Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli

2 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning Samfundsøkonomi Evaluering af projekterne De 10 prioriterede projekter Holbækvej-Hovedgaden (Kirke Hvalsø) Løsningsforslag Økonomi og effekt Lindenborgvej (Gevninge) Løsningsforslag Økonomi og effekt Hornsherredvej (Lyndby) Løsningsforslag Økonomi og effekt Munkholmvej (Uglestrup) Løsningsforslag Økonomi og effekt Lindenborgvej (ved Hornsherredvej) Løsningsforslag Økonomi og effekt Alfarvejen/Fugletoften (Osted) Løsningsforslag Økonomi og effekt Hvalsøvej (Osager) Løsningsforslag Økonomi og effekt Bygaden (Kirke Hyllinge) Løsningsforslag Økonomi og effekt Landevejen (ved Dyvelslystvej) Løsningsforslag Økonomi og effekt Skolevej og stisystem ved Hvalsø Skole Løsningsforslag Økonomi og effekt

3 0. Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen for Lejre Kommune er de sorte pletter i kommunen kortlagt. De sorte pletter er kryds eller strækninger på op til 500 meter, hvor der er sket mindst fem uheld i den 5-årige analyseperiode I nærværende notat er alle sorte pletter gennemgået, og der er dannet uheldshypoteser og forslag til tiltag, der skal reducere uheldene. Der er opstillet et hovedforslag samt eventuelt alternative løsningsforslag. Effekter og førsteårsforrentning er vurderet for hovedforslaget, så det kan vurderes, hvor mange penge der kan spares i forhold til investerede anlægskroner. Herudover er der medtaget projekter som ikke er sorte pletter men som er rangeret fra 1-10 i forhold til Lejre Kommunes prioriteringsmodel. 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning I vurderingen af projekterne er der taget udgangspunkt i de uheld, der er registreret i perioden fra , som projektet forventes at kunne afhjælpe. Samtidig er der taget højde for uheldsarten, dvs. om der er tale om person- eller materielskadeuheld. På baggrund af erfaringsmæssige effekter af de givne projekttyper er den forventede uheldsreduktion bestemt. Der må forventes en vis usikkerhed omkring den forventede effekt, da antallet af uheld er forholdsvis lavt. Uheldsreduktionen ved de foreslåede tiltag fastlægges ved hjælp af forhåndsvurderingsmetoden (Vejdirektoratets metode til effektvurdering). Denne metode bygger på erfaringstal om uheldsreduktionen ved givne afværgeforanstaltninger, således at hvis et tiltag sigter direkte mod en uheldstype kan antallet af uheld reduceres med 50 %, og hvis det må forventes at et tiltag har indirekte sigte på en uheldstype forventes det, at uheldsantallet kan reduceres med 25 %. I metoden analyseres person- og materielskadeuheld, mens ekstrauheld ikke indgår i den samfundsøkonomiske analyse. Ekstrauheld er dog medtaget i forhold til typen af uheld. I denne forhåndsvurderingsmetode er indregnet, at uheld i høj grad sker tilfældigt, samt at det må forventes, at der introduceres nye uheldstyper ved ændring af de fysiske forhold. På baggrund af den forventede uheldsreduktion og et prisniveau for hvert projektforslag er førsteårsforrentningen beregnet. Førsteårsforrentningen angiver forrentningen af de midler, der er benyttet til at etablere projekterne. En førsteårsforrentning på 100 % svarer til, at projektet er tilbagebetalt i løbet af ét år. Jo højere procent desto bedre er projektet økonomisk. Førsteårsforrentningen tager ikke højde for mulige forbedringer af tryghed, visuelt miljø osv. Disse parametre er meget vanskelige at 3

4 værdisætte. Dog er det gennem borgernes udpegning af utrygge lokaliteter vurderet, hvor der kan opnås forbedringer af skoleveje og tryghed. 0.2 Samfundsøkonomi Trafikuheld koster samfundet mange penge i materielskader, sundhedsvæsen, tabt arbejdskraft, politi og redningskorps. Ved at gennemføre trafiksanering og projekter, der reducerer antallet af uheld, kan der spares mange penge. Vejdirektoratet foretog i 1998 en undersøgelse, der viser, at udgifterne til behandling af og sociale ydelser til trafikofre samlet løber op i ca. 2 mia. kr. Før den 1. januar 2007 var kommunernes andel af udgifterne ca. 40 %. Udgifterne for kommunerne gik hovedsageligt til genoptræning, hjemmepleje og hjælpemidler. Amterne havde en andel på 45 %, som bl.a. er sygehusudgifter. Statens udgifter udgjorde de resterende 15 %. Efter kommunesammenlægningen 1. januar 2007 vurderes det, at kommunernes andel er blevet endnu større (mellem 70 % - 80 %). Ud fra den forventede uheldsreduktion for projekterne kan der således gennemføres en beregning af de samfundsmæssige besparelser i forhold til anlægsudgifterne af trafiksanering i Lejre Kommune. I det følgende er der fokuseret på de samlede samfundsmæssige besparelser. Beregningen af reducerede samfundsmæssige udgifter er foretaget på grundlag af Vejdirektoratets trafikøkonomiske enhedspriser fra Et trafikuheld er prissat til kr. (materielrelaterede omkostninger) og en personskade er prissat til kr. (personrelaterede omkostninger). Omkostningerne er baseret på nogle generelle erfaringer og antagelser om, hvor stor en andel af uheldene der registreres. 0.3 Evaluering af projekterne For at vurdere om projekterne har haft den ønskede effekt, anbefales det, at Lejre Kommune efterfølgende evaluerer projekterne. Evalueringen kan gennemføres ved at vurdere uheldene i en 5-årig periode efter projektets gennemførelse i forhold til en 5-årig periode før projektet. I de projekter, der særligt sigter mod bedre forhold for bløde trafikanter, kan uheld med denne trafikantgruppe analyseres særskilt. Ud over uheldsanalysen er det relevant at måle hastighed og trafikmængder. Førmålinger kan sammenlignes med målinger ca. 1 år efter projektets gennemførelse, ligesom der kan foretages en måling ca. 3 år efter, hvor trafikanterne i fuldt omfang har vænnet sig til ændringerne. I forbindelse med projekter, der er rettet mod bløde trafikanter, bør tællingerne både før og efter projektet foretages i sommerhalvåret. Efter forskellige projekter er gennemført kan der evalueres på de såkaldte hårde data som: uheld og hastigheder, men kommunens borgere kan ligeledes medvirke til at vurdere projekternes effekt. Et ud- 4

5 snit af borgerne kan bedes kommentere projekterne. Det kan fx ske gennem: Et internetbaseret spørgeskema, som udsendes til de borgere, der deltog i en tilsvarende undersøgelse i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen Kontakt til skoler og andre interessenter Etablering af nye borgergrupper, der følger trafiksikkerhedsprojekterne 0.4 De 10 prioriterede projekter De 10 øverste projekter fra prioriteringsmodellen er anført herunder i forhold til førsteårsforrentning og overslagspris. Nr. Lokalitet Førsteårsforrentning Overslagspris 1 Holbækvej-Hovedgaden 112 % ,- 2 Lindenborgvej (Gevninge) 10 % ,- 3 Hornsherredvej (Lyndby) 60 % ,- 4 Munkholmvej (Uglestrup) Lindenborgvej (Hornsherredvej) 22 % ,- 6 Fugletoften (Osted) 289 % ,- 7 Hvalsøvej (Osager) Bygaden (Kirke Hyllinge) 135 % ,- 9 Landevejen 86 % ,- 10 Skolevej og stisystem ved Hvalsø

6 1. Holbækvej-Hovedgaden (Kirke Hvalsø) Den uheldsbelastede vejstrækning ligger inde i byen Kirke Hvalsø. Der er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og randbebyggelse langs vejen. Cirka midt på strækningen er der en rundkørsel, og umiddelbart syd for rundkørslen føres vejen under en jernbanebro. Der er mange sideveje og overkørsler til private grunde. Der er ingen cykelfaciliteter på vejstrækningen. I rundkørslen er der dog cykelbane med cykelsymboler samt fodgængerfelter i alle rundkørslens ben. Uheld Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 9/2 Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 2/7 Antal uheld i vådt/glat føre: 4 Antal uheld i mørke/tusmørke: 4 Bløde trafikanter involveret i uheld: To uheld med knallerter, to uheld med cyklister, to uheld med fodgængere. Tre af uheldene er sket i rundkørslen. Uheldssituationer: Tre uheld i forbindelse med ind- og udkørsel i rundkørslen. Fire eneuheld, hvoraf tre er biluheld. Uheldshypoteser: Der køres med for høj fart på strækningen, hvilket de mange eneuheld og uheldene med de bløde trafikanter i rundkørslen indikerer. Dårlige oversigtsforhold. Generelt kan rundkørsler medføre en øget risiko for at bløde trafikanter overses af bilisterne. Borgerhenvendelser En borger har henvendt sig til kommunen angående utryghed ved at færdes på denne vejstrækning. Problematikkerne der peges på er: hurtig, gennemkørende trafik ulovlig og uhensigtsmæssig parkering farligt og utrygt at krydse vejen for børn i morgen- og eftermiddagstimerne. Borgeren har foreslået, at der etableres fartdæmpende foranstaltninger, flere parkeringspladser og fodgængerfelter med lyssignaler. Skolevejsundersøgelse 25 elever peger på, at denne vejstrækning er utryg. Eleverne angiver, at årsagerne er: 6

7 Bilerne kører stærkt Der er mange biler Det er utrygt i rundkørslen Svært at krydse vejen, bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Skolebestyrelsen påpeger endvidere, at vejstrækningen er kaotisk morgen og eftermiddag med meget trafik. Især tung trafik fra Bentsensvej i rundkørslen er utrygt for eleverne på cykel. Tunnelen under jernbanen er meget smal for de mange gående og cyklende elever, der passerer her særligt om morgenen. Tidligere trafikplaner Rundkørslen i krydset Holbækvej/Hovedgaden/Tølløsevej/Bentsensvej er medtaget som projekt i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Hvalsø Kommune. Det beskrives, at der sker mange uheld med bløde trafikanter i hjørnet mellem Tølløsevej og Hovedgaden. Rundkørslen er desuden den mest udpegede i den skolevejsundersøgelse, der blev foretaget på det tidspunkt. Det foreslås, at der udføres en mere tydelig markering af cyklistarealet i rundkørslen. Endvidere at der etableres en klar anvisning for cyklister mod viadukten. 1.1 Løsningsforslag Strækningen trafiksaneres med hævede flader i krydsene ved Vestergade, Nørregade og Søvej. I rundkørslen bør cyklistarealet markeres mere tydeligt, fx med en farvet overfladebehandling på asfalten (rødt areal eller blåt cykelfelt). Kørebanearealet i rundkørslen virker umiddelbart bredt, og det kan derfor være en mulighed at udvide midterøen, så der ikke kan køres med for høj fart igennem. Det skal dog vurderes i forhold til, at tung trafik skal kunne passere igennem. De bløde trafikanter skal igennem viadukten ad en fælles sti. I rundkørslen, hvor de bløde trafikanter bliver ledt ud fra denne fælles sti, er det nødvendigt at vurdere oversigtsforholdene ved fodgængerfeltet og eventuelt gøre de bløde trafikanters krydsningsmulighed tydeligere. 1.2 Økonomi og effekt De hævede flader virker fartdæmpende, og bløde trafikanter får bedre mulighed for at krydse vejen. Desuden øges bilisternes opmærksomhed på, at der kan forekomme krydsende trafik. En udvidelse af midterøen i rundkørslen vil øge rundkørslens fartdæmpende effekt. Når bilerne er mere nede i fart igennem rundkørslen er der større chance for, at bløde trafikanter ikke overses, og at der ikke sker eneulykker med bilister. 7

8 Det forventes, at projektet kan medføre en reduktion på ca. 2,5 uheld heraf 0,5 personskadeuheld. Det svarer til, at samfundet undgår en udgift på ca kr. over en 5-årig periode. Groft anlægsoverslag: Hævet flade ved Søvej: Ca kr. En større hævet flade ved Nørregade og Vestergade: Ca kr. Markering af cyklistareal i rundkørsel (fx blåt cykelfelt): Ca kr. Udvidelse af midterø i rundkørsel: Ca kr. I alt: Ca kr. Førsteårsforrentning: 112 %. Eksempel på en hævet flade. Farten dæmpes på strækningen før selve rundkørslen. 8

9 2. Lindenborgvej (Gevninge) Beskrivelse Den uheldsbelastede vejstrækning ligger i byzonen i Gevninge By. Der er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Strækningen omfatter et firbenet og to trebenede vigepligtsregulerede kryds. Disse kryds er udført med kanalisering på Lindenborgvej. Der er desuden flere overkørsler til husstande langs Lindenborgvej. På Lindenborgvej er der cykelsti i begge vejsider adskilt fra kørebanen med en rabat. Uheld Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 8/2 Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 2/5 Antal uheld i vådt/glat føre: 1 Antal uheld i mørke/tusmørke: 3 Bløde trafikanter involveret i uheld: Et eneuheld med en knallert, og et uheld med harmonikasammenstød med to biler og en varebil, hvor en svingende knallert var grunden til uheldet. Uheldssituationer: To uheld med samme svingmanøvre (510-uheld) i krydset Lindenborgvej/Abbetvedvej, hvor bilisten fra Abbetvedvej kørte over for ubetinget vigepligt. Et uheld (660-uheld) i krydset Lindenborgvej/Orehøjvej, hvor bilisten fra Orehøjvej ikke har kunnet se bilen på Lindenborgvej med retning mod øst for en højresvingende varebil. To uheld ved henholdsvis ulovlig uvending og ulovlig overhaling over de dobbeltoptrukne midterlinier. Uheldshypoteser: De tre uheld med svingmanøvrer i krydsene (510-uheldene og 660-uheld) indikerer, at der køres med for høj fart på Lindenborgvej, idet bilisterne på Lindenborgvej ikke har nået at bremse, mens bilisterne fra sidevejene kan have fejlbedømt afstanden. Uheldene kan ligeledes indikere, at der er dårlig oversigt fra sidevejene. De øvrige uheld er svære at forklare og snarere et udtryk for tilfældigheder. Borgerhenvendelser En borger har henvendt sig til kommunen angående utryghed ved at færdes på denne vejstrækning. Problematikkerne der peges på er: Meget trafik Høj fart Svært og utrygt at krydse vejen Meget støj. 9

10 Borgeren har foreslået, at der anlægges en rundkørsel i krydset ved Abbetvedvej, og at hastighedsgrænsen sættes ned igennem Gevninge By. Skolevejsundersøgelse 15 elever peger på, at denne vejstrækning er utryg. Eleverne angiver, at årsagerne er: Bilerne kører stærkt Der er mange biler og lastbiler Svært at krydse vejen, bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti De fleste peger på, at krydsene ved henholdsvis Abbetvedvej og Gevninge Bygade er farlige. Nogle af eleverne foreslår, at hastighedsgrænsen nedsættes på Lindenborgvej, og at der etableres et fodgængerfelt. Skolebestyrelsen påpeger endvidere, at vejstrækningen er meget trafikeret, og der køres stærkt. Den er svær og farlig at krydse for eleverne. Tidligere trafikplaner Stedet er ikke med i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Lejre Kommune. Lindenborgvej var tidligere en amtsvej. 2.1 Løsningsforslag Ombygning af krydset Lindenborgvej/Abbetvedvej til en rundkørsel. I de øvrige vigepligtsregulerede kryds skal det sikres, at oversigtsforholdene fra sidevejene udbedres, hvis de ikke er tilstrækkeligt gode. Etablering af en større midterhelle med forsætning af kørespor som byport i den østlige ende af byen. På strækningen igennem byen kan køresporene indsnævres, og det overskydende areal kan bruges til at anlægge punktvise midterheller. Idet et par af uheldene er sket ved ulovlige handlinger, kan der være et behov for ny vejafmærkning, så spærreflader og dobbeltoptrukne midterlinier fremgår tydeligt, også i mørke og vådt føre. 2.2 Økonomi og effekt Ombygning af krydset Lindenborgvej/Abbetvedvej til en rundkørsel vil fjerne uheldene med tværkollisioner, hvor sidevejstrafikanter ikke overholder deres vigepligt. En rundkørsel vil desuden virke hastighedsdæmpende og kunne fungere som en byport. 10

11 En byport i form af en midterhelle med forsætning i den anden ende af byen samt indsnævring af kørespor og punktvise midterheller vil også sænke hastigheden. Dette vil samtidig øge trygheden og forbedre bløde trafikanters muligheder for at krydse vejen. Det forventes, at projektet kan medføre en reduktion på ca. 2,3 uheld heraf 0,5 personskadeuheld. Det svarer til, at samfundet undgår en udgift på ca kr. over en 5-årig periode. Groft anlægsoverslag: Rundkørsel: Ca kr. Stor midterhelle med forsætning som byport: Ca kr. Fire mindre punktvise midterheller: Ca kr. Ny vejafmærkning: Ca kr. I alt: Ca kr. Førsteårsforrentning: 10 %. Eksempel på rundkørsel som kan etableres som byport/vartegn og fartdæmpende foranstaltning ved bygrænsen. 11

12 3. Hornsherredvej (Lyndby) Beskrivelse Hornsherredvej igennem Lyndby er udpeget som en grå strækning, hvilket vil sige at der er sket mere end fem uheld, når ekstrauheld tælles med. Den uheldsbelastede strækning ligger i byzone, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t. Ved byzoneskiltene er der anlagt større midterheller med forsætning af køresporene, der fungerer som byporte. Igennem byen er der i krydset ved Karlebyvej anlagt midterhelle med venstresvinsbane. På den sydligste del af strækningen er der en fællessti i den vestlige side af vejen. Hvor Lyndby Gade munder ud på Hornherredvej nordligst begynder en dobbeltrettet cykelsti i den østlige side af vejen, som fortsætter nordpå ud af byen med en stikrydsning ved den nordligste byport. Uheld Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 5/1 (+ 1 dræbt) Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 1/2 Antal uheld i mørke/tusmørke: 3 Ingen bløde trafikanter har været involveret i uheldene. Uheldssituationer: Fire eneuheld, alle hvor en bilist har påkørt en mast eller et træ. Ét uheld i forbindelse med forsøg på overhaling. Uheldshypoteser: De registrerede uheld indikerer alle, at der køres med for høj fart igennem Lyndby. I nogle af uheldene har spirituskørsel også været en medvirkende årsag til uheldet. Borgerhenvendelser En borger har henvendt sig til kommunen men ikke angående utryghed ved at færdes på vejen. Borgeren påpeger, at Hornsherredvej fungerer som gennemfartsvej for lastbiler, hvilket giver udslag i meget trafik, meget støj og høj fart. Borgeren ønsker en bedre vedligeholdelse af den støjdæmpende asfalt, som er kommet på for år tilbage. Skolevejsundersøgelse Omkring 20 elever peger på, at denne vejstrækning er utryg. Eleverne angiver, at årsagerne er: Bilerne kører med høj fart Der er mange biler og lastbiler Farligt at krydse vejen 12

13 Dårlige forhold for cyklister og fodgængere Eleverne ønsker sig en bedre cykelsti, og at bilernes fart sættes ned, fx ved at opsætte en fartmåler eller ved politikontrol. Tidligere trafikplaner Hornsherredvej igennem Lyndby er medtaget som projekt i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Bramsnæs Kommune. Det beskrives, at der er registreret en del uheld, og at flere borgere føler sig utrygge på grund af høj hastighed og meget trafik. Det foreslås, at krydsene Hornsherredvej/Lejregårdsvej/Lyndby Gade og Hornsherredvej/Lyndby Gade udformes som kanaliserede kryds. Førstnævnte kryds endvidere med stikrydsning. Ved indkørsel til byen er desuden foreslået byport udstyret med midterheller, hvilket i dag er gennemført. 3.1 Løsningsforslag Etablering af yderligere fartdæmpende foranstaltninger igennem byen, fx midterheller med kanalisering i krydsene Hornsherredvej/Lejregårdsvej/Lyndby Gade og Hornsherredvej/Lyndby Gade. Det bør undersøges, om det er muligt at etablere fræsede kantlinier på Hornsherredvej. Det kræver en vejbredde på mindst otte meter. 3.2 Økonomi og effekt Etablering af midterheller med kanalisering i krydsene vil til en vis grad virke fartdæmpende, men effekten på de uheld, der er sket i den seneste 5-årige periode, vil nok være begrænset. For at reducere disse uheld, hvor hastighed er en væsentlig årsag til uheldene, vil hævede flader virke mere effektivt fartdæmpende. Det kan dog blive et problem at anlægge hævede flader af hensyn til busserne i rute. Fræsede kantlinier er en effektiv løsning til at reducere eneuheldene med påkørsel af faste genstande i vejkanten. Det forventes, at projektet kan medføre en reduktion på ca. 1 uheld. Det svarer til, at samfundet undgår en udgift på ca kr. over en 5-årig periode. Groft anlægsoverslag: Fartdæmpende foranstaltninger (midterheller med kanalisering eller hævede flader): Ca kr. Fræsede kantlinier: Ca kr. (1 km vej) I alt: Ca kr. Førsteårsforrentning: 60 %. 13

14 4. Munkholmvej (Uglestrup) Beskrivelse Munkholmvej ved Uglestrup er udpeget som en grå strækning, hvilket vil sige at der er sket mere end fem uheld, når ekstrauheld tælles med. Den uheldsbelastede strækning ligger i landzone, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t. Vejen forløber uden om selve Uglestrup. Ved de to sideveje til Uglestrup by er der anlagt midterheller, dog uden kanalisering og uden fartdæmpende effekt men med stikrydsning. Disse foranstaltninger ser forholdsvis nye ud, det vil sige udført i analyseperioden. Der er etableret nye ensrettede stier på hver side af vejen i stedet for den dobbeltrettede sti. Uheld Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 6/4 Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 3/0 Antal uheld i mørke/tusmørke: 0 En blød trafikant har været involveret i et af uheldene, hvor en bilist under overhaling påkørte en fodgænger, der gik imod færdselsretningen i vejkanten. Uheldssituationer: To eneuheld, begge hvor en bilist har mistet herredømmet over bilen og kørt i grøften. To mødeuheld med frontalkollisioner. Et uheld med venstresving ud foran medkørende (traktor fra markvej). Uheldshypoteser: Ene- og mødeuheldene kunne tyde på, at der køres med høj fart på strækningen. Det kan derudover være svært at pege på årsager til uheldene. Borgerhenvendelser Der er ingen borgerhenvendelser angående dette sted. Skolevejsundersøgelse Stedet er ikke udpeget som utrygt i skolevejsundersøgelsen. Tidligere trafikplaner Stedet er ikke med i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Bramsnæs Kommune. 4.1 Løsningsforslag Strækningen ser ud til at være bygget om i analyseperioden, hvilket formodentlig vil vise sig at få en effekt på antallet af uheld, der vil ske fremover. 14

15 Det foreslås, at der udføres en trafiksikkerhedsinspektion, før strækningen yderligere forbedres med fysiske tiltag. Umiddelbart kan oversigtsforholdene ved den sydøstlige udkørsel fra Uglestrup dog forbedres. 4.2 Økonomi og effekt Da effekten af en trafiksikkerhedsinspektion kan være svær at forudsige, er der ikke foretaget beregning af, hvor mange uheld løsningsforslaget kan spare. Dermed heller ikke en vurdering af den sparede samfundsudgift og førsteårsforrentningen. Groft anlægsoverslag: Trafiksikkerhedsinspektion: Ca kr. (1 km vejstrækning) Der er i dag etableret midterheller ved kryds og etableret cykelsti i begge sider på selve strækningen udenom byen. Der er dårlige oversigtsforhold, særligt fra det sydlige kryds i retning mod nord. 15

16 5. Lindenborgvej (ved Hornsherredvej) Beskrivelse Den uheldsbelastede vejstrækning ligger i landzone, hvor hastighedsbegrænsningen er 80 km/t. Der er tæt bevoksning på begge sider af vejstrækningen. På strækningen er der en forholdsvis skarp kurve og umiddelbart øst for denne er en til- og frakørsel til Holbækmotorvejen samt efterfølgende det trebenede vigepligtskryds Lindenborgvej/Hornsherredvej. Krydset Lindenborgvej/Hornsherredvej er udført med kanalisering i alle ben. En bred spærreflade på midten af Lindenborgvej er optegnet på hele vejstrækningen, også igennem kurven. På Lindenborgvej er der desuden brede kantbaner, og cykelsymboler er optegnet i krydset ved Hornsherredvej. Uheld Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 7/1 Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 1/5 Antal uheld i vådt/glat føre: 3 Antal uheld i mørke/tusmørke: 4 Ingen bløde trafikanter har været involveret i uheldene. Uheldssituationer: Tre uheld med samme svingmanøvre (660-uheld) i krydset Lindenborgvej/Hornsherredvej. To eneuheld er sket i svinget vest for motorvejens til- og frakørsel, og et uheld er sket umiddelbart efter dette sving, hvor en bilist har påkørt et køretøj, der var kørt i grøften. Uheldshypoteser: De tre uheld i krydset Lindenborgvej/Hornsherredvej indikerer, at der køres med for høj fart på Lindenborgvej, idet bilisterne på Lindenborgvej ikke har nået at bremse, mens bilisterne fra Hornsherredvej kan have fejlbedømt afstanden. Krydset kan også opfattes uoverskueligt og med dårlig oversigt, idet det ligger umiddelbart efter en forholdsvis skarp kurve og tæt op ad motorvejens til- og frakørsel. De to eneuheld i svinget tyder også på, at der køres med høj fart på Lindenborgvej. Bilisterne der er kørt i grøften kan også indikere, at der er høj kant langs vejen, da tre bilister er kørt i grøften (en har ramt kanten og har styret kontra over i modsatte side). Borgerhenvendelser En borger har henvendt sig til kommunen og påpeger, at krydset Lindenborgvej/Hornsherredvej er utrygt og meget trafikfarligt. 16

17 Borgeren har foreslået, at der etableres fuldt stop, en lavere fartgrænse på Hornsherredvej samt to til tre bump på Hornsherredvej. Skolevejsundersøgelse En enkelt elev peger på, at krydset Lindenborgvej/Hornsherredvej er utrygt. Eleven angiver, at årsagen er, at det er svært at se bilerne. Tidligere trafikplaner Stedet er ikke med i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Lejre Kommune. Lindenborgvej var tidligere en amtsvej. 5.1 Løsningsforslag Signalregulering af krydset Lindenborgvej/Hornsherredvej samt hastighedsbegrænsning på 70 km/t omkring det signalregulerede kryds. Der er dog risiko for, at en signalregulering vil reducere kapaciteten i krydset. Dette kan påvirke trafikafviklingen, særligt i perioden hvor vejen skal aflaste motorvejen under ombygning. Fræsede kantlinier skal etableres på strækningen. Det bør vurderes nærmere, om der yderligere kan etableres refleksstriber og/eller baggrundsafmærkning i kurven. 5.2 Økonomi og effekt En signalregulering af krydset Lindenborgvej/Hornsherredvej vil kunne reducere 660-uheldene. Samtidig vil en hastighedsbegrænsning på 70 km/t omkring det signalregulerede kryds forvarsle en hastighed, der er mere passende på det pågældende sted i forhold til oversigtsforholdene. Fræsede kantlinier er en god løsning, som kan reducere eneuheldene med kørsel ud i grøften. Det forventes, at projektet kan medføre en reduktion på ca. 2 uheld heraf 0,3 personskadeuheld. Det svarer til, at samfundet undgår en udgift på ca kr. over en 5-årig periode. Groft anlægsoverslag: Signalanlæg og mindre krydsombygning: Ca kr. Fræsede kantlinier: Ca kr. (1 km vej) I alt: Ca kr. Førsteårsforrentning: 22 %. 17

18 6. Alfarvejen/Fugletoften (Osted) Beskrivelse Fugletoften i Osted ligger inde i byen. Der er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. På grund af trafikstrukturen i Osted er der meget gennemkørende trafik på vejen. Fugletoften er skolevej for mange elever på både Osted Skole og Osted Fri- og Efterskole. På Fugletoften er der afmærkede parkeringsbåse langs kantstenen i vejens sydlige side. Der er fortov i begge sider af vejen, men ingen cykelfaciliteter. Uheld Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 3/3 Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 3/0 Antal uheld i mørke/tusmørke: 0 Bløde trafikanter har været involveret i alle uheldene. Uheldssituationer: Et uheld med påkørsel af et lille barn, der trådte frem ved en parkeret bil på Fugletoften. To uheld hvor en bilist har overtrådt sin vigepligt og påkørt henholdsvis en cyklist og en knallertkørere i krydset ved Alfarvejen. Uheldshypoteser: Biler kører med for høj fart op imod krydset ved Alfarvejen og overser måske derfor de bløde trafikanter. Krydset er meget bredt og giver mulighed for, at en svingmanøvre kan foretages i god fart. Borgerhenvendelser Der er ingen borgerhenvendelser angående dette sted. Skolevejsundersøgelse To elever peger på, at denne vejstrækning er utryg. Eleverne angiver, at årsagerne er: Der er meget trafik Det er svært at krydse vejen Tidligere trafikplaner Stedet er ikke med i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Lejre Kommune. 6.1 Løsningsforslag Der anlægges en hævet flade i krydset ved Alfarvejen. 18

19 På Fugletoften fjernes parkeringsbåsene. Der etableres cykelbaner i begge sider af vejen. Endvidere anlægges der forsætninger med indsnævring til ét kørespor. Forsætningerne skal indrettes med cykelsluser. Det foreslås desuden, at trafikstrukturen i Osted ændres, så Alfarvejen åbnes ud til Hvalsøvej. jf. beskrivelse under økonomi og effekt. Løsningsforslaget kan i princippet udføres uafhængigt af et foreliggende projektforslag som vedrører Byvejen i Osted. Projekterne komplementerer og er i overensstemmelse med hinanden men skal ikke nødvendigvis anlægges samtidigt. 6.2 Økonomi og effekt I krydset ved Alfarvejen kan vigepligten gøres tydeligere, og opmærksomheden på krydsende trafik kan skærpes, ved at etablere en hævet flade. En hævet flade vil samtidig virke fartdæmpende på både Fugletoften og Alfarvejen. De bløde trafikanter får desuden bedre mulighed for at krydse vejen. Fjernelse af parkeringen og brug af det forholdsvis brede vejprofil til cykelbaner i stedet vil øge trygheden for skoleeleverne. En markering af et cyklistareal vil samtidig øge opmærksomheden på cyklisterne. Etablering af forsætninger med indsnævring til ét kørespor vil virke fartdæmpende. Det er vigtigt, at forsætningerne indrettes med cykelsluser, da det ellers vil være til ulempe for cyklisterne. En ændring af trafikstrukturen i Osted, så Alfarvejen åbnes ud til Hvalsøvej, vil betyde væsentlig mindre trafik på Fugletoften, da trafikken kan ledes ad andre veje. Det vil reducere den gennemkørende trafik på Fugletoften, så kun trafik med ærinde til butikscentret eller andre formål i bymidten vil benytte Fugletoften. I myldretidsperioderne - særligt om morgenen - hvor mange skoleelever færdes på Fugletoften vil trafikken dermed opleves mindre utryg og kaotisk. Dette løsningsforslag er dog ikke indregnet i uheldsbesparelserne, anlægsoverslaget og førsteårsforrentningen. Det forventes, at projektet kan medføre en reduktion på ca. 1,3 uheld heraf også 1,3 personskadeuheld. Det svarer til, at samfundet undgår en udgift på ca kr. over en 5-årig periode. Groft anlægsoverslag: Hævet flade: Ca kr. Fjernelse af parkering, etablering af cykelbaner: Ca kr. Forsætninger (to par): Ca kr. I alt: Ca kr. Førsteårsforrentning: 289 %. 19

20 7. Hvalsøvej (Osager) Beskrivelse Hvalsøvej er en af de overordnede trafikveje i kommunen. Der er hastighedsbegrænsning på 80 km/t og igennem Osager 50 km/t. Der er cykelsti langs vejen, og fællessti igennem Osager i begge vejsider. Vejen har et bugtet forløb med forholdsvis skarpe sving og kurver. Ved Osager er der etableret byporte i form af brede midterheller, den ene med stikrydsning. Uheld Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 4/1 (+ 1 dræbt) Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 1/0 Antal uheld i mørke/tusmørke: 1 Ingen bløde trafikanter har været involveret i uheldene. Uheldssituationer: Tre eneuheld, alle hvor en bilist har påkørt en mast eller et træ. Ét mødeuheld, hvor en bilist er kørt over i modkørendes kørebanehalvdel. Uheldshypoteser: De registrerede uheld indikerer alle, at der køres med for høj fart på strækningen. Borgerhenvendelser En borger har henvendt sig til kommunen angående denne vej. Borgeren påpeger, at vejen ud for nr. 25 har et farligt sving, og der køres med høj fart. Borgeren foreslår bedre skiltning og nedsat fartgrænse. Skolevejsundersøgelse Stedet er ikke udpeget som utrygt i skolevejsundersøgelsen. Tidligere trafikplaner Strækningen er ikke med i nogle af de tidligere trafiksikkerhedsplaner for henholdsvis Lejre og Hvalsø Kommune. 7.1 Løsningsforslag Byportene med midterheller ved Osager ser ud til at være forholdsvis nye, det vil sige etableret i analyseperioden. Det vil formodentlig vise sig at få en effekt på antallet af uheld, der vil ske fremover, at hastigheden bliver sat ned igennem byen. Uden for byområdet sker der flere eneuheld, og borgerhenvendelsen peger på, at vejen har et farligt forløb. Det foreslås derfor, at der udføres en trafiksikkerhedsinspektion, som kan klarlægge vejens trafiksikkerhedsmæssige fejl og mangler. 20

21 Det bør undersøges, om det er muligt at etablere fræsede kantlinier på Hvalsøvej. Det kræver en vejbredde på mindst otte meter. 7.2 Økonomi og effekt Da effekten af en trafiksikkerhedsinspektion kan være svær at forudsige, er der ikke foretaget beregning af, hvor mange uheld løsningsforslaget kan spare. Dermed heller ikke en vurdering af den sparede samfundsudgift og førsteårsforrentningen. Fræsede kantlinier er en effektiv løsning til at reducere eneuheldene med påkørsel af faste genstande i vejkanten. Groft anlægsoverslag: Trafiksikkerhedsinspektion: Ca kr. (1-2 km vejstrækning) Fræsede kantlinier: Ca kr. (1 km vej) I alt: Ca kr. Der er i dag etableret midterheller som byport i hver ende af Osager. Midterhellen som er vist på billedet ligger samtidigt ved en stiudmunding og gør det nemmere for cyklister og gående at krydse vejen. Midterhellen virker både fartdæmpende, markerer byzonen og fungere som stikrydsningshelle. 21

22 8. Bygaden (Kirke Hyllinge) Beskrivelse Den uheldsbelastede vejstrækning ligger inde i byen Kirke Hyllinge. Der er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og randbebyggelse langs vejen. Nordligst er strækningen saneret med en stor hævet flade, der omfatter flere sideveje. Umiddelabrt syd for den hævede flade er der skråparkering i den østlige vejside. Der er mange sideveje og overkørsler til private grunde. Der er ingen cykelfaciliteter på vejstrækningen, først i den sydligste ende lige nord for Ammershøjvej begynder en cykelsti i begge vejsider ud af byen adskilt fra vejen med rabat. Der er fortov i begge sider af vejen. Uheld Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 7/1 Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 1/5 Antal uheld i vådt/glat føre: 2 Antal uheld i mørke/tusmørke: 3 Bløde trafikanter involveret i uheld: I alt tre uheld med en blød trafikant involveret. Et højresvingsuheld med en cyklist ved Ammershøjvej. Et uheld med en fodgænger i forbindelse med en bilists bakkkemanøvre ved parkering. En fodgænger ramt af sidespejl på bus. Uheldssituationer: Fire uheld i forbindelse med parkering på Bygaden. Et uheld i krydset ved Hyllingeparken, hvor en bilist overså sin ubetingede vigepligt. Et højresvingsuheld ved Ammershøjvej, hvor bilisten overså cyklisten på cykelstien. Uheldshypoteser: I de to sydligste kryds er uheld sket ved manglende overholdelse af vigepligten. Det kan tyde på, at vigepligtsforholdene ikke er tydelige nok, eller oversigten fra sidevejene ikke er tilstrækkelig. Det kan også skyldes, at der køres med for høj fart på Bygaden. På Bygaden sker der endvidere adskillige uheld i forbindelse med parkeringsmanøvrer. Det kan skyldes, at vejen er for smal til, at parkering er hensigtsmæssig. Borgerhenvendelser Der er ingen borgerhenvendelser angående dette sted. Skolevejsundersøgelse Omkring 30 elever peger på, at denne vejstrækning er utryg. Eleverne angiver, at årsagerne er: Bilerne kører stærkt ind til byen fra Karlebyvej 22

23 Der er mange biler og lastbiler Svært at krydse vejen, bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti De fleste peger på, at krydsene ved henholdsvis Kirkevej og Sæbyvej er farlige. Tidligere trafikplaner Bygaden i Kirke Hyllinge er medtaget som projekt i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Bramsnæs Kommune. Det beskrives, at der er registreret en del uheld, og at flere borgere føler sig utrygge på grund af høj hastighed, meget trafik og vanskeligheder ved at krydse vejen. Det foreslås, at Bygaden udformes som en fartdæmpet trafikvej med 40 km/t og cykelsti/cykelbane. I krydset ved Stationsvej foreslås en rundkørsel, og i krydsene ved Kirkevej og Lillegade foreslås hævede flader. I krydset ved Præstemarksvej foreslås en sikret stikrydsning. I krydset ved Ammershøjvej foreslås en opstramning af krydset i form af kanalisering eller afmærkning. 8.1 Løsningsforslag Det kan overvejes at fjerne skråparkeringen langs Bygaden og etablere alternative parkeringsmuligheder. I krydset ved Ammershøjvej optegnes blåt cykelfelt eller alternativt cykelsymboler. I krydset ved Hyllingeparken anlægges en hævet flade. 8.2 Økonomi og effekt Fjernelse af skråparkeringen ved gadekæret lige syd for Super Best vil kunne begrænse fremtidige parkeringsuheld, og samtidig vil det øge trygheden for bløde trafikanter, der færdes langs vejen. Et blåt cykelfelt eller alternativt cykelsymboler kan gøre cyklisterne mere synlige for bilisterne i krydset ved Ammershøjvej. I krydset ved Hyllingeparken kan vigepligten for sidevejstrafikanterne gøres tydeligere ved at etablere en hævet flade. En hævet flade vil samtidig virke fartdæmpende på Bygaden. Det forventes, at projektet kan medføre en reduktion på ca. 1 uheld. Det svarer til, at samfundet undgår en udgift på ca kr. over en 5-årig periode. Groft anlægsoverslag: Blåt cykelfelt: Ca kr. Hævet flade: Ca kr. I alt: Ca kr. Førsteårsforrentning: 135 %. 23

24 9. Landevejen (ved Dyvelslystvej) Beskrivelse Den uheldsbelastede vejstrækning ligger i landzone, hvor hastighedsbegrænsningen er 80 km/t. Strækningen omfatter det firbenede, signalregulerede kryds Hvalsøvej/Dyvelslystvej/Landevejen. I tilfarterne på Landevejen er krydset udført med kanalisering, og stopstreger er trukket tilbage. Der er desuden udført afmærkning i form af slips mellem ligeud- og venstresvingsbanerne. På Landevejen er der cykelsti i begge vejsider adskilt fra kørebanen med en rabat. Omkring krydset er der en tankstation, et busstop og enkelte husstande, hvoraf nogle få har udkørsel til Landevejen. Uheld Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 6/2 Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 2/3 Antal uheld i vådt/glat føre: 4 Antal uheld i mørke/tusmørke: 3 Ingen bløde trafikanter har været involveret i uheldene. Uheldssituationer: Tre uheld i forbindelse med svingmanøvre i krydset, heraf to 410-uheld og et 510-uheld. Uheldshypoteser: Uheldene med de venstresvingende i krydset kan skyldes, at der er dårlig oversigt, eller at de ligeudkørende fra sekundærvejen kommer med høj hastighed igennem krydset. 510-uheldet er sket ved rødkørsel, hvilket kan tyde på, at signalet ses for sent, og/eller der køres for stærkt på Landevejen. De øvrige uheld er svære at forklare og snarere et udtryk for tilfældigheder. Borgerhenvendelser Der er ingen borgerhenvendelser angående dette sted. Skolevejsundersøgelse Stedet er ikke udpeget som utrygt i skolevejsundersøgelsen. Tidligere trafikplaner Stedet er ikke med i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Hvalsø Kommune. Landevejen var tidligere en amtsvej. 24

25 9.1 Løsningsforslag Signalet gennemgås i forhold til placeringen af signalstanderne, synligheden af lanternerne samt signalets programindstillinger og detektering. I forhold til de venstresvingende fra sekundærvejen skal det sikres, at oversigtsforholdene til de ligeudkørende udbedres, hvis de ikke er tilstrækkeligt gode. På Hvalsøvej er der en hastighedsbegrænsning på 70 km/t på grund af tilslutningen til motorvejen. Skiltningen med 70 km/t er placeret i frafarten ved krydset. Det vil være hensigtsmæssigt at inddrage hele krydset i de 70 km/t, hvilket også er et krav ifølge Vejreglerne for nye signalanlæg. Idet en betydelig del af uheldene er sket i vådt/glat føre og mørke, kan der desuden være behov for at opfriske afmærkningen. Alternativt løsningsforslag: Et alternativt løsningsforslag er at ombygge krydset til en rundkørsel, hvilket vil give en fartdæmpende effekt og fjerne venstresvingsuheldene og tværkollisioner. En rundkørsel skal dog vurderes i forhold til de aktuelle trafikmængder. 9.2 Økonomi og effekt En gennemgang og eventuel justering af signalets programindstillinger og detektering kan være nødvendig, da uheld med rødkørsel på grund af høj hastighed på Landevejen til en vis grad kan afhjælpes ved at forbedre detekteringen i et trafikstyret signal. Evt. kan mellemtid øges. Forhold som hastighed, oversigt og signalets synlighed er vigtige at forbedre på dette sted, da strækningen indbyder til høj fart. Desuden ligger Hvalsøvej som en bakke ned mod krydset, hvilket også kan give anledning til, at biler kommer med høj fart mod krydset, og at oversigtsforholdene kan være problematiske. En opfriskning af afmærkningen i krydset vil gøre det lettere for trafikanterne at placere sig rigtigt i krydset ved fx venstresving. Generelt vil krydset også blive tydeligere, især i mørke og vådt føre. Det forventes, at projektet kan medføre en reduktion på ca. 1,5 uheld heraf 0,5 personskadeuheld. Det svarer til, at samfundet undgår en udgift på ca kr. over en 5-årig periode. Groft anlægsoverslag: Gennemgang og justering af signal: Ca kr. Skiltning: Ca kr. Opfriskning af afmærkning: Ca kr. I alt: Ca kr. Førsteårsforrentning: 86 %. Alternativt anlægsoverslag: Rundkørsel: Ca kr. 25

26 10. Skolevej og stisystem ved Hvalsø Skole Beskrivelse Skolevej i Kirke Hvalsø forløber i øst-vestlig retning fra Hovedgaden og frem til selve skolen. Cirka midt på krydser vejen Søvej. På strækningen ved skolen er der parkering vinkelret på kantstenen i den sydlige side af vejen. Bag parkeringen er der fortov, hvor eleverne kan færdes. I den nordlige side af vejen forløber en cykelsti langs musikskolens og bibliotekets lokaler. Denne sti hænger sammen med den sti, der forløber ved søen. Hvor stien ved søen munder ud, er der desuden anlagt en lille hævet flade som stikrydsning. Det er den eneste fartdæmpende foranstaltning på vejen. Uheld Der er kun sket to uheld inden for analyseperioden. Et materielskadeuheld hvor en knallert i forbindelse med overhaling påkørte en bil, der var ved at svinge ind i en p-bås. Et personskadeuheld med alvorlig personskade hvor en bil under venstresving påkørte en modkørende knallert. Begge uheld er sket på Skolevej, i mørke. Borgerhenvendelser En borger har henvendt sig til kommunen angående dette sted. Borgeren påpeger, at der er en fejlagtig og farlig afmærkning af stien ud for Alléhuset. Der er desuden meget trafik på Skolevej om morgenen. Borgeren foreslår en udbedring af afmærkningen samt bedre afsætningsforhold og indkørselsforbud om morgenen ved Søvej (beboere og afsætning af skolebørn tilladt). Skolevejsundersøgelse Omkring 15 elever peger på, at Skolevej er utryg. Eleverne angiver, at årsagerne er: Bilerne kører med høj fart Der er mange biler Der er et farligt kryds (ved Søvej) Bilerne holder ikke tilbage (ved Søvej og Hovedgaden) Skolebestyrelsen påpeger angående Skolevej: Meget trafik Biler parkerer på fortov Begrænset plads til cyklister Uklar afmærkning hvor skolestien møder Skolevej Cykelstien fra søområdet ender blindt når stien møder Skolevej Farlige situationer ved afsætning af børn Skolebestyrelsen foreslår, at Skolevej lukkes så tæt på Søvej som muligt (beboerkørsel og kørsel til institution tillades). Der etableres Kiss and Ride for enden af gavlen på hallen. De p-pladser, der forsvinder på Skolevej, kan eventuelt etableres bag ved hallen. 26

27 Tidligere trafikplaner Stedet er ikke med i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Hvalsø Kommune Løsningsforslag Hvis skolen ikke har en trafikpolitik anbefales det, at der udarbejdes en sådan. I trafikpolitikken ses der blandt andet nærmere på afsætningsforholdene, og der formuleres en politik for, hvordan færdsel til og fra skolen skal foregå. Dårlig eller manglende afmærkning på vejen skal udføres. Desuden trænger vejen og den hævede flade, hvor stien fra søområdet munder ud, til en generel renovering Økonomi og effekt Da der er sket så få uheld, er der ikke foretaget beregning af, hvor mange uheld løsningsforslaget kan spare. Dermed heller ikke en vurdering af den sparede samfundsudgift og førsteårsforrentningen. Groft anlægsoverslag: Trafikpolitik og vejrenovering: Ca kr. Eksempel på skolevejspatrulje 27