Modtager(e): Akkrediteringsrådet. Arbejdsnotat rådets seminar i Oslo 2013

Transkript

1 Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet Arbejdsnotat rådets seminar i Oslo 2013 Rådssekretariatet Rådets udviklingsseminar havde til formål, at give rådet mulighed for at diskutere og reflektere over rådets rolle i det kommende akkrediteringssystem inden for internationale rammer. Turens hovedtema var ekstern kvalitetssikring i et udviklingsorienteret perspektiv. Nedenfor har rådssekretariatet opsummeret centrale punkter fra rådets opsamlinger på møderne særligt med hensyn til de faglige drøftelser om institutionsakkreditering. Punkterne er ikke udtømmende i forhold til turens mange drøftelser, men fungerer som vigtige nedslag og som et bidrag til rådets mundtlige opfølgning på rådsmødet 8. februar Rådssekretariatets arbejdsnoter fra turen er vedlagt notatet som bilag og præsentationerne fra seminaret findes på rådets intranet. Opsamlende refleksioner Overvejelser om metode (institutionsakkreditering) I flere sammenhænge drøftede rådet institutionsakkreditering som metode. På møderne blev der lagt vægt på, at akkreditering som udgangspunkt er et kontrolredskab. Det kommer særligt til udtryk i det forhold, at en institutionsakkreditering resulterer i en autoritativ godkendelse/ikke-godkendelse i forhold til en minimumsstandard. Det udelukker dog ikke, at metoden også kan være udviklingsorienteret.udviklingsperspektiverne må især ses i forbindelse med tilrettelæggelsen af akkrediteringsprocessen og aktiviteter, der ligger omkring akkrediteringsforløbene. Vigtige punkter fra mødernes drøftelser om udviklingsredskaber er f.eks. betydningen af at have en opsøgende virksomhed mellem institutionsakkrediteringer, et stærkt fokus på kvalitetsudviklende aktiviteter og etableringen af opfølgende dialog. 6. februar 2013 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Ref.-nr. 13/ Side 1/8

2 Ledelsesfokus og system vs den faglige dimension og faktisk kvalitet Et vigtigt punkt i rådets drøftelser var institutionsakkrediteringens vægtning af ledelsesniveauet. Der blev på møderne formuleret en bekymring for, at et stærkt ledelsesfokus indebar en risiko for en frakobling af de faglige miljøer. Institutionsakkreditering havde som metode en tydelig værdi for ledelsen (jf. norske erfaringer), dog var det vigtigt, at være opmærksom på, at akkrediteringsforløbene også har relevans for de faglige miljøer. Faren er endvidere, at institutionsakkrediteringer medfører opbygningen af parallelsystemer, hvor institutioner opbygger standalone systemer alene med henblik på at opnå godkendelse evt. ved at blindt at kopiere andre institutionernessystemer. Panelernes rolle I rådets møde med repræsentanter fra universiteter og højskoler kom det tydeligt frem, at panelerne spiller en afgørende rolle i forhold til at igangsætte udviklingsprocesser. Panelerne kan bibringe institutionerne relevant og kvalificerede råd og anbefalinger, hvhis panelerne fagligt er på tilstrækkeligt niveau og forstår deres opgave. Det stiller store krav til sammensætningen af paneler, oplæring af panelledere, sikring af udviklingsdimensionen i panelets arbejde m.m. Retfærdighed Særligt på mødet med institutionsrepræsentanter stod hensynet til retfærdighed klart. Det er vigtigt, at institutioner oplever, at der både i processerne og på tværs af afgørelser er retfærdighed i afgørelserne og behandlingen. Retfærdighed og forventning om ligebehandling kan udfordre målet om at tilpasse institutionsakkrediteringerne til de enkelte institutionernes egenart og specifikke udfordringer og visioner. Bilag: Arbejdsnoter fra møde 1-7 Møde 1: Møde i rådet forventninger til seminaret Det blev nævnt, at seminaret bl.a. forventedes at indebære refleksioner om følgende: - Hvad kan læres af det norske system, herunder hvordan er det norske system praktisk udmøntet, hvad kan læres om de faglige paneler, hvad er fordele og ulemper ved det norske system? - Hvordan skal det danske system udfoldes, og hvad skal være rådets rolle? Møde 2: Møde med Bjørn Stensaker Bjørn Stensaker (BS) indledte med en kort præsentation af sig selv og de projekter, som han arbejder og har arbejdet med. Søren Barlebo Rasmussen (SBR) præsenterede derefter kort det nuværende danske system og tankerne om det nye system. BS holdt oplæg om udviklingen i det norske kvalitetssikringssystem og anførte i den forbindelse bl.a.: Kvalitetssikringssystemet betød, at de private institutioner fik hurtigere godkendelse af nye uddannelser, og at de offentlige højskoler (utilsigtet) fik mu- Side 2/8

3 lighed for at kvalificere sig til at blive universiteter. De offentlige højskoler er også de institutioner, som er blevet mest eksponeret for NOKUT, mens de gamle universiteter næsten ikke har haft noget med NOKUT at gøre. Som nyt organ søgte NOKUT at etablere legitimitet i systemet ved at give eksperterne begrænset frihed og lægge vægt på ligebehandling. Desuden var der behov for en markering casen blev de lidt over 30 sygeplejeskeuddannelser, hvoraf 28 ikke blev godkendt i akkrediteringsprocessen. Da det var vigtigt for institutionerne at få godkendt kvalitetssikringssystemerne, blev disse udformet mere ud fra ledelses- og administrative behov end knyttet til faglige ambitioner. Der foregik også en del kopiering af systemer, som var blevet godkendt. Kvalitetssystemerne har bidraget til et stærkere ledelsesansvar for kvalitet på institutionerne. Evalueringen af NOKUT viste bl.a., at der var behov for bedre balance mellem kontrol og udvikling, at NOKUT bør tage et større formidlingsansvar, at reakkreditering bør være mere målrettet, og at kvalitetsarbejdet bør tilpasses institutionernes faglige ambitioner og udfordringer. På baggrund af de norske erfaringer, må man forvente, at institutionsakkreditering vil give et stærkt ledelsesfokus i Danmark. Det er spørgsmålet, om det er muligt hurtigt at udvikle 2. generationskvalitetssikringssystemer, som er kendetegnet ved målrettethed og ikke ved symbolske aspekter. Endelig må man gøre sig klart, at akkreditering først og fremmest er et styringsværktøj for myndighederne, hvilket betyder, at man kan risikere, at politiske initiativer kobles på og bidrager til et ændret fokus. Der henvises i øvrigt til BS slides. På baggrund af spørgsmål og kommentarer fra rådsmedlemmerne tilkendegav BS bl.a. følgende i den efterfølgende drøftelse: I Norge evalueres systemet på institutionen hvert sjette år men spørgsmålet er, hvad der sker i perioden mellem evalueringerne? Hvordan opretholdes en interesse for kvalitetsarbejdet imellem disse tjek vigtigt aspekt. Man bør nok fastholde de formelle tjekpunkter hvert sjette år, men det bør kombineres med andre (mere uformelle) aktiviteter i mellemtiden, så fokus på kvalitet holdes. 2. generations kvalitetssikringssystemet bliver nok mere forenklet, pt. er der for mange indikatorer, skal væk fra stort fokus på rapportering. Man må nok anerkende forskelle på problemerne på institutionerne et system med faste kriterier er ikke så målrettet i forhold til de konkrete problemer. BS holdt herefter et oplæg om balancen mellem kontrol og udvikling og anførte i den forbindelse bl.a.: Der er forskellige måder at varetage udviklingsperspektivet ved institutionsakkreditering. Der er i den forbindelse en europæisk trend i form af "Risk mana- Side 3/8

4 gement", dvs. at der fokuseres på de områder, der har behov for kontrol - det diskuteres imidlertid i mange lande, hvad kriterierne skal være for at udvælge disse. Desuden kan peges på metodisk nytænkning, som indebærer, at der byttes om på selv-evaluering og ekstern akkreditering, ligesom Akkrediteringsorganet kan fungere som kunnskapsspreder (good practice) fx ved at udarbejdet tværgående rapporter om fælles problemer etc. Endelig kan der lægges vægt på procedural justice (skabe forudsigelighed i systemet). Der henvises i øvrigt til BS slides. På baggrund af spørgsmål og kommentarer fra rådsmedlemmerne tilkendegav BS bl.a. følgende i den efterfølgende drøftelse: Der er en trend i Europa, som går i retning af, at kvalitetssikring er yesterday s news lad os overlade det til markedet. En del lande åbner også for andre landes kvalitetssikringsorganer. I de lande, hvor markedet står stærkt, fx UK, har en del institutioner omorganiseret deres kvalitetssikringssystemer. Kvalitetsarbejdet bliver en del af brandingen og et forsvar mod markedet dvs. markedet kan have både positiv og negativ effekt på institutionerne. En vigtig rolle for evalueringsregimet har været at sætte uddannelse på dagsordenen i en periode, hvor forskning får pengene. Møde 3: Møde med Kunnskapsdepartementet Toril Johansson præsenterede departementets overvejelser og centrale erfaringer i forhold til systemet i Norge. I første del af mødet var der særligt fokus på den norske kontekst, hvor vigtige punkter kan opsummeres som flg.: Departementet lagde særlig vægt på kvalitetsreformen af de videregående uddannelser, som blev vedtaget i 2001 og indført 2003/04. Det overordnede mål var todelt, dels var der fra central side et behov for kontrol af uddannelseskvalitet via akkreditering/tilsyn, og dels behovet for udvikling. Etableringen af NOKUT i 2003 i forbindelse med kvalitetsreformen var en milepæl. Der blev lagt vægt på, at NOKUT arbejdede som et uafhængigt forvaltningsorgan. Evalueringen af NOKUT i 2007 viste, at der var behov for at øge fokus på udvikling og et ønske om mere analyse. Siden da har NOKUT etableret en analyseenhed og prioriteret udviklingsdelen. Departementet præsenterede kort konceptet bag Sentre for fremragende utdanning (SFU), som er ét ud af flere virkemidler ved siden af tilsynsopgaven. SFU-ordningen skal blandt andet stimulere universiteter/høgskoler til etablering og udvikling af fagmiljøer af særlig høj kvalitet. Side 4/8

5 Mødet gav anledning til en dialog om departementets syn på det norske system og den fremtidige udvikling. Dialogen blev anvendt som inspiration i forbindelse med rådets overvejelser om det kommende danske system. Vigtige punkter i departementets overvejelser var flg.: NOKUT er en vigtig aktør i det norske system og arbejder selvstændigt og uafhængigt af departementet. Departementet ser NOKUT s opgave med tilsyn, som en vigtig opgave, hvor det primære mål er at sikre opretholdelsen af minimusstandarder. I forhold til den fremtidige udvikling anbefaler departementet, at NOKUT træder tydeligere frem som udviklingsaktør. Analyse og rapporter har desuden en vigtig status i NOKUT s arbejde. Det norske system bør i de kommende år i højere grad tage udgangspunkt i kvalifikationsrammen og beskrivelser i læringsudbytte. Rådet konstaterede i den forbindelse, at man i Danmark er længere fremme med indførelsen af kvalifikationsrammen. Departementet så gerne, at man i det norske system arbejdede mere med at sidestille uddannelseskvalitet med forskningskvalitet, og at samspillet mellem uddannelse og forskning i øvrigt bør styrkes. Toril Johansson afrundede mødet med sine overvejelser om betydningen af, at have et sprog, der kan indfange alle aspekter af uddannelseskvalitet. Der mangler tydeligvis et sprog - og i forlængelse heraf kriterier-, og det giver anledning til at tage grundlæggende spørgsmål op til genovervejelse hvad er egentlig god uddannelseskvalitet? Møde 4: Møde i rådet om ny bekendtgørelse Mødet gav rådet mulighed for at drøfte udmøntningen af den kommende akkrediteringslov. Drøftelsen blev indledt af et oplæg fra Anette Dørge Jessen dels om ministeriets oplæg til kriterier, og dels hvordan lov og bekendtgørelse kan udmøntes af akkrediteringsinstitutionen. Centrale elementer i drøftelsen var for det første behovet for, at der i bekendtgørelsen gives tilstrækkelig plads til, at råd og operatør kan udfolde, udvikle og ikke mindst tilpasse akkrediteringskoncepte og metode. For det andet, at råd og operatør bør fastlægge en strategi for de kommende års arbejde med udvikling og implementering af det nye akkrediteringssystem. Endvidere drøftede rådet, hvilken rolle rådet kan og bør spille i det kommende system. Et vigtigt aspekt heri er, hvorledes rådets faglige uafhængighed kan bringes i spil. Der var i rådet en bekymring for, at det kommende system fastlåser rådet til alene at kunne træffe afgørelse på baggrund af et koncept og en metode, der er fastlagt udenfor rådet. Side 5/8

6 Møde 6: Møde med Terje Mørland, NOKUT SBR præsenterede kort det nuværende danske system og tankerne om det nye system, mens Anette Dørge Jessen præsenterede FIVU s udkast til kriterier for institutionsakkreditering. Terje Mørland holdt oplæg om NOKUT og den udvikling, som institutionen har været igennem, samt om de norske erfaringer med balancen mellem kontrol og udvikling. I oplæggene og drøftelserne med rådet tilkendegav Terje Mørland (TM) bl.a. følgende: I Norge har der været tænkt for meget på systemniveauet. Ønsker bl.a. nu, at kvalitetssikringen skal have fokus på læringsudbyttet. De fleste steder vil det kræve en kulturændring, fordi man ofte stykker en uddannelse sammen ud fra det, som underviserne gerne vil undervise i. NOKUT s nye forslag til en national strategi for uddannelseskvalitet og en ny model for tilsyn med videregående uddannelse skal ses i lyset af, at det nok ikke er muligt at komme meget videre med de systemer, som Norge har pt. NOKUT finder også, at det er vigtigt at arbejde mere med de uddannelser, hvor studentermassen er. Det nye forslag er desuden baseret på en overvejelse om, at NOKUT ikke for tredje gang skal kontrollere, at institutionernes kvalitetssikringssystemer er på plads. NOKUT er mere end traditionel kvalitetssikring kobler traditionel kvalitetssikring med transparency tools (data, som findes i den nationale database). NOKUT har desuden for nylig fået i opdrag af Kunnskapsdepartementet at gennemføre nationale studenterundersøgelser, som har fokus på kvalitet. NOKUT s erfaring er, at hvis man i akkrediteringsprocessen stiller sig helt åbent/stiller helt åbne spørgsmål til fagmiljøer, der ellers er ret konservative, så kan de få en eye-opener. NOKUT fører et tilsyn juridisk baseret dvs. NOKUT kan kun sikre minimumsniveauer. "Sentre for fremragende utdanning" er et virkemiddel, som adskiller sig fra akkreditering NOKUT kommer med en gulerod i form af midler fra Kunnskabsdepartementet. Disse fordeles til uddannelser i konkurrence, hvor den bedste vinder. Et pilot-center pt., NOKUT skal udbyde tre nye centre pr. 1. marts. NOKUT vil følge centrene tæt. Efter evaluering af NOKUT kom der et krav om, at NOKUT skulle lave mere udvikling. Der blev ansat en chef for NOKUT s analyseafdeling, som kom fra Kunnskapsdepartementet, og som havde gode kontakter til de nationale databaser professionaliseringen på dette område. Side 6/8

7 NOKUT har nu særligt behov for at styrke dialogen med de store institutioner og for at styrke dialogen med samfundet (få information ud til flere grupper). Tidligere var der tradition for, at NOKUT ikke måtte bedrive politik, men nu laver NOKUT fx pressemeddelelser i visse sager. Kvalitetssikring er en blanding af fag og politik, og NOKUT s erfaring er, at man nok også tidligere burde have ageret mere politisk. Styrets rolle: Styret er NOKUT. Styrets formelle rolle er, at Kunnskapsdepartementet styrer NOKUT gennem Styret. Endvidere er Styret beslutningsmyndighed i faglige sager. Styret udnævner panelerne og tager stilling til institutionsakkrediteringer og ph.d.-akkrediteringer. Vigtigt at undgå, at Styret fokuserer på enkeltsager, vigtigt at navigere efter en plan det kan være en årsplan, men hellere en større plan. En udfordring er, at Styret kun består af 8 personer, men må tænke strategisk om hele sektoren og fagskoleuddannelserne. Møde 7: Universitets- og Høgskolerådet Mødet blev indledt med en kort præsentation af UHR, som er det primære samarbejdsorgan og talerør for de norske videregående uddannelsesinstitutioner. I præsentationen blev der især lagt vægt på indførelsen af fælles lov for alle institutioner i 2005, Bolognaprocessen og den norske kvalitetsreform. UHR så det som positivt, at det norske system hen over årene har ændret sig imod at være mere udviklingsorienteret. Efter de indledende præsentationer fortsatte mødet som en dialog mellem rådet og UHR, hvor institutionsrepræsentanter fortalte om deres erfaringer og syn på effekten af ekstern kvalitetssikring. Vigtige nedslag i dialogen om erfaringer og effekt er flg.: UHR orienterede om, at de norske universiteter og højskoler overordnet set har en positiv holdning til ekstern kvalitetssikring. Institutionerne oplevede NOKUT som politisk uafhængig, og der var en generel oplevelse af retfærdighed i NOKUT s tilsynsprocesser. Ekstern kvalitetssikring er forbundet med et stort dokumentationsarbejde for institutionerne. På den baggrund anbefaler UHR, at der fortsat arbejdes med at minimere dokumentationsmængden, og at systemer bør være enkle i deres struktur ( Keep it small and simple ). UHR institutionsrepræsentanter lagde vægt på, at ekstern kvalitetssikring har en vigtig funktion og værdi for institutionerne for eksempel i forhold til transparens, internationalisering, Bolognaprocessen og udfordringen i at leve op til en fælles national lovgivning. Ekstern kvalitetssikring (NOKUT) har derudover bidraget til at skabe en større bevidsthed om uddannelseskvalitet på både universiteter og højskoler. Side 7/8

8 Universitetssektorens repræsentant (Ann Elisabeth Wedø) lagde vægt på udfordringen i at skabe reel kvalitet frem for systemkvalitet. Det er vigtigt, at institutionerne etablere deres egne systemer, som afspejler institutionens overordnede målsætninger. Et godt system bidrager til at gøre dokumentationsarbejdet meningsfuldt og fremmer studenterinvolveringen. Repræsentant for de private højskoler i Norge (Vidar Haanes, rektor Det teologiske menighedsfakultet) fortalte om effekten af ekstern kvalitetssikring på institutionsniveauet. Det teologiske menighedsfakultet var blandt de første private institutioner til akkreditering og havde haft stort udbytte af processen. Det havde f.eks. givet anledning til ændringer i organisationsstrukturen og et øget fokus på at sikre akademisk frihed. I Norge har den eksterne kvalitetssikring hjulpet med til at harmonisere den offentlige og private sektor. De private uddannelsesinstitutioner har haft gavn af NOKUT s processer og har desuden haft et særligt behov for at sikre en gennemsnitskvalitet. UHR så evaluering af kvalitetssikringssystemer ( institutionsakkreditering ) som en metode, hvor komitéen havde en afgørende rolle. Universiteter/højskoler oplevede, at det netop var i mødet med komitéen at udviklingspotentialet var. Det er derfor særlig vigtigt at bruge tid på oplæring af panelledere og at finde de rette eksperter. Udvælgelsen af paneler er afgørende for at opnå udvikling. Side 8/8