenavnet uden videre. Prisen for at stå på ventelisten er 60 kr. om året. bliver muligt. De nye regler kan ses på Æ, Ø og Å DIFO benyttede lejligheden til at indføre en lignende auktions-/lotterifunktion til brug hvis og når det bliver muligt at registrere domænenavne under.dk med æ, ø og å. Dermed ikke sagt, at man kan forvente at kunne registrere domænenavne indeholdende æ, ø og å i den nærmeste fremtid der vil antageligt gå flere år før det.dk konflikter løses tilfredsstillende Nu er der gået 2 år siden oprettelse af DIFOs klagenævn for domænenavne, der løser konflikter vedrørende.dk domæner. En gennemgang af de ca. 60 afgørelser der er afsagt til dato viser en meget klar tendens til beskyttelse af varemærkeindehaveres rettigheder. Plesner Svane Grønborg rådgiver om domænenavne og bistår ved klager over såvel danske som internationale domæne-navne. Forsat fra forsiden...give indehaveren af et design mulighed for at afprøve de produkter, hvori designet inkorporeres, på markedet, før vedkommende tager stilling til, hvorvidt beskyttelse via et registreret EF-design er ønskelig. For det andet er det betingelse for at opnå en EF-designret, at designet har individuel karakter. Et design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, som designet giver den informerede bruger, klart adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af andre design, som er blevet offentliggjort inden den dato, hvor designet er blevet offentliggjort eller ansøgning er indgivet. Det er ikke i nærmere defineret, hvad der ligger i begrebet den informerede bruger, men det fremgår dog af forordningen, at der ved denne vurdering skal tages hensyn til arten af det produkt, som designet finder anvendelse på eller indgår i, og navnlig hvilken industrigren produktet tilhører, samt den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet. Registrering af et EF-design kan - på samme måde som ved registrering af et EF-varemærke - opnås på baggrund af en ansøgning til OHIM (Harmoniseringskontoret for det Indre Marked (varemærker og Design) i Alicante eller til Patent- og Varemærkestyrelsen, der sørger for at videreformidle ansøgningen. Ansøgningen kan således udformes på dansk. OHIM foretager som udgangspunkt kun en A KTUEL IP- RET EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE G RØNBORG OM AK TUELLE IP-RE T TIGHEDER F ORORDNING OM NY T EF- DESIGN F ÆLLES EF- DESIGN ENDELIG EN REALITET Af advokatfuldmægtig Mikkel Vittrup Man kan besøge OHIM på internettet på adressen: prøvelse af, om de formelle betingelser for registrering af designet er opfyldt. Hvis de formelle krav er opfyldt, registrerer OHIM ansøgningen som et registreret EF-design, hvorefter det offentliggøres i EF-designtidende. Da offentliggørelsen dog i visse tilfælde kan medføre, at muligheden for kommerciel udnyttelse af designet forringes, er der indført mulighed for at opnå udsættelse af offentliggørelsen i en periode på op til 30 måneder. Den meget begrænsede prøvelse af designansøgningerne modsvares af, at enhver efter registreringen af et EF-design har mulighed for at indbringe gyldigheden heraf for OHIM. Et EF-design kan bl.a. erklæres ugyldigt, hvis det ikke opfylder betingelserne angående nyhed og individuel karakter. Mens OHIM først forventer at være klar til at modtage ansøgninger om registrering af EFdesign i begyndelsen af 2003, kan en ikkeregistreret EF-designret opstå (og påberåbes) allerede fra den 7. marts Plesner Svane Grønborg tilbyder rådgivning i forbindelse med såvel registrering som håndhævelse af designrettigheder. gås en række særlige forhold, som gælder for ophavsret, patent, varemærker og andre rettighedstyper. Der er lagt afgørende vægt på brugbarheden af bogen. Den kan ikke blot bruges som reference, men også bruges aktivt til udarbejdelse af kontrakter. Der medfølger derfor også en CD-rom med bogens syv paradigmaer på enten dansk eller engelsk om patentlicenser, ophavs-retslicenser, varemærker og paradig- maer på hemmeligholdelsesaftaler med kommentarer og alternative formuleringer. Ved brug af CD-rommen kan man redigere i bogens tekster og færdiggøre et kontraktsudkast i tekstbehandlingssystemet Word. Plesner Svane Grønborg har i mere end en generation været førende indenfor udfærdigelse af licenskontrakter. U DGIVELSE AF BOGEN OM L ICENSAFTALER Af advokat, dr. jur. Per Håkon Schmidt S OFTWARE KAN IKKE I SIG SELV PATENTERES F ORSLAG TIL SOFTWAREPATENTDIREKTIV Af advokat Anders Wernblad EUROPA-KOMMISSIONEN har den 20. februar 2002 fremsat et direktivforslag vedrørende harmonisering af medlemsstaternes patentlovgivning i relation til patentering af software. Efter den danske Patentlov og Den Europæiske Patentkonvention kan software ikke i sig selv patenteres, men det er efter praksis muligt at få patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del. Formålet med direktivet er ifølge Kommissionen at sikre ens og gennemsigtige regler for softwarepatentering indenfor EU, idet praksis i de enkelte medlemsstater varierer. I øjeblikket kan det således være muligt at få patent på software i en medlemsstat, men derimod ikke i en anden. Ifølge Europa-Kommissionen vil direktivet stadfæste principperne i den praksis, som allerede er udviklet af Den Europæiske Patent-organisation (EPO), hvorefter der kan gives patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del, forudsat de øvrige betingelser for udstedelse af patent er opfyldt. Fremtiden vil vise, om og i bekræftende fald i hvilken form EuropaKommissionens forslag vil blive vedtaget. ADVOKAT, DR.JUR PER HÅKON SCHMIDT har på forlaget Thomson fået udgivet bogen Licensaftaler. Bogen indeholder en paradigmasamling med en koncentreret gennemgang af de forskellige IP licensaftaler og en syv eksempler på licenskontrakter på dansk og engelsk. Indledningsvist behandles en række fællesproblemer vedrørede licensaftaler inden for IP-retten, blandt andet royalty, registreringsforhold, overdragelser og den særlige aftalefortolkning. Herefter gennem- M AJ Aktuel IP-ret udgives af: Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Esplanaden København K 2100 København Ø Telefon Fax psg@psglaw.dk Redaktion: Per Håkon Schmidt (ansvarshavende), Michael Hopp Redaktionen er afsluttet 1. maj 2002 Yellow Pencil Tryk: Jypa RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION vedtog den 12. december 2001 en forordning om et nyt EF-design (Forordning nr. 6/2002 om EF-design), hvorved der indføres mulighed for at opnå designbeskyttelse - såvel registreret som ikke-registreret - inden for hele EU på grundlag af enkelt, fælles EFdesignret. Forordningen er opbygget efter de samme principper som den nugældende danske designlov, der bygger på et EU-direktiv fra 1998 om harmonisering af medlemsstaternes designlovgivning (Direktiv nr. 98/71/EF). Designloven afløste den gamle mønsterlov, der beskyttede en vares udseende. Med vedtagelsen af den nye designforordning er der indført to former for beskyttelse, henholdsvis en registreret og en ikke-registreret designret. Den registrerede designret giver indehaveren eneret til at bruge det pågældende design samt ret til at forbyde tredjemand at bruge designet uden indehaverens samtykke. Eneretten gælder i forhold til ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk, og beskyttelsen mod efterligninger af designet gælder, uanset om der foreligger ond tro hos den pågældende krænker. Den registrerede designret svarer således til den i Danmark (og de øvrige EU-lande) gældende nationale designret, og registrering af et EF-design kan på tilsvarende vis ske for en eller flere perioder på 5 år, dog maksimalt 25 år. Som eksempler på, hvad der kan beskyttes, kan nævnes brugsting som stole, bestik, reoler og andre lignende genstande, der også kan være beskyttet af ophavsret, hvis der er tale om et kunstnerisk værk, eller reservedele og vareudstyr, f.eks. parfumeflasker m.v. For at tilgodese de sektorer, der er præget af en meget hurtig udvikling, er der tillige indført en ikke-registreret designret, hvor designbeskyttelsen kan opnås uden brug af omstændelige registreringsprocedurer. Den ikke-registrerede designret etableres således i forbindelse med den første offentlig- gørelse af designet inden for EU, hvilket anses for at være sket, når fagkredsen inden for den relevante sektor inden for EU med rimelighed kan have fået kendskab til offentliggørelsen af designet som led i deres normale forretningsførelse. Den lette adgang til at opnå designret modsvares dog af, at beskyttelsen er betydeligt mere indskrænket. Den ikke-registrerede designret gives således alene indehaveren ret til at forbyde egentlig kopiering af designet inden for en periode på 3 år fra offentliggørelsen af designet. Der er ingen mulighed for at forlænge beskyttelsen efter de 3 år, f.eks. ved at registrere designet efter udløbet af beskyttelsesperioden. I Danmark kan produktet dog efterfølgende nyde beskyttelse efter markedsføringslovens generalklausul om god markedsføringsskik. Da markedsføringsloven yder beskyttelse mod slaviske efterligninger, synes den væsentligste forbedring af retsstillingen for designere at være, at designbeskyttelsen uden videre opstår i forbindelse med offentliggørelsen af produktet, dvs. det er ikke påkrævet, at produktet er indarbejdet på markedet, samt at det ikke er nødvendigt at godtgøre, at der foreligger særlige omstændigheder, dvs. at selve kopieringen er tilstrækkelig til at statuere krænkelse af designerens rettigheder. Designbeskyttelse kan opnås for et produkt eller en del af et produkts udseende, dog under forudsætning af, at de pågældende dele af produktet er synlige under normal brug af produktet. Forordningen opstiller 2 betingelser for at opnå en EF-designret. For det første er det en betingelse, at designet er nyt (det skal have såkaldt nyhedsværdi). Ved denne nyhedsvurdering skal der tages udgangspunkt i, om et identisk design tidligere er blevet offentliggjort. Bedømmelsen af, om design er identiske, er forholdsvis snæver, idet design anses for identiske, hvis deres karakteristiske træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter. For så vidt angår offentliggørelsen af designet, anses dette for at være sket, når designet i forbindelse med registrering eller på anden måde, f.eks. i forbindelse med udstilling eller kommerciel udnyttelse, er blevet kendt, medmindre den relevante fagkreds inden for EU gennem deres normale forretningsførelse ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer. Derudover er der i relation til registrerede EFdesign indført en såkaldt skånefrist, der gælder for designerens eller efterfølgende rettighedshaveres offentliggørelse af designet. Offentliggørelse af et design vil således ikke være nyhedsskadelig, hvis offentliggørelsen er sket inden for 12 måneder før dagen for ansøgningens indgivelse. Denne skånefrist har til formål at... Forsættes på bagsiden
64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,
Læs mereLov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel
Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel Lovens anvendelsesområde... 1 Definitioner... 2 Hjemlandskontrol... 2 Gensidig anerkendelse... 3 Undtagelser... 3
Læs mereLov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel 1)
LOV nr 227 af 22/04/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 24-04-2002 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den fulde tekst Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af
Læs mereJan Trzaskowski. Andre typer fjernkommunikation CPR registret Orientering om muligheder for indsigelse Nem adgang til frameldelse
Jan Trzaskowski!"# Forbud mod uopfordret kommerciel e-post Nyhedsbreve Autosignaturer, flyttemeddelelser, pressemeddelelser etc. Løbende kundeforhold Krav til samtykket Frivilligt, informeret og specifikt
Læs mereLov om tjenester i informationssamfundet
Lov om tjenester i informationssamfundet Jan Trzaskowski, juridisk konsulent Telia den 23. maj 2002 2 Forventninger og særlige interesseområder E-handelsdirektivet Baggrund Det store overblik Almindelige
Læs mereJan Trzaskowski Copenhagen Business School
Jan Trzaskowski Copenhagen Business School!""! #$ E-handelsdirektivet Baggrund Det store overblik Almindelige bestemmelser Afsenderlandsprincippet Principper Krav vedrørende etablering og oplysninger Kommerciel
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. august 2015
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. august 2015 Sag 317/2013 (1. afdeling) Stormwear ApS (advokat Claus Barrett Christiansen) mod Yakkay A/S (advokat Christian L. Bardenfleth) I tidligere instans er
Læs mereHvordan beskytter jeg mit design mod kopiering
Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering Danmark er et af de lande i verden, som yder den bedste beskyttelse mod kopiering af design. For at være godt rustet skal man dog kende sine rettigheder.
Læs mereDirektivforslaget om e-handel
Direktivforslaget om e-handel Jan Trzaskowski, Forbrugerstyrelsen Dansk Dataforening den 15. maj 2000 Disclaimer Det store overblik Almindelige bestemmelser Principper Krav vedrørende etablering og oplysninger
Læs mereHvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor.
Nyhedsbrev IP & Technology Stay away from my font! Beskyttelse af skrifttyper 1. Introduktion Det er i sagens natur ikke muligt at få eneret til bogstaver, tal eller grammatiske tegn som sådan, men en
Læs mereInternationale aspekter og direktivet om e-handel
Internationale aspekter og direktivet om e-handel Jan Trzaskowski, juridisk konsulent Fabritius Tengnagel & Heine Jan@vonhaller.dk IIR den 10. oktober 2000 Agenda Lov- og forumvalg på Internettet Direktivet
Læs merefremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring
fremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring Indhold 02 Billeder og ophavsrettigheder 03 Motivet på billedet retten til eget billede 04 Retten til eget navn og kendetegn
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0081 Klager: Bayerische Motoren Werke AG Petuelring 130 80788 München Tyskland v/ advokat Kasper Frahm Indklagede: [A] Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede
Læs mereE-Handelsloven. med kommentarer
E-Handelsloven med kommentarer This page intentionally left blank Jakob Plesner Mathiasen, Niels Bo Jørgensen & Johan Schlüter E-Handelsloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2003 E-Handelsloven
Læs mereHvad er IP? - en introduktion
Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet
Læs mereSafe Harbor-reglerne i e-handelsdirektivet en brugervinkel
Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del Bilag 67 Offentligt Safe Harbor-reglerne i e-handelsdirektivet en brugervinkel Christiansborg, d. 18. januar 2017 Advokat, partner Martin von Haller Grønbæk Regelgrundlaget
Læs mereRETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING
RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING Indholdsfortegnelse 1 Emne... 3 2 Formålet med retningslinjerne...
Læs mereHarmonisering af materiel ret (CISG) Harmonisering af IP&P (EU og EFTA)
Jan Trzaskowski!"##$ % Hvad er det egentlig? Forskellige retsområder Civilretligt I kontrakt Uden for kontrakt Offentligretligt Blandede Harmonisering af materiel ret (CISG) Harmonisering af IP&P (EU og
Læs mereLov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1)
Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har
Læs mereGode råd om dit varemærke
Gode råd om dit varemærke 1 Du har nu fået dit varemærke registreret i Danmark Varemærkeregistreringen er bevis for, at du ejer varemærket. Ligesom al anden ejendom er det vigtigt at vedligeholde varemærket,
Læs mereBeskyttelse af spil og koncepter
Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken
Læs mereEr en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?
Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel
Læs mereStyrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager
Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det
Læs mereByg broer med din viden
Byg broer med din viden Danmark skal overleve på kreativitet, viden og udvikling Den 31. maj, 2012 Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager, hes@dkpto.dk, 22783516 Program Patent-
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2014-0178 Klager: Verdo A/S Agerskellet 7 8920 Randers NV Indklagede: Ecoteck A/S Kirkegårdsvej 1C Hørby 9500 Hobro Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering
Læs mereBeskyttelses- og håndhævelsesmuligheder for varemærker og design, herunder Kina
Beskyttelses- og håndhævelsesmuligheder for varemærker og design, herunder Kina v/charlotte Rask Boddum, Partner hos Patrade A/S, LL.M., European Trademark & Design Attorney Dagsorden Varemærkeret Hvad
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
10.1.2019 L 8 I/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/26 af 8. januar 2019 om supplering af EU-typegodkendelseslovgivningen for så vidt
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 752 Klager: Land Rover Banbury Road Lighthorne Warwick, Warwickshire CV35 ORG Storbritannien v/ advokat Susie P. Arnesen Indklagede: Peter Kaasgaard Korsvejen 14 8660 Skanderborg Parternes påstande:
Læs mereNOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 986 Klager: home A/S v/advokat Tanya Meedom Plesner Svane Grønborg Amerika Plads 37 2100 København Ø Indklagede: HomeLet Mette Ruds Vej c/o Kurt Jensen 5700 Svendborg Parternes påstande: Klagerens
Læs mereVejledning i udfyldning af begæringen om ugyldighedserklæring for et registreret EF-design
KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (KHIM) (Varemærker og Design) Vejledning i udfyldning af begæringen om 1. Generelle bemærkninger 1.1 Anvendelse af skemaet Skemaet til begæringen stilles til
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*)
DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*)»Varemærker direktiv 89/104/EØF artikel 10 og 12 fortabelse begrebet»reel brug«af et varemærke anbringelse af et varemærke på reklamegenstande gratis
Læs mereSALGSBETINGELSER FOR GROUPON-VÆRDIBEVISER - DANMARK
SALGSBETINGELSER FOR GROUPON-VÆRDIBEVISER - DANMARK 1. Generelle oplysninger 1.1 Disse salgsbetingelser gælder for alle værdibeviser, der købes på Groupons websted. 1.2 Groupon betyder Groupon ApS, der
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2017-0016 Klager: ATC Footwear A/S Tvedvangen 278 2730 Herlev v/advokat Lone Prehn Indklagede: Jana Wells 1732 Haven Lane 49254 Michigan Center USA Parternes påstande:
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 411 Klager: Toyota Danmark A/S Dynamovej 10 2730 Herlev v/advokat Frank Bøggild Indklagede: Horskjær Automobil A/S Kornvænget 1-5 8600 Silkeborg Parternes påstande: Klagerens principale påstand
Læs mereBeskyttelse af forretningskendetegn
Beskyttelse af forretningskendetegn 1 BESKYTTELSE AF FORRETNINGSKENDETEGN INDHOLD Har du husket at beskytte en af din virksomheds vigtigste aktiver 3 Registrering af virksomheds- og selskabsnavne 4 Varemærker
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 2000-190 Klager: ebay, Inc. v/advokat Niels M. Andersen Bech-Bruun Dragsted Langelinie Allé 35 2100 København Ø Indklagede: Enhanced Business Apprehensible Yielding Blochs Vænge 5 2960 Rungsted
Læs mereIPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER
IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER HVORDAN UDNYTTER DU DIN VIRKSOMHEDS VIDEN? HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP? EGNE NOTER FoRoRD Danske
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 597 Klager: Meiniche I/S Jens Baggesens Vej 3-5 7500 Holstebro v/advokat Klaus Berning Indklagede: Bilbørs ApS Ved Stampedammen 27 2970 Hørsholm v/jakob Dalhoff Parternes påstande: Klagerens påstand
Læs mereHjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent
Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 2000-199 og 200 Klager: Google, Inc. v/advokat Per Håkon Schmidt Esplanaden 34 1263 København K Indklagede: E4 Group Åhavevej 7 8260 Viby J Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 782 Klager: Google, Inc. v/advokat Peter Gustav Olson Amerika Plads 37 2100 København Indklagede: Niels Thorndahl 3 Cromwell Place SW14 7HA London UK Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 563 Klager: Louis Poulsen Lighting A/S v/advokat Kjeld Fruensgaard Indklagede: Adolph A/S Klostervej 10 5000 Odense C Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at slette registreringen
Læs mereJan Trzaskowski !"#$%%$ &' '
Jan Trzaskowski!"#$%%$ &' ' Internetjura p. 285-291 og 473-498 Jan Trzaskowski, Direktivet om elektronisk handel, UfR 2000B 643 E-handelsdirektivet (direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000) UfR 1996.209/2H
Læs mereSafe Habour reglerne og digitale mellemmænd
Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del Bilag 67 Offentligt Safe Habour reglerne og digitale mellemmænd Gennemgang af Safe Harbour reglerne i e- handelsdirektivet - en rettighedshavervinkel IFPI Danmark www.ifpi.dk
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 2000-163/164 Klager: Scandinavian Airlines System v/advokat Jeppe Skadshauge Bredgade 38 1260 København K Indklagede: Callnet ApS Strandmarksvej 63 2650 Hvidovre Parternes påstande: Klagerens påstand
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 24.9.2013 2013/2116(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 2005/29/EF (2013/2116(INI))
Læs mereJan Trzaskowski !"#$$% &' '
Jan Trzaskowski!"#$$% &' ' Ruth Nielsen, e-handelsret kapitel 3 Jan Trzaskowski, Direktivet om elektronisk handel, UfR 2000B 643 Forslag til lov om informationssamfundstjenester af 3. juli 2001 E-handelsdirektivet
Læs mereNYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?...
NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 IMMATERIALRET Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?... 4 Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen
Læs mereRETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE AF EF-VAREMÆRKER I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) DEL A GENERELLE REGLER
RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE AF EF-VAREMÆRKER I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) DEL A GENERELLE REGLER AFSNIT 6 TILBAGEKALDELSE AF AFGØRELSER, OPHÆVELSE AF INDFØRELSER
Læs mere8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/25 DIREKTIVER
8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/25 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (kodificeret
Læs mereTil Folketingets Europaudvalg om EU-Domstolens dom af 27. juni 2013 i C-320/12, Malaysia Dairy
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 582 Offentligt 23. september 2013 13/07463 Til Folketingets Europaudvalg om EU-Domstolens dom af 27. juni 2013 i C-320/12, Malaysia Dairy Indledning EU-Domstolen
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2017-0328 Klager: IJH A/S Holmenevej 31 3140 Ålsgårde v/advokat Søren Danelund Reipurth Indklagede: Raul Foreman 614 Bryan Street 27215 Burlington USA Parternes påstande:
Læs mereIP-RET JULI 2003 RAMMERNE FOR NYT EF-PATENT AKTUEL OG EF-PATENTDOMSTOL PÅ PLADS
AKTUEL IP-RET JULI 2003 EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE GRØNBORG OM AKTUELLE IP-RETTIGHEDER RAMMERNE FOR NYT EF-PATENT OG EF-PATENTDOMSTOL PÅ PLADS Peter-Ulrik Plesner og advokatfuldmægtig, Mikkel Vittrup
Læs mere(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN
2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EF)
1.7.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 170/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1002/2005 af 30. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1239/95 for så vidt angår meddelelse af tvangslicenser og bestemmelserne
Læs mereBeskyttelsen af design i EU
CIIR Update den 3.5.2011 Beskyttelsen af design i EU Professor Jens Schovsbo Dias 1 Design? Dias 2 DSL (DF art. 5 og 6 og 10) 3.Designret kan kun opnås, hvis designet er nyt og har individuel karakter.
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2017-0152 Klager: Danefæ ApS/ Louise Warberg Hækkerup Classensgade 47, st. tv. 2100 København Ø Indklagede: Leona Macedo 215 curtis street 15235 pittsburgh USA Parternes
Læs mereBekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1)
BEK nr 364 af 21/05/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-05-2008 Erhvervs- og Vækstministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 1350 af 03/12/2010 Ændrer i/ophæver BEK nr 787 af 09/09/2003 Oversigt
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*)
DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*)»Varemærker forordning (EF) nr. 40/94 artikel 9, stk. 1, litra c) et i Fællesskabet velkendt varemærke renomméets geografiske udstrækning«i sag C-301/07,
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 2010-0250 Klager: Kristian von Hornsleth ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H 2 1260 København K v/advokat Stig Gøtzshe Indklagede: Als Offset ApS. Industrivej 4 6440 Augustenborg Parternes påstande:
Læs mereInternetauktioner - en juridisk gråzone
Internetauktioner - en juridisk gråzone Indledning og motivation Auktioner på Internettet får skyld for at operere i en juridisk gråzone, idet der er tvivl om, hvorvidt de handler som traditionelle auktionshuse
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)
30.6.2016 L 173/47 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1055 af 29. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår de tekniske metoder til passende offentliggørelse
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 Sag 173/2008 HE-House A/S og HE-Biler ved Henning Mærsk-Møller (begge ved advokat Mads Berendt) mod Skandinavisk Motor Co. A/S (advokat Peter Schradieck)
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015 Sag 214/2014 Orifarm A/S (advokat Kim Jensen) mod Merck Canada Inc., Merck Sharp & Dohme B.V. og MSD Danmark ApS (advokat Jeppe Brinck-Jensen for alle)
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 1096 Klager: Danske Bank A/S v/advokat Peter Gustav Olson Indklagede: van phong dai dien ubgm No 20A Lane 1/54 Au Co Stret 0000 Hanoi Viet Nam Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes
Læs merePiratkopiering Nu kommer Patent- og Varemærkestyrelsens særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering
- 1 Piratkopiering Nu kommer Patent- og Varemærkestyrelsens særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering bodilogtommyvchristiansen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fra
Læs mereNyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012
Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.
Læs mereIPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa
IPR i Kina 2012 Advokat Mikkel Friis Rossa Kina - IPR > Ikke kun et spørgsmål om kopiering Kopiprodukter er ikke den største udfordring på IPR området i forbindelse med etableringen af en udenlandsk virksomhed
Læs mereWHOIS-politik for.eu-domænenavne
WHOIS-politik for.eu-domænenavne 1/7 DEFINITIONER Termer, der er defineret i Vilkårene og/eller.eu-konfliktløsningsreglerne, skrives med stort begyndelsesbogstav heri. 1. POLITIK TIL BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS
Læs mere2013 Udgivet den 25. januar 2013. 18. januar 2013. Nr. 48. (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.)
Lovtidende A 2013 Udgivet den 25. januar 2013 18. januar 2013. Nr. 48. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af patentloven og forskellige andre love ( for Patent- og Varemærkestyrelsens
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.6.2015 C(2015) 3834 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 12.6.2015 om ændring af forordning (EF) nr. 809/2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
Læs mereKampen mod de kinesiske varemærkehajer
- 1 Kampen mod de kinesiske varemærkehajer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Registrering af varemærker i Kina kan på flere måder få stor økonomisk betydning for danske virksomheder, der opererer
Læs mereLov om tjenesteydelser i det indre marked
Lov om tjenesteydelser i det indre marked Med kommentarer af Katrine Mulvad Thomsen Sigrid Floor Toft Thor Iversen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lov om tjenesteydelser i det indre marked med kommentarer
Læs merePraktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over
12. januar 2017 Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro I dette notat er samlet praktisk information om
Læs mereVejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen
Vejle Erhvervsudvikling Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Patent Hvorfor er det vigtigt at tage stilling til sine enerettigheder? a) Krænkelse! Udgifter og tid b) Viden og
Læs mereArtikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereFORORDNINGER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler
16.6.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 152/1 I (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk) FORORDNINGER EUROPA-PARLAMENTETS
Læs mereAlmindelige købs- og salgsbetingelser
Almindelige købs- og salgsbetingelser 1.0 Generelle bestemmelser 1.1 Nærværende aftale udgør aftalegrundlag for STISAGER, i det følgende benævnt sælger og den af STISAGER vedkommende køberkontrahent, i
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION
DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 14. marts 2014 (OR. en) 2012/0184 (COD) 2012/0185 (COD) 2012/0186 (COD) PE-CONS 11/14 TRANS 18 CODEC 113 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE
Læs mereHvordan skal hjemmesiden indrettes?
Hvordan skal hjemmesiden indrettes? Jan Trzaskowski Copenhagen Business School Dansk Fødevare Forum, April 2 nd 2003 God markedsføringsskik Hæderlighed Må ikke misbruge forbrugerens tillid Eller udnytte
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0069 Klager: Samsonite IP Holdings S.à.r.l. 13-15 avenue de la Liberté L-1931 Luxembourg Luxembourg v/advokat Lone Prehn Indklagede: Helm Nørregade 31-33 7500 Holstebro
Læs mere1. Har jeres organisation kendskab til den nye databeskyttelsesforordning?
Her finder I 12 spørgsmål, som I, der er dataansvarlige, med fordel kan forholde jer til allerede nu for at forberede jer på den nye databeskyttelsesforordning, som finder anvendelse fra den 25. maj 2018.
Læs mereIPR I KINA. Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com. Juni 2013
IPR I KINA Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com Juni 2013 IPR HVAD ER DET EGENTLIG, VI TALER OM? Varemærker Navne, slogans, logoer Ophavsret Frembringelser, hvor der er krav
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 930 Klager: Freeway ApS Sct. Leonisgade 5 8800 Viborg v/advokat Morten Wagner Indklagede: Zolid ApS Bjergbygade 1 A,2.th 4200 Slagelse Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede tilpligtes
Læs mereIP/TMT Update. Sanktioner for overtrædelser af cookie-reglerne udskudt... 3 Ny kinesisk varemærkelov... 3 Kontakt... 5
Seminar om Open Source - balance mellem teknisk udvikling og juridisk kompliance... 2 Ændringer af EU's varemærkedirektiv og varemærkeforordning del 1 af 2 (materielle ændringer)... 2 Sanktioner for overtrædelser
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 692 Klager: Fritz Hansen A/S Allerødvej 8 3450 Allerød v/advokat Erling Borcher Indklagede: 7eren Rorupvej 19 4320 Lejre Parternes påstande: Klagerens principale påstand Indklagede tilpligtes at
Læs mereBeskyttelse af apps. Mikkel Friis Rossa, partner
Beskyttelse af apps Mikkel Friis Rossa, partner 2 Beskyttelse af idéen Ingen generel idébeskyttelse i Danmark Erhvervshemmelighed tekniske tegninger, knowhow mv. Husk at indgå fortrolighedsaftaler Konventionalbod
Læs mereUddrag af lov om behandling af personoplysninger
Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 7. oktober 2016 (Gældende) Uddrag af lov om behandling af personoplysninger 1-4. (Udelades) Afsnit II Behandlingsregler Kapitel 4 Behandling af oplysninger
Læs merePatentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige
DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt
Læs mereDesignret. Designloven. 2. udgave. Med kommentarer af Jens Schovsbo & Niels Holm Svendsen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Designret Designloven 2. udgave Med kommentarer af Jens Schovsbo & Niels Holm Svendsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Designret Designloven med kommentarer Jens Schovsbo & Niels Holm Svendsen Designret
Læs mereunder henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,
29.4.2014 Den Europæiske Unions Tidende L 127/129 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/46/EU af 3. april 2014 om ændring af Rådets direktiv 1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer
Læs mereEIOPA(BoS(13/164 DA. Retningslinjer for forsikringsformidleres klagebehandling
EIOPA(BoS(13/164 DA Retningslinjer for forsikringsformidleres klagebehandling EIOPA WesthafenTower Westhafenplatz 1 60327 Frankfurt Germany Phone: +49 69 951119(20 Fax: +49 69 951119(19 info@eiopa.europa.eu
Læs mereREGLER OG RAMMER. 27. august 2014. v/ Nicolai Kryger & Jasper Kloster Pingel DAHL Advokatfirma, Esbjerg
REGLER OG RAMMER 27. august 2014 v/ Nicolai Kryger & Jasper Kloster Pingel DAHL Advokatfirma, Esbjerg NICOLAI KRYGER Advokat (L) Arbejdsområder: Corporate Commercial Markedsføringsret Proces Arbejds- og
Læs mereDen nye EU-varemærkereform
Uddannelsesdagen København, den 26. maj 2016 Den nye EU-varemærkereform Hvad gælder nu? 1 3 Varemærkereformen Den 15. december 2015 vedtog Europa-Parlamentet reformpakken bestående af en ny varemærkeforordning
Læs mereDIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.
Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser
L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
Læs mere