K a pi t e l e t. Hvorfor er vi bange?
|
|
- Ada Ibsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 K a pi t e l e t Hvorfor er vi bange?
2 Hvorfor er I bange, I lidettroende? Matt 8,26
3 Du var sikkert blevet venner med min bror, hvis du havde mødt ham. Alle kunne lide Dee. Han knyttede nye venskaber næsten lige så hurtigt og nemt, som en bager bager brød. Hans håndtryk var fast og varmt, og hans latter var buldrende og smittende. En fremmed fik ikke lov at være fremmed særligt længe for Dee. Som den generte lillebror hægtede jeg mig altid på Dee, hvis jeg skulle lære nogen at kende. Når en ny familie flyttede ind på vores vej, eller en ny dreng dukkede op på legepladsen, var det altid Dee, der knyttede kontakten for os begge. På et tidspunkt midt i teenageårene fik Dee imidlertid en ven, han skulle have undgået: En hjemmebrygger, der solgte øl til mindreårige. Alkohol kom ind i vores liv, og den tryllebandt mig, men slavebandt Dee. Gennem de følgende fire årtier kom min brors drikkeri til at koste ham helbred, nære forhold, karriere, penge. Alkohol blev fortegnet for hele resten af hans liv på nær de to sidste år. 13
4 F r y g t i k k e Det er svært at sige, hvorfor mennesker nogle gange er i stand til at tage sig sammen og andre gange ikke. Min bror lod stå til i næsten fyrre år, men i en alder af fireoghalvtreds fandt han pludselig en ny viljestyrke og lagde giften på hylden. I sin nye ædru tilstand stabiliserede han sit ægteskab, forsøgte at genoprette forholdet til sine børn og meldte sig ind i Anonyme Alkoholikere. Desværre havde han allerede da skadet sig selv uopretteligt med fyrre års drikkeri og tredive års rygning af tre pakker cigaretter om dagen. Hans hjerte var på nippet til at give op. En januar aften i den uge, hvor jeg begyndte at skrive denne bog, klagede han til sin kone, Donna, over, at han havde svært ved at trække vejret. Han havde allerede aftalt en tid hos lægen i forbindelse med et beslægtet problem, så han besluttede sig for at prøve at sove det væk. Det lykkedes ikke. Han vågnede klokken fire om morgenen med stærke smerter i brystet og var med det samme klar over, at han måtte på hospitalet hurtigst muligt. Ambulancefolkene fik hurtigt Dee op på en båre og ud i ambulancen. Min bror vinkede svagt, smilede tappert til sin kone og sagde, at det nok skulle gå, men da hun og én af deres sønner nåede frem til hospitalet, var han allerede død. Lægen, der gav dem beskeden, inviterede dem med ned at se hans døde legeme. Med armene om hinanden gik de ind gennem døren og så hans sidste budskab til dem. Den ene hånd lå på hans lår med de midterste fingre foldet ind og tommelfingeren strakt: det internationale tegnsprogstegn for»jeg elsker dig/jer«. 14
5 H v o r f o r e r v i b a n g e? Jeg har prøvet at forestille mig de sidste øjeblikke af min brors jordiske liv; hvordan han suser ud ad landevejen i en ambulance, der blinker blåt i natten, mens hans hjerte langsomt svækkes, selv om redderne gør, hvad de kan for ham. Der ligger han med slanger og ledninger og kæmper for livet og indser på et tidspunkt, at han vil tabe kampen. I det øjeblik går han ikke i panik, men finder nyt mod til at tænke på andre og sende dem et sidste kærligt budskab. Måske har du også brug for at finde nyt mod. Du er måske ikke nået til dine sidste hjerteslag, men måske kan du se enden på dit arbejdsliv, dine muligheder eller dine forhåbninger. Måske bringer hver dag dig nye gode grunde til at frygte fremtiden. De taler om fyringer på arbejdet, økonomisk afmatning, uro i Mellemøsten, nedtur på boligmarkedet, global opvarmning, nye angreb fra Al Qaeda. En bindegal diktator samler på atomsprænghoveder, ligesom andre mennesker samler på årgangsvine. Der udbryder svineinfluenza i nabobyen. Vore dages pest, terrorismen, begynder med ordet terror (skræk, rædsel). Nyhedsudsendelserne serverer så mange foruroligende nyheder, at det er lige til en reklame for beskyttelsesrum dybt under de norske fjelde. Vi frygter at blive sagsøgt, komme ind som den sidste eller blive bragt til tiggerstaven. Vi frygter modermærket på ryggen, den nye dreng på vejen eller bare lyden af uret, der med sine tik ubønhørligt bringer os nærmere døden. Vi spænder økonomiske sikkerhedsnet ud, udvikler avancerede sikkerhedssystemer og styrker politi og militær, og alligevel 15
6 F r y g t i k k e stiger befolkningens samlede forbrug af lykkepiller år efter år. Samtidig»er almindelige børn i dag mere ængstelige, end psykiatriske patienter var det i 1950 erne«. 1 Det er, som om frygten har lejet nabogrunden hundrede år frem i tiden og hele dagen står og stirrer ind over hækken. Frygten viser ingen hensyn, men gør sit bedste for at fylde hele vores hjerte, så glæden må flytte ud. Har du nogensinde set de to trives sammen? Kan man være både glad og bange på samme tid? Kan man være rolig og bange? Fortrøstningsfuld og bange? Omsorgsfuld og bange? Nej. Frygten er som skolegårdens store bølle: højrøstet, dominerende og unyttig. Frygten larmer meget og fylder meget, men udretter uendelig lidt. Frygt har aldrig inspireret til en symfoni eller et digt, forhandlet en fredsaftale på plads eller helbredt en sygdom. Frygt har aldrig ført en familie ud af fattigdom eller reddet et land fra tyranni. Frygt har aldrig reddet et ægteskab eller en forretning. Det har mod gjort. Tro har gjort det. Det har mennesker, som nægtede at lade sig styre af deres angst, gjort. Men angsten selv? Den skubber os bare ind i et fængsel og smækker døren bag os. Ville det ikke være skønt, hvis vi bare kunne gå ud? Forestil dig, hvordan dit liv ville være uden frygt. Hvad hvis du kunne møde enhver trussel med tro i stedet for frygt? Hvis du kunne have en frygtmagnet svævende over dit hjerte, så hvert eneste gram angst, usikkerhed og tvivl hele tiden blev suget ud, hvad ville der så blive tilbage? Forestil dig en dag, bare en enkelt dag, uden nogen frygt for fiasko, 16
7 H v o r f o r e r v i b a n g e? afvisning eller ulykker. Kan du overhovedet forestille dig et liv uden frygt? Det er den mulighed, der gemmer sig i Jesu spørgsmål.»hvorfor er I bange?«spørger han (Matt 8,26). Vores første reaktion er måske tvivl på, at Jesus mener det alvorligt. Laver han sjov? Vil han provokere? Fange vores opmærksomhed ved at spørge dumt? For os lyder det jo ligesom, hvis den ene svømmer spørger den anden:»hvorfor er du våd?«men Jesus smiler ikke. Han er gravalvorlig. De mænd, han stiller spørgsmålet til, er også meget alvorlige. En storm har forvandlet deres fredelige sejltur på søen til et mareridt. En af dem beskriver oplevelsen på denne måde:»jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne«(matt 8,23-24). Sådan fortalte Matthæus. Han huskede den hylende storm og den dansende båd, og derfor valgte han sine ord med omhu. Her kunne det ene ord ikke være lige så godt som det andet. Han tog sin græske synonymordbog ned fra hylden og ledte efter et ord, der kunne beskrive, hvordan bølgerne hamrede ind over stævnen. Han sprang de almindelige betegnelser for blæst, storm, byge og skybrud over. Disse ord kunne ikke beskrive det, han følte og så den nat: båden der blev kastet rundt, og himmel og jord der stod i ét. Det var ikke bare stærk vind og skum på bølgetoppene, han huskede. Han lod sin finger løbe videre hen over synonymerne, indtil den standsede ved et ord, der kunne bruges. 17
8 F r y g t i k k e»der har vi det!«seismos - en rystelse, et kaotisk udbrud i himmel og hav.»da blev der et seismos på søen.«ordet har stadig en plads i vores sprog. En seismolog studerer jordskælv, og skælvene måles af en seismograf. Matthæus og en bådfuld nyhvervede rekrutter blev den nat ramt af et seismos, der slog dem med rædsel. Matthæus bruger kun ordet to andre steder i sit evangelium: ved Jesu død på korset (Matt 27,51-54) og igen ved Jesu opstandelse (28,2). Begge gange oversætter vi her ordet med jordskælv. Den storm, som Jesus fik til at lægge sig, gav således anledning til en af de tre store rystelser, Jesus frembragte i verden. Den ene gang var, da han besejrede synden på korset, den anden gang var, da han besejrede døden ved sin opstandelse, og den tredje gang er altså her, hvor han besejrer frygten på søen. En pludselig frygt. Vi ved, at frygten opstod pludseligt, for det gjorde stormen. I en ældre, amerikansk bibeloversættelse står der:»pludselig blev der et voldsomt uvejr ude på søen.«ikke alle storme opstår pludseligt. En landmand på den amerikanske prærie kan se tordenskyerne bygge sig op i horisonten flere timer, før det begynder at regne. Men denne storm slog ned som en høg. Det ene øjeblik er disciplene ved at finde terningerne frem for at spille yatzy, og kort efter sidder de gennemblødte og klamrer sig til rælingen. Peter og Johannes, som er erfarne sømænd, kæmper for at holde sejlet nede, mens landkrabben Matthæus kæmper for at holde sin frokost nede. Det her stod der da ikke noget 18
9 H v o r f o r e r v i b a n g e? om i brochuren? Man fornemmer hans overraskelse i den måde, han sætter sine to sætninger sammen på:»jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Da blev der et voldsomt uvejr på søen«(8,23-24). Skulle man ikke forvente en mere munter fortsættelse, en mere behagelig konsekvens af at følge Jesus? Noget i denne retning, måske:»jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Pludselig lyste en stor regnbue op på himlen, en flok hvide duer boltrede sig muntert i luften, og masten spejlede sig i den blikstille sø.«er det ikke mere sådan noget, Kristi efterfølgere kan forvente? Nej, egentlig ikke. Denne beretning er en meget direkte og gerne uvelkommen påmindelse om, at hvis man stævner ud med Kristus, kan man nemt blive både kold og våd. Hans disciple må forvente både kraftig modvind og høj søgang.»i verden har I trængsler«(joh 16,33). Læg mærke til, at Johannes her hverken skriver»måske«eller»indimellem«. Kristi disciple får også malaria og må begrave børn og kæmpe mod afhængighedsforhold og misbrug, og derfor oplever de også frygt. Kristne rammes af storme som alle andre mennesker. Det, der adskiller os fra andre, er den, som vi møder i stormen: en rolig og upåvirket Kristus.»Men han [Kristus] sov«(vers 24). Kan du se det for dig? Tordenen buldrer, og disciplene skriger, men Jesus sover trygt videre. Han ligger ikke bare og kryber sammen eller sover rævesøvn, nej, han er langt inde i drømmeland. Ville du kunne sove i den situation? Kunne du tage dig en lille lur i en rutsjebane? I en vindtunnel? Eller 19
10 F r y g t i k k e til en koncert med stortrommer og pauker? Jesus sover fra alle tre ting på én gang! Markusevangeliet føjer to interessante detaljer til Matthæus beretning:»jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde«(mark 4,38). I agterstavnen på en hynde. Hvorfor det første, og hvor kom den sidste fra? I det første århundrede fiskede man med tunge vod på sine fiskenet. Fiskerne opbevarede nettene i et overdækket rum i agterstavnen, der var indrettet til formålet. Det var ikke særlig praktisk at sove på agterdækket, for der var ingen krog at ligge i og ingen beskyttelse mod vind og vejr. Det lille rum under agterdækket var imidlertid velegnet til formålet. Det var det eneste sted på skibet, hvor man kunne ligge beskyttet og for sig selv. Jesus, som måske var lidt træt efter dagens hurlumhej, var kravlet derind for at få sovet lidt. Derinde lå han ikke på en blød madras, men på en sandsæk af læder. En ballastsæk. Fiskere i Middelhavet bruger stadig den slags sække. Sådan en sæk vejer omkring halvtreds kilo, og de bruges som ballast for at få båden til at ligge roligt i vandet. 2 Tog Jesus selv en sæk med ned under agterstavnen for at bruge den som madras, eller sørgede disciplene for, at deres Mester ikke skulle ligge direkte på bådens net? Vi ved det ikke, men det fremgår i hvert fald, at den lille lur var planlagt. Han lagde sig ikke bare ned, der hvor han tilfældigvis sad, fordi han ikke kunne holde sig vågen. Jesus vidste, at der var en storm på vej, og alligevel valgte han at holde siesta. Han kravlede ind i en krog, lagde 20
11 H v o r f o r e r v i b a n g e? sig til rette på det mest behagelige leje, han kunne finde, og faldt trygt i søvn. Det frustrerer disciplene. Matthæus og Markus gengiver deres reaktioner i form af bange udråb og et fortvivlet spørgsmål.»herre, frels os! Vi går under!«råber de (Matt 8,25) og spørger:»mester, er du ligeglad med, at vi går under?«(mark 4,38). De spørger ikke efter Jesu styrke:»kan du få stormen til at lægge sig?«eller hans viden:»er du klar over, hvor meget det stormer?«eller hans erfaring:»ved du, hvordan man kan ride sådan en storm af?«i stedet sætter de spørgsmålstegn ved Jesu omsorg og ansvarlighed:»er du ligeglad?«det er frygten, der taler. Frygt undergraver vores tillid til Guds godhed. Vi begynder at tvivle på, at kærligheden bor i himlen. Hvis Gud kan sove gennem vores storme; hvis han kan holde sine øjne lukket, når vi spærrer vores op i rædsel; hvis han kan lade stormen ramme os, selv om vi følger ham op i hans båd har han så overhovedet omsorg for os? Frygten vækker tvivlen, og tvivlen avler vrede. Det gør os til kontrolfreaks.»gør noget ved den storm!«er det implicitte krav i disciplenes spørgsmål.»få det til at gå væk, eller eller eller også!«frygtens kerne er en følelse af at have mistet kontrollen. Når livet kaster os for meget omkring, griber vi ud efter det i livet, som vi kan styre: vores spisevaner, et rent og ryddeligt hus, armlænet i et fly eller i mange tilfælde: andre mennesker. Jo mere usikre vi bliver, jo mere plagsomme og hensynsløse bliver 21
12 F r y g t i k k e vi også. Vi knurrer og blotter vores tænder. Hvorfor? Fordi vi er onde? Det er selvfølgelig noget af grunden, men det er nok så meget, fordi vi føler os trængt op i en krog. Det giver Martin Niemöller os et ekstremt eksempel på. Niemöller var præst i Tyskland og blev kendt for sin modstand mod Adolf Hitler. Da Niemöller i 1933 så Hitler for første gang, blev han bare stående bagerst i rummet og lyttede. Da hans kone senere spurgte ham, hvad han havde fået ud af det, svarede han:»det gik op for mig, at hr. Hitler er et meget skræmt menneske.«3 Frygten bringer vores indre tyran op til overfladen. Den ødelægger også vores hukommelse. Disciplene havde al mulig grund til at stole på Jesus. De havde på dette tidspunkt set, hvordan han»helbredte al sygdom og lidelse blandt folket«(matt 4,23). De havde oplevet, hvordan han helbredte en spedalsk med en berøring og en tjener med en befaling (Matt 8,3.13). Peter kunne takke Jesus for, at hans svigermor var blevet rask igen (Matt 8,14-15), og de havde alle set dæmoner flygte til alle sider som flagermus, der forlader deres hule.»han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge«(matt 8,16). Burde en eller anden ikke lige tænke lidt tilbage i tiden og minde de andre om deres hidtidige erfaringer med Jesus? Havde de da helt glemt, hvad de havde set Jesus udrette? Måske havde de. Frygt kan skabe en form for åndeligt hukommelsestab. Den kan fordunkle vores minder om mirakler. Få os til at glemme Jesu gerning og Guds godhed. 22
13 H v o r f o r e r v i b a n g e? Frygt er en rædselsfuld følelse. Den suger livet ud af sjælen, får os til at gå i fosterstilling og tapper os for glæde og livsmod. Vi bliver som tomme spøgelseshuse, der står og forfalder, berøvet den næring og trivsel og varme, de engang indeholdt. Når frygten får lov at regere i vores liv, bliver sikkerhed vores gud. Når sikkerhed bliver vores gud, dyrker vi det risikofri liv. Kan den, der elsker og dyrker sikkerheden, udrette noget stort? Kan den, der undgår enhver risiko, gøre en ædel gerning? For Gud? For andre mennesker? Nej. Den frygtsomme kan ikke elske fuldt ud, for kærligheden er risikabel. Han kan ikke give til de fattige, for det er en særdeles usikker investering. Den frygtsomme kan ikke drømme store drømme, for hvad hvis drømmene viser sig at være luftkasteller? At dyrke sikkerhed er det samme som at fraskrive sig storhed. Derfor er det ikke så sært, at Jesus blæser til kamp mod frygten. En stor del af Jesu befalinger og formaninger kan henføres til frygt ikke -kategorien. Evangelierne indeholder 125 opfordringer eller påbud af Jesus. I 21 af disse formaner han os til»ikke at forfærdes«eller»ikke at frygte«eller at»fatte mod«eller»være frimodige«. Formaningen til at elske Gud og sin næste optræder til sammenligning kun otte gange. Hvis hyppighed har noget at sige, tager Jesus altså vores frygt meget alvorligt. Igen og igen opfordrer han os til ikke at frygte. Søskende kan nogle gange sidde og brokke sig over eller grine ad nogle af deres forældres mest almindelige formaninger. De husker, hvordan deres mor altid sagde:»kom nu 23
14 F r y g t i k k e ikke for sent hjem«eller:»har du ryddet op på dit værelse?«far havde også sine yndlingsformaninger som:»op med humøret«eller:»lav dine lektier.«jeg tænker på, om disciplene mon nogensinde sad på samme måde og mindedes, hvad Kristus altid havde formanet dem til. I så fald kunne de have sagt:»han prøvede altid at sætte mod i os.«frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. (Matt 10,31) Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig. (Matt 9,2) Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv. (Matt 6,25) Frygt ikke, tro kun, så vil hun blive frelst. (Luk 8,50) Vær frimodige, det er mig, frygt ikke! (Matt 14,27) Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel. (Matt 10,28) Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. (Luk 12,32) 24
15 H v o r f o r e r v i b a n g e? Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. (Joh 14,1.3) Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. (Joh 14,27) Men han sagde til dem:»hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte?«(luk 24,38) I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme. (Matt 24,6) Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde:»rejs jer og frygt ikke!«(matt 17,7) Jesus vil ikke have dig til at leve i permanent frygt. Det vil du heller ikke selv. Jeg går ud fra, man aldrig hører dig sige noget af det følgende: Min angst giver mig virkelig overskud i hverdagen. Jeg ville være en dårlig far, hvis jeg ikke var sådan en hypokonder. Gud ske lov for min pessimisme. Jeg er blevet et bedre menneske, efter jeg mistede mit håb. 25
16 F r y g t i k k e Min læge siger, at hvis jeg ikke bekymrer mig noget mere, vil det gå ud over mit helbred. Nej, vi har alle lært frygtens pris at kende på den hårde måde. Derfor er Jesu spørgsmål også i høj grad relevant for os alle sammen, når han løfter hovedet, træder ud til os i stormen og siger:»hvorfor er I bange, I lidettroende?«(matt 8,26). Frygten tjener selvfølgelig ofte et godt formål. Den kan være som en kanariefugl i en kulmine, der besvimer i sit bur og advarer kulminearbejderen mod en truende fare. En sund dosis frygt kan forhindre et barn i at løbe ud på en travlt befærdet vej for at hente sin bold og kan afholde en teenager fra at ryge sin første hash. Frygt er den helt rigtige reaktion, når der går ild i bygningen, eller en hund knurrer og blotter sine tænder. Frygt i sig selv er ikke en synd. Men den kan føre til synd. Hvis vi prøver at dulme vores frygt med vredesudbrud, drukture, indadvendthed, surmuleri, en spiseforstyrrelse eller jernhård kontrol, så forhindrer vi Gud i at blive en del af løsningen og forværrer bare vores problemer. Så låser vi os selv fast i frygten og lader den dominere og definere vores liv. Bekymring og ængstelse suger glæden og livsmodet ud af os. Anfald af usikkerhed lammer os og sætter os ud af spillet. Hysteri kan aldrig være fra Gud.»For Gud har ikke givet os en fej ånd«(2 Tim 1,7). 26
17 H v o r f o r e r v i b a n g e? Frygten fylder måske vores verden, men den behøver ikke fylde vores hjerte. Den vil altid komme og banke på døren. Vi må bare ikke invitere den til at spise med, og vi må for alt i verden ikke give den husly. Lad os i stedet sætte mod i os selv med et udvalg af Jesu formaninger til ikke at frygte. Kristi løfte og denne bogs hovedpåstand er ganske enkelt: Vi kan lære at frygte mindre i morgen, end vi gør i dag. Da jeg var seks år gammel, lod min far mig en aften blive oppe sent sammen med resten af familien for at se filmen Ulvemanden. Det fik han god grund til at fortryde. Efter filmen var jeg sikker på, at ulvemanden hver aften luskede rundt i vores hus og ledte efter sit yndlingsmåltid: små rødhårede drenge med fregner. Min frygt blev hurtigt et problem. For at nå ud i køkkenet fra mit værelse, måtte jeg passere faretruende tæt på ulvemandens kløer og hugtænder, og det havde jeg ikke meget lyst til. Mere end én gang valgte jeg i stedet at gå ind på min fars soveværelse og vække ham. Ligesom Jesus i båden lå far og sov trygt midt i en dødsensfarlig situation. Hvordan kunne nogen dog sove fra denne rædsel? Far betragtede mig søvndrukkent og spurgte:»hvad er du bange for?«når jeg mindede ham om uhyret, mumlede han:»nå ja, ulvemanden.«derpå væltede han ud af sengen, væbnede sig med et overnaturligt mod, eskorterede mig gennem dødsskyggens dal og gav mig et glas mælk fra køleskabet. Jeg betragtede ham med ærefrygt og tænkte: Hvilket fantastisk menneske! 27
18 F r y g t i k k e Kan det tænkes, at Gud tager vores seismos-storme med den samme ophøjede ro, som min far udviste over for min angst for ulvemanden?»da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille«(matt 8,26). Det store skælv skælver for Jesus og falder til ro. Vandoverfladen bliver lige så ubevægelig som is, og disciplene undrer sig.»hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?«(vers 27). Ja, hvem er han? Han forvandler en tyfon til en søvnig eftermiddag og får med et enkelt ord kæmpebølger til at lægge sig. Han indgyder en døende mand mod og ro til at sende sin familie et kærlighedsbudskab i dødsøjeblikket. Godt gjort, Dee. Du måtte mange seismos-storme igennem i dit liv, men du gik ikke under til sidst. Lad os bede til, at vi heller ikke gør det.
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs mereTRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015
1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereFeltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11
Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs merehistorien om Jonas og hvalen.
Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side
Læs mere1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21
1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs merePrædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014
Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,
Læs merePrædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:
Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereNadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige
1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs mere21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø
21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage
Læs mereHør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)
Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereStudie. De tusind år & syndens endeligt
Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel
Læs mereMan kan kun se rigtigt, med hjertet!
Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I
Læs mereBønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD
Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det
Læs mereSide 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.
Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6
Læs mereKonfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)
Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.
side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mere7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10
7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx
Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med
Læs mereEN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33
Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereSkærtorsdag. Sig det ikke er mig!
Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser
Læs merePrædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.
Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereStudie. Kristi liv, død & opstandelse
Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver
Læs mereHvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.
Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-02-2015 Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx
Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til septuagesima søndag 2015. Tekst. Matt. 20,1-16. Retfærdighed eller godhed? Vi mennesker tænker meget på hvad løn vi får for vores arbejde og indsats. Kan det svare
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs merePrædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud
Læs mere7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375
1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne
Læs mereStudie. Kirken & dens mission
Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer
Læs mereOm aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde
Læs mereFarvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere
Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til
Læs mereHjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad
Læs mereStudie. Døden & opstandelsen
Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder
Læs mere3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.
3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,
Læs mereSom I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.
1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af
Læs merestudie Kristi genkomst
studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål
Læs mere7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362
1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereHerre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN
2. Påskedag 2015, Hurup og Gettrup Lukas 24, 13-35 Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN Har du oplevet, at det hele bare er gået i stå? Det, som du sådan havde regnet
Læs mereTekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud
Læs mereBruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.
Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det
Læs mereMorten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen
Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.
Læs mereJeg kender Jesus -3. Jesus kan alt
Jeg kender Jesus -3 Jesus kan alt Mål: Målet er, at børnene ved, at Jesus kan alt. Jesus er Herre over enhver situation og kan gribe ind i enhver situation. Der er ikke noget, der er håbløst, når Jesus
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder
Læs mereMålet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.
Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede
Læs mereBrorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr
Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som
Læs meremennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12
Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,
Læs mere1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen
Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mere4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30
4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en
Læs mereSidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431
Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mereIsa i medvind og modvind
Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det
Læs mereAllehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven
Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:
Læs mere2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.
2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,
Læs mereKirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00
1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11
1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke
Læs mereJuledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.
Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm
Læs merePrædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer
1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS
Læs merePalmesøndag 20. marts 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,
Læs mereÅbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?
Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde
Læs mereSøndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen.
Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.
30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.
Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye
Læs merePrædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd
Læs mereOmvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev
1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN
MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden
Læs mereSalmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.
1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereAlle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12
Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mere