Teknik- og Miljøudvalget Budgetbemærkninger til budget

Transkript

1 Budgetbemærkninger til budget %!! "# $$! $! $$$ $" % $!$ $ #% $ Byggemodning - Afledt drift Udlejningsejendomme Byfornyelse Grønne områder Natur Miljø Skadedyrsbekæmpelse Materielgården Vejvæsen Busdrift Havnen Bygningsvedligeholdelse, Central Renovation Serviceudgifter i alt Overførselseludgifter i alt Brugerfinansieret udgifter i alt Netto i alt

2 Byggemodning - Afledt drift Fælles formål Boligformål Erhvervsformål Offentlige formål Serviceudgift. Området vedrører afledt drift fra diverse anlægsprojekter - bl.a. Trekroner, Hyrdehøj m.fl. Serviceniveau De projekter der gennemføres, udføres som anlægsprojekter og behandles derfor politisk før igangsættelse. Budgettet for dette område fremkommer fra afledt drift på projekter, som er godkendt i 2014 eller tidligere.

3 Udlejningsejendomme Fælles formål Fælles formål Beboelse Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme Serviceudgifter : Arbejdsskadesforsikring for området : Vedr. bygningsvedligeholdelse og rengøring af toiletter på torvet : Pulje til bygningsvedligeholdelse på området : Drift af Musiconsekretariatet herunder huslejer og indtægter for events : Pulje til bygningsvedligeholdelse på området Serviceniveau Udgiften af politisk bestemt Undtagelser i forhold til rammestyringsreglerne Fuld overførsel

4 Byfornyelse Byfornyelse Serviceudgift Det påhviler byrådet, efter bestemmelserne i Lov om byfornyelse og udvikling af byer at medvirke til at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og byområder, at styrke grundlaget for private investeringer i problemramte byområder og skabe velfungerende boliger og byområder. Der er ikke planer om, at kommunen tager initiativ til nye byfornyelsesprojekter i 2014, men eftersom staten refunderer en andel af kommunernes udgifter til byfornyelse, søger kommunen hvert år om at kunne komme i betragtning til støtte, hvis der skulle viser sig behov for en byfornyelsesindsats et sted i kommunen på basis af henvendelse fra borgere. Det aktuelle udgiftsbudget anvendes til betaling af ydelsesstøtte på en række sager besluttet i tidligere år. Under denne lovgivning gennemfører kommunen iøvrigt undersøgelser for skimmelsvamp i private boliger og får refunderet en andel af udgifterne fra staten.

5 Grønne områder Andre fritidsfaciliteter Vejvedligeholdelse m.v Grønne områder og naturpladser Serviceudgift. Veje og Grønne områder arbejder med en BUM-organisering. Det betyder, at alle arbejder i parker mm. beskrives og bestilles af bestillerfunktionen i afdelingen. Ca. 90 % af arbejdet bliver udført af Materielgården, mens ca. 10 % er udliciteret eller konkurrenceudsat. Når arbejdet er udført faktureres udgiften til bestillerfunktionen. Materielgården fungerer i dag som ekstern entreprenør. Budgettet dækker udgifter til drift af græsarealer, beplantning, hegn, renhold, forbrugsafgifter og vedligehold (inkl. bygninger og toiletter) i kommunens parker, grønne områder og naturpladser. Til dette område hører også Dyrskuepladsen og Roskilde Camping. Indtægterne er leje- og forpagtningsindtægter. Serviceniveau Budgettet omhandler drift af alle parker og grønne områder i kommunen - Servicenivauet (for eksempel hvor langt græsset må blive inden det slås og hvor ofte papirkurvene tømmes) er fastlagt i driftsaftaler for de enkelte parker og grønne områder også i det udliciterede område, Roskilde Sydøst. Brugerbetaling og takster Der betales - i et vist omfang - leje af grønne områder, bl.a. mindre cirkuspladser. Skader på arealer som følge af et arrangement, skal arrangøren betale. Desuden betales leje for mobilscenen. Dyrskuepladsen udlejes efter politisk vedtagne takster for hhv. pladsen og toiletterne. Taksterne bliver reguleret 1 gang årligt. Lejerne betaler for retablering efter eventuelle skader, samt forbrug af el og vand i forbindelse med deres Undtagelser i forhold til rammestyringsreglerne Der er igennem en del år opkrævet penge fra lejere af Dyrskuepladsen for ødelæggelser af træer i forbindelse med arrangementer. Indtægterne placeres i "Dyrskuepladsens Træfond", som benyttes til finansiering af større genplantningsprojekter på pladsen.

6 Natur Naturforvaltningsprojekter Natura Serviceudgift Udgifter til naturpleje, vedligeholdelse af naturstier, fugletårne og informationstavler og -materialer, bekæmpelse af bjørneklo, naturovervågning i beskyttede områder (f.eks. Ramsødalen), græsningsprojekter, pleje af fortidsminder mv. og pleje af vandhuller.

7 Miljø Jordforurening Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v Fælles formål Sekretariat og forvaltninger Fælles formål Vedligeholdelse af vandløb Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Miljøtilsyn - virksomheder Kommunen vedligeholder de offentlige vandløb. Vedligeholdelsen består af grødeskæring 1-4 gange årligt, samt oprensning af aflejret bundmateriale, fjernelse af væltede træer og andre spærringer efter behov. Vedligeholdelse af vandløb, der danner grænse mellem to kommuner, deles mellem kommunerne efter en nærmere aftale. Pasning af stemmeværker og andre bygværker i tilknytning til vandløb samt tilsyn af og evt. rensning af rørlagte strækninger. Løn til klimakoordinator og arbejdet med grønt regnskab medarbejdere samt udgifter deltagelse i fælleskommunale initiativer samt udgifter til kampagner og materialer f.eks. om energibesparelser. Kortlægning, undersøgelser, tilsyn og afværgeforanstaltninger i forbindelse med oprydning på forurenede grunde samt administration af jordforureningsloven, herunder intern bistand i forbindelse med kommunens køb og salg af ejendomme. Omkostninger til godkendelser og tilsyn med virksomheder, såsom: Analyser og prøvetagninger, Konsulentbistand og specialistopgaver til godkendelse og tilsyn. Øvrig planlægning, kampagner og tjenesteydelser i forbindelse med miljøtilsyn. Teknisk tilsyn med svømmebade. Udgifter til: Teknisk tilsyn med vandværker, badevandsundersøgelser, konsulentbistand til råstofsager og til planlægningsopgaver efter miljømålsloven (vandmiljø-indsatsen), vandforsyningsloven (vandforsyningsplan og indsatsplan og miljøloven (spildevandsplan) m.fl. Analyser, databaser og udstyr. Endvidere vedligeholdes og administreres kvalitetsstyringssystemet og der afholdes udgifter til systemudvikling og eventuelt auditering. Service niveau og budgetforudsætninger 87 I bekendtgørelse om miljøtilsyn er fastsat krav til, hvor ofte kommunen skal føre tilsyn med virksomheder og landbrug. Godkendelsespligtige virksomheder og landbrug skal have tilsyn indenfor en 3-årig periode dog skal mindst 40 % af disse virksomheder/landbrug have tilsyn hvert år. Øvrige husdyrbrug, virksomheder omfattet af bilag i brugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder samt renserier skal have tilsyn indenfor en 6-årig periode dog skal mindst 25 % af disse virksomheder/landbrug have tilsyn hvert år. Tilsynene vil blive planlagt ud fra en risikovurdering samt kampagnetilsyn med udvalgte brancher. Modellen afløser dermed den tidligere aftale om minimumsfrekvenser og Miljøstyrelsen har meldt ud, at antallet af tilsyn samlet set vil være uændret i forhold til denne aftale. Som noget nyt skal kommunen udarbejde en tilsynsplan, som blandt andet omfatter en beskrivelse af relevante væsentlige miljøproblemer, beskrivelse af hvordan kommunen fører tilsyn, herunder skal der som noget nyt indberettes tilsyn efter jordforureningsloven på tilsynspligtige virksomheder. Fra 2015 udløser vandplanindsatserne nye administrative opgaver idet indsatsernes gennemførelse kræver myndighedsarbejde i form af vandløbsreguleringssager og vandregulativændringer Disse områder er omfattet af den i maj 2013 ophævede kvalitetssyringslov. Til kvalitetsstyring hører kvalitetssikringsprocedure, som beskriver sagsbehandling, således at den er lovmedholdelig, ensartet og effektiv. Fremover er det som noget nyt obligatorisk at indberette sagsbehandlingstider og antal af sager. Brugerbetaling og takster 87 Miljøtilsyn er delvist brugerbetalt. I henhold til Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter Miljøbeskyttelsesloven opkræves brugerbetaling direkte efter det timeforbrug, som kommunen anvender på miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Denne indtægt er opført under økonomiudvalget, og er derfor ikke med i oversigten ovenfor.

8 Skadedyrsbekæmpelse Skadedyrsbekæmpelse Området dækker rottebekæmpelse, herunder aktiviteter i henhold til rottehandlingsplanen jf. gældende lovgivning. Området er takstfinansieret. Myndighedsopgaven varetages af Forvaltningen, mens driftsopgaven varetages af Roskilde Forsyning og udgifterne hertil bliver dækket af ovenstående budget, idet området er brugerfinansieret..

9 Materielgården Fælles formål Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og -pladser Vejvedligeholdelse m.v BUM: Materielgården er en entreprenørvirksomhed organiseret under Teknik og Miljø. Materielgården er organiseret efter princippet om intern kontraktstyring efter Bestiller & Udfører modellen (BUM). Opdelingen mellem Bestiller og Udfører medfører en adskillelse mellem myndighedsudøvelsen og udførelsen af kommunale drifts- og anlægsopgaver. Det betyder i princippet, at samtlige opgaver, som Materielgården udfører, kan udbydes i fri konkurrence. I relation til myndighederne har Materielgården i lighed med private entreprenører, kun ansvar for, at opgaverne er lovlige og at de lovligt kan udføres som beskrevet. Materielgården har mulighed for at udføre arbejde for andre offentlige og halvoffentlige virksomheder inden for kommunalfuldmagtens rammer. Serviceniveau Serviceniveauet fastsættes i samarbejde/dialog med bestilleren. Budgetforudsætninger Maskinpriser: Udarbejdes på grundlag af driftsomkostninger/effektive timer + afskrivning + forrentning. Timepriser: Udarbejdes på grundlag af direkte omkostninger, der ikke er medregnet under maskiner samt indirekte omkostninger, som f.eks. husleje/effektive timer. Materielgården har et nulbudget, hvilket betyder, at de budgetterede udgifter og indtægter er lige store. De budgetterede indtægter er dog forhøjet med 0,54% af lønsummen. Dette skyldes, at der i løbet af budgetåret udmøntes budgetbeløb til lønninger fra centrale lønpuljer. Undtagelser i forhold til rammestyringsreglerne Materielgården kan overføre årets resultat, såvel underskud som overskud til efterfølgende år til bl.a. opbygning af en egenkapital. Da Materielgården befinder sig i en konkurencesituation har Materielgården mulighed for at konsolidere sig, ved at oparbejde en egenkapital for at kunne modstå tab, øge risikovilligheden ved budgivning og til effektivitetsfremmende investeringer. Materielgården kan opbygge en egenkapital på op til 5 mio. kr.

10 Vejvæsen Parkering Vejvedligeholdelse m.v Belægninger m.v Vintertjeneste Standardforbedringer af færdselsarealer Serviceudgift : Budgettet omfatter bl.a. udlægning af nye slidlag (nyt fra tidligere var dette en anlægsbevilling), reparation af asfalt, almindelig renholdelse, planter og græs på vejareal, vejafvandingsbidrag mm. Desuden er udgifter til de trafikmæssige opgaver placeret her - f.eks. skilte, signalanlæg, vejbelysning mm : Bugettet omfatter primært udgifter til kørebaneafmærkninger på vejene : Budgettet omfatter de udgifter, der er til glatførebekæmpelse og snerydning mm. i Serviceniveau Vejvedligeholdelsen gennemføres med vægt på: Sikkerhed, trafikantsikkerhed, miljø, tryghed, komfort og økonomi, idet pengene så vidt muligt anvendes på foranstaltninger, som sikrer den værdi, der er investeret i vejene.vejvedligeholdelsen tilpasses kravene til de 3 vejklasser: Klasse 1 veje er hovedfærdselsveje og vedligeholdelsesniveauet er generelt højere på disse veje end på andre - Roskilde bymidte dog undtaget. Klasse 2 veje er stamveje. Klasse 3 veje er villaveje og mindre befærdede veje. Alt arbejde i bestillerfunktionen i Veje og Grønne områder, bliver beskrevet og bestilt hos Materielgården eller ved udbud til eksterne entreprenører. Materielgården fungerer på lige fod med eksterne entreprenører. Renholdelse, brøndsugning og græsslåning er udliciteret i Roskilde nord - en licitation som Materielgården vandt. Brugerbetaling og takster Der betales i et vist omfang for råderet til vejarealer - f.eks. erhvervsmæssige udstillinger i gågaderne, fortovsrestauranter og stadepladser på torvene mm.

11 Busdrift Busdrift Serviceudgift. Den kollektive bustrafik i Roskilde Kommune drives af trafikselskabet Movia, for Roskilde Kommune, Region Sjælland og Hovedstadsregionen. Den kollektive bustrafik består af regionale busser (S busser, der betales af regionen), tværkommunale busser (der betales af flere kommuner i fællesskab), kommunale busser og Flextrafik (Åben Flex). Roskilde Kommune har det økonomiske ansvar for de kommunale buslinier, flextrafik og handicapkørslen. Serviceniveau Området vedrører den almindelige busdrift, flextrafik og handicapkørsel. Service niveauet i Roskilde Kommune er fastlagt i forbindelse med vedtagelse af den nye busplan der trådte i kraft ved udgangen af Driften af den nye busplan er bestilt på baggrund af tidligere års budgetter, køreplaner og serviceniveau. Budgetforudsætninger Roskilde Kommune bestiller hvert år inden den 1. maj busdriften for det efterfølgende år hos Movia. Den årlige sum budgetteres af Movia, for så vidt angår betaling for al buskørsel. Derudover indeholder budgettet en mindre andel til drift og vedligeholdelse af terminaler og busstoppesteder, som Roskilde Kommune selv står for. Den faste årlige, budgetterede sum betales á conto hver måned. Regnskabet for det enkelte år fremsendes fra Movia i 2. kvartal året efter. Afvigelserne mellem budget og regneskab afregnes med Movia ved det efterfølgende årsskifte. Det vil sige, at der går 1 år før der sker en endelig afregning. Da busdriften skal bestilles inden den 1. maj, vil en eventuel budgetændring, der besluttes i forbindelse med den normale politiske behandling i efteråret, først kunne træde i kraft ved den efterfølgende bestilling af busdrift i maj det efterfølgende år, og vil først blive effektueret i forbindelse med næste årsskifte - dvs. over 1 år efter den politiske vedtagelse.

12 Havnen Lystbådehavne m.v Udgifterne dækker vedligeholdelse af f.eks. brodække og andre havnearealer, samt betaling til Havneselskabet (Havnefoged). Dertil kommer betaling til havnens andel af udgifter til farvandsafmærkning. Farvandsafmærkningen i Roskilde Fjord foretages af Fjordudvalget, der består af 18 havne syd for Frederikssund. Roskilde Kommune er i regulativet pålagt at være sekretær for Fjordudvalget, herunder også varetage regnskabet. Brugerbetaling og takster Der betales leje for liggepladser i havnebassin og kanal (inkl. Sagafjord) samt areal til skurpladser. Desuden betaler Havneselskabet for vinteroplæg og pladsleje.

13 Bygningsvedligeholdelse, Central Dyrskuepladsen - arealer tilstand Ejendomme - fælles Heraf: Pulje til bygningsvedligehofælles formål Energimærkning/overvågnFælles formål Central pulje mod graffiti Fælles formål 311 Energistyring Fælles formål 461 Pulje til bygningsvedligehoopretning af komm bygninger Serviceudgift Central bygningsvedligeholdelse er omfattet af rammestyringen, hvilket betyder rammeoverførsel af ikke forbrugte midler fra et regnskabsår til det næste. Opgaverne prioriteres og udføres på baggrund af det årlige bygningssyn. Midler til energimærkning m.v. omfatter lovpligtige energimærkninger af kommunale bygninger og til styring og reducering af energiforbruget i de kommunale bygninger. Central pulje til graffiti anvendes til afrensning af graffiti på kommunale bygninger.

14 Renovation Bærbare batterier Generel administration Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Renovationsområdet er brugerfinansieret - dvs. at området over en årrække skal hvile i sig selv og ikke må danne hverken over- eller underskud. Såfremt der opstår over- eller underskud skal de udlignes i forhold til Byrådets beslutninger. Renovationsområdet har primo 2013 oparbejdet et overskud på ca. 25 mio. kr., som forventes nedbragt i løbet af en kortere årrække, hvilket fremgår af budgettet ovenfor. Renovationsområdet omfatter planlægning, implementering og drift af affaldsordninger for primært private husstande. Ordninger for erhverv er overvejende liberaliseret og overladt til den enkelte virksomhed, der så indgår aftale med en privat indsamler. Serviceniveau Serviceniveauet er generelt bestemt af antallet af ordninger, tømningsfrekvens og hvorvidt der er tale om hente- eller bringeordninger. Det vil sige, om affaldet hentes ved boligen eller skal bringes til et nærmere angivet sted udenfor den enkelte matrikel. Serviceniveauet er desuden bestemt af adgangen til hjælp og vejledning i forbindelse med spørgsmål om ændringer eller uregelmæssigheder. Vejledning overfor både private husstande og erhverv sker desuden i form af en række arrangementer i dialog og samarbejde med Budgetforudsætninger 85: Omfatter indsamling af batterier som borgerne afleverer til detailhandel, på havne eller i affaldsgårde ved en række boligselskaber. Indsamling af batterier sker desuden sammen med papirindsamlingen fra en pose på låget af papirbeholderen eller fra en batteriboks ved etageboliger. 60: Omfatter administration - herunder løn, information, edb, omkostninger interne og eksterne projekter og bidrag til det skattefinansierede område. Betalingen fra erhverv er en del af erhvervsaffaldsgebyret. 61: Omfatter indsamling af dagrenovation - herunder betaling til renovatøren og transportudligning og forbrænding til Kara/Noveren. Erhverv kan frivilligt deltage i den kommunale dagrenovationsordning. 62: Omfatter storskald og haveaffald fra private husstande - herunder indkøb af kompostbeholdere, refusion for behandlingsomkostninger i hente- og fællesordning for storskrald samt ringeordning for storskrald. 63: Omfatter indsamling af glas, papir og pap fra de private husstande - herunder primært betaling til renovatøren, og/eller etablering af nye områdepladser og indkøb og udskiftning af materiel. 64: Omfatter indsamling af farligt affald - herunder aflevering af farligt affald til detailhandel, apoteker, på havne eller i affaldsgårde ved en række boligselskaber. Betalingen fra erhverv er en del af 65: Omfatter brug af KARA/NOVEREN's genbrugspladser, hvor kommunen betaler en takst pr. husstand ifølge bestyrelsen i Kara/Noveren. Erhverv betaler direkte til Kara/Noveren pr. besøg. Brugerbetaling og takster Området er brugerbetalt gennem gebyrer for henholdsvis private husstande og erhverv. Forudsætningen for budgettet er antallet af husstande opdelt i en række kategorier, hvor omkostningen indgår som en del af det faste gebyr for områderne 60, 62, 63, 64 og 65. For område 61 er forudsætningen desuden det valgte volumen hos de tilmeldte husstande og erhverv.