Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Transkript

1 Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever udfordres i deres læring? Parkvejens Skole den 4. maj 2015 Forenklede Fælles Mål for naturfagene Velkommen Hvorfor nu nye mål igen? oplæg og gruppearbejde Guidet rundtur i Fælles Mål film, oplæg og dialog Fra kompetencer til konkret undervisningsaktivitet gruppearbejde Helt ned i Fælles Mål oplæg og gruppearbejde Årsplanlægning Ole Haubo, NTS centeret og VIA CFU Tre overordnede mål med reformen 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis EVA-rapport 2012 Kvalitativ undersøgelse 5 skoler Interview med 44 lærere og 14 ledere Personlige interview med 20 lærere 24 gruppeinterviews Gruppeinterviews med 14 ledere Observationer 20 lektioner 1

2 Hvad viste undersøgelsen? Diskuter de følgende 6 udsagn med sidemanden. Lærerne i undersøgelsen arbejdede for det meste med mål for deres undervisning. Lærerne i undersøgelsen havde langt oftest målene for deres undervisning i baghovedet. 2

3 Lærerne i undersøgelsen var oftest styrede af aktiviteter og emner og ikke målopfyldelse. Lærerne i undersøgelsen lavede sjældent mål til andre end dem selv. Lærerne i undersøgelsen evaluerede, men der var sjældent sammenhæng mellem målene og evalueringen. 3

4 Lærerne i undersøgelsen fandt at Fælles Mål 2009: var ukonkrete og svære at oversætte var svære at koble med elevernes læring var vejledende var indlejret i lærebogsmaterialet Lærerne i undersøgelsen var oftest styrede af aktiviteter og emner og ikke målopfyldelse. 4

5 Guide til naturfagenes Fælles Mål Guide fra NTScenteret: kortlink.dk/etvu Guide fra UVM: uvm.dk/den-nyefolkeskole/filmom-reformen Styrk elevernes læring ved hjælp af roller: kortlink.dk/g9he Om målstyret undervisning og læring for alle 3. klasse: kortlink.dk/g9sn 7. klasse: kortlink.dk/fe2k 5

6 6

7 Zoom fra kompetencer til undervisningsaktivitet Forestil jer et undervisningsforløb, der er bygget op om følgende problemstilling: Hvordan kan vi sikre, at vi stadig har rent grundvand om 10, 20 og 30 år? Forestil jer, at I har valgt, at det er relevant, at eleverne opnår viden om vands kredsløb. I har derfor valgt den undervisningsaktivitet, I nu skal afprøve. Gruppearbejde: Illustrer Vandets kredsløb som udgangspunkt for et konkret forløb i 5. / 8. klasse vurdere hvilke kompetencer der kan komme i spil i forløbet Fra Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb Fra Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb Målpar Stadig større grad af konkretisering 7

8 Fra Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb Kompetencemål beskriver, hvad eleverne skal opnå af kunnen i fagets kompetenceområder på udvalgte trin Fra fokus på fagligt indhold til fokus på tilegnelse af kompetencer Forenkling: Væsentlig reduktion i antal mål skal tydeliggøre, Stadig hvad større eleven grad af skal lære i faget både for lærere, forældre og elever. konkretisering Målpar Stadig større grad af konkretisering Fra Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb Målpar Stadig større grad af konkretisering Læringsmål beskriver færdigheds og vidensmål for, hvad eleverne skal lære i de enkelte undervisningsforløb i et skoleår Fra aktiviteter til fokus på elevernes læring Målpar Stadig større grad af konkretisering Målet er, at: Det skal være tydeligt for lærere, forældre og elever, hvad eleverne skal kunne. Målene skal være et brugbart redskab for lærerne i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen Målpar Stadig større grad af konkretisering Målpar Færdigheds og vidensmål beskriver, hvad eleverne skal lære i de forskellige undervisningsforløb i et skoleår Fra undervisningsmål til læringsmål Målet er, at: Stadig større grad af det skal være tydeligt for lærere, forældre konkretisering og elever, hvad eleverne skal kunne. målene skal være et brugbart redskab for lærerne i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen Læringsmål beskriver færdigheds og vidensmål for, hvad eleverne skal lære i de enkelte undervisningsforløb i et skoleår Fra aktiviteter til fokus på elevernes læring Målet er, at: Det skal være tydeligt for lærere, forældre og elever, hvad eleverne skal kunne. Målene skal være et brugbart redskab for lærerne i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen 8

9 Det vejledende materiale ffm.emu.dk/ Målskemaet, læseplanen og vejledning som fortløbende tekst Generel vejledning til læringsmålstyret undervisning Faget i fokus Læringsmålstyret undervisning - didaktisk model Arbejdet med den didaktiske model Læringsmål Vejledning til de enkelte målpar inden for alle kompetenceområder Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering Hvad er det nye eleverne skal lære? Hvad skal eleverne kunne og vide ved afslutningen af forløbet? Hvordan gøres læringsmålene tydelige for eleverne? Hvilke undervisningsaktiviteter fremmer elevernes læring mod det givne læringsmål? Hvordan skabes passende læringsudfordringer? Hvad viser, at eleverne har nået målet? Hvor befinder eleverne sig i forhold til de nedbrudte mål? Hvordan gives løbende feed back til eleverne? 9

10 Formulering af læringsmål 10

11 Eleven kan sortere sten. Forløbet leder hen imod, at eleverne bliver i stand til at beskrive råstoffer, der er typiske for Sydamerika. I dette forløb skal du lære om dyrene, der lever i nærheden af vandløb. Forløbet leder hen imod, at eleverne bliver i stand til at sammensætte og tilberede et sundt måltid. Eleven kan sortere sten. Forenklede Fælles Mål for natur/teknologi færdigheds og vidensmål efter 4. klasse, Undersøgelse Jord, 1. fase Ukonkret. Hvilke sten? hvilket klassetrin? Forløbet leder hen imod, at eleverne bliver i stand til at beskrive råstoffer, der er typiske for Sydamerika. Vi undersøger Sydamerika, Naturteknikfaget.dk, Clio Online, 4. klasse Ikke elevsprog. Fx Du skal kunne Hvad ligger der i at beskrive.. I dette forløb skal du lære om dyrene, der lever i nærheden af vandløb. Fagportalen til natur/teknologi klasse, På tur til vandløb, Gyldendal Ukonkret. Hvilke dyr? Hvilket vandløb? lære om er ukonkret. Forløbet leder hen imod, at eleverne bliver i stand til at sammensætte og tilberede et sundt måltid. Maden som motor, Naturteknikfaget.dk, Clio Online, klasse Ikke elevsprog. Fx Du skal kunne Hvad ligger der i at sammensætte (På web eller i køkkenet) Eleven har viden om Solen og Månen. Forløbet leder hen imod, at eleverne bliver i stand til at anvende begreberne fast, flydende og gas i forhold til vand. 11

12 Eleven har viden om Solen og Månen. Forenklede Fælles Mål for natur/teknologi færdigheds og vidensmål efter 2. klasse, Perspektivering, Solen og Månen, fase Ukonkret. Hvilken viden? Forløbet leder hen imod, at eleverne bliver i stand til at anvende begreberne fast, flydende og gas i forhold til vand. Vandets tilstandsformer, Naturteknikfaget.dk, Clio Online, 4. klasse Ikke elevsprog. Forløbet leder hen imod Fx Efter forløbet kan du Eller godt Målet er at give eleverne en grundig indsigt og viden om affald og ressourcer, så de Du skal kunne beskrive menneskets bliver i stand til at udvikle forståelse og forskellige sanser. holdninger, og deres handlekompetencer dermed udvikles og styrkes. Mål at eleverne får en klar forståelse for at der er en sammenhæng mellem fugles udseende og deres levevis. Du kan lære om, hvordan øjet sanser lys og farver. Målet er at give eleverne en grundig indsigt og viden om affald og ressourcer, så de bliver i stand til at udvikle forståelse og holdninger, og deres handlekompetencer dermed udvikles og styrkes. Mind The Trash, mindthetrash.dk/ommaterialet/, Miljøministeriet For overordnet mål. Hvad skal eleverne konkret lære. Du skal kunne beskrive menneskets forskellige sanser. Hjemmelavet. Bør konkretiseres. Hvilke sanser og på hvilket niveau skal sanserne beskrives? Hvad ligger der i at beskrive? Fx Du skal kunne give eksempler på, hvordan mennesket benytter høre-, syns-, føle-, smags- og lugtesanserne i hverdagen. FFM, 2. klasse. Undersøgelser, Mennesket Mål at eleverne får en klar forståelse for at der er en sammenhæng mellem fugles udseende og deres levevis. Fantastiske fugle, Xplore Natur/teknik 2, GO Forlag Du kan lære om, hvordan øjet sanser lys og farver. Lys og farver, ixplore Natur/teknologi 6, GO Forlag I dette forløb skal du lære om, hvordan affald bliver nedbrudt. Eleven kan designe modeller af et produkt eller en produktion. Hvad ligger der i en klar forståelse? Eller godt Eleven skal ikke vælge, om han/hun vil lære om, hvordan øjet sanser lys og farver. Hvad betyder lære om? 12

13 I dette forløb skal du lære om, hvordan affald bliver nedbrudt. Affald og genbrug, Fagportalen til natur/teknologi, klasse, Gyldendal. Hvad skal eleverne konkret lære, hvad ligger der i at lære om? Hvilket affald? Eleven kan designe modeller af et produkt eller en produktion. Forenklede Fælles Mål for natur/teknologi færdigheds og vidensmål efter 6. klasse, Modellering, Produktion og produkter, 2. fase Ikke elevsprog. Elev kan Fx Du skal kunne lave en fysisk model af en beklædningsgenstand, som kan sættes i produktion. UVM Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål: kortlink.dk/fheb Fællesfaglige fokusområder Du skal kunne fortælle om, hvad knogler består af. Du skal kunne fortælle, hvilke farver hvidt lys består af, og hvordan man kan blande lysets farver. Det fælles naturfaglige Ens kompetenceområder ens kompetencemål ens naturfaglige mål i tre faser Fra læseplanerne for både biologi, fysik/kemi og geografi: For at styrke elevernes tilegnelse af de naturfaglige kompetencer skal naturfagene i trinforløbet for klassetrin periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb. Dette kan gøres som fælles undervisningsforløb med to eller alle tre naturfag. Disse undervisningsforløb skal tage udgangspunkt i fagenes kompetencemål og i de fællesfaglige fokusområder. Fællesfaglige fokusområder Du skal kunne fortælle om, hvad knogler består af. Hjemmelavet. OK Du skal kunne fortælle, hvilke farver hvidt lys består af, og hvordan man kan blande lysets farver. Hjemmelavet. OK Produktion af fødevarer ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Til hvert af de fællesfaglige fokusområder skal elever og naturfagslærere sammen formulere en overordnet problemstilling, der skal afgrænses af et antal arbejdsspørgsmål, som ofte vil have enkeltfaglige synsvinkler. Der kan arbejdes med de fællesfaglige fokusområder på mangfoldige måder, som relevant kan inddrage alle tre naturfag samt øvrige fag. 13

14 Bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi, geografi Fra skoleåret 2015/2016 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse som erstatning for den nuværende bundne praktiskmundtlige prøve i fysik/kemi. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold til at søge videre uddannelse med fokus på naturvidenskab. Tak for nu Ole Haubo Christensen Eleverne kan vælge, om den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi aflægges individuelt eller i grupper (2-3 elever pr. gruppe) med individuel bedømmelse. Prøven tilrettelægges således, at eleverne udarbejder en selvvalgt problemstilling inden for et lodtrukkent tema. Forberedelsen til prøven finder sted i den sidste del af undervisningstiden med lærervejledning --- og så også lige en selvrettende udtræksprøve i fysik/kemi Forsøg med naturfaglig projektopgave For at styrke den naturfaglige kultur på skolerne og elevernes interesse for naturvidenskab gennemføres der i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 forsøg med en ekstra obligatorisk projektopgave i 9. klasse, der evalueres i efteråret Elever, der indgår i forsøget, har både en projektopgave inden for de humanistiske fag/samfundsfag og en projektopgave i matematik/naturfag. I relation til projektopgaven i matematik/naturfag udmøntes forsøget på to måder: - Projektet skal inddrage elementer fra alle tre naturfag (fysik/kemi, biologi og geografi) og danne grundlag for den fælles prøve i de tre naturfag. - Projektet kan inddrage elementer fra to eller flere af fagene i den naturfaglige blok (fysik/kemi, biologi, geografi, matematik og idræt). 14