handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

Transkript

1 HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008

2 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld i kommunen. Mange mennesker dør eller kommer til skade i trafikken. Et tabt liv kan ikke gøres op i penge. Men hver gang et menneske kommer til skade i trafikken, koster det i gennemsnit samfundet 1,4 mio. kr. Det skyldes blandt andet omkostninger til sygehus, genoptræning, tabt arbejdsevne og meget mere. Hertil kommer et velfærdstab og et personligt tab, som betyder langt mere end penge. Når det føles utrygt at færdes i trafikken medfører det, at vi vælger bilen frem for at cykle eller gå. Blandt andet vælger mange at køre deres børn til skole i bil, hvilket giver kaotiske forhold foran skolerne om morgenen. Det kan også medføre, at vi kører ad omveje for at undgå utrygge steder. Det overordnede formål med denne trafiksikkerhedsplan er at nedbringe antallet af tilskadekomne i trafikken, og at øge trygheden. Planen er udarbejdet i fællesskab mellem administrationen, politikerne og ikke mindst borgerne. Derfor er denne plan et fælles dokument, der beskriver retningslinjerne for det fremtidige arbejde med sikkerhed og tryghed. handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. Borgernes rolle Kommunens borgere har spillet en stor rolle i udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen. Planen er baseret på de seneste års henvendelser fra borgere til kommunen, ligesom der under udarbejdelsen af planen er gennemført to større undersøgelser på internettet. I den ene undersøgelse har alle kommunens borgere haft mulighed for at udpege utrygge steder. Den anden undersøgelse har været rettet mod folkeskolerne, hvor eleverne har haft mulighed for at udpege utrygge steder og svare på spørgsmål om deres vej til og fra skole. De løbende resultater har desuden været forelagt en interessegruppe bestående af Dansk Cyklist Forbund, Seniorrådet, politiet og repræsentanter fra kommunens skoler. Foruden deltagelse i møderne har gruppens deltagere skrevet deres kommentarer i notater til kommunen. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling. Hvert år forhandles et nyt budget for det kommende år. Hvert projekt i denne plan vil således først blive udført, når Hørsholm Kommune har afsat penge til projektet i budgettet for det kommende år. Med venlig hilsen Teknik- og Miljøudvalget Anders Borgen Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet sideløbende med en cykel- Bolbrovej 1

3 Forord 1 Indholdsfortegnelse 2 Trafikulykker 3 Utryghed i trafikken 5 Skolevejene 6 Mål og indsatsområder 7 Indsatsområde nr. 1 Mest ulykkesbelastede områder 9 Indsatsområde nr. 2 Utrygge skoleveje 10 Indsatsområde nr. 3 Adfærd i trafikken 11 Indsatsområde nr. 4 Bedre krydsninger 12 Indsatsområde nr. 5 Utrygge steder 13 Handlingsplan 14 Oversigt indsatser og prioritering 15 Rungsted Kyst station 2

4 Trafikulykker Rundkørsel på Isterødvejen I de seneste fem år, , har politiet registreret 167 ulykker på Hørsholm Kommunes veje. Tre personer er dræbt i ulykkerne, og yderligere 79 personer er kommet til skade. Alle tre dræbte har været cyklister. I alt har politiet registreret 38 ulykker med cyklister. Hørsholm Kommune har gennem de seneste år gjort meget for at nedbringe antallet af ulykker og tilskadekomne. Blandt andet har kommunen arbejdet med systematisk sanering af lokalområder og midterheller på større veje. Arbejdet har nedbragt antallet af tilskadekomne, så der nu sker relativt få ulykker hvert år. De fleste problemer på vejnettet er derfor knyttet til oplevelsen af utryghed frem for egentlige problemer med mange ulykker. Høj fart Bilernes høje fart er ofte skyld i ulykkerne. Jo hurtigere bilen kører, jo større er sandsynligheden for tilskadekomne. Oplysninger fra politiets fotoregistreringer af høj fart har vist, at 7,4% af bilerne har kørt for hurtigt. Ved at nedbringe antallet af biler, der kører for hurtigt, kan kommunen samtidig nedbringe antallet af tilskadekomne. Manglende sele og hjelm I 13% af ulykkerne har en fører af en bil, motorcykel, knallert eller cykel undladt at bruge sele eller hjelm. I ulykkerne med personskade har 30% undladt at bruge sele eller hjelm. Det tyder på, at risikoen for personskade kan reduceres, hvis SIKKERHED OG TRYGHED alle benytter sele eller hjelm. Alkohol I hver fjerde dødsulykke i Danmark er der en alkoholpåvirket fører involveret. I Hørsholm Kommune har der været en alkoholpåvirket fører involveret i hver 10. ulykke. Der har ikke været alkohol involveret i de tre dødsuheld. Ulykker med unge og ældre Personer i aldersgrupperne år og over 64 år er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne. Især er personer over 64 år overrepræsenteret i cyklistulykkerne. Blandt andet er to ud af tre dræbte cyklister over 64 år. Men hver ulykke er én for meget. Hørsholm Kommune vil derfor fortsætte arbejde med at nedbringe antallet af tilskadekomne i trafikken. Der sker relativt få ulykker i Hørsholm Kommune hvert år. De fleste problemer skyldes borgernes oplevelse af utryghed i trafikken. En stor del af kommunens arbejde er derfor mod utrygge steder. 3 Krydset mellem Usserød Kongevej Højmosen

5 Krydset mellem Bolbrovej og Nattergalevej Ulykker med bløde trafikanter Omkring hver fjerde trafikant i ulykkerne er en fodgænger, cyklist eller knallertkører. Cyklisterne udgør omkring halvdelen af denne gruppe. Disse bløde trafikanter har større risiko for at komme til skade end bilister, når de er involveret i en ulykke. Ulykkerne sker oftest i byen Otte ud af ti ulykker er registreret i byzone. For cyklister er tallet endnu højere, idet næsten alle ulykkerne er registreret i byzone. ULYKKESBELASTEDE STEDER Et sted er udpeget blandt de mest ulykkesbelastede steder, hvis der de seneste fem år er registreret: 4 ulykker i et kryds 4 ulykker på en strækning op til 500 m ULYKKESBELASTEDE STEDER Mest ulykkesbelastede steder Tre kryds og fire strækninger er udpeget som de mest ulykkesbelastede steder på kommunens veje. På de syv steder er der registreret 43 ulykker. Omkring hver fjerde ulykke og personskade er registreret på de syv steder. En indsats på de syv mest ulykkesbelastede steder har derfor et godt potentiale for at reducere antallet af tilskadekomne i Hørsholm Kommune. Krydset mellem Ådalsvej og Holmegårdsvej 4

6 Utrygheden i trafikken Stianlæg på Bolbrovej Borgernes oplevelse af utryghed er kortlagt ved hjælp af et spørgeskema på kommunens hjemmeside. Omkring 800 borgere har besvaret spørgeskemaet. Desuden er en række henvendelser fra borgere gennem de seneste år inddraget. Det er vigtigt, at borgerne oplever tryghed i trafikken. Tryghed øger incitamentet til at cykle eller gå, mens utryghed kan få folk til at vælge bilen frem for cyklen. Årsager til utrygheden De årsager, som flest borgere har angivet som årsager til utrygheden, er meget trafik, høj fart og dårlige forhold for de bløde trafikanter. Også vanskeligheder ved at krydse vejene er ofte angivet. Det gælder både spørgeskemaundersøgelsen og de øvrige henvendelser, som kommunen løbende modtager fra kommunens borgere. På Bolbrovej, som flest borgere har markeret som utryg, har mange nævnt, at det er utrygt for cyklister at passere bumpene. er brugt i denne trafiksikkerhedsplan. Det skyldes, at cyklisterne skal Desuden er det køre ind mod bilerne på grund af fremhævet, at nogle af de stelerne i kanten af bumpene. eksisterende foranstaltninger på vejene ikke virker efter På Usserød Kongevej og hensigten. Disse kommentarer Rungstedvej er vanskeligheder ved at krydse vejen ofte nævnt. Det vil blive inddraget i evalueringen af foranstaltningerne. skyldes, at der er meget trafik, ligesom bilerne på Rungstedvej på nogle tidspunkter kører hurtigt. Det er også et problem, at bilerne Flere borgere har gjort opmærksom på, at der mangler cykelstier til at binde kommunens områder bedre ikke altid holder tilbage for sammen. Dette emne er nærmere fodgængere i fodgængerefelter. behandlet i Cykelhandlingsplan Forslag til forbedringer Udover utrygheden på konkrete steder har flere borgere stillet forslag til forbedringer af de utrygge steder. En del af løsningsforslagene UTRYGHEDSUNDERSØGELSEN - JUNI 2008 Borgerpanelet var inviteret Alle havde mulighed for at svare 800 deltog 5 Afmærkning på Bolbrovej

7 Skolevejene Overgang ved Hørsholm Skole Utrygheden på skolevejene er kortlagt ved hjælp af et spørgeskema for skoleelever i klasse på kommunens hjemmeside. Over 900 elever har deltaget i undersøgelsen. Svarprocenten har været 42 %. Desuden har de fleste skoler leveret et notat til kommunen med en beskrivelse af problemer og mulige løsninger. Skolevejsundersøgelsen har vist, at mange af eleverne i klasse kører på cykel til og fra skole. Det er meget positivt, og derfor er det vigtigt, at eleverne har sikre og trygge ruter mellem deres hjem og skolen. Det er også vigtigt, at eleverne har gode ruter mellem skolen og fritidsaktiviteter, idet hver fjerde elev tager direkte til en fritidsaktivitet efter skole. der er mange cyklister og gående. Eleverne har nævnt, at utrygheden foran skolen især skyldes ujævnheder og huller i asfalten samt vejarbejder, som ikke er ordentligt afskærmet. Også høj fart og mange biler er ofte nævnt som årsager. De mange biler gør det vanskeligt at krydse vejen foran skolen. På de skoleveje, som ikke ligger lige foran skolen, er høj fart også angivet som årsag til utryghed. Vanskeligheder ved at krydse vejene er også nævnt. Mange elever har nævnt, at bilerne sjældent holder tilbage, når eleverne vil krydse vejene i fodgængerfelter, selvom bilerne har pligt til at holde tilbage. På stierne har flere elever fremhævet problemer med hullet belægning og hurtigtkørende knallerter. Årsager til utrygheden Foran skolerne er der ofte kaotiske forhold om morgenen, fordi mange bliver kørt til skole i bil. Det betyder, at der er mange biler på et lille område samtidig med, at SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN - JUNI 2008: klassse var inviteret 900 elever svarede Svarprocenten var 42 % Skoletrafik ved Usserød Skole 6

8 Mål og indsatsområder Stianlæg på Rungsted Strandvej MÅL FOR TRAFIKSIKKERHED Antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% i 2012 i forhold til Det gælder for alle trafikanter samlet og isoleret for cyklister. Det svarer til 0 dræbte, 3 alvorligt tilskadekomne og 3 lettere tilskadekomne i Trafiksikkerhed gentage spørgeundersøgelsen. Den overordnede vision er, at ingen bliver dræbt eller kommer alvorligt Herigennem kan alle følge med i, til skade i trafikken i Hørsholm om vi er på vej mod målet. Kommune. Endvidere vil kommunen indgå i en løbende dialog med skolerne Målsætningen vil blive fulgt hvert om, hvad der skal til for at få år, så alle kan følge med i, om tilstrækkeligt mange elever til at kommunen er på rette vej i forhold cykle eller gå. til at nå målsætningen. I Cykelhandlingsplan 2008 er der i øvrigt et mål for cyklismen i kommunen. Dette mål er rettet mod alle cyklister, uanset alder. På de følgende sider er eksempler på projekter inden for hvert indsatsområde beskrevet. Nogle projekter kan anvendes inden for flere indsatsområder, men er her kun beskrevet under ét indsatsområde. Skoleveje Den overordnede vision på lang sigt er, at alle skoleelever går, cykler eller benytter kollektiv transport til og fra skole. De mindste følges med en voksen eller ældre søskende. I dag cykler ca. 85 % af eleverne fra 3. klasse og op. Kommunen vil MÅL FOR SKOLEVEJE 95 % af alle skoleelever fra og med 3. klasse går eller cykler til og fra skole i 2012, med mindre de bor mere end 5 km fra skolen. Elever med mere end 5 km til skole, som ikke går eller cykler, skal tage kollektiv trafik. 7 Cyklister på Sjælsøvej

9 Ørbæksvej Indsatsområde nr. 1 Mest ulykkesbelastede steder På de steder, hvor der er sket flest ulykker, er vejens fysiske udformning formentligt en del af årsagen til ulykkerne. Derfor er en indsats på de steder, hvor der er sket flest ulykker, nødvendig. Det vil ske gennem ombygninger af de eksisterende veje og kryds. Indsatsområde nr. 2 Utrygge skoleveje Utryghed på skolevejen kan være årsag til at elever eller deres forældre vælger andre transportmidler end at cykle og gå. Derfor er det nødvendigt at skabe trygge skoleveje, som eleverne har lyst til at benytte. Eleverne kan bedst få tryggere skoleveje gennem en indsats på de steder, som flest elever har udpeget som utrygge. Indsatsområde nr. 3 Adfærd i trafikken Som supplement til en indsats på konkrete fysiske steder er det nødvendigt at forbedre trafikanternes adfærd i trafikken. Det kan ske gennem kampagner, undervisning og information. Indsatsområde nr. 4 Bedre krydsninger Manglende muligheder for at krydse vejene kan medføre, at trafikanterne vælger andre længere ruter, eller at de vælger bilen frem for at cykle eller gå. Idet mange ulykker er sket i kryds, er der god grund til at forbedre krydsningsmulighederne. Det vil især ske på steder, hvor stiruter krydser de større veje, og hvor der i dag ikke er foranstaltninger, der kan gøre krydsningen sikker og tryg. Indsatsområde nr. 5 Utrygge steder Selvom der ikke er sket ulykker i et kryds eller på en strækning, kan borgerne alligevel opleve stedet som utrygt. Derfor er der behov for at skabe mere tryghed på disse steder. Det vil ske gennem en indsats på de steder, som flest borgere har markeret som utrygge. Krydset ved Hørsholm Allé og Usserød Kongevej 8

10 Indsatsområde 1 Mest ulykkesbelastede steder Ådalsvej Fartdæmpning Høj fart er ofte årsag til ulykker og personskader. Bilernes fart vil blive dæmpet ved at etablere bump på strækninger og hævede flader i kryds. Det holder bilernes fart nede, og samtidig bliver det lidt lettere at krydse vejen for fodgængere og cyklister. Bump og hævede flader vil blive brugt på veje, hvor trafikmængden er begrænset, men ikke på de største veje i kommunen, fordi det vil nedsætte fremkommeligheden for busser. Rumleriller på vejene kan også medvirke til at dæmpe bilernes fart. Rumleriller er mindre effektive end bump og hævede flader, men kan også anvendes på de største veje. Midterheller På veje med mange biler eller høj fart kan det være svært at krydse vejen. Ved at etablere midterheller på strækningerne kan fodgængere og cyklister krydse vejen i to omgange. Dermed skal de kun krydse én kørselsretning af gangen, hvilket giver dem bedre tid til at orientere sig. Samtidig gør midterhellen bilisterne opmærksomme på, at der kan forekomme krydsende trafik. Midterheller vil blive brugt på alle typer veje, blandt andet på større veje med meget trafik. Krydsombygninger I vigepligtsregulerede kryds kan det være nødvendigt at etablere en signalregulering. Det mindsker risikoen for ulykker mellem trafikanter fra tværgående retninger, ligesom det giver cyklister og fodgængere bedre mulighed for at krydse vejene. I de fleste tilfælde vil signalet også give en bedre trafikafvikling. Det er ikke hensigtsmæssigt at placere signaler for tæt på hinanden eller i kryds med lav trafikmængde. Det er også en mulighed at ændre kryds med fire ben til to kryds med tre ben. Det øger overskueligheden af krydset og nedsætter MIDLER: Midterheller Fartdæmpning Variabel skiltning Afmærkning Signaler ulykkesrisikoen. Ligeledes er det muligt at mindske antallet af overkørsler på Usserød Kongevej. Afmærkning Cyklister bliver ofte overset af bilister i kryds. Derfor er der i en række kryds foreslået bedre afmærkning af cyklisternes areal, fx blå cykelfelter og tilbagetrukket stopstreg for bilister. Det øger blandt andet cyklisternes synlighed, når bilisterne svinger til højre. 9 Krydset mellem Hørsholm Allé og Frederiksborgvej

11 Indsatsområde 2 Utrygge skoleveje Ensretning på Ørbæksvej Trafikpolitik Kommunen vil i samarbejde med skolerne udarbejde en trafikpolitik for hver skole. Politikken kan indeholde regler for færdslen på skolens forplads om morgenen, herunder en opfordring til at så mange som muligt cykler eller går til skole frem for at blive kørt. Politikken kan også indeholde opfordring til brug af cykelhjelm og sikkerhedssele også for de voksne. Ligeledes kan der være ønsker til fysiske ombygninger. Endelig vil politikken indeholde forslag til trafikundervisning og retningslinjer for samarbejdet mellem skole, forældre, elever, politi og kommune. med krydsning af vejene. Kommunen kan søge om tilladelse til at opsætte dynamiske tavler, der i skoletiden viser en nedsat hastighedsbegrænsning eller advarer om krydsende skolebørn. Fartdæmpning På flere af de utrygge skoleveje vil der blive etableret fartdæmpning i form af bump, hævede flader og midterheller. Disse fartdæmpende tiltag er nærmere beskrevet under Indsatsområde nr. 1. Nye stier For at binde hovedstinettet bedre sammen er kommunens ambition på sigt, at planlægge en række nye stiruter. Flere af stiruterne vil samtidig forbedre skolevejene. De planlagte nye stiruter er nærmere beskrevet i Cykelhandlingsplan Kampagner Foruden fysiske virkemidler er kampagner nødvendige for at opnå trygge skoleveje. Kampagnerne er nærmere beskrevet under Indsatsområde nr. 3. Den konkrete sammensætning af trafikpolitik for hver skole vil afhænge af dialogen mellem skolen og de øvrige parter, som indgår i trafikpolitikken. Dynamiske tavler Eleverne har gjort opmærksom på, at de ofte er utrygge i forbindelse EN TRAFIKPOLITIK KAN OMFATTE: Bilfri zone Vejledning for trafikadfærd til og fra skole - både for børn og voksne Retningslinjer for samarbejde Forslag til fysiske tiltag Rundkørsel på Usserød Kongevej 10

12 Indsatsområde 3 Adfærd i trafikken Kampagneskilt på Egevej Kampagner Gennem kampagner vil kommunen forsøge at påvirke udvalgte trafikantgrupper til at få en mere hensigtsmæssig adfærd i trafikken. Det gælder fx unge trafikanter, som er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. Blandt andet vil der være en kampagne rettet mod unge knallertkørere. Der vil også være kampagner rettet mod bilister, som kører for hurtigt eller glemmer at bruge sele. Hørsholm Kommune deltager generelt i både de landsdækkende og regionale kampagner, fx skolestartskampagner samt kampagner mod spritkørsel, høj fart og manglende selebrug. Undervisning I skolerne er der behov for mere undervisning i hensigtsmæssig adfærd i trafikken. Blandt andet vil kommunen tage initiativ til undervisning i hensigtsmæssig adfærd i kryds i forhold til bilisters HASTIGHEDSKAMPAGNEN 2008: Opsætning af vejkantsplakater Event på torvet i Hovedgaden med politi og udvalgsformand Udstilling af smadret bil på Hovedgaden samt Rungsted Strandvej højresving. Trafikundervisningen i skolerne vil i øvrigt blive indarbejdet som en del af en trafikpolitik for Denne information skal udgøre en del af opfordringen til at overholde hastighedsgrænserne. hver skole. Hørsholm Kommune vil overveje Der er behov for undervisning af at købe en automatisk fartviser. ældre cyklister, som er overreppræsenteret Fartviseren vil blive opstillet i ulykkesstatistikken. Ligeledes er der behov for undervisning af unge cyklister i alderen år. udvalgte steder i korte perioder for at vise bilisterne, om de overholder hastighedsgrænsen. Blandt andet vil fartviseren blive opstillet på skoleveje samt ved indkørsel til Information De større trafiksaneringsprojekter, byzone eller andre steder, hvor hastighedsgrænsen skifter. som kommunen gennemfører, vil blive evalueret. Resultaterne af evalueringen vil blive offentliggjort, så kommunens borgere kan se effekten af trafiksaneringerne. Kommunen vil løbende samarbejde med politi, skoler, nabokommuner m.fl. som en del af arbejdet med trafiksikkerhed og tryghed. 11 Kampagneskilt

13 Indsatsområde 4 Bedre krydsninger Krydsning på Stampevej Fysiske foranstaltninger Fartdæmpende foranstaltninger og midterheller vil blive etableret for at skabe bedre krydsningsmuligheder. Det giver de bløde trafikanter bedre tid til at orientere sig fordi bilernes fart bliver lavere, og fordi veje med midterheller kan krydses i to omgange. Endvidere arbejder kommunen mod at etablere en stitunnel under motorvejen. Ved skoler vil kommunen arbejde med for at etablere variable tavler. I signalregulerede kryds vil komkommunen gennemgå afmærkningen for cyklister. Blandt andet vil der blive etableret tilbagetrukket stopstreg for bilisterne i alle signalkryds. Det øger bilisternes mulighed for at få øje på cyklister i forbindelse med højresving. Ved nogle fodgængerfelter på de største veje vil signalereguleringen blive overvejet. Oversigtsforhold I krydsningspunkter, hvor beplantningen tager en del af den nødvendige oversigt, vil beplantningen blive beskåret. Dermed bliver det lettere for bilister at få øje på bløde trafikanter, ligesom de bløde trafikanter får bedre mulighed for at orientere sig. Tilgængelighed Krydsningspunkter mellem hovedstinettet og de større veje vil blive gennemgået med henblik på at sikre tilgængelighed for alle. Det gælder eksempelvis ved fodgængerfelter eller midterheller, hvor kantstenene skal være sænket af hensyn til blandt andet kørestolsbrugere og svagtseende. BEDRE KRYDSNINGER KAN FX OPNÅS VED HJÆLP AF: Midterheller Tunneller Signaler Variable tavler 13 Skolebørn ved Usserød Skole Krydsning ved Ådalsvej og Højmosen 12

14 Indsatsområde 5 Utrygge steder Hastighedszone på Kystbanevej Fartdæmpende foranstaltninger Borgernes oplevelse af utryghed skyldes ofte bilernes høje fart. Derfor er fartdæmpende foranstaltninger nødvendige for at øge trygheden på en række veje. Det drejer sig fx om bump, hævede flader og midterheller samt lokale hastighedsbegrænsninger. TRAFIKSANERING AF LOKALOMRÅDER ER PLANLAGT I: Boligområdet ved Sanskevej / Gl. Vallerødvej Området ved Stumpedyssevej / Kettingevej Boligområdet ved Mortenstrupvej Boligområdet ved Agiltevej / Grønnegade På Bolbrovej opleves bumpene som utrygge af cyklister, fordi de skal køre ind mod bilerne for at passere stelerne i kanten af bumpene. Derfor vil kommunen gennemføre en tilretning af bumpene på Bolbrovej. Bumpene bygges om, og vejafvandingen ændres og steler flyttes ind på fortovet. I dag er der en smal rende til, der leder vandet hen til afløbsristene, men hvis stelerne bliver fjernet, er der risiko for, at cyklisterne kører ned i renden til afvanding. Trafiksanering af lokalområder Ved hjælp af hastighedszoner og trafiksanering af lokalområder, hvor hastighedsgrænsen er 40 km/t i et helt boligområde, vil kommunen forbedre forholdene i boligområderne. Lokalområderne markeres med zonetavler og fartdæmpende foranstaltninger ved indkørsel til boligområdet fra det overordnede vejnet. Afhængigt af behovet vil der blive suppleret med yderligere foranstaltninger på vejene inde i boligområdet. Fartdæmpende foranstaltninger kan fx være bump, vejindsnævringer, hævede flader og heller i midten af vejen. Hørsholm Kommune har allerede trafiksaneret en række boligområder på denne måde, fx. Folehavevej og Alsvejkvarteret. Nye stier En del af borgernes utryghed skyldes, at cyklister skal køre på vejen på nogle strækninger. Cyklisternes forhold kan forbedres ved hjælp af nye stier eller fartdæmpning for bilerne på vejene. Planlægningen af nye stier er nærmere beskrevet i Cykelhandlingsplan Bump på Sønder Jagtvej

15 Handlingsplan Skoletrafik ved Usserød Skole Trafiksikkerhedsplanen udgør grundlaget for de kommende års forbedringer af trafiksikkerhed og tryghed i Hørsholm. Planen indeholder projektforslag for i størrelsesordenen 20 mio. kr. Hertil kommer forslag til nye stier. Oversigt indsatser og prioriteringer Økonomien rækker ikke til at udføre alle projekter med det samme. Derfor er det nødvendigt at prioritere projekterne. I skemaet på de næste sider er de fysiske anlægsprojekter prioriteret ud fra en vurdering af effekterne inden for trafiksikkerhed, skolevejsforbedringer, tryghed, mangelfulde stikrydsninger. Endvidere er effekterne sammenholdt med den skønnede anlægsøkonomi. Dermed får projekterne med størst effekt i forhold til hver investeret krone, den højeste prioritering. Prioriteringen gælder kun de fysiske anlægsprojekter. Andre projekter vil blive udført i forbindelse med den løbende drift. Det gælder fx ændret afmærkning i kryds samt beskæring af beplantning. Trafiksanering af lokalområder indgår ikke i oversigten, se beskrivelse på side 13. PRIORITERINGSMODEL Projekter med høj effekt og lav økonomi får den højeste prioritering. Effekten er omsat til et antal point, og et projekt kan højst få 100 point. Følgende pointsystem er anvendt: Trafiksikkerhed 40 point Skolevejsforbedringer 25 point Tryghed 25 point Mangelfulde stikrydsninger 10 point I vurderingen af effekten er der desuden skelnet mellem, om projekterne har en høj eller middel effekt. Hvis effekten er høj inden for fx trafiksikkerhed, er alle 40 point tildelt. Hvis effekten er middel, er halvdelen det vil sige 20 point tildelt. Hvis der ikke er en effekt, er 0 point tildelt. Det videre arbejde af projekterne op i mindre etaper af Når trafiksikkerhedsplanen er hensyn til økonomien. I nogle vedtaget, skal hvert enkelt projekt tilfælde hænger projekterne sammen vedtages politisk, og der skal med projekterne i Cykelhand- afsættes midler på anlægsbudgettet splan I disse tilfælde skal før det kan udføres. Endvidere projekterne koordineres. skal mange af projekterne godkendes af politiet. Der er I det følgende er vist en liste med lagt vægt på sammenhængende projekternes rækkefølge med udgangspunkt projekter for hele strækninger. Det i den beskrevne kan blive nødvendigt at dele nogle prioriteringsmodel. Projekter, der skal skabe en holdningsændring fx kampagner og undervisning skal gentages år for år for at have en god effekt. Derfor indgår kampagnerne ikke i prioriteringen. Kampagnerne vil i øvrigt blive koordineret i forhold til andre tiltag på området, fx når de landsdækkende kampagner bliver gennemført. Svinget ved Bloustrødvej og Stampevej 14

16 Oversigt indsatser & prioriteringer Indsatsområde 1 mest ulykkesbelastede steder 2 utrygge skoleveje 3 adfærd i trafikken 4 bedre krydsninger 5 utrygge steder Nr. Sted Forslag Anlægsoverslag [1.000 kr.] 1 Stampevej Lokal hastighedsbegrænsning på 40 km/t, (evt. bump i indsnævringerne), se desuden Stampevej/Bloustrødvej 2 Bolbrovej vest for Stadionallé Bumpvest for Stadion Allé, evaluere heller ved Kystbanevej/ Nattegalevej (alternativt forsætning af Nattegalevej, minirundkørsel eller signal) 3 Rungstedvej/Usserød Kongevej Tilbagetrukket stopstreg for biler på Usserød Kongevej, cyklistsymbol og halvt fremført punkteret afmærkning af cyklistareal på Rungstedvej Øst og Usserød Kongevej Drift/ Anlæg Indsatsområde 25 D 2 50 A 1 50 D 5 4 Rungsted Strandvej/Rungstedvej Tilbagetrukket stopstreg for biler 25 D 2 5 Sti mellem Stadionallé og Mikkelborg Beskær/fjern beplantning 25 D 2 6 Selmersvej Bump syd for P-plads, Korttidsparkering i en del af P-båsene (Kys&Kør) i morgen- og eftermiddagsspidstimen, huller i hækken ved P-plads til passage for fodgængere, vejindsnævring ved fodgængerfelt 100 A 2 7 Skoleforpladser Udarbejdelse af trafikpolitik for hver skole 150 D 2 8 Gl. Byvej Dobbeltrettet cykelsti /fællessti (fortov inddrages) i vejens vestside, Kys&Kør samt ensretning nord/syd eller 2 minus 1 vej som skiftevise forsøgsordninger med evaluering og info 100 A 2 9 Rungsted Strandvej nord f. Rungstedvej Midterhelle ved stirute A 4 10 Egevej Et bump (vejlukning overvejes under hensyntagen til Usserød Kongevej) 50 A 5 11 Johannevej Et bump midt mellem de to eksisterende bump 50 A 5 12 Kokkedal Alle Erstat brostensbelægning ved stikrydsning ved golfbanen med hævet flade 13 Kystbanestien Beskær/Fjern beplantning i kurver og ved tilstødende stier, hajtænder og evt. stibump ved tilstødende stier 14 Stolbergsvej Opstramning af vigepligtsafmærkning på Mellemvang, bump syd for Mellemvang 50 D 4 50 D 2 50 D 2 15 Tjørnevej Et bump vest for det eksisterende bump 50 A Bloustrødvej Skiltning af skolevej via Moldrupvej, se desuden Stampevej/ Bloustrødvej 17 Højskolevej Tydeligere markering af parkerings- og afsætningsforhold v. skolen (evt. P-forbud). 18 Rungsted Strandvej, syd for Linstowsvej 19 Rungstedvej/Sti vest for Hulsøvang Permanent Din fart og rumleriller (evt. udvidelse af midterhelle v. Folehavevej) Toronto-anlæg og evt. variable tavler med lokal hastighedsbegrænsning på 40 km/t 20 Østre Stationsvej Dobbeltrettet cykelsti eller fællessti i vejens østside frem til syd for eksisterende afsætningsplads (udvid eksisterende fortov eller før stien videre på skolens areal), hævet flade (og evt. blåt cykelfelt) samt hajtænder ved port, platform eller afmærkning mellem kørebane og cykelsti/fortov ved eksisterende afsætningsplads samt fortov/platform i afsætningspladsens vestside (inddragelse af del af beplantet areal), beskær beplantning mellem afsætningsarael og kørebane 21 Folehavevej ved Slotshaven Blåt cykelfelt på Gl. Hovedgade samt nedlæggelse af P-lomme syd for Folehavevej 22 Stampevej/Bloustrødvej Hævet flade og variabel advarselstavle ( skole krydsende trafik ) 23 Bolbrovej/Stadionallé Venstresvingsbane for cyklister + detetering vha. spole og trykknap (i øvrigt bump vest for krydset. 24 Ørbæksvej Hævet flade ved Alsvej og to åbninger med gangareal i rabatten på vejens sydside, ophævelse af ensretning og nedlæggelse af indsnævringer. Information (fx folder) om korrekt adfærd for cyklister, bilister, parkanter. Ensretning af hele Ørbæksvej og evt. Selmersvej overvejes. 25 D 2 50 D D A A D A D A 4

17 Nr. Sted Forslag Anlægsoverslag [1.000 kr.] 25 Rungstedvej/Hørsholm Allé/ Frederiksborgvej Indsnævre ligeudspor mod vest, forny afmærkning generelt, øget mellemtid (trafikstyret) 26 Stadionallé Kys&Kør øst for Stadion Allé og syd for første bump, større vendesløjfe med Kys&Kør ved busstoppested så der også er plads til biler (kræver inddragelse af areal), indsnævring ved fodgængerfelt og evt. bump med vigepligt for nordkørende biler 27 Sti mellem Stadionallé og Alsvej Lysdioder ved Kystbanevej som gør opmærksom på cykeltrafik eller biler (aktiveres vha. spoler, når der kommer cykler eller biler) 28 Stumpedyssevej 2x2 midterheller med krydsningsmulighed ved Damsholtevej og ved Kettingevej samt 3 punktvise midterheller mellem Havedamsvej og Kettingevej 29 Bolbrovej v. Vallerød Banevej Variable advarselstavler og evt. gule blink og rød belægning ved fodgængerfelt på Bolbrovej 30 Agiltevej Pudebump i stedet for den nordligste indsnævring (alternativt pudebump midt i indsnævringen) 31 Hørsholm Kongevej 1 punktvis midterhelle med lokal forsætning af vejen (dialog med Rudersdal) 32 Usserød Kongevej, nord for Højmosen Signal ved Højmosen, midterhelle med krydsningsmulighed ved sti syd for rundkørsel (Breelte Skov), beskær beplantning i nordvestligt hjørne ved Breeltevej og det sydvestlige hjørne ved Bloustrødvej, overkørbar midterhelle på Bloustrødvej, evt. hævet flade på cykelsti (tilbagetrukket cykelsti overvejes), evt. sanering af privat overkørsel 33 Gøgevang Nedlæggelse af nordligste vejindsnævring og etablering af hævet flade ved Mellemvang og et bump syd for Rungstedvej, etablering af cykelsluse (afmærkning) for modkørende cyklister i de resterende vejindsnævringer (evt. også nedlæggelse af øvrige indsnævringer og etablering af bump i stedet) 34 Højmosen Etablering af gangareal i begge midterheller ved Ådalsparkvej og midterhelle syd for Alsvej 35 Bolbrovej øst for Stadionallé Fæld beplantning i vejindsnævringer og erstat chaussésten med cyklistvenlig belægning (alternativt nedlæggelse af bump og indsnævring ved Bukkeballevej og etablering af hævet flade). Ændring af eksisterende bump generelt, så de går fra kantsten til kantsten. Skiltning til sti/lokalveje nord for Bolbrovej (kræver løsning vedr. privat areal) 36 Usserød Kongevej, syd for Højmosen Halvt fremført punkteret afmærkning af cyklistareal ved Egevej, signal ved Hækkevej/Birkevej, afmærkning af venstresvingbane for cyklister samt tilbagetrukket stopstreg for biler på Usserød Kongevej Syd ved Syrenvej, blåt cykelfelt ved Mosevej, lukning af overkørsel til tank nord for Hørsholm Allé, tilbagetrukket stopstreg for bilister samt længere mellemtid mellem grøn svingpil og grøn ligeud på Usserød Kongevej Nord ved Hørsholm Allé 37 Sjælsmarksvej Dobbeltrettet cykelsti mellem Isterødvejen og Sømærket samt 1 midterhelle med krydsningsmulighed vest for Stumpedyssevej og 2 midterheller ved stien vest for Ved Sjælsølund og 2 midterheller ved Kettingevej (alternativt udelades sti) 38 Rungstedvej øst for Gøgevang Evaluere midterheller og afmærkning. Signal eller rundkørsel ved Ørbæksvej 39 Ådalsvej, Højmosen-Mercedes indkørsel Punktvise midterheller med midterfelt mellem Ådalsvej og Kokkedal Station, signal og venstresvingsbane ved Kokkedal Industripark (kræver inddragelse af areal) samt skilt og afmærkning af at dobbeltrettet cykelsti ophører ved rundkørslen mod Mercedes (2 heller med krydsningsmulighed ved Højmosen, 1 helle med krydsningsmulighed ved stien vest for Jellerød Parkvej, 3 heller mellem Mercedes og øst for Holmevej) (alternativt signal ved Højmosen) 40 Alsvej Evaluere eksisterende midterheller (alternativt indsnævringer til ét spor), ny midterhelle ved sti til Vallerødskolen, belysning i vejens østside ved Tjørnevej samt cykelsliske op til Alsvej og repos, cykelsti frem til Højmosen og til Ørbæksvej 41 Lågegyde Stier langs begge sider af vejen i samarbejde med Fredensborg Kommune (alternativt forbedret vejvisning til stirute 101 syd for Lågegyde og gode stiforbindelser hertil. Bump syd og nord for Ullerødgårdsvej samt ved P.M. Daels Vej) 42 Sti langs Usserød Å Cykel- og gangsti samt stitunnel under motorvejen ved Usserød Å i samarbejde med Vejdirektoratet Drift/ Anlæg Indsatsområde 300 D A A A D A A A A A D A A A A A A A 5 16

18 Hørsholm Kommune Vej og Parkafdelingen Ådalsparkvej Hørsholm tm-post@horsholm.dk 17